2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret"

Transkript

1 Kræft i prostata

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling af lokalt udbredt prostatakræft 15 Hvordan behandles udbredt prostatakræft? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad sker der senere i forløbet? 22 Bliver jeg rask? 23 Hvis kræften ikke kan fjernes? 24 Hvad med min seksualitet? 26 Hvorfor opstår prostatakræft? 27 Hvad kan jeg selv gøre? 29 Ordliste 30 Hvor kan jeg læse mere? 31 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 32 PROPA Prostatakræftforeningen 33 Om prostata

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Kræft i prostata (blærehalskirtlen) kan være en alvorlig sygdom. Hos de fleste mænd udvikler sygdommen sig langsomt, og der går ofte mere end år, før kræftknuden giver symptomer eller spreder sig. Hos nogle udvikler sygdommen sig dog hurtigere. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. November KRÆFT I PROSTATA

5 Hvad er symptomerne på prostatakræft? Symptomerne på prostatakræft varierer og er oftest sparsomme. Vandladningsbesvær med slap stråle, hyppige vandladninger, og fornemmelse af at blæren ikke kan tømmes helt kan være symptomer på sygdommen. I sjældne tilfælde ses blod i urinen eller sæden. Urinblære Sædblære Prostata Kræftknude Urinrør Lille kræftknude i prostata HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ PROSTATAKRÆFT? 3

6 Vandladningsproblemer er dog også almindelig hos mænd, som ikke har kræft. Prostatakræft kan sprede sig til omgivelserne eller andre organer via blod- og lymfekar, og i disse tilfælde kan der opstå symptomer derfra. Prostatakræft opstår oftest i de ydre dele af kirtlen og derfor klemmer knuden ikke altid urinrøret sammen som ved en godartet forstørrelse. Mange har derfor ikke symptomer af prostatakræft. 4 KRÆFT I PROSTATA

7 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Fingerundersøgelse, blodprøve, ultralyd, vævsprøve og billeddannende undersøgelser (scanninger). Scanninger er en vigtig del i udredningen af prostatakræft. De anvendes også efter behandling som led i kontrol af sygdommen. Fingerundersøgelse Prostata er en kirtel, der ligger tæt op ad endetarmen. Derfor kan lægen med en finger mærke kirtlens bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade. Undersøgelsen er sammen med en blodprøve de første undersøgelser, du vil få lavet ved mistanke om prostatakræft. Urinrør Urinblære Prostata med kræftknude Endetarm Lægen undersøger, om der er uregelmæssigheder i prostata ved at føre en finger op i endetarmen. Undersøgelsen kaldes rektal eksploration. HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 Blodprøve Ved en blodprøve kan man bl.a. undersøge mængden af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i dit blod. PSA dannes kun i prostata, og en vis mængde vil altid slippe ud i blodet fra den normale kirtel. Man kan derfor tale om normale værdier af PSA i blodet. Hvis der opstår sygdom i prostata, vil en større mængde PSA kunne spores i blodet. Kræft i prostata er ikke den eneste årsag til et højt PSA-tal. For eksempel vil en godartet forstørrelse af prostata samt betændelse i prostata og urinblæren også give et forhøjet PSA-tal. Der skal derfor yderligere undersøgelser til, for at man kan finde ud af, om der er tale om kræft. Ultralyd Prostata undersøges også med ultralydsscanning via endetarmen. Den foregår ved, at en stav med en ultralydssender føres op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af prostata på en skærm. Undersøgelsen kan føles ubehagelig på samme måde som fingerundersøgelsen. Med en ultralydsstav kan lægen undersøge endetarmen for knuder og tage en vævsprøve. Undersøgelsen hedder transrektal ultralyd (TRUS). 6 KRÆFT I PROSTATA

9 Vævsprøve (biopsi) Ved hjælp af ultralydsstaven kan lægen føre en nål ind i prostata og tage vævsprøver (biopsier). Der tages oftest vævsprøver ved samme undersøgelse. Ved at kigge på vævsprøverne i mikroskop kan man afgøre, om der er kræft i prostata eller ej. Hvis der findes kræft, vurderer man, hvor aggressiv kræften er ved brug af Gleason-scoren, som strækker sig fra Mange opfatter i dag en Gleason-score på 2-5 som forstadier til prostatakræft. Vævsprøverne bliver foretaget ambulant (uden du bliver indlagt). Undersøgelsen kan være ubehagelig og gøre ondt, men den opleves meget forskelligt. På grund af risiko for infektion får du antibiotika, hvis du skal have taget en vævsprøve. Efter prøven kan der være lidt blod i urinen, sædvæsken og afføringen. Får du feber over 38,5 C, skal du dog straks henvende dig til den afdeling, hvor prøven blev taget. CT-scanning CT-scanning udføres, hvis lægen mistænker, at kræften har spredt sig i lymfesystemet, men ikke har spredt sig til knoglerne. CT-scanning udføres også, hvis du skal have strålebehandling. Scanningen foregår på en rønt- HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 7

10 genafdeling, hvor du ligger på en båre og kører igennem et røntgenrør. Til tider anvendes et ufarligt sporstof, som sprøjtes ind i en blodåre. Undersøgelsen varer ca. 15 min. Knoglescintigrafi For at se om sygdommen har spredt sig til knoglerne, kan man foretage en undersøgelse, som kaldes knoglescintigrafi. Et ufarligt radioaktivt stof sprøjtes ind i en blodåre. Herefter fotograferes kroppen med et specielt apparat, og sporstoffet kan vise, om kræften har spredt sig til knoglerne. Undersøgelsen bliver foretaget ambulant og er ikke ubehagelig. Den varer ca. 1 time. MR-scanning Hvis kræften har spredt sig til knoglerne, må knoglescintigrafien ofte følges op af en røntgenundersøgelse eller en MR-scanning af den del af kroppen, hvor der er mistanke om spredning af sygdommen (metastaser). MR-scanning foregår på samme måde som CT-scanning, men tager gerne op til 1 time. Undersøgelse af lymfeknuder Lægen vurderer, om der er risiko for, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne i bækkenet. Er risikoen tilstrækkelig høj, skal lymfeknuderne fjernes ved operation og undersøges i mikroskop. Lymfeknuderne fjernes enten ved operation før strålebehandling, eller i forbindelse med radikal prostatektomi (fjernelse af prostata), se side KRÆFT I PROSTATA

11 Hvor syg er jeg? Lægerne vurderer, hvilken behandling du kan tilbydes, ud fra dit sygdomsstadium. Sygdomsstadiet bestemmes på baggrund af de undersøgelser, du får foretaget, herunder Gleason-score og PSA-tal. Prostatakræft inddeles i lokaliseret, lokalt udbredt og udbredt prostatakræft. Ved lokaliseret prostatakræft har kræften ikke spredt sig uden for prostata. Ved lokalt udbredt prostatakræft er knuden vokset igennem prostata, men har ikke spredt sig til lymfeknuder eller knogler. Ved udbredt sygdom har kræften spredt sig til lymfeknuderne og/eller knoglerne. Ved udbredt prostatakræft sker spredningen først til lymfeknuder og knogler. HVOR SYG ER JEG? 9

12 Behandlingsmulighederne afhænger af TNM-klassifikationen, se nedenfor. Lægerne anvender TNM-klassifikationen til at beskrive sygdomsstadiet. Bogstavet T i TNM står for tumor (knude). Et tal efter T et angiver, hvor stor og udbredt knuden er. Bogstavet N står for nodes (lymfeknuder). Tallet efter N fortæller, om sygdommen har spredt sig til lymfeknuder i nærheden. Bogstavet M står for metastaser (spredning til andre steder i kroppen). Forkortelser i TNM-klassifikationen T1: Kræften kan kun ses i vævsprøve fra prostata (lokaliseret) T2: Knuden er begrænset til selve prostata (lokaliseret) T3: Knuden er vokset uden for prostata (lokalt udbredt) T4: Knuden er vokset ind i andre organer (udbredt) N0: Ingen spredning til lymfeknuder N1: Spredning til lymfeknuder i bækkenet (udbredt) M0: Der er ikke spredning til andre steder i kroppen M1: Der er spredning til andre steder i kroppen (udbredt) 10 KRÆFT I PROSTATA

13 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? Behandlingen af kræft i prostata afhænger af sygdomsstadiet, se side 9 og 10. Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Hvis lægen vurderer, at prostatakræften ikke er aggressiv, anbefaler man at holde øje med sygdommen med PSA-kontroller og eventuelt nye vævsprøver. Hvis PSA stiger i løbet af de næste år, kan man behandle sygdommen. Mænd med lokaliseret og lokalt udbredt prostatakræft kan tilbydes behandling, som har helbredelse som mål. Der findes to dokumenterede former for helbredende behandling af lokaliseret prostatakræft: operation og strålebehandling. Lokalt udbredt prostatakræft behandles primært med stråler, se side 14. Operation Ved en operation, kaldet radikal prostatektomi, fjerner man prostata og sædblærerne via et snit gennem den neder ste del af bugvæggen eller ved en kikkertoperation med hjælp af en robot. Urinrøret løber gennem prostata. Derfor syr man blæren sammen med den del af urinrøret, der ligger under prostata. Du får et kateter lagt op i urinrøret og blæren i 7-14 dage, så sammensyningen kan hele. De nerver, der muliggør erektion (rejsning af penis), løber langs prostata og kan skånes i særlige tilfælde. Lægen vurderer ud fra PSA, Gleasonscore og sygdomsstadiet, om det kan lade sig gøre. Hvis sygdommen er meget aggressiv, er det vigtigt at fjerne alt kræftvæv. Derfor kan man ikke skåne de nerver, der muliggør rejsning. Du er typisk indlagt 2-3 dage efter operationen. Bivirkninger ved operation I en periode efter operationen vil de fleste opleve manglende kontrol over vandladningen, men den bedres hurtigt. Et år efter operationen vil langt de fleste have normal vandladning igen. Undervejs kan det være nødvendigt med et indlæg i underbukserne til at fange urindråberne. På længere sigt kan der opstå problemer med at holde på vandet (inkontinens) og manglende rejsningsevne (impotens). HVORDAN BEHANDLES LOKALISERET PROSTATAKRÆFT? 11

14 Inkontinens vil ofte vise sig som utæthed ved anstrengelse som f.eks. tunge løft, hoste og nys (stress-inkontinens). Risikoen for impotens efter operationen er stor. Lysten til et aktivt sexliv forsvinder ikke efter operation, men manglende evne til rejsning er et problem hos en stor del opererede mænd. Det er i mange tilfælde muligt at behandle med medicin, se side 24. Evnen til at få udløsning med sæd forsvinder hos alle mænd, idet man fjerner sædblærerne. Strålebehandling (udvendig strålebehandling) Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Strålebehandling kan foretages som ydre behandling, hvor strålerne fra et stråleapparat passerer gennem huden og ind i prostata. Den ydre strålebehandling foretages ambulant hver hverdag i knap otte uger. Du vil som regel få lagt tre metal- Rygning og alkohol mere end 4 genstande dagligt kan medføre komplikationer ved operationen. Komplikationer kan være infek tioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Rygning hæmmer også effekten af strålebehandling. Du kan nedsætte din risiko for komplikationer ved at holde op med at ryge og ved at overholde lavrisikogrænserne. Også overvægt øger risikoen for komplikationer, både under og efter operationen. Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger vedrørende operation er: Overhold lavrisikogrænserne (se side 28) Hold helt op med at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen, hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen Hold helt op med at ryge senest 6 uger før operationen 12 KRÆFT I PROSTATA

15 korn op i prostata, som lægerne kan sigte efter med stråleapparatet. Dermed kan man mindske strålefelterne og bivirkningerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Brachyterapi (indre strålebehandling) Man kan også anvende indre strålebehandling (brachyterapi), hvor man strålebehandler prostata indefra. Behandlingen foregår ved, at du under bedøvelse får lagt radioaktive korn i prostata. Kornene forbliver inde i prostata, men radioaktiviteten aftager med tiden. Brachyterapi med radioaktive korn gives oftest alene uden udvendig strålebehandling. Nogle patienter får strålingen gennem et kateter, der bliver lagt op i prostata. Der skydes kortvarigt en radioaktiv kilde op i kateteret i prostata, og efter behandlingen fjernes kateteret igen. Denne form for brachyterapi gives oftest i kombination med udvendige stråler. Brachyterapi kan foregå ambulant eller under indlæggelse på en enkelt dag. Bivirkninger ved strålebehandling Ydre og indre strålebehandling kan give de samme bivirkninger, fordi strålerne også påvirker urinrøret og endetarmen. Bivirkningerne kan være HVORDAN BEHANDLES LOKALISERET PROSTATAKRÆFT? 13

16 symptomer som ved blærebetændelse og diarré. Disse bivirkninger holder som regel op 1-2 måneder efter, at behandlingen er slut. Enkelte patienter oplever mere langsigtede bivirkninger som f.eks. hyppig afføring og øget afføringstrang. Nogle oplever også, at de får en øget tissetrang. Der er risiko for at miste sin potens ved både ydre og indre strålebehandling. 5 år efter strålebehandling er risikoen for impotens 25 pct., og 10 år efter kan den være 50 pct. Stigende alder spiller også en rolle. Strålebehandling af lokalt udbredt prostatakræft Strålebehandling er den foretrukne måde at behandle kræft i dette stadium. Formålet med behandlingen er at helbrede sygdommen ved at fjerne alt kræftvæv med stråler. Patienterne får en kombination af stråler og hormon behandling. Hormonbehandlingen gives før strålebehandlingen for at få knuden til at skrumpe og øge effekten af strålerne. Hormonbehandlingen starter 3 måneder før stråle behandlingen og varer op til 3 år. Bivirkningerne ved hormonbehandling er bl.a. træthed, ømhed ved brystet og tab af sexlyst (libido). Pakkeforløb på kræftområdet Mænd med prostatakræft bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Formålet er, at du som patient sikres et hurtigt og sammenhængende forløb. Pakkeforløbene er et forsøg på at koordinere undersøgelser og behandling, så du blandt andet undgår unødig ventetid. Læs mere på 14 KRÆFT I PROSTATA

17 Hvordan behandles udbredt prostatakræft? Mænd med udbredt prostatakræft kan tilbydes en behandling, hvor hensigten er at bremse sygdommen. Har kræften spredt sig uden for prostata, kan sygdommen ikke helbredes. Men den kan bremses. For at kræftknuden kan vokse, er den afhængig af stimulering af det mandlige kønshormon testosteron, som produceres i testiklerne. Anti-hormonbehandling har til formål at bremse testosterons stimulering af kræftcellerne. Det kan ske ved at stoppe produktionen af testosteron eller ved at forhindre testosteronet i at komme ind i kræftcellerne. Der findes flere typer anti-hormonbehandling, og somme tider kombineres behand lingerne. Kastration Testosteron produceres i testiklerne og påvirker prostata til at vokse. Kastration har derfor til formål at afbryde testiklernes funktion og sænke mængden af testosteron. Kastration kan foregå med enten operation eller medicin. Ved operation skal begge testik ler fjernes. Operationen kaldes orkiektomi og kan i visse tilfælde gennemføres med lokalbedøvelse, så det ikke er nødvendigt at blive indlagt. Kastration kan også foregå ved indsprøjtning af medicin, som stopper produktionen af testosteron i testiklerne. Der er tale om depotmedicin, som virker over længere tid. Du skal derfor kun have en indsprøjtning hver 3., 6. eller 12. måned. Bivirkninger ved kastration Når du ikke længere kan producere testosteron, forsvinder lysten til sex og evnen til at få rejsning. Nogle mænd oplever også træthed, humørsvingninger og hedeture, som kan komme uden varsel. De fleste tager på i vægt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for. En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Det er en bivirkning, som er fælles for behandlinger, der sænker mængden af testosteron i kroppen. HVORDAN BEHANDLES UDBREDT PROSTATAKRÆFT? 15

18 Behandlingen medfører også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Det anbefales, at du tager kosttilskud med kalk og D-vitamin som supplement til behandlingen. Anti-androgen medicin Det er også muligt at behandle udbredt prostatakræft med såkaldt antiandrogen medicin. Medicinen tages som piller, og stoffet konkurrerer med det mandlige kønshormon om at søge til kræftcellerne, og det blokerer effekten af det mandlige køns hormon. Medicinen anvendes enten alene eller sammen med hormonindsprøjtninger. Bivirkninger ved anti-androgen medicin Mange mænd oplever, at deres brystkirtler bliver ømme og forstørrede. For at forebygge det, bliver du tilbudt en enkelt strålebehandling mod brystvævet. I sjældne tilfælde er det nødvendigt at fjerne brystvævet ved en mindre operation. Behandlingen kan også påvirke lysten og evnen til at have sex. Østrogen Behandling med det kvindelige kønshormon østrogen standser produktionen af testosteron i testiklerne og blev tidligere hyppigt anvendt. I dag bruges østrogenbehandling kun i særlige tilfælde, hvor kastration eller kemoterapi ikke længere virker. Behandlingen gives som indsprøjtninger. Østrogen i tabletform anvendes til tider for at mindske hedeture, der er en bivirkning til kastrationsbehandling. Bivirkninger ved østrogen Behandling med østrogen giver samme bivirkninger som kastration, se side 15. Østrogen kan øge risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme ved længere tids behandling. Det er en af årsagerne til, at det ikke længere er standardbehandling. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi mod prostatakræft gives gennem et drop. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre. Medicinen gives gennem slangen, blander sig med 16 KRÆFT I PROSTATA

19 blodet og kommer rundt i hele kroppen. Du får kemoterapien ambulant hver 3. uge, typisk over et halvt år. Behandlingen kan lindre symptomerne fra sygdommen og kan desuden forlænge levetiden i en begrænset periode. Kemoterapi er først aktuel, når sygdommen er udbredt, og hormonbehandlingen ikke længere virker. Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi dræber ikke kun kræftceller, men påvirker også normale celler i kroppen. Behandlingen kan give kvalme, træthed, nedsat immunforsvar, hårtab samt påvirke hud og negle. Når behandlingen er slut, forsvinder generne, og håret vokser ud igen. Nye hormonbehandlinger Behandling af udbredt prostatakræft er i hastig udvikling, og flere nye behandlinger er på vej på markedet. Det er en specialistopgave at behandle med de nye præparater og der er visse betingelser for, at man kan behandles med medicinen. For eksempel skal kemoterapi være afprøvet, før man kan tilbydes en given behandling. Du kan tale med personalet på den afdeling, der behandler dig, om disse betingelser. Abirateron acetat (Zytiga ) Zytiga indeholder et stof, der blokerer al omdannelse af forstadier til testosteron i kroppen. Stoffet indtages som piller en gang om dagen. Behandlingen er forbundet med risiko for bivirkninger i form af væskeophobning i kroppen, forhøjet blodtryk samt lavt kalium i blodet. For at modvirke bivirkningerne skal Zytiga indtages med binyrebarkhormon dagligt. Enzalutamid (Xtandi ) Xtandi indeholder et stof, der virker som antiandrogener (se ovenfor). Stoffet indtages som piller en gang om dagen uden binyrebarkhormon. Der er meget få bivirkninger ved behandlingen, men stoffet kan påvirke omsætningen af anden medicin. Det er især vigtigt at være opmærksom på samtidig brug af blodfortyndende medicin med warfarin (Marevan ). HVORDAN BEHANDLES UDBREDT PROSTATAKRÆFT? 17

20 Forebyggelse af knoglerelaterede problemer Hvis kræften har spredt sig til knoglerne, har du øget risiko for knoglebrud og knogleskørhed. Nogle af problemerne skyldes behandlingen. Derfor er det vigtigt at forebygge knogleproblemer. Det er vigtigt at være fysisk aktiv. Desuden anbefales du at tage kalk og D-vitamin som kosttilskud 2 gange dagligt. Desuden får nogle mænd medicinsk behandling i form af bisfosfonater eller antistofbehandling. Bisfosfonater Zoledronat er et bisfosfonat, der gives som indsprøjtning i en blodåre gennem et drop. Medicinen hæmmer knoglenedbrydning. Bisfosfonater erstattes formentlig i løbet af de næste par år af antistofbehandling. Bivirkninger ved bisfosfonater Der er som regel kun svage bivirkninger ved behandling med bisfosfonater. Behandlingen kan dog f.eks. give influenzalignende symptomer og mavebesvær. Antistofbehandling Denosumab er et antistof, som hæmmer knoglenedbrydning. Det gives som en indsprøjtning hver måned. Bivirkninger ved antistofbehandling Behandlingen kan give diarré, svedtendens og kalkmangel. Tal med personalet på afdelingen Personalet kan hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker bivirkningerne. 18 KRÆFT I PROSTATA

21 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling eller metode, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Når ny medicin eller nye behandlingsmetoder skal godkendes, skal den/de afprøves på et vist antal patienter. Ved forsøgsbehandling er der en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Protokollen afgør, hvem forsøgsbehandlingen er rettet mod. Det afhænger blandt andet af sygdomsstadiet, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Der foregår mange forsøgsbehandlinger på danske hospitaler, og undervejs i din udredning og behandling kan du blive spurgt, om du har lyst til at deltage i et videnskabeligt forsøg. Du har krav på både mundtlig og skriftlig information, ligesom du til enhver tid kan trække dit samtykke til behandlingen tilbage undervejs i forsøget. Aktuelt undersøges mange nye behandlingsmetoder inden for operation, strålebehandling og medicinsk behandling af prostatakræft. Flere medicinske behandlinger er under afprøvning i kliniske forsøg og forventes godkendt i løbet af de næste 1-2 år. Medicinen gives før eller efter kemoterapi til patienter med udbredt prostatakræft. Du kan høre nærmere om disse forsøg på den afdeling, der behandler dig. Vaccinebehandling af udbredt prostatakræft er et lovende nyt område, som fortsat udvikles. Indtil videre er ingen af vaccinerne godkendt af de Europæiske lægemiddelmyndigheder, og de er således ikke tilgængelige i Danmark. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er ud- ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 19

22 tømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræftafdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Hospitalslægen kan via Sundhedsstyrelsen indstille patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg i Sundhedsstyrelsen kan rådgive din behandlende læge om eksperimentel behandling. Denne mulighed kaldes også for second opinion -ordningen. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) på Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternative behandlinger, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på 20 KRÆFT I PROSTATA

23 Hvad sker der senere i forløbet? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt i forbindelse med behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet og Rehabiliterings- Center Dallund til byder. Se side 31. Kontrol Du skal både kontrolleres undervejs i behandlingsforløbet, og når du er færdig med behandlingen. Det er selve behandlingen, som afgør, hvor ofte du skal til kontrol. Din læge vil vejlede dig om dette. Efter nogen tid kan du gå til kontrol hos din praktiserende læge. Angsten for tilbagefald Mange patienter med prostatakræft får behandling i mange år. Behandlingen afsluttes, når der ikke mere er tegn på sygdom. Selvom du er færdig med behandlingen, kan det være svært at lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din læge om din bekymring. Mange har også stor gavn af at tale med deres partner eller en anden person tæt på. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer gennem for eksempel patientforeningen PROPA. Læs mere side 32. Behandling af tilbagefald efter operation. Hvis du efter operationen får tegn på tilbagefald i form af stigende PSA, vil lægerne vurdere, om du vil have gavn af supplerende strålebehandling. Hvis du får tilbagefald med metastaser, bliver du tilbudt hormonbehandling. Behandling af tilbagefald efter strålebehandling Hvis du får tilbagefald efter strålebehandling, vil du oftest blive tilbudt hormonbehandling. HVAD SKER DER SENERE I FORLØBET? 21

24 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af sygdomsstadiet og din alder, om du lider af andre sygdomme, din livsstil og din fysiske form. Du kan godt spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Det har været populært at sige, at prostatakræft dør man med, men ikke af. Det er kun delvist rigtigt. Men man kan ofte leve i lang tid, selvom kræften vender tilbage. Mange kommer aldrig til at mærke til sygdommen, selvom PSA begynder at stige igen efter operation eller strålebehandling. Forskere har regnet sig frem til, at kræft i prostata er enten direkte eller indirekte årsag til døden hos cirka 60 pct. af de mænd, som har sygdommen i et højt stadium. Overlevelsen er bedre, hvis sygdommen er i et lavt stadium. Ved lokaliseret prostatakræft er chancen for helbredelse meget høj. Mange mænd, som får påvist kræft i prostata i en høj alder, oplever ingen gener fra sygdommen og dør af en anden årsag. Læs mere på 22 KRÆFT I PROSTATA

25 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at kræft i prostata kan helbredes. Hvis det er tilfældet, vil du naturligvis fortsat blive tilbudt den støtte og behandling, der bedst kan hjælpe dig, herunder lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, men kan være livsforlængende og ikke mindst give en bedre livskvalitet. Lindrende behandling Prostatakræften kan vokse og sprede sig til andre organer. Hvis kræften spreder sig, opstår der symptomer fra de organer, som sygdommen har spredt sig til. Symptomerne kan ofte lindres ved hjælp af forskellig behandling. Smerter Udbredt prostatakræft giver ofte smerter. Det kan derfor være nødvendigt at tage smertelindrende medicin også når du ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg. Mange mænd ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig. Der sker tit justeringer af dosis, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen. Hvis piller ikke er tilstrækkelige, kan kemoterapi eller strålebehandling mod de smertende områder komme på tale. Udbredt prostatakræft kan også give problemer med vandladningen og medføre urinforgiftning. Lammelser i benene kan opstå, hvis sygdommen spreder sig til knoglerne i ryggen. De nævnte symptomer kan behandles på forskellige måder. HVIS KRÆFTEN IKKE KAN FJERNES? 23

26 Hvad med min seksualitet? Behandlingen af prostatakræft har konsekvenser for din seksualitet. Operation og strålebehandling kan ødelægge nerveforsyningen til penis og derfor give problemer med rejsningen. Fjernelse af testiklerne og medicinsk behandling kan på grund af hormonelle ændringer både nedsætte lysten og evnen til seksuelt samvær. Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere og svære at tale om, da emnet er intimt og forbundet med tabu. Det er imidlertid nødvendigt at overvinde dette og tale med lægen om problemerne, da der er muligheder for at få hjælp. Det er vigtigt allerede inden behandlingen at blive informeret om konsekvenserne og mulighederne for behandling af seksuelle bivirkninger. Har du en partner, er det en god idé at tage vedkommende med til samtalen, da der så bliver åbnet for at kunne tale om problemerne sammen. Potenspiller Potenspiller anvendes som første forsøg på at genetablere rejsning. Pillen virker afslappende på blodkarrene og øger blodtilstrømningen til penis, hvorved rejsning muliggøres. Pillen virker kun ved seksuel stimulation, og rejsningen falder efter orgasme. Du skal tage pillen en halv til hel time før samleje. Tal med din læge om dosering og risiko for bivirkninger. Indsprøjtning Hvis potenspiller ikke virker, kan du med en tynd, kort kanyle sprøjte et stof ind i svulmelegemet i penis. Medicinen udvider blodkarrene, og muskulaturen i svulmelegemet afslappes, hvorved blodet ikke kan løbe tilbage. Det fører til rejsning hos cirka pct. af alle impotente mænd. Lægen giver en grundig vejledning og instruktion i, hvordan du skal sprøjte medicinen ind. Efter medicinen er sprøjtet ind i penis, går der mellem fem minutter og en time, før du får rejsning. Rejsningen kommer uden stimulering og varer som regel et par timer også selv om du har haft udløsning. Varer rejsningen mere end 4 timer, er det vigtigt, at 24 KRÆFT I PROSTATA

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 15 Hvordan behandles

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Prostatakræft. Kolofon

Prostatakræft. Kolofon PROSTATAKRÆFT Kolofon Prostatakræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Testikelkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne? 16 Hvad med

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi

Mandens anatomi Hvorfor opstår kræft i urinblæren? Hvor mange får kræft i urinblæren? Kvindens anatomi Kræft i urinblæren Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i urinblæren? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 7 Hvordan behandles polypper? 9 Hvordan behandles kræft i urinblæren?

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1.

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Varenr Trykt i 2016 Oplag: 1. Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

PROPAS medlemsundersøgelse 2009

PROPAS medlemsundersøgelse 2009 PROPAS medlemsundersøgelse 29 I perioden fra 8. januar til 1. februar 29 gennemførte PROPA en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. Skemaet var udarbejdet af PROPA i samarbejde med PROFO, den norske

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Ekstern strålebehandling

Ekstern strålebehandling Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen.

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen. Brachyterapi Hvordan foregår brachyterapi? Ved brachyterapi indlægges små radioaktive korn i prostata. Hvert korn er på størrelse med et lille ris korn. Kornene forbliver i prostata og bliver ved med at

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne

Læs mere

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Rejsningsproblemer (Erektil dysfunktion)

Rejsningsproblemer (Erektil dysfunktion) Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Rejsningsproblemer (Erektil dysfunktion) Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS)

Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for nyresten ved kombinerfet kikkert-operation (ECIRS) Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Prostatakræftforeningen

Prostatakræftforeningen Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Operation radikal prostatektomi

Operation radikal prostatektomi Operation radikal prostatektomi Hvordan opererer man for prostatakræft? Ved operation for prostatakræft fjernes hele prostatakirtlen og de to sædblærer, der ligger ved siden af prostata og danner en del

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne:

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne: Myelomatose Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på myelomatose? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Bækkenbundstræning for mænd. Patientvejledning

Bækkenbundstræning for mænd. Patientvejledning Bækkenbundstræning for mænd Patientvejledning BÆKKENBUNDSTRÆNING EFTER PROSTATA-OPERATION Ved en prostataoperation bliver urinrørets indre lukkemekanisme ofte beskadiget. Dette bevirker at, man kan få

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere