2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret"

Transkript

1 Kræft i prostata

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 14 Strålebehandling af lokalt udbredt prostatakræft 15 Hvordan behandles udbredt prostatakræft? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad sker der senere i forløbet? 22 Bliver jeg rask? 23 Hvis kræften ikke kan fjernes? 24 Hvad med min seksualitet? 26 Hvorfor opstår prostatakræft? 27 Hvad kan jeg selv gøre? 29 Ordliste 30 Hvor kan jeg læse mere? 31 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 32 PROPA Prostatakræftforeningen 33 Om prostata

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogle virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig synes uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om sygdommen og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Kræft i prostata (blærehalskirtlen) kan være en alvorlig sygdom. Hos de fleste mænd udvikler sygdommen sig langsomt, og der går ofte mere end år, før kræftknuden giver symptomer eller spreder sig. Hos nogle udvikler sygdommen sig dog hurtigere. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. November KRÆFT I PROSTATA

5 Hvad er symptomerne på prostatakræft? Symptomerne på prostatakræft varierer og er oftest sparsomme. Vandladningsbesvær med slap stråle, hyppige vandladninger, og fornemmelse af at blæren ikke kan tømmes helt kan være symptomer på sygdommen. I sjældne tilfælde ses blod i urinen eller sæden. Urinblære Sædblære Prostata Kræftknude Urinrør Lille kræftknude i prostata HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ PROSTATAKRÆFT? 3

6 Vandladningsproblemer er dog også almindelig hos mænd, som ikke har kræft. Prostatakræft kan sprede sig til omgivelserne eller andre organer via blod- og lymfekar, og i disse tilfælde kan der opstå symptomer derfra. Prostatakræft opstår oftest i de ydre dele af kirtlen og derfor klemmer knuden ikke altid urinrøret sammen som ved en godartet forstørrelse. Mange har derfor ikke symptomer af prostatakræft. 4 KRÆFT I PROSTATA

7 Hvilke undersøgelser skal der til? Før diagnosen kan stilles, skal du have foretaget en række undersøgelser. Fingerundersøgelse, blodprøve, ultralyd, vævsprøve og billeddannende undersøgelser (scanninger). Scanninger er en vigtig del i udredningen af prostatakræft. De anvendes også efter behandling som led i kontrol af sygdommen. Fingerundersøgelse Prostata er en kirtel, der ligger tæt op ad endetarmen. Derfor kan lægen med en finger mærke kirtlens bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade. Undersøgelsen er sammen med en blodprøve de første undersøgelser, du vil få lavet ved mistanke om prostatakræft. Urinrør Urinblære Prostata med kræftknude Endetarm Lægen undersøger, om der er uregelmæssigheder i prostata ved at føre en finger op i endetarmen. Undersøgelsen kaldes rektal eksploration. HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 5

8 Blodprøve Ved en blodprøve kan man bl.a. undersøge mængden af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i dit blod. PSA dannes kun i prostata, og en vis mængde vil altid slippe ud i blodet fra den normale kirtel. Man kan derfor tale om normale værdier af PSA i blodet. Hvis der opstår sygdom i prostata, vil en større mængde PSA kunne spores i blodet. Kræft i prostata er ikke den eneste årsag til et højt PSA-tal. For eksempel vil en godartet forstørrelse af prostata samt betændelse i prostata og urinblæren også give et forhøjet PSA-tal. Der skal derfor yderligere undersøgelser til, for at man kan finde ud af, om der er tale om kræft. Ultralyd Prostata undersøges også med ultralydsscanning via endetarmen. Den foregår ved, at en stav med en ultralydssender føres op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af prostata på en skærm. Undersøgelsen kan føles ubehagelig på samme måde som fingerundersøgelsen. Med en ultralydsstav kan lægen undersøge endetarmen for knuder og tage en vævsprøve. Undersøgelsen hedder transrektal ultralyd (TRUS). 6 KRÆFT I PROSTATA

9 Vævsprøve (biopsi) Ved hjælp af ultralydsstaven kan lægen føre en nål ind i prostata og tage vævsprøver (biopsier). Der tages oftest vævsprøver ved samme undersøgelse. Ved at kigge på vævsprøverne i mikroskop kan man afgøre, om der er kræft i prostata eller ej. Hvis der findes kræft, vurderer man, hvor aggressiv kræften er ved brug af Gleason-scoren, som strækker sig fra Mange opfatter i dag en Gleason-score på 2-5 som forstadier til prostatakræft. Vævsprøverne bliver foretaget ambulant (uden du bliver indlagt). Undersøgelsen kan være ubehagelig og gøre ondt, men den opleves meget forskelligt. På grund af risiko for infektion får du antibiotika, hvis du skal have taget en vævsprøve. Efter prøven kan der være lidt blod i urinen, sædvæsken og afføringen. Får du feber over 38,5 C, skal du dog straks henvende dig til den afdeling, hvor prøven blev taget. CT-scanning CT-scanning udføres, hvis lægen mistænker, at kræften har spredt sig i lymfesystemet, men ikke har spredt sig til knoglerne. CT-scanning udføres også, hvis du skal have strålebehandling. Scanningen foregår på en rønt- HVILKE UNDERSØGELSER SKAL DER TIL? 7

10 genafdeling, hvor du ligger på en båre og kører igennem et røntgenrør. Til tider anvendes et ufarligt sporstof, som sprøjtes ind i en blodåre. Undersøgelsen varer ca. 15 min. Knoglescintigrafi For at se om sygdommen har spredt sig til knoglerne, kan man foretage en undersøgelse, som kaldes knoglescintigrafi. Et ufarligt radioaktivt stof sprøjtes ind i en blodåre. Herefter fotograferes kroppen med et specielt apparat, og sporstoffet kan vise, om kræften har spredt sig til knoglerne. Undersøgelsen bliver foretaget ambulant og er ikke ubehagelig. Den varer ca. 1 time. MR-scanning Hvis kræften har spredt sig til knoglerne, må knoglescintigrafien ofte følges op af en røntgenundersøgelse eller en MR-scanning af den del af kroppen, hvor der er mistanke om spredning af sygdommen (metastaser). MR-scanning foregår på samme måde som CT-scanning, men tager gerne op til 1 time. Undersøgelse af lymfeknuder Lægen vurderer, om der er risiko for, at kræften har spredt sig til lymfeknuderne i bækkenet. Er risikoen tilstrækkelig høj, skal lymfeknuderne fjernes ved operation og undersøges i mikroskop. Lymfeknuderne fjernes enten ved operation før strålebehandling, eller i forbindelse med radikal prostatektomi (fjernelse af prostata), se side KRÆFT I PROSTATA

11 Hvor syg er jeg? Lægerne vurderer, hvilken behandling du kan tilbydes, ud fra dit sygdomsstadium. Sygdomsstadiet bestemmes på baggrund af de undersøgelser, du får foretaget, herunder Gleason-score og PSA-tal. Prostatakræft inddeles i lokaliseret, lokalt udbredt og udbredt prostatakræft. Ved lokaliseret prostatakræft har kræften ikke spredt sig uden for prostata. Ved lokalt udbredt prostatakræft er knuden vokset igennem prostata, men har ikke spredt sig til lymfeknuder eller knogler. Ved udbredt sygdom har kræften spredt sig til lymfeknuderne og/eller knoglerne. Ved udbredt prostatakræft sker spredningen først til lymfeknuder og knogler. HVOR SYG ER JEG? 9

12 Behandlingsmulighederne afhænger af TNM-klassifikationen, se nedenfor. Lægerne anvender TNM-klassifikationen til at beskrive sygdomsstadiet. Bogstavet T i TNM står for tumor (knude). Et tal efter T et angiver, hvor stor og udbredt knuden er. Bogstavet N står for nodes (lymfeknuder). Tallet efter N fortæller, om sygdommen har spredt sig til lymfeknuder i nærheden. Bogstavet M står for metastaser (spredning til andre steder i kroppen). Forkortelser i TNM-klassifikationen T1: Kræften kan kun ses i vævsprøve fra prostata (lokaliseret) T2: Knuden er begrænset til selve prostata (lokaliseret) T3: Knuden er vokset uden for prostata (lokalt udbredt) T4: Knuden er vokset ind i andre organer (udbredt) N0: Ingen spredning til lymfeknuder N1: Spredning til lymfeknuder i bækkenet (udbredt) M0: Der er ikke spredning til andre steder i kroppen M1: Der er spredning til andre steder i kroppen (udbredt) 10 KRÆFT I PROSTATA

13 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? Behandlingen af kræft i prostata afhænger af sygdomsstadiet, se side 9 og 10. Det er ikke al prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Hvis lægen vurderer, at prostatakræften ikke er aggressiv, anbefaler man at holde øje med sygdommen med PSA-kontroller og eventuelt nye vævsprøver. Hvis PSA stiger i løbet af de næste år, kan man behandle sygdommen. Mænd med lokaliseret og lokalt udbredt prostatakræft kan tilbydes behandling, som har helbredelse som mål. Der findes to dokumenterede former for helbredende behandling af lokaliseret prostatakræft: operation og strålebehandling. Lokalt udbredt prostatakræft behandles primært med stråler, se side 14. Operation Ved en operation, kaldet radikal prostatektomi, fjerner man prostata og sædblærerne via et snit gennem den neder ste del af bugvæggen eller ved en kikkertoperation med hjælp af en robot. Urinrøret løber gennem prostata. Derfor syr man blæren sammen med den del af urinrøret, der ligger under prostata. Du får et kateter lagt op i urinrøret og blæren i 7-14 dage, så sammensyningen kan hele. De nerver, der muliggør erektion (rejsning af penis), løber langs prostata og kan skånes i særlige tilfælde. Lægen vurderer ud fra PSA, Gleasonscore og sygdomsstadiet, om det kan lade sig gøre. Hvis sygdommen er meget aggressiv, er det vigtigt at fjerne alt kræftvæv. Derfor kan man ikke skåne de nerver, der muliggør rejsning. Du er typisk indlagt 2-3 dage efter operationen. Bivirkninger ved operation I en periode efter operationen vil de fleste opleve manglende kontrol over vandladningen, men den bedres hurtigt. Et år efter operationen vil langt de fleste have normal vandladning igen. Undervejs kan det være nødvendigt med et indlæg i underbukserne til at fange urindråberne. På længere sigt kan der opstå problemer med at holde på vandet (inkontinens) og manglende rejsningsevne (impotens). HVORDAN BEHANDLES LOKALISERET PROSTATAKRÆFT? 11

14 Inkontinens vil ofte vise sig som utæthed ved anstrengelse som f.eks. tunge løft, hoste og nys (stress-inkontinens). Risikoen for impotens efter operationen er stor. Lysten til et aktivt sexliv forsvinder ikke efter operation, men manglende evne til rejsning er et problem hos en stor del opererede mænd. Det er i mange tilfælde muligt at behandle med medicin, se side 24. Evnen til at få udløsning med sæd forsvinder hos alle mænd, idet man fjerner sædblærerne. Strålebehandling (udvendig strålebehandling) Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Strålebehandling kan foretages som ydre behandling, hvor strålerne fra et stråleapparat passerer gennem huden og ind i prostata. Den ydre strålebehandling foretages ambulant hver hverdag i knap otte uger. Du vil som regel få lagt tre metal- Rygning og alkohol mere end 4 genstande dagligt kan medføre komplikationer ved operationen. Komplikationer kan være infek tioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Rygning hæmmer også effekten af strålebehandling. Du kan nedsætte din risiko for komplikationer ved at holde op med at ryge og ved at overholde lavrisikogrænserne. Også overvægt øger risikoen for komplikationer, både under og efter operationen. Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger vedrørende operation er: Overhold lavrisikogrænserne (se side 28) Hold helt op med at drikke alkohol mindst 4 uger før operationen, hvis du normalt drikker mere end 4 genstande om dagen Hold helt op med at ryge senest 6 uger før operationen 12 KRÆFT I PROSTATA

15 korn op i prostata, som lægerne kan sigte efter med stråleapparatet. Dermed kan man mindske strålefelterne og bivirkningerne. Selve bestrålingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang. Brachyterapi (indre strålebehandling) Man kan også anvende indre strålebehandling (brachyterapi), hvor man strålebehandler prostata indefra. Behandlingen foregår ved, at du under bedøvelse får lagt radioaktive korn i prostata. Kornene forbliver inde i prostata, men radioaktiviteten aftager med tiden. Brachyterapi med radioaktive korn gives oftest alene uden udvendig strålebehandling. Nogle patienter får strålingen gennem et kateter, der bliver lagt op i prostata. Der skydes kortvarigt en radioaktiv kilde op i kateteret i prostata, og efter behandlingen fjernes kateteret igen. Denne form for brachyterapi gives oftest i kombination med udvendige stråler. Brachyterapi kan foregå ambulant eller under indlæggelse på en enkelt dag. Bivirkninger ved strålebehandling Ydre og indre strålebehandling kan give de samme bivirkninger, fordi strålerne også påvirker urinrøret og endetarmen. Bivirkningerne kan være HVORDAN BEHANDLES LOKALISERET PROSTATAKRÆFT? 13

16 symptomer som ved blærebetændelse og diarré. Disse bivirkninger holder som regel op 1-2 måneder efter, at behandlingen er slut. Enkelte patienter oplever mere langsigtede bivirkninger som f.eks. hyppig afføring og øget afføringstrang. Nogle oplever også, at de får en øget tissetrang. Der er risiko for at miste sin potens ved både ydre og indre strålebehandling. 5 år efter strålebehandling er risikoen for impotens 25 pct., og 10 år efter kan den være 50 pct. Stigende alder spiller også en rolle. Strålebehandling af lokalt udbredt prostatakræft Strålebehandling er den foretrukne måde at behandle kræft i dette stadium. Formålet med behandlingen er at helbrede sygdommen ved at fjerne alt kræftvæv med stråler. Patienterne får en kombination af stråler og hormon behandling. Hormonbehandlingen gives før strålebehandlingen for at få knuden til at skrumpe og øge effekten af strålerne. Hormonbehandlingen starter 3 måneder før stråle behandlingen og varer op til 3 år. Bivirkningerne ved hormonbehandling er bl.a. træthed, ømhed ved brystet og tab af sexlyst (libido). Pakkeforløb på kræftområdet Mænd med prostatakræft bliver tilbudt et såkaldt pakkeforløb. Formålet er, at du som patient sikres et hurtigt og sammenhængende forløb. Pakkeforløbene er et forsøg på at koordinere undersøgelser og behandling, så du blandt andet undgår unødig ventetid. Læs mere på 14 KRÆFT I PROSTATA

17 Hvordan behandles udbredt prostatakræft? Mænd med udbredt prostatakræft kan tilbydes en behandling, hvor hensigten er at bremse sygdommen. Har kræften spredt sig uden for prostata, kan sygdommen ikke helbredes. Men den kan bremses. For at kræftknuden kan vokse, er den afhængig af stimulering af det mandlige kønshormon testosteron, som produceres i testiklerne. Anti-hormonbehandling har til formål at bremse testosterons stimulering af kræftcellerne. Det kan ske ved at stoppe produktionen af testosteron eller ved at forhindre testosteronet i at komme ind i kræftcellerne. Der findes flere typer anti-hormonbehandling, og somme tider kombineres behand lingerne. Kastration Testosteron produceres i testiklerne og påvirker prostata til at vokse. Kastration har derfor til formål at afbryde testiklernes funktion og sænke mængden af testosteron. Kastration kan foregå med enten operation eller medicin. Ved operation skal begge testik ler fjernes. Operationen kaldes orkiektomi og kan i visse tilfælde gennemføres med lokalbedøvelse, så det ikke er nødvendigt at blive indlagt. Kastration kan også foregå ved indsprøjtning af medicin, som stopper produktionen af testosteron i testiklerne. Der er tale om depotmedicin, som virker over længere tid. Du skal derfor kun have en indsprøjtning hver 3., 6. eller 12. måned. Bivirkninger ved kastration Når du ikke længere kan producere testosteron, forsvinder lysten til sex og evnen til at få rejsning. Nogle mænd oplever også træthed, humørsvingninger og hedeture, som kan komme uden varsel. De fleste tager på i vægt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for. En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Det er en bivirkning, som er fælles for behandlinger, der sænker mængden af testosteron i kroppen. HVORDAN BEHANDLES UDBREDT PROSTATAKRÆFT? 15

18 Behandlingen medfører også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Det anbefales, at du tager kosttilskud med kalk og D-vitamin som supplement til behandlingen. Anti-androgen medicin Det er også muligt at behandle udbredt prostatakræft med såkaldt antiandrogen medicin. Medicinen tages som piller, og stoffet konkurrerer med det mandlige kønshormon om at søge til kræftcellerne, og det blokerer effekten af det mandlige køns hormon. Medicinen anvendes enten alene eller sammen med hormonindsprøjtninger. Bivirkninger ved anti-androgen medicin Mange mænd oplever, at deres brystkirtler bliver ømme og forstørrede. For at forebygge det, bliver du tilbudt en enkelt strålebehandling mod brystvævet. I sjældne tilfælde er det nødvendigt at fjerne brystvævet ved en mindre operation. Behandlingen kan også påvirke lysten og evnen til at have sex. Østrogen Behandling med det kvindelige kønshormon østrogen standser produktionen af testosteron i testiklerne og blev tidligere hyppigt anvendt. I dag bruges østrogenbehandling kun i særlige tilfælde, hvor kastration eller kemoterapi ikke længere virker. Behandlingen gives som indsprøjtninger. Østrogen i tabletform anvendes til tider for at mindske hedeture, der er en bivirkning til kastrationsbehandling. Bivirkninger ved østrogen Behandling med østrogen giver samme bivirkninger som kastration, se side 15. Østrogen kan øge risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme ved længere tids behandling. Det er en af årsagerne til, at det ikke længere er standardbehandling. Kemoterapi Kemoterapi er en medicinsk behandling med cellegifte. Kemoterapi mod prostatakræft gives gennem et drop. Et drop er en tynd slange, der bliver lagt ind i en blodåre. Medicinen gives gennem slangen, blander sig med 16 KRÆFT I PROSTATA

19 blodet og kommer rundt i hele kroppen. Du får kemoterapien ambulant hver 3. uge, typisk over et halvt år. Behandlingen kan lindre symptomerne fra sygdommen og kan desuden forlænge levetiden i en begrænset periode. Kemoterapi er først aktuel, når sygdommen er udbredt, og hormonbehandlingen ikke længere virker. Bivirkninger ved kemoterapi Kemoterapi dræber ikke kun kræftceller, men påvirker også normale celler i kroppen. Behandlingen kan give kvalme, træthed, nedsat immunforsvar, hårtab samt påvirke hud og negle. Når behandlingen er slut, forsvinder generne, og håret vokser ud igen. Nye hormonbehandlinger Behandling af udbredt prostatakræft er i hastig udvikling, og flere nye behandlinger er på vej på markedet. Det er en specialistopgave at behandle med de nye præparater og der er visse betingelser for, at man kan behandles med medicinen. For eksempel skal kemoterapi være afprøvet, før man kan tilbydes en given behandling. Du kan tale med personalet på den afdeling, der behandler dig, om disse betingelser. Abirateron acetat (Zytiga ) Zytiga indeholder et stof, der blokerer al omdannelse af forstadier til testosteron i kroppen. Stoffet indtages som piller en gang om dagen. Behandlingen er forbundet med risiko for bivirkninger i form af væskeophobning i kroppen, forhøjet blodtryk samt lavt kalium i blodet. For at modvirke bivirkningerne skal Zytiga indtages med binyrebarkhormon dagligt. Enzalutamid (Xtandi ) Xtandi indeholder et stof, der virker som antiandrogener (se ovenfor). Stoffet indtages som piller en gang om dagen uden binyrebarkhormon. Der er meget få bivirkninger ved behandlingen, men stoffet kan påvirke omsætningen af anden medicin. Det er især vigtigt at være opmærksom på samtidig brug af blodfortyndende medicin med warfarin (Marevan ). HVORDAN BEHANDLES UDBREDT PROSTATAKRÆFT? 17

20 Forebyggelse af knoglerelaterede problemer Hvis kræften har spredt sig til knoglerne, har du øget risiko for knoglebrud og knogleskørhed. Nogle af problemerne skyldes behandlingen. Derfor er det vigtigt at forebygge knogleproblemer. Det er vigtigt at være fysisk aktiv. Desuden anbefales du at tage kalk og D-vitamin som kosttilskud 2 gange dagligt. Desuden får nogle mænd medicinsk behandling i form af bisfosfonater eller antistofbehandling. Bisfosfonater Zoledronat er et bisfosfonat, der gives som indsprøjtning i en blodåre gennem et drop. Medicinen hæmmer knoglenedbrydning. Bisfosfonater erstattes formentlig i løbet af de næste par år af antistofbehandling. Bivirkninger ved bisfosfonater Der er som regel kun svage bivirkninger ved behandling med bisfosfonater. Behandlingen kan dog f.eks. give influenzalignende symptomer og mavebesvær. Antistofbehandling Denosumab er et antistof, som hæmmer knoglenedbrydning. Det gives som en indsprøjtning hver måned. Bivirkninger ved antistofbehandling Behandlingen kan give diarré, svedtendens og kalkmangel. Tal med personalet på afdelingen Personalet kan hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker bivirkningerne. 18 KRÆFT I PROSTATA

21 Er der andre behandlingsformer? Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling eller metode, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Når ny medicin eller nye behandlingsmetoder skal godkendes, skal den/de afprøves på et vist antal patienter. Ved forsøgsbehandling er der en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Protokollen afgør, hvem forsøgsbehandlingen er rettet mod. Det afhænger blandt andet af sygdomsstadiet, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Der foregår mange forsøgsbehandlinger på danske hospitaler, og undervejs i din udredning og behandling kan du blive spurgt, om du har lyst til at deltage i et videnskabeligt forsøg. Du har krav på både mundtlig og skriftlig information, ligesom du til enhver tid kan trække dit samtykke til behandlingen tilbage undervejs i forsøget. Aktuelt undersøges mange nye behandlingsmetoder inden for operation, strålebehandling og medicinsk behandling af prostatakræft. Flere medicinske behandlinger er under afprøvning i kliniske forsøg og forventes godkendt i løbet af de næste 1-2 år. Medicinen gives før eller efter kemoterapi til patienter med udbredt prostatakræft. Du kan høre nærmere om disse forsøg på den afdeling, der behandler dig. Vaccinebehandling af udbredt prostatakræft er et lovende nyt område, som fortsat udvikles. Indtil videre er ingen af vaccinerne godkendt af de Europæiske lægemiddelmyndigheder, og de er således ikke tilgængelige i Danmark. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er ud- ER DER ANDRE BEHANDLINGSFORMER? 19

22 tømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræftafdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Hospitalslægen kan via Sundhedsstyrelsen indstille patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg i Sundhedsstyrelsen kan rådgive din behandlende læge om eksperimentel behandling. Denne mulighed kaldes også for second opinion -ordningen. Læs mere på og hos Sammenslutningen af kræftafdelinger (SKA) på Alternativ behandling Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternative behandlinger, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på 20 KRÆFT I PROSTATA

23 Hvad sker der senere i forløbet? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt i forbindelse med behandlingen. En del patienter får desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogle har stor gavn af at bruge den hjælp og støtte, som Kræftrådgivningen rundt om i landet og Rehabiliterings- Center Dallund til byder. Se side 31. Kontrol Du skal både kontrolleres undervejs i behandlingsforløbet, og når du er færdig med behandlingen. Det er selve behandlingen, som afgør, hvor ofte du skal til kontrol. Din læge vil vejlede dig om dette. Efter nogen tid kan du gå til kontrol hos din praktiserende læge. Angsten for tilbagefald Mange patienter med prostatakræft får behandling i mange år. Behandlingen afsluttes, når der ikke mere er tegn på sygdom. Selvom du er færdig med behandlingen, kan det være svært at lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din læge om din bekymring. Mange har også stor gavn af at tale med deres partner eller en anden person tæt på. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer gennem for eksempel patientforeningen PROPA. Læs mere side 32. Behandling af tilbagefald efter operation. Hvis du efter operationen får tegn på tilbagefald i form af stigende PSA, vil lægerne vurdere, om du vil have gavn af supplerende strålebehandling. Hvis du får tilbagefald med metastaser, bliver du tilbudt hormonbehandling. Behandling af tilbagefald efter strålebehandling Hvis du får tilbagefald efter strålebehandling, vil du oftest blive tilbudt hormonbehandling. HVAD SKER DER SENERE I FORLØBET? 21

24 Bliver jeg rask? Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af sygdomsstadiet og din alder, om du lider af andre sygdomme, din livsstil og din fysiske form. Du kan godt spørge lægen om netop din prognose, men du må ikke forvente, at lægen vil kunne sige noget med sikkerhed. Det har været populært at sige, at prostatakræft dør man med, men ikke af. Det er kun delvist rigtigt. Men man kan ofte leve i lang tid, selvom kræften vender tilbage. Mange kommer aldrig til at mærke til sygdommen, selvom PSA begynder at stige igen efter operation eller strålebehandling. Forskere har regnet sig frem til, at kræft i prostata er enten direkte eller indirekte årsag til døden hos cirka 60 pct. af de mænd, som har sygdommen i et højt stadium. Overlevelsen er bedre, hvis sygdommen er i et lavt stadium. Ved lokaliseret prostatakræft er chancen for helbredelse meget høj. Mange mænd, som får påvist kræft i prostata i en høj alder, oplever ingen gener fra sygdommen og dør af en anden årsag. Læs mere på 22 KRÆFT I PROSTATA

25 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at kræft i prostata kan helbredes. Hvis det er tilfældet, vil du naturligvis fortsat blive tilbudt den støtte og behandling, der bedst kan hjælpe dig, herunder lindrende behandling. Lindrende behandling helbreder ikke, men kan være livsforlængende og ikke mindst give en bedre livskvalitet. Lindrende behandling Prostatakræften kan vokse og sprede sig til andre organer. Hvis kræften spreder sig, opstår der symptomer fra de organer, som sygdommen har spredt sig til. Symptomerne kan ofte lindres ved hjælp af forskellig behandling. Smerter Udbredt prostatakræft giver ofte smerter. Det kan derfor være nødvendigt at tage smertelindrende medicin også når du ikke føler smerte. Det er nemlig vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne være tryg. Mange mænd ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der her er tale om, er en fast dosering af smertemedicin ofte nødvendig. Der sker tit justeringer af dosis, og det er en fordel, at det er den samme læge, der ordinerer medicinen. Hvis piller ikke er tilstrækkelige, kan kemoterapi eller strålebehandling mod de smertende områder komme på tale. Udbredt prostatakræft kan også give problemer med vandladningen og medføre urinforgiftning. Lammelser i benene kan opstå, hvis sygdommen spreder sig til knoglerne i ryggen. De nævnte symptomer kan behandles på forskellige måder. HVIS KRÆFTEN IKKE KAN FJERNES? 23

26 Hvad med min seksualitet? Behandlingen af prostatakræft har konsekvenser for din seksualitet. Operation og strålebehandling kan ødelægge nerveforsyningen til penis og derfor give problemer med rejsningen. Fjernelse af testiklerne og medicinsk behandling kan på grund af hormonelle ændringer både nedsætte lysten og evnen til seksuelt samvær. Seksuelle problemer kan være vanskelige at acceptere og svære at tale om, da emnet er intimt og forbundet med tabu. Det er imidlertid nødvendigt at overvinde dette og tale med lægen om problemerne, da der er muligheder for at få hjælp. Det er vigtigt allerede inden behandlingen at blive informeret om konsekvenserne og mulighederne for behandling af seksuelle bivirkninger. Har du en partner, er det en god idé at tage vedkommende med til samtalen, da der så bliver åbnet for at kunne tale om problemerne sammen. Potenspiller Potenspiller anvendes som første forsøg på at genetablere rejsning. Pillen virker afslappende på blodkarrene og øger blodtilstrømningen til penis, hvorved rejsning muliggøres. Pillen virker kun ved seksuel stimulation, og rejsningen falder efter orgasme. Du skal tage pillen en halv til hel time før samleje. Tal med din læge om dosering og risiko for bivirkninger. Indsprøjtning Hvis potenspiller ikke virker, kan du med en tynd, kort kanyle sprøjte et stof ind i svulmelegemet i penis. Medicinen udvider blodkarrene, og muskulaturen i svulmelegemet afslappes, hvorved blodet ikke kan løbe tilbage. Det fører til rejsning hos cirka pct. af alle impotente mænd. Lægen giver en grundig vejledning og instruktion i, hvordan du skal sprøjte medicinen ind. Efter medicinen er sprøjtet ind i penis, går der mellem fem minutter og en time, før du får rejsning. Rejsningen kommer uden stimulering og varer som regel et par timer også selv om du har haft udløsning. Varer rejsningen mere end 4 timer, er det vigtigt, at 24 KRÆFT I PROSTATA

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne

Storhjernen Lillehjernen Hjernestammen Hypofysen hjernehinderne Hjernesvulster Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på en hjernesvulst? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 16 Er der andre behandlingsformer?

Læs mere

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude:

Lymfesystemet: Tværsnit af lymfeknude: Lymfekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lymfekræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 12 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Information om livmoderhalskræft

Information om livmoderhalskræft Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening)

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Hvilken rolle spiller blodcellerne?

Hvilken rolle spiller blodcellerne? Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Information om brystforstørrelse med fedtceller

Information om brystforstørrelse med fedtceller Information om brystforstørrelse med fedtceller Kort om fedttransplantation Brystforstørrende operationer har i mange år været den mest populære kosmetiske operation. Og uanset om baggrunden er en medfødt

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere