Helbredsproblemer som følge af dykning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helbredsproblemer som følge af dykning"

Transkript

1 Inge Vibeke Poulsen og Svend Lings Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital

2 2 Helbredsproblemer som følge af dykning Indholdsfortegnelse Forord....3 Indledning. 4 Kroppens reaktioner.. 4 Luftarters opførsel.4 Sundhedsfarer 5 a) Akutte skader...5 b) Kroniske skader 9 Angående kvaliteten af den gennemgåede litteratur..12 Fremtidsperspektiver..13 Konklusion. 14 Litteratur.15

3 3 Helbredsproblemer som følge af dykning Forord Denne rapport er en litteraturoversigt der er blevet til på foranledning af Finn Viggo Lauridsen, TME, Maria Fischlein, Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser og Dorte Sjölin, Centralforeningen for Stampersonel. Arbejdet er støttet af Chr. Sørensens Mindefond. Baggrunden er tidligere beskrevet i notatet Undersøgelse af dykkeres helbredsforhold. En kort redegørelse af 1. maj I rapporten ofres helbredsmæssige langtidsfølger af dykkeraktivitet særlig opmærksomhed. Derimod har vi ikke beskæftiget os med almene sygdommes betydning i forbindelse med dykning og heller ikke med sygdomsbehandling, der jo er andre historier. Ved søgningen efter relevant videnskabelig litteratur har vi benyttet Medline og OSH- ROM. Desuden har Videncentret ved Odense Universitetshospital gennemført en professionel søgning på relevante databaser. Endelig har vi brugt de kendte publikationers referencelister. Der blev fundet 109 relevante artikler og bogkapitler som er nævnt i litteraturlisten (se side 15). Vi takker alle for et godt samarbejde. Oktober 2002 Inge Vibeke Poulsen reservelæge Svend Lings overlæge, ph.d.

4 4 Helbredsproblemer som følge af dykning Mennesket bevæger sig ikke bare på jordoverfladen, hvilket vi er bedst til, men også i luften, til vands - og under vandet. Det sidste udsætter os for særlige påvirkninger, og for ikke at drukne er det nødvendigt at bruge specielt udstyr som til gengæld gør det muligt at trænge dybere ned i havet. Erhvervsdykkere når dybest og er i størst risiko, men også fritidsdykning er populær og tiltager i omfang over hele verden. Alene i Danmark menes der at være over sportsdykkere, i USA over fem millioner (54). Der er under vandet en indlysende risiko for ulykker som da også er ret hyppige. Undervandsmiljøet er fjendtligt, tyktflydende som vandet virker, ofte med ringe sigtbarhed, sædvanligvis lave temperaturer og tryk der tiltager med dybden. Sanseoplevelserne er anderledes, fx er der tit ingen synlig horisont og ingen tyngdefornemmelse hvilket svækker orienteringsevnen. Alt dette sammen med de hurtigt skiftende tryk- og temperaturforhold og de benyttede åndingsluftarters egenskaber giver kropsbelastninger som kan medføre forskellige sygdomme og skader der kræver hurtig diagnose og behandling, og som kan efterlade varige følger. Kroppens reaktioner Vandtrykket påvirker i sig selv kroppen og udløser forskellige reaktioner. Lungekapaciteten mindskes fordi brystet presses sammen, og modstanden mod vejrtrækningen øges. Hjertefunktionen påvirkes, blodcirkulationen ændres bl.a. fordi blodet presses indad mod hjertet, og urinudskillelsen øges. Også stofskiftet øges fordi bevægelser kræver flere kræfter til at overvinde vandets modstand. Ved lav vandtemperatur vil kredsløbet ændres endnu mere idet kulden medfører yderligere sammentrækning af blodkarrene hvilket øger modstanden i kredsløbet og giver stigende blodtryk. Hos nogle få ellers raske personer kan det medføre lungeødem, vand i lungerne. Nedsænkning i koldt vand udløser også reflekser der nedsætter pulsen, jo mere jo koldere vandet er. Iskoldt vand mod ansigtet kan give så udtalt en reaktion at det medfører besvimelse og derved mulighed for drukning. Luftarters opførsel Under vandet Luftarters (gassers) fysiske egenskaber er bestemt af deres temperatur, tryk og volumen. Lufttrykket ved havoverfladen er 100 kpa (eller én atmosfæres tryk svarende til 760 mmhg). Under vandet stiger trykket lineært med 100 kpa (altså én atmosfære) for hver 10 m vanddybde. Hvis vejrtrækning skal være mulig, må vandets tryk afbalanceres med luft fra luftslanger eller fra dykkerudstyrets flasker der indeholder komprimeret luft under højt tryk. Eftersom de fleste helbredsproblemer i forbindelse med dykning kan henføres til luftarters opførsel under skiftende trykforhold, skal de to mest relevante gaslove omtales. Boyles lov siger at hvis temperaturen er konstant, vil gasartens rumfang variere omvendt af trykket (altså jo højere tryk, desto lavere rumfang). Ved en konstant temperatur er volumen (V) af en bestemt gasmængde med andre ord omvendt proportional med det tryk (P) som påvirker den: P1 x V1 = P2 x V2 Det betyder at ved neddykning til 10 meter reduceres volumenet til det halve. Det betyder

5 5 Helbredsproblemer som følge af dykning også at ændringer af dykningsdybden nær overfladen giver større ændringer af gasvolumen end ændringer af dykningsdybden længere nede gør. De såkaldte barotraumer (se senere) er følger af denne lov. Henrys lov siger at den mængde gas der er opløst i en væske, er direkte proportional med gasartens partialtryk ( partialtrykket er den andel af lufttrykket der skyldes den pågældende gas). Henrys lov forklarer bl.a. årsagen til dekompressionssyge og nitrogennarkose (se senere). I kroppen Når en dykker ånder under øget tryk, afsættes der åndingsluftarter (især kvælstof) i vævene, jf. Henrys lov. Ilt indgår i stofskiftet, men det gør de andre luftarter ikke. Ilten forsvinder, men vævsindholdet af de andre øges sammen med trykket og dykningens varighed, og der sker ophobning især i fedtvæv fordi gasserne er mere opløselige i fedt end i vand. Når omgivelsernes tryk under opstigningen så falder, frigøres de benyttede åndingsgasarter igen: Gasbobler vokser frem (ligesom når man åbner en sodavand) og kan forstyrre organernes funktion og blokere pulsårer (1,2,104), vener og lymfekar. I tilgift kan gassernes udvidelse medføre vævsoverrivning eller vævsklemning. Luftbobler kan også dannes inde i celler og forårsage cellebristninger, fx i nervevæv eller karvæv. Endelig kan bobler i blodet aktivere blodpladerne og udløse blodkoagulation med propdannelse til følge. Hvis karrenes indvendige beklædning (en slimhinde kaldet endotel ) også skades, kan blodvæsken (plasma) slippe ud i vævene hvilket efterlader blodet i årerne endnu mere tyktflydende (10) og derfor mere tilbøjeligt til at danne propper. Seriedykninger volder særlige problemer fordi en betydelig mængde gas kan findes i vævene efter de første ture. Det øger risikoen for skader i forbindelse med efterfølgende opstigninger. Det forekommer sandsynligt (men er ikke dokumenteret) at der under en opstigning altid dannes bobler i alle organer, flest i de fedtholdige som hjerne og rygmarv. Det bemærkes imidlertid først når der er dannet så mange i de mest følsomme organer at det giver symptomer, indtil da er luftboblerne tavse (dvs. ikke symptomgivende). Sådanne tavse bobler er påvist i lungekredsløbet ved hjælp af ultralyd både under dykning til dybder så lave at de ikke kræver stop under opstigningen, og efter gentagne dykninger uden åndingsapparat mens vejret holdes (54). Det menes at små mængder bobler tolereres, og at de der er over en vis størrelse filtreres fra i lungerne hvor de normalt udåndes. Sundhedsfarer Det er veldokumenteret at dykkere risikerer at få varige skader i forskellige organer, først og fremmest i rygmarven, i hjernen og i knoglesystemet. Skaderne hænger bl.a. sammen med de høje tryk under vandet, med de benyttede gasblandinger og med ned- og opstigningsmåde. Man har derfor i de fleste lande indført regler for dykningens udførelse, men reglerne varierer fra land til land, og det er ikke videnskabeligt bevist hvad der er bedst. I det følgende vil vi først gennemgå de almindeligste og de alvorligste akutte skader, derefter senfølger i form af kroniske helbredsskader. a) Akutte skader Barotraumer

6 6 Et barotraume er vævsskade der opstår som følge af at et luftfyldt kropshulrum med stive vægge (fx brysthulen, mellemøret, bihulerne) ikke kan skrumpe og derved tilpasse sit indre tryk til omgivelsernes tryk. Under neddykningen skal rumfanget i de pågældende hulrum nedsættes i henhold til Boyles lov. Dette kan da fx ske ved at hulrummene udfyldes med indpressede slimhinder hvorved der opstår bløddelsskader der ofte efterfølges af blødninger. Risikoen for den slags barotraumer er størst nær vandoverfladen hvor mindre dybdeændringer medfører større volumenændringer, jf. Boyles lov (54,82). Barotraumer i lungerne under opstigningen er imidlertid de alvorligste og mest livstruende. Det er den næsthyppigste årsag til dødsfald hos dykkere, kun overgået af drukning, og indtræffer vistnok hyppigst hos uerfarne, også på lavt vand, nemlig ved afslutning af dykningen. Dér ændres gasvolumenet hurtigst, og dykkerens krop rummer stadig en betydelig mængde opløst gas: Mens omgivelsernes tryk aftager, udvider luften i lungerne sig. Hvis en dykker ikke lader luften slippe ud ved udånding, men utilsigtet holder vejret eller har slim i luftrørene der forhindrer udåndingen, vil lungerne udvides og udspændes, og bristning af lungevævet kan forekomme. Der opstår da luftansamlinger i brystskillevæggen og under slimhinder og hud hvilket kan give stemmeforandringer, trykken i brystet, åndenød, synkevanskeligheder og følelig luft i bløddelene ( sneboldknitren fx over nøglebenet). Der vil på røntgenbilleder ses typiske luftlommer på brystet og halsen. Luften fra lungevævet kan også sive ud i lungesækken og give pneumothorax (sammenklappet lunge) med pludselige stingsmerter ledsaget af åndenød. En hurtigtvoksende pneumothorax kan forringe hjertets funktion og i sjældne tilfælde medføre shock og død. De alvorligste tilfælde forekommer i forbindelse med nødopstigninger. Men tilstanden kan også lunefuldt opstå hos raske dykkere som har benyttet den foreskrevne udåndingsteknik og fulgt reglerne for opstigning. De værste følger af lungebarotraumer er luftbobler i arterierne (pulsårerne) der skyldes at luften presses ind i lungevenerne og derfra går videre til den store hovedarterie. Gasbobler i de små arterier kan lukke for segmenter af karforsyningen til hjerne, hjerte og andre organer. Det kliniske billede er sædvanligvis akut som ved blodprop i hjernen eller hjerneblødning, varierende fra bevidstløshed og død umiddelbart efter opstigningen til en række forskellige forstyrrelser af nervesystemets funktion der først begynder at vise sig timer efter opstigningen. Hos nogle dominerer hjertesymptomer som rytmeforstyrrelser eller brystsmerter billedet pga. bobletilstopning af kranspulsårerne. Der kan også komme hudmarmorering og luftbobler i karrene til øjets nethinde med synsforstyrrelser som resultat. Barotraume i mellemøret under nedstigning er den almindeligste dykkerskade som kan opstå hvis trykket ikke udlignes med Valsalva-manøvren eller fordi der er betændelse eller abnorme anatomiske forhold. Symptomerne kan variere fra trykken efterfulgt af smerter og høretab til bristning af trommehinden hvilket sædvanligvis giver smertelindring efterfulgt af svimmelhed pga. afkøling af det indre øre. Hvis trykforskellen i ørerne på de to sider overskrider 45 mm Hg, kan påvirkning af det indre øre medføre kvalme, opkastning og desorientering ("alternobarisk vertigo ). Som oftest er symptomerne milde, men hvis de er udtalte og optræder under vandet, kan de medføre drukning. Bihule-barotraume, den næsthyppigste dykkerskade, skyldes ofte kroniske lidelser, fx bihulebetændelse, med forsnævring af bihulernes udførselskanaler. Smerter over pandebihulerne er det dominerende, hyppigt efterfulgt af næseblødning. Sjældnere rammes andre organer som tænder, mavesæk m.fl.

7 7 Bevidstløshed eller andre neurologiske symptomer efter dybere dykninger kan også skyldes en anden dykkerskade, nemlig dekompressionssyge, som omtales lidt senere. Denne tilstand kan opstå under opstigningen både alene og sammen med barotraumer, og klinisk lader de to tilstande sig ikke altid adskille. Skadevirkninger af oxygen, ilt Ilt er en forudsætning for at vi lever, men paradoksalt nok er ilt alligevel skadeligt i for store doser. Når trykket under vandet stiger, øges også iltens tryk. Iltens giftighed skyldes dannelse af særlig aktive molekyler, såkaldte frie radikaler. De overbelaster cellernes antioxidant - beredskab hvilket medfører ødelæggelser både i cellevægge og i indhold som enzymer mv. Hos patienter der har brug for respirator, medfører langvarig udsættelse for ilt i store doser sygelige forandringer i lungevævet som først giver væskeudtrædning. Senere afløses dette af en fase med fibrosedannelse og forstørrelse af lungealveolerne. Symptomerne strækker sig fra hoste og mildt ubehag bag brystbenet til åndenød i hvile. Efter 12 til 16 timers udsættelse for ilt ved en hel atmosfæres partialtryk (svarende til en dybde på 40 meter når der anvendes komprimeret luft) får de fleste lungesymptomer. Ved endnu højere tryk er ilten også skadelig for centralnervesystemet hvilket først giver mildere symptomer som tinnitus, svimmelhed og kvalme, men de afløses hurtigt af kramper. Derfor skal dykkeren altid forsøge at holde ilttrykket under 1,6 atm. Dette bør udelukke anvendelse af komprimeret luft ved dykninger dybere end 70 meter. Skadevirkninger af nitrogen, kvælstof Tilstrækkelig stigning i nitrogens partialtryk medfører tegn på narkose som forværres gradvis med stigende tryk ( rapture of the depths, dybdernes henrivelse ). Billedet ved nitrogenna rkose er nogenlunde som ved alkoholpåvirkethed og viser sig især ved bevægelsesforstyrrelser med styringsbesvær samt svækket intellektuel formåen og ændringer i personlighed og adfærd. Alkohol, træthed og kulde øger alt sammen følsomheden for nitrogen. Den største risiko er forringelse af reaktionsevne og dømmekraft, og nitrogennarkose er derfor en almindelig årsag til dykkerulykker og drukning. Nitrogens narkotiske egenskaber hænger sammen med dets høje fedtopløselighed som gør at det ophobes i hjerne og rygmarv, der jo er meget fedtholdige. Ved dykning med komprimeret luft kan tilstanden opstå ved alle dybder over 30 m (tryk på 4 atm). Ved dykning med komprimeret luft til mere end 55 meter vil dykkerens præstationer svækkes alvorligt, og på endnu større dybder, fx meter, kan anvendelse af komprimeret luft medføre hallucinationer, bevidstløshed og død. Dykkere kommer sig i reglen hurtigt efter nitrogennarkose hvis de stiger op på lavere vand hvor den narkotiske effekt af gassen nedsættes, og forebyggelsen er let: Undgå at bruge atmosfærisk luft ved dykning til mere end 30 m. Høje tryk Ved dykninger længere ned end 150 meter under anvendelse af de inaktive gasser helium eller neon i stedet for nitrogen, kan der indtræde en tilstand med generel anspændthed som viser sig ved rysten, svimmelhed, kvalme, opkastninger, muskeltrækninger og psykiske forstyrrelser. Den fremkalder målelige elektriske forstyrrelser (EEG) i hjernen (59,86,93,95,102). Tilstanden, der kaldes high pressure neurological syndrome (HPNS), kan siges at være det modsatte af nitrogennarkose. Man formoder at de nævnte åndingsgasser direkte påvirker

8 8 nervecellernes vægge. Hvorvidt tilstanden kan medføre blivende neurologiske symptomer, er usikkert (89). Dekompressionssyge Der er mange misforståelser og myter og megen forvirring omkring dekompressionssyge ( dykkersyge ). Symptomer og tegn blev første gang beskrevet allerede i 1843 hos sænkekassearbejdere der vendte tilbage til atmosfærisk tryk (82), men hyppigheden er ikke nærmere kendt. Nogle forfattere har fx hos tunnelarbejdere anslået den til 1,4%, andre til 26% (46). Sædvanligvis inddeles dekompressionssyge i to typer, nemlig Type I og Type II (13,29,31,77). De synes at optræde omtrent lige hyppigt (54), og overgangen imellem dem er glidende. De ses begge både hos erhvervsdykkere og hos sportsdykkere uafhængigt af alderen (23,53,81) og kan som nævnt være vanskelige at skelne fra følger af barotraumer. Type I er den mildeste form. Den giver smerter i de store led ( the bends eller limb bends ) som almindeligvis begynder kort efter eller måske allerede under opstigningen og går fra mildt ubehag ( niggles ) til stærke smerter som kan tiltage gradvis de næste timer. Albuer og skuldre er involveret tre gange så ofte som knæ og hofter. Man mener at disse smerter skyldes luftbobler som er fanget i senevævet omkring leddene hvilket fører til tryk på nerveender i forbindelse med at gasboblerne udvider sig. Ofte kan man få smerterne til at forsvinde ved at lægge tryk på det pågældende sted. Med til Type I hører også hudkløe og udslæt som følge af luftbobler i underhud og hudkirtler ( skin bends ). Kløen forsvinder sædvanligvis i løbet af minutter også uden behandling. Hudmarmorering kan forekomme når bobler i underhuden giver afspærring af vener. Afspærring af lymfekarrene giver lymfeknudesvulst, smerter og lokale hævelser. Disse symptomer kræver normalt ikke rekompression i trykkammer. Type II dekompressionssyge er den alvorligste og involverer centralnervesystemet, lungerne og det indre øre. Den begynder for det meste minutter efter opstigningen med utilpashed og træthed, men kan også udvikle sig mere snigende over flere dage. I halvdelen af tilfældene opstår Type II efter dykninger hvor dekompressionen er foregået efter reglerne og uden at der kan gives en forklaring. Type II dekompressionssyge kræver behandling i form af rekompression og medfører risiko for permanent handikap og død. Rygmarvsvæv er mere mættet med gas end hjernen når dykningen afsluttes fordi blodgennemstrømningen i rygmarven er mindre. Dette medfører nemlig at udluftningen foregår langsommere. Luftbobler vokser hurtigt frem og bliver indelukket i rygmarvskanalen. Rygmarvsskader er derfor karakteristiske og ses i 80% af tilfældene. Det plejer at begynde med tiltagende, dobbeltsidige føleforstyrrelser hvorefter lammelser af arme og/eller ben kan opstå sammen med forringet kontrol over blære og tarm. Jævnligt er der også smerter i ryg og mave. Symptomer på hjernepåvirkning er kraftig hovedpine, tågesyn og dobbeltsyn, synsfeltudfald, føleforstyrrelser på den ene kropshalvdel, lammelser, koordinationsforstyrrelser, talevanskeligheder, svimmelhed, anfaldsfænomener, bevidsthedstab og psykiske forstyrrelser, fx depression. Ved svære hjerneskader ses kramper og død. Ud over dannelsen af fri gas i hjernevævet tilskrives hjerneskader også paradoks luftemboli : luftbobler frigjort andre steder kan overvinde filtrationen i lungerne (se side 5) eller muligvis omgå den ved at passere gennem en medfødt defekt i skillevæggen mellem hjertets to forkamre, en såkaldt atrieseptumdefekt eller en åbentstående foramen ovale (se senere). På den måde slipper luftboblerne ud i arteriesystemet hvor de kan føres ud til og

9 9 aflukke små blodkar eller skade filtret mellem blod og hjernevæv (16). Flere undersøgelser tyder på at der hos dykkere forekommer hjerneskader der er så lette at de ikke straks erkendes. Dette problem vil blive omtalt senere. Hvis store mængder af luftbobler når ind i lungevævet, kan det skade slimhinderne dér og medføre åndenød, hoste og vand i lungerne ( the chokes ). Ubehag bag brystbenet er almindeligvis det første tegn og kan fremkaldes af en blot 5 ml stor luftboble. Større mængder giver også hoste, smerter, udmattelse og vejrtrækningsbesvær, og hjertet kan svigte. Dekompressionssyge i det indre øre ses hyppigst efter dekompression med blanding af helium og ilt eller efter dykning til store dybder med atmosfærisk luft. Blødninger og proteinudsivninger giver høretab, tinnitus, svimmelhed og opkastninger (3,25). Luft mellem muskler og sener kan give muskelskader (såkaldt compartmentsyndrom ). En række andre organskader end de omtalte kan tænkes at forekomme, fx i leveren (61), men emnet er aldrig nærmere udforsket. For det meste kan dekompressionssymptomer under opstigning undgås hvis man følger de sædvanlige regler for stop undervejs. Men selv om reglerne omhyggeligt følges, ses undertiden alligevel alvorlig dekompressionssyge. Infektioner Mere banale lidelser som øre- og hudinfektioner forekommer almindeligt blandt dykkere. Specielt mætningsdykkere har pga. det varme, fugtige og oxygenrige arbejdsmiljø hyppigt kroniske betændelsestilstande i huden, især eksem i øregangen (extern otitis), men også betændelse i hårsække (folliculitis) og bylder (abscesser), som først og fremmest findes på hovedet og i nakken. Norske undersøgelser (4) har vist at disse betændelsestilstande hyppigt skyldes en bestemt bakterie (pseudomonas aeruginosa), og smittevejen er ikke fra dykker til dykker, men fra omgivelserne (dykkerudstyr mm.) hvor pseudomonas hyppigt kan isoleres. Individuelle risikofaktorer I fosterlivet er der mellem hjertets to forkamre en åbning som har en nødvendig funktion, og som kaldes foramen ovale ( den ovale åbning ). Den lukkes hos de fleste i første leveår, men hos 25-30% af befolkningen forbliver den mere eller mindre åben som en art medfødt hjertefejl der kaldes åbentstående foramen ovale. Den giver i almindelighed ingen symptomer og må opfattes som en normal variant. Men meget tyder på at tilstedeværelsen af en sådan øger risikoen for overgang af luftbobler fra venerne til pulsåresystemet, og flere undersøgelser har vist at den øger hyppigheden af dekompressionssyge betydeligt (56,72,106). Åbentstående foramen ovale kan bedst påvises ved ultralydundersøgelse af hjertet ( ekkokardiografi ). Overvægt synes også at øge risikoen for dekompressionssyge (21) antagelig fordi bl.a. nitrogen som tidligere nævnt er fedtopløseligt. Derfor optages særlig store mængder i fedtvæv. Herudover er der stor forskel med hensyn til individuel følsomhed for de påvirkninger der følger med dykning. Også den enkelte persons følsomhed varierer uforudsigeligt fra dykning til dykning. Det er uklart om der er kønsforskelle. b) Kroniske helbredsskader Det foranstående har overvejende handlet om mere eller mindre akutte tilstande. Men der er også senfølger. Det er dokumenteret at dykning kan medføre kroniske helbredsskader i knogler, rygmarv og ører, men nogle undersøgelser har også vist blivende forandringer i øjenbaggrunden samt angivelig (61) i leveren.

10 10 I Danmark er enkelte tilfælde af knogleskader blevet anerkendt som arbejdsskader. Men muligheden for mere snigende senfølger, fx kroniske hjerneskader (hukommelsesva nskeligheder, demens, depression) der er vanskeligere at diagnosticere, har hidtil været forholdsvis upåagtet. Knogler Ved aseptisk dysbar knoglenekrose forstås pletvis vævshenfald ( nekrose ) i den fedtholdige knoglemarv i de lange rørknogler og kugleleddene (hofte og skulderled). Der er en tydelig sammenhæng mellem aseptisk knoglenekrose og det totale antal dykninger, men ikke sikkert med forekomsten af bends. Hyppigheden er størst hos dykkere der har haft dekompressionssyge (44). Tilstanden er sjælden hos sportsdykkere med kortere dykketider. Man ved ikke hvornår skaden indtræder i forhold til dykningen. Den grundlæggende årsag til sygdommen er også fortsat usikker, men der er flere teorier. Tilstopning af blodkarforsyningen med luftbobler er en nærliggende forklaring, men det er muligt at andre medvirkende årsagsforhold overses. En teori går fx ud på følgende: Blodafløbet fra knoglerne sker normalt fra højt tryk i knoglemarven, gennem knoglebarken til de blodkar som ligger omkring knoglen hvor trykket er lavt. Blodafløbet fra knoglerne er således afhængig af en trykforskel over knoglebarken. Denne forskel formindskes såfremt der sker en hurtig stigning i det omgivende tryk. Hurtig kompression kan således nedsætte blodafløbet fra knoglerne og dermed hæmme gennemblødningen hvilket ved samtidig tilstedeværelse af gasbobler i karsystemet fører til iltmangel og knoglehenfald. Hvis teorien er rigtig, må man formode at langsommere kompression ved dykning vil kunne reducere antallet af aseptiske knoglenekroser (44). Aseptisk knoglenekrose forekommer også hos ikke-dykkere pga. forskellige medicinske lidelser (eller deres behandling) og af ukendte årsager. På røntgenbilleder eller ved anatomisk undersøgelse er der ingen forskel. Nekroser som er lokaliseret til knogleskafterne, medfører ingen gener, men lednære nekroser giver vekslende symptomer i form af belastningssmerter, natlige smerter og bevægeindskrænkning. Ledfladen kan medinddrages og simpelthen falde sammen hvilket fører til udvikling af slidgigt ( sekundær artrose ) hvorved lidelsen kan blive invaliderende (50,102). Ved røntgenundersøgelse kan man ikke se forskel på denne tilstand og de slidgigtforandringer som har andre årsager. MR-skanning giver et bedre billede af forholdene end almindelig røntgenundersøgelse (74). Knoglenekroser hos dykkere er i 30-60% af tilfældene lokaliseret til lårbensskaftet (femur), i 20-30% af tilfældene til overarmsbenets ledhoved (caput humeri), i ca.15% til overarmsbenet og skinnebenet og i 1-2% til lårbenshovedet (caput femoris). Der findes ingen opgørelser over hvor hyppigt knoglenekrose forekommer hos dykkere, men nogle gætter på ca. 1% hos professionelle dykkere (50). Ved en japansk undersøgelse af skaldyrsdykkere 1974 fandt man knogleskader hos over 50% (60). Forekomsten stiger med alderen hvilket jo er sammenhængende med tid i dykkererhvervet og antal dykninger. Læsionerne er især observeret hos sænkekassearbejdere og efter dybdedykning ( over 30 meter) hvorimod de sjældent ses hos sportsdykkere med korte dykningstider og kortere varende dekompressioner. Rygmarven Det er veldokumenteret at type II dykkersyge kan medføre blivende skader på nervesystemet, og risikoen øges såfremt behandlingen forsinkes. Symptomerne varierer fra ganske lette gener

11 11 til svære lammelser og invaliditet. Anatomiske undersøgelser har vist at der også hos dykkere som ikke har haft dykkersyge kan ses blivende forandringer i rygmarven (15). Ører Barotraumer i mellemøret kræver i reglen ingen behandling og giver sjældent følger. Derimod er barotraumer i det indre øre mere alvorlige og kan medføre permanent skade på høre- og ligevægtsorganet, i værste fald med døvhed til følge. Det menes at årsagerne er blødning i det indre øre, iturivning af labyrintmembranen eller fisteldannelse gennem det runde eller ovale vindue. Barotraumer i det indre øre kan opstå ved alle former for dykning. Ved en tværsnitsundersøgelse af amerikanske marinedykkere fandtes fx høretab (22). Det samme var tilfældet ved en undersøgelse af malaysiske marinedykkere (109). Ved en undersøgelse af tjekkiske professionelle dykkere som havde arbejdet under tryk i mange år, blev der fundet forandringer i ligevægtsorganet hos ca. 62 %, men høretests gav angivelig normale resultater (58). Forsøg med minigrise som 21 gange blev udsat for kompression til fire atmosfæres tryk i en time efterfulgt af dekompression efter standardtabeller, gav fuldstændig døvhed hos 3 ud af 4 grise og ensidig døvhed hos den fjerde. Anatomisk undersøgelse viste skader på det indre øre med tab af hårceller i hele øresneglen (98). Øjne Der foreligger rapporter om ensidigt forbigående synstab, blødninger i øjenbaggrunden og observationer af bobler i nethindens blodkar hvilket antyder at dykning kan medføre forringet iltforsyning til øjet. Ved kontrastundersøgelse af nethindens kar ( retinal flourescens angiografi ) hos 84 dykkere fandt man forøget antal abnormiteter i nethindens pigmentlag og nedsat kartæthed omkring fovea, som er det sted på nethinden hvor det skarpe syn er lokaliseret. Der blev endvidere fundet små udposninger på blodårerne (mikroaneurismer) og små områder uden blodforsyning omkring fovea. Disse forandringer kan skyldes manglende blodfo rsyning til nethinden. De gav dog ikke påviseligt synstab. Forandringerne afhang af antal dykkerår og var også i nogen grad sammenhængende med forekomsten af dykkersyge (66). Leveren Efter hurtig dekompression af såvel mennesker som dyr er der iflg. en enkelt forfatter (61) påvist ophobning af små runde proteinlegemer i leveren. Egentlig dokumentation foreligger dog ikke. Hjerneskader Det er veldokumenteret at dekompressionssyge af type II, der jo bl.a. angriber hjerne og rygmarv, kan efterlade bestående skader. Symptomerne bestemmes af hvor i nervesystemet skaderne sidder og hvor store de er, og billedet varierer meget fra individ til individ både med hensyn til genernes art og sværhedsgrad. De kan være så milde at dykkeren ikke søger behandling, og de kan være svært invaliderende. Spørgsmålet om hvorvidt kroniske hjerneskader langsomt kan udvikles hos dykkere som følge af de gentagne påvirkninger, også selv om de ikke har haft dykkersyge, er foruroligende og forskningsmæssigt meget aktuelt. Det blev draget frem allerede i 1966 (70). Siden 1978 har der været afholdt mindst fem internationale konferencer om det, og fra 1980'erne er debatten bølget frem og tilbage. Men der er stadig ikke fuldstændig enighed om hvorvidt dykning i sig

12 12 selv forårsager hjerneskade. I det følgende vil vi kort gennemgå den videnskabelige litteratur om emnet. Hjernen kan undersøges på flere forskellige måder. Følgende er brugt i dykkersammenhæng: Strukturen kan illustreres ved hjælp af forskellige røntgenundersøgelser, fx CT-skanning, men MR-skanning er nyere og bedre, for ikke at tale om det allernyeste, PETskanning, der endnu ikke kan udføres ret mange steder. Hjernens elektriske funktion kan registreres ved hjælp af elektroencefalografi (EEG). Endelig kan hjernens præstationsevne måles ved hjælp af psykologiske prøver, såkaldt neuropsykologisk testning. En del forskere har ved MR-skanning (og en enkelt ved PET-skanning) fundet flere forandringer hos sports- og erhvervsdykkere end hos kontrolgrupper af ikke-dykkere (32,49,67,72,73,84,107), også selv om dykkerne ikke havde været udsat for barotraumer eller dekompressionssyge. Det drejer sig i de fleste tilfælde om forandringer der på billederne tager sig ud som små hvide pletter hvis betydning man ikke er helt klar over, men det antages at der er tale om følger efter skader som skyldes tilstopning af blodkar (fx med luftbobler), altså en slags ar efter dødt væv. Der er set særlig mange hos dykkere med åbentstående foramen ovale (49,101). Forandringerne giver ikke åbenlyse symptomer. Hyppigheden tiltager med alderen og vistnok især hos rygere. Enkelte undersøgelser har vist flere EEG-forandringer hos dykkere end hos kontrolpersoner (87). Hvad neuropsykologisk testning angår, er billedet broget. Nogle forskere har ingen funktionsforstyrrelser kunnet påvise, andre har fundet lette abnormiteter som fx forlænget reaktionstid (6) mens flere har fundet tydeligt nedsat funktionsevne (32,84,94). Der er ved de til dato benyttede metoder ikke påvist nogen sikker sammenhæng med de forandringer som er fundet ved MR-skanninger. Angående kvaliteten af den gennemgåede litteratur Arbejdsformen har været at vi begge har læst alle artikler og vurderet dem uafhængigt af hinanden. Derefter har vi sammenlignet vurderingerne, og i tilfælde af uenighed har vi diskuteret indtil enighed blev opnået. Når der var tale om kontrollerede undersøgelser (dvs. undersøgelser hvor den udsatte persongruppe sammenlignes med en kontrolgruppe af ikke udsatte) har vi, i første omgang også hver for sig, foretaget en kvalitetsscoring ved brug af nedenstående skema. Punkterne i dette er krav der i dag må anses for at være basale. Kvalitetsscoring af kontrollerede undersøgelser 1. Undersøgelsens formål klart formuleret 2. Undersøgelsespopulationens hovedtræk beskrevet 3. Kontrolgruppen velbeskrevet og adækvat 4. Responsrate mindst 80% ved baseline og rapporteret ved follow up 5. Eksponeringen klart belyst eller i det mindste gradueret 6. Klar og reproducerbar definition af fund 7. Multivariatanalyse inkl. confounderkontrol 8. Resultater rapporteret med 95% CI Total score

13 13 Det var altså muligt at tildele otte point for opfyldelse af hvad der må betragtes som minimumskrav, men kun en enkelt artikel nåede op på seks! Kontrollerede kliniskepidemiologiske undersøgelser udgør et afgørende vidensgrundlag, og behovet for gode undersøgelser er derfor stadig stort. Der er ikke fundet publikationer som vedrører prospektive undersøgelser, dvs. fremadrettede undersøgelser hvor man følger persongrupper helbredsmæssigt og eksponeringsmæssigt gennem nogle år. Prospektivt design anses for at være det optimale ud fra et videnskabeligt synspunkt, men den slags undersøgelser er ifølge sagens natur (års opfølgning) meget langvarige. Fremtidsperspektiver Hyppigheden af dykkerskader er ikke nærmere kendt og er aldrig systematisk undersøgt hverken i Danmark eller i udlandet. Derfor vides det heller ikke med sikkerhed om de i dag gældende regler og anbefalinger er tilstrækkelige til helt at forebygge nye tilfælde. Det er stadig uklart om dykning i sig selv kan medføre kroniske hjerneskader også uden at der har været barotraumer eller åbenlys dekompressionssyge (72,102). For os at se er det hovedproblemet på området. Gode klinisk-epidemiologiske undersøgelser er påkrævet. Vi håber at kunne få støtte til gennemførelse af en undersøgelse der i det mindste lever op til de ovenfor nævnte minimumskrav, og som samtidig belyser danske dykkeres helbredsforhold og hyppigheden af dykkerskader i Danmark hvilket aldrig før er sket. Formålet skulle desuden være nærmere at klarlægge sammenhængen mellem skader og formodede årsager, dvs. med antal år i erhvervet, med dykningstid, vanddybder, opstigningstider og benyttede åndingsgasarter. Dermed kunne der skabes grundlag for en videnskabelig vurdering af om de i dag benyttede fremgangsmåder er tilstrækkeligt sikre eller om der er behov for yderligere forebyggelse. En sådan undersøgelse vil også sige noget om hvorvidt arbejdsforholdene, herunder gasblandinger og ned- og opstigningsprofiler, er gode nok. Det vil være formålstjenligt også at inddrage ældre og antagelig særlig udsatte forhenværende dykkere i undersøgelsen da grundlaget for de statistiske beregninger over sammenhængen mellem arbejdsfaktorer og skader (såkaldte dosis-respons-kurver ) dermed forbedres. Det mest egnede projekt vil være en prospektiv undersøgelse (se ovenfor) hvor dykkere helbredsmæssigt sammenlignes med en helst dobbelt så stor og mindst lige så stor kontrolgruppe bestående af personer som ikke har dykket. Et sådant projekt skulle starte med en såkaldt tværsnitsundersøgelse af den øjeblikkelige helbredstilstand sammenholdt med oplysninger om den tidligere dykkeraktivitet. Derefter skulle man følge de samme persongrupper (og nye dykkere) i årene fremover helbredsmæssigt samtidig med at dykkeraktiviteten fortløbende blev registreret. Helbredsforholdene kan undersøges på flere måder, fx ved almindelig lægeundersøgelse suppleret med blodprøver, EKG, røntgenundersøgelser af knogler, skanning af hjerne (PETskanning vil muligvis være tilgængelig i Odense), ultralydskanning af hjertet ( ekkokardiografi ), neuropsykologisk testning osv. Hvilke undersøgelser der vælges, vil bero på deres pris og på den støtte der kan opnås. Støttens størrelse vil også være afgørende for hvor stort et antal dykkere og kontrolpersoner der kan undersøges og for projektets varighed. Det bedste ville ubetinget være at lade både alle aktive og alle tidligere nulevende dykkere

14 14 indgå fordi det ville gøre de statistiske beregninger langt sikrere. Der er ikke flere end at det er realistisk, i medicinsk sammenhæng er det ikke store tal. I søværnet er der vistnok ca. 60 aktive dykkere (minedykkere, frømænd og skibsdykkere). I det private erhvervsliv findes redningsdykkere samt et mindre antal ansat som skibsdykkere eller inden for offshore-industrien. Et lille antal personer arbejder i trykkamre i forbindelse med patientbehandling. Fritidsdykkere er også i farezonen, der menes at være over aktive sportsdykkere i Danmark. Det ser altså ud som om der forebyggelsesmæssigt kan være meget at hente, og hvis det lykkes at gennemføre en undersøgelse af høj kvalitet, vil den også have interesse uden for landets grænser. Konklusion Det er veldokumenteret at dykkere både under op- og nedstigningen kan udsættes for såkaldte barotraumer som er bløddelslæsioner der opstår på grund af trykforskelle mellem omgivelserne og kroppens indre. Det er lige så veldokumenteret at forskellige åndingsluftarter i sig selv kan have skadevirkninger, at der ved store dybder kan optræde et såkaldt high pressure neurological syndrome (HPNS), at der under og efter opstigningen, foruden barotraumer, kan opstå dekompressionssyge ( dykkersyge ), samt at der efter dykninger kan ses en knoglelidelse ( aseptisk knoglenekrose ). Alle former for skader kan, afhængig af lokalisation og sværhedsgrad, efterlade sig varige følger der spænder over en bred vifte fra ubetydelige gener til invaliditet, fx på grund af lammelser, ledsmerter og psykiske forstyrrelser. Endelig er der hos tilsyneladende symptomfri dykkere påvist tavse forandringer både ved MR-skanning af hjernen, ved rygmarvsundersøgelser og ved neuropsykologisk testning. Hyppigheden af de nævnte tilstande og deres følger kendes ikke. Gældende regler for dykning (ned- og opstigningstabeller, dykningshyppighed, åndingsgassernes sammensætning etc.) forebygger sædvanligvis de mere udtalte akutte skader, mens det ikke er videnskabeligt dokumenteret at reglerne også i tilstrækkelig grad forebygger lette ( subkliniske ) tilfælde og disses eventuelle varige følger. Endelig er den internationale videnskabelige litteratur om problemerne af begrænset kvalitet. Der er altså et stort forskningsbehov.

15 15 Litteratur (1) Adkisson GH. Cerebral perfusion deficits in dysbaric illness. Lancet 1989; 2:675. (2) Adkisson GH, Macleod MA, Hodgson M, Sykes JJ, Smith F, Strack C, Torok Z, Pearson RR. Cerebral perfusion deficits in dysbaric illness. Lancet 1989; 2: (3) Adkisson GH, Meredith AP. Inner ear decompression sickness combined with a fistula of the round window. Case report. Ann Otol Rhinol Laryngol 1990; 99: (4) Ahlén C, Mandal LH, Iversen OJ. The impact of environmental pseudomonas aeruginosa genotypes on skin infections in occupational saturation diving systems. Scand J Infect Dis 2001; 33: (5) Anonym. Information from your family doctor. Medical problems of recreational scuba diving. Am Fam Physician 2001; 63: (6) Bast-Pettersen R. Long-term neuropsychological effects in non-saturation construction divers. Aviat Space Environ Med 1999; 50: (7) Bennett PB, Elliott DH. The physiology and medicine of diving. In: Bennett PB, Elliott DH, editors. The Physiology and medicine of diving. London: W.B. Saunders, (8) Bove AA. Medical aspects of sport diving. Med Sci Sports Exerc 1996; 28: (9) Bove AA. Risk of decompression sickness with patent foramen ovale. Undersea Hyper Med 1998; 25: (10) Bove AA, Hallenbeck JM, Elliott DH. Changes in blood and plasma volumes in dogs during decompression sickness. Aerospace Med 1974; 45: (11) Bove F. Cardiovascular problems and diving. SPUMS J 1996; 26: (12) Brubakk AO, Peterson R, Grip A, Holand B, Onarheim J, Segadal K, Kunkle TD, Tønjum S. Gas bubbles in the circulation of divers after ascending excursions from 300 to 250 msw. J Appl Physiol 1986; 60: (13) Butler WP, Ainscough M, Penne-Casanova R. Type III decompression sickness. Aviat Space Environ Med 1996; 67:905. (14) Calder I. Does diving damage your brain. Occup Med 1992; 42: (15) Calder IM. Changes found in the central nervous system from autopsies on divers. In: Lin YC, Shida KK, editors. Man in the sea. Best, 1990: (16) Chryssanthou C, Springer M, Lipschitz S. Blood-brain and blood-lung barrier alteration by dysbaric exposure. Undersea Biomed Res 1977; 4: (17) Cotes JE, Reed JW. Northsea divers are no fitter than sedentary men. Lancet 1984; 11: (18) Crosbie WA. Fitness of North Sea divers. Lancet 1984; 25: (19) Cross S, Jennings K, Thomson L. Decompression sickness. Role of patent foramen ovale is limited. BMJ 1994; 309: (20) Curley MD. U.S. Navy saturation diving and diver neuropsychologic status. Undersea Biomed Res 1988; 15: (21) Dembert ML, Jekel JF, Mooney LW. Health risk factors for the development of decompression sickness among U.S. Navy divers. Undersea Biomed Res 1984; 11: (22) Dembert ML, Mooney LW, Ostfeld AM, Lacroix PG. Multiphasic health profiles of navy divers. Undersea Biomed Res 1983; 10:45-61.

16 16 (23) Dick APK, Massey EW. Neurologic presentation of decompression sickness and air embolism in sport divers. Neurology 1985; 35(667):671. (24) Dieler R, Shehata-Dieler WE. Medical aspects of diving in otorhinolaryngology. I. Barotrauma and decompression sickness. Laryngorhinootologie 2000; 79: (25) Dieler R, Shehata-Dieler WE. Diving medicine aspects in otorhinolaryngology. II. Diving-specific illnesses and dysfunctions as well as assessment for diving fitness. Laryngorhinootologie 2001; 80: (26) Doolette D. Psychometric testing of a health survey for field reporting of decompression outcome. Undersea Hyper Med 2000; 27: (27) Edge CJ. Medical aspects of scuba diving. BMJ 1994; 309:340. (28) Edmonds C, Boughton J. Intellectual deterioration with excessive diving (punch drunk divers). Undersea Biomed Res 1985; 12: (29) Elliott DH, Moon RE. Manifestations of the decompression disorders. In: Bennett PB, Elliott DH, editors. The physiology and medicine of diving. London: WB Saunders, (30) Fox DP, Robertson FW, Brown T, Whitehead AR, Douglas JDM. Chromosome aberrations in divers. Undersea Biomed Res 1984; 11: (31) Francis TJR, Smith DJ. Describing dysbarium. In: Francis TJR, Smith DJ, editors. Describing dysbarium. Bethesda,MD: Bethesda Undersea and Hyperbaric Medical Society, (32) Fueredi GA, Czarnecki DJ, Kindwall EP. MR findings in the brains of compressed-air tunnel workers: Relationship to psychometric results. Am J Neuroradiol 1991; 12: (33) Glen S, White S, Douglas J. Medical supervision of sport diving in Scotland: reassessing the need for routine medcal examinations. Br J Sports Med 2000; 34: (34) Gorman D. In-water oxygen decompression as an example of living and working with risk. SPUMS J 1997; 27: (35) Gustavsson LL, Hultcrantz E. Medicinska aspekter på dykning - sporten för både kvinnor och män. Läkartidningen 1999; 96: (36) Hallenbeck JM, Bove AA, Elliott DH. Mechanisms underlying spinal cord damage in decompression sickness. Neurology 1975; 25: (37) Hills BA, James PB. Microbubble damage to the blood-brain barrier: relevance to decompression sickness. Undersea Biomed Res 1991; 18: (38) Hoiberg A. Longitudinal health risks among graduates and non-graduates of diving school. J Soc Occup Med 1985; 35: (39) Hoiberg A. Consequences of U.S.Navy diving mishaps: decompression sickness. Undersea Biomed Res 1986; 13: (40) Hoiberg A, Blood C. Age-specific morbidity and mortality rates among U.S. Navy enlisted divers and controls. Undersea Biomed Res 1985; 12: (41) Hoiberg A, Blood C. Health risks of diving among U.S. Navy officers. Undersea Biomed Res 1986; 13: (42) Hovens MMC, ter Riet G, Visser G. Long-term adverse effects of scuba diving. Lancet 1995; 346: (43) Huang KL, Lee HC, Huang GB, Lin TF, Niu KC, Liou SH, Lin YC. Diving pattern and work schedule of construction well divers in Taiwan. Undersea Hyper Med 1998; 25:

17 17 (44) Hutter CDD. Dysbaric osteonecrosis: a reassessment and hypothesis. Med Hypotheses 2000; 54: (45) James PB. Ocular fundus lesions in divers. Lancet 1989; 1: (46) Kindwall EP. Compressed air tunneling and caisson work decompression procedures: development, problems, and solutions. Undersea Hyper Med 1997; 24: (47) Kindwall EP, Nellen JR, Spiegelhoff DR. Aseptic necrosis in compressed air tunnel workers using current OSHA decompression schedules. J Occup Med 1982; 24: (48) Kinsinger JW, Brian JE. Medical qualification of sport scuba divers. J Ark Med Soc 1993; 89: (49) Knauth M, Ries S, Pohimann S, Kerby T, Forsting M, Daffertshofer M, Hennerici M, Sartor K. Cohort study of multiple brain lesions in sport divers: role of a patent foramen ovale. BMJ 1997; 314: (50) Lauritzen JB, List S, Madsen J. Dysbar osteonekrose. Ugeskr Læger 1987; 149: (51) Lehner CE, Adams WM, Dubielzig RR, Palta M, Lanphier EH. Dysbaric osteonecrosis in divers and caisson workers. An animal model. Clin Orthop Rel Res 1997; 344: (52) Leplow B, Tetzlaff K, Höll D, Zeng L, Reuter M. Spatial orientation in construction divers - are there associations with diving experience? Int Arch Occup Environ Health 2001; 74: (53) McQueen D, Kent G, Murrison A. Self-reported long-term effects of diving and decompression illness in recreational SCUBA divers. Br J Sp Med 1994; 28: (54) Melamed Y, Shupak A, Bitterman H. Medical problems associated with underwater diving. N Engl J Med 1992; 326: (55) Molvær OI, Albrektsen G. Alternobaric vertigo in professional divers. Undersea Biomed Res 1988; 15: (56) Moon RE, Camporesi EM, Kisslo JA. Patent foramen ovale and decompression sickness in divers. Lancet 1989; 1: (57) Nellen JR, Kindwall EP. Aseptic necrosis of bone secondary to occupational exposure to compressed air: roentgenologic findings in 59 cases. Am J Roentgenol Radium Ther Nucl Med 1972; 115: (58) Novotny Z. Vestibular findings in divers. Sb Lek 1993; 94: (59) O'Reilly JP. Hana kai ii: a 17-day dry saturation dive at 18.6 ATA. VI: Cognitive performance, reaction time, and personality changes. Undersea Biomed Res 1977; 4: (60) Ohta Y, Matsunaga H. Bone lesions in divers. J Bone Joint Surg 1974; 56 B:3-16. (61) Palmer AC. Target organs in decompression sickness. Progress in Underwater Science 1990; 15: (62) Palmer AC, Calder IM, Hughes JT. Spinal cord degeneration in divers. Lancet 1987; 2: (63) Palmer AC, Calder IM, Yates PO. Cerebral vasculopathy in divers. Neuropathol Appl Neurobiol 1992; 18: (64) Parell GJ, Becker GD. Conservative manageme nt of inner ear barotrauma resulting from scuba divng. Otolaryngol Head Neck Surg 1985; 93: (65) Peters BH, Levin HS, Kelly PJ. Neurologic and psychologic manifestations of decompression illness in divers. Neurology 1977; 27:

18 18 (66) Polkinghorne PJ, Sehmi K, Cross MR, Minassian D, Bird AC. Ocular fundus lesions in divers. Lancet 1988; 2: (67) Reul J, Weis J, Jung A, Willmes K, Thron A. Central nervous system lesions and cervical disc herniations in amateur divers. Lancet 1995; 345: (68) Rinck PA, Svihus R, de Francisco P. MR imaging of the central nervous system in divers. JMRI 1991; 1: (69) Rozahegyi I. Late consequences of the neurological forms of decompression sickness. Br J Industr Med 1959; 16: (70) Rozahegyi I, Roth B. Participation of the central nervous system in decompression. Ind Med Surg 1966; 35: (71) Rudge FW, Stone JA. The use of the pressure cuff test in the diagnosis of decompression sickness. Aviat Space Environ Med 1991; 62: (72) Schwerzmann M, Seiler C. Recreational scuba diving, patent foramen ovale and their associated risks. Swiss Med Wkly 2001; 131: (73) Schwerzmann M, Seiler C, Lipp E, Guzman R, Lovblad KO, Kraus M, Kucher N. Relation between directly detected patent foramen ovale and ischemic brain lesions in sport divers. Ann Intern Med 2001; 134: (74) Shinoda S, Hasegawa Y, Kawasaki S, Tagawa N, Iwata H. Magnetic resonance imaging of osteonecrosis in divers: comparison with plain radiographs. Skeletal Radiol 1997; 26: (75) Simpson G, Roomes D. Scuba diving medical examinations in practice: a postal survey. Med J Aust 1999; 171: (76) Skogstad M, Thorsen E, Haldorsen T. Lung function over the first 3 years of a professional diving career. Occup Environ Med 2000; 57: (77) Smith DJ, Francis TJR, Pethybridge RJ, Wright JM, Sykes JJW. Concordance: a problem with the current classification of diving disorders. Undersea Biomed Res 1992; 19 (suppl.):40. (78) Smyth E. Deep-sea diving may cause loss of memory. New Scientist No. 1439, (79) Spira A. Diving and marine medicine review part II: diving diseases. J Travel Med 1999; 6: (80) Sternberger WI, Goemmer SA. Advanced dive monitoring system. Life Support Biosph Sci 1999; 6: (81) Strauss RH, Prockop LD. Decompression sickness among scuba divers. J Am Med Assoc 1973; 223: (82) Sykes JJW. Medical aspects of scuba diving. BMJ 1994; 308: (83) Sykes JJW, Yaffe LJ. Light and electron microscopic alterations in spinal cord myelin sheaths after decompression sickness. Undersea Biomed Res 1985; 12: (84) Tetzlaff K, Friege L, Hutzelmann A, Reuter M, Höll D, Leplow B. Magnetic resonance signal abnormalities and neuropsychological deficits in elderly compressed-air divers. Eur Neurol 1999; 42: (85) Thompson J, Barr D, Rennie MJ. Fitness of North Sea divers. Lancet 1984; 2:806. (86) Todnem K, Nyland H, Skeidsvoll H, Svihus R, Rinck P, Kambestad BK, Riise T, Aarli JA. Neurological long term consequences of deep diving. Br J Industr Med 1991; 48:

19 19 (87) Todnem K, Skeidsvoll H, Svihus R, Rinck P, Riise T, Kambestad BK, Aarli JA. Electroencephalography, evoked potentials and MRI brain scans in saturation divers. An epidemiological study. Electroenc Clin Neurophys 1991; 79: (88) Toklu AS, Cimsit M. Dysbaric osteonecrosis in Turkish sponge divers. Undersea Hyper Med 2001; 28: (89) Værnes R, Aarli JA, Kløve H, Tønjum S. Differential neuropsychological effects of diving to 350 meters. Aviat Space Environ Med 1987; 58(155):165. (90) Værnes R, Bennett PB, Hammerborg D, Ellertsen B, Peterson RE, Tønjum S. Central nervous system reactions during heliox and trimix dives to 31 ATA. Undersea Biomed Res 1982; 9:1-14. (91) Værnes R, Eidsvik S. Central nervous dysfunctions after near-miss accidents in diving. Aviat Space Environ Med 1982; 53: (92) Værnes R, Hammerborg D, Ellertsen B, Peterson R, Tønjum S. Central nervous system reactions during heliox and trimix dives to 51 ATA, DEEP EX 81. Undersea Biomed Res 1983; 10: (93) Værnes RJ, Bergan T, Warncke M. HPNS effects among 18 divers during compression to 360 msw on heliox. Undersea Biomed Res 1988; 15: (94) Værnes RJ, Kløve H, Ellertsen B. Neuropsychologic effects of saturation diving. Undersea Biomed Res 1989; 16: (95) Værnes RJ, Tønjum S, Lindrup AG, Myrseth E. Central nervous reactions during heliox dives to 350 msw. Acta Neurol Scand 1984; 98: (96) Warren jr. LP, Djang WT, Moon RE, Camporesi EM, Sallee DS, Anthony DC, Massey EW, Burger PC, Heinz ER. Neuroimaging of scuba diving injuries to the CNS. Am J Roentgenol 1988; 151: (97) Whyte P, Doolette DJ, Gorman DF, Craig DS. Positive reform of tuna farm diving in South Australia in response to government intervention. Occup Environ Med 2001; 58: (98) Wilkes MK, Palmer AC, Pearce PC, Luff NP, Halsey MJ, Calder IM. Cochlear degeneration in minipigs after repeated hyperbaric exposures. Undersea Biomed Res 1989; 16: (99) Wilks J. Scuba diving and snorkeling safety on Australia's Great Barrier Reef. J Travel Med 2000; 7: (100) Wilmshurst P. Right-to-left shunt and neurological decompression sickness in divers. Lancet 1990; 336: (101) Wilmshurst P. Decompression sickness may be due to paradoxical embolism. BMJ 1994; 309:340. (102) Wilmshurst P. Brain damage in divers. BMJ 1997; 314: (103) Wilmshurst P, Edge CJ, Bryson P. Long-term adverse effects of scuba diving. Lancet 1995; 346:384. (104) Wilmshurst P, Nunan TO. Cerebral perfusion deficits in dysbaric illness. Lancet 1989; 2: (105) Wilmshurst PT, Byrne JC, Webb-Peploe MM. Neurological decompression sickness. Lancet 1989; 1:731. (106) Wilmshurst PT, Byrne JC, Webb-Peploe MM. Relation between interatrial shunts and decompression sickness in divers. Lancet 1989; 2:

20 20 (107) Yanagawa Y, Okada Y, Terai C, Ikeda T, Ishida K, Fukuda H, Hirata F, Fujita K. MR imaging of the central nervous system in divers. Aviat Space Environ Med 1998; 69: (108) Zhnog-yuan S. Experiment of nitrox saturation diving with trimix excursion. Appl Human Sci 2002; 17: (109) Zulkaflay AR, Saim L, Said H, Mukari SZ, Esa R. Hearing loss in diving - a study amongst navy divers. Med J Malaysia 1996; 51:

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd

Hvordan kan ulykker undgås 10 gode råd din LoKaLE afdeling af dansk EL-FoRbUnd EL-ULYKKER nul spænding det er dit liv Kun 2,5 % af alle elektrikere har aldrig fået elektrisk stød i deres arbejdsliv. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som Dansk El-Forbund har fået lavet i 2010.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere