OPGAVEN EVALUERING AF DUO - HVAD HAR VIRKET OG HVAD KAN GØRES BEDRE?

Transkript

1 OPGAVEN EVALUERING AF DUO - HVAD HAR VIRKET OG HVAD KAN GØRES BEDRE?

2 DER KOM 15 STUDERENDE IND, DER NÆRMEST VAR ÉN STOR UNDSKYLDNING FOR SIG SELV DA DE TRÅDTE IND AF DØREN. OG I LØBET AF DE 3 TIMER DE VAR HER, FORANDREDE DE SIG BARE SIG SOM MENNESKER. SKULDRENDE RØG NED, DE BLEV AFSLAPPEDE OG DE FIK ET FÆLLESSKAB MED NOGLE MENNESKER, DE HAVDE NOGET TILFÆLLES MED. - KONTAKTPERSON

3 Hovedkonklusion DUO ER EN SUCCES DELTAGERNE HAR LÆRT MEGET IGENNEM DUO. MEN MEST AF ALT HAR DUO GIVET DE ORDBLINDE STUDERENDE ET FRIRUM OG ET NYT FÆLLESSKAB

4 Indhold Undersøgelsens design Evaluering Duos værdi for deltagerne Duos værdi for bibliotekerne Organisering af forløbet Kontaktpersonernes rolle, værdi og udfordringer Anbefalinger

5 Undersøgelsens design

6 Samarbejdsbiblioteker Herning Centralbibliotek 1 kontaktperson 17 tilmeldte deltagere 3 møder Aarhus Hovedbibliotek 1 kontaktperson 30 tilmeldte deltagere 3 møder Vejle Centralbibliotek 1 kontaktperson 21 tilmeldte deltagere 3 møder Gentofte Centralbibliotek 1 kontaktperson 26 tilmeldte deltagere 3 møder Odense Centralbibliotek 2 kontaktpersoner 21 tilmeldte deltagere 4 møder, flere planlagt Københavns hovedbibliotek 1 kontaktperson 40 tilmeldte deltagere 3 møder

7 Undersøgelsens design Vi har deltaget i Duo møderne, talt med både deltagerne og kontaktpersoner fra bibliotekerne, samt analyseret deres svar på en spørgeskemaundersøgelse og vi har vendt det hele med Duos styregruppe. Observationer Vi har deltaget i 2 afsluttende fællesmøder, henholdsvis et samlet møde for København og Gentofte, og et i Odense. Her har vi fået erfaring med hvor forskelligt møderne er foregået på tværs af bibliotekerne, samt kunne observere dynamikken til møderne og interviewe deltagere direkte i forbindelse med deres oplevelse af møderne. Survey Nota har foretaget en kvantitativ evaluering i survey format for både deltagere og kontaktpersoner. Resultaterne af disse har i sammenhold med de øvrige data skabt grundlag for evalueringsrapporten samt udviklingen af konceptpakkerne. Kvalitative interviews Vi har foretaget længere interviews med 6 deltagere med forskellige demografiske karakteristika fra 3 biblioteker; Gentofte, København og Odense. Endvidere har vi foretaget længere interviews med i alt 4 kontaktpersoner fra de 3 samme biblioteker. På baggrund af disse har vi fået dybdegående indsigter i netværkets udfordringer og styrker, baseret på halvdelen af de biblioteker hvor forløbet har kørt. Destinations interviews I forbindelse med vores deltagelse i fællesmøderne har vi foretaget kortere interviews med i alt 15 deltagere fra de 3 forskellige biblioteker nævnt ovenfor. Det har givet os indsigter i deltagernes oplevelse baseret på deres umiddelbare reaktioner og tanker i forhold til fællesmøderne. Workshop Vi har afholdt en workshop for Duos styregruppe, hvor vi har diskuteret findings fra undersøgelsen. Vi har brugt workshoppen til trække på styregruppens ekspertviden og diskutere de foreliggende anbefalinger samt indhold i konceptpakker. Outputtet af disse diskussioner har vi brugt til at sætte rammer for og give retning til de endelige konceptpakker.

8 Duos værdi for deltagerne

9 Værdi for deltagerne Duo er et frirum For mange af deltagerne er det første gang de møder andre ordblinde studerende. Duo er et frirum, hvor de ikke bliver opfattet som anderledes. Det skaber et trygt fællesskab hvor de kan snakke om deres problemer, uden at de skal forklare eller undskylde sig. Det er pinligt at være ordblind Jeg behøver ikke forklare mig Vi har et fællesskab Det er befriende at komme her. Vi sidder jo alle sammen med det samme bøvl, så det er et godt sted at få snakket om tingene. Deltager i København Mange af deltagerne oplever at blive opfattet som dumme og at blive fravalgt på grund af deres ordblindhed. Derfor vælger mange at holde deres ordblindhed hemmelig. Af samme grund har de færreste deltagere mødt andre ordblinde studerende før, og Duo netværket er derfor en helt ny oplevelse for dem. Til møderne oplever deltagerne et frirum, hvor de ikke bliver dømt, og hvor de kan være uden at skulle forklare sig. Oplevelsen af dette rum er i sig selv en succes for deltagerne, og 80% angiver Duo som et frirum, som de kan dele med andre ordblinde studerende. 82% valgte at deltage i Duo for at møde andre ordblinde studerende. Meget af motivationen for at deltage ligger i ønsket om at møde ligestillede. Deltagerne oplever at kunne snakke med de andre på en ny måde fordi de er i samme båd. På den måde skaber frirummet et fællesskab mellem deltagerne.

10 Værdi for deltagerne Deltagerne lærer af hinanden Møderne giver deltagerne mulighed for at spejle sig i andre og se at de ikke er alene om deres tanker og oplevelser. Det er de stærke ordblinde der mødes i Duo, og det har en klar værdi at det er et netværk af andre studerende, så ordblindheden sættes i kontekst. Det er både værdifuldt at blive inspireret af de andre og at give noget af ens erfaring videre. Jeg spejler mig i de andre Jeg lærer af de andre Jeg kan give noget igen Der er så meget man faktisk ikke ved. Man tror at Jeg har været i gamet i så mange år nu, at jeg må sgu vide alt. Men det gør man ikke. Deltager i Odense Deltagerne har for første gang mulighed for at spejle sig i andre i samme situation. Det er ikke alle deltagere der har været lige aktive i netværket, men ligegyldig hvor meget man selv byder ind med, giver det enorm værdi for deltagerne at opleve at de ikke er alene med deres frustrationer. Det er inspirerende at se at andre godt kan klare sig godt på studiet, selvom de er ordblinde. I netværket lærer deltagerne af hinandens erfaringer. Særligt dem der ikke har kendt til deres ordblindhed længe suger til sig fra de andre. Man lærer ikke kun af sin makker, men af hele Duo gruppen. 46% synes at de har lært noget af deres makker, mens hele 71% oplever at de har lært noget af de øvrige deltagere. Det giver et selvtillids-boost og en god følelse at opleve at man kan give de andre deltagere noget. Derfor er det mindst lige så vigtigt for deltagerne at kunne give deres viden og erfaring videre til andre. Det er en succes at have været ekspert, og hele 54% synes at de har lært de andre deltagere noget.

11 Værdi for deltagerne Det første møde er lidt som en date Det første møde med ens makker har været grænseoverskridende for nogle deltagere. Det er overvældende, fordi deltagerne er meget eksponeret til det første møde, hvilket gør makkerkonstellationen skrøbelig. Hvis først det er gået galt med makkeren er det svært at rette op på igen. Duo-ven, det lyder lidt som sådan en date, ik? Man har jo ikke kendt hinanden i 2 minutter, så skal man lige pludselig være par. Det var lidt grænseoverskridende. Og at vi skulle udleverer vores telefonnumre efter to minutter til en eller anden pige. Det var sådan lidt mærkeligt - Deltager i Odense Makkerparrene har værdi De tilfælde hvor makkerparrene har brugt hinanden har de haft stor værdi. De sparrer med hinanden om hverdagsproblemer, og etablerer stærke relationer. Men de anser ikke hinanden for almindelige venner. Duomakkeren bliver en, der forstår én på en måde, som ens øvrige vennekreds aldrig vil kunne. Det første møde er svært Det første møde med makkeren er for mange en grænseoverskridende oplevelse. Det, at sætte sig overfor en fremmed og snakke om personlige emner, kan være svært. Man har kun ét skud til at få det til at fungere, og hvis ikke kemien er der, kan det være svært at tage makkerskabet op igen efter mødet. Det er hårdt at blive dumpet Derfor kan det let gå galt i makkerparrene. 33% har ikke haft nogen kontakt med deres makker eller gruppe mellem møderne. Det kan være svært at vide hvornår et makkerskab er gået i stykker, men mange får en fornemmelse af at være blevet droppet hvis deres makkerskab ikke har fungeret. Dette gør det svært at bede om at få tildelt en ny.

12 Introduktion til Duo Hvad Duo gjorde for Lars Det giver jo håb, fordi der er nogle der læser til pædagoger, der er nogen der gør det og det og det. Så man kan se at der er en fremtid. At det ikke bare er et sort hul, men der er altså også noget andet oppe af hullet. - Lars Ordblindhed er pinligt I Duo er vi i øjenhøjde Inspiration og livsmod Lars er 28 år og har længe vidst at han var ordblind. Han har altid forsøgt at skjule det lidt, og inden Duo havde han aldrig mødt andre ordblinde. Han har aldrig haft så stærk selvtillid, og valgte sin uddannelse efter hvad han troede, hans ordblindhed tillod: Nogle gange kan man være nødt til at sige det til fremmede, og det kan godt være grænseoverskridende. Det er ikke fordi jeg er blevet drillet eller noget. Det har altid bare været lettere at sætte sig omme bagved - Lars Lars har mange tanker og følelser forbundet med sin ordblindhed, men har aldrig haft nogen at dele dem med. For ham er det bedste ved Duo at han har mødt andre der forstår ham: Jeg kan godt lige at møde folk i øjenhøjde. Det giver sådan en ro. Man nyder at være her, fordi man ikke skal forklare sig. Det er et frirum. Lars Til møderne har han oplevet at de andre, havde samme problemer og bekymringer som ham, og det har givet Lars mod på selv at dele sine tanker. For Lars betød frirummet i Duo, at han er begyndt at tro mere på sig selv og sin fremtid at han kan, på trods af hans ordblindhed: Man får følelsen af at der er et håb forude, fordi man kan se at der er andre ordblinde med høje uddannelser. Og i stedet for at gå alene derhjemme med ens tanker og følelser, kan man prøve dem af med nogen som har de samme problemer. At kunne se at der er nogen der bliver til noget og ikke bare går derhjemme og græder, det løfter en - Lars

13 Introduktion til Duo Hvad Duo gjorde for Kirstine Jeg synes bare det er rigtigt fedt at nogen ville stå for det. Jeg har jo aldrig før mødt nogen der ville gøre noget for os. Det er fedt at kunne sige de her ting om at være ordblind ud højt - til nogen der gerne vil lytte. - Kirstine Et sted at møde ligestillede En ven på et andet niveau Inspiration og livsmod Kirstine meldte sig til Duo for at møde andre ordblinde. Hun har aldrig før stødt på nogen, der gjorde noget for ordblinde, så hun er glad for endeligt at få et sted at møde andre, som hun kan spejle sig i. Da hun ankom til det første møde var hun nervøs over hvordan det ville blive og hvad hun ville opleve. Allerede før mødet gik i gang var hun faldet i snak med flere af deltagerne, og hun klikkede særligt godt med én anden pige. Den pige viste sig senere at være hendes Duo-makker. Ganske hurtigt udviklede de to et helt særligt bånd: Det har bare givet mig rigtigt meget at have denne her Duomakker. Altså vi er ikke bedste veninder. Vi har et venskab på et helt andet niveau, som gør at jeg kan skrive nogle ting til hende, som min egen bedste veninde ikke ville forstå. Duo har jo givet mig noget andet end det mine andre venner kan. Der er en helt anden forståelse her. - Kirstine Kirstine fortæller, at hun har fået mod på livet af at opleve hvordan andre ordblinde er kommet langt i deres liv: Efter det oplæg, der var jeg bare sådan, nu går jeg sgu hjem og læser videre! Når han kan opnå sin drøm, så kan jeg vel også opnå min. Det var fedt han gav den der livsglæde. Kirstine Kirstine vil gerne selv kunne give noget igen, så hun planlægger sammen med sin makker at finde en måde at hjælpe andre ordblinde i fremtiden.

14 Konklusion DUO HAR GIVET DE STUDERENDE ET NYT FÆLLESSKAB OG ET FRIRUM, HVOR DE KAN LÆRE AF HINANDEN. MEN MAKKER-KONSTELLATIONEN HAR VÆRET USTABIL OG USIKKER.

15 Duos værdi for bibliotekerne

16 Værdi for bibliotekerne Duo passer ind i bibliotekets formål Kontaktpersonerne oplever at biblioteket har været en god ramme for møderne, fordi det ikke har tilgodeset nogle studerende frem for andre. Selvom det er svært at se at der skulle være kommet flere lånere på biblioteket, er kontaktpersonerne enige om at Duo passer godt ind i bibliotekets rolle som et sted for vidensdeling. Jeg plejer at sige at biblioteker handler ikke om bøger, det handler om det der er inde i bøger, og det er jo viden. Så det handler for os om at koble borgerne sammen med viden. Og viden kan jo også være et andet menneske. Så på den måde synes jeg jo projektet er lige i vores ånd - kontaktperson En god ramme for mødet Kontaktpersonerne er enige med deltagerne i at biblioteket er et meningsfyldt sted at afholde netværksmøderne. For kontaktpersonerne er det også særligt bibliotekets neutrale karakter der har udlignet forskellene mellem deltagerne, da de alle har lige adgang og tilhørsforhold til folkebibliotekerne. At være mere for flere Biblioteket er ved at omstille sig til en ny rolle i samfundet, der kan beskrives som en overgang fra bibliotek til kulturhus. Her passer et netværk som Duo rigtig godt ind fordi man med få medarbejder-kræfter kan skabe værdifuld vidensdeling mellem mange borgere på en gang. Duo er altså et godt eksempel på hvad biblioteket også kan være. Kontakt med en ny målgruppe Duo har givet bibliotekerne mulighed for at komme i kontakt med en borgergruppe, der normalt ikke gør brug af biblioteket. Duo er altså også et eksempel på hvordan man kan få borgere, der ellers ikke gør brug af biblioteket, ind af døren, ved at tilbyde dem løsninger på deres egne præmisser.

17 Værdi for bibliotekerne Duo giver faglig udvikling Duo er også en læringsform for kontaktpersonerne. Udover at øge deres eget kendskab til en ny - for de fleste meget ukendt - borgergruppe, får de erfaring med nye måder at nå borgere i en bibliotekskontekst. Jeg synes jeg har lært noget om hvordan kan jeg være bibliotekar. Blandt andet om hvordan man møder de her unge mennesker. Nu er min blufærdighedstærskel røget, så nu jeg spørger til folks ordblindhed og kalder en spade for en spade. Det synes jeg har været meget tilfredsstillende - kontaktperson Lært om en ny målgruppe Kontaktpersonerne har haft meget lidt indsigt i ordblindhed før Duo. De føler at de har fået langt større indsigt i borgergruppen, og mange har gavn af det i deres daglige virke som bibliotekarer. En af de værdifulde ting, der er blevet opnået gennem en større viden om ordblinde er, at ordblindhed er blevet aftabuiseret, og at kontaktpersonerne derfor tør snakke åbent om det. Fået erfaring med facilitering Det, at skulle styre og facilitere et netværk som Duo, er ikke en hverdagsopgave i biblioteksregi. Derfor oplever kontaktpersonerne at de har udviklet deres evner i forhold til at tale for større forsamlinger. Desuden kan man med fordel arbejde på at styrke deres kompetencer endnu mere indenfor facilitering. Formatet kan bruges i andre projekter Forløbets form med vekselvirkning mellem fællesmøder og makkerskaber fremhæver flere kontaktpersoner som noget, der kunne sættes i spil i andre projekter på biblioteket. Det er en styrke at kommunikationen ikke blot tillader vidensdeling fra biblioteksansat til en større gruppe, men at netværket også skaber en selvkørende vidensdeling fra borger til borger.

18 Konklusion FOR BIBLIOTEKERNE REPRÆSENTERER DUO ET BUD PÅ HVORDAN DE KAN UDFYLDE DERES FORMÅL I FREMTIDEN. DUO GIVER DEM KONTAKT MED EN NY MÅLGRUPPE I LOKALSAMFUNDET. SAMTIDIG ER DUO EN MÅDE AT UDVIKLE MEDARBEJDERNES KOMPETENCER PÅ

19 Organisering af forløbet

20 Organisering Biblioteket er et godt sted at mødes For deltagerne har biblioteket som rum været tilpas anonymt til at man har kunnet gå derind uden at føle sig udstillet, og samtidigt har man kunne forlade det uden forpligtigelser. Deltagerne har desuden haft det samme tilknytningsforhold til biblioteket, hvilket har gjort det til et neutralt sted at mødes på tværs af alder og uddannelsesniveau. Man er ikke gået ind i et eller andet mærkeligt afsides lokale i en mørk gyde. Det er bare et bibliotek, der kan alle mennesker gå ind. Det har været lækkert, fordi det har været så neutralt et sted at mødes. Så der har ikke været nogen fordomme, der er ikke andre der har kigget skævt til en. - Deltager Odense Biblioteket er neutralt 98% af deltagerne mener at biblioteket har været et rart sted at holde fællesmøderne. For deltagerne er biblioteket et neutralt rum, der har den rette balance mellem at være et offentligt sted, så det ikke bliver for personligt, men stadig så privat at det man kan snakke om personlige ting. På biblioteket er alle lige Deltagerne kommer fra forskellige uddannelsessteder og niveauer. Derfor har folkebibliotekerne en stor styrke i forhold til andre mødesteder, da alle deltagerne har et lige tilhørsforhold til stedet. Det gør at de kan indgå på lige fod i et rum, de alle har lige ret til. Der skabes et midlertidigt rum Folkebiblioteket er uforpligtende for deltagerne. Udenfor mødet er de ligesom alle andre, men mens de er til mødet har de et særligt bånd. Når de går ud på den anden side er de igen anonyme. Det er med til at skabe fortrolighed i fællesskabet, da det understøtter fortroligheden blandt deltagerne.

21 Organisering Men der er brug for fleksibilitet En del kontaktpersoner har oplevet at netværket henvendte sig mest til universitetsstuderende. Det er dog ikke alle byer der har universitetsstuderende og der er behov for at kunne tilpasse forløbets rammer så det passer til det enkelte biblioteks opland og virke. Jeg kunne godt tænke mig, at der havde været en større inddragelse i starten. Der ville jeg gerne have haft en proces om hvordan man tilpasser det til ens eget hus. Hvert bibliotek skal gøre det på deres egen måde. Det kan godt være mere op til det enkelte bibliotek hvem projektet skal være for. - Kontaktperson Biblioteket er til for nærområdet Flere kontaktpersoner udtrykker ærgrelse over at de ikke har kunnet henvende sig specifikt til deres egne brugere, men at de har haft mange deltagere, der kommer langvejs fra. Dette ser de særligt som et problem i forbindelse med frafald blandt deltagerne. Forløbet skal kunne tilpasses vores studerende Mange ønsker derfor at kunne tilpasse forløbet bedre til det, som netop deres bibliotek er gode til, og til de uddannelsesinstitutioner, der ligger i nærheden af dem. Nogle føler at de ikke har haft nok indflydelse i processen, hvilket er gået ud over deres ejerskabsfølelse for forløbet. Er vi altid bedst til opgaven? Flere foreslår at man kunne overdrage netværket til uddannelsesinstitutionerne. Men styrken ved at mødes på folkebiblioteket er, at man mødes i øjenhøjde med de andre deltagere. Her bliver forskellene på deltagerne en styrke, da de kan spejle sig i folk der har de samme udfordringer som dem, men har andre erfaringer på tværs af uddannelser.

22 Organisering De studerendes hverdag er forskellig De ordblinde studerende er en travl gruppe, der i øvrigt har meget forskellige hverdage. Nogen har undervisning til kl 18, andre har brug for at møderne ligger tidligt, så de kan nå en lang tur hjem. Det kan være svært at få hverdagskabalen til at gå op, men mange prioriterer fællesmøderne alligevel. Det er svært at finde tid Jeg bor langt fra biblioteket Jeg skal inviteres i god tid Som studerende har man travlt. Som ordblind studerende har man endnu mere travlt - Deltager København Som ordblind studerende har man travlt og det er svært at finde et tidspunkt der passer alle. 41% svarer at de har haft svært ved at finde tiden. Man skal derfor have en klar oplevelse af værdi for at prioritere møderne. Men møderne er vigtige for deltagerne, og nogle valgte endda Duo s fællesmøder frem for deres undervisning når det var nødvendigt. Kontaktpersonerne nævner afstand mellem hjem og bibliotek som en mulig barriere. Dog pendler en del af de aktive deltagere gerne langt for at komme til møderne. Igen spiller oplevelsen af værdi til møderne ind, ligesom man med fordel kan tilknytte de studerende til et bibliotek nær deres studiested frem for bopæl. Med en målgruppe der har så travlt og bor så spredt som det har været tilfældet, er det vigtigt at give deltagerne mulighed for at prioritere møderne. Dette gøres blandt andet ved at melde programmet ud i god tid. Dette har dog ikke altid været tilfældet da ½ af kontaktpersonerne svarer at de generelt har sendt programmerne ud mindre end en uge før mødet.

23 Organisering Netværket strækker sig udenfor møderne Makkerskabet giver stor værdi til deltagerne, men netværket som helhed er mindst lige så værdifuldt for dem. Det fællesskab der bliver opdyrket til fællesmøderne lever videre online mellem møderne, hvor deltagerne skriver sammen og deler forskellige ting. Der blev oprettet en Facebook gruppe. Der slår folk op at jeg vil gerne have svar på det her, og så svarer de andre. Det er også der vi opretter begivenheder når vi skal mødes. Så kan vi lige orientere os om hvem der kommer. Og så synes jeg at folk er ret gode til at hive fat og lige sige, hey makker, hvorfor kommer du ikke? - Deltager Odense Nogle mødes med makkeren En stor del af deltagerne har værdi af makkerskabet. 40 % af makkerparrene har mødtes fysisk og 62 % har skrevet sammen mellem møderne. Men næsten lige så mange; 35 % har haft kontakt med andre deltagere end deres makkere mellem møderne. Facebook sætter mig i kontakt med hele gruppen Udover at have kontakt med makkeren får deltagerne stor værdi fra deres aktivitet på Facebook, hvor 72 % læser opslag og 25 % selv deler ting i Duo-grupperne. De steder hvor Facebookgruppen har været mindre aktiv har deltagerne savnet det. Vores fællesskab fortsætter Det fysiske rum, som deltagerne mødes i, skaber grobund for at bruge hinanden ud over møderne. Det har givet en stærkere tilknytning til fællesskabet at deltagerne har kunnet bruge hinanden udenfor møderne. Facebook-gruppen giver endvidere mulighed for at gruppen kan holde kontakt og lave ting sammen efter Duoforløbet er afsluttet.

24 Organisering Mødernes opbygning Fællesmøderne udgør fundamentet for fællesskabet i gruppen, og det er derfor vigtigt for deltagerne at have tid til at dyrke det sociale aspekt af møderne. Det er her der er plads til at lære af hinandens erfaringer og spejle sig i hinanden. Der er dog behov for de faglige oplæg for at sætte rammen for mødet. Jeg manglede noget kaffe. Det lyder lidt dumt, men det er fordi at hvis man kommer ind i et mødelokale og man gerne vil have folk til at åbne lidt op, så tror jeg at det at få en kop kaffe eller en sodavand det hjælper. Fordi så falder snakken bare meget lettere Deltager i Odense Hygge understøtter samtalen Hygge er et af de helt centrale elementer for at deltagerne får værdi af møderne. Små ting, som te, kaffe og slik, og særligt den fælles spisning, er med til at låse op for samtaler og styrke fællesskabet. Det at tage ud sammen efter møderne har desuden hjulpet deltagerne til at lære hinanden bedre at kende. Det sociale skal prioriteres 82 % af deltagerne meldte sig til Duo for at møde andre ordblinde studerende. For de studerende har det derfor været vigtigt at der har været plads til at snakke med hinanden til møderne. Eksempelvis har tid til diskussion blandt deltagerne mellem oplæggene været med til at deltagerne har kunne lære af hinanden. De faglige inputs er vigtige Væsentligt færre 39 % meldte sig til Duo for at få redskaber til at komme lettere igennem deres studie. De faglige elementer skaber struktur om møderne og gør det meningsfuldt at mødes. En væsentlig del af oplæggenes relevans ligger netop i at understøtte det egentlige motiv for at komme: at møde andre ordblinde.

25 Organisering Disse 5 oplæg har givet størst værdi for deltagerne JEG VIL INSPIRERES AF ANDRE ORDBLINDE 82% af deltagerne har meldt sig til for at møde andre ordblinde. 94% synes det er vigtigt at høre om andre ordblindes erfaringer. Efter et oplæg med ham forfatteren, der var jeg bare sådan, nu går jeg sgu hjem og læser videre! Jeg kan også opnå min drøm! Hans drøm var at blive forfatter. Når han kan det, så kan jeg vel også opnå min. Det var fedt, fordi han gav en masse livsglæde Deltager Odense MINE RETTIGHEDER 95% af deltagerne mener at det er vigtigt for dem at få mere viden om deres rettigheder som ordblinde. Jeg har fundet ud af at man skal holde skolen oppe på at de skal huske at overholde de spilleregler der er. Jeg var ikke klar over at jeg havde mere tid til eksaminer. Der har Duo hjulpet mig til at få de informationer. - Deltager Gentofte TIPS, TRICKS OG HJÆLPEMIDLER 65% af deltagerne har meldt sig til for at få mere viden om hjælpemidler. 84% mener det er vigtigt for dem at snakke om læseteknikker og 96% mener at det er vigtigt at snakke om IT og hjælperedskaber. Duo har hjulpet mig til at finde ud af at det er okay at bruge hjælperedskaber. Det er ikke farligt og der er ikke nogen der griner af dig Deltager Gentofte HVAD SKER DER EFTER STUDIELIVET? 88% af deltagerne mener det er vigtigt for dem at diskutere hvordan man som ordblind skal håndtere arbejdsmarkedet. Jeg var ved at være færdiguddannet og jeg vidste ikke rigtig hvad der så skulle ske. Det ved man faktisk ikke når man har gået i skole hele ens liv, hvad vil det så sige at komme ud på den anden side med ordblindhed? Der er Duo-projektet et godt sted at stille sådan nogle spørgsmål Deltager Odense HVAD ER ORDBLINDHED? 60% af deltagerne har meldt sig til Duo for at få mere viden om ordblindhed. 95% synes det er vigtigt at tage emnet op til fællesmøderne. Hjernemanden gav virkeligt sådan en nå, det er derfor jeg har det sådan!. Det var rigtigt givende at forstå hvad der sker oppe i hovedet på mig Deltager København

26 Konklusion BIBLIOTEKERNE ER EN GOD RAMME FOR DUO, MEN NETVÆRKET LEVER OGSÅ VIDERE UDENFOR MØDERNE. DET FAGLIGE INDHOLD ER VIGTIGT FOR AT SAMLE GRUPPEN, MEN DET SOCIALE UDBYTTE DET, DER STÅR I CENTRUM.

27 Kontaktpersonernes rolle, værdi og udfordringer

28 Kontaktpersonen Kontaktpersonen er vigtig Det er ikke nok at samle deltagerne i et rum. Duo netværkets frirum er afhængigt af en facilitator der har styr på tingene og som tager ansvaret for at der er noget at snakke om. Det, at styringen kommer fra biblioteket, er med til at sikre det neutrale rum hvor der er plads til alle på tværs af studier, alder og kendskab til ordblindhed. En til at facilitere mødet En tovholder der tager ansvar En der er engageret Jeg synes at hun har gjort rigtig meget for at vi skulle komme. Så viser det bare at man gerne vil have de sidste med. Hun har en god værts-rolle. - Deltager Gentofte Selvom meget af Duo s værdi er kommet ud af mødet med de andre deltagere, er der bred enighed om at det ikke kunne lade sig gøre uden at have en neutral facilitator. Der er brug for en til at planlægge og styre slagets gang, og deltagerne har brug for en grund til at det netop er den specifikke dag de mødes, ellers glider det ud i sandet. Det, at en udefra står for at køre Duo-netværket, er med til at sikre at deltagerne tør lidt mere. Frirummet ville være svært at skabe uden en styrende karakter som deltagerne kan stole på. At kun 8 % har ønsket selv at finde deres makker tyder på at der er behov for en ekstern styring der påtager sig opgaver og ansvar. 94% oplevede deres kontaktperson som engageret. Dette er vigtigt, fordi som en af deltagerne siger er det første gang hun har oplevet at der er nogen der har lyst til at gøre noget for ordblinde. Engagementet fra kontaktpersonerne har derfor i sig selv en stor værdi for deltagerne.

29 Kontaktpersonen Det kræver tid at være kontaktperson På trods af at de fleste biblioteker har brugt mindre tid end tiltænkt, har de fleste kontaktpersoner en oplevelse af at det har krævet flere timer end planlagt. Særligt kom det som en overraskelse at der lå så meget arbejde i at genskabe makkerpar i starten. Man må forvente at for at det bliver en succes så må man lægge noget tid i det. De unge mennesker kan godt mærke om du er engageret i det. Så det er ikke sådan noget man bare kan gøre. Det skal man vide hvis man vil går ind i det, at det er lidt mere tidskrævende end vi troede til at starte med - Kontaktperson Det krævede meget mere tid end jeg havde forventet Mange af kontaktpersonerne har været overrasket over hvor meget tid Duo kom til at kræve. Ud over at planlægningen af fællesmøderne tog meget tid blev flere kontaktpersoner også kontaktet af deltagere. Det kom særligt bag på mange hvor meget tid det tog at lave nye makkerpar i starten af forløbet. Duo kom oveni en masse andet Det, at Duo har taget overraskende meget tid for kontaktpersonerne, har haft en særligt negativ effekt, da der samtidigt ikke er blevet afsat nok tid i forhold til deres øvrige opgaver på biblioteket. Forløbet har derfor for nogen været en byrde, der skulle ordnes sideløbende med en ellers travlt optaget hverdag. Der er brug for bedre forventningsafstemning Nota estimerede omkring 100 timers arbejde i forløbet. Mange kontaktpersoner forventede at bruge mindre end 60 timer, og ingen angiver at have forventet at bruge mere end 80. Det tyder på at der er brug for en bedre forventningsafstemning om tidsforbruget. De fleste har brugt omkring de 100 timer, som Nota havde estimeret at forløbet ville kræve.

30 Kontaktpersonen Det kræver viden at være kontaktperson Det har været utrygt at planlægge et forløb for en borgergruppe man ikke kender. Derfor har kontaktpersonerne haft behov for at blive klædt på til opgaven. Her kan Nota med fordel fortsat spille en væsentlig rolle som ekspert og sparringspartner. Det er en ny rolle for mig Jeg har brug for viden Jeg har brug for redskaber Det kan være lidt intimiderende at skulle holde en kursusrække om noget du ikke ved noget om. Så det er vigtigt at få noget viden - kontaktperson For mange af kontaktpersonerne er det en ny rolle de skal udfylde. Det er ikke alle der har prøvet at facilitere før, og de færreste ved noget særligt om ordblinde og ordblindhed inden de går i gang med forløbet. Der er derfor brug for en forventningsafstemning og en tydelig indføring i de arbejdsopgaver der ligger i at være kontaktperson. Det er skræmmende at stille sig op foran en borgergruppe man ved meget lidt om. Og det kan være svært at lægge et program for møderne, uden at vide hvad der er vigtigt for deltagerne. Derfor har kontaktpersonerne behov for at få viden om de ordblinde studerende, hvad deres udfordringer er, og hvem der er af interessenter, man kan trække på. De rigtigt gode fællesmøder har indeholdt mere end blot oplæg. Derfor er det vigtigt at klæde kontaktpersonerne på så de er rustet til at kunne styre og facilitere workshops eller samtaler mellem deltagerne. Derudover er det væsentligt at indføre dem i hvordan de kan holde fast i deltagerne og sørge for at de møder op.

31 Kontaktpersonen Duo er et hemmeligt forløb Duo s styrke som lukket rum er en udfordring for kontaktpersonerne, der føler at deres arbejde med forløbet er afskåret fra resten af bibliotekets virke. Der er ikke nogen der ved at Duo eksisterer eller tager interesse i deres arbejde. Det er svært at holde gejsten oppe når man ikke bliver anerkendt for det stykke arbejde man laver. Hvis jeg skal være hudløst ærlig, så tror jeg at en eller anden leder har hørt om det her projekt og har tænkt det er da spændende, det kan vi da være med i. Og så er det gået videre til min leder som så har prikket mig på skulderen, og så er der INGEN der har tænkt på det her siden. - kontaktperson Jeg blev prikket på skulderen Mange af kontaktpersonerne oplever at deres biblioteks deltagelse i Duo har været en top-down beslutning, der mere eller mindre tilfældigt er blevet tillagt dem af deres leder. Det har gjort at flere kontaktpersoner ikke har følt et særligt stærkt ejerskab over forløbet fra start. Min indsats er ikke synlig Eftersom Duo-netværket er afhængigt af et lukket, privat og fortroligt rum, har mange kontaktpersoner følt at deres arbejde har været relativt uset af omverdenen. En del føler ikke at deres leder har udvist interesse for deres arbejde, og det har været svært at kommunikere og vise ens arbejde frem. Jeg har brug for anerkendelse Forløbets usynlighed har været et frustrationsmoment for en del af kontaktpersonerne, der gerne har villet vise deres gode arbejde frem og blive anerkendt for det. For flere har det været demotiverende ikke at få denne anerkendelse.

32 Kontaktpersonen Kontaktpersonen kan ikke løfte opgaven alene For at sikre at kontaktpersonerne fastholder interessen i netværket, og føler at de er klædt godt på, er der 3 samarbejdsroller der er væsentlige; Nota, den ordblinde studerende og en kollega. Hver af disse har sin egen rolle, der til sammen gør forløbet spændende for kontaktpersonen. Der er brug for Notas eksperter Det er nemmere at være to Ordblind studerende i teamet Jeg tror at vi har fået snakket det mere igennem, og det tror jeg egentlig har gjort at vi har fået lavet et rigtig godt program. Vi har fået lidt mere gejst på tror jeg. - kontaktperson En af kontaktpersonernes store udfordringer har været bekymringen om ikke at vide nok om målgruppen. Her har Nota været en uvurderlig hjælp. Nota har fungeret som et sikkerhedsnet og kan med fordel fortsat spille en væsentlig rolle som ekspert og sparringspartner. Derfor har størstedelen af kontaktpersonerne søgt hjælp hos Nota. Det er en ensom opgave at skulle stå for forløbet alene, og de fleste oplever at være tidspresset i forhold til andre arbejdsopgaver. Hvis man har en kollega at dele arbejdet med bliver det sjovere og nemmere. Det giver ny energi og man har lettere ved at sætte tid af til at udvikle møderne. Derfor har størstedelen af kontaktpersonerne også søgt hjælp hos kollegaer. En del af kontaktpersonerne har haft en frivillig ordblind studerende tilknyttet forløbet. Det er forskelligt hvor meget de har gjort brug af samarbejdet, men for de fleste har den studerende været en stor hjælp, både som repræsentant for deltagerne og som sparringspartner som kontaktpersonerne kunne afprøve ideer hos og stille spørgsmål til.

33 Konklusion KONTAKTPERSONERNE HAR EN VIGTIG OG CENTRAL ROLLE I AT LØFTE DUO, MEN OPGAVEN ER TIDSKRÆVENDE OG KAN VÆRE SVÆR AT LØSE ALENE.

34 ANBEFALINGER

35 Anbefalinger 1. SKAB FRIRUM, NETVÆRK OG VIDENSDELING FOR DELTAGERNE 2. POSITIONER DUO SOM ET RELEVANT NETVÆRK FOR BIBLIOTEKERNE 3. TILPAS KOMMUNIKATION OM MØDERNE TIL EN STUDERENDES HVERDAG

36 Anbefalinger 1. SKAB FRIRUM, NETVÆRK OG VIDENSDELING FOR DE STUDERENDE

37 Anbefalinger OVERORDNET ANBEFALING: FLYT FOKUS FRA MAKKERSKAB TIL FÆLLESSKAB Skab et frirum Skab plads til vidensdeling Fællesskab frem for makkerskab Deltagerne peger på, at den største værdi de har fået ud af Duo er det frirum, der er blevet skabt til fællesmøderne. Det er derfor vigtigt at arbejde aktivt på at styrke dette frirum i det fortsatte arbejde med netværket. Vidensdeling mellem deltagerne har vist sig at være være meget værdifuldt. Det er derfor vigtigt at facilitatorerne skaber plads til denne vidensdeling, og at man skaber muligheden for at alle, der ønsker det, kommer til orde, i såvel mindre grupper som i plenum. Når de fungeret er makkerparrene gode. Men i mange tilfælde har deltagerne enten ikke prioriteret dem, eller de er af andre grunde gået i opløsning. Dette har dog ikke haft mærkbar indflydelse på forløbets succes, da deltagerne stadig har haft glæde af fællesskabet. Vi anbefaler derfor at man beholder makkerparrene, men flytter fokus fra makkerskabet til fællesskabet og frirummet.

38 Anbefalinger ORGANISERING MAKKERGRUPPER ER NØGLEN TIL SUCCES Matchmaking Makkergrupper Første møde i gruppen Vi anbefaler at makkerparrene så vidt muligt matches efter: Alder, køn og studieretning, samt hvor længe man har vidst man var ordblind. Der er en fordel i at Nota står for den indledende makkerdannelse, men at tilpasningen efterfølgende foregår på det enkelte bibliotek. Vi anbefaler at man samler makkerparrene 2 og 2 i grupper af 4. Dette vil gøre konstellationen mindre skrøbelig når nogen falder fra, eller ikke er aktive i makkerskaberne. Ved at sætte folk sammen i deres makkergrupper første gang, bliver mødet mindre intimt. Dette kan gøre at snakken falder nemmere. Disse grupper kan med fordel anvendes igennem hele forløbet.

39 Anbefalinger FORLØBETS OPBYGNING TAG HØJDE FOR DE STUDERENDES STUDIEKALENDER Forløb Opstart Husk eksamensperioder Vi anbefaler at man lægger et ekstra møde ind så der bliver 4 møder der strækker sig over 2 semestre. Det vil give plads til 2 møder inden jul, og 2 møder inden sommerferien. Vi anbefaler at man lægger tilmeldingen efter studiestart, og at man starter timerne i slutningen af efteråret, evt. umiddelbart efter efterårsferien. Dette vil give mulighed for at flere er blevet testet for ordblindhed, og at man ikke starter simultant med studiestart. De ordblinde studerende har meget travl, særligt op til eksaminerne. Derfor anbefaler vi at man holder pause i møderne i December- Januar og afslutter før Maj.

40 Anbefalinger MØDETS OPBYGNING TEMAMØDER OG SOCIALT SAMVÆR 5 temaer Faglige oplæg Workshop format En social ramme Vi anbefaler at man indtænker de 5 temaer: - Hvad er ordblindhed - Mine rettigheder - Tips, tricks og hjælpemidler - Inspiration fra andre ordblinde - Hvad sker der efter studiet? Møderne kan med fordel bygges op om et tema, og inkludere faglige oplæg indenfor temaet. Temaerne er væsentlige for deltagerne, der mangler viden på disse områder. Men oplæggene er lige så vigtige for at skabe ramme om møderne og lægge op til indbyrdes diskussion. Vi anbefaler at man til hvert møde inkluderer workshops hvor deltagerne får mulighed for at vidensdele indbyrdes på baggrund af de faglige oplæg. Dette skal tilskynde at alle deltagere kommer på banen og oplever at lære af og lære fra sig i gruppen. Vi anbefaler at man skaber rammen for socialt samvær ved at mødes om små borde, servere kaffe og snacks og inkludere fælles spisning, og at man lægger op til at gruppen kan tage videre på en café eller lignende efter mødet.

41 Anbefalinger 2. POSITIONER DUO SOM ET RELEVANT NETVÆRK FOR BIBLIOTEKERNE

42 Anbefalinger KOMMUNIKATION FÅ BÅDE LEDELSEN OG MEDARBEJDERNE MED OM BORD Fang ledelsen ved at vise relevansen og huske succeserne Fang medarbejderen med kompetenceopbygning og netværk Skab medbestemmelse med fleksible konceptpakker Vi anbefaler at tydeliggøre målgruppens omfang i det enkelte biblioteks lokalområde for at vise relevansen af Duo for netop dem. Italesæt hvordan netværket passer ind i bibliotekets virke. Kommuniker netværkets succes med en det skrev medierne pakke, men også ved løbende at holde ledelse og team opdateret på nyheder om netværket. Vi anbefaler at tydeliggøre de kompetencer som kontaktpersonerne har udviklet af at deltage i forløbet. En af måderne man kan øge engagementet hos facilitatorteamet er at skabe et netværk med de andre biblioteker. Her kan man udveksle erfaringer og opbygge arbejdsgejst. Det er vigtigt at konceptpakken er let at gå til og giver så meget støtte som muligt til facilitatorteamet. Men vi anbefaler at konceptpakken italesættes som en anbefaling som man kan tilpasse til det enkelte biblioteks deltagergruppe.

43 Anbefalinger BIBLIOTEKET DER ER BEHOV FOR EN AKTIV STYRING AF FORLØBET. DERFOR SKAL DET PRIORITERES AF BIBLIOTEKET Forbliv på folkebiblioteket En aktiv styring Et team Vi anbefaler at møderne fortsat afholdes på folkebiblioteker, da dette er med til at sikre et neutralt rum. Jo flere biblioteker der deltager i Duo forløb, jo lettere vil det være at skabe en deltager gruppe der kommer fra lokalområdet. Der er behov for en facilitator der ikke er en del af deltagergruppen, som kan være tovholder på forløbet. Der ligger en del timer i dette arbejde, men det er ikke hensigtsmæssigt at lægge opgaven ud til deltagerne. For at løfte opgaven bedst muligt anbefaler vi at man udskifter den enkelte kontaktperson med et team bestående af 2 biblioteksansatte og en frivillig ordblind studerende. Tilsammen kan de støtte hinanden, aflaste Nota og skabe en stærkere dynamik omkring Duo forløbet.

44 Anbefalinger 3. TILPAS KOMMUNIKATION OM MØDERNE TIL EN STUDERENDES HVERDAG

45 Anbefalinger PLANLÆGNING TILPAS TIDSPUNKTET OG PLANLÆG I GOD TID Fleksibilitet i tidspunktet Meld ud i god tid Følg op Der findes ikke et universelt godt tidspunkt at lægge møderne. Gå-hjem møder er en god ide, men vi anbefaler at man lader bibliotekerne tilrettelægge tidspunktet så det passer til deres deltagere. For at give deltagerne bedst mulighed for at prioritere møderne er det vigtigt at invitere dem i god tid. Læg gerne det overordnede program allerede fra første møde. Særligt i starten af forløbet er der behov for at få deltagerne til at føle sig velkomne. Derfor er det vigtigt at holde fast i deltagerne. Send reminders, og gen-inviter dem der ikke mødte op til de foregående møder.

46 Anbefalinger KOMMUNIKATION FACEBOOK ER EN EFFEKTIV KOMMUNIKATIONSKANAL, MEN DET KRÆVER AKTIVITET Facebook Teamet skal være aktive Start inden første møde En Facebook gruppe er en god måde at holde fast i deltagerne. Vi anbefaler at man bruger Facebook til at invitere til møderne og påminde om arrangementer. Men også at man bruger Facebook til at sende inspiration ud til deltagerne, og at man lægger kræfter i at få gruppen til at interagere på platformen. De fleste deltagere har brugt Facebook grupperne, men mest til at læse hvad andre lægger op. For at holde gang i gruppen er det derfor vigtigt at teamet lægger ting ud, og opfordrer deltagerne til at gøre det samme. Her kan den frivillige ordblinde studerende med fordel spille en rolle som bro mellem deltagere og biblioteksansatte. Inviter deltagerne til Facebook gruppen allerede i deres velkomstmail, og sørg for at være aktiv med det samme. Dette vil øge deltagernes oplevelse af at være en del af gruppen, allerede inden første møde, og vil lette kontakten til dem, der ikke møder op den første gang.

47 i samarbejde med