Skoleledernes 100 års krønike Oktober 2007 Magasin for Skoleledernes Fællesrepræsentation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleledernes 100 års krønike 1907-2007. 8 Oktober 2007 Magasin for Skoleledernes Fællesrepræsentation"

Transkript

1 8 Oktober 2007 Magasin for Skolelede Fællesrepræsentation Skolelede krønike Overlærerforeningen... Viceskoleinspektørforeningen... Førstelærerforeningen... Danmarks Skoleinspektørforening... Danmarks Skolelederforening... Lederforeningen... Skolelede Fællesrepræsentation... Skolelederne...

2 Vi ønsker Skolelederne tillykke med deres I år er det året for dannelsen af den første lederforening på skoleområdet, og vi ønsker derfor alle skolelederne tillykke med jubilæet.

3 Skolelederforeninge FORORD Erik Lorenzen og Jens Færk Formænd, medlemmer af styregruppen Skolelede Fællesrepræsentation Siden Overlærerforeningen så dagens lys i 1907 er skolelede historie lang, kringlet, knopskydende med aflæggere og sammenvoksninger. Spændende og dramatisk er historien, og i hvert fald går tre ting igen gennem de år: Der er rigeligt med saft og kraft, og vi har at gøre med noget, der vil frem. Næppe overraskende, for det kendetegner jo skolen, og dermed også ledelsen af den! Fænomenet ledelse skoleledelse har været der fra starten. Også før det for alvor manifesterede sig organisatorisk ved, at lederne fandt sammen med ligestillede for at udveksle erfaringer og varetage fælles interesser. Der var og er behov for ledelse og for en lederforening. En tilstand uden ledelse bliver let et vildtvoksende scenarie uden skelnen mellem godt og skidt, eller en tilstand af reproduktion uden forandring, udvikling og højdepunkter. Forrige århundredskifte var en tid med store ændringer. En offentlig sektor begyndte at gro frem, ikke mindst skole væsenet, og det var skam et fint og betroet hverv at være skolelærer. Det er det stadig. Vi fik timetal og læseplaner, forordninger og bestemmelser. Og vi fik den danske aftalemodel, hvor man i det private fra starten skelnede skarpt mellem medarbejdere og ledere, der som bekendt har retten til at lede og fordele arbejdet, mens man i det offentlige mere holdt fast i et fagligt fællesskab. Alligevel blev lederne i stigende grad omtalt som de første blandt ligemænd, hvilket både anerkendte familieskabet og en særlig status lidt i stil med, at vi alle selvfølgelig er lige, men nogle kan være mere lige end andre. I hvert fald er tendensen i de år tydelig på den måde, skolelederne i øget grad løftes væk fra kerneopgaverne og får koordinerende og styrende opgaver. Dette accelererer stærkt i de seneste 25 år, hvor der både bliver flere skolelede re i alt og ledere på flere niveauer. De ændrede forhold betyder bl.a., at ledere og medarbejder står på hver sin side i fx konflikter om mål, retning og samarbejde, men også i forhandlinger om, hvordan arbejdet skal varetages og om helt konkrete løn- og arbejdsvilkår. I takt med udviklingen af skolevæsenet og decentraliseringen går skole lederne fra at være inspektører til at være ledere moderne ledere med ansvar for udvikling, motivering og forandring. Økonomi og administration. Og så lige pædagogikken Skolelede rolle og identitet forandrer sig parallelt. Der bliver i stigende grad behov for selvstændige foraer og også til en vis grad uafhængighed i spørgsmål om skolepolitiske holdninger, interessevaretagelse og egne løn- og arbejdsforhold. Der bliver brug en forening af skoleledere og for skoleledere, der primært varetager egne interesser. Med egne politikere og et sekretariat, der er specialister på det felt. Og sådan er det med tiden og via nogle om- og genveje da også blevet! For nylig er det besluttet at danne en fælles fagforening for alle skoleledere i folkeskolen og en række tilhørende grupper: Skolelederne. Det er lykkedes at lavet en fagforening for skoleledere med selvstændig forhandlingsret. Pr. 1. januar 2008 er den nye forening en formel realitet, men vi har allerede taget forskud på den gode nyhed. For det er i anledning heraf, men selvfølgelig især på grund af, at det er -året for dannelsen af den første skolelederforening, at dette særnummer af Skoleledelse er lavet om skolelede og deres foreningers historie. For at have en fremtid, behøver man ikke at have en fortid. Faktisk kan den være en klods om benet. Men det er også en styrke at have en historie, der understreger og begrunder ens eksistens ens nødvendighed. En sådan historie har skole lederne. Derfor fejrer vi også skolelede fore ningers dag ved mødet i Odense den 4. og 5. oktober, hvor der er lagt op til et brag af en sfest med et rekordantal tilmeldte. Find programmet mv. for mødet 2007 på Tak til alle bidragydere samt dem, der har støttet publikationen med annoncer o.lign. En meget stor tak til tidligere skoledirektør og foreningspolitisk aktiv Peter Ussing, der har gjort et kæmpearbejde med især at sammenfatte skolelederforeninge første 75 historie. Stor tak til Marianne Kyed, der har stået i spidsen for redaktionsgruppen, der foruden ovennævnte to formænd har bestået af Anders Balle og Michael Diepeveen. Også tak til journalist Jan Kaare for bistand. God læsning! København, september 2007 Skoleledelse oktober

4 Indhold 03 Forord Skolelederkrøniken 05 En forening bliver stiftet, de første 75 år Peter Ussing 24 Venskab og respekt Birgit Darr 30 Ved en korsvej Jens Kjær 35 Fod under eget bord Hans Martin Jepsen 40 Inden for rammerne Jens Færk 44 Ånden fra 97 Erik Lorenzen 50 Noget for sig selv Carl Bagge 54 Vision, mission & fusion Styregruppen i SFR 58 Skolelederforeninge sekretariater 63 Hilsen fra partie skolepolitiske ordførere 70 Hilsen fra tidligere undervisningsministre 74 Hilsen fra undervisningsministeren Bertel Haarder 77 Hilsen fra KL s formand Erik Fabrin 80 COK/Den kommunale Højskole Hans Jesper Højlund 84 Folkeskolen de sidste 25 år Peter Ussing 92 Perspektiver i skoleledelse Lars Qvortrup 103 Litteratur om skoleledelse Skolelederforeninge Skoleledelse 8/2007 Udgiver Skolelede Fællesrepræsentation Redaktion Jens Færk, Erik Lorenzen, Anders Balle, Marianne Kyed, og Michael Diepeveen Forside Ukendt pigeskole ca Udlånt af Dansk Skolemuseum Illustrationer Niels Nyholm, Philip Adrian, Anne Mette Welling, Sine Fiig, Claus Deleuran, Nina, Tage, Jørgen Ussing, Folketinget, Dansk Skolemuseum, private fotos m.fl. Annoncer DG Media a s Studiestræde København K Tlf.: Fax: Mail: Oplag Produktion, design og tryk Datagraf A/S ISSN: Medlem af Dansk Fagpresse 4 Skoleledelse oktober 2007

5 De første 75 år Peter Ussing Næstformand Danmarks Skoleinspektørforening / Skolelederforening Formand for Nordjyllands Amtskreds Fhv. skoledirektør I 1885 malede Malthe Engelsted billedet Hos Inspektøren. Det er et af de få måske det eneste maleri der viser en skoleleder i funktion. Man ser en overdimensioneret overlærer, som skolens leder dengang blev kaldt, stå foran den forskræmte dreng, der klistrer sig op ad den lukkede kontordør. Der er myndighed og streng autoritet over hele billedet. Der er næppe tvivl om, at vi også oplever skolelederens selvforståelse på det tidspunkt, og den svarer meget godt til al anden opfattelse af ledelse dengang. Men i virkeligheden var lederstillingen ikke uden nuancer, selv om rollen også af lærerne blev forbundet med stor autoritet. Det var dog endnu en rolle i sin vorden. En stilling under udvikling Den urbanisering, der fulgte industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet, medførte et stigende elevtal i købstadskolerne og oprettelse af nye skoler. Dette aktualiserede lederproblemet. Med indførelsen af almindelig forberedelseseksamen (præliminæreksamen) i 1881, og med stigende krav til folkeskolens faglige indhold, blev forventningerne til både ledere og lærere forstærket. Der kom ønsker om et fagligt tilsyn til afløsning af det gejstlige, der blev ført af sognepræsten, provsten og biskoppen. Den tilsynsvirksomhed, som blev udøvet af skolekommissionerne, blev efterhånden uoverkommelig. Indholdet af lederstillingerne var ikke nærmere beskrevet, hverken administrativt eller pædagogisk. Det hænger måske sammen med, at skolen befandt sig i en overgangsfase, hvor der endnu var få seminarieuddannede overlærere. Nogle af de første overlærere var teologer, der også var kateketer ved den stedlige kirke. De fungerede ofte kun i få år, før de fik et præsteembede. De havde ikke egentlige tilsynsfunktioner. Dem havde som nævnt skolekommissionen. Der fandtes ingen central stillingsbeskrivelse, kun enkelte kommunale instrukser. Men behovet voksede, og der havde gennem mange år været modsatte opfattelser mellem lederne og lærerne, idet de sidste ikke ønskede skolelederen betegnet som deres foresatte, da det indebar, at lederen så Malthe Engelsted: Hos Inspektøren, Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg. blev et led mellem den enkelte lærer og skolekommissionen. I landsbyskolerne havde man den tætte forbindelse. Overlærermøderne Købstadskolen oplevede i disse år stigende vanskeligheder som følge af forfatningskampen, der gennem mere end 20 år forhindrede en ny skolelov. Dette forhold sammen med den ustrukturerede overlærerstilling fremkaldte et behov for, at skolelederne drøftede fælles problemer. I 1892 tog overlærer Møller, Rudkøbing, initiativet til afholdelse af et fælles møde i Vejle for overlærerne i hele landet. Det blev indledningen til årlige overlærermøder, hvoraf det første fandt sted i 1893, arrangeret af et mødeudvalg med overlærer Hans Østergaard, Aalborg, som formand. På mødet blev der opstillet en liste over opgaver, som mødeudvalget skulle virke for at få løst: 1. Ensartede Benævnelser af Bestyrere af kommunale Skoler. 2. En Normalinstruks, anbefalet af Ministeriet, eller i alt Skoleledelse oktober

6 Fald et vejledende Cirkulære fra Ministeriet, der anbefaler og hævder visse Grundtræk for Instrukser. 3. At skaffe Bestyreren Ret til at deltage dog uden Stemmeret i saadanne Møder af Skolekommission og Skoleudvalg, hvor der behandles Sager vedrørende den ham bestyrede Skole, samt at ingen denne Skole vedrørende Sag indgaar til højere Avtoriteters Afgørelse uden, at hans skriftlige Erklæ- ring medfølger. 4. En Klassifikation af Embederne. 5. Afskaffelse af Byraadenes (ord mangler i referatet, antagelig Indflydelse, red.) ved Besættelse af Bestyrer-Embeder. 6. Reduktion af Bestyre ugentlige Timetal. 7. Kongelig Udnævnelse af alle Bestyrere af Købstadskoler. 8. Bestemte Regler ved Oprettelse af private Skoler samt Tilsynet med Forsømmelser i og Udskrivning af samme. Listen fortæller, hvilke problemer overlærerne mødte i det daglige arbejde. Her har pkt. 2 uden tvivl været det vigtigste, og bønnen blev hørt. Den 21. maj 1895 udsendte kultusminister Bardenfleth et cirkulære, der beskrev skolelede arbejde, dels førstelærerne på landet, dels overlærerne i købstæderne. Cirkulæret tog ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt overlæreren var lære foresatte, men den gav ham (og det var endnu kun en ham ) pålæg om at føre tilsyn med, at lærerne overholdt den gældende undervisningsplan, hvorfor han lejlighedsvis skulle overvære undervisningen i den enkelte klasse. Endvidere skulle han sammenkalde Medlærerne til efter Eksamen, og naar dertil i øvrigt maatte findes Anledning ( ) at drøfte bl.a. undervisningsforholdene på skolen. I 1899 kom så endelig den skolelov, der havde været så længe undervejs. 30 heri udvidede overlære, første- og enelære kompetence, idet skolekommissionerne fik pålæg om at sende en lang række lokale skolesager til udtalelse hos dem. Købstadlærerforeningen Overlærerforeningen Købstadlærerne følte sig også i klemme. I Danmarks Lærerforening havde landsbylærerne flertallet i bestyrelsen, og overlærerne var stærkt repræsenteret. Den tidligere kontakt til skolekommissionen var som nævnt med det stigende antal lærere begrænset, og lede stilling var faktisk blevet styrket. Da den nye skolelov af 24. marts 1899 var blevet vedtaget, følte man sig så klemt, at nogle østjyske lærere allerede den 8. april oprettede en ny forening, Købstadlærerforeningen. Den fik året efter et højttalende organ i bladet Købstadskolen. På baggrund af henvendelser fra såvel DLF som Købstadlærerforeningen udsendte kultusministeriet 5. okt et cirkulære, som indeholdt udkast til et regulativ for overlærerne i købstæderne. Det byggede dels på 1895-cirkulæret, dels på skolelovens 30 bl.a. kravet om, at overlæreren indkaldte lærerne til møder; en bestemmelse, der kan ses som forløberen for de senere lærerråd. Købstadlærerne fandt her støtte til et krav om indførelse af lærerråd ved alle skoler, et ønske som Danmarks Lærerforening også gik ind for, og som Hans Østergaard var talsmand for. Både Købstadlærerforeningen og DLF udarbejdede forslag til omfanget af lærerrådenes kompetence med Købstadlærerforeningens som det mest vidtgående. I 1904 blev loven ændret, så der indførtes lærerråd ved alle købstadordnede skoler, med overlæreren som formand. Kultusminister I. C. Christensen havde foreslået, at lærerrådene skulle være frivillige, fordi Bestyrelsen af vort Skolevæsen ligger ikke i Lære Hænder og skal heller ikke ligge der, men ligger i de stedlige Skolemyndigheders Hænder. I Rigsdagens to kamre var der imidlertid flertal for at gøre lærerråd obligatoriske, og man fulgte dermed tendensen i det demokratiske gennembrud, der generelt var med til at karakterisere århundredets første årti. Hans Østergaard var den første mødeleder ved overlærermøderne. Han var skoleleder ved Betalingsskolen i Aalborg fra 1877 til 1905 og forfatter til en bog om skoleborde. Han var mangeårigt medlem af DLF s hovedbestyrelse og blev formand for foreningen kort før sin død i 1905 (Aalborg Stadsarkiv). Lærerne fik nu en vis indflydelse på egen skole, og det er hidtil blevet opfattet som agen til, at overlærerne nu formaliserede de årlige møder gennem oprettelse af Overlærerforeningen i Det kan undre, at det skete så sent, men det skyldes måske, at formanden for mødeudvalget, Hans Østergaard, holdt igen. Han sad også i DLF s bestyrelse og blev valgt til formand for denne en måned, før han døde i Han havde tidligere afvist at danne en egentlig forening for overlærerne. Hans Østergaard blev som formand for mødeudvalget afløst af skoleinspektør Th. Siersted, Odense. På hans kontor afholdtes der 13. juni 1907 et møde, hvor de 10 fremmødte blev enige om at danne Overlærerforeningen, der skulle træde i funktion, når der havde meldt sig 40 medlemmer. Ønsket om dannelse af foreningen var blevet rejst på overlærermødet i maj, og i den fortrolige indkaldelse til Odensemødet havde udvalget anført, at foreningens opgave ville være Varetagelse af Købstadskolens og Overlære Interesser under kommende Forhandlinger (om Folkeskolens Forhold til Mellemskolen, Lønningsreform m.m.). Foruden Siersted, der blev formand for foreningen, valgtes som næstformand N. P. Tradsborg, Kolding, G. Gertz, Slagelse, J. Kirkegaard, Viborg og J. Langkjær, Nykøbing F. Foreningens vedtægter fik følgende formålsparagraf: 6 Skoleledelse oktober 2007

7 Foreningens Formaal er at skabe Samarbejde mellem Medlemmerne til Fremme af de Opgaver, der særligt paahviler dem ifølge deres Embedsstilling samt for saa vidt der maatte være Anledning dertil ved Henvendelse til Myndighederne at fremsætte Oplysninger og Forslag, sigtende til at varetage Købstadskolens og dens Lærerstands Tarv. Th. Siersted var skoleinspektør, senere skoledirektør i Odense, medstifter af Overlærerforeningen og dens første formand (Odense Stadsarkiv). Den sidste passus måtte virke som en provokation over for købstadlærerne og deres forening. Men hvis man tør lægge et politisk motiv ind i foreningsdannelsen, kunne det vel være et ønske hos disse fortrinsvis meget konservative personligheder om at dæmme op for ikke bare lære indflydelse, men også den skolepolitik, der kunne være et resultat af systemskiftet i I øvrigt udtrykte formålsparagraffen den hensigt, der fremgik af mødeindkaldelsen. Der var gode grunde til at danne en forening, og det lå i øvrigt i tiden, at forskellige grupper ønskede at varetage fælles interesser gennem foreningsarbejde. Eksamensmellemskolen var indført med en lov af 1903, og oprettelse af kommunale mellemskoler måtte uvægerligt styrke overlære tilsynsfunktion. Det var jo som regel overlæreren, der fik eksamensretten og således optrådte som ministeriets lokale repræsentant. En ny lønningslov blev forberedt og gennemført i Den indeholdt den berygtede 8, hvorefter lærere kunne afskediges, hvis de kom i et misforhold til forældrene. Lønningsloven, som købstadlærerne i øvrigt fik stor indflydelse på, medførte, at Købstadlærerforeningen blev nedlagt i 1909, og købstadlærerne blev en del af Danmarks Lærerforening. Foreningen arbejder Overlærerforeningen søgte således fra første færd, sagt med en nutidig terminologi: At få en samfundsmæssig funktion, så den bl.a. kunne være med til at give skolelederstillingen en identitet. At varetage lede/ledergruppens økonomiske og tjenstlige interesser. At være et generelt kollegialt forum, bl.a. gennem en fortsættelse af de landsdækkende møder. Foreningen kom til verden på et tidspunkt, hvor der var en stærk udvikling i købstæde skolevæsen, og i 1910 skulle skoleplanerne revideres, herunder også overlære arbejdsforhold. Foreningen iværksatte sammen med ministeriet en spørgeskemaundersøgelse, der skulle belyse arbejdsforholdene, men allerede før den var færdig, skrev man til ministeriet og gav eksempler på den stigende arbejdsbyrde og de arbejdsvilkår, der varierede stærkt fra by til by. Formanden havde fået en ekstra opgave som medlem af den tilsynskommission, som kultusminister Jacob Appel havde nedsat i De foregående skolelovgivning havde ikke ændret tilsynet med skolen, og der var et udbredt ønske om at få erstattet det gejstlige tilsyn med et fagligt, ligesom der var krav om at give forældrene indflydelse på skolens liv og hverdag. Kommissionen afgav betænkning i 1911, men dens forslag blev aldrig gennemført på grund af modstand i landstinget. Forslaget indgik i den store skolekommission s arbejde og i en ny skoletilsynslov i Under forhandlingerne om det gejstlige tilsyn udtrykte Siersted ønsket om at bevare forbindelsen mellem kirke og skole og sagde, at Overlærerforeningen ser med i høj Grad venlige Øjne paa det gamle Tilsyn. Kommissionen foreslog, at der ved hver skole skulle oprettes et skolenævn, valgt af forældrene. Overlærerforeningen indtog en ganske konservativ holdning til dette forslag. I en skrivelse 1912 til folketingsudvalget vedr. tilsynsloven skrev man, at man ville foretrække, at nævnene blev obligatoriske, hvis de blev hjemlet ved lov, idet man frygtede, at et nævn kunne blive oprettet som følge af særlige situationer. Senere på året skrev bestyrelsen til landstingsudvalget, og nu frarådede foreningen oprettelse af skolenævn, fordi det kunne blive et Led, der kan træde hindrende i Vejen for den direkte Forhandling mellem Skole og Hjem. Naturligvis undgik kommissionen ikke at drøfte det gamle spørgsmål om, hvorvidt overlæreren kunne betragtes som lære nærmeste foresatte. Ministeriet havde i en skrivelse af 22. oktober 1903 udtalt, at en overlærer ikke som sådan kunne betragtes som det øvrige lærerpersonales foresatte. Nu var det ministeriets konsulent i skolesager, pro fessor N. A. Larsen, der rejste spørgsmålet og selv svarede, at der var tale om en strid om ord. Hvad det dog næppe helt var. Der var ikke tvivl om, at overlæreren havde den administrative ledelse. Striden stod om den pædagogiske ledelse, hvilket indebar spørgsmålet om tilsynet med undervisningen, hvad der som nævnt kunne være særdeles relevant på skoler med eksamensafdelinger. (Som et kuriosum kan nævnes, at DLF s formand, Jørgen Jensen, i 1974 omtalte skoleinspektørerne som lære nærmeste foresatte. Det skete i et indlæg i den verserende indoktrineringsdebat). Skoleledelse oktober

8 Jernbanegades Skole i Odense Her blev Overlærerforeningen stiftet den 13. juni 1907 (Odense Stadsarkiv). Under drøftelserne i kommissionen fandt Siersted, at en klar kompetencefordeling mellem de forskellige tilsynsmyndigheder ville forhindre mange konflikter. Drøftelserne efterlod ikke større klarhed, men det lovforslag, som kommissionen udarbejdede, kom dog til at indeholde et forslag, der adskillige år senere med uvæsentlige ændringer blev gennemført ved tilsynsloven i 1933, og som blev stående indtil Det hed heri bl.a.: det paahviler blandt Lærerpersonalet særligt ham (Overlæreren, red.) at arbejde paa Overholdelsen af Skolens Disciplin samt paa, at der i dens Undervisning kan være den fornødne Enhed i Overensstemmelse med Undervisningsplanen, hvorfor han skal gøre sig bekendt med Undervisningen. Forbindelsen til Danmarks Lærerforening afklares I 1917 nedsatte rigsdagen en lønningskommission, der skulle beskæftige sig med lære lønninger. Overlærerforeningen forsøgte forgæves at blive repræsenteret i den, men måtte til sidst acceptere at være repræsenteret af viceskoledirektør H.A. Svane, København. Han var året før blevet formand for DLF. Foreningen forsøgte i den følgende tid gennem henvendelser både til kommissionen og folketingets lønningsudvalg at få hævet overlærerlønnen betydeligt, så den kom på niveau med købstæde postmestre og stationsforstandere. Et varigt resultat af kommissionens arbejde og den følgende lønningslov af 4. oktober 1919 var en anerkendelse af organisationers forhandlingsret. En sådan kunne Danmarks Lærerforening få, men overlærerne skulle sikres en af disse valgt repræsentant under forhandlinger med ministeriet. Overlærerforeningen, hvis formand på det tidspunkt var G. J. Arvin, den senere rektor for lærerhøjskolen, mente, at den som selvstændig organisation skulle udpege den pågældende repræsentant, mens holdningen i DLF var, at hovedstyrelsen skulle gøre det. Uenigheden gav anledning til langvarige forhandlinger mellem de to foreninger, der til sidst enedes om en ordning, som ministeriet tiltrådte og gav DLF forhandlingsret den 6. maj Dermed var der taget det første skridt til en tæt forbindelse mellem de to foreninger. I 1923 ændrede Overlærerforeningen sine vedtægter, så medlemskab af foreningen var betinget af, at man også var medlem af DLF. Overlærerne blev nu en fraktion af DLF med egen repræsentation i repræsentantskabet og i hovedstyrelsen, indtil 1974 ved formanden. Overlærerforeningen fastholdt sin ret til at rette henvendelser til ministeriet, men skulle sende en genpart til DLF. Modsætningerne mellem de to foreninger lå vel først og fremmest i overlære ønske om at hævde foreningens selvstændighed og den profil, den havde bl.a. over for ministeriet, mens det for Danmarks Lærerforening gjaldt om at skabe en slagskraftig organisation, der omfattede alle ansatte i folkeskolen. For Overlærerforeningen blev nyordningen skelsættende. Den havde nu fået den meget stærkere lærerforening til at støtte sine krav, men også til at forhale dem, hvis hensyn skulle tages til andre grupper. Det krævede loyalitet fra overlære side, men foreningen bevarede sin organisatoriske selvstændighed, bl.a. med eget kontingent. Det gav den mulighed for at markere sig i den tjenstlige og pædagogiske debat. Foreningen var nu en del af lærerstandens organisatoriske system. Ved foreningens 50 kunne formanden, skoledirektør Georg J. Jacobsen, gøre status over forbindelsen til DLF på denne måde: et samarbejde, som har været til gavn for alle parter, og som gennem årene er blevet varetaget til alles tilfredshed ( ). Det udstraktes til den danske skole som helhed, og denne helhedseller solidaritetsfornemmelse må tillægges stor betydning. Lærerpersonalet ved Jernbanegades Skole Sådan så købstadlærere ud i begyndelsen af 1900-tallet. Man er ikke i tvivl om, at skolelederen står i højre side (Odense Stadsarkiv). 8 Skoleledelse oktober 2007

9 Annonce Skoleledelsen 2 - Okt :59:04 Skoleledelse oktober

10 Bladet Købstadskolen udkom for første gang i 1900, udgivet af overlærer Rasmus Hansen, Hobro. Det førte en voldsom hetz mod overlærermøderne og senere Overlærerforeningen, men blev ironisk nok meddelelsesblad for samme forening i 1917 med den hidtidige redaktør. Da Rasmus Hansen blev borgmester i Hobro o. 1920, opgav han bladet. Foreningen og dens medlemmer Efter at forholdet til Danmarks Lærerforening var afklaret, fulgte et par årtier med en rolig udvikling i foreningen. Medlemstallet steg i takt med samfundsudviklingen, men var endnu meget behersket. Kontakten mellem bestyrelsens medlemmer blev bl.a. holdt gennem en vandrebog, der fortæller lidt om de problemer, man mødte som bestyrelse og som ledere i folkeskolen. Foreningen blev i disse år mere og mere en formandsforening, ikke mindst fordi formanden også var medlem af DLF s hovedstyrelse og bl.a. derfor fik en stigende arbejdsbyrde. Forbindelsen mellem forening og medlemmer bestod for det meste i deltagelsen i de årlige møder i St. bededagsferien, hvor der deltog -150 medlemmer. De var ikke flere end, at der kunne blive plads til både det organisatoriske møde og til foredrag med relation til skolens hverdag. Efter den 2. verdenskrig blev det almindeligt, at undervisningsministeren talte på mødet. Første gang var i 1946, hvor undervisningsminister M. Hartling talte. Året før havde tidligere undervisningsminister Jørgen Jørgensen talt på mødet i oktober, og her takkede han skolelederne for en rank holdning i besættelsesårene. Allerede før 1940 deltog embedsmænd fra undervisningsministeriet. Statskonsulent Kaalund-Jørgensen og undervisningsinspektør Bjørneboe optrådte således hyppigt som foredragsholdere. Foreningens styrke var ikke dens medlemstal, der dog i år efter starten var steget til 574, men i 1930 erne ikke oversteg de 300. Måske lå styrken heller ikke i argumentets lødighed, men i den status, stillingen forlenede dens medlemmer med. Den havde de dels i kraft af den kongelige udnævnelse (indtil 1971), dels fordi udvælgelsesproceduren i ministeriet var særdeles grundig. Hensyntagen til politisk tilhørsforhold var muligvis mere reglen end und tagelsen, især i de store byer, men det udelukkede jo ikke en sortering af ansøgerne. En lærer, der ønskede at blive overlærer, måtte i reglen søge flere gange og hver gang præsentere sig hos ministeren og hans embedsmænd, som efterhånden kom til at kende ansøgerne ret godt. Der fandtes ingen lederuddannelse, hverken før eller efter udnævnelsen, men det var almindeligt, at man havde forberedt sig grundigt gennem faglige kurser, lige fra småsløjd til latin. Den personlige udstråling havde også betydning, og Malthe Engelsteds maleri virkede endnu ikke som en anakronisme. Før 1901 sendte ministeren fra tid til anden ansøgningerne til de pågældende byråd og bad om en udtalelse. Men da I. C. Christensen blev kultusminister, blev praksis, at man sendte et ekstrakt af ansøgningerne og bad byrådet udpege 6-7 ansøgere, blandt hvilke ministeren ville vælge. Med den nye tilsynslov 1933 blev der endelig skabt formelle rammer for udnævnelse af overlærere, skoleinspektører og skoledirektører. Nu skulle skolekommissionerne indstille indtil 5 ansøgere, som ministeren skulle vælge imellem. Skoleledere har altid hjulpet hinanden med gode råd. I vandrebogen for Overlærerforeningens bestyrelse i 1930 erne finder man dette gode råd fra skoleinspektør H. A. Hald, Frederikshavn fra en tid, hvor man endnu troede på storken. 10 Skoleledelse oktober 2007

11 Dog skulle undervisningsinspektøren for mellem- og realskolerne høres, såfremt der var tale om skoler med eksamensafdeling. Efter 1949 kunne den indstillende myndighed indhente denne udtalelse, der vedrørte de faglige kvalifikationer. Skolens leder var jo ministeriets lokale tilsyn, når det gjaldt eksamensskolen. En ændring af skoletilsynsloven i 1962 medførte, at ministeren nu skulle udnævne en ansøger, der var indstillet enstemmigt af skolekommissionen. Men da var situationen også en anden. Arbejdsforhold undersøgelsen 1938 Overlærerstillingen var vokset ud af et behov for daglig ledelse og administration af de købstadskoler, der blev stadig flere og større efterhånden, som urbaniseringen skred frem. Den aflastede i første omgang skolekommissionen og især dens formand. Efterhånden blev behovet for et pædagogisk og fagligt tilsyn mere påkrævet. Overlærerforeningens gamle ønske om at få præciseret det pædagogiske ansvar blev vel i nogen grad imødekommet ved, at tilsynsloven af 1933 optog det forslag, som Tilsynskommissionen af 1909 havde stillet. I en skrivelse til undervisningsministeriet 1929 gjorde Overlærerforeningen opmærksom på, at særlig betydningsfulde Dele af overlære virksomhed nødvendigvis måtte foregå i skoletiden. Derfor måtte deres undervisningstimetal nedsættes. Det hed derfor i skrivelsen: Medens det ikke er af væsentlig Betydning for en Skole, at Overlæreren har det størst mulige Antal Undervisningstimer, kan det have afgørende Betydning for Skolens rolige Drift og Fremgang, at han har tilstrækkelig Tid til at røgte sine egentlige Opgaver som Skolens pædagogiske og administrative Leder. Af en spørgeskemaundersøgelse, foreningen foretog i 1938, fremgår det, at undervisningstimetallet for de fleste overlærere lå på ugentlige timer ud af de 36 timer, lærerne normalt havde. Herefter fulgte en stor gruppe på 18 timer. Resten havde med enkelte undtagelser mere end 24 ugentlige undervisningstimer. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at foretage en nærmere analyse af sammenhængen mellem skolestørrelser og timetal. Viceskoleinspektører Viceskoleinspektørforeningen I løbet af 1930 erne fik overlærerne nogen aflastning efterhånden, som der blev ansat viceskoleinspektører ved skoler over en vis størrelse. Det skete i henhold til en lovgivning i 1931, og stillingerne var oprindelig tænkt som en avancementsstilling for ældre og veltjente lærere eller særligt egnede og uddannede lærere. Funktionen havde været kendt i København siden engang i 1800-tallet, og der fandtes viceskoleinspektører i enkelte købstadkommuner, således i Esbjerg fra o Den nævnte undersøgelse fra 1938 viser, at der stort set fandtes viceinspektører, hvor loven gav mulighed for det. De havde normalt en timereduktion på 6 ugentlige timer, nogle steder færre. Deres opgaver var i almindelighed udlevering af lærebøger og enkelte steder tilsyn med bygninger og samlinger. Viceskoleinspektørerne var ikke tiltænkt souscheffunktioner, men fra enkelte kommuner oplyses det, at han eller hun var overlærerens stedfortræder, hvis denne fik forfald. Den 4. januar 1939 dannedes Foreningen af Viceskoleinspektører i Provinsen. Det skete på et møde i Fredericia, hvor 15 kolleger mødtes. Blandt de første opgaver var at få en aftale med Danmarks Lærerforening om repræsentation i hovedstyrelsen. Det fik de dog ikke, men mange viceskoleinspektører blev gennem årene valgt til hovedstyrelsen som medlemmer af købstadlære fraktion. Fra 1967 opstillede foreningen egen kandidat til hovedstyrelsesvalget. I 1945 blev der nedsat en lønningskommission, og viceskoleinspektørerne ventede at få deres stilling styrket, men i stedet måtte de sammen med DLF kæmpe for i det hele taget at bevare stillingen. I de følgende år gik foreningens bestræbelser ud på bl.a. at få udarbejdet en mønsterinstruks, der fastlagde viceskoleinspektøre arbejde og at få afklaret, hvem der var forpligtet til at udføre skemalægningen, men frem for alt arbejdede foreningen på at få stillingen betragtet som en souschefstilling, et mål, der blev nået med tjenestemandsloven af Da nogle skoler kunne have 2 eller 3 viceskoleinspektører, måtte man samtidig afklare spørgsmålet vedr. de overtallige viceskoleinspektører, dvs. dem, der ikke kunne blive souschef. Nye stillingsbetegnelser nyt foreningsnavn Arbejdet i lønningskommissionen af 1945 medførte en ny lov året efter, og den ændrede gennemgribende stillingsbetegnelserne. Titlen skoleinspektør havde siden 1844 været brugt om de københavnske skoleledere. I provinsen blev den brugt om den overlærer, der også var leder af kommunens skolevæsen. Den blev nu ændret til stadsskoleinspektør. Overlærerne blev herefter skoleinspektører. Skoledirektørtitlen blev ikke ændret. Herefter blev overlærertitlen så genbrugt til at betegne en avancementsstilling for købstadlærere. En kommune skulle oprette et vist antal overlærerstillinger i forhold til antallet af lærer- og lærerindestillinger. Senere blev stillingen en titel, lærerne fik efter et antal anciennitet. I konsekvens af de ændrede stillingsbetegnelser tog Overlærerforeningen naturligt nok navneforandring til Danmarks Skoleinspektørforening. Ny tilsynslov forældreråd I 1933 kunne der endelig gennemføres en ny skoletilsynslov efter, at den store skolekommission , hvor Overlærerforeningen ikke var repræsenteret, havde arbejdet videre med forslagene fra Tilsynskommissionen af Den nye lov indebar, at det gejstlige tilsyn blev ophævet, idet sognepræsten dog fortsat havde tilsyn med religionsundervisningen (ophørte i 1970). En væsentlig nydannelse, som fik be Skoleledelse oktober

12 tydning for skolelede hverdag, var oprettelse af forældreråd ved de enkelte skoler. Undervisningsminister F. Borgbjerg havde ligesom Tilsynskommissionen af 1909 ønsket dem obligatoriske, men det fik Landstingets Venstre forhindret. Kun i København blev de obligatoriske. Andre steder skulle et vist antal forældre udtrykke ønske derom. Forældrerådet fik ikke nogen særlig stor kompetence. Det havde ret til at overvære undervisningen på egen skole og komme med henvendelser til skolekommissionen. Det skulle deltage sammen med skolekommissionen i indstillinger af lærere ved den pågældende skole samt i beslutninger vedr. prøve ordning og omfang. Forældrerådene slog an med det samme, og i købstæderne blev de oprettet ved 67% af skolerne. På landet med den tættere kontakt mellem skole og hjem dog kun ved 31% af skolerne. Men det blev en hurtig opblussen. I 1944 var der kun forældreråd ved 10% af skolerne. Overlærerforeningens formand, skoledirektør Valdemar Lassen, Odense havde budt de nye forældreråd velkommen ved på mødet i 1933 at sige: at man langt fra at modarbejde Dannelsen af Forældreraad vil tilskynde mest muligt, at disse Raad oprettes, og at der fra Skolens Side tilstræbes et loyalt Samarbejde med dem. I foreningens undersøgelse af forholdene ved købstadskolerne 1938 nævnes også enkelte erfaringer med forældrerådene. I de 133 kommuner, undersøgelsen omfattede, var der forældreråd i de 93, men ikke nødvendigvis ved alle skoler. Det er et gennemgående træk, at overlærerne mente, at forældrerådene var uden indflydelse. De beskyldes ofte for passivitet. I et par tilfælde nævnes dog, at de har haft betydning med hensyn til skolehygiejnen samt skoletandplejen, ligesom de har medvirket ved forældremøder. Enkelte citater kan illustrere skolelede oplevelse af rådene: En forening i vækst I 1937 fik Danmark med Jørgen Jørgensen som undervisningsminister en ny skolelov, der byggede på arbejdet i den store skolekommission Den tog først og fremmest sigte på at forbedre landsbyskole fagtilbud. For især købstæde vedkommende betød den, at mellemskolen blev integreret i skolesystemet med dels eksamensmellemskolen fra 1903, dels en ny eksamensfri mellemskole, der skulle imødekomme alle de (ikke-boglige) elever, der ikke blev optaget i eksamensskolen, der i øvrigt oplevede en betydelig vækst i elevtallet. Loven fik en noget krank skæbne, dels kom den anden verdenskrig med mangel på byggematerialer, dels var mange landkommuner endnu ikke klar til den store reform af skolen. Loven gav dog efter krigen anledning til bygning af nye centralskoler på landet. Her følte forældrene et stigende behov for mere undervisning til deres børn, fordi der i fremtiden ville blive færre arbejdspladser ved landbruget. Især følte man et behov for en reform af eksamensskolen. Efter flere drøftelser lykkedes det Jørgen Jørgensen, der var blevet undervisningsminister igen i 1957, at få en ny lov vedtaget i Den indebar afskaffelse af mellemskolen, en såkaldt mild deling i almene og boglige klasser på 6. og 7. klassetrin og en treårig realafdeling. Undervisningspligten blev ikke udvidet, men de frivillige 8., 9. og senere 10. klasser fik op gennem 1960 erne stor søgning. I Danmarks Lærerforening var der blandt købstadlærerne modstand mod at afskaffe delingen af eleverne. Afgørende var derfor et forlig mellem ministeren og Danmarks Lærerforenings formand, Stinus Nielsen. Skoleinspektørforeningens formand, skoleinspektør Jens Bach, Lillerød, synes at have indtaget en moderat holdning i modsætning til mange af købstadlærerne, og mange af kollegerne. På skolelederforeningens møde den 2. maj 1958, en lille måned før lovens vedtagelse, beskæftigede Jens Bach sig med den kommende lov og sagde herom: Deltager i flere af Skolekommissionens Møder, end Loven kræver Ingen daarlige Erfaringer Heldigt Støttende Har altid været paa Skolens Parti Raadet har virket godt Ingen Indflydelse, idet Raadet trods imødekommende Tilbud fra Skolen stadig har indtaget en kritisk eller passiv Holdning Optraadte venligt og stilfærdigt uden mærkbar Indflydelse Har ordnet enkelte Uoverensstemmelser mellem Forældre og Lærere Passive og velvillige Næppe direkte (indflydelse, red). R. er dog et Sted, hvor utilfredse Forældre kan læsse af, hvad der trykker dem, og som de ikke vilde gaa til Skolen med alligevel. R.s Eksistens kræver lidt extra fra Skolens Side, som helst maa tage Initiativet. En større betydning var det nok, at lærerne nu fik mulighed for at vælge formanden for lærerrådet, ligesom der blev oprettet fælleslærerråd i de enkelte kommuner. Forslaget kan vel betegnes som det bedst opnåelige i øjeblikket og jeg mener, det rummer visse muligheder for en god udvikling, selv om det som sagt desværre ikke giver os det obligatoriske 8. skoleår og en betydelig nedsættelse af klassekvotienten. Spørgsmålet, om der er gjort nok for den ikke-boglige linje, er jo ikke helt klart, og det afhænger først og fremmest af de planer, der nu skal udarbejdes og det indhold, der gives dem. Jens Bach fandt, at der måtte skabes målsætning for og indhold i de ikke-boglige klasser, og sluttede sin omtale af den kommende lov med at udtrykke tilfredshed med, at der nu kom en afslutning på en årelang debat; kun fremtiden kunne svare på, om forventningerne blev indfriet. Heller ikke undervisningsministeren brugte de store ord, da han på samme møde fastslog, at reformen ikke betegner 12 Skoleledelse oktober 2007

13 Lærerstandens Brandforsikring G/S ønsker tillykke med de år Skoleledelse oktober

14 nogen revolution, men betydningen ligger i, at den er mere rummelig og mere menneskelig over for børnene. De forsigtige ord fra både Jens Bach og ministeren skyldes vel også, at der i inspektørkredsen var modstand, i det mindste skepsis, over for skolereformen. I den efterfølgende diskussion om formandens beretning rejste J.A. Mathorne, Horsens spørgsmålet om en resolution imod reformen, men flere talere frarådede en sådan. Det siges, at Jørgen Jørgensen på mødet overvandt modstanden mod loven ved at udtale, at dens lykkelige gennemførelse afhang af skolelederne. Ifølge referatet fra mødet sluttede ministeren sin tale med at sige: De skoleledere, som sidder her, har det store ansvar ude, hvor det praktiske arbejde udføres. Jeg takker jer for det dygtige og ansvarsfulde arbejde, I udfører, og jeg er tryg ved, at arbejdet ligger i jeres hænder. Af jeres indsats vil meget afhænge, ikke mindst om den skolereform får den betydning, som jeg fuldt og fast tror på, og jeg lægger trygt arbejdet i jeres hænder. Efter ministeren holdt rektor Jens Ahm, Esbjerg, foredrag om emnet: Fra skole til samfund. Jens Ahm, der havde engageret sig stærkt i arbejdet med erhvervsvejledning, beskæftigede sig især med de ikke-bogligt interesserede elever og folkeskolens erhvervsforberedende funktion. Han ramte dermed noget, der i de følgende år fik en helt central plads i skolens hverdag. For at følge loven op nedsatte undervisningsministeren efteråret 1958 Folkeskolens læseplansudvalg, hvis formand var statskonsulenten for folkeskolen, K. Helveg Petersen, der havde været skoleinspektør og stadsskoleinspektør i Nykøbing S. Jens Bach blev medlem af udvalget. Da Jørgen Jørgensen i 1961 som minister blev afløst af Helveg Petersen, blev Jens Bach konstitueret i en stilling som undervisningsinspektør i ministeriet med 8. og 9. klasserne som sit særlige ansvarsområde. Han afløstes nu som formand af Svend Aage Werborg, Esbjerg. Et resultat af læseplanudvalgets arbejde blev den blå betænkning, der godt kan betegnes som den mest betydningsfulde undervisningsvejledning i folkeskolens historie; ligesom 1958-loven blev den skelsættende. Når de tilsammen var med til at give folkeskolen en udvikling, der altid vil have en fremtrædende plads i skolens historie, hænger det også sammen med, at loven var til at vokse i. Det danske samfund oplevede i disse år en gennemgribende forandring. Landbrugssamfundet veg for industrisamfundet. Behovet for skole og uddannelse steg mærkbart. Forældrene udvidede selv undervisningspligten ved, at så godt som alle børn fortsatte ud over den undervisningspligtige alder. Elevtallet voksede, og seminarierne uddannede nye lærere, der stod over for stadig nye udfordringer. Også skolens ledere oplevede de nye udfordringer. Der blev i disse år bygget nye centralskoler i landkommunerne, eller de, der allerede var opført, blev udvidet. Der blev udnævnt mange nye skoleinspektører, og foreningens medlemstal næsten tredobledes fra 574 medlemmer i 1957 til 1505 i Det stillede foreningen over for nogle påtrængende organisatoriske problemer. Bestyrelsesarbejdet Skoleinspektørforeningen havde i kraft af sit oprindeligt beskedne medlemstal været en ret eksklusiv forening, der kun omfattede skoledirektører, viceskoledirektører, stadsskoleinspektører og skoleinspektører, altså ledere ved de købstadordnede skoler. Viceskoleinspektørerne havde som nævnt deres egen forening, men det havde førstelærerne, der var en meget sammensat gruppe, ikke. Deres beføjelser svarede heller ikke til skoleinspektøre. Det, der bandt skoleinspektøre forening sammen, var det årlige medlemsmøde, hvor der blev valgt en formand og en bestyrelse. Det meste af arbejdet hvilede på formanden, der også var medlem af DLF s hovedstyrelse, og foreningens udadrettede aktiviteter gik gennem herigennem. Bestyrelsens arbejde kan belyses af forhandlingsprotokollen og de årlige formandsberetninger, der sammen med mødereferaterne blev sendt som Meddelelser til medlemmerne. Heraf fremgår bl.a., at formanden måtte besvare mange tjenstlige forespørgsler fra kolleger rundt om i landet. Skoleinspektøre løn- og arbejdsforhold optog en stor del af bestyrelsesarbejdet. Således var spørgsmålet om tjenesteboliger ved nyoprettede skoler en del af foreningens politik i 1950 erne og 60 erne, ligesom man tilstræbte at øge lede timereduktion. Også stadsskoleinspektøre arbejds- og lønforhold måtte man beskæftige sig med. De første ønsker om skolelederkurser kom frem i disse år, dels omkring aktuelle skoleforhold, dels i form af kurser for nyudnævnte skoleinspektører. I 1958 fik vi en ny lønningslov, der gav skolelederne et lønmæssigt løft, så de stort set kom på linie med gymnasielektorerne. Bestemmelserne vedr. tjenesteboliger blev forringet, idet kommunerne fik større indflydelse på, om der skulle indrettes tjenesteboliger. Med årene blev spørgsmålet uaktuelt, for tjenesteboligerne forsvandt. Stadsskoleinspektøre løn blev ikke forbedret. I 1966 nedsatte foreningen et lønudvalg med Hans Holm som formand. De øvrige medlemmer var skoledirektør Aksel Findal, Gladsakse og skoleinspektør Henning Sørensen, Århus. De udarbejdede bl.a. på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse hos skolerne et fyldigt materiale om skoleinspektøre lønforhold, timereduktioner og kontorhjælp. Materialet blev via DLF tilstillet den tjenestemandskommission, der sad på det pågældende tidspunkt, og som også havde karakter af en lønkommission. Blandt lønudvalgets forslag kan nævnes et ønske om fremover at ændre stillingsbetegnelse fra skoleinspektør til rektor for dermed at skabe en tilnærmelse til det svenske system. Om foreningens målsætning på lønområdet hedder det i udvalgets betænkning: 14 Skoleledelse oktober 2007

15 Vi må forlange os sammenlignet med skoleledere ved andre skoleformer og forventer, at den udvikling der er sket i folkeskolen siden 1958 med forskydningen opad i vore elevers alder og det mere nuancerede skolebillede med det deraf følgende større ansvar tilgodeses, således at vore stillinger sammenlignes med f. eks. gymnasierektorer og ikke med lektorer. Tjenestemandskommissionens arbejde resulterede i 1969 i en ny tjenestemandslov og et nyt lønsystem, idet lederstillingerne blev klassificeret efter et pointsystem, hvor der blev foretaget en vægtning efter klasse antal og art. Organisationen ændres Den store vækst i medlemstallet mærkedes på foreningens møder, som samlede et flertal af medlemmerne. Hidtil havde man kunnet afvikle selve generalforsamlingen på nogle timer og derefter udfylde programmet med skolepolitiske og pædagogiske foredrag. Denne form for generalforsamling var uholdbar, og i 1969 tog den organisatoriske del så lang tid, at man måtte sende en foredragsholder hjem med uforrettet sag. I 1966 stillede skoleinspektører fra Hjørring Amt forslag om en ny foreningsstruktur, der byggede på opdeling i amtskredse og et repræsentantskab som foreningens besluttende myndighed. Der gik dog nogle år, før foreningen tog forslaget op. Dens struktur blev drøftet på møderne i 1969 og 1970 for endelig at blive vedtaget i I mellemtiden var der gennemført en kommunalreform, og de nye amter kom til at danne rammen om foreningens regionale opdeling. Amtskredsen valgte herefter et antal repræsentanter i forhold til medlemstallet, og de mødtes første gang i Mønstret blev nu et endags repræsentantskabsmøde og et møde over to dage. Bestyrelsen blev valgt af repræsentantskabet, dog således at en repræsentant for de københavnske skoleinspektører, der i 1967 havde indmeldt sig kollektivt i foreningen, var sikret en plads i bestyrelsen. Medlemmerne af bestyrelsen blev i reglen opstillet af de enkelte amtskredse, og der blev ofte mellem repræsentanterne for flere kredse truffet aftaler om, hvem man skulle stemme på. Der forekom derfor på naturlig vis en geografisk spredning. Men i slutningen af 1970 erne var der stærke røster fremme om, at bestyrelsen skulle bestå af repræsentanter for hver enkelt amtskreds, så kun formanden blev valgt af repræsentantskabet. Det ville give bestyrelsen en anden sammensætning, som mange følte ville være uheldig, da det jo ikke sikrede de stillingsgrupper, som foreningen bestod af. Forhandlingerne endte med en udvidelse af bestyrelsen og et pålæg om, at den skulle holde fire årlige møder med amtsformændene. Dette skabte en tættere kontakt mellem landsbestyrelsen og de lokale kredse. Når den nyvalgte bestyrelse trådte sammen, nedsatte den forskellige udvalg, hvis arbejde senere skal omtales. De havde ret frie hænder med hensyn til at tage nye opgaver op, og i beretningen fik de deres selvstændige afsnit. Foreningen mistede efterhånden sin karakter af at være en formandsforening. Hertil bidrog også, at formanden ikke længere automatisk blev medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. En forening for alle skoleledere Et af resultaterne af tjenestemandsloven 1969 var, at der nu kom egentlige souschefer på alle skoler over en vis størrelse, ligesom der indførtes en ændret status for førstelærerne. De sidste havde i 1968 dannet deres egen forening med Ole Kromann Kristensen, Tryggelev på Langeland som initiativtager og første formand. Det skete i nogen grad som reaktion på, at førstelærerne følte sig forbigået ved lønningsloven i Men stillingen havde også skiftet karakter. Der var ikke mange skoler tilbage med en førstelærer og en lærerinde + evt. en andenlærer. Førstelærerne var nu blevet ledere af centralskoler med 7 årgangsdelte klasser. Med kommunalreformen 1970 forsvandt skellet mellem landkommuner og bykommuner, og førstelærerne fik med den nye skolestyrelseslov samme status som skoleinspektørerne. Det var desuden en stilling, der var i tilbagegang, dels fordi mange skoler i landdistrikterne måtte forventes nedlagt, dels fordi førstelærerne ved skoler med 8 klasser og derover blev skoleinspektører, og oprettelse af en børnehaveklasse ville netop udløse en sådan omnormering. Med viceskoleinspektørers status som souschefer og førstelære nye vilkår var der en god logik i, at de tre foreninger, skoleinspektørforeningen, viceskoleinspektørforeningen og førstelærerforeningen blev lagt sammen. Det skete med virkning fra 1976 organisatorisk på den måde, at de to sidstnævnte foreninger blev opløst og medlemmerne overført til skoleinspektørforeningen, der nu tog navneforandring til Danmarks Skolelederforening. Bestyrelsen fik da følgende sammensætning: 1 førstelærer, 3 viceskoleinspektører, 5 skoleinspektører og 1 skoledirektør. Sammensætningen afspejlede i nogen grad det talmæssige styrkeforhold mellem medlemskategorierne. Dette var dog kun en overgangsordning. På længere sigt har man ikke tilstræbt denne matematiske balance, men valgt ud fra de foreslåede personer. Foreningens medlemstal nåede nu op på ca medlemmer og var 1980 på Tre formænd Strukturomlægningen med amtskredse og repræsentantskab blev foretaget, mens Hans Holm var formand ( ). Han trådte nu tilbage, bl.a. fordi han i mellemtiden var blevet skoledirektør, og i stedet valgtes skoledirektør Hjalmar Thomsen, Aalborg med kun 2 stemmer foran kollegaen fra Rødovre, H. E. Frank-Hansen, der ved konstitueringen blev næstformand. Hjalmar Thomsen havde tidligere været medlem af bestyrelsen og fortsatte nu moderniseringen af foreningen. Det skete bl.a. gennem nedsættelse af forskellige udvalg og be Skoleledelse oktober

16 H. E. Frank-Hansen, medlem af bestyrelsen fra 1972, formand fra 1974 til gyndende udsendelse af information til medlemmerne. I Aalborg havde han som viceskoledirektør og fra 1956 som skoledirektør markeret sig som skolemanden, igangsætteren og inspiratoren. Han havde arbejdet stærkt for de udelte 6. og 7. klasser i kommunen, og han bød skolenævnene varmt velkommen. Da hans valgperiode udløb i 1974, opstillede han igen sammen med H. E. Frank-Hansen og skoleinspektør Peter Ussing Olsen, Løkken, (der opstillede i forståelse med Hjalmar Thomsen, så der kunne være en menig skoleinspektør at stemme på). Frank-Hansen vandt stort over de to andre. Hjalmar Thomsen var på forhånd klar over, at han ikke ville blive genvalgt, men ønskede altså at blive væltet. Hvad der var agen til, at han ikke blev genvalgt, lader sig næppe forklare til bunds. Det kan skyldes hans væsen og hans holdninger, men måske var der også gjort et grundigt forarbejde for Frank-Hansen. E. Juul Eriksen, skoleinspektør ved Gudme Skole, fra 1970 ledende skoleinspektør, blev medlem af skoleinspektørforeningens bestyrelse i 1966 og var medlem af bestyrelsen indtil Han var i mange år foreningens kasserer. Han var ikke nogen ukendt mand i foreningen. Ved flere møder havde han svaret på de indsendte spørgsmål af rets- og tjenstlig karakter. Hvis Hjalmar Thomsen var skolemanden, var Frank-Hansen juristen. Efter nogle år som lærer i folkeskolen kom han til Danmarks Lærerforening, hvor han var kontorchef, inden han en kort tid blev medhjælper for Hans Holm i skoleforvaltningen i Søllerød, for i 1970 at blive skoledirektør i Rødovre. Ligesom Hjalmar Thomsen havde han ikke været skoleleder og var således uden erfaring i den daglige omgang med lærere, elever og forældre. Nogle af foreningens medlemmer opfattede ham ikke som skoleinspektøre mand. Man citerede ofte en udtalelse af ham, hvor han på et kursus for lærerkredsformænd skulle have sagt noget i retning af: Når man ser alle disse dygtige kredsformænd, er det ikke til at forstå, at vi får så elendige skoleinspektører. Måske fældede han en dom over tidens rekruttering af skoleledere Provokerende udtalelser som denne elskede Frank-Hansen. Han kunne udtrykke sig meget skarpt og lagde ofte en vis distance for dagen. I beretningen fremsatte han sine egne synspunkter, som af og til kunne vække forargelse. Eksempelvis en advarsel til lærerforeningen mod kineserier og brug af KAP-træsko, en henvisning til nu glemte emner som maoistisk indflydelse blandt lærere og Kommunistisk Arbejder Parti. Eller et andet eksempel, hvor han gik til angreb på forlagenes ivrige markedsføring af engangsbøger i skolen. Mindre vel anbragt var vel en hilsen til skolenævnenes medlemmer om, at de havde fået tillagt en kompetence, de ikke havde forudsætninger for at leve op til. Hans fortid i DLF var både en fordel og en vanskelighed, men den gav ham nok mulighed for at skabe den fornødne balance mellem skolelederforeningens ønsker om selvstændighed og hensynet til lærerforeningen. Siden tiden i DLF havde Frank-Hansen kontakt til adskillige af Undervisningsministeriets folk, og det kom også nu foreningen til gode. Et andet af Frank-Hansens mange initiativer var at tage kontakt til de norske og svenske skolelederforeninger, begge under deres respektive lærerforeninger. Det blev til årlige møder på bestyrelsesniveau på skift mellem det tre lande, og senere kom også Island med. Initiativet smittede, og gennem flere år afholdt amtskredsen i Nordjylland sammen med søsterorganisationer i Sydnorge og Vestsverige velbesøgte kurser for skoleledere fra de tre lande. Frank-Hansen var god til at uddelegere, havde selv visioner og tog gerne egne initiativer. Han blev en afholdt formand, en af foreningens store formænd. Men han havde også en kompetent bestyrelse, der trak på samme hammel. Ole Stenholt var viceinspektør og senere skoleinspektør ved Års Skole. Han var først medlem af bestyrelsen for Viceskole inspektørforeningen og kom ved sammenlægningen af foreningerne ind i bestyrelsen for DS i 1976 til Fra 1982 var han foreningens kasserer. 16 Skoleledelse oktober 2007

17 Mange af de medlemmer, der kom ind i bestyrelsen i disse år, fik en lang funktionstid. Det gælder således Birgit Darr, Århus, Finn Nygreen, Hillerød, Ole Stenholt, Års, Jens Kjær, Odense og lidt senere Hans-Jørgen Færk, Næstved. Frank-Hansen trak sig tilbage som formand i 1980 og blev efterfulgt af skoledirektør Birgit Darr, Århus. Årsmøderne Årsmøderne har altid været foreningens flagskib, og medlemmerne så hen til dem også som et frikvarter, hvor man mødte kendte kolleger, måske også tidligere seminariekammerater. Sagt lidt underdrevet var det faglige indhold vel heller ikke uden betydning som en markering af stillingen og signaler om udviklingen. Møderne var gennem mange år blevet indledt med en hilsen til kongeparret og mindeord over afdøde kolleger. Det faldt efterhånden væk. Der deltog et stort antal indbudte gæster fra Undervisningsministeriet, med ministeren i spidsen, og fra de organisationer, som foreningen havde forbindelse med. Ingen kunne være i tvivl om, at her mødtes folkeskolens topfolk. Møderne samlede i 1970 erne gerne omkring deltagere, så det blev efterhånden svært at finde tilstrækkelig store lokaler. Det var en udfordring, der blev yderligere forstærket efterhånden, som mange firmaer arrangerede udstillinger af skolemateriel i forbindelse med møderne. Årsmødet i 1973 blev afholdt på Sct. Annæ Gymnasium i Valby, der var og er kendt for sin musikundervisning. Og mødet begyndte derfor med en lille koncert. Derved indledtes en tradition. Til dette møde daterer oprettelsen af retsog tjenstlig udvalg sig, vedtaget på initiativ af skoledirektør Arne Hyldegaard fra Frederiksborg Amt. Året efter afholdtes mødet i Aalborg, hvor Hjalmar Thomsen (sammen med Peter Ussing Olsen) stod for arrangementet. Om aftenen den første dag blev der arrangeret en koncert i Gug Kirke for mødets deltagere dog uden den store tilslutning. De følgende år har mødet været åbnet med en koncert i reglen med sangkor fra nærliggende skoler. Årsmødet 1974 var også en fornyelse på anden vis, idet deltagerne fordelte sig på to af byens skoler, hvor de kunne vælge at deltage i en af otte temagrupper med kendte foredragsholdere. Forinden havde mødet skrevet sig ind i skolehistorien ved, at undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen holdt en tale, hvor han efter et interview i Berlingske Tidende advarede imod indoktrinering i skolen. Han havde i et foredrag udtalt, at der var visse grænser, der ikke kunne overskrides, når man underviser i folkeskolen. Man kunne ikke forkynde bestemte religiøse værdier lige så lidt, som der måtte finde indoktrinering sted i marxistisk retning. Berlingske Tidende blev opmærksom på foredraget og interviewede Baunsbak-Jensen. Bladet slog advarslen mod den marxistiske indoktrinering sensationsagtigt stort op i overskriften. Dermed var diskussionen i gang. Undervisningsminister Tove Nielsen skulle have talt på mødet, men måtte sende afbud på grund af et vigtigt møde i UNESCO. Baunsbak-Jensen kom derfor til både at holde hendes tale om revisionen af folkeskoleloven, og den tale, han var programsat til. Den sidste drejede sig i alt væsentligt om indoktrineringsdebatten, hvor han bl.a. udtalte: Det er min ængstelse, at vi gennem en stærk decentralisering og uden en forpligtende livsnorm kan komme til at ødelægge folkeskolen, hvis vi ikke får præciseret, at kundskabsmeddelelse er det centrale, og skolen skal ikke påtage sig en selvstændig opdragende rolle. Det må slås fast, at det ikke er skolens eller lærerens - opgave at fremstille kristendommen eller en politisk anskuelse som den absolutte sandhed og derved ensidigt presse eleverne til at godtage denne sandhed. Og jeg vil tilføje, at kravet om kundskabsmeddelelse uden religiøs eller politisk-ideologisk pression må gælde alle skolefag. Foreningens repræsentantskab havde på mødet dagen før vedtaget en udtalelse, der støttede en udtalelse fra Skole og Samfund og advarede mod indoktrinering i folkeskolen. Året efter holdtes mødet i Falkonercenteret i København. Temagrupperne var blevet indskrænket til 5, og om aftenen var der en særlig underholdning for medlemmerne ved skuespilleren Ingeborg Brams. Dagen efter var der en paneldiskussion om skolelederen og skolestyrelsesloven med deltagelse af formanden for folketingets undervisningsudvalg, Sv. Haugaard, borgmester Ib Juul fra Kommune Landsforening, formanden for Skole og Samfund, Eigil Brinch, formanden for Danmarks Lærerforening, Jørgen Jensen og endelig Frank-Hansen. Det var vistnok efter dette møde, at Frank-Hansen lod en privat bemærkning falde om, at programmet havde været for ambitiøst. Måske havde han fået et hint fra Jørgen Jensen. De følgende år fortsatte temagrupperne som en fast indslag i programmet, ligesom paneldiskussioner også blev det, og som noget nyt fik møderne en overskrift, første gang i 1977, hvor temaet var Folkeskolen samfundets spejl. Studerer man programmerne for møderne, kan man konstatere en betydelig bredde. Der var næppe et aktuelt emne, som ikke blev berørt, og tilsammen giver de et billede af den dynamik, folkeskolen oplevede i disse år. Kontakten med medlemmerne Hidtil havde mødet været den vigtigste kontakt mellem bestyrelse og medlemmer. Men med tiden opstod der et stigende behov for at høre mere til foreningen. I Hjalmar Thomsens formandstid blev der nedsat et meddelelsesudvalg med David Nielsen, Odense, Magnus Østergaard, Rougsø og Peter Ussing Olsen, Løkken som medlemmer. Udvalget begyndte i 1974 at udsende nogle små hæfter, bygget over forskellige temaer og redigeret af sidstnævnte. Det første kom i marts og præsenterede arbejdet i amtskred Skoleledelse oktober

18 sene. Det følgende var et foredrag af ledende skoleinspektør Søren Jørgensen, Sindal. Han gjorde her rede for de ledende skoleinspektørers arbejdssituation. Det var i begyndelsen kun små meddelelser, skrevet på elektrisk skrivemaskine og offsettrykt. Efter et par år med en ret vildt voksende flora blev temahæfterne forsynet med farvet omslag og bogtrykt, og kommunikationsudvalget, der havde afløst meddelelsesudvalget, lagde faste planer for årets udgivelser. Når de i starten fremtrådte så fordringsløse, var det også for at undgå at virke for provokerende. Hæfterne blev meget vel modtaget hos medlemmerne, en oplysning, der sammenholdt med deres ret primitive karakter illustrerer behovet. Det oprindelige udvalg havde foreslået et egentligt medlemsblad, men det vandt ikke gehør i bestyrelsen. Antagelig har hensynet til DLF spillet ind. Sagen blev også taget op senere uden held. Men i februar 1981 udkom det første nummer af DS-Kontakt med undertitlen Meddelelser fra Danmarks Skolelederforening. Antallet af temahæfter blev reduceret til 4 numre årligt. Det nye blad skulle udkomme 4 gange årligt og kun være et meddelelsesblad fra bestyrelsen til medlemmerne og fra amtskredsene til medlemmerne. Altså en tydelig envejskommunikation. Undervisningsministeriet svarede fra tid til anden på konkrete spørgsmål fra skolerne eller afgjorde konkrete sager. De første temahæfter var meget fordringsløst udstyret, men efterhånden fik de omslag og forsidebillede. Her forsiden af nr. 9/1976, som foreningen tilbød skolerne til uddeling blandt forældre. Tegning Jørgen Ussing. Disse afgørelser blev i stencileret form sendt til amtskonsulenterne for folkeskolen og sivede herfra videre ud til skoleforvaltningerne og nogle skoler. Der var fra skolelederne ønsker om at få disse afgørelser tilsendt. Ved stor velvilje fra undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensens side fik Danmarks Skolelederforening en ordning, så de kunne behandles og udsendes i anonymiseret form. Det skete med de små hæfter Sagsafgørelser, der kom uregelmæssigt fra 1980, ligesom DS-Kontakt ved kommunikationsudvalget og indtil 1982 med samme redaktør som temahæfterne. Senere overtog rets- og tjenstligt udvalg selv arbejdet. Det blev betonet, at der var tale om afgørelser og svar i helt konkrete enkeltsager, så de kunne kun betragtes som vejledende for andre. Men for den skoleleder, der måtte ønske at se, hvorledes problemer undertiden fandt deres løsninger, var de gode at skele til. Foreningens administration havde tidligere været formandens område, men dens vækst og stigende aktivitet aktualiserede behovet for et sekretariat. Da det ikke var muligt at købe sekretariatsbistand hos DLF, oprettede foreningen sit eget, Ved Stranden 16, i Sekretariatsleder blev den tidligere formand, Hans Holm, først på deltid og fra 1979 på heltid. Det var Frank-Hansens fortjeneste, at skolelederne fik et effektivt sekretariat, som kunne betjene medlemmerne og holde kontakt til dem. Sekretariatets historie fremgår af det særlige opslag, som Finn Nygreen har udarbejdet. Skolelede arbejdsvilkår I skolestyrelsesloven 1970 blev bestemmelsen om skoleledelse udformet således: Lederen har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af vedkommende skoles eller institutions virksomhed. Det er en såkaldt retsstandard, hvis indhold afhænger af den gældende lovgivning, de lokale instrukser og den enkelte skoles organisationskultur. Den er således ikke bare underkastet forandringens lov, men vil til enhver tid være til diskussion. Det blev Danmarks Lærerforening og ikke skolelederforeningen, der kom til at levere den mest gennemgribende beskrivelse af lederstillingen. Det skete med et lille skrift, der hed Funktionsanalyse, og som udkom i Her opdeltes funktionerne i fem grupper: kontrolfunktion, styringsfunktion, administrationsfunktion, rådgivningsfunktion og samarbejdsfunktion. DLF uddybede i 1978 i et notat fra en temagruppe en enkelt side af kontrolfunktionen, nemlig tilsynet med lære undervisning, hvor man i stedet for udtryk som tilsyn og kontrol brugte ordet indseende. Ét var naturligvis de teoretiske overvejelser over skoleinspektørens, førstelærerens og viceskoleinspektørens funktioner. Noget andet var den hverdag, der også skulle fungere. Den rummede en betydelig arbejdsbyrde, som lederne måtte aflastes for, hvis de skulle leve op til forventningerne i funktionsanalysen og ikke mindst til forventningerne i en skole, der fik flere og flere opgaver, ikke bare af administrativ karakter, men også af pædagogisk art efterhånden, som ti 18 Skoleledelse oktober 2007

19 Ved foreningens møde i 1977 blev der arrangeret en revy med tekster af Louis Nielsen og John Olsen, Skolen Samfundets (hul)spejl. Nogle af sangteksterne blev sammen med tegninger af TAGE sendt som nythilsen til medlemmerne. Her de tre ministre, Tove Nielsen, Ritt Bjerregaard og Knud Heinesen. dens trivselskrav og medarbejderindflydelse blev mere og mere åbenlyse. Det tilbagevendende spørgsmål var at have tid til at løse opgaverne. Ved fastsættelse af skolelede timereduktion var det forudsat, at der blev stillet den fornødne sekretærbistand til rådig. Det var et spørgsmål, der kom op allerede i Hans Holms formandstid, og som fandt en løsning i et cirkulære fra Undervisningsministeriet og en udsendelse fra Kommune Landsforening med vejledende retningslinier for sekretærbistandens omfang. Den endelige afgørelse lå hos de enkelte kommuner, og det var nogle steder vanskeligt at mobilisere den fornødne interesse. Det var i særlig grad lønudvalget først med E. Juul Eriksen som formand og senere Finn Nygreen og Jens Kjær, der kom til at beskæftige sig med lede arbejdsforhold, og dermed emner som pointberegning og klassificering samt mindre områder som honorar for skemalægning. Rets- og tjenstligt udvalg, der startede sin virksomhed først med Frank Hansen som formand, og som efter et par forløb fik først Birgit Darr og siden Finn Nygreen som formand, tog sig af arbejdssituationen som helhed og tvister mellem ledere og personale, skolenævn/bestyrelse og behandlede årligt adskillige konkrete sager. Hvert år blev indgivet ca. 25 konkrete anmodninger om bistand i sager, hvor kolleger havde behov for at høre udvalgets syn på tingene. Herudover var emnerne bl.a. funktionsanalysen, sekretærhjælpssituationen, arbejdsmiljøloven, skolefritidsordninger, og ikke mindst revisionen af skolestyrelsesloven. Udvalget udarbejdede tillige udkast til svarskrivelser ved høringsprocedurer for så vidt som de ikke tydeligt indgik i andre udvalgs arbejde. Der var kommet en ny skolestyrelseslov i 1970, men den var begrundet i den kommunalreform, der blev gennemført samme år, og der viste sig naturligt nok ret snart et behov for en revision. Et ministerielt udvalg blev i 1975 nedsat til at beskæftige sig med lovens kapitel 2 vedr. sammensætningen af de lokale styringsorganer. I Danmarks Skolelederforening var opfattelsen den, at det var naturligt, at foreningen fik sin egen repræsentant i udvalget, og det var også folkeskoledirektoratets indstilling. Det lykkedes ikke foreningen at blive repræsenteret, men den havde gennem rets- og tjenstligt udvalgs formand, Birgit Darr, en tæt kontakt til både Danmarks Lærerforening og Skole og Samfund, da det gjaldt om at sikre skolelederne så stærk en stilling som muligt i de lokale beslutningsprocesser. Styrelsesloven havde gjort skolenævn obligatorisk ved alle skoler. Det gav især skolelederne i de gamle købstadskoler nye opgaver. I landkommunerne havde skoleinspektørerne i reglen været sekretærer i skolekommissionerne. Arbejdsvilkårene blev også for dem ændret efterhånden, som skolenævnene blev mere bevidst om deres muligheder for indflydelse. På landsplan førte det til en tættere kontakt mellem skolelederforeningen og forældreforeningen Skole og Samfund, hvis karismatiske formand, Eigil Brinch blev en nær samarbejdspartner. De ledende skoleinspektører En medlemsgruppe, der kom til at beskæftige foreningens bestyrelse en hel del i slutningen af 1970 erne, var de ledende skoleinspektører. Problemet var ikke af ny dato. Op gennem 1950 erne og 60 erne havde foreningens bestyrelse flere gange beskæftiget sig med stadsskoleinspektøre lønnings- og arbejdsforhold, herunder timereduktion, og adskillige gange henledt opmærksomheden på deres forhold. Efter kommunalreformen i 1970 blev problemet forstærket. Med skolestyrelsesloven af 1970 blev der ansat ledere af den enkelte kommunes skolevæsen. Det var skoledirektører, hvis kommunen havde en vis størrelse, og ellers ledende skoleinspektører, der ligesom de tidligere stadsskoleinspektører både var ledere af en skole og af skolevæsenet. Selv om man havde disse som forbillede, opstod der problemer med den nye stilling, måske især i de landkommuner, hvor alle skoleinspektører havde haft en tæt kontakt til skolekommission og kommunalbestyrelse. En central stillingsbeskrivelse manglede. Mange ledende skoleinspektører fandt, at foreningen ikke varetog deres interesser, og de dannede i 1976 et samråd i lighed med det, der fandtes hos skoledirektørerne. Frank- Hansen var ikke begejstret for samrådet, og bestyrelsen nedsatte et udvalg, der skulle fremkomme med forslag. Det be Skoleledelse oktober

20 det til samrådet, der ligeledes tilsluttede sig det. Derfra gik det til DLF, hvor modtagelsen var mindre velvillig. Efter forhandlingerne med ministeriet og Kommune Landsforening blev direktørgrænsen nedsat til de indbyggere, og timereduktionen for de resterende ledende skoleinspektører blev forøget, men halvdelen blev fakultativ, så kommunalbestyrelserne selv kunne bestemme denne del af reduktionen. I praksis har de stort set fulgt foreningens forslag, indtil alle kommuner fik skoledirektører. Da tegneren Claus Deleuran i 1981 illustrerede en håndbog i skole ledelse, var det naturligt at fokusere på samarbejdslederen. Let karikeret som Engelsteds maleri er det, men med en fin ironisk henvisning til traditionen gennem de små billeder på væggen. Også her er der tale om en samtidig opfattelse af ledelse, hvor man ikke er i tvivl om lederens selvopfattelse. stod af fire ledende skoleinspektører, foreningens mangeårige kasserer, E. Juul Eriksen, Gudme (formand), tidligere medlem af bestyrelsen, Tage Dam, Nibe, medlem af bestyrelsen, Birthe Juel Jensen, Åkirkeby og amtskredsformand i Sønderjylland, A. Juul Pedersen, Toftlund samt de to skoleinspektører Hans Jørgen Eriksen, der var medlem af DLF s hovedstyrelse, og foreningens næstformand, Peter Ussing Olsen, der fungerede som udvalgets sekretær. Udvalget foretog en grundig undersøgelse af antal og arbejdsforhold. Herefter udarbejdede det et forslag til stillingsbeskrivelse og et forslag til forbedring af arbejdsvilkårene. Det sidste blev efter et møde i udvalget til i Københavns Lufthavn, da både Birthe Juel Jensens og Peter Ussing Olsens fly til henholdsvis Rønne og Aalborg var blevet forsinket. Grænsen for ansættelse af skoledirektører blev foreslået sænket fra til indbyggere. Det ville give 39 nye direktører. Desuden skulle timereduktionen for de øvrige forøges mærkbart. Bestyrelsen godkendte forslaget og sendte Danmarks Lærerforening og skolelederne Danmarks Skolelederforening var en faglig forening under Danmarks Lærerforening og havde som skoleinspektørforening haft en fast plads i hovedstyrelsen. Hidtil havde formanden indtaget den, men Frank-Hansens ønskede ikke denne post. Derfor fortsatte Hjalmar Thomsen endnu to år i hovedstyrelsen. I 1976 blev DLF s struktur ændret, og det indebar bl.a., at der nu kun var to fraktioner i hovedstyrelsen, de aktive medarbejdere i folkeskolen og pensionisterne. Skolelederne måtte opstille på linie med lærerne, men foreningen havde også medlemmer nok til at kunne mønstre det nødvendige antal stemmer. Den valgte skoleinspektør H. J. Eriksen, og da han blev ansat som konsulent i DLF, overtog skoleinspektør Jens Kjær posten. Kjær sad gennem mange år som lede repræsentant i DLF s hovedstyrelse og udførte et stort arbejde. Foreningens medlem af DLF s hovedstyrelse var ligeledes medlem af skolelederforeningens bestyrelse. DLF blev i disse år mere bevidst om sin rolle som lære fagforening, og da regeringen i vinteren 1979 ville ændre i lære rådighedstimer uden om de gældende aftaler, udløste det en aktion i form af et fagligt møde i undervisningstiden den 15. marts. Det var ganske vist i strid med lære forpligtelser som tjenestemænd og måtte betragtes som ulovligt. Frank-Hansen blev med meget kort varsel underrettet om hovedstyrelsens beslutning, og fandt det udelukket at kunne indkalde skolelederforeningens bestyrelse. DLF s formand ville kun acceptere, at der blev sendt en orientering til skoleinspektørerne, og det skete umiddelbart før arbejdsnedlæggelsen. Frank-Hansen kunne i sin orientering hverken fraråde aktionen af hensyn til solidariteten med lærerne eller tilskynde til den, men alene pege på lederens forpligtelser til bl.a. at opretholde tilsyn med eleverne. Aktionen blev senere drøftet i bestyrelsen og med DLF s formand. DLF accepterede, at lederne under konflikter stod i en anden situation end lærerne, og at lederne fremover kunne holdes uden for arbejdsnedlæggelser. Skolelederne reagerede forskelligt på aktionen, nogle støttede solidarisk DLF og indberettede sig selv som deltagere. Andre fandt den i strid med deres status som tjenestemænd. På repræsentantskabsmødet det følgende efterår var der røster fremme om, at Danmarks Skolelederforening skulle kappe forbindelsen til Danmarks Lærerforening. Men det var flertallet ikke rede til, selv om man også vidste, at der i læ 20 Skoleledelse oktober 2007

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Risskov civile Hundeførerforening.

Risskov civile Hundeførerforening. Bankkonto: 7110-1096775 Adresse på træningsplads: Viengevej 7, 8240 Risskov. Cvr. nr.: 34175640 Forslag til ændring af landsforeningens vedtægter 5,7,10,12 og 14 stk 1. vedrørende ansættelse og godkendelse

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

Afstemninger gøres skriftlige, såfremt mindst fem repræsentanter ønsker det.

Afstemninger gøres skriftlige, såfremt mindst fem repræsentanter ønsker det. Organisationsudvalgets forslag (Organisationsudvalget består af Anja Clausen, Lars Grønlund, Kim Hansen, Tine Heerup, og Kari Overhalden) Forslag til ændringer af vedtægterne: 3 Formål ændres til: Landsforeningens

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

Lederforeningen Lokalafdelingen

Lederforeningen Lokalafdelingen Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 3. årgang nr. 3 16. marts 2004 Genra Referat fra generalforsamling Beretning Regnskab budget Tilmeldinger til elektroniske medier Generalforsamling

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Kolding Svømmeklub (forkortet KSK), stiftet den

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Onsdag den 12. maj 2010 kl. 13.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Onsdag den 12. maj 2010 kl. 13.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Næstved den 16. april 2010 Indkaldelse til generalforsamlingen i Skatterevisorforeningen Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i Skatterevisorforeningen i henhold til vedtægternes 7. Generalforsamlingen

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger

Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger 1. Navn Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI) med hjemsted i Hillerød Kommune. Første vedtægtsgodkendelse: 10. april 1967 VEDTÆGTER 2. Formål: 2.1 HSI's formål

Læs mere

Turistforeningen for Sydfyn

Turistforeningen for Sydfyn Turistforeningen for Sydfyn Generalforsamling mandag den 26. marts kl. 19.00 på Hotel Svendborg Der var fremmødt 40 til generalforsamlingen. Formand Allan Mariager bød velkommen til en noget anderledes

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Sønderjysk Landboforening

Sønderjysk Landboforening Vedtægter for Sønderjysk Landboforening Billundvej 3 Tlf. 73 20 26 00 6500 Vojens Fax 73 20 26 05 Navn og hjemsted l. Foreningens navn er Sønderjysk Landboforening og er stiftet ved en fusion af Haderslev

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler.

Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. X 06-07- 2010 Henvendelse vedrørende gratis befordring mellem skole og hjem i henhold til folkeskolelovens regler. Du har ved mail af 23. marts 2010 rettet henvendelse til statsforvaltningen som tilsynsmyndighed

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen

Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen 1 Forankring Privat skovbørnehavens navn er Mariehønen. Dens hjemsted er Lyngby- Taarbæk Kommune. Den selvejende privatinstitution Privat Skovbørnehaven Mariehønen,

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Godt bestyrelsesarbejde i KAB Direktionen 1. april 2004 jny/cat/has / 20040401EndeligUdgaveGodtBestyArb.wpd Godt bestyrelsesarbejde i KAB 1. Indledning Dette dokument indeholder en række tilkendegivelser, som KAB s bestyrelse både

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Klublove for TSM - Teknik og skole

Klublove for TSM - Teknik og skole Klublove for TSM - Teknik og skole 1 Klubbens navn Klubbens navn er TSM Teknik og skole under FOA Århus afdeling Klubben skal til enhver tid overholde afdelingens og forbundets love og bestemmelser. Foretager

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Lunderskov Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Referat af Vinterm øde 20L3

Referat af Vinterm øde 20L3 DIVISIONSFORENINGEN MTP, København, d.26. januar2013 Referat af Vinterm øde 20L3 Lørdag d.26. jantar 2013 kl. 10:00 aftroldtes Vintermøde for generalforsamlingen i Divisionsforeningen på Radisson Blu Scandinavia

Læs mere

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød

Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød ABF s kreds Nordsjælland, den 9. september 2014 Referat fra kredsgeneralforsamlingen tirsdag den 9. september 2014 kl. 19.00, Danhostel Lejrskolevej 4, 3400 Hillerød Antal fremmødte foreninger: 11, som

Læs mere

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine).

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Love og vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Terapi 1. Navn Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Stk. 2. Sekretariatets adresse angiver

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Cvr. Nr. 27537715 Navn, hjemsted og formål. 1 Klubbens navn er Birkerød Tennis Klub forkortet til og i det følgende kaldet Birkerød TK. Klubbens hjemsted er Topstykket

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE

STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE 1 Indholdsfortegnelse Ungdomsskolens styrelsesvedtægt Kapitel I Kommunalbestyrelsen side 3 Kapitel II Ungdomsskolebestyrelsen side 3 Kapitel III Ungdomsskolebestyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL

HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL HK/KOMMUNAL STANDARDVEDTÆGT FOR KLUBBER UNDER HK/KOMMUNAL 2002 Varenummer 4409020002 2 Vedtægt for HK-klubben Klubbens navn: Klubbens område: Vedtaget på klubgeneralforsamlingen den Dirigent Tillidsrepræsentant

Læs mere

Vedtægter. Formål 2 Foreningens formål er at varetage medlemmernes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser.

Vedtægter. Formål 2 Foreningens formål er at varetage medlemmernes landbrugsfaglige, erhvervspolitiske samt sociale og kollegiale interesser. Vedtægter for Vedtægter Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er LandboForeningen Midtjylland og er stiftet med virkning fra 1. januar 2011 ved en fusion af Søhøjlandets Landboforening og Landbo Midt. Dens

Læs mere

DAGSORDEN FOR KONSTITUERING AF NY SKOLEBESTYRELSE

DAGSORDEN FOR KONSTITUERING AF NY SKOLEBESTYRELSE RØNBJERG/DALGASSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN Fælles møde Referat af mødet ONSDAG DEN 9. APRIL 2008 PÅ LÆRERVÆRELSET Jeg vil foreslå at vi todeler mødet. Et for den nye bestyrelse og i forlængelse heraf et fællesmøde.

Læs mere

Referat formandsmøde i Vejle lørdag d. 24.1. 2015 på Vejle stadion.

Referat formandsmøde i Vejle lørdag d. 24.1. 2015 på Vejle stadion. Referat formandsmøde i Vejle lørdag d. 24.1. 2015 på Vejle stadion. Dagsorden: 10:00 10:30 Ankomst og kaffe/rundstykke 10:30 11:00 Velkomst og generel orientering, v/landsformand Poul Meineche 11:00 11:30

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012

Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012 Referat af ordinær generalforsamling i Hørsholm skakklub Mandag 30 April 2012 1. Valg af dirigent og referent Bestyrelsen foreslog Erik Sørensen (ES) som blev enstemming valgt. Bestyrelsen foreslog Morten

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Referat af årsmødet 2010

Referat af årsmødet 2010 Referat af årsmødet 2010 Nordfyns Landdistriktsråd 22. juni 2010, kl. 19.00 på Kongslundskolen, Skovby. Referent: Hanne Bille, Nordfyns Kommune 1. Åbning af mødet ved formand. 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Ansættelse og afskedigelse

Ansættelse og afskedigelse Publikation: Ansættelse og afskedigelse - Skolebestyrelsen Hæfte 7 Skolebestyrelsen Hæfte 7 Ansættelse og afskedigelse Syvende hæfte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er: 1. Hvorfor og hvordan? 2.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Jensen (V), Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling

Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Beslutningsreferat fra Byrådets behandling Nr. 8 : Ny organisering på skolerne Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/2766 Byrådet Notat om høringssvar Alle høringssvar vedr. skolestruktur og specialundervisning.pdf

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting Vedtægter for Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 2 Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Læs mere

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND

VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND VEDTÆGTER for GA ØSTJYLLAND I FORENINGENS NAVN OG FORMÅL 1 Foreningens navn Stk. 1. Foreningens navn er GA Østjylland. 2 Foreningens formål Stk. 1. Foreningens formål er gennem organisatorisk fællesskab

Læs mere

Referat af ordinært hovedbestyrelsesmøde

Referat af ordinært hovedbestyrelsesmøde Hovedbestyrelsen Journalnr. 2013-01095 20. januar 2014 HB/dl Referat af ordinært hovedbestyrelsesmøde 16. januar 2014 kl. 0930 (Videokonference) DAGSORDEN: 1. Mødet åbnes - herunder godkendelse af referat.

Læs mere

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler

OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler Nye arbejdstidsregler er blevet kaldt en omvæltning for folkeskolens lærere, men er en logisk konsekvens af en tilsvarende omvæltning af lærernes

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Trivselserklæringens parter er pr. 10. marts 2009: Frie Grundskolers Fællesråd Læs mere om

Læs mere