Kognitiv behandling af angst Psykoterapeutisk klinik, Team for angst & OCD Psykoterapeutisk Klinik/Team Angst og OCD

Transkript

1 Kognitiv behandling af angst Psykoterapeutisk klinik, Team for angst & OCD Psykoterapeutisk Klinik/Team Angst og OCD

2 Program Kl Angst behandling i fugleperspektiv Kl Introduktion til kognitiv adfærdsterapi Kl Pause Kl Behandling og fokusområder ved socialfobi Kl Behandling og fokusområder ved andre angsttilstande Kl Pause Kl Pårørende Kl Spørgsmål

3 Angst behandling i fugleperspektiv Psykoterapeutisk Klinik/Team Angst og OCD

4 Psykiatrisk Center København (PCK) Psykoterapeutisk klinik For ikke-psykotiske lidelser Team 1+team 5 Team 2+3 Team 4 (angst & OCD)

5 Hvem er vi? 3 læger 2 sygeplejerske 3 psykologer 1 socialrådgiver 2 sekretærer 2/5 fysioterapeut

6

7 Henvisning og start Henvisninger: egen læge privat psykiater hospitalsafdeling via centralvisitationen (evt med samtale). Indledende vurdering: diagnose, symptombelastning, funktionsniveau, matcher behandlingen til personen.

8 Behandlingstilbud(pakkeforløb): Hovedfunktion (ca. 5 måneder) Regionsfunktion (> 1 år) Behandling foregår primært i gruppe

9 Behandlings pakker angst-pakke i hovedfunktion: 15 t (Udredning, KRAM, medicin, terapi, pårørende, tilbagefaldsforebyggelse, videre plan) angst-pakke i regionsfunktion: (lavt funktionsniveau, høj symptombelastning, komorbide lidelser men velbehandlet, angst som aktionsdiagnose. Op til max 2 år, løbende evaluering)

10 Behandlings elementer Psykoterapi: Psykoedukation Kognitivadfærds terapi Fysioterapi Mindfulness Medicin (50%) Soc. rådgiver

11 Fælles for alle Bekymrer sig Bliver angst Undgår/ sikkerhed Social angst Bekymringer om sociale situationer Angst Bekymringer om angst (generaliseret, panik angst) OCD Diverse bekymringer (bakterier, egne tanker, smuds, katastrofe, mf)

12 Angstens fysiologi Adaptiv kropslig reaktion Falsk alarm

13 Hvilke præparater virker?

14 Dokumenteret virkning af antidepressiva (SSRI, SNRI, TCA) Benzodiazepin initialt spec ved panikangst Lyrica: effekt ved generaliseret angst.

15 Starte med lav dosis Øge langsomt og gradvist Ved manglende effekt øge dosis Ved manglende effekt skifte præparat Ved manglende effekt af nyt præparat i tilstrækkelig dosis skifte igen Ved manglende effekt tillægge lille dosis antipsykotisk medicin

16 Effekt af behandling At være på dette rette tid og sted i sit liv. At turde udholde ubehag Rammerne i ens liv er til at kunne deltage aktiv i behandlingen.

17 Videre behandling Ud i livet og prøve redskaberne af

18 Eller... Ekstra tilbud i vores team Behandling i en anden gruppe / angst gruppe Behandlingstilbud i et andet relevant pakkeforløb Distriktspsykiatrisk Center Private praktiserende psykiater / psykolog

19 Introduktion til kognitiv adfærdsterapi Psykoterapeutisk Klinik/Team Angst og OCD

20 Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en psykoterapeutisk behandlingsform. Opstod i midten af 1960 erne, er populær da den er veldokumenteret. Hovedformålet er at at ændre uhensigtsmæssige følelser og adfærd, der hæmmer livsudfoldelser. Det centrale angrebspunkt i terapien er selve tænkningen (kognitionen), som anses som årsagen til vanskelighederne. Der arbejdes derfor både med tænkningen samt ændring af adfærden.

21 Kognitiv adfærdsterapi Struktureret, målrettet og tidsbegrænset Baseret på samarbejdende relation Afsæt i her og nu situationen Fokuserer på sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handling i relation til omverden Inddrager hjemmeopgaver Vægter ændring af negative tanker OG adfærdsændring

22 Kognitiv adfærdsterapi Bevidsthed om fleksibel tænkning, alternative tanker. Der er altid flere måder man kan opfatte en situation på At undersøge om opfattelsen passer til situationen og fortolke situationen nuanceret. Identificerer dysfunktionelle tanker, der er med til at opretholde specifikke problemer.

23 Padesky s 5 punkts model/den kognitive diamant Situation Tanke Adfærd Følelse Krop

24 Adfærds eksperimenter Et adfærdseksperiment er på en gang analyse omstrukturering og adfærds ændring. Det er en central og tilbagevendende metode, der rummer essensen af KAT.

25 Adfærds eksperimenter Metoden er bygget op som et videnskabeligt eksperiment, hvor designet er: 1.Identifikation af dysfunktionel tænkning (hypotese), der fører til uhensigtsmæssig adfærd eller belastende følelser. 2.Formulering af alternativ hypotese. 3.Fastlæggelse af et eksperiment, der giver mulighed for at få erfaringer, som modbeviser den dysfunktionelle hypotese og understøtter modhypoteser.

26 Problemliste Liste over problemområder som patienten ønsker at arbejde med Angst Hierarki Eksponerings trappe Mål/Drømme specifikke og overordnede Kunne gå til fest uden at bekymre sig om at rødme, ryste, svede ect.. Kunne smalltalke på studie. Få kæreste, børn, familie.

27 Angst Eksponering/adfærds eksperimenter eksponering 2. eksponering 3. eksponering 4. eksponering Tid

28 Hjemmearbejde Angstbehandling ud fra den kognitive metode indebærer, at patienten hver uge gør et hjemmearbejde. Patient og terapeut udarbejder sammen nogle øvelser, der oftest vil indebære at registrere sin egen tænkning, søge at ændre denne og at udsætte sig for noget, der volder en vis mængde angst. Det er meget vigtigt for behandlingens effekt, at patienten søger at gennemføre sit hjemmearbejde.

29 Behandling og fokusområder ved socialfobi

30 Definition Social Fobi Social fobi eller social angst er overdreven angst i sociale situationer, det vil sige i samvær med andre mennesker. Man nærer en overdreven angst for at blive kritisk bedømt af andre og komme til at opføre sig pinligt

31 Hvordan opleves social fobi Socialfobi opleves som en følelse af anspændthed og ubehag, der opstår i bestemte situationer, når man er sammen med andre. Man oplever sig utilstrækkelig, tænker at man er "forkert", skammer sig over, at man er nervøs og frygter, at de andre skal opdage, hvordan man har det. Man kan have tanker om, at de andre vil fordømme/se ned på én, hvis de opdager, "hvor "svag eller "forkert", man føler, man er.

32 Symptomer på social fobi Et hovedsymptom ved social fobi er undgåelse af den aktuelle situation. Undgåelsen kan blive så total, at man aldrig kommer i den aktuelle angstprovokerende situationen. Video

33 Symptomer på social fobi Ved socialfobi får man ofte angst for, at kroppen ikke kan kontrolleres og vil røbe over for andre, at man er nervøs. Man kan eks have: Angst for at svede Angst for at ryste på hænderne Angst for at rødme Angst for at føle tisse-/afføringstrang Angst for at skulle kaste op (kvalmefornemmelse)

34 Fakta om social fobi Undersøgelser fra vestlige lande viser, ca. 7% forekomst af social fobi. Debuterer ofte i alderen år, social fobiske træk, kan ofte beskrives tidligere, i nogen tilfælde tilbage til i 4-5 års alderen. I den alder udvikler børn evnen til at kunne gøre sig forestillinger om, hvad andre tænker. Kønsfordeling, der ses en lille overvægt at kvinder. Lige så mange mænd som kvinder søger hjælp til behandling.

35 Case Kathrine Kathrine er 25 år. Hun har altid været genert, stille tilbageholdende og samvittighedsfuld. Hun har altid haft en tendens til at rødme, når hun følte sig presset. Hun blev mobbet med dette af andre børn. Hun er som voksen meget bange for at komme til at rødme i samvær med andre. Hvis hun blot bliver en smule varm i ansigtet, bliver hun nervøs for at få røde pletter på halsen og ansigt. Hun prøver generelt at undgå at tiltrække sig andres opmærksomhed.

36 Kognitiv behandling af social fobi I den kognitive adfærdsterapi arbejder terapeuten med at finde frem til de antagelser, den socialfobiske person har, og som skaber problemer i sociale situationer. Dette kan gøres i individuel terapi eller i gruppeterapi. Kathrine er i gruppeterapi.

37 Kathrines negative automatiske tanker Kathrine begynder at registrere hvilke tanker det dukker op, når hun er angst i social situationer: De aktiveres før, under og efter sociale situationer og kan være relativt konstant tilstede 1.Jeg skal have total kontrol over min adfærd og min ansigts mimik, 2.Jeg er kedelig 3.Jeg er pinlig 4.Alt hvad jeg siger er dummere end det de andre siger 5.Jeg har ikke noget at sige

38 Sikkerhedsadfærd og selvfokusering Sikkerhedsadfærd Skjuler hænder, hals Taler lavt Sætter sig bagerst i lokalet Overforbereder sig i situationen Indtager alkohol Medbringer mobiltelefon Selvfokus Ser sig selv ude fra Retter opmærksomheden mod fysiske tegn på angst, sved rødmen

39 Undga else Undlader at tale i sociale situationer Undgår at spørge om hjælp Undgår at tale med fremmede Undgår at forlade hjemmet, når der er risiko for at møde bekendte, Undgår fester, familie sammenkomster Undgår at dyrke sport Undgår at cykle

40 Kognitiv terapi ved socialfobi Identifikation af belastende situationer Analyse omstrukturering af negative automatiske tanker Selvfokus øvelse i fokus skifte Adfærdseksperiment og eksponering i sessionen og hjemmearbejde Selvværd, selvtillid og basale antagelser generelt bearbejdes, herunder leveregler

41 Adfærds eksperiment social fobi Gøre noget pinligt og undersøge om konsekvenserne er som forudset (falde midt på strøget, vælte et vandglas på cafe) Gøre noget der normalt undgås og undersøg hvad fokus skifte samt brug af alternativ tolkning, kan betyde for oplevelsen

42 Tankejournal i forbindelse med adfærdseksperimenter Situation Følelser 0-10 Negative, automatiske tanker. Alternative tanker. Udfordrer tankerne. Hvordan kan du ellers tænke om situationen? Er der tanker der vil være mere hjælpsomme? Adfærdseksperime nt. Hvad kan du gøre anderledes? Hvad er hensigtsmæssig adfærd? Prøv det af! Evaluering. Var de alternative tanker hjælpsomme? Hvordan gik det med at ændre adfærd? Hvad kan du lære af dette? Vurder din følelse nu! Cykle hurtigt hen på cafe for at mødes med min veninde. Er rød og opkogt i ansigtet. Angst 7 Pinlig 8 Trist 5 Alle kigger på mig, de kan se jeg er rød i hovedet. De kan se jeg har angst, det tænker jeg dum. Jeg er mærkelig og pinlig. Jeg er svag. Det er vinter alle har røde kinder når de kommer ind fra kulde til varme. Jeg ved jo ikke hvad de tænker. Tanker er blot tanker ikke virkelighed Tage mit halstørklæde af og vise min hals. Kigge op. Min angst faldt da jeg kiggede op. Der var ingen der bemærkede mig. Der var flere andre med røde kinder på cafen, som virkede upåfaldne.

43 Behandling og fokusområder ved andre angsttilstande

44 De blandede angst-grupper Bredt fokus på følelser

45 Målet er: At øge accept af og villighed til at opleve stærke følelser. At mindske undgåelsesadfærd. At kunne gøre det, som situationen kræver

46 At forstå sine følelser bedre Følelser er påvirket af vores ydre / indre kontekst Følelsernes adaptive funktion What goes up must come down

47 Her og nu fokus: ikke dømmende opmærksomhedstræning Neutral beskrivelse af følelser, tanker, adfærd i kontekst At kende forskellen imellem følelser og reaktioner på følelser Opmærksomhed på nuet: I stedet for at dvæle I fortiden eller bekymre sig om fremtiden

48 Kognitiv fleksibilitet Kognitiv fleksibilitet: Tolkninger påvirker adfærd, følelser og konsekvenser Der er ikke ÉN rigtig fortolkning af situationen At forholde sig fleksibelt til nuværende situation

49 Følelsesmæssig undgåelse Kend dine undgåelsesstrategier og sikkerhedsadfærd Ændre følelsesdrevet adfærd Gør det modsatte

50 Situationel og følelsesmæssig eksponering Tillad den fulde følelsesmæssig oplevelse Oplev at: Jeg kan faktisk tåle stærke følelser og fortsætte med mine livsmål effektivt

51 Støtte til eksponering Angst / uro / ubehag / væmmelse vil ALTID aftage Ubehag Angst er IKKE farlig. Bevar roen. Man behøver ikke handle følelser væk Bekymringer forstærker ubehag Tid Selvbebrejdelser / bebrejdelser forstærker ubehag

52 Tilbagefaldsforebyggelse Planlægge resten af touren: Nye mål Nødvendige skridt

53 Opsummering Ubehagelige følelser er normale og funktionelle Du KAN tåle ubehagelige følelser Ubehagelige følelser vil gå over til sidst Jo mere du kæmper imod/undgår følelser desto mere ville de fylde Gør dét, som situationen kræver af dig

54

55 Pårørende

56 Pårørende arrangementer: En til to aften arrengementer til patienter sammen med deres pårørende/ venner Information Diaglog i grupper: Familier, ligesindet Mere dialog!

57 Hvordan kan man støtte som pårørende?

58 Støtte til eksponering Patienten definerer målet Patienten definerer skridtene på vejen Forhandling

59 Gode råd fra pårørende til pårørende Stil spørgsmål - og lyt Vis forståelse og måske genkendelse fra noget du kender i dit eget liv Kom kun med løsningsforslag, hvis han/hun selv beder om hjælp og løsninger.

60 Gode råd fra patienter til andre patienter Fortæl hvad du har brug for: Anerkend når noget er hjælpsomt! Sig fra når noget ikke opleves som hjælpsomt

61 Gode råd Husk at angst symptomer har ikke noget at gøre med svag vilje eller dovenhed

62 Gode råd Støt den angst-ramte i hans eller hendes modstand mod angsten, også selvom modstanden kun er lille Prøv at opmuntre den angst-ramte til at følge behandlingen

63 Gode råd Pas på ikke at blive alt for involveret i den angst-ramtes katastrofe tanker og sikkerheds adfærd. Det vil forstærke symptomerne.

64 Gode råd Prøv at fokusere på normale ting i samværet med den angst-ramte.

65 Gode råd Tale sammen om angsten: husk Man er ikke ANGST. Man har ANGST!

66 Kurt Vonnegut Vi er her for at hjælpe hindanden med at komme igennem det her hvad end det nu er

67 Spørgsmål