Renteloven. Betænkning afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renteloven. Betænkning afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet"

Transkript

1 Renteloven Betænkning afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet Betænkning nr København 1989

2

3 Forord I juni 1985 nedsatte Justitsministeriet en arbejdsgruppe med den opgave "at gennemgå de problemer, som lov om renter ved forsinket betaling m.v. har givet anledning til i praksis" (arbejdsgruppen om renteloven). Arbejdsgruppen afgiver hermed sin betænkning. En nærmere redegørelse for arbejdsgruppens kommissorium, sammensætning og arbejde er indeholdt i kapitel 1, afsnit I. Et resumé af arbejdsgruppens forslag findes i kapitel 1, afsnit V. København, den 8. september 1988 Peter Blok Jørgen Grønborg (formand) Lars Krobæk Jørn Ravn Karen Marie Spliid Marianne Højgaard Pedersen Hans Peter Rosenmeier Merete Udengaard Michael Rekling (sekretær) 3

4

5 Indholdsfortegnelse Side Kapitel I. Indledning 13 I. Arbejdsgruppens kommissorium, sammensætning og arbejde Kommissoriet Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppens arbejde 14 II. Den gældende rentelov og kritikken heraf Forarbejderne Hovedprincipperne Kritikken 15 III. Rentelovens anvendelse i praksis Efterlevelsen i udenretlig praksis Udeblivelsessagerne Årsagerne til den manglende efterlevelse i praksis Løsningsmuligheder 19 IV. De øvrige nordiske lande Nordisk lovsamarbejde Sverige Norge Finland 22 V. Resumé af arbejdsgruppens forslag 22 Kapitel 2. Lovens anvendelsesområde m.v. 27 I. Pengekrav uden for formuerettens område 27 A. De gældende danske regler Rentelovens 1, stk. 1, og Afgrænsningen mellem krav inden for og uden for formuerettens område Betydningen af afgrænsningen Betænkning nr. 652/1972 om morarenter 28 5

6 5. Bemærkningerne til lovforslaget Behandlingen i Retsudvalget 29 B. De øvrige nordiske lande Sverige Norge Finland 30 C. Arbejdsgruppens overvejelser Begrundelsen for den gældende begrænsning Afgrænsningsvanskelighederne Særligt om offentligretlige krav Arbejdsgruppens forslag Undtagelse for visse krav 37 II. Fravigelse af loven ved sædvane 38 A. De gældende danske regler Rentelovens 1, stk Begrebet "handelsbrug eller anden sædvane'' Bestemmelser, der kan fraviges ved sædvane Krav om kendskab til sædvanen? 40 B. De øvrige nordiske lande Finland Norge Sverige 41 C. Arbejdsgruppens overvejelser Kun fravigelse ved sædvane i erhvervsforhold Slet ikke fravigelse ved sædvane? Eventuel tilføjelse om kendskab til sædvanen 44 III. Kreditrente 44 A. De gældende danske regler Rentelovens Forarbejderne til 2 44 B. De øvrige nordiske lande Finland Norge Sverige 45 C. Arbejdsgruppens overvejelser 's sammenhæng med loven i øvrigt 's betydning Specielt om forholdet mellem 2 og Arbejdsgruppens forslag 47 6

7 Kapitel 3. Rentens begyndelsestidspunkt 49 I. Den gældende lovs 3, stk A. Den gældende danske regel Princippet i 3, stk Fortolkningsproblemerne i 3, stk B. De øvrige nordiske lande 51 C. Arbejdsgruppens overvejelser Kan reglen helt udelades? Løsning af fortolkningsproblemerne - "forfaldsdagen" Løsning af fortolkningsproblemerne - "fastsat" Løsning af fortolkningsproblemerne - "i forvejen" Et bestemt beløb? 53 II. Den gældende lovs 3, stk A. Den gældende danske regel 54 B. De øvrige nordiske lande Sverige Finland Norge 55 C. Arbejdsgruppens overvejelser Placeringen af bestemmelsen Principielle ændringer? Bestemmelsen i 1. pkt Bestemmelserne i 2. og 3. pkt 58 III. Den gældende lovs 3, stk A. Den gældende danske regel Princippet i 3, stk Forsikringsaftalelovens Erstatningsansvarslovens B. De øvrige nordiske lande Sverige Finland Norge 61 C. Arbejdsgruppens overvejelser Ændring af bestemmelsens princip Opdeling af kravet 63 IV. Den gældende lovs 3, stk. 4 og

8 V. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende visse mulige særregler om rentens begyndelsestidspunkt 65 A. Tilbagesøgningskrav Gældende ret Arbejdsgruppens overvejelser Skatteministeriets cirkulære af 14. oktober B. Erstatning for skade forvoldt ved strafbart forhold Gældende ret Arbejdsgruppens overvejelser 69 C. Force majeure 69 VI. Fordringshavermora m.v 70 A. De gældende danske regler Rentelovens Forarbejderne til bestemmelsen 70 B. De øvrige nordiske lande Finland Norge Sverige 71 C. Arbejdsgruppens overvejelser Udeladelse af 4? Præcisering af anvendelsesområdet Udeladelse af 4, stk. 2? Omformulering af 4, stk VII. Indførelse af en regel om indbetaling til postvæsenet? 72 A. Gældende ret 72 B. Arbejdsgruppens overvejelser 73 Kapitel 4. Rentens størrelse 74 I. Almindelige spørgsmål 74 A. De gældende danske regler Lovens sats Rettens adgang til at fastsætte en højere eller lavere rente Sædvaner vedrørende satsen 75 B. De øvrige nordiske lande Finland Sverige Norge 76 C. Arbejdsgruppens overvejelser 76 8

9 1. Overensstemmelsen med den gennemsnitlige udlånsrente Bør morarenten være højere end den gennemsnitlige udlånsrente? - differentieret rentesats? Bør diskontoen fortsat danne udgangspunkt for morarenten? Bemyndigelsen til ændring af satsen Beregningen af morarenten 79 II. Renters rente 79 A. Gældende ret Den deklaratoriske regel Aftale eller sædvane Morarente af kreditrente 81 B. Arbejdsgruppens overvejelser 81 III. Bevarelse af retten til kreditrente 83 A. Gældende ret 83 B. Arbejdsgruppens overvejelser 83 IV. Lovbestemmelser om lavere rente 84 Kapitel 5. Særlige bestemmelser om forbrugeraftaler 85 I. Almindelige spørgsmål 85 A. De gældende danske regler , stk. 1 og , stk. 3 og Fravigelse ved sædvane? 86 B. De øvrige nordiske lande Sverige Finland Norge 87 C. Arbejdsgruppens overvejelser Rentesatsens ufravigelighed Bør andre bestemmelser gøres ufravigelige? Aftaler mellem private formidlet af en erhvervsdrivende Udformningen af reglerne Fravigelse af rentesatsen ved sædvaner 91 II. Renten i frivillige forlig 91 A. Gældende ret 91 B. Arbejdsgruppens overvejelser 92 9

10 III. Undtagelsen for pengeinstitutter m.v 94 A. Den gældende regel og dens betydning Lovmotiverne Betydningen af bestemmelsen 94 B. De øvrige nordiske lande Finland Norge Sverige 95 C. Arbejdsgruppens overvejelser 96 IV. Rykkergebyrer og lignende 97 A. Gældende ret Ikke omfattet af 7, stk Hjemmelen til at kræve gebyr 98 B. De øvrige nordiske lande Sverige Norge 99 C. Arbejdsgruppens overvejelser En regel der helt afskærer rykkergebyrer m.v.? Regulering af adgangen til at kræve rykkergebyrer m.v 100 V. Maksimering af kreditrente? 101 A. Gældende regler m.v Problemstillingen Lempelsesmuligheder i gældende ret Oplysning om den effektive rente Minimum for kreditrenten 103 B. Arbejdsgruppens overvejelser En regel om maksimering af kreditrenten? Begrænsning af princippet i 7, stk. 3? 106 Kapitel 6. Andre spørgsmål 109 I. Håndhævelse af renteloven i udeblivelsessager 109 A. Gældende ret Anvendelsen af retsplejelovens almindelige regler Kritikken 112 B. Arbejdsgruppens overvejelser Almindelige bemærkninger Strengere krav til sagsfremstillingen? Rettens adgang til at stille spørgsmål til sagsøgeren

11 IL Rente af sagsomkostninger 115 A. Gældende ret Forarbejderne til renteloven U H 116 B. De øvrige nordiske lande Sverige Norge 118 C. Arbejdsgruppens overvejelser 118 Kapitel 7. Lovudkast med bemærkninger 122 I. Arbejdsgruppens lovudkast 122 IL Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser 125 III. Oversigt over mindretalsudtalelser 135 Bilag. Bilag 1. Lov om renter ved forsinket betaling m.v. (lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986) 139 Bilag 2. Skatteministeriets cirkulære af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb 142 Bilag 3. Den svenske rentelov - Räntelagen af 5. juni 1975 (SFS 1975:635) med senere ændringer 145 Bilag 4. Den norske rentelov - lov nr. 100 af 17. december 1976 om renter ved forsinket betaling m.m. med senere ændring 147 Bilag 5. Den finske rentelov - Räntelagen nr. 633 af 20. august 1982 med senere ændring 149 Bilag 6. Udengaards udtalelse vedrørende undtagelsen for pengeinstitutter m.v. i den gældende lovs 7, stk Bilag 7. Ravns udtalelse vedrørende undtagelsen for pengeinstitutter m.v. i den gældende lovs 7, stk Bilag 8. Ravns notat vedrørende en bestemmelse om maksimal kreditrente i forbrugerforhold

12

13 Kapitel 1. Indledning I. Arbejdsgruppens kommissorium, sammensætning og arbejde 1. Under Folketingets behandling af forslag til lov nr. 618 af 19. december 1984 om ændring af bl.a. lov om renter ved forsinket betaling (ændring af morarentesatsen) blev der rejst ønske om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skulle have til opgave at vurdere de problemer, som loven om renter ved forsinket betaling har givet anledning til i praksis, jf. FT , sp. 884 ff og , tillæg B, sp Herefter nedsatte Justitsministeriet i juni 1985 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: "Arbejdsgruppen har til opgave at gennemgå de problemer, som lov om renter ved forsinket betaling m.v. har givet anledning til i praksis. Såfremt arbejdsgruppen på baggrund heraf finder, at der er grundlag for at foreslå ændringer i renteloven, bør arbejdsgruppen tage stilling til, hvordan der i givet fald vil kunne udformes regler, som imødegår disse problemer. Arbejdsgruppen bør ved sit arbejde være opmærksom på reglerne på dette område i de øvrige nordiske lande, herunder det udredningsarbejde, der blev iværksat i Sverige i 1984." 2. Arbejdsgruppen har ved betænkningens afgivelse følgende sammensætning: Landsdommer, dr.jur. Peter Blok (formand), fuldmægtig, cand.jur. Merete Udengaard, Den Danske Bankforening (udpeget af Den danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening), afdelingsleder, cand.oecon. Jørn Ravn (udpeget af Forbrugerrådet), dommer Marianne Højgaard Pedersen (udpeget af Justitsministeriet), dommer Hans Peter Rosenmeier (udpeget af Den Danske Dommer forening), vicedirektør, cand.jur. Lars Krobæk, Det Danske Handelskammer (udpeget af Det Danske Handelskammer, Industrirådet, Butikshandelens Fællesråd og Håndværksrådet), fuldmægtig, cand.jur. Karen Marie Spliid, Håndværksrådet (udpeget af Det Danske Handelskammer, Industrirådet, Butikshandelens Fællesråd og Håndværksrådet), og advokat Jørgen Grønborg (udpeget af Advokatrådet). Fuldmægtig Merete Udengaard indtrådte som medlem af arbejdsgruppen den 29. maj 1986 i stedet for underdirektør Per Overbeck. Dommer Marianne Højgaard Pedersen, der hidtil havde fungeret som sekretær, indtrådte den 27. august 1986 som medlem af arbejdsgruppen i stedet for kontorchef Marianne Levy. Som sekretær for arbejdsgruppen har fungeret fuldmægtig Michael Rekling, Justitsministeriet, der med virkning fra den 27. august 1986 afløste Marianne Højgaard Pedersen. 13

14 3. Arbejdsgruppen har afholdt 19 møder. Ved arbejdsgruppens 9. møde har arbejdsgruppen haft drøftelser med kreditchef Anders Lindvik som repræsentant for Dansk Organisation af Detailhandelskæder, og direktør Erik Svebølle som repræsentant for Butikshandelens Fællesråd. II. Den gældende rentelov og kritikken heraf 1. Forslaget til den gældende rentelov, lov nr. 638 af 21. december 1977 om renter ved forsinket betaling m.v., blev fremsat den 17. december 1976 (FT , 1. samling, sp. 3390, første behandling FT , 1. samling, sp ff). Efter nyvalg fremsattes forslaget på ny den 16. marts 1977, (første behandling FT , 2. samling, sp ff). Forslaget genfremsattes den 13. oktober 1977, jf. FT , sp. 451 og tillæg A, sp. 789 ff. Første behandling ses i FT , sp ff, anden behandling sp og tredje behandling sp Folketingets Retsudvalgs betænkning ses i FT , tillæg B, sp. 221, tillægsbetænkning sp Loven byggede på betænkning nr. 652/1972 om morarenter afgivet af Justitsministeriets sagkyndige vedrørende købslovgivningen, og der blev endvidere taget hensyn til den rentelovgivning, som forud var blevet gennemført i Sverige og Norge, jf. herom nedenfor i afsnit IV. Ved lov nr. 618 af 19. december 1984 ændredes morarentesatsen i renteloven, forsikringsaftaleloven, kreditkøbsloven m.v. fra diskontoen + 2 % til diskontoen + 6 %. Samtidig indførtes bemyndigelse for justitsministeren til at ændre satsen. Forslaget til ændringsloven blev fremsat den 10. oktober 1984, jf. FT , sp. 374, og tillæg A, sp. 617 ff. Første behandling ses i FT , sp. 883 ff, anden behandling sp f og tredje behandling sp Retsudvalgets betænkning ses i tillæg B, sp. 189 ff. Loven med den nævnte ændring er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986, der er optaget som bilag 1 til betænkningen. 2. Hovedreglen er efter den gældende lov, at der skal betales morarenter med diskontoen + 6 % fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen, og ellers fra en måned efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling med angivelse af, at manglende betaling medfører forpligtelse til at betale rente. Der skal senest betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden. Morarentens størrelse kan i forbrugerforhold ikke ved aftale fraviges til skade for forbrugeren. Gældende ret er behandlet nærmere i forbindelse med arbejdsgruppens gennemgang af lovens enkelte bestemmelser. Her er også i betydeligt omfang henvist til de fortolkningsbidrag, der findes i retspraksis og litteratur. Blandt litteraturen skal navnlig fremhæves Mogens Munch: Renteloven, 1983 (i det 14

15 følgende citeret Munch) samt Henrik Rasmussen: Renteloven i praksis, Justitia 1985, hft. 5 (i det følgende citeret Henrik Rasmussen). 3. Kritikken mod den gældende lov har i første række drejet sig om, at loven kun delvis er slået igennem i praksis, herunder i udeblivelsessager, jf. nærmere i afsnit III. Navnlig forud for ændringsloven i 1984 var der derudover megen kritik af morarentens størrelse, men også efter forhøjelsen af satsen har det været anført, at morarenten ikke giver kreditor tilstrækkelig dækning. En omfattende kritisk gennemgang af renteloven er foretaget af Gomard i Juristen 1984, side 321 ff. Ud over de nævne generelle kritikpunkter omtaler Gomard en række enkeltspørgsmål, hvor der efter hans opfattelse kan rettes kritik mod lovens regler eller mod domstolenes fortolkning af disse. Blandt disse mere detailprægede kritikpunkter kan nævnes, at begrænsningen af lovens anvendelsesområde til formueretlige krav er uhensigtsmæssig og kan have urimelige virkninger, navnlig for så vidt angår borgernes krav mod det offentlige, at tvivl om et kravs berettigelse og/eller størrelse ikke bør medføre udsættelse af pligten til at betale rente (lovens 3, stk. 3), at der bør indrømmes ret til renters rente, samt at der bør tilkendes rente af sagsomkostninger. I forbindelse med ændringen af renteloven i 1984 blev der bl.a. rejst spørgsmål om rimeligheden af undtagelsesbestemmelsen i 7, stk. 4, for pengeinstitutter m.v. og om adgangen til at kræve rykkergebyrer og lignende. Arbejdsgruppen har ikke begrænset sine overvejelser til de spørgsmål, der har været omtalt i litteraturen, men har valgt at foretage en almindelig gennemgang af lovens bestemmelser og af de spørgsmål, som i øvrigt kan rejses i forbindelse med loven. III. Rentelovens anvendelse i praksis 1. Det har som nævnt været et væsentligt kritikpunkt mod renteloven, at denne i vidt omfang ikke efterleves i praksis. Der tænkes herved i første række på lovens anvendelse på fordringer, der støttes på aftale, idet det må antages, at loven i det store og hele følges for så vidt angår rente af erstatningskrav og lignende. Lovens anvendelse i udenretlig praksis, d.v.s. i sager, som ikke kommer for domstolene, er undersøgt af Henrik Rasmussen (foran afsnit II.2) i en spørgeskemaundersøgelse omfattende en række repræsentativt udvalgte erhvervsvirksomheder i Hovedstadsområdet og Nordjylland, jf. om resultaterne af selve spørgeskemaundersøgelsen afhandlingens side 58 ff. Spørgeskemaerne blev udsendt til 150 virksomheder og blev besvaret af 66. Undersøgelsen bygger således på et relativt begrænset materiale. Undersøgelsen viste, at fastlæggelsen af rentevilkårene - begyndelsestidspunkt og størrelse - i 46 % af tilfældene skete ved klausuler i fakturaer, kontoudtog og lignende, i 11 % af tilfældene ved standardaftaler, f.eks. almindelige salgs- og leveringsbetingelser, i 26 % af tilfældene ved købekontrakter og kontoaftaler og i 17 % af tilfældene 15

16 ved henstandsordninger af anden art. Hvad angår fakturaklausuler m.v. bemærkes, at Henrik Rasmussen ved henvendelse til brancheorganisationer m.m. tillige undersøgte, i hvilket omfang der inden for de af undersøgelsen omfattede brancher kunne antages at foreligge rentesædvaner (side 20 ff), og at det er lagt til grund, at ensidige rentefastsættelser i fakturaer m.v. ikke er gyldige, medmindre de har hjemmel i sædvane (side 49 ff). Med hensyn til rentens begyndelsestidspunkt viste undersøgelsen, at der i 20 % af tilfældene blev krævet rente fra fordringens stiftelse (heraf var 11 % ulovlige), i 21 % af tilfældene blev beregnet rente fra et tidspunkt efter kravets stiftelse, men inden månedsdagen ifølge lovens 3, stk. 2 (heraf var 63 % ulovlige), i 44 % af tilfældene blev beregnet rente fra månedsdagen efter betalingsanmodning (heraf var 3 % ulovlige), samt i 15 % af tilfældene blev beregnet rente fra et senere tidspunkt (heraf var 27 % ulovlige). Det mest almindelige var således at kræve rente fra månedsdagen efter betalingsanmodningen i overensstemmelse med lovens 3, stk. 2. Af det samlede antal tilfælde var begyndelsestidspunktet ulovligt fastlagt i 21 % af tilfældene. Med hensyn til rentens størrelse viste undersøgelsen, at der i 99 % af tilfældene blev krævet en rente (incl. renters rente), der var højere end lovens, og at der i 64 % af disse tilfælde ikke var hjemmel for denne højere rente. Den gennemsnitlige kredit- eller morarentesats (incl. renters rente), som blev forlangt, var for detailhandel 31 % p.a., for grossisthandel 23 % p.a., for servicebranchen 20 % p.a., for håndværksbranchen 28 Io p.a. og for produktionsbranchen 29 7o p.a. Hvad endelig angår håndhævelsen af rentevilkårene, viste undersøgelsen, at virksomhederne i 96 % af sagerne klarede sig uden rettens hjælp, og at skyldnerne betalte den forlangte rente i 74 % af tilfældene. Henrik Rasmussens undersøgelse bygger som nævnt på et relativt begrænset materiale. Besvarelserne blev afgivet kort efter forhøjelsen af lovens rente den 1. januar 1985, og en eventuel virkning af denne forhøjelse på virksomhedernes praksis var derfor næppe slået igennem. Vurderingen af, om den enkelte virksomheds rentevilkår havde hjemmel i aftale eller sædvane, har være behæftet med en vis usikkerhed. Endelig sløres billedet i nogen grad af, at aftaler om kreditrente er inddraget i materialet. Selv om der af disse grunde må tages et vist forbehold over for undersøgelsens tal, er der næppe tvivl om, at disse giver et korrekt billede af hovedtendenserne i udenretlig praksis. 2. Når bortses fra Henrik Rasmussens afhandling har kritikken af den manglende efterlevelse af loven taget udgangspunkt i udeblivelsessagerne. Som fremhævet af Henrik Rasmussen spiller de tilfælde, som aldrig kommer for domstolene, i praksis en langt større rolle, dels talmæssigt, dels fordi det forhold, at kreditor må skride til sasgsanlæg, ofte er udtryk for, at debitor alligevel ikke kan betale. De foran beskrevne tendenser i udenretlig praksis går igen i udeblivelsessagerne. Erfaringen viser, at rentepåstande meget ofte fraviger loven til kreditors fordel, navnlig med hensyn til rentens højde, og at påstandene i realiteten ofte savner hjemmel. De 16

17 forhold, som fører til, at de sagsøgte desuagtet sjældent giver møde alene for at protestere mod rentepåstanden, må antages i det store og hele at svare til dem, der fører til, at uberettigede rentekrav i vidt omfang efterkommes frivilligt. Det for udeblivelsessagerne særlige problem må herefter siges at være, i hvilket omfang domstolene kan og bør søge at håndhæve renteloven i disse sager. Hvad angår domstolenes praksis i denne henseende kan navnlig henvises til en undersøgelse foretaget af Lyngsø på grundlag af et stort antal landsretsdomme (ca. 500), jf. U 1981 B, side 397 ff. Lyngsø påviser, at domstolene på daværende tidspunkt i vidt omfang så bort fra retsplejelovens almindelige regler om udeblivelsessager, idet de i reglen tilkendte rente i overensstemmelse med påstanden, selv om denne ikke kunne siges at være begrundet i sagsfremstillingen. Det må antages, at debatten om anvendelsen af renteloven i udeblivelsessager i betydelig grad har ændret dette forhold. Tilbage bliver imidlertid under alle omstændigheder, at domstolene ikke eller i hvert fald kun i meget begrænset omfang kan føre kontrol med, at sagsfremstillingen - dennes henvisning til, at der foreligger en afvigende aftale eller sædvane, og at der ikke foreligger en forbrugeraftale - er korrekt. Med hensyn til håndhævelse af renteloven i udeblivelsessager henvises i øvrigt til kapitel 6, afsnit I. 3. Ser man på årsagerne til, at loven i vidt omfang ikke følges i praksis, må først fremhæves, at det af selve loven fremgår, at dens bestemmelser viger for modstående aftale eller sædvane, jf. 1, stk. 2, idet den efter 5 fastsatte rente dog ved forbrugeraftaler som hovedregel ikke kan fraviges til skade for forbrugeren, jf. 7. At loven ikke alene viger for aftaler, men tillige for sædvaner, kendes også fra en række andre formueretlige love, f.eks. købeloven. De tilfælde, hvor der faktisk foreligger en aftale eller sædvane, som lovligt fraviger rentelovens bestemmelser, kan - selv om de måtte være relativt hyppigt forekommende - næppe betragtes som et egentligt problem eller som værende udslag af en mangel ved loven. Kritikken synes da også i første række at sigte til det forhold, at rentekrav, der fraviger loven til kreditors fordel, ofte efterkommes i udenretlig praksis og i udeblivelsessager, selv om kravet reelt ikke kan støttes på en aftale eller sædvane. Misforståelser og tvivl med hensyn til, om en fravigende aftale eller sædvane kan anses at foreligge, må antages at være en af hovedårsagerne til, at materielt uberettigede rentekrav i praksis ofte efterkommes. Der er eksempelvis næppe tvivl om, at mange debitorer uden videre anser renteangivelser i fakturaer og kontoudtog for bindende, selv om sådanne ensidige og efterfølgende angivelser ikke i sig selv kan tillægges juridisk betydning. Det kan imidlertid - navnlig i forbindelse med kontoudtog - tænkes, at skyldneren må anses for bundet ved passivitet (stiltiende aftale), ligesom det kan tænkes, at renteangivelsen har hjemmel i sædvane. Hvad angår sædvaner, kan der være tvivl om, hvorvidt lovens krav er opfyldt, ligesom der kan være tvivl om, hvorvidt debitor må betragtes som stående uden for branchen, således at en foreliggende sædvane eventuelt af denne grund ikke er bindende for debitor. En endelig stillingtagen 17

18 til holdbarheden af et rentekrav vil således ofte forudsætte en juridisk vurdering, som debitor ikke selv er i stand til at foretage, og det er forståeligt, at debitorerne i reglen vælger at betale den forlangte rente frem for at søge juridisk bistand alene med henblik på vurdering af rentekravets berettigelse. Som led i kritikken af renteloven er det blevet anført, at loven er for kompliceret, og at dette er en af hovedårsagerne til, at den ikke efterleves i praksis. Det kan ikke nægtes, at lovens regler om rentens begyndelsestidspunkt kan virke relativt komplicerede. Rentekrav, som uberettiget fraviger loven på dette punkt, forekommer imidlertid, som det fremgår af Henrik Rasmussens undersøgelse, ikke nær så ofte som rentekrav, der uberettiget fraviger lovens regel om rentens størrelse, og den sidste regel kan ikke i sig selv siges at være kompliceret. Problemet består derfor næppe i første række i forståelsesvanskeligheder vedrørende lovens regler, men snarere i de vanskeligheder, der er forbundet med vurderingen af, om loven kan anses for fraveget. Derimod må decideret ukendskab til loven, herunder dennes rente, anses for en anden væsentlig faktor. Den debitor, der end ikke kender lovens udgangspunkt, vil ikke på samme måde som den, der kender loven, være opfordret til at undersøge grundlaget for det fremsatte rentekrav. Ifølge Henrik Rasmussens undersøgelse, der dog på dette punkt hviler på et særlig spinkelt grundlag, skulle kun 29 7o af virksomhederne kende loven (side 59 f). De foran omtalte vanskeligheder med hensyn til vurderingen af, om en fravigende aftale eller sædvane kan anses at foreligge, gør sig ikke i samme omfang gældende ved forbrugeraftaler, idet kreditorerne (bortset fra pengeinstitutter m.v.) her ikke gyldigt kan betinge sig en højere morarente end lovens. Det bemærkes, at et flertal i arbejdsgruppen er af den opfattelse, at der i forbrugerforhold heller ikke i kraft af sædvane kan eller i fremtiden bør kunne kræves en højere rente end lovens (se hertil kapitel 2, afsnit H.A.3 og Cl). I det omfang forbrugere efterkommer krav om højere morarente end lovens, må dette derfor i første række tilskrives ukendskab til lovens rente og/eller bestemmelsen om, at denne ikke ved aftale kan fraviges til skade for forbrugere. En yderligere årsag til, at uberettigede rentekrav ofte efterkommes, kan være, at skyldneren opfatter kravet som rimeligt og sædvanligt og derfor ikke føler sig foranlediget til at undersøge dets berettigelse nærmere eller opfylder kravet på trods af viden eller formodning om, at det ikke er juridisk holdbart. Navnlig i forholdet mellem erhvervsdrivende spiller dette moment formentlig en ikke ubetydelig rolle. Den virksomhed, som selv kræver en morarente på f.eks. 2 % om måneden på grundlag af fakturaklausuler, kan have svært ved at protestere mod andre virksomheders tilsvarende rentekrav. Som en medvirkende årsag kan endelig nævnes, at det yderligere rentebeløb, en fravigelse af renteloven indebærer, i mange tilfælde spiller en underordnet økonomisk rolle set i forhold til hovedstolen. Betragter man situationen fra kreditorernes synsvinkel, altså som et spørgsmål om, hvorfor der i så vidt omfang fremsættes uberettigede rentekrav, må man først se på 18

19 årsagerne til, at virksomhederne ikke blot henholder sig til loven. Forklaringen herpå må være, at virksomhederne enten ikke kender loven eller opfatter dennes regler, herunder specielt dens rentesats, som utilfredsstillende enten i sig selv eller i lyset af de rentekrav, virksomhederne selv som debitorer bliver stillet overfor. Hermed er imidlertid ikke angivet, hvorfor kreditorerne i så vidt omfang, som tilfældet er, undlader at sikre sig et juridisk holdbart grundlag for deres rentekrav. En væsentlig årsag hertil må antages at være det forhold, som også gør sig gældende på debitorernes side: manglende viden og misforståelser med hensyn til, hvad der i denne henseende kræves. Andre faktorer kan være, at det opfattes som besværligt og usædvanligt at indgå aftaler om morarente, samt den kendsgerning, at de fremsatte rentekrav faktisk i reglen efterkommes. Hvad angår tilfælde, hvor der over for forbrugere fremsættes krav om højere rente end lovens, må forklaringen i første række søges i virksomhedernes manglende kendskab til lovens præceptive regel. Det kan dog ikke afvises, at der også forekommer tilfælde, hvor virksomhederne trods kendskab til loven fremsætter krav om højere rente end lovens. 4. Det problem, som består i, at renteloven i vidt omfang ikke efterleves i praksis, må anses for særdeles vanskeligt at løse. I denne forbindelse skal dog først bemærkes, at det som nævnt ikke kan opfattes som et egentligt problem, at loven ikke anvendes, for så vidt dette beror på, at loven faktisk gyldigt er fraveget ved aftale eller sædvane. Noget tilsvarende gælder for de tilfælde, hvor skyldneren trods viden eller formodning om, at rentekravet er uberettiget, dog efterkommer kravet, fordi det opfattes som rimeligt eller økonomisk uinteressant. Tilbage bliver imidlertid en stor gruppe af tilfælde, hvor den manglende efterlevelse af loven med rette kan karakteriseres som et problem. Af det foran anførte fremgår, at problemet næppe i større udstrækning kan løses alene ved forenkling og tydeliggørelse af lovens regler. Derimod kunne et væsentligt bidrag til løsning af problemet formentlig opnås ved at ophæve bestemmelsen om, at loven viger for sædvaner. Den mulighed i det hele at ophæve adgangen til at fravige loven, altså også ved aftale i erhvervsforhold, kan næppe anses for realistisk. En anden løsningsmulighed, der må anses for effektiv, ville være aï forhøje lovens rente væsentligt, eventuelt alene i forholdet mellem erhvervsdrivende, således at lovens rente stort set kom til at svare til, hvad der i erhvervslivet opfattes som rimeligt og sædvanligvis faktisk forlanges. Vægtige indsigelser kan imidlertid gøres gældende over for disse løsningsmuligheder. Vedrørende arbejdsgruppens overvejelser herom henvises til kapitel 2, afsnit II.C.2 og kapitel 4, afsnit I.C.2. Et middel, som ikke er af lovgivningsmæssig karakter og derfor for så vidt falder uden for arbejdsgruppens kommissorium, men som må tillægges betydelig vægt, er øget information om loven. I forhold til forbrugere bør informationen i første række koncentreres om, at de erhvervsdrivende ikke gyldigt kan betinge sig en højere rente end lovens. I forhold til de erhvervsdrivende bør informationen ikke alene omfatte lovens regler, men tillige betingelserne for, at en fravigende aftale eller sædvane (for så 19

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling.

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling. PENGEFORDRINGER I. PENGEFORDRINGER 1. Hvad er en fordring? En erhvervsdrivende kan have tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser. Disse udgør en del af omsætningsaktiverne. Vi taler om pengefordringer.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 279/2013 A (advokat Jørn Frøhlich, beskikket) mod SKAT (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. december 2011 Sag 303/2010 (2. afdeling) Københavns Kommune, Kultur og Fritidsforvaltningen (advokat Michael Holsting) mod Synoptik A/S (advokat Flemming Horn Andersen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 L 14 Bilag 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 1. oktober 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Moya-Louise Lindsay- Poulsen

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juli 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juli 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juli 2013 Sag 335/2012 (1. afdeling) Forbrugerombudsmanden (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) mod KGS Europe ApS

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR ODENSE BY- OG HERREDSRETS 5. AFDELING År 1978 den 25. oktober blev i Odense by- og herredsrets 5. afd. i BS 614/78 Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk, Nr. Lyndelse, B mod afsagt

Læs mere

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ]

[RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] 2011 Kolonihavernes Fælles Rådgivning FLEBO [RETTENS BLANKET TIL SMÅSAGER ] Jeg skal opfylde de krav som domstolene kræver som det fremgår af denne vejledning som jeg har hentet via internettet på domstole.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 23. september 2013 Sag 326/2011 (1. afdeling) If Skadeforsikring (advokat Michael S. Wiisbye) mod A (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager

Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Side 1 af 6 Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten til småsager Du kan bruge denne blanket, hvis du vil anlægge en sag ved byretten, og sagen er omfattet af reglerne om sager om mindre krav (småsager).

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 20. december 2013 Sag 196/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014 Sag 337/2012 (2. afdeling) HK som mandatar for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod DI som mandatar for Clear Channel Danmark A/S (advokat Morten Eisensee)

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014 Sag 89/2014 Sydøstjyllands Politi (kammeradvokaten ved advokat Sanne H. Christensen) mod A (advokat Niels Lindeborg Johansen, beskikket) I tidligere

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012 Sag 335/2009 (1. afdeling) A (advokat Henrik Qwist, beskikket) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2009 hedder det: Ændring af renten på Ks prioritetslån

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 26. februar 2009 hedder det: Ændring af renten på Ks prioritetslån Kendelse af 19. marts 2010 (J.nr. 2009-0019011) Pengeinstitut påbudt at ændre principper for rentefastsættelse på visse lån samt at slette formulering i pengeinstituttets almindelige forretningsbetingelser.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til

Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag. til Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2010-11 Fremsat den 9. februar 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet

Læs mere

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk)

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) DOM Afsagt den 4. april 2014 F-6-13 HK Danmark smf A (Advokat Peter Breum) mod B A/S (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt

Læs mere

Formodningen for mangler var ikke afkræftet

Formodningen for mangler var ikke afkræftet Formodningen for mangler var ikke afkræftet Telefonen var mangelfuld, idet fejlen var opstået inden for seks måneder efter købet, og den erhvervsdrivende havde ikke afkræftet formodningen. Den erhvervsdrivende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Gode råd om Forældelse

Gode råd om Forældelse Gode råd om Forældelse Fra den 1. januar 2008 gælder helt nye forældelsesregler dette notat hjælper dig med at få overblik over reglerne! Læs om: 1. Hvorfor er forældelsesregler relevante? 2. Forældelsesfrister

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Forsikringsbetingelser RETSHJÆLPSFORSIKRING ERHVERV (01.06.10) 0103

Forsikringsbetingelser RETSHJÆLPSFORSIKRING ERHVERV (01.06.10) 0103 RETSHJÆLPSFORSIKRING ERHVERV (0.06.0) 003 Side Sikrede............................................. Forsikringen dækker............................... 3 Forsikringen dækker ikke..........................

Læs mere

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT AKTUELT TINGLYST DOKUMENT DOKUMENT: Dato/løbenummer: 06.11.2012-1004026420 TINGLYSNINGSDATO: Adresse: Ved Skolen 2 Adresse: Jørgen Fibigersgade 20 REALKREDITPANTEBREV: HOVEDSTOL: Obligationslån 34.398.185

Læs mere

D O M. Afsagt den 3. september 2012 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Bo Østergaard og Søren Stig Andersen (kst.)).

D O M. Afsagt den 3. september 2012 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Bo Østergaard og Søren Stig Andersen (kst.)). D O M Afsagt den 3. september 2012 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Bo Østergaard og Søren Stig Andersen (kst.)). 3. afd. nr. B-2827-10: Rambøll Grønland A/S (advokat Tine Bach

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. januar 2014 Sag 96/2013 og sag 124/2013 (2. afdeling) Slagelse Kommune FOA - Fag og Arbejde som mandatar for C Sag 97/2013 FOA - Fag og Arbejde som mandatar for D

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 12. april 2013 Sag 132/2011 (2. afdeling) Post Danmark A/S (advokat Frank Bøggild) mod Forbrugerombudsmanden (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift

Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift Vilkår for Retshjælpsdækning tilknyttet Pelsdyrfarmens drift 5994-1 Februar 2010 Tillæg til vilkår 5444-5 Pelsdyrsforsikring Indholdsfortegnelse Et par ord til indledning.............................................................

Læs mere

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007) Justitsministeren (Lene Espersen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007) Justitsministeren (Lene Espersen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007) Justitsministeren (Lene Espersen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven). (Lovforslag

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler

Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Manglende tilbud om vederlagsfri afhjælpning af mangler Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af en computer, fordi den erhvervsdrivende ikke havde tilbudt vederlagsfri afhjælpning af mangler

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Hvornår er huslejen betalt?

Hvornår er huslejen betalt? ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har den 11. august 1997 afgivet en redegørelse, hvori bl.a. er anført: Kendelse af 12. maj 1998. 97-129.334. Låneforenings virksomhed omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder. Låntagere ikke anset for virksomhedsdeltagere. Spørgsmål om hæftelse. Lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF

ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF ÅBNINGSUNDERRETNING I GRUPPESØGSMÅLET ANLAGT AF Foreningen Gruppesøgsmål.nu H.C. Andersens Boulevard 45 1553 København V (sagsøger) repræsenteret af advokat Morten Samuelsson mod Domstolsstyrelsen St.

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides.

Renter af forsikringsydelsen erstattes dog, selvom dækningssummen derved overskrides. Side 1 af 6 PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING Almindelige forsikringsbetingelser MI-95-02 i tilslutning til gældende lov om forsikringsaftaler 1.0 Forsikringens omfang Forsikringen dækker det erstatningsansvar,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 28. juni 2013 Sag 282/2011 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod Aarhus Kommune (advokat Lars Gregersen)

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Standard leveringsbetingelser

Standard leveringsbetingelser Standard leveringsbetingelser 1. Anvendelsesområde Disse almindelige betingelser finder anvendelse for enhver af kundens ordrer om levering af ydelser fra CompanYoung ApS (herefter CompanYoung), medmindre

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Standardgaranti ved køb af eksisterende fast ejendom

Standardgaranti ved køb af eksisterende fast ejendom FINANSTILSYNET - ÅRHUSGADE 110-2100 KØBENHAVN 5. marts 2009 Til [sælgers navn] (sælger) Standardgaranti ved køb af eksisterende fast ejendom Garantien er udstedt på foranledning af (købers navn) ("køber")

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. april 2014 Sag 177/2012 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Jens Andersen-Møller) mod HK som mandatar for A (advokat Asger Tue Pedersen) I tidligere instans

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation.

Vedhæft beskrivelse af sagen, herunder påstande og anbringender og vedhæft dokumentation. Retshjælpsforsikring anmeldelse under den private retshjælpsforsikring (se forsikringsvilkår, herunder 12 om anmeldelse)? Som advokat for (Forsikringstagers navn og evt. CPR-nr.) anmoder jeg med henvisning

Læs mere