Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til kr. nu

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til 25.000 kr. nu"

Transkript

1 Rentesregning Vi skal kigge på hvordan en lille rente kan have stor betydning på den samlede gæld. Vi skal kigge på lånetyper og opsparings samt gældsformlerne. Version 2.1 Sct. Knud Henrik S. Hansen Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til kr. nu Ny bærbar, ferie eller bare ren og skær forkælelse? Nu kan det blive virkelighed. Og hos D:E:R låner du på dine betingelser: Vi blander os ikke i hvad du bruger pengene til Få pengene direkte ind på din konto Bestem selv hvor meget du vil betale hver måned

2 Indhold Procentregning... 2 Fremadgående rentesregning... 2 Sætning: Fremskrivning med procent... 2 Tilbagegående rentes regning... 3 Indekstal... 4 Vejet indekstal... 5 Rentesregning... 6 Sætning: Kapitalfremskrivningsformlen... 7 Sætning: Gennemsnitlig rente/vækst... 8 Lån... 9 Serielån Annuitetslån Sætning: Gældsformlen Annuitetsopsparing/annuitetslån Sætning: Annuitetsformlen

3 Procentregning Rentesregning er blot en udvidelse af den velkendte procentregning. Der er ikke mange der er i tvivl om, hvordan man beregner salgsprisen for en vare, når man kender købsprisen og fortjenesten i procent. Kort fortalt: procent betyder pr. hundrede. Hvis vi skal tage 23% af 120kr, så gør vi følgende Øvelse: lav en matematiks formulering af ovenstående. Løs: Købmand Jensen betaler 15kr. for en pakke sukker. Han sælger den med en fortjeneste på 30%, hvad er prisen? Løs: En vare koster 135kr inkl. moms. Hvad koster varen uden moms. Løs: Vi vil gerne sælge en vare og tjene 40% på salget. Varen har kostet 120kr, hvad skal vi sælge den for? Fremadgående rentesregning Når vi skal ligge en procent til tal, kan vi gange med fremskrivningsfaktoren. Definition: Fremskrivningsfaktor En fremskrivningsfaktor er på formen (1+r), hvor procent som skal lægges til. og kaldes for vækstraten. P er det antal Sætning: Fremskrivning med procent Man lægger p procent til et tal, ved at gange det med fremskrivningsfaktoren Bevis: (video) Hermed bevist. Sætningen gælder også hvis der skal trækkes procent fra. I det tilfælde er r blot negativ. 2

4 Eksempelvis: Hvis vi skal lægge 25% til 8000kr får vi Lav: udfyld nedenstående tabeller Gammel pris Forhøjelse 5% 5.13% 107% 0.041% Fremskrivningsfaktor Ny pris 1020 Gammel pris Rabat 5% 7.13% 90% 2% Fremskrivningsfaktor Ny pris 850 Tilbagegående rentes regning Når vi som forbruger køber en vare, får vi normalt opgivet prisen incl. Moms, som er den pris, som vi skal betale. Mange virksomheder har dog brug for at kende prisen uden moms. Under fremskrivning beregnede vi en procentvis fremskrivning ved at gange med fremskrivningsfaktoren, så hvis vi skal tilbage igen, kan vi bare dividere med fremskrivningsfaktoren. Eksempelvis: En pose kaffe koster 54,95kr i Netto. Prisen uden moms må være kr Løs: Ole har lige solgt en aktie til 130kr. Hans fortjeneste var 20%, hvad var hans købspris? 3

5 Indekstal Indekstal er beregninger, som viser de procentvise ændringer i en talrække. Indekstal er således en omregning af de absolutte tal til procenttal. Med udgangspunkt i et basistal, der sættes lig med 100, udtrykkes alle de andre tal som procenter heraf. Den herved fremkomne talrække kaldes et (simpelt) indeks. Men hvad skal vi bruge det til??? Indekstal har oftest til formål at belyse den tidsmæssige udvikling i talstørrelser eks. prisen for en bestemt vare kontra lønstigningerne. Der vælges et bestemt år, basisåret, som sammenligningsår. Ofte vælges det første år som det år, hvor talstørrelsen sættes lig med 100. Indekstallet bestemmes ved formlen: Tabellen viser hvordan en vare har udviklet sig i perioden Årstal Pris Indekstal Indekstal for lønninger Indekstallet for 2006 er beregnet ved Vi kan se, at godt nok har prisen på vores vare ændret sig en del, men det er først det sidste år, at den har ændret sig mere end hvad lønningerne har gjort. Den er derfor ikke blevet dyrere men har nogenlunde fulgt lønniveauet. Indekstallene kan altså bruges til at sammenligne procentvise ændringer med hinanden. Den hurtige læser kan se, at indekstallet indeholder en procentvis fremgang i forhold til basisåret Udfyld nedenstående tabel. Tabellen viser forbruget af stærkt øl i perioden Årstal Forbrug Indekstal 100 4

6 Vejet indekstal Hvis vi skal kigge på flere poster samtidig, eksempelvis ændringen i boligudgifter (husleje, ejendomsskat og varme, lys og vand) og sige noget om den samlede udgifts ændring år for år, benytter vi os at et vejet indekstal. Det er klart at meget tunge poster, skal vægte tungere end lette poster, så vi kan ikke bare tage et direkte gennemsnit af indekstallene for de enkelte poster. Vi omregner vores poster til procent ud af den samlede udgift. Denne procent er så den andel som posten får lov til at bidrage med ud fra dets indekstal. Vores eksempel kunne se således ud Udgift Indekstal Husleje Ejendomsskat Vand, lys og varme Samlet er der udgifter for kr. Andele i procent Husleje Ejendomsskat Vand, lys og vand Vejet indekstal bliver så Det vi har fundet nu er det VEJEDE gennemsnit af indekstallene. Bestem det vejede indekstal for tabellen nedenfor Udgifter til bil pr. måned Udgift Indekstal Vedligehold Forsikring Benzinforbrug

7 Rentesregning Rente er et beløb man betaler for at låne penge. Renten betales af den, der låner pengene. Låner vi penge i banken, så betaler vi renter til banken for at låne pengene, og sætter vi penge i banken, så betaler banken os renter for at have rådighed over pengene. Prøv at undersøge hvad renten er for indlån og udlån i en tilfældig bank, hvilken rente er højest og hvorfor??? Især i bankerne støder vi på udtrykket p.a. hvilket betyder pro anno (pr. år). Men det betyder ikke, at det er den rente, som vi rent faktisk skal betale. Hvis en bank skriver 16% p.a. med kvartalsvis rentetilskrivning, så betyder det, at der hvert kvartal bliver lagt 4% til. Dette vil give en effektiv rente på ca 17% (se senere). Dette kaldes for ÅOP (årlig omkostning i procent). Dette beløb er i regnet renters rente, gebyrer og andre skjulte betalinger for ydelsen. I skal ALTID kigge på ÅOP og IKKE på renten alene. Eksempelvis Olsen sætter 3000kr i SUPER-Banken og får 16% p.a. med kvartalsvis rentetilskrivning. Kvartal 1 står der nu følgende på Olsens konto Kvartal 2 står der nu følgende på Olsens konto Kvartal 3 står der nu følgende på Olsens konto Efter 1 år står der følgende på Olsens konto Dette svarer til en stigning på %. Desværre får vi bare ALDRIG sådan en god rente på indlån. Lav samme beregning med en mere realistisk indlånsrente eks. 2% p.a. med kvartalsvis rente tilskrivning. Der indsættes 5000kr og de står i 2 år. Lav et skema i excel, hvor I adskiller kapital og renter. 6

8 Sætning: Kapitalfremskrivningsformlen En kapital der forrentes med en rente p. Vokser på n terminer til:, hvor og kaldes rentefoden kaldes for fremskrivningsfaktoren Bevis: (video) Vi lader en kapital med en procent p over n terminer Første gang Anden gang Tredje gang Den n te gang Hermed bevist. Eksempel. Vi låner 5000kr hos F.Idusen til 18% p.a. med månedsvis rentetilskrivning. Hvor meget skylder vi efter blot et år? Der er 12 måneder på et år, så, rentefoden (vækstraten) bliver Dermed skylder vi Bestem følgende? 6000kr i 6 år til 4% p.a. med årlig rente tilskrivning 6000kr i 6 mdr. til 6% p.a. med månedlig rentetilskrivning Hvor lang tid vil der gå før end 500kr til 10% p.a. med halvårlig rentetilskrivning er blevet til 750kr. Der står nu 900kr i banken. Jeg fik 12% p.a. med årlig rentetilskrivning. Hvad satte jeg i banken for 8 år siden? Men rentesregning handler ikke kun om banker og penge, men om vækst, så ovenstående kan også beskrive en given vækst. Vi skal senere se at eksponentielvækst faktisk er givet som fremskrivningsformlen.. 7

9 På grafen til højre kan vi se et eksempel på udviklingen i rentes renter. Den viser at 5000kr over 120 terminer vokser til omkring 30000kr Kn n Sætning: Gennemsnitlig rente/vækst Den gennemsnitlige rente/vækstrate kan bestemmes ved Hvor er renterne/væksten de forskellige terminer Bevis: (video) Efter n-terminer med variabel rente har vi nu følgende kapital Havde vi brugt en gennemsnitligrente ville det se således ud ( ) Da får vi at ( ) ( ) Hermed bevist 8

10 Eksempel Et firmas produktion af skruer vokser et år med 9%, så falder den med 11% og de sidste to år vokser den med 2% om året. Hvad er den gennemsnitlige vækst? Dette svarer til en vækst på 0.23% Opdigt et firma og opstil en stigende og/eller aftagende vækst over 6 terminer og beregn den gennemsnitlige vækst. Lån Vi kommer alle ud for på et tidspunkt at skulle låne nogle penge i banken. Det kunne være vi skulle ud og købe bil, lejlighed eller hus. Her betaler vi ikke det hele tilbage på en gang, men deler det op i små bider (som banken vil være med til). Der er MANGE forskellige slags lån, men når de skal betales, så er det ens for alle. Det vi betaler kaldes ydelsen. Den indeholder så vores egentlige afdrag på lånet og renter for lånet. Det beløb som står tilbage i banken efter en ydelse kaldes for restgælden. Det beløb vi starter med at låne kaldes for hovedstolen. Der findes som nævnt mange forskellige lånetyper. Blot for at nævne nogle eksempler: Fast forrentede (rente ligger fast) Variabelrente (renter kan varierer) Afdragsfrie lån (vi betaler kun renter) Med eller uden renteloft Lån med afdragsfrihed. Og så videre Men koger vi det hele ned til en basis, så kan vi skelne mellem to lånetyper. Serielån og annuitetslån. 9

11 Serielån Dette er en lånetype, som kræver overblik og en fast styring af sit månedlige budget. Til gengæld er den billigere end annuitetslånet. Det er SJÆLDENT brugt i banken, men er ret almindeligt når private låner penge af hinanden, fordi det et let at beregne afdragets størrelse. Serielånet har lige store afdrag hver termin. Det betyder at efterhånden som restgælden bliver mindre, så falder rentebeløbet og ydelsen bliver derfor mindre og mindre. Eksempelvis: Vi låner 5000kr til et køleskab af svigerfar. Renten er 10% p.a. og vi afdrager 1000kr om året. Skemaet vil se således ud: Vi kan bestemme afdraget til Antal år Restgæld Rente Afdrag Ydelse Ny restgæld Samlet Vi kan se at det har kostet os 1500kr at låne de 5000kr. Nedefor ser vi det illustreret som diagram Rente Afdrag År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Lav tilsvarende regnestykke hvor I låner kr til en knallert, og betaler af halvårligt. Renten er 10% p.a. Vi ønsker at have betalt af efter 5 år. 10

12 Annuitetslån Er meget udbredt når vi låner penge i banke. Det giver et let overblik over den månedlige økonomi, da ydelsen er fast hver måned, til gengæld er det dyrere på den lange bane. Annuitetslånet har en fast ydelse, og efter som rentebeløbet er forskelligt fra gang til gang, eftersom vi jo også afdrager på lånet, så er afdragene og forskellige fra gang til gang. Sætning: Gældsformlen y er ydelsen, G er vores hovedstol, r er vores rentefod og n vores terminer. Bevis: (video) Vi skal se på restgælden umiddelbart efter hver ydelse. Vores udgangspunkt er, at der tilfalder rente før ydelsen. G er hovedstolen og y vores ydelse. 1. termin: 2. termin: 3. termin: n. termin: Efter n terminer er vores lån betalt tilbage og derfor må Dette giver os nu Vi isolerer nu og kalder ligningen for (1) Vi ganger derefter igennem med fremskrivningsfaktoren, og kalder denne for (2) 11

13 Nu trækker vi (1) fra (2) fordi det er skide smart Når vi så har forkortet så mange led væk som muligt får vi ( ) ( ) ( ) ( ) Hermed bevist Eksempelvis: Vi låner 5000kr til et køleskab af Ruin Banken. Renten er 10% p.a. og der er årlig rentetilskrivning. Skemaet ser således ud: Ydelsen bestemmes til Herefter kan afdragene bestemmes ved Restgæld Rente Afdrag Ydelse Ny restgæld År , , , , ,013 År , , , , ,127 År , , , , ,153 År , , , , ,081 År , , , ,987 0,002 Samlet 1594, ,

14 1400, , , , ,000 Rente Afdrag 400, ,000 0,000 År 1 År 2 År 3 År 4 Samlet set koster det os ca. 1595kr at låne de 5000kr i banken Vi køber nu en god brugt bil til 75000kr og låner pengene i banken. Renten er 6% p.a. med kvartalsvis rentetilskrivning. Vi aftaler med banken at vi afdrager over 4 år. Hvad bliver min månedlige ydelse? Hvor mange renter skal jeg ligge i banken? Prøv at nu at tænke det som et serielån. Hvad ville den første ydelse så være? Hvor mange renter skulle der betales her? Hvis vi omvendt kan betale 1400kr til en ny bil hver måned og renten er 6% p.a. med månedlig rentetilskrivning. Vi kan kun betale dette beløb de næste 2 år. Hvor stort et beløb kan vi så låne? Hertil benytter vi blot gældsformlen igen. Dette vil give os følgende beløb at låne for. Prøv at kigge på Beregning af grundlån.xls i fronter. Her er der lavet et skema, som viser forskellen mellem et serielån og et annuitetslån. I kan selv indtaste de relevante oplysninger og se forskellene. Som slut kommentar kan nævnet, at de selv flexlån med variabel rente har formen annuitetslån, da den i princippet bestemmer en ny ydelse hver gang rente ændre sig. 13

15 Annuitetsopsparing/annuitetslån Vi har nu behandlet diverse låne og opsparingstyper, hvor vi har lånt ét beløb eller sat ét beløb ind, men hvordan ser det ud hvis vi sparer op over flere gange, eller låner over flere gange (eksempelvis SU lån). Overordnet set er det samme princip om vi sætter penge ind fast eller får penge udbetalt fast. Det ene opbygger blot en positiv kapital og den anden opbygger en negativ kapital (gæld). Sætning: Annuitetsformlen Hvis man indbetaler/låner det samme hver termin, så vil den samlede opsparing/gæld kunne beregnes ved Hvor er vores slut kapital/opsparing, b er vores beløb pr. termin, r er rentefoden og n er antal terminer. Bevis: (video) Vi skal se på saldoen umiddelbart efter hver indbetaling. Vores udgangspunkt er, at der først tilfalder rente efter indbetalingen og før den næste finder sted. 1. indbetaling: 2. indbetaling: 3. indbetaling:.. n. indbetaling Denne sidste ligning kalder vi (1). Nu ganger vi (1) med fremskrivningsfaktoren, og kalder den nye ligning for (2) Nu trækker vi (1) fra (2), af den simple årsag at det er smart 14

16 Når vi har ryddet ud i leddene får vi tilbage Hermed bevist Eksempelvis: Vi ønsker at optage et SU-lån til 4% p.a. med månedlig rentetilskrivning. Beløbet udbetalt hver måned er 2807kr (hentet fra Efter 2 år har vi fået udbetalt kr, men hvor stor er vores gæld Hvilket giver os en ubetydelig renteudgift på 2646kr Men den skal jo så efterfølgende afvikles som et annuitetslån til 5% p.a. med kvartalsvis rentetilskrivning (betales pr. kvartal). Vi afregner 2200kr pr. kvartal til det af afsluttet. Vi kan her finde endelige antal terminer til altså ca. 41 (prøv selv). Og ved at lave et skema over vores renteudgifter kan vi, se at vi kommer til at betale ca kr i renter for tilbagebetalingen. Samlet set betyder det at det koster os 22454kr at låne 67368kr. Tænk lidt over den 15

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, F+E+D ISBN: 978-87-92488-14-5 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Indhold Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal... 1 Procent... 1 Hvad er én procent?... 1 Procentsatser over

Læs mere

Kapital- og rentesregning

Kapital- og rentesregning Rentesregning Rettet den 28-12-11 Kapital- og rentesregning Kapital- og rentesregning Navngivning ved rentesregning I eksempler som Niels Oles, hvor man indskyder en kapital i en bank (én gang), og banken

Læs mere

Skilsmisse -hvad så med økonomien?

Skilsmisse -hvad så med økonomien? Skilsmisse -hvad så med overblik bodeling budget økonomi ægtefællebidrag børnetilskud børnebidrag ansvar -økonomisk e-guide til dig der skal skilles Forfatter: Heidi Hamann, økonomisk rådgiver Skilsmisse

Læs mere

Låntyper og forretningsbetingelser Privat

Låntyper og forretningsbetingelser Privat Låntyper og forretningsbetingelser Privat Gælder fra den 10. februar 2015 Side 1 af 31 Velkommen i Realkredit Danmark Vi ønsker at give dig det bedst mulige grundlag for at vælge, hvordan du vil finansiere

Læs mere

Viden om penge BUDGET OPSPARING LÅN

Viden om penge BUDGET OPSPARING LÅN Viden om penge BUDGET OPSPARING LÅN Viden om penge Forfattere: Jørgen Korsgaard, Jørgen Uhl Pedersen og Gert B. Nielsen Grafisk tilrettelægning: Bjørn Rasmussen Grafik Omslag: Finansrådet Fotos: Marianne

Læs mere

Kom godt i gang med regnskabsdelen af Blåt Medlem

Kom godt i gang med regnskabsdelen af Blåt Medlem Kom godt i gang med regnskabsdelen af Blåt Medlem Den opbyggelige historie om hvordan man kan starte her:... og ende her: Skrevet af Kim S. Andreasen og Jens Sørensen Kom godt i gang med regnskabsdelen

Læs mere

brikkerne til regning & matematik forhold og procent basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik forhold og procent basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent, basis+g 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

I dette tillæg skal vi se på almindelig procentregning. Der er forskellige typer opgaver, der kan stilles, og vi vil behandle dem systematisk.

I dette tillæg skal vi se på almindelig procentregning. Der er forskellige typer opgaver, der kan stilles, og vi vil behandle dem systematisk. I dette tillæg skal vi se på almindelig procentregning. Der er forskellige typer opgaver, der kan stilles, og vi vil behandle dem systematisk. 0B1. Omregning mellem procenter og kommatal Ordet procent

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Anbefalinger om aktieinvesteringer

Anbefalinger om aktieinvesteringer Anbefalinger om aktieinvesteringer Udarbejdet af: Tom Engsted, professor, Århus Universitet Bjarne Graven Larsen, fondsdirektør, ATP Michael Møller, professor, CBS 8 januar 2011 Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp.

Løs nu opgaverne i a) brug alt materialet her samt evt. regnearkene i Fronter som hjælp. Udarbejdet af Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Indhold Introduktion til materialet. s. 2 Introduktion til chi i anden test. s. 4 Et eksempel hastighed og ulykker på motorveje s. 8 Sådan udregnes

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Investering. for. begyndere

Investering. for. begyndere Dette hæfte kan frit distribueres elektronisk såvel som fysisk, blot det sker i samlet og uredigeret form. Investering for begyndere...en simpel indføring i aktiehandel (1. udgave, november 2007) af Peter

Læs mere

Fra lejebolig til andelsbolig. - gode råd ved stiftelse af en andelsboligforening

Fra lejebolig til andelsbolig. - gode råd ved stiftelse af en andelsboligforening Fra lejebolig til andelsbolig - gode råd ved stiftelse af en andelsboligforening Hvad er en privat andelsboligforening? En privat andelsboligforening er en forening, som har til formål at eje og drive

Læs mere

SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED

SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED SELVHJÆLPSGUIDE HJÆLP TIL AT FINDE EN VEJ UD AF SPILLEAFHÆNGIGHED CENTER FOR LUDOMANI // ODENSE, KØBENHAVN & ÅRHUS // TLF. 7011 1810 // INFO@LUDOMANI.DK // LUDOMANI.DK INTRODUKTION Selvhjælpsguiden er

Læs mere

Statistik. Erik Vestergaard

Statistik. Erik Vestergaard Statistik Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematiksider.dk Erik Vestergaard www.matematiksider.dk 3 1. Grupperede observationer I statistik beskæftiger man sig med indsamling, bearbejdelse og

Læs mere

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer Notecentralen Mekanik - Indledende niveau - Uden differentialregning Ole Trinhammer. udgave af første 3 kapitler af Amtrup og Trinhammer Obligatorisk Fysik, Gyldendal Indhold Forord 1 Gode råd til eleven

Læs mere

HD Finansiering. Hovedopgave forår 2009. Opgave nr. 23

HD Finansiering. Hovedopgave forår 2009. Opgave nr. 23 HD Finansiering Hovedopgave forår 2009 Opgave nr. 23 Hvad koster det at eje? - en analyse af en købers indgangsvinkel til ejerboligmarkedet samt en analyse af boligudgiften ved hjælp af user cost modellen

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler

Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler Andelsboligforeningers anvendelse af la n med tilknyttede renteswapaftaler Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter August 2012

Læs mere

HVORFOR ER PRISSTABILITET

HVORFOR ER PRISSTABILITET PRISSTABILITET: HVORFOR ER PRISSTABILITET VIGTIG FOR DIG? INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 3 4 5 Forord 5 Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? 6 Sammendrag 6 2 Kapitel 2 Pengenes historie -

Læs mere

Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold

Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger...2 1.1 Variable/direkte omkostninger:...2 1.2 Faste/indirekte omkostninger:...2 2 Sammenhæng

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere