Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse"

Transkript

1 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund end de elever, der går i den almindelige. klasse. Samlet set er. klasseeleverne kendetegnet ved, at de kommer fra hjem med et markant lavere uddannelsesniveau. Analysen viser, at det kun er de elever, der har karakterer under middel, der får noget ud af at tage. klasse, når man ser på, hvordan eleverne klarer sig fremover med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 2. oktober 212 Analysens hovedkonklusioner Næsten 31. unge valgte i 2 at gå i. klasse. Det svarer til 45,5 procent af en 9. klasseårgang. 17. valgte at fortsætte i de almindelige. klasser, mens 14. valgte at tage på efterskole i. klasse. Samlet set har mere end hver anden af dem, der tager på efterskole i. klasse, forældre, der har en videregående uddannelse. For dem, der går i almindelig. klasse, er det kun hver tredje. De elever, der i 9. klasse havde et gennemsnit på under 8,5 (gl. skala), klarede sig bedre, hvis de gik i. klasse. Man kan se, at. klasse kan give en forbedring af beskæftigelseschancerne på op til 7 procentpoint for dem, der havde et gennemsnit i 9. klasse på 6-6,9. Derimod får man ikke højere beskæftigelse, hvis man havde et gennemsnit i 9. klasse på 8,5 eller derover. Målretter man. klasserne med 5- procentpoint, det svarer til at en. klassesårgang reduceres med procent, så ville der kunne frigives op til 7 mio. kr. til bedre uddannelse af restgruppen. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Det danske uddannelsessystem er et af de dyreste i verden, 1 og derfor er det paradoksalt, at tal fra Undervisningsministeriet fortsat viser, at omkring hver femte i en ungdomsårgang stadig ikke får en ungdomsuddannelse. Der bliver brugt milliarder på uddannelse, og alligevel er det ikke nok til at sikre alle unge en uddannelse udover folkeskolen. Derfor er det værd at undersøge, om der kan prioriteres anderledes i uddannelsessystemet. Måske er der nogle ressourcer, der kan anvendes på en mere hensigtsmæssig måde end i dag. Et af stederne, hvor man kan tage fat, er i. klasserne.. klasse er et tilbud til de elever, der har behov for at blive styrket både fagligt og personligt i forhold til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Men måske er det ikke nødvendigt, at der bruges offentlige midler på, at cirka hver anden tager det ekstra år i folkeskolen, og slet ikke hvis man ikke kan dokumentere, at der er gevinster ved det ekstra år. Først i kapitlet beskrives de elever, der vælger. klasse, enten i de almindelige. klasser eller på efterskolerne sammenlignet med dem, der tager 9. klasse. Dernæst ses der på, hvor mange 9. klasseelever, der får noget ud af at tage. klasse, når man ser på, hvordan det går de unge, der tog i. klasse sammenlignet med dem, der ikke gjorde. Sidst i kapitlet ses der på, hvor mange ressourcer der kan frigives, hvis. klasse målrettes mere. Unge med stærk hjemmebaggrund tager på efterskole Tabel 1 viser, at næsten 31. unge i 2 valgte at gå i. klasse, efter at de havde færdiggjort 9. klasse. Det svarer til 45,5 procent af en 9. klasseårgang. Som det ses valgte ca. 17. at fortsætte i de almindelige. klasser, mens 14. valgte at tage på efterskole i. klasse. Tabel 1. Antal unge fordelt efter højest fuldførte folkeskoleforløb Antal Procent ,5 Også. klasse, i alt ,5. klasse ,8. klasse. efterskole ,7 Hele årgangen 68.32, Anm: dækker over personer, som afsluttede 9. klasse i 29, men som ikke fortsatte videre til.. klasse og. klasse efterskole dækker over personer, som afsluttede 9. klasse i 29, og som fortsatte videre i almindelig. klasse eller.klasse på efterskole. Figur 1 viser, at andelen af en 9. klasseårgang, der vælger at fortsætte i. klasse, er faldet fra 58 til 46 procent i perioden 1999 til 29. Mens andelen af en 9. klasseårgang, der tager. klasse på efterskolerne, har ligget nogenlunde konstant på ca. 2 procent, så er andelen af elever, der vælger den almindelige. klasse, reduceret fra 38 procent til ca. 25 procent. Det er bemærkelsesværdigt, at der nu er næsten lige mange, der tager i. klasse på efterskole (2,7 procent), som der går i en almindelig. klasse (24,8 procent). 1 Kilde: "Education at a glance 211". Danmark er det land i verden, der bruger 4. mest på uddannelse pr. elev både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. 2

3 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Figur 1. Andel af en årgang, der vælger 9. klasse hhv.. klasse Procent Også. klasse (alm.) Også. klasse (efterskoler) Procent Anm: Årgangene er fordelt efter, hvornår de afslutter 9. klasse. Dvs. at 29 viser dem, der afslutter 9. klasse i 29, men som går i. klasse i 2. Der ses kun på dem, der afslutter 9. klasse i Danmark, og som året efter går i. klasse. Tabel 2 viser forældrenes højeste uddannelse for afgangseleverne i 9. klasse fordelt på, om de tog i. klasse året efter. Det ses, at de unge, der går i den almindelige. klasse i højere grad har ufaglærte forældre end dem, der ikke gør. Omvendt er kun 7 procent af forældrene til de unge, der tager på efterskole, ufaglærte. Forældrenes uddannelsesbaggrund er langt stærkere for. klasseeleverne på efterskolerne end for dem, der stopper efter 9. klasse og i særdeleshed for dem, der også går i de almindelige. klasser. Samlet set har mere end hver anden af dem, der tager på efterskole i. klasse, forældre, der har en videregående uddannelse. For dem, der går i almindelig. klasse, er det kun hver tredje. Andelen af akademikere er størst blandt dem, der kun går i 9. klasse, mens andelen af forældre med mellemlange videregående uddannelser er størst for unge, der gik på efterskole i. klasse. Det ses, at. klasseeleverne under ét har en større andel faglærte forældre end dem, der kun går i 9. klasse. Tabel 2. Familiebaggrund for afgangselever i 9.klasse og om de gik i. klasse (29) Også alm.. klasse Også. klasse, efterskole Også. klasse, samlet Ufaglærte 13,9 17, 7, 12,5 Erhvervsfaglig 41,7 49,6 41,4 45,9 Videregående i alt 44,3 33,4 51,6 41,7 Kort videregående 6,5 6,5 7,2 6,8 Mellemlang videregående 22,6 18,6 32,1 24,7 Lang videregående 15,3 8,2 12,4,1 Total,,,, Anm:. klasse viser kun de elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. "Ufaglærte" dækker personer, der ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. Forældrene er inddelt efter den højeste uddannelse blandt forældrene. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i 29. Uddannelsesniveauet blandt forældrene er målt 5 år før eleverne gik i 9. klasse dvs. i 4. klasse. 3

4 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Tabel 3 viser den familiemæssige baggrund for de unge. Det ses, at andelen af unge, der er vokset op hos en enlig forælder, er langt større blandt dem, der vælger den almindelige. klasse, idet 23,5 procent er vokset op hos én forælder. For dem, der går på efterskole i. klasse, er andelen knap 17 procent, mens andelen af unge, der er vokset op hos enlige, er på knap 21 procent for dem, der kun har gået i 9. klasse. Efterskoleeleverne i. klasse skiller sig ud i og med mere end 4 ud af 5 er vokset op hos to forældre. Tabel 3. Familiebaggrund for afgangselever i 9.klasse og om de gik i. klasse (29) Også alm.. klasse Også. klasse, efterskole Også. klasse, samlet Opvokset med 2 forældre 79,3 76,5 83,2 79,6 Opvokset med 1 forælder 2,7 23,5 16,8 2,4 I alt,,,, Anm:. klasse viser kun de elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. Familietypen er målt 5 år før, eleverne gik i 9. klasse, dvs. i 4. klasse. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i 29. Ser man på den indkomst, familien havde i de unges barndom, er det tydeligt, at der er stor forskel på, hvem der tager. klasse. Det ses, at dem, der kun går i 9. klasse, generelt kommer fra hjem, hvor indkomstfordelingen er mere lige end for de to grupper af. klasseelever.. klasseeleverne kommer samlet set fra hjem, hvor færre kommer fra de allerrigeste hjem, men hvor der er en svag overvægt af familier fra 3-8. decil. Dem, der tager på efterskole i. klasse, kommer fra hjem med langt større økonomisk råderum end dem, der kommer i almindelig. klasse, og dem, der stopper efter 9. klasse. Figur 2A. Indkomstfordeling 9./. klasse decil decil Også. klasse, samlet Anm:. klasse viser kun de elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. Figuren viser fordelingen af eleverne, der hhv. vælger kun 9. klasse eller. klasse på familiens indkomst i barndommen, 5. år før eleverne gik i 9. klasse, opgjort på deciler. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i Figur 2B. Indkomstfordeling type af. kl decil decil Også alm.. klasse Også. klasse, efterskole Anm. klasse viser kun på elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. Figuren viser fordelingen af eleverne, der hhv. vælger kun 9. klasse eller. klasse på familiens indkomst i barndommen, 5. år før eleverne gik i 9. klasse, opgjort på deciler. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i 29. Tabel 4 viser, at der også, når det kommer til forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, er forskel på, hvem der tager i. klasse, og hvem der ikke gør. For gruppen af unge, der stopper efter 9. klasse, er der lidt færre, der er vokset op i hjem, hvor begge forældre er i arbejdsstyrken sammenlignet med dem, der tager i. klasse generelt. Der er stor forskel på de to slags. klasser. Blandt dem, der tager i almindelig. klasse, er der flere, der er vokset op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre er uden 4

5 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse for arbejdsstyrken end for de øvrige grupper af unge. Omvendt er andelen af forældre uden for arbejdsstyrken lavest blandt dem, der gik på efterskole i. klasse. Tabel 4. Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning i barndommen fordelt på afgangsklasse Også alm.. klasse Også. klasse, efterskole Også. klasse, samlet Begge i arbejdsstyrken 74,7 71,2 85,6 77,8 Den ene i arbejdsstyrken 19, 2,3 11,9 16,5 Begge uden for arbejdsstyrken 6,4 8,5 2,5 5,8 Anm:. klasse viser kun de elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. Tabellen viser fordelingen af eleverne, der hhv. vælger kun 9. klasse eller. klasse fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, 5. år før eleverne gik i 9. klasse. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i 29. Det er meget tydeligt, at de unge, der vælger. klasse, kan inddeles i to typer. Den ene gruppe, er dem, der vælger den almindelige. klasse, der typisk er vokset op hos familier med lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau end dem, der stopper efter 9. klasse. Den anden gruppe af unge, der vælger. klasse på efterskolerne, er typisk vokset op i hjem, der har relativt høje indkomster, og hvor færre forældrene er ufaglærte. Figur 3A-B viser karaktergennemsnittet fra afgangsprøverne i 9. klasse opdelt efter, om eleverne tog. klasse. Det ses, at der blandt de elever, der ikke gik i. klasse, er flere elever med høje karakterer. Blandt dem, der ikke tog. klasse, havde næsten to-tredjedele mindst 8, i gennemsnit (gl. skala). 2 Det samme gælder kun for 44 procent af dem, der gik i. klasse. Målt på gennemsnittet havde de, der kun går i 9. klasse, 8,3 (gl. skala) ved afgangsprøverne, mens de, der tog i. klasse, i gennemsnit havde 7,9 (gl. skala). Sammenlignes de to typer af. klasser, ses det, at der blandt dem, der tog på efterskole, er flere, der har høje karakterer, end blandt dem, der gik i en almindelig. klasse. Blandt efterskoleeleverne i. klasse havde knap 6 procent opnået mindst 8, i gennemsnit, mens det for dem, der gik i almindelig. klasse, kun var 3,2 procent. De elever, der tog i. klasse på efterskolerne, havde i gennemsnit 8,2 (gl. skala) ved afgangsprøverne i 9. klasse, hvilket er markant højere end for dem, der går i almindelig. klasse, der har 7,6 (gl. skala) i gennemsnit. Faktisk er karaktererne for dem, der tager. klasse på efterskolerne, på niveau med karaktererne for dem, der kun tager 9. klasse. 2 Grunden til, at den gamle skala anvendt, er, at der senere i analysen laves målinger på en årgang, der kun har karakterer efter den gamle skala. Ved at bruge den gamle hele vejen igennem, er det sammenligneligt. 5

6 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Figur 3A. Karakterfordeling i 9. klasse Figur 3B. Karakterfordeling i 9. klasse Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst Også. klasse samlet Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst Også. kl. (alm). Også. kl. (efterskoler) Anm.: Figuren viser gennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse for dem, der færdiggjorde i skoleåret 29. Afgangseleverne er opdelt efter, om de året efter gik i. klasse. Kilde: AE på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks. Anm.: Figuren viser gennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse for dem, der færdiggjorde i skoleåret 29. Afgangseleverne er opdelt efter, om de året efter gik i. klasse. Kilde: AE på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks. Mere end hver fjerde får ikke en gevinst af at gå i. klasse Figur 4 nedenfor viser, at mere end halvdelen af de elever, der gik i. klasse i 2 og havde et gennemsnit fra 9. klasse på under 8., fik forbedret deres karakterer og det gælder uanset, om der er tale om almindelig. klasse eller et efterskoleophold. 3 Blandt dem, der havde et gennemsnit på 8. eller mere (gl. skala) i 9. klasse, fik hovedparten ikke forbedret deres gennemsnit. Figur 4. Andel afgangselever fra 9. klasse, der får forbedret deres karakterer i. klasse Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,9 9-9,9 Mindst Karaktergennemsnit i 9. klasse (afgangsprøve) Alm.. klasse Efterskole. klasse Anm.: Figuren viser andelen af de elever, der valgte. klasse i 2 umiddelbart efter 9. klasse, der fik forbedret deres karaktergennemsnit ved afgangsprøven ifht. 9. klasse. Karaktererne er givet efter 13-skalaen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Der kan naturligvis være andre formål med. klasse, end hvad der kan måles på et karaktergennemsnit. Et af formålene med. klasse er at modne eleverne til den fortsatte vej gennem uddannelsessystemet. Derfor kan effekterne af. klasse måske først ses efter en årrække, og efter eleven har fundet sin rette hylde i uddannelsessystemet på den gamle skala svarer til 6, på den nye skala. Se mere på trins-skalaen.aspx 6

7 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Det er derfor nærliggende at se på, hvordan det går de elever, der gik i. klasse sammenlignet med dem, der kun gik i 9. klasse. Det gøres ved konkret at undersøge, om elever, der gik i. klasse, har klaret sig bedre fremover, når man sammenligner med dem, der ikke gik i. klasse, men som havde samme karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Baggrunden for at sammenligne elever med ens karakterer er, at man vil komme så tæt som muligt på at finde den forskel på elevernes formåen med hensyn til beskæftigelse og uddannelse, der kun skyldes. klasse, og karaktererne bruges derved som en slags kontrollerende faktor, der forsøger at fange elevernes forskellighed, hvad angår baggrund, evner og boglige kundskaber. Analysen er lavet på de elever, der afsluttede 9. klasse i 22, og det undersøges, hvordan det er gået eleverne i 2, dvs. 8 år efter de forlod 9. klasse. 4 Den beskrevne metode er vist i boks 1. Figur 5 viser, hvordan de elever, der valgte at gå i. klasse, har klaret sig målt på beskæftigelsesgraden, når man måler 8 år efter og ser bort fra dem, der er i gang med en uddannelse. Det ses, at de elever, der i 9. klasse havde et gennemsnit på under 8,5 (gl. skala), klarede sig bedre, hvis de gik i. klasse. Man kan se, at. klasse kan give en forbedring af beskæftigelseschancerne på op til 7 procentpoint for dem, der havde et gennemsnit i 9. klasse på 6-6,9. Derimod får man ikke højere beskæftigelse, hvis man havde et gennemsnit i 9. klasse på 8,5 eller derover. Figur 5. Effekt af. klasse på beskæftigelsesgraden målt 7 år efter 9. klasse Under 6, 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst, Karaktergennemsnit i 9. kl. (afgangsprøver) Gik i 9. klasse Også i. klasse Anm.: Figuren viser beskæftigelseseffekten af. klasse ved at sammenligne den gennemsnitlige beskæftigelse i 2 for dem, der gik i 9. klasse i 21/2 vha. karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse. Der ses bort fra dem, der i 2 var i gang med en uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Det er også undersøgt, hvordan. klasseeleverne har klaret sig, når det gælder deres videre uddannelse. Figur 6 viser hvor mange, der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2, når man ser bort fra dem, der stadig er i gang med en uddannelse. 4 Der tages fat i denne årgang, da det er første årgang, hvor man har registreret karakterer fra folkeskolens afgangsprøve. Årgangen dækker over 47.9 unge, hvoraf 55 procent gik i. klasse året efter, enten i almindelig. klasse eller på efterskole. 7

8 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Det ses, at der blandt de elever, der kun gik i 9. klasse, og havde et gennemsnit under 8,, er en gevinst af at gå i. klasse i form af lavere sandsynlighed for at være uden erhvervs-kompetencegivende uddannelse. Man kan sige, at risikoen for at være uden en erhvervs-kompetencegivende uddannelse bliver mindre for dem, der har et snit under 8, hvis de også går i. klasse. For dem, der har et snit på 8, eller mere, er der derimod ingen mindskende effekt på risikoen for ikke at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Boks 1. Analyse af gevinsterne v.. klasse på baggrund af karaktergennemsnit i 9. kl. Figur 6. Effekt af. kl. på risikoen for ikke at få en erhv.komp. uddannelse Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst, Karaktergennemsnit 9. klasse (afgangsprøver) Også i. klasse Anm.: Figuren viser uddannelseseffekten af. klasse. Andelen uden erhvervskompetencegivende uddannelse i 2 (min. en erhvervsuddannelse) sammenlignes mellem dem, der kun tog 9. klasse, og dem, der også gik i. klasse. Gælder afgangselever i 9. klasse 21/2. Der ses bort fra dem, der i 2 var i gang med en uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Selvom eleverne er fulgt i 8 år, så er der alligevel en del, der stadig er i gang med en uddannelse. Tabel 5 viser derfor, hvor stor en andel af afgangseleverne fra 9. klasse, der enten har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller er i gang med én. Især for de elever, der har et gennemsnit under 8,, har. klasse stor positiv betydning for sandsynligheden for at få eller gå i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Når man tager højde for igangværende uddannelser, er det stadigvæk tydeligt, at. klasse har positiv effekt for dem med de laveste karakterer. 8

9 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Tabel 5. Effekt af. kl. på chancerne for at få eller være i gang med en uddannelse Også. klasse Forskel -point Under 6, 43, 45,9 2,8 6-6,9 58, 65,7 7,7 7-7,9 69,7 74,3 4,6 8-8,49 78,5 8,4 1,9 8,5-8,9 85, 85,8,8 9-9,9 9,4 9,3 -,1 Mindst, 94,6 93,2-1,4 Anm: Tabellen viser andelen af afgangseleverne fra 9. klasse i 21/2, der enten har opnået eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2. Fordelt på gennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse (gl. skala). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Det er også undersøgt, hvordan eleverne klarer sig økonomisk, når man sammenligner elever, der tog. klasse, med dem, der ikke gjorde. Der ses bort fra dem, der stadig er i gang med en uddannelse. Figur 7 viser, at de elever, der gik i. klasse, har en højere erhvervsindkomst, hvis der er tale om elever, der havde et gennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse på under 8,. Gevinsterne ligger på kr. i den årlige indkomst. For de elever, der havde en bedre afgangseksamen i 9. klasse, er vejen forbi. klasse ikke forbundet med nogen indkomstfremgang. En af forklaringerne på effekterne kan være uddannelse. De, der havde lave karakterer og tog. klasse, har måske fået en uddannelse i løbet af de næste 8 år, der måles over, mens dem, der ikke tog. klasse, hverken har fået en uddannelse eller er i gang med én. Figur 7. Effekt af. klasse på årlig erhvervsindkomst målt 7 år efter 9. klasse 1. Kr Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst Karaktergennemsnit 9. klasse (afgangsprøver) 1. Kr Også. klasse Anm: Figuren viser gennemsnitlig erhvervsindkomst i 2 for afgangseleverne fra 9. klasse i 21/2 opdelt efter, om de gik i. klasse og gennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse. Studerende er ikke medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). 9

10 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse På samme vis ses det af figur 8, at. klasse betyder, at der i gennemsnit modtages færre offentlige overførsler, hvis gennemsnittet er under 8, i 9. klasse. Figur 8. Effekt af. klasse på årlig udbetaling af overførsler målt 7 år efter 9. klasse 1. Kr Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst Karaktergennemsnit 9. klasse (afgangsprøver) 1. Kr Også. klasse Anm: Figuren viser gennemsnitligt udbetaling af overførsler i 2 for afgangseleverne fra 9. klasse i 21/2 opdelt efter, om de gik i. klasse, og gennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse. Studerende er ikke medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Ovenfor er det vist, at det især er elever, der har et fagligt niveau under middel, der har en gevinst af at gå i. klasse. De elever, der har relativt høje karakterer, har ikke målbare gevinster af at gå i. klasse. Ser man på karakterfordelingen blandt afgangseleverne, der fuldførte 9. klasse i 29, så er der i dag omkring 2 procent af en 9. klasseårgang, der går i. klasse, og som samtidig har et fagligt niveau, der er så højt, at de ikke har en målbar effekt på hverken uddannelsesniveau, beskæftigelse eller indkomst, jf. tabel 6. Det svarer til 44 procent af en. klasseårgang og betyder, at mere end hver tredje elev, der går i. klasse, har så højt et fagligt niveau, at det er svært at måle effekterne. Som det ses af tabel 6, så er det især blandt efterskoleeleverne, at man finder de elever, der har så gode karakterer, at det er svært at måle en effekt af. klassen. Når man ser på karakterfordelingen, er der også nogle af dem, der ikke tager i. klasse, som burde have gjort det ud fra resultaterne ovenfor, fordi deres faglige niveau er meget lavt, men også fordi de ikke påbegynder en uddannelse. 5 Således er der lidt over 5 procent af en 9. klasse-årgang, der sandsynligvis ville have haft en gevinst af at gå i. klasse, hvilket svarer til 12 procent flere elever i. klasserne. Netto betyder målingerne, at knap 15 procent af en 9. klasseårgang ikke har målbare effekter af at gå i. klasse, når man måler på beskæftigelse, uddannelse og indkomst i op til 8 år efter. Det svarer til, at man ikke kan måle effekter af. klasse for 32 procent af en årgang. 5 Disse andele er taget fra den årgang af afgangselever i 9. klasse, der gik ud i 21 med karakterer under hhv. 8, og 8,5, og som efterfølgende ikke har fået en uddannelse. Der er brugt historiske andele for at finde dem, der har lave karakterer, og som ikke får en uddannelse.

11 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Tabel 6. Gevinster af. klasse for de, der tager i. klasse og dem, der burde Unge, der ikke tager i. klasse, men ville have haft en gevinst Andel af en 9. klasseårgang Andel af en. klasse-årgang Andel, der havde gennemsnit under 8, 5,4 11,9 Unge, der tager i. klasse, men som ikke får en gevinst på beskæftigelse, uddannelse eller indkomst Andel, der havde gennemsnit på 8, eller mere 2,1 44,2 - heraf. kl. efterskoler 12,8 28,2 - heraf. kl. almindelig 7,2 15,9 Samlet ændring i elevandel, efter måling af gevinster -14,7-32,3 Nuværende faktisk andel (generation 29) 45,5, Anm: Tabellen viser andelene af en 9. klasseårgang hhv.. klasseårgang, der har under 8, eller 8,5 i gennemsnit og dermed i følge målingerne ikke får en gevinst af at gå i. klasse (jf. figur 6-8). Der ses også på dem, der måske havde fået en gevinst (ud fra karaktergennemsnit, og at man ikke opnår en uddannelse). Beregningerne bygger på adfærden for dem, der fuldførte 9. kl. i 29 (dog er andelen af dem, der burde have gået i. klasse, beregnet ud fra årgang 21). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. En lille målretning af. klasse vil give millioner til bedre uddannelse af de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse Resultaterne i kapitlet har vist, at der er stor forskel på, hvem der går i. klasse, og hvem der ikke gør. Analysen har ligeledes vist, at en stor del af de elever, der i dag går i. klasse, har så højt et fagligt niveau, at det er svært at måle en gevinst af det ekstra år. Der er flere forhold, der gør det uhensigtsmæssigt at fokusere på en målretning af. klasse for dem, der har karakterer under middel. For det første kan det være svært at måle alle effekterne af. klasse, selv når man tager højde for karaktererne. Det kan være, at karaktererne ikke fanger alt i elevens faglighed, og det nuværende datamateriale har kun gjort det muligt at måle frem til eleverne fylder 24 år. Det kan også være vanskeligt at identificere i praksis, hvilke elever der vil have gavn af. klasse. En elev med et højt gennemsnit kan måske have glæde af at et ekstra år til at blive modnet og afklaret med, hvad man skal vælge bagefter, men der kan også være elever, der bare har brug for at komme væk fra den boglige verden og ud i en lærerplads, på trods af dårlige karakterer. Derfor skal man være varsom med at målrette. klasse udelukkende på baggrund af en karakterfordeling. Derudover vil det også være uhensigtsmæssigt at fjerne alle stærke elever fra. klasserne, da stærke elever i en klasse trækker de svageste op, og den såkaldte klassekammerateffekt taler derfor hen imod, at der skal være nogle fagligt stærke rollemodeller i en klasse. Ikke desto mindre viser Undervisningsministeriets egne tal, at det stadig er omkring 2 procent af en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. Tager man samtidig de stramme offentlige budgetter in mente, så er der behov for at overveje, om man kunne omprioritere bare en del af de uddannelsesressourcer, der i dag bruges på. klasse, så der kan sættes ind med en større indsats over for de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Især når gevinsterne af. klasse tilmed er tvivlsomme for en stor del af eleverne. 11

12 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Tabel 7 viser hvor mange millioner, der i stedet kunne bruges til en særlig indsats over de elever, der er i fare for ikke at få en ungdomsuddannelse, hvis adgangen til. klasse blev reduceret med bare 5 eller procent af en 9. klasseårgang. En sådan målretning af. klasse ville flytte ressourcer fra de fagligt stærke unge til de svageste unge, der har de dårligste forudsætninger for at få en uddannelse. Reduceres optaget i. klasserne med 5 procentpoint, vil det frigive mio. kr. til bedre uddannelse af de svageste unge. Det svarer til, at andelen af en årgang, der går i. klasse, reduceres fra de nuværende 45,5 procent til 4,5 procent. Som det tidligere er vist, er det især blandt efterskoleeleverne, at mange elever har så højt et fagligt niveau, at man ikke umiddelbart kan dokumentere en gevinst af. klasse. Derfor peger regneeksemplet på, at der ville kunne frigives mange millioner ved en målretning. Den store forskel i, hvor mange midler der frigives, skyldes, at en almindelig. klasseelev er langt billigere end en efterskoleelev. 6 En reduktion på procentpoint vil give op til 7 mio. kr. til brug for de svageste unge, og det ville betyde, at andelen, der vælger. klasse, skal ned fra 45,5 til 35,5 procent svarende til, at. klasse reduceres med knap 23 procent. Tabel 7. Uddannelsesmidler, der frigives ved målretning af. klasse på 5 eller procent Nuværende andel, der går i. klasse Eks. 2) Reduktion på 5 procent af 9. kl.-årgang Eks. 3) Reduktion på procent af 9. kl.-årgang Reduktion i antal elever i. klasserne ved målretning af 9., kl. Hvis alm.. kl. Hvis efterskoler. kl. af. kl. Antal pers. Mio. kr. af 9., kl. 45, ,5-11, ,5-22, Anm: Tabellen viser, hvor mange uddannelsesmidler der ville blive frigivet, hvis man reducerede andelen af en 9. klasseårgang, der går i. klasse med 5 og procentpoint. Opdelt efter om reduktionen i elevantallet sker i almindelig klasse eller på efterskolerne. Kronebeløb er 212-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, egne beregninger og "Tal, der taler 29". Arbejdsmarkedskommissionen foreslog i deres rapport ligeledes en målretning af. klasse, og fandt i deres analysearbejde resultater, der pegede på, at op imod 3 procent af eleverne i. klasse var parate til at gå den direkte vej i stedet for. Det er markant mere end de eksempler, der ridses op her. Eksemplerne i tabel 7 viser begrænsninger på en årgang i. klasse på mellem 11 og 23 procent. Ifølge profilmodellen er det ca. hver femte afgangselev fra 9. klasse, der forventes ikke at få en ungdomsuddannelse, inden de fylder 26 år ( år efter 9. klasse). 7 Det svarer til ca. 14. unge per år- 6 Til beregningerne er brugt det gennemsnitlige offentlige driftstilskud for hhv.. klasse i folkeskolen og på efterskolerne. Beløbene er hentet fra "Tal, der taler 29", hvorefter de er fremskrevet til 212-niveau. Prisen for en almindelig. klasse er 69. kr., mens en efterskoleplads i. klasse koster 112. kr. Andre kilder har samme niveau for det offentliges gennemsnitlige betaling til. klasserne såsom "Danmark i den globale økonomi" og "Efterskole.com". Det gennemsnitlige offentlige driftstilskud dækker almindelige undervisningsudgifter, bygningstaxametre samt særlige støttetillæg, som staten eller kommunen betaler. Det gennemsnitlige driftstilskud for efterskolerne er altså det offentliges andel af betalingen. Forældrenes egenbetaling er ikke med. Oplysningerne, der er anvendt, er verificeret hos Undervisningsministeriet. 7 2-modellen viser, at andelen af en årgang, der forventes ikke at få en ungdomsuddannelse inden for år efter 9. klasse, er 19,3 pct. 12

13 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse gang. 8 En målretning af. klasse ville gøre det muligt at sætte langt flere midler ind på at give restgruppen en ungdomsuddannelse, end der bruges i dag. Nogle af dem, der er i fare for ikke at få en ungdomsuddannelse, går måske i. klasse i dag, men med de frigivne midler, som tabel 7 skitserer, betyder det, at der kan bruges op til 5. kr. ekstra per person, hvis målretningen af. klasserne sker på efterskolerne. Det ville svare til, at man næsten kunne lave en. klasse for de svageste unge, der var dobbelt så dyr som i dag, eller at de kunne få en erhvervsuddannelse, der koster en halv gang mere, end hvad uddannelserne koster staten i dag. Der er flere måder, hvorpå målretningen ville kunne ske i praksis. Eksempelvis kunne man indføre visitation til. klasse gennem en vurdering af den enkeltes uddannelsesparathed, der både ser på elevens faglige evner og almene parathed til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. En anden metode til at omprioritere i uddannelsessystemet kunne være at se på tilskuddet, der gives til efterskolerne. De elever, der vælger efterskolerne, har bedre karakterer og også en langt bedre hjemmebaggrund end dem, der går i den almindelige. klasse. Det er altså nogle unge, der har mange gode odds med sig i bagagen. Derfor kunne man også overveje at se på det offentlige tilskud til efterskolerne. For eksempel kunne tilskuddet til efterskoleophold reduceres for de familier, hvor indkomst- og uddannelsesniveauet er størst. Der er altså flere måder, hvorpå man kan målrette den. klasse som vi kender den i dag, således at der allokeres flere offentlige ressourcer til de svage elever, og færre til de stærke. En målretning af. klassen kan dog ikke stå alene, og skal ses som en del af en nytænkning af hele uddannelsessystemet, hvor der skal skabes en større indsats med nye veje og tiltag for dem femtedel af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en uddannelse udover folkeskoleniveau. 8 Ifølge Danmarks Statistik var en årgang af 16-årige i 2 (der passer til profilmodellen) på 7.74 personer. Ifølge profilmodellen vil 19,3 procent som 25-årige ikke have en uddannelse udover folkeskolen. 13

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere