Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse"

Transkript

1 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund end de elever, der går i den almindelige. klasse. Samlet set er. klasseeleverne kendetegnet ved, at de kommer fra hjem med et markant lavere uddannelsesniveau. Analysen viser, at det kun er de elever, der har karakterer under middel, der får noget ud af at tage. klasse, når man ser på, hvordan eleverne klarer sig fremover med hensyn til beskæftigelse, indkomst og uddannelse. af Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 2. oktober 212 Analysens hovedkonklusioner Næsten 31. unge valgte i 2 at gå i. klasse. Det svarer til 45,5 procent af en 9. klasseårgang. 17. valgte at fortsætte i de almindelige. klasser, mens 14. valgte at tage på efterskole i. klasse. Samlet set har mere end hver anden af dem, der tager på efterskole i. klasse, forældre, der har en videregående uddannelse. For dem, der går i almindelig. klasse, er det kun hver tredje. De elever, der i 9. klasse havde et gennemsnit på under 8,5 (gl. skala), klarede sig bedre, hvis de gik i. klasse. Man kan se, at. klasse kan give en forbedring af beskæftigelseschancerne på op til 7 procentpoint for dem, der havde et gennemsnit i 9. klasse på 6-6,9. Derimod får man ikke højere beskæftigelse, hvis man havde et gennemsnit i 9. klasse på 8,5 eller derover. Målretter man. klasserne med 5- procentpoint, det svarer til at en. klassesårgang reduceres med procent, så ville der kunne frigives op til 7 mio. kr. til bedre uddannelse af restgruppen. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Det danske uddannelsessystem er et af de dyreste i verden, 1 og derfor er det paradoksalt, at tal fra Undervisningsministeriet fortsat viser, at omkring hver femte i en ungdomsårgang stadig ikke får en ungdomsuddannelse. Der bliver brugt milliarder på uddannelse, og alligevel er det ikke nok til at sikre alle unge en uddannelse udover folkeskolen. Derfor er det værd at undersøge, om der kan prioriteres anderledes i uddannelsessystemet. Måske er der nogle ressourcer, der kan anvendes på en mere hensigtsmæssig måde end i dag. Et af stederne, hvor man kan tage fat, er i. klasserne.. klasse er et tilbud til de elever, der har behov for at blive styrket både fagligt og personligt i forhold til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Men måske er det ikke nødvendigt, at der bruges offentlige midler på, at cirka hver anden tager det ekstra år i folkeskolen, og slet ikke hvis man ikke kan dokumentere, at der er gevinster ved det ekstra år. Først i kapitlet beskrives de elever, der vælger. klasse, enten i de almindelige. klasser eller på efterskolerne sammenlignet med dem, der tager 9. klasse. Dernæst ses der på, hvor mange 9. klasseelever, der får noget ud af at tage. klasse, når man ser på, hvordan det går de unge, der tog i. klasse sammenlignet med dem, der ikke gjorde. Sidst i kapitlet ses der på, hvor mange ressourcer der kan frigives, hvis. klasse målrettes mere. Unge med stærk hjemmebaggrund tager på efterskole Tabel 1 viser, at næsten 31. unge i 2 valgte at gå i. klasse, efter at de havde færdiggjort 9. klasse. Det svarer til 45,5 procent af en 9. klasseårgang. Som det ses valgte ca. 17. at fortsætte i de almindelige. klasser, mens 14. valgte at tage på efterskole i. klasse. Tabel 1. Antal unge fordelt efter højest fuldførte folkeskoleforløb Antal Procent ,5 Også. klasse, i alt ,5. klasse ,8. klasse. efterskole ,7 Hele årgangen 68.32, Anm: dækker over personer, som afsluttede 9. klasse i 29, men som ikke fortsatte videre til.. klasse og. klasse efterskole dækker over personer, som afsluttede 9. klasse i 29, og som fortsatte videre i almindelig. klasse eller.klasse på efterskole. Figur 1 viser, at andelen af en 9. klasseårgang, der vælger at fortsætte i. klasse, er faldet fra 58 til 46 procent i perioden 1999 til 29. Mens andelen af en 9. klasseårgang, der tager. klasse på efterskolerne, har ligget nogenlunde konstant på ca. 2 procent, så er andelen af elever, der vælger den almindelige. klasse, reduceret fra 38 procent til ca. 25 procent. Det er bemærkelsesværdigt, at der nu er næsten lige mange, der tager i. klasse på efterskole (2,7 procent), som der går i en almindelig. klasse (24,8 procent). 1 Kilde: "Education at a glance 211". Danmark er det land i verden, der bruger 4. mest på uddannelse pr. elev både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. 2

3 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Figur 1. Andel af en årgang, der vælger 9. klasse hhv.. klasse Procent Også. klasse (alm.) Også. klasse (efterskoler) Procent Anm: Årgangene er fordelt efter, hvornår de afslutter 9. klasse. Dvs. at 29 viser dem, der afslutter 9. klasse i 29, men som går i. klasse i 2. Der ses kun på dem, der afslutter 9. klasse i Danmark, og som året efter går i. klasse. Tabel 2 viser forældrenes højeste uddannelse for afgangseleverne i 9. klasse fordelt på, om de tog i. klasse året efter. Det ses, at de unge, der går i den almindelige. klasse i højere grad har ufaglærte forældre end dem, der ikke gør. Omvendt er kun 7 procent af forældrene til de unge, der tager på efterskole, ufaglærte. Forældrenes uddannelsesbaggrund er langt stærkere for. klasseeleverne på efterskolerne end for dem, der stopper efter 9. klasse og i særdeleshed for dem, der også går i de almindelige. klasser. Samlet set har mere end hver anden af dem, der tager på efterskole i. klasse, forældre, der har en videregående uddannelse. For dem, der går i almindelig. klasse, er det kun hver tredje. Andelen af akademikere er størst blandt dem, der kun går i 9. klasse, mens andelen af forældre med mellemlange videregående uddannelser er størst for unge, der gik på efterskole i. klasse. Det ses, at. klasseeleverne under ét har en større andel faglærte forældre end dem, der kun går i 9. klasse. Tabel 2. Familiebaggrund for afgangselever i 9.klasse og om de gik i. klasse (29) Også alm.. klasse Også. klasse, efterskole Også. klasse, samlet Ufaglærte 13,9 17, 7, 12,5 Erhvervsfaglig 41,7 49,6 41,4 45,9 Videregående i alt 44,3 33,4 51,6 41,7 Kort videregående 6,5 6,5 7,2 6,8 Mellemlang videregående 22,6 18,6 32,1 24,7 Lang videregående 15,3 8,2 12,4,1 Total,,,, Anm:. klasse viser kun de elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. "Ufaglærte" dækker personer, der ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse. Forældrene er inddelt efter den højeste uddannelse blandt forældrene. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i 29. Uddannelsesniveauet blandt forældrene er målt 5 år før eleverne gik i 9. klasse dvs. i 4. klasse. 3

4 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Tabel 3 viser den familiemæssige baggrund for de unge. Det ses, at andelen af unge, der er vokset op hos en enlig forælder, er langt større blandt dem, der vælger den almindelige. klasse, idet 23,5 procent er vokset op hos én forælder. For dem, der går på efterskole i. klasse, er andelen knap 17 procent, mens andelen af unge, der er vokset op hos enlige, er på knap 21 procent for dem, der kun har gået i 9. klasse. Efterskoleeleverne i. klasse skiller sig ud i og med mere end 4 ud af 5 er vokset op hos to forældre. Tabel 3. Familiebaggrund for afgangselever i 9.klasse og om de gik i. klasse (29) Også alm.. klasse Også. klasse, efterskole Også. klasse, samlet Opvokset med 2 forældre 79,3 76,5 83,2 79,6 Opvokset med 1 forælder 2,7 23,5 16,8 2,4 I alt,,,, Anm:. klasse viser kun de elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. Familietypen er målt 5 år før, eleverne gik i 9. klasse, dvs. i 4. klasse. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i 29. Ser man på den indkomst, familien havde i de unges barndom, er det tydeligt, at der er stor forskel på, hvem der tager. klasse. Det ses, at dem, der kun går i 9. klasse, generelt kommer fra hjem, hvor indkomstfordelingen er mere lige end for de to grupper af. klasseelever.. klasseeleverne kommer samlet set fra hjem, hvor færre kommer fra de allerrigeste hjem, men hvor der er en svag overvægt af familier fra 3-8. decil. Dem, der tager på efterskole i. klasse, kommer fra hjem med langt større økonomisk råderum end dem, der kommer i almindelig. klasse, og dem, der stopper efter 9. klasse. Figur 2A. Indkomstfordeling 9./. klasse decil decil Også. klasse, samlet Anm:. klasse viser kun de elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. Figuren viser fordelingen af eleverne, der hhv. vælger kun 9. klasse eller. klasse på familiens indkomst i barndommen, 5. år før eleverne gik i 9. klasse, opgjort på deciler. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i Figur 2B. Indkomstfordeling type af. kl decil decil Også alm.. klasse Også. klasse, efterskole Anm. klasse viser kun på elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. Figuren viser fordelingen af eleverne, der hhv. vælger kun 9. klasse eller. klasse på familiens indkomst i barndommen, 5. år før eleverne gik i 9. klasse, opgjort på deciler. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i 29. Tabel 4 viser, at der også, når det kommer til forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, er forskel på, hvem der tager i. klasse, og hvem der ikke gør. For gruppen af unge, der stopper efter 9. klasse, er der lidt færre, der er vokset op i hjem, hvor begge forældre er i arbejdsstyrken sammenlignet med dem, der tager i. klasse generelt. Der er stor forskel på de to slags. klasser. Blandt dem, der tager i almindelig. klasse, er der flere, der er vokset op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre er uden 4

5 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse for arbejdsstyrken end for de øvrige grupper af unge. Omvendt er andelen af forældre uden for arbejdsstyrken lavest blandt dem, der gik på efterskole i. klasse. Tabel 4. Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning i barndommen fordelt på afgangsklasse Også alm.. klasse Også. klasse, efterskole Også. klasse, samlet Begge i arbejdsstyrken 74,7 71,2 85,6 77,8 Den ene i arbejdsstyrken 19, 2,3 11,9 16,5 Begge uden for arbejdsstyrken 6,4 8,5 2,5 5,8 Anm:. klasse viser kun de elever, der går i. klasse året efter 9. klasse. Tabellen viser fordelingen af eleverne, der hhv. vælger kun 9. klasse eller. klasse fordelt på forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, 5. år før eleverne gik i 9. klasse. Omfatter afgangselever fra 9. klasse i 29. Det er meget tydeligt, at de unge, der vælger. klasse, kan inddeles i to typer. Den ene gruppe, er dem, der vælger den almindelige. klasse, der typisk er vokset op hos familier med lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau end dem, der stopper efter 9. klasse. Den anden gruppe af unge, der vælger. klasse på efterskolerne, er typisk vokset op i hjem, der har relativt høje indkomster, og hvor færre forældrene er ufaglærte. Figur 3A-B viser karaktergennemsnittet fra afgangsprøverne i 9. klasse opdelt efter, om eleverne tog. klasse. Det ses, at der blandt de elever, der ikke gik i. klasse, er flere elever med høje karakterer. Blandt dem, der ikke tog. klasse, havde næsten to-tredjedele mindst 8, i gennemsnit (gl. skala). 2 Det samme gælder kun for 44 procent af dem, der gik i. klasse. Målt på gennemsnittet havde de, der kun går i 9. klasse, 8,3 (gl. skala) ved afgangsprøverne, mens de, der tog i. klasse, i gennemsnit havde 7,9 (gl. skala). Sammenlignes de to typer af. klasser, ses det, at der blandt dem, der tog på efterskole, er flere, der har høje karakterer, end blandt dem, der gik i en almindelig. klasse. Blandt efterskoleeleverne i. klasse havde knap 6 procent opnået mindst 8, i gennemsnit, mens det for dem, der gik i almindelig. klasse, kun var 3,2 procent. De elever, der tog i. klasse på efterskolerne, havde i gennemsnit 8,2 (gl. skala) ved afgangsprøverne i 9. klasse, hvilket er markant højere end for dem, der går i almindelig. klasse, der har 7,6 (gl. skala) i gennemsnit. Faktisk er karaktererne for dem, der tager. klasse på efterskolerne, på niveau med karaktererne for dem, der kun tager 9. klasse. 2 Grunden til, at den gamle skala anvendt, er, at der senere i analysen laves målinger på en årgang, der kun har karakterer efter den gamle skala. Ved at bruge den gamle hele vejen igennem, er det sammenligneligt. 5

6 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Figur 3A. Karakterfordeling i 9. klasse Figur 3B. Karakterfordeling i 9. klasse Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst Også. klasse samlet Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst Også. kl. (alm). Også. kl. (efterskoler) Anm.: Figuren viser gennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse for dem, der færdiggjorde i skoleåret 29. Afgangseleverne er opdelt efter, om de året efter gik i. klasse. Kilde: AE på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks. Anm.: Figuren viser gennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse for dem, der færdiggjorde i skoleåret 29. Afgangseleverne er opdelt efter, om de året efter gik i. klasse. Kilde: AE på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks. Mere end hver fjerde får ikke en gevinst af at gå i. klasse Figur 4 nedenfor viser, at mere end halvdelen af de elever, der gik i. klasse i 2 og havde et gennemsnit fra 9. klasse på under 8., fik forbedret deres karakterer og det gælder uanset, om der er tale om almindelig. klasse eller et efterskoleophold. 3 Blandt dem, der havde et gennemsnit på 8. eller mere (gl. skala) i 9. klasse, fik hovedparten ikke forbedret deres gennemsnit. Figur 4. Andel afgangselever fra 9. klasse, der får forbedret deres karakterer i. klasse Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,9 9-9,9 Mindst Karaktergennemsnit i 9. klasse (afgangsprøve) Alm.. klasse Efterskole. klasse Anm.: Figuren viser andelen af de elever, der valgte. klasse i 2 umiddelbart efter 9. klasse, der fik forbedret deres karaktergennemsnit ved afgangsprøven ifht. 9. klasse. Karaktererne er givet efter 13-skalaen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Der kan naturligvis være andre formål med. klasse, end hvad der kan måles på et karaktergennemsnit. Et af formålene med. klasse er at modne eleverne til den fortsatte vej gennem uddannelsessystemet. Derfor kan effekterne af. klasse måske først ses efter en årrække, og efter eleven har fundet sin rette hylde i uddannelsessystemet på den gamle skala svarer til 6, på den nye skala. Se mere på trins-skalaen.aspx 6

7 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Det er derfor nærliggende at se på, hvordan det går de elever, der gik i. klasse sammenlignet med dem, der kun gik i 9. klasse. Det gøres ved konkret at undersøge, om elever, der gik i. klasse, har klaret sig bedre fremover, når man sammenligner med dem, der ikke gik i. klasse, men som havde samme karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Baggrunden for at sammenligne elever med ens karakterer er, at man vil komme så tæt som muligt på at finde den forskel på elevernes formåen med hensyn til beskæftigelse og uddannelse, der kun skyldes. klasse, og karaktererne bruges derved som en slags kontrollerende faktor, der forsøger at fange elevernes forskellighed, hvad angår baggrund, evner og boglige kundskaber. Analysen er lavet på de elever, der afsluttede 9. klasse i 22, og det undersøges, hvordan det er gået eleverne i 2, dvs. 8 år efter de forlod 9. klasse. 4 Den beskrevne metode er vist i boks 1. Figur 5 viser, hvordan de elever, der valgte at gå i. klasse, har klaret sig målt på beskæftigelsesgraden, når man måler 8 år efter og ser bort fra dem, der er i gang med en uddannelse. Det ses, at de elever, der i 9. klasse havde et gennemsnit på under 8,5 (gl. skala), klarede sig bedre, hvis de gik i. klasse. Man kan se, at. klasse kan give en forbedring af beskæftigelseschancerne på op til 7 procentpoint for dem, der havde et gennemsnit i 9. klasse på 6-6,9. Derimod får man ikke højere beskæftigelse, hvis man havde et gennemsnit i 9. klasse på 8,5 eller derover. Figur 5. Effekt af. klasse på beskæftigelsesgraden målt 7 år efter 9. klasse Under 6, 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst, Karaktergennemsnit i 9. kl. (afgangsprøver) Gik i 9. klasse Også i. klasse Anm.: Figuren viser beskæftigelseseffekten af. klasse ved at sammenligne den gennemsnitlige beskæftigelse i 2 for dem, der gik i 9. klasse i 21/2 vha. karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse. Der ses bort fra dem, der i 2 var i gang med en uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Det er også undersøgt, hvordan. klasseeleverne har klaret sig, når det gælder deres videre uddannelse. Figur 6 viser hvor mange, der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2, når man ser bort fra dem, der stadig er i gang med en uddannelse. 4 Der tages fat i denne årgang, da det er første årgang, hvor man har registreret karakterer fra folkeskolens afgangsprøve. Årgangen dækker over 47.9 unge, hvoraf 55 procent gik i. klasse året efter, enten i almindelig. klasse eller på efterskole. 7

8 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Det ses, at der blandt de elever, der kun gik i 9. klasse, og havde et gennemsnit under 8,, er en gevinst af at gå i. klasse i form af lavere sandsynlighed for at være uden erhvervs-kompetencegivende uddannelse. Man kan sige, at risikoen for at være uden en erhvervs-kompetencegivende uddannelse bliver mindre for dem, der har et snit under 8, hvis de også går i. klasse. For dem, der har et snit på 8, eller mere, er der derimod ingen mindskende effekt på risikoen for ikke at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Boks 1. Analyse af gevinsterne v.. klasse på baggrund af karaktergennemsnit i 9. kl. Figur 6. Effekt af. kl. på risikoen for ikke at få en erhv.komp. uddannelse Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst, Karaktergennemsnit 9. klasse (afgangsprøver) Også i. klasse Anm.: Figuren viser uddannelseseffekten af. klasse. Andelen uden erhvervskompetencegivende uddannelse i 2 (min. en erhvervsuddannelse) sammenlignes mellem dem, der kun tog 9. klasse, og dem, der også gik i. klasse. Gælder afgangselever i 9. klasse 21/2. Der ses bort fra dem, der i 2 var i gang med en uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Selvom eleverne er fulgt i 8 år, så er der alligevel en del, der stadig er i gang med en uddannelse. Tabel 5 viser derfor, hvor stor en andel af afgangseleverne fra 9. klasse, der enten har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse eller er i gang med én. Især for de elever, der har et gennemsnit under 8,, har. klasse stor positiv betydning for sandsynligheden for at få eller gå i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Når man tager højde for igangværende uddannelser, er det stadigvæk tydeligt, at. klasse har positiv effekt for dem med de laveste karakterer. 8

9 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Tabel 5. Effekt af. kl. på chancerne for at få eller være i gang med en uddannelse Også. klasse Forskel -point Under 6, 43, 45,9 2,8 6-6,9 58, 65,7 7,7 7-7,9 69,7 74,3 4,6 8-8,49 78,5 8,4 1,9 8,5-8,9 85, 85,8,8 9-9,9 9,4 9,3 -,1 Mindst, 94,6 93,2-1,4 Anm: Tabellen viser andelen af afgangseleverne fra 9. klasse i 21/2, der enten har opnået eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2. Fordelt på gennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse (gl. skala). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Det er også undersøgt, hvordan eleverne klarer sig økonomisk, når man sammenligner elever, der tog. klasse, med dem, der ikke gjorde. Der ses bort fra dem, der stadig er i gang med en uddannelse. Figur 7 viser, at de elever, der gik i. klasse, har en højere erhvervsindkomst, hvis der er tale om elever, der havde et gennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse på under 8,. Gevinsterne ligger på kr. i den årlige indkomst. For de elever, der havde en bedre afgangseksamen i 9. klasse, er vejen forbi. klasse ikke forbundet med nogen indkomstfremgang. En af forklaringerne på effekterne kan være uddannelse. De, der havde lave karakterer og tog. klasse, har måske fået en uddannelse i løbet af de næste 8 år, der måles over, mens dem, der ikke tog. klasse, hverken har fået en uddannelse eller er i gang med én. Figur 7. Effekt af. klasse på årlig erhvervsindkomst målt 7 år efter 9. klasse 1. Kr Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst Karaktergennemsnit 9. klasse (afgangsprøver) 1. Kr Også. klasse Anm: Figuren viser gennemsnitlig erhvervsindkomst i 2 for afgangseleverne fra 9. klasse i 21/2 opdelt efter, om de gik i. klasse og gennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse. Studerende er ikke medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). 9

10 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse På samme vis ses det af figur 8, at. klasse betyder, at der i gennemsnit modtages færre offentlige overførsler, hvis gennemsnittet er under 8, i 9. klasse. Figur 8. Effekt af. klasse på årlig udbetaling af overførsler målt 7 år efter 9. klasse 1. Kr Under 6 6-6,9 7-7,9 8-8,49 8,5-8,9 9-9,9 Mindst Karaktergennemsnit 9. klasse (afgangsprøver) 1. Kr Også. klasse Anm: Figuren viser gennemsnitligt udbetaling af overførsler i 2 for afgangseleverne fra 9. klasse i 21/2 opdelt efter, om de gik i. klasse, og gennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse. Studerende er ikke medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (21-2). Ovenfor er det vist, at det især er elever, der har et fagligt niveau under middel, der har en gevinst af at gå i. klasse. De elever, der har relativt høje karakterer, har ikke målbare gevinster af at gå i. klasse. Ser man på karakterfordelingen blandt afgangseleverne, der fuldførte 9. klasse i 29, så er der i dag omkring 2 procent af en 9. klasseårgang, der går i. klasse, og som samtidig har et fagligt niveau, der er så højt, at de ikke har en målbar effekt på hverken uddannelsesniveau, beskæftigelse eller indkomst, jf. tabel 6. Det svarer til 44 procent af en. klasseårgang og betyder, at mere end hver tredje elev, der går i. klasse, har så højt et fagligt niveau, at det er svært at måle effekterne. Som det ses af tabel 6, så er det især blandt efterskoleeleverne, at man finder de elever, der har så gode karakterer, at det er svært at måle en effekt af. klassen. Når man ser på karakterfordelingen, er der også nogle af dem, der ikke tager i. klasse, som burde have gjort det ud fra resultaterne ovenfor, fordi deres faglige niveau er meget lavt, men også fordi de ikke påbegynder en uddannelse. 5 Således er der lidt over 5 procent af en 9. klasse-årgang, der sandsynligvis ville have haft en gevinst af at gå i. klasse, hvilket svarer til 12 procent flere elever i. klasserne. Netto betyder målingerne, at knap 15 procent af en 9. klasseårgang ikke har målbare effekter af at gå i. klasse, når man måler på beskæftigelse, uddannelse og indkomst i op til 8 år efter. Det svarer til, at man ikke kan måle effekter af. klasse for 32 procent af en årgang. 5 Disse andele er taget fra den årgang af afgangselever i 9. klasse, der gik ud i 21 med karakterer under hhv. 8, og 8,5, og som efterfølgende ikke har fået en uddannelse. Der er brugt historiske andele for at finde dem, der har lave karakterer, og som ikke får en uddannelse.

11 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Tabel 6. Gevinster af. klasse for de, der tager i. klasse og dem, der burde Unge, der ikke tager i. klasse, men ville have haft en gevinst Andel af en 9. klasseårgang Andel af en. klasse-årgang Andel, der havde gennemsnit under 8, 5,4 11,9 Unge, der tager i. klasse, men som ikke får en gevinst på beskæftigelse, uddannelse eller indkomst Andel, der havde gennemsnit på 8, eller mere 2,1 44,2 - heraf. kl. efterskoler 12,8 28,2 - heraf. kl. almindelig 7,2 15,9 Samlet ændring i elevandel, efter måling af gevinster -14,7-32,3 Nuværende faktisk andel (generation 29) 45,5, Anm: Tabellen viser andelene af en 9. klasseårgang hhv.. klasseårgang, der har under 8, eller 8,5 i gennemsnit og dermed i følge målingerne ikke får en gevinst af at gå i. klasse (jf. figur 6-8). Der ses også på dem, der måske havde fået en gevinst (ud fra karaktergennemsnit, og at man ikke opnår en uddannelse). Beregningerne bygger på adfærden for dem, der fuldførte 9. kl. i 29 (dog er andelen af dem, der burde have gået i. klasse, beregnet ud fra årgang 21). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. En lille målretning af. klasse vil give millioner til bedre uddannelse af de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse Resultaterne i kapitlet har vist, at der er stor forskel på, hvem der går i. klasse, og hvem der ikke gør. Analysen har ligeledes vist, at en stor del af de elever, der i dag går i. klasse, har så højt et fagligt niveau, at det er svært at måle en gevinst af det ekstra år. Der er flere forhold, der gør det uhensigtsmæssigt at fokusere på en målretning af. klasse for dem, der har karakterer under middel. For det første kan det være svært at måle alle effekterne af. klasse, selv når man tager højde for karaktererne. Det kan være, at karaktererne ikke fanger alt i elevens faglighed, og det nuværende datamateriale har kun gjort det muligt at måle frem til eleverne fylder 24 år. Det kan også være vanskeligt at identificere i praksis, hvilke elever der vil have gavn af. klasse. En elev med et højt gennemsnit kan måske have glæde af at et ekstra år til at blive modnet og afklaret med, hvad man skal vælge bagefter, men der kan også være elever, der bare har brug for at komme væk fra den boglige verden og ud i en lærerplads, på trods af dårlige karakterer. Derfor skal man være varsom med at målrette. klasse udelukkende på baggrund af en karakterfordeling. Derudover vil det også være uhensigtsmæssigt at fjerne alle stærke elever fra. klasserne, da stærke elever i en klasse trækker de svageste op, og den såkaldte klassekammerateffekt taler derfor hen imod, at der skal være nogle fagligt stærke rollemodeller i en klasse. Ikke desto mindre viser Undervisningsministeriets egne tal, at det stadig er omkring 2 procent af en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse. Tager man samtidig de stramme offentlige budgetter in mente, så er der behov for at overveje, om man kunne omprioritere bare en del af de uddannelsesressourcer, der i dag bruges på. klasse, så der kan sættes ind med en større indsats over for de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse. Især når gevinsterne af. klasse tilmed er tvivlsomme for en stor del af eleverne. 11

12 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Tabel 7 viser hvor mange millioner, der i stedet kunne bruges til en særlig indsats over de elever, der er i fare for ikke at få en ungdomsuddannelse, hvis adgangen til. klasse blev reduceret med bare 5 eller procent af en 9. klasseårgang. En sådan målretning af. klasse ville flytte ressourcer fra de fagligt stærke unge til de svageste unge, der har de dårligste forudsætninger for at få en uddannelse. Reduceres optaget i. klasserne med 5 procentpoint, vil det frigive mio. kr. til bedre uddannelse af de svageste unge. Det svarer til, at andelen af en årgang, der går i. klasse, reduceres fra de nuværende 45,5 procent til 4,5 procent. Som det tidligere er vist, er det især blandt efterskoleeleverne, at mange elever har så højt et fagligt niveau, at man ikke umiddelbart kan dokumentere en gevinst af. klasse. Derfor peger regneeksemplet på, at der ville kunne frigives mange millioner ved en målretning. Den store forskel i, hvor mange midler der frigives, skyldes, at en almindelig. klasseelev er langt billigere end en efterskoleelev. 6 En reduktion på procentpoint vil give op til 7 mio. kr. til brug for de svageste unge, og det ville betyde, at andelen, der vælger. klasse, skal ned fra 45,5 til 35,5 procent svarende til, at. klasse reduceres med knap 23 procent. Tabel 7. Uddannelsesmidler, der frigives ved målretning af. klasse på 5 eller procent Nuværende andel, der går i. klasse Eks. 2) Reduktion på 5 procent af 9. kl.-årgang Eks. 3) Reduktion på procent af 9. kl.-årgang Reduktion i antal elever i. klasserne ved målretning af 9., kl. Hvis alm.. kl. Hvis efterskoler. kl. af. kl. Antal pers. Mio. kr. af 9., kl. 45, ,5-11, ,5-22, Anm: Tabellen viser, hvor mange uddannelsesmidler der ville blive frigivet, hvis man reducerede andelen af en 9. klasseårgang, der går i. klasse med 5 og procentpoint. Opdelt efter om reduktionen i elevantallet sker i almindelig klasse eller på efterskolerne. Kronebeløb er 212-priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, egne beregninger og "Tal, der taler 29". Arbejdsmarkedskommissionen foreslog i deres rapport ligeledes en målretning af. klasse, og fandt i deres analysearbejde resultater, der pegede på, at op imod 3 procent af eleverne i. klasse var parate til at gå den direkte vej i stedet for. Det er markant mere end de eksempler, der ridses op her. Eksemplerne i tabel 7 viser begrænsninger på en årgang i. klasse på mellem 11 og 23 procent. Ifølge profilmodellen er det ca. hver femte afgangselev fra 9. klasse, der forventes ikke at få en ungdomsuddannelse, inden de fylder 26 år ( år efter 9. klasse). 7 Det svarer til ca. 14. unge per år- 6 Til beregningerne er brugt det gennemsnitlige offentlige driftstilskud for hhv.. klasse i folkeskolen og på efterskolerne. Beløbene er hentet fra "Tal, der taler 29", hvorefter de er fremskrevet til 212-niveau. Prisen for en almindelig. klasse er 69. kr., mens en efterskoleplads i. klasse koster 112. kr. Andre kilder har samme niveau for det offentliges gennemsnitlige betaling til. klasserne såsom "Danmark i den globale økonomi" og "Efterskole.com". Det gennemsnitlige offentlige driftstilskud dækker almindelige undervisningsudgifter, bygningstaxametre samt særlige støttetillæg, som staten eller kommunen betaler. Det gennemsnitlige driftstilskud for efterskolerne er altså det offentliges andel af betalingen. Forældrenes egenbetaling er ikke med. Oplysningerne, der er anvendt, er verificeret hos Undervisningsministeriet. 7 2-modellen viser, at andelen af en årgang, der forventes ikke at få en ungdomsuddannelse inden for år efter 9. klasse, er 19,3 pct. 12

13 Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse gang. 8 En målretning af. klasse ville gøre det muligt at sætte langt flere midler ind på at give restgruppen en ungdomsuddannelse, end der bruges i dag. Nogle af dem, der er i fare for ikke at få en ungdomsuddannelse, går måske i. klasse i dag, men med de frigivne midler, som tabel 7 skitserer, betyder det, at der kan bruges op til 5. kr. ekstra per person, hvis målretningen af. klasserne sker på efterskolerne. Det ville svare til, at man næsten kunne lave en. klasse for de svageste unge, der var dobbelt så dyr som i dag, eller at de kunne få en erhvervsuddannelse, der koster en halv gang mere, end hvad uddannelserne koster staten i dag. Der er flere måder, hvorpå målretningen ville kunne ske i praksis. Eksempelvis kunne man indføre visitation til. klasse gennem en vurdering af den enkeltes uddannelsesparathed, der både ser på elevens faglige evner og almene parathed til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. En anden metode til at omprioritere i uddannelsessystemet kunne være at se på tilskuddet, der gives til efterskolerne. De elever, der vælger efterskolerne, har bedre karakterer og også en langt bedre hjemmebaggrund end dem, der går i den almindelige. klasse. Det er altså nogle unge, der har mange gode odds med sig i bagagen. Derfor kunne man også overveje at se på det offentlige tilskud til efterskolerne. For eksempel kunne tilskuddet til efterskoleophold reduceres for de familier, hvor indkomst- og uddannelsesniveauet er størst. Der er altså flere måder, hvorpå man kan målrette den. klasse som vi kender den i dag, således at der allokeres flere offentlige ressourcer til de svage elever, og færre til de stærke. En målretning af. klassen kan dog ikke stå alene, og skal ses som en del af en nytænkning af hele uddannelsessystemet, hvor der skal skabes en større indsats med nye veje og tiltag for dem femtedel af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en uddannelse udover folkeskoleniveau. 8 Ifølge Danmarks Statistik var en årgang af 16-årige i 2 (der passer til profilmodellen) på 7.74 personer. Ifølge profilmodellen vil 19,3 procent som 25-årige ikke have en uddannelse udover folkeskolen. 13

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere