Anholt Havmøllepark. Viden der bringer mennesker videre--- Miljøredegørelse Transformerplatform og ilandføringskabel. April 2010

Transkript

1 Viden der bringer mennesker videre--- Anholt Havmøllepark Miljøredegørelse Transformerplatform og ilandføringskabel April 2010 Ref /0550_09_0_001_035

2 Energinet.dk Anholt Havmøllepark Miljøredegørelse Transformerplatform og ilandføringskabel April 2010 Ramboll Oil & Gas Energinet.dk Teknikerbyen 31 Tonne Kjærsvej Virum 7000 Fredericia Denmark Denmark Phone Phone Rev. Date Made by Checked by Appr. by Description MLLR, MBK Final version JCXS, MBK Ref _09_0_001_03 Ref /0550_09_0_001_035

3 Indhold 1. Sammenfatning Projektet Virkninger på miljøet 2 2. Indledning og baggrund 6 3. Alternativer til projekt Transformerplatform Ilandføringskabel Projektbeskrivelse Projektets placering Tidsplan Beskrivelse af anlægget Anlægsfasen Driftsfasen Eksisterende forhold Indledning Bundtopografi og sediment Hydrografi Geomorfologi Kystmorfologi Vandkvalitet Marine bundtyper, bundfauna og vegetation Fisk Fugle Havpattedyr Landskabsforhold Råstoffer Marinarkæologi Rekreative forhold Beskyttede og fredede områder Skibstrafik Kommercielt fiskeri Øvrige forhold Vurdering af mulige miljøkonsekvenser Indledning Projekttekniske rammer Metode Kilder til påvirkninger Bundtopografi og sediment Hydrografi Geomorfologiske forhold Kystmorfologiske forhold 105 Ref /0550_09_0_001_035 I

4 6.9 Vandkvalitet Luftkvalitet Marine bundtyper og vegetation Bundfauna 6.13 Fisk Fugle Havpattedyr Landskabsforhold Råstoffer Marinarkæologi Rekreative forhold Beskyttede og fredede områder Skibstrafik Kommercielt fiskeri Øvrige forhold Afvikling Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Driftsfasen Referencer Tekniske baggrundsrapporter Referencer 153 Ref /0550_09_0_001_035 II

5 Ordliste Forkortelser AEWA AIS ASCOBANS C-POD DPM EfS ENFA GIS GPS IBA OSPAR PEX ROV SRO SWEDENGER UTM32N VMS VVM WGS84 African-Eurasian Waterbird Agreement Automatic Identification System Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic and North Seas Akustisk datalogger, der genkender marsvins navigationsog kommunikationslyde (klik-tog) Detection Positive Minutes (antal minutter med detekterede klik-tog pr. time) Efterretninger for Søfarende Ecological Niche Factor Analysis (en statistisk metode) Geographic Information System Global Positioning System International Bird Areas Oslo-Paris Konventionen Krydslinket polyethylen Remotely Operated Vehicle (undervandsrobot / ubemandet mini-ubåd) Styrings-, Regulerings- og Overvågningssystem Trilateral aftale mellem Sverige, Danmark og Tyskland Universal Transverse Mercator (UTM)-koordinatsystemet. Danmark er dækket af zone 32 og 33 Fishing Vessel Monitoring Systems Vurdering af Virkninger på Miljøet World Geodetic System (internationalt, geodætisk koordinatsystem) Organisationer og institutioner DHI DKCPC DMU FKO FN GEUS HELCOM ICES IMO SOK UNCLOS Dansk Hydraulisk Institut Danish Cable Protection Committee Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Forsvarskommandoen Forenede Nationer De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Helsinki Kommissionen International Council for the Exploration of the Sea International Maritime Organization Søværnets Operative Kommando United Nations Convention on the Law of the Seas Ref /0550_09_0_001_035 III

6 Enheder % procent hundrededele BT bruttoton rummål (for skibe) cd candela lysstyrke cm centimeter længde db decibel lydstyrke g gram masse gc/m 2 /år gram kulstof per kvadratmeter produktion af biomasse per år g/m 2 gram per kvadratmeter vægt Hz hertz frekvens km kilometer længde km 2 kvadratkilometer areal kv kilovolt elektrisk spænding l liter volumen m meter længde m 2 kvadratmeter areal m 3 kubikmeter volumen mg/l milligram/liter koncentration mm millimeter længde m/s m per sekund hastighed MW megawatt effekt Kemiske stoffer og forbindelser CO 2 kuldioxid NO kvælstofoxid NO X kvælstofoxider (fællesbetegnelse for NO og NO 2 ) NO 2 kvælstofdioxid NO 3 nitrat PO 4 fosfat SO 2 svovldioxid Ordforklaringer Aggregater Bathymetri Bentisk fauna En rumlig orientering af enkeltpartikler (ler, silt og sand) i større sammenhængende enheder. Dybdeforhold i fx en sø eller hav, oftest en geometrisk repræsentation af bundniveauer. Dyr/organismer, der lever ved havbunden. Ref /0550_09_0_001_035 IV

7 Bentivore fugle Bundfauna EFfuglebeskyttelsesdirektivet EF-habitatdirektivet EF-habitatområder Emission Epifaunasamfund Flokkulation Generalister Gravitationsfundament Habitat Holocæn Multibeam echosounder Natura 2000 Pelagisk Piscivore arter Radiokæder Fugle, der lever af bentisk fauna. Dyr/organismer, der lever/opholder sig i havbunden. Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle (fuglebeskyttelsesområder), der er truede, følsomme overfor ændringer af levesteder, sjældne eller på anden måde særligt opmærksomhedskrævende. Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU gennem udpegning af særlige bevaringsområder, de såkaldte habitatområder. Et EF-habitatområde er ét af tre internationale naturbeskyttelsesområder, der samlet betegnes Natura Natura 2000 omfatter: EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder samt Ramsar-områder. Udledning af forurenende stoffer. Fx den vægtmængde, der udsendes fra en skorsten, målt fx i kg pr. time. Dyrearter, der sidder fast på eksempelvis sten. Proces, hvormed fine partikler klumper sammen. Fugle, som kan klare sig i flere forskellige naturtyper. Et fundament fremstillet i beton, stål eller en kombination heraf, som sænkes ned på havbunden, hvorefter det fyldes med sand eller andet materiale for at øge vægten og dermed stabiliteten. Det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer. Geologisk betegnelse for det år lange tidsrum i kvartær, der strækker sig fra sidste istids afslutning til nutid. Akustisk undersøgelsesinstrument, der ved hjælp af ultralyd anvendes til kortlægning og undersøgelse af havbunden. Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne, der er udpeget på grundlag af EU s naturdirektiver, udgør tilsammen Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede områder i hele EU. Pelagisk flora og fauna er planter og dyr, der lever i åbent vand og ikke på havbunden eller i kystfarvande. Fugle, som lever af fisk. En kæde af kombinerede modtage- og sendestationer, som tilsammen overfører et bundt trafikkanaler mellem kædens ender. Radiokæderne benytter høje radiofrekvenser, som Ref /0550_09_0_001_035 V

8 Radiopejleanlæg Receptor Risikoacceptkriterier Rød og gul liste Side-scan sonar Snurrevod Stålfundament Substrattyper Toggegarn Trawlfiskeri Økotonen sendes og modtages i strålebundter ved hjælp af parabolantenner, der er placeret i tårne. Derved kan der være km mellem hvert radiokædetårn. Radionavigationssystem. Modtager, fx dyrearter, økosystem og område (kyst, havbund). Kriterier, der angiver den maksimalt tilladte hyppighed af hændelse, som kan forårsage en given skade på miljøet. Den danske Rødliste er fortegnelsen over de danske planteog dyrearter, hvor risikoen for at uddø er blevet vurderet efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN). Gullisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter i tilbagegang men dog stadig er så hyppige, at de ikke er optaget på Rødliste 1997 og arter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. Akustisk undersøgelsesinstrument, der ved hjælp af ultralyd anvendes til kortlægning og undersøgelse af havbunden. Et snurrevod består af et antal tov, der udlægges i en halvcirkel. Når tovene trækkes ind, samler tovene fiskene, som dermed går i voddet, når det nærmer sig skibet. Et fundament bestående af flere lange stålrør, 3-4 m i diameter, som placeres meter nede i havbunden. Rørene kan enten hamres ned i havbunden eller installeres i borede huller. Sedimentbundtyper. Fiskegarnstype, der bruges til fiskeri efter rødspætter og tunger. Et trawl er et stort vod, der slæbes gennem vandet af en trawler. Grænseområde mellem to naturområder. Ref /0550_09_0_001_035 VI

9 1. Sammenfatning I 2008 blev det på baggrund af en politisk aftale mellem regeringen og en række af folketingets partier besluttet, at der i farvandet mellem Anholt og Djursland skal opføres en havmøllepark med en samlet kapacitet på 400 MW. Havmølleparken skal være tilsluttet det danske elnet inden udgangen af Klima- og Energiministeriet pålagde i 2008 den danske transmissionssystemoperatør Energinet.dk at igangsætte aktiviteter med henblik på nettilslutning af havmølleparken. For at havmølleparken kan blive sluttet til det eksisterende elnet, vil der blive etableret en platform med en transformerstation umiddelbart vest for havmølleparken samt et enkelt 25 km ilandføringskabel, der vil gå fra transformerplatformen til ilandføringspunktet på Djursland. 1.1 Projektet Transformerplatform Transformerplatformen vil blive placeret ca. 25 km fra Djursland i et på forhånd udpeget område på 100 x 100 m. Platformen vil bestå af et fundament og en overbygning. Fundamentet vil enten blive udformet som en stålstruktur, der nedrammes i havbunden, eller et gravitationsfundament af beton, der placeres direkte på havbunden på et underlag af småsten. For at forhindre erosion omkring fundamentet vil der blive udlagt erosionsbeskyttelse i form af sten omkring fundamentet. Overbygningen vil indeholde et kabeldæk samt to dæk til teknisk udstyr og mandskabsmodul. Selve overbygningen vil måle omkring 60 x 60 m. Platformens underste del vil befinde sig ca. 10 m over havniveau, mens den øvre højde vil være på op til 26 m over havniveau. Den totale vægt af overbygningen vil være omkring ton. Transformerplatformen forventes installeret i 2. kvartal 2012 og vil kunne spændingssættes den 1. august Kontrol og overvågning af transformerplatformen og eksporten af el fra havmølleparken vil foregå fra Energinet.dk s centrale kontrolcenter i Fredericia. Gennem hele driftsfasen vil transformerplatformen blive serviceret og vedligeholdt fra en havn i nærheden, sandsynligvis fra enten Århus eller Grenaa havn Ilandføringskabel Et enkelt 220 kv ilandføringskabel vil blive lagt fra transformerplatformen mod vest til ilandføringspunket på stranden ved Saltbæk nord for Grenaa. Ref /0550_09_0_001_035 1/154

10 Kablet vil bestå af tre aluminiumsledere isoleret med PEX-isolering (plast) og beskyttet med søarmering af stål. Kablet vil blive nedgravet i havbunden for at beskytte det mod fiskeudstyr, slæbte ankre og lignende. Det forventes, at kablet vil blive nedgravet til en dybde på omkring 1 m afhængig af bundforhold og udstyr. Udgravning af kabelrende samt udlægning og nedbringning af ilandføringskablet vil vare ca. 1-2 måneder og forventes afsluttet inden spændingssætningen af transformerstationen senest 1. august Sikkerhedsforanstaltninger Under anlægsfasen vil der blive etableret en midlertidig sikkerhedszone med en radius på 500 m omkring arbejdsfartøjerne for at beskytte både fartøjer og besætninger samt tredjepart. Sikkerhedszonen vil blive afmærket i overensstemmelse med krav fra Farvandsvæsenet. Under driftsfasen vil der blive etableret en permanent sikkerhedszone omkring transformerplatformen. Sikkerhedszonen vil have en udstrækning på 500 m omkring platformen, målt fra ethvert punkt på dennes ydre kant. Transformerplatformen vil blive udstyret med en permanent afmærkning for skibstrafikken efter gældende bestemmelser. Der vil ligeledes blive etableret en 200 m bred sikkerhedszone langs med og på hver side af ilandføringskablet. Inden for beskyttelseszonen omkring kablet vil aktiviteter såsom ankring, klapning, sandsugning, stenfiskning samt enhver brug af redskaber o.a., der slæbes på bunden, være forbudt. Der kan evt. gives dispensation for forbud mod fiskeri i de permanente sikkerhedszoner. 1.2 Virkninger på miljøet Etableringen af ilandføringsprojektet vil give anledning til mulige påvirkninger af miljøet under både anlægsfasen og driftsfasen. En vurdering af omfanget af disse effekter er foretaget på baggrund af en beskrivelse af de eksisterende miljøforhold i området. Denne beskrivelse er baseret på geofysiske og geotekniske feltundersøgelser, dykkerundersøgelser af biologiske parametre samt overvågning af fugle og havpattedyr i området. Ud fra beskrivelsen af de eksisterende forhold og det generelle kendskab til projektaktiviteterne er der ved hjælp af en række forskellige værktøjer, herunder computermodellering, GIS og faglig viden, foretaget en vurdering af ilandføringsprojektets mulige virkninger på miljøet. Disse virkninger er vurderet i forhold til forskellige parametre, herunder geografisk udbredelse, intensitet og varighed Anlægsfasen I anlægsfasen vil der være et højt aktivitetsniveau i området for ilandføringsprojektet, og der vil generelt foregå flere aktiviteter, der kan give anledning til miljøpåvirkninger, end i driftsfasen. Til gengæld vil de fleste aktiviteter være af begrænset varighed. Ref /0550_09_0_001_035 2/154

11 Afhængig af hvilken type fundament der vælges til transformerplatformen, vil de primære kilder til påvirkninger være: Fysisk aktivitet i området med fartøjer Gravearbejder og udlægning af sten på havbunden Nedramning eller placering af fundament på havbunden Udlægning og nedgravning af kabler i havbunden De påvirkninger på miljøet, som disse aktiviteter kan medføre, er: Støj og vibrationer Forstyrrelse af havbunden og suspenderet sediment Midlertidig begrænsning i adgangen til anlægsområdet grundet sikkerhedszoner omkring anlægsaktiviteterne. En del af disse potentielle påvirkninger vil igen have en række følgevirkninger på vand- og luftkvaliteten i området, samt have betydning for plante- og dyreliv, erhvervsfiskeri, kulturarv og rekreative forhold Støj og vibrationer Hvis der vælges et stålfundament til transformerplatformen, vil det medføre støj som følge af nedramningen i havbunden. Ligeledes vil den generelle aktivitet i anlægsområdet med forskellige fartøjer give anledning til støj. Ramningen vil typisk starte forsigtigt og derefter tiltage i intensitet for derved at give fisk og havpattedyr en mulighed for at flygte fra området. Ligeledes forventes det, at der vil blive brugt akustiske skræmmeinstrumenter før ramningen påbegyndes. Støj og vibrationer kan påvirke både havpattedyr, fisk og fugle i området. Effekten af støj og vibrationer på sæler og marsvin som følge af eventuel ramning vil være af kort varighed, hvorfor den samlede påvirkning som følge af forstyrrelse ved ramning vurderes at være moderat. Den primære effekt af støj på fisk vurderes at være, at fiskene forlader området i de perioder, hvor anlægsaktiviteter og støj er mest intensiv. Det forventes dog, at fisk, som eventuelt har forladt anlægsområdet, hurtigt vil komme tilbage, når anlægsarbejdet er ophørt. Der forventes kun en mindre påvirkning på fisk som følge af støj i anlægsfasen. Derfor vurderes virkningen på det kommercielle fiskeri som følge af fiskenes undvigende adfærd også at være begrænset og kortvarig. For rastende fugle i området er det vurderet, at anlægsaktiviteterne kun vil have en lille effekt. Især skal fremhæves, at der ikke forventes direkte tab af habitat, bl.a. fordi det påvirkede område er meget lille. Ref /0550_09_0_001_035 3/154

12 Forstyrrelse af havbunden og suspenderet sediment I tilfælde af at transformerplatformen opstilles på et gravitationsfundament, vil det være nødvendigt med planering af havbunden under fundamentet. Gravearbejdet vil give anledning til suspension af sediment, som vil spredes i vandfasen og sedimentere. Ligeledes vil nedgravning af kablet medføre suspension af sediment. Da havbundens øverste lag primært består af sand med kun et lille indhold af finere partikler, vil det suspenderede materiale hurtigt sedimentere. Der forventes ikke nævneværdige effekter på plante- og dyreliv, hverken som følge af suspensionen i vandfasen eller som følge af sedimenteringen på havbunden. Det vurderes, at dyr og planter på havbunden vil blive påvirket meget lokalt ved selve fundamentet og kablet. Disse områder udgør tilsammen et meget lille areal og det umiddelbare tab af levesteder for dyr og planter vurderes derfor til at være begrænset og uden større betydning. De fysiske ændringer ved konstruktionen af transformerplatform og ilandføringskabel er vurderet at have en mindre effekt på fugle i område. Det skal dog fremhæves, at der ikke forventes direkte tab af habitat, da det påvirkede område er meget lille Midlertidig begrænsning i adgangen til anlægsområdet grundet sikkerhedszoner Begrænsningen i adgangen til anlægsområdet som følge af opretholdelsen af en midlertidig sikkerhedszone i anlægsfasen vil kunne få betydning for erhvervsfiskeriet i området, da kabeltracéet krydser vigtige områder for trawl- og snurrevodsfiskeri. Fiskeri inden for et område af 500 m fra hhv. transformerplatformen og ilandføringskablet vil således ikke være muligt i anlægsperioden. Bl.a. på baggrund af optegnelser over de samlede fiskefangster fra området samt tidshorisonten for anlægsfasen vurderes det imidlertid, at det samlede tab for erhvervsfiskeriet i området er af mindre betydning. Afspærringen og sikkerhedszonerne forventes kun at påvirke rekreative forhold som lystsejlads, lystfiskeri og jagt i mindre grad Driftsfasen I driftsfasen vil der være få aktiviteter i og omkring transformerplatformen og ilandføringskablet. De primære kilder, der kan give anledning til påvirkninger af miljøet, er: Fysisk tilstedeværelse af transformerplatformen Restriktioner i området og omlægning af sejlruter Til gengæld vil påvirkningerne være til stede under hele driftsfasen på ca. 25 år Fysisk tilstedeværelse af transformerplatformen Den visuelle oplevelse på Djurslands kyst vil blive ændret som følge af etableringen af transformerplatformen. Den visuelle påvirkning af havmølleparken inklusive transformerplatformen er i VVM-redegørelsen for Anholt Havmøllepark vurderet at være Ref /0550_09_0_001_035 4/154

13 stor. Der vurderes dog, at effekten fra transformerplatformen alene er meget begrænset i sammenligning. Strøm- og bølgeforhold i projektområdet er undersøgt med computermodeller. På denne baggrund er det vurderet, at transformerplatformens fundament ikke vil give anledning til påvirkninger. Udlægningen af sten til erosionsbeskyttelse omkring transformerplatformens fundament vil medføre en dannelse af et kunstigt rev. Dette vil medføre en mindre forøgelse i antal arter af såvel alger som fauna samt en forøgelse af biomassen. Reveffekten vil formentlig ligeledes medføre en mindre forøgelse af fisk i området. Der er ikke fundet marine ressourcer i området for transformerplatformen og ilandføringskablet i mængder, der er interessante fra et indvindingssynspunkt. Transformerplatformen forventes ikke at influere på radar- og radiosignaler, men det skal sikres, at platformen placeres mindst 200 m fra sigtelinjen for radiokædesystemet mellem Grenaa og Anholt, da der ellers er risiko for, at den vil kunne forstyrre signalet Restriktioner i området og omlægning af sejlruter Transformerplatformen vil blive placeret i den vestligste del af projektområdet for Anholt Havmøllepark og uden for de markante trawlspor i området. Transformerplatformen vil således ikke have nogen væsentlig negativ effekt på det kommercielle fiskeri. Ilandføringskablet vil krydse vigtige områder for trawl- og snurrevodsfiskeriet. Hvis der opretholdes et forbud mod brug af bundslæbende redskaber inden for sikkerhedszonen omkring kablet, vil konsekvenserne for fiskeriet med trawl og snurrevod være betydelige. Ref /0550_09_0_001_035 5/154

14 2. Indledning og baggrund I 2008 blev det på baggrund af en politisk aftale mellem regeringen og en række af folketingets partier besluttet, at der i farvandet mellem Anholt og Djursland skal opføres en havmøllepark med en samlet kapacitet på 400 MW. Havmølleparken skal være tilsluttet det danske eltransmissionsnet inden udgangen af Den overordnede placering af havmølleparken er udpeget af Energistyrelsen på baggrund af rapporten Fremtidens havmølleplaceringer 2025 udgivet i april 2007 /17/. For at havmølleparken kan blive sluttet til det eksisterende elnet, skal der etableres en transformerstation på en platform på havet ved selve havmølleparken for at sikre en spænding tilsvarende den på land. Ligeledes skal der etableres en kabelforbindelse ind til land. Disse to anlæg omtales herefter under ét som "ilandføringsprojektet". Klima- og Energiministeriet pålagde i 2009 den danske transmissionssystemoperatør Energinet.dk at igangsætte aktiviteter med henblik på at etablere ilandføringsfaciliteterne fra havmølleparken og iværksætte forundersøgelserne for havmølleparken. Etablering af kabelforbindelsen fra Anholt Havmøllepark er planlagt at være afsluttet senest 1. maj 2012 og spændingssætning af transformeren skal ske senest den 1. august En vurdering af de miljømæssige konsekvenser er nødvendig, hvis elproduktionsanlæg på havet antages at påvirke miljøet i væsentlig grad. Anholt Havmøllepark er et VVM-pligtigt anlæg (Vurdering af Virkninger på Miljøet). VVM-proceduren for havmølleparken behandles i separat VVM-redegørelse /18/ i henhold til Bekendtgørelse nr. 815 af 28. august 2000 om vurderinger af virkninger på miljøet af elproduktionsanlæg på havet. Ilandføringsanlægget er omfattet af lov om elforsyning 22 a. For at der kan opnås tilladelse til etablering af anlægget, så skal anlægsprojektet, jævnfør lov om elforsyning 22 b, vurderes med hensyn til dets eventuelle påvirkning af naturbeskyttelsesområder. Energinet.dk har derfor bedt Rambøll med underrådgivere om at udarbejde en miljøredegørelse for nettilslutningsprojektet, som beskriver anlægsprojektets miljøpåvirkninger. Nærværende miljøredegørelse omfatter transformerplatform og ilandføringskabel. Miljøredegørelsen omfatter kun de nettilslutningsfaciliteter, der etableres i havet og afgrænses således ved kystlinien ved ilandføringspunktet. Energinet.dk forestår herudover også udarbejdelse af miljøvurderinger vedrørende kabelføringen på land, hvilket vil blive beskrevet i en særskilt rapport. Miljøredegørelsen er skrevet på baggrund af en række tekniske baggrundsrapporter. Der refereres til baggrundsrapporterne i de enkelte afsnit i Miljøredegørelsen. Bag- Ref /0550_09_0_001_035 6/154

15 grundsrapporterne er tilgængelige for offentligheden og fuldstændige titler fremgår af referencelisten. Ref /0550_09_0_001_035 7/154

16 3. Alternativer til projekt Den konceptuelle tekniske udformning af nettilslutningsprojektet er bl.a. valgt ud fra en miljømæssig og økonomisk screening af flere alternativer. Som led i VVM-processen for Anholt Havmøllepark gennemførte Energinet.dk i starten af forløbet en screening af det udpegede bruttoområde for havmølleparken på ca. 570 km 2. Formålet var dels at klarlægge egnetheden for en havmøllepark og tranformerplatform og dels at kortlægge diverse arealinteresser inden for bruttoområdet. Screeningen er præsenteret i detaljer i /1/. På baggrund af screeningen reduceredes det udpegede bruttoområde fra de ca. 570 km 2 til at omfatte et areal på ca. 144 km 2 med en afgrænsning som vist i Figur 3-1. Det nye og mindre område blev valgt som det endelige projektområde for Anholt Havmøllepark. 3.1 Transformerplatform Energinet.dk har valgt at transformerplatformen skal placeres inden for et 100x100 m stort område i den vestlige del af projektområdet for Anholt Havmøllepark. Energinet.dk har valgt et 100x100 m stort område, selvom dette er væsentligt større end det areal fundamentet til transformerplatformen vil optage. Dette er gjort for at give fleksibilitet og gøre det muligt at flytte på den præcise placering, efter at de detaljerede forhold omkring bundforhold m.m. er klarlagt. Placeringen i den vestligste del af projektområdet er med til at reducere afstanden til land og dermed de økonomiske omkostninger for ilandføringskablet. Placeringen på grænsen til projektområdet og dermed på grænsen til den kommende møllepark er ligeledes valgt for at undgå at krydse kablerne i det interne ledningsnet i havmølleparken. Placeringen midt for på den nord-syd gående udstrækning af projektområdet er valgt med henblik på at reducere afstanden fra det interne ledningsnet mellem møllerne til transformerplatformen. Ref /0550_09_0_001_035 8/154

17 Figur 3-1 Bruttoområdet for den kommende havmøllepark mellem Djursland og Anholt samt afgrænsning af projektområde for havmølleparken. Arealet af bruttoområdet er ca. 570 km 2. Arealet af projektområdet er ca. 144 km 2. Det har været overvejet at udlægge et alternativt undersøgelsesområde. Det er dog vurderet, at den betydeligt større afstand til havn ved eksempelvis en mere nordlig eller østlig placering af mølleparken og transformerplatformen vil medføre en betydelig fordyrelse i forbindelse med såvel anlæg som drift på grund af den øgede transportafstand fra Grenaa Havn. Ligeledes vil en øget længde af kablet til land fra transformerstationen reducere effektiviteten på grund af et større energitab. Endelig indikerer de indledende vurderinger, at de største fugleforekomster er i det nordlige område. På den baggrund blev det vurderet, at der ikke var realistiske alternativer til en placering af undersøgelsesområdet for havmølleparken eller transformerplatformen. Ref /0550_09_0_001_035 9/154

18 Sammenfattende vurderes det, at den valgte placering af transformerstationen er optimeret på baggrund af hensyn til en række parametre for at minimere mulige virkninger på miljø, socio-økonomi og generel anvendelse af havområdet. 3.2 Ilandføringskabel Energinet.dk har foretaget en vurdering af 5 mulige ilandføringspunkter for kablet. Imidlertid kunne det ud fra den indledende screening af områderne konkluderes, at kun to ilandføringspunkter var egnede for ilandføring: Gjerrild Bugt og Grenaa Nord. På baggrund af beslutningen om placeringen af transformerplatformen og to mulige ilandføringspunkter, blev der i starten af projektet udarbejdet to alternative kabeltracéer for ilandføringskablet, se Figur 3-2. Der er i begge kabeltracéer gennemført geofysiske undersøgelser og efterfølgende naturtypekortlægning i foråret 2009 /5//6/. Der er desuden foretaget landskabsanalyser og -vurderinger for placering af en kabelstation på land ved henholdsvis Gjerrild Bugt og Grenaa Nord /19/. Figur 3-2 De to kabeltraceer: Gjerrild Bugt mod nord og Grenaa Nord mod syd. Gjerrild Bugt Tracéet til ilandføringskablet er omtrent 21 kilometer langt, og det vil være muligt at placere kabelstationen 1-2 km fra kysten. Ref /0550_09_0_001_035 10/154

19 Af den gennemførte landskabsanalyse kunne det konkluderes, at området ved Gjerrild Bugt er et område med særdeles attraktive landskabelige og rekreative forhold, og det vil kræve megen omtanke, at skulle indpasse en kabelstation i det åbne land. Fra den geofysiske undersøgelse og naturtypekortlægningen kunne det konkluderes, at den inderste del (nogle få hundrede meter fra kysten) af tracéet til Gjerrild Bugt er domineret af områder med sten (områder med en stendækning på %). I miljøkonsekvensvurderingen i afsnit 6 er det konkluderet, at effekter på flora/fauna i disse områder vil være reversible. Grenaa Nord Ilandføringspunktet Grenaa Nord ligger i Grenaas nordlige udkant, som består af industri- og erhvervsbyggeri. Havneområdet er under udbygning. I den gennemførte landskabsanalyse blev det konkluderet, at en kabelstation ved Grenaa Nord kan placeres i bymæssig kontekst og ikke i det åbne land. Det vil ikke være oplagt at nedgrave bygningen, da en 8,5 m høj bygning fint vil kunne indpasses blandt områdets øvrige høje bygninger. Selve tracéet er omtrent 24 km langt, altså omtrent 3 km længere end tracéet til Gjerrild Bugt. Ud fra et teknisk og økonomisk synspunkt betragtes denne forskel ikke som betydelig. Fra den geofysiske undersøgelse og naturtypekortlægningen kunne det konkluderes, at der på den inderste del (nærmest kysten) af tracéet er kalkformationer. Selvom etableringen af ilandføringskablet vil forårsage en irreversibel effekt på kalkformationerne, vil effekten på flora/fauna i disse områder være reversible. Norddjurs Kommune har ved brev af 19. februar 2009 foreslået en ilandføring umiddelbart nord for Grenaa ved Saltbækken, da denne placering giver god mulighed for placering af en kabelstation i området nord for Grenaa Havn. Energinet.dk har på baggrund af ovenstående besluttet at ilandføringspunktet Grenaa Nord ved en sammenstilling af miljømæssige, landskabelige, tekniske og økonomiske forhold er det foretrukne, og at der derfor skal arbejdes videre med denne løsning. Ref /0550_09_0_001_035 11/154

20 4. Projektbeskrivelse Afsnittet er baseret på /3/. 4.1 Projektets placering Anholt Havmøllepark vil som nævnt blive etableret i Kattegat i farvandet mellem Djursland og Anholt. Energinet.dk er ansvarlig for den del af projektet, der vedrører tilslutningen til transmissionsnettet på land. Ilandføringsprojektet omfatter en platform med en transformerstation, som vil blive etableret umiddelbart vest for havmølleparken samt et enkelt eller et dobbelt 25 km ilandføringskabel, der vil gå fra transformerplatformen til ilandføringspunktet på Djursland. Placeringen af transformerplatformen samt ilandføringskablet er vist i Figur 4-1. Placeringen af projektområdet for Anholt Havmøllepark er også angivet. Figur 4-1 Placeringen af transformerplatform og ilandføringskabel. Placeringen af Anholt Havmøllepark er angivet for reference. Ref /0550_09_0_001_035 12/154

21 Strømmen fra vindmøllerne vil via det interne ledningsnet i havmølleparken blive ledt til transformerplatformen i havmølleparkens vestlige del, hvorfra et ilandføringskabel vil sende strømmen til land. Strømmen, der bliver produceret af møllerne, er lavspænding (33 kv), der inden ilandføring transformeres til højspænding (220 kv) således, at den svarer til spændingen på ledningsnettet på land. Transformerplatformen placeres offshore for at begrænse ledningstabet og antallet af kabler til land. Transformerplatformen vil blive placeret inden for et område på 100x100 m. Området er afgrænset af koordinaterne i Tabel 4-1. Tabel 4-1 Afgrænsende koordinater for placeringen af transformerplatformen. Hjørne Projektion UTM32N Referencesystem Euref89 (WGS84) Geografiske koordinater Referencesystem Euref89 (WGS84) Easting (m) Northing (m) Breddegrad (grader decimalminutter) Længdegrad (grader decimalminutter) Ilandføring af kablet er planlagt nord for Grenaa. Koordinaterne for ilandføringspunktet er angivet i Tabel 4-2. Tabel 4-2 Koordinater for ilandføring af kabel. Hjørne Grenaa Nord Projektion UTM32N Referencesystem Euref89 (WGS84) Easting (m) Northing (m) Geografiske koordinater Referencesystem Euref89 (WGS84) Breddegrad (grader decimalminutter) Længdegrad (grader decimalminutter) Tidsplan Anholt Havmøllepark skal nettilsluttes senest 31. december 2012 /19/ og forventes at være fuldt idriftsat inden udgangen af Anholt Havmøllepark har en forventet levetid på 25 år. Da det tekniske design endnu ikke er udarbejdet, ligger tidsplanen for projektet heller ikke fast. Der er dog udarbejdet en realistisk tidsplan for implementering af projektet baseret på viden fra Energistyrelsens udbudsbetingelser /19/ samt erfaringer fra andre havmølleprojekter. Den foreløbige tidsplan for projektet er vist i Figur 4-2. Projektets indledende faser med feltundersøgelser, VVM-rapportering, offentlige høringer, koncession og detaljeret design forventes at foregå frem til starten af 2011, hvor den endelige tilladelse til at påbegynde anlægsarbejdet også forventes. Ref /0550_09_0_001_035 13/154

22 Selve konstruktionsarbejdet vil starte omkring 2. kvartal 2011 med installation af fundamenter, kabler, transformerplatform og til sidst vindmøllerne. Idriftsættelse af alle vindmøllerne i Anholt Havmøllepark forventes at ske inden udgangen af Forundersøgelser til VVM Stjernehøring af VVM-redegørelse VVM-redegørelse i offentlig høring Tildeling af concession Projektering og kontrahering Tilladelse til opstart af anlægsarbejde Opstart af offshore anlægsarbejde Udgravning af kabelrender Installation af fundamenter Udlægning af kabler Installation af transformerplatform Optræk af kabler i transformerstation Spændingssætning af transformerstation Installation af vindmøller Nettilslutning af vindmøller Figur 4-2 Foreløbig tidsplan for Anholt Havmøllepark og ilandføringsprojektet. Anlægsarbejdet indledes med, at projektområdet afmærkes som sikkerhedszone, se afsnit 4.4.3, og dette forventes at ske i 2. kvartal Afmærkningen vil bestå i hele anlægsperioden. Udgravning af kabelrender forventes at være den første del af anlægsarbejdet med en varighed på omkring 15 måneder. Efter de første 6 måneder med udgravning af kabelrender forventes installation af kabler med udlægning og nedbringning af såvel ilandføringskablet såvel som det interne ledningsnet at starte op. Dette arbejde vil forsætte til udgangen af Transformerplatformen installeres i 2. kvartal 2012, og der vil være mulighed for optræk af kabler fra møllerne fra 1. maj Transformerplatformen vil kunne spændingssættes den 1. august Opstilling af møllerne forventes at starte umiddelbart efter spændingssætning af transformerplatformen. Møllerne idriftsættes løbende, og første møller skal i henhold til Udbudsbetingelserne være nettilsluttet senest 31. december 2012 /19/. Det forventes at alle møller er installeret og sat i drift inden udgangen af Ref /0550_09_0_001_035 14/154

23 4.3 Beskrivelse af anlægget Det detaljerede design af transformerplatform og ilandføringskabel er endnu ikke fastlagt. I forhold til udarbejdelsen af denne miljøredegørelse er der fastlagt nogle tekniske rammer for ilandføringsprojektet baseret på minimum- og maksimumstørrelser, typiske komponenter samt tilhørende installationsmetoder Transformerplatform Transformerplatformen vil blive placeret ca. 25 km fra Djursland på en vanddybde på mellem 12 og 14 m. Platformen vil måle omkring 60 x 60 m og vil have en højde på op til 26 m over havniveau. Fundamentet vil enten blive udformet som en stålstruktur eller et gravitationsfundament af beton. Fundament Stålstrukturen er en simpel konstruktion, der består af en stålramme med fire ben, der hver har en diameter på 1 til 2 m, der rammes ned i havbunden. Nedramningsdybden varierer afhængig af havbundsforhold og vanddybde samt platformens størrelse. Nedramningsprocessen er forholdsvis hurtig, og det er som oftest ikke nødvendigt at præparere havbunden inden installation. Nedramningen kræver dog en del tungt udstyr, og processen kan vanskeliggøres af dybereliggende lag af groft grus og sten. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at bore for. Transformerplatformens overbygning fastgøres til toppen af stålstrukturen med injektionsmørtel. En typisk stålstruktur er vist i Figur 4-3. Figur 4-3 Stålstruktur til transformerplatform, Horns Rev 2 (foto: Energinet.dk). Ref /0550_09_0_001_035 15/154

24 Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af tyngdekraften. Fundamentets masse (egenvægt samt ekstra ballast) gør det i stand til at fastholde sin position på havbunden og modstå ydre påvirkninger. Gravitationsfundamentet vil bestå af en cirkulær sænkekasse af beton med skaftet til platformen placeret i centrum. Fundamentet vil have en diameter på ca. 15 m ved bunden, mens skaftets diameter vil være ca. 5 m. Fundamentet vil blive bygget på land eller i tørdok af armeret beton og sejlet ud til dets endelige placering. Inden gravitationsfundamentet placeres på havbunden fjernes det øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre et stabilt fundament. Gravitationsfundamentet placeres på havbunden og fyldes efterfølgende med ballastmateriale, typisk marint sand. Et stålskørt, der trænger ned i havbunden, installeres ofte omkring fundamentet for at reducere evt. afretningsarbejder af havbunden og efterfølgende efterfyldning med sten under fundamentfladen. Et typisk gravitationsfundament er vist i Figur 4-4. Figur 4-4 Gravitationsfundament, Rødsand 2 (foto: Energinet.dk). Ref /0550_09_0_001_035 16/154

25 Overbygning På platformen vil alt udstyr blive placeret i en dertil indrettet bygning, og et helidæk med landingsplads for helikopter vil blive placeret på toppen af bygningen. Bygningen vil indeholde et kabeldæk samt to dæk til teknisk udstyr og mandskabsmodul. Selve overbygningen vil måle omkring 60 x 60 x 20 m. Det nederste dæk vil være ca. 10 m over havniveau. Den totale vægt af overbygningen vil være omkring ton. Transport til og fra platformen vil foregå med enten skib eller helikopter. Der vil ikke blive etableret nogen form for fast beboelse på eller omkring platformen, som det ellers kendes fra andre havmølleparker i Danmark. Mandskabsmodulet vil dog omfatte faciliteter for nødbeboelse. Udover koblingsanlæg og transformere vil udstyret på platformen omfatte: kontrol- og SRO-faciliteter til lokal- og fjernovervågning af møllerne og transformerstationen førstehjælpsudstyr kommunikationsudstyr opbevaring af reservedele værksted til mindre reparationer nødgenerator med tilhørende dieseltank batterier til backup af styresystemet På transformerplatformen vil kablerne i det interne ledningsnet være tilsluttet et 33 kv koblingsanlæg. Strømspændingen vil blive omformet fra 33 kv til 220 kv ved hjælp af to eller tre transformere som vil forbinde koblingsanlægget med ilandføringskablet. Det tekniske udstyr vil omfatte: et 33 kv koblingsanlæg, som er samlingspunkt for 33 kv kablerne fra det interne ledningsnet mellem havmøllerne. Koblingsanlægget er designet så en fremtidig tilslutning med et 33 kv kabel til Anholt er mulig 220/33/33 kv transformere, der er tilsluttet koblingsanlæggets samleskinne et 220 kv GIS (gasisoleret) koblingsanlæg, som forbinder transformerne med kablet til land to 33/0,4 kv transformere til platformens egen strømforsyning Transformeren vil være kølet med olie. For at undgå spild til havet vil et eventuelt oliespild fra transformatorerne blive opsamlet i et drænsystem og ledt igennem en olieseparator og videre til en oliebeholder. Spildolien vil blive transporteret til land for bortskaffelse eller genanvendelse. I tilfælde af større uheld eller spild vil der være mulighed for at opsamle hele oliemængden fra kølersystemet. Ref /0550_09_0_001_035 17/154

26 Alle olieprodukter og kemikalier som bruges på transformerplatformen skal være godkendt til marint brug. Inden idriftsættelse af transformerplatformen skal opstilles lister med alle kemikalier og væsker, som påtænkes brugt. Sådanne lister skal anføre fysiske, kemiske og økotoksikologiske egenskaber samt mængder, der skal bruges. Spild undgås ved, at der opstilles procedurer for håndtering, samt at alle kemikalier er forsvarligt oplagret. Erosionsbeskyttelse På steder med blød havbund vil der være risiko for, at havbunden omkring fundamentet eroderes væk af havstrømmene og danner et hul. For at forhindre dette vil der typisk blive etableret erosionsbeskyttelse i form af sten, der lægges omkring fundamentet. En anden mulighed er at anvende måtter af kunstigt søgræs (polypropylen). Måtterne anbringes i rækker med en standardhøjde på 1,25 m. Udformningen af erosionsbeskyttelse med sten afhænger af fundamenttype. For stålstrukturen vil stenene blive anbragt omkring hvert ben i en radius på 10 til 15 m fra benet og i en højde på mellem 1 og 1,5 m. Den totale diameter af stenlaget vil typisk være 5 gange diameteren af benet. Stenene vil blive anbragt på et filterlag af småsten og/eller sand, der strækker sig op til 2,5 m længere ud fra benet end stenlaget og med en typisk højde på 0,8 m. Stenene vil have en størrelse (diameter), der varierer mellem 30 og 50 cm. Placering af erosionsbeskyttelse omkring et stålfundament er vist i Figur 4-5. Figur 4-5 Eksempel på erosionsbeskyttelse omkring et ben på et stålfundament (tegning: Rambøll). Som nævnt vil der blive placeret sten under et eventuelt gravitationsfundament for at sikre et stabilt fundament. Derudover kan der lægges erosionsbeskyttelse i en ring omkring fundamentet. Diameteren af erosionsbeskyttelsen vil være ca. 25 m. Placering af erosionsbeskyttelse omkring et gravitationsfundament er vist i Figur 4-6. Ref /0550_09_0_001_035 18/154

27 Figur 4-6 Eksempel på erosionsbeskyttelse omkring et gravitationsfundament (tegning: Rambøll). Omfanget af erosionsbeskyttelsen vil blive nærmere bestemt under udarbejdelsen af det detaljerede design Ilandføringskabel Et enkelt 220 kv ilandføringskabel vil blive lagt fra transformerplatformen mod vest til ilandføringspunket på stranden ved Saltbæk nord for Grenaa. Kablet vil være beregnet til trefaset vekselstrøm og vil bestå af tre aluminiumsledere. Hver aluminiumsleder vil være isoleret med en trelags isolering bestående af PEX-isolering (plast), en blykappe samt en PE-kappe (plast). Desuden vil kablet indeholde et optisk fiberkabel til overførsel af telemetri-data. Imellem kablerne vil der være et syntetisk fyldmateriale, og hele kablet vil være omgivet af et lag søarmering bestående af kraftig ståltråd. Yderst vil kablet være forsynet med et lag polypropylengarn forseglet med asfalt. Kablets opbygning er illustreret i Figur 4-7. Leder af trukne aluminiumstråde Figur 4-7 Opbygning af ilandføringskabel. Ref /0550_09_0_001_035 19/154

28 Kablets udvendige diameter vil være ca. 20 cm og vægten vil være mellem 70 og 90 kg pr. m. Den gennemsnitlige vægt af hele kablet vil således være omkring tons for et enkelt kabel og tons for et dobbeltkabel. Kablet vil blive nedgravet i havbunden for at beskytte det mod fiskeudstyr, slæbte ankre og lignende. Det forventes at kablet vil blive nedgravet til en dybde på omkring 1 m afhængig af bundforhold og udstyr. 4.4 Anlægsfasen Anlæg af henholdsvis transformerplatform og ilandføringskabel forventes at vare ca. 1 til 2 måneder hver, afhængig af graden af nedgravning af ilandføringskablet, dvs. om kablet lægges i en forgravet rende eller om det blot lægges direkte på havbunden og derefter nedgraves. Rækkefølgen af installationsarbejderne er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at fundamentet til transformerplatformen vil blive installeret på samme tid som installationen af fundamenterne til havmøllerne. Ilandføringskablet kan enten blive lagt før eller efter installation af fundamentet, men tilslutning kan først ske, når transformerstationen er på plads Transformerplatform Komponenterne til transformerplatformen vil blive opbevaret på en havn i nærheden og transporteret til projektområdet på en pram eller på selve installationsfartøjet. Alternativt vil komponenterne blive transporteret direkte fra leverandøren til anlægsområdet. Fundament Det forventes ikke, at forberedelse af havbunden i form af afgravning af sediment eller udlægning af sten vil være nødvendig for et stålfundament. Dog kan det blive nødvendigt at fjerne forhindringer såsom større sten. Installation af pælene vil foregå fra enten et jack-up fartøj eller et flydende fartøj udstyret med 1-2 kraner samt ramningsudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr, kan blive anvendt, hvis nedramning viser sig vanskelig. Derudover vil det være nødvendigt med flere hjælpefartøjer, bl.a. ekstra jack-up fartøj, støttefartøj, slæbebåd, sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel. Stålfundamentet nedrammes i havbunden til den påkrævede dybde og hammeren fjernes. Når strukturen er anbragt installeres overgangsstykkerne med mørtel. Installation af en stålstruktur ved hjælp af et jack-up fartøj er vist i Figur 4-8. Ref /0550_09_0_001_035 20/154

29 Figur 4-8 Installation af stålstruktur med jack-up fartøj, Horns Rev 2 (foto: Energinet.dk). Injektionsmørtelen vil enten blive blandet i store tanke ombord på jack-up fartøjet eller på land og derefter transporteret til installationsstedet. Mørtelen vil typisk blive pumpet gennem præinstallerede rør i stålbenene for at sikre, at mørtelen bliver introduceret direkte mellem benene og overgangsstykket. En silikoneforsegling sørger for, at mørtelen fastholdes mellem monopælen og overgangsstykket, og at det ikke spildes til havmiljøet, se Figur 4-9. Risiko for spild vil kun være i tilfælde af, at en forsegling brister eller løsrives under påfyldning af mørtelen, hvilket kun sker yderst sjældent. Figur 4-9 Illustration af overgangsstykke monteret på en monopæl. På forstørrelsen ses hvordan silikoneforseglingen under injektionsrørets indløb forhindrer mørtelen i at løbe ud. Ref /0550_09_0_001_035 21/154

30 Nedramning af hvert ben forventes at kunne gøres på 1 til 2 timer, og det forventes, at der kan nedrammes op til 2 ben på et døgn. Undervandsstøj under nedramningsprocessen vil bl.a. afhænge af bendiameteren. Nedramningstøjen fra nedramning af monopæle er tidligere blevet målt og vurderet i forbindelse med etablering af havmølleparker i Danmark, Sverige og England /21/, /22/. Baseret på disse målinger anslås det typiske støjniveau til under 200 db re 1m 1, da stålfundamentets ben vil være mindre end en typisk monopæl. I tilfælde af at der vælges et gravitationsfundament skal havbunden forberedes inden installation af selve fundamentet. Den anvendte metode vil variere afhængig af havbundsforholdene, men vil typisk omfatte fjernelse af det øverste lag havbund ned til de faste aflejringer. Mængden af det afgravede materiale vil være op til m 3 fordelt over et areal på ca m 2. Det afgravede materiale vil blive erstattet med grus eller sten for at etablere et stabilt fundament for gravitationsfundamentet. Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine ombord på en pram. En afgravning med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring 3 dage. Det vil tage yderligere ca. 3 dage at genfylde med sten. Det forventes, at der under gravearbejdet vil ske et spild af sediment til vandsøjlen. Det anslås, at dette spild vil udgøre ca. 5 % af det afgravede materiale. Spildet vil være fordelt over de dage gravearbejdet pågår. Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravningen forventes at producere mellem 5 og 10 pramlastninger. Det vil blive undersøgt om det afgravede materiale kan anvendes som ballastmateriale eller som byggemateriale for andre anlægsarbejder, fx havnebyggeri. Hvis udnyttelse af det afgravede materiale ikke er muligt vil det blive deponeret til havs på en af myndighederne anvist klapningsplads. Fundamentet vil enten blive transporteret til projektområdet på pramme eller blive slæbt ved hjælp af flydere. Ved ankomst til installationsstedet vil fundamentet ved hjælp af et jack-up fartøj blive sænket ned på det præinstallerede stenfundament og efterfølgende fyldt med ballast. Selve installationen vil typisk tage 2 dage. Installation af et gravitationsfundament ved hjælp af et jack-up fartøj er vist i Figur re 1m er et udtryk for referenceforholdene for målingen af støj. For støj under vand refereres trykket som 1Pa, mens det i luft refereres som 20Pa (svarende til Hz, som svarer nogenlunde til grænsen af hvad det menneskelige øre kan høre). Desuden er nævnt afstanden til støjkilden (1 meter) Ref /0550_09_0_001_035 22/154

31 Figur 4-10 Installation af gravitationsfundament med jack-up fartøj, Rødsand 2 (foto: Energinet.dk). Der vil ikke forekomme nævneværdig støj fra installation af gravitationsfundamenterne. Overbygning Overbygningen inklusive de tekniske installationer vil blive samlet på en havn i nærheden eller hos producenten og transporteret til området på en flydekran. Derefter vil den blive løftet på plads på fundamentet. Selv monteringen vil kunne klares i løbet af få timer. Installation af en overbygning er vist i Figur Figur 4-11 Installation af overbygning, Horns Rev 2 (foto: Energinet.dk). Ref /0550_09_0_001_035 23/154

32 Erosionsbeskyttelse Sten til udlægning som erosionsbeskyttelse omkring fundamentet vil blive placeret ved hjælp af et specielt stenudlægningsfartøj. Stenene vil blive forarbejdet til en passende størrelse på land og lastet direkte på stenudlægningsfartøjet. På lokaliteten vil stenene blive placeret på havbunden ved brug af en gravemaskine eller et teleskopisk faldrør. Måtterne af kunstigt søgræs installeres af dykkere, og der er således ikke behov for specielt udstyr Ilandføringskabel Udlægning af ilandføringskablet forventes foretaget af et specielt kabellægningsfartøj. Kablerne opbevares enten på ruller eller på en karrusel ombord på skibet. Et typisk kabellægningsfartøj er vist i Figur Figur 4-12 Eksempel på kabellægningsfartøj (foto: SeaRoc). Kabellægningen vil typisk starte så tæt på land som muligt (kabellægningsfartøjet vil typisk kræve en minimumsdybde på 6 til 8 m). Kablet trækkes i land ved hjælp af flydere og forankres. Herefter fortsætter kabellægningen mod transformerplatformen. Under kabellægningen vil skibet bevæge sig langs den forudbestemte rute ved hjælp af dynamisk positionering. Ved transformerplatformen vil kablet blive trukket op igennem et præinstalleret J-rør og monteret i koblingsanlægget. Under eller efter lægning vil kablet blive nedgravet i havbunden for at beskytte det mod skader fra ankre, fiskeudstyr mv. Dette vil sandsynligvis blive gjort ved hjælp af en af følgende to teknikker: en plov, der lægger kablet samtidig med, at den laver en plovfure under kablet, som det derefter vil synke ned i Ref /0550_09_0_001_035 24/154