Natura 2000 konsekvensvurdering af vindmøller ved Kalvebod Syd

Transkript

1 BilagKB_120131_pkt13_07 Københavns Energi Natura 2000 konsekvensvurdering af vindmøller ved Kalvebod Syd Teknisk rapport Februar 2011

2 BilagKB_120131_pkt13_07 Københavns Energi Natura 2000 konsekvensvurdering af vindmøller ved Kalvebod Syd Teknisk rapport Februar 2011 Dokument nr P Revision nr 20 Udgivelsesdato 2 februar 2011 Udarbejdet JFRA, SBJ Kontrolleret SBJ, UVA Godkendt UVA

3 BilagKB_120131_pkt13_07 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Formål 3 3 Sammenfatning og konklusion 4 4 Lovgrundlag og betydning for forvaltning 7 41 Generelt 7 42 EF-fuglebeskyttelsesdirektivet 7 43 EF-habitatdirektivet 8 44 Indhold af en konsekvensvurdering - hvad skal vurderes? 9 5 Metode og datagrundlag 11 6 Eksisterende forhold Fuglebeskyttelsesområde F Vestmager og havet syd for Habitatområde H Forekomst af bilag IV-arter 16 7 Konsekvensvurdering Påvirkning af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Påvirkning af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Bilag IV arter Andre forstyrrelser Økologisk integritet 25 8 Afværgeforanstaltninger 26 9 Referencer 27 P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

4 BilagKB_120131_pkt13_ Indledning Københavns Borgerrepræsentation vedtog en klimaplan den 27 august 2009 og besluttede den 17 september 2009 at sætte en planlægning i gang for opstilling af vindmøller i København Før der kan opstilles møller, skal der foruden kommuneplantillæg gennemføres en VVM-proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) I første omgang udpegedes 4 områder, hvor det var relevant at gå videre med udvikling af et egentligt projekt Et af disse er ved Kalvebod Syd Projektområdet er en smal strimmel land mellem Amagermotorvejen og vandområdet Kalveboderne Det meste af området anvendes i dag af Kalvebod Miljøcenter til jorddeponi Både Kalveboderne og Vestamager lige på den anden side af Amagermotorvejen indgår i Natura 2000 området "Vestamager og havet syd for", der er udpeget både som Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde Da møllerne planlægges placeret meget tæt på Natura 2000 området, kan påvirkning af området og dets udpegningsgrundlag ikke på forhånd afvises Derfor der skal laves en Natura 2000 konsekvensvurdering som en del af VVM processen Dette dokument udgør denne konsekvensvurdering Til dette dokument hører et baggrundsnotat, Forekomsten af rastende andefugle ved Vestamager, der er udarbejdet med henblik på at kunne beskrive og vurdere andefuglenes forekomst i projektområdet i vinterhalvåret i flere detaljer, end hvad ville være hensigtsmæssigt i denne konsekvensvurdering Konklusioner fra baggrundsnotatet er gengivet her og indgår således i Natura konsekvensvurderingen P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

5 BilagKB_120131_pkt13_ Formål Formålet med konsekvensvurderingen er at vurdere, om opstilling af 4 vindmøller i projektområdet vil forringe eller forstyrre de udpegede naturtyper og arter for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet væsentligt, og - i givet fald - om denne påvirkning kan undgås eller mindskes Påvirkningerne omfatter aktiviteterne i forbindelse med opstilling, drift og skrotning af møllerne Det er ligeledes undersøgt, om projektet påvirker arter, der optræder på habitatdirektivets bilag IV På den baggrund er det vurderet, om projektet vil skade det internationale beskyttelsesområdes integritet og mulighederne for fremtidig forvaltning indenfor Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivets rammer Vurderingen er baseret på Europa Kommissionens vejledning i forvaltning af Natura 2000-områder (Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF) fra april 2000 og Skov- og Naturstyrelsen bekendtgørelse med tilhørende vejledning om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, BEK nr 408 af 01/05/2007 P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

6 BilagKB_120131_pkt13_ Sammenfatning og konklusion Området er både udpeget som Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde På udpegningsgrundlaget for habitatområdet optræder en række naturtyper (ingen arter) Det vurderes, at opstilling af møller projektområdet ingen effekt vil have på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet, da ingen af naturtyperne bliver berørt Med hensyn til strengt beskyttede arter opført på Habitatdirektivets bilag IV vurderes det, at der kun vil forekomme få, lejlighedsvise drab på flagermus i ikke-væsentligt omfang, da området ikke er særligt egnet for flagermus Ingen andre bilag IV-arter findes i dag indenfor området På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet findes dels en række ynglefugle (rørhøg, plettet rørvagtel, klyde, almindelig ryle, havterne, dværgterne og mosehornugle), dels et antal arter udpeget som regelmæssigt tilbagevendende trækfugle (lille skallesluger, skarv, knopsvane, troldand og stor skallesluger) Det vurderes, at der ikke vil ske påvirkning af ynglefuglene, da ingen af dem yngler eller benytter arealer nær projektområdet i væsentligt omfang Skarv forekommer ikke talrigt i området, idet dens vigtigste rastepladser findes i den sydlige del af fuglebeskyttelsesområdet Det vurderes derfor, at den ikke vil blive påvirket af vindmøller ved Kalveboderne Knopsvanen kan optræde som rastende i området ved Kalveboderne i betydelige antal Arten er afhænging af meget lavvandede områder, da den overvejende fouragerer på undevandsvegetation Knopsvanen kan derfor ikke søge føde i Kalvebodløbet, når den øvrige del af Kalvboderne i særligt kolde vintre er tilfrosne Arten fortrænges fra Kalvebodområdet af pga fødeknapheden når de lavvandede områder er isdækkede, uanset om der opstilles møller eller ej Dens lokale bevaringsstatus vil derfor ikke blive påvirket af vindmøllerne Særligt for tre arter, lille skallesluger, troldand og stor skallesluger, kan Kalvebodløbet have en særlig betydning i vintre med isdække Der er derfor gennemført en nøjere analyse af tab af levesteder, risiko for kollision og barriereeffekter for disse tre arter Vedr risikoen for af tab eller forringelse af levesteder kan det sammenfattes, at: P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

7 BilagKB_120131_pkt13_07 5 Vindmøllerne vil medføre at dele af Kalvebodløbet, der ligger ud for møllerne, vil blive berørt af en påvirkningszone for andefugle Denne zone vurderes at være 200 m omkring hver mølle Der er her tale om påvirkning af et vandområde på i alt ca 40 ha ud af løbets samlede størrelse på ca 150 ha - eller ca 25% af Kalvebodløbets samlede areal I almindelige vintre uden isdække vil der ikke være påvirkning fra møllerne af de tre arter af andefugle Den påvirkning, der er fra vindmøllerne, rækker kun marginalt ind i det optimale rasteområde i Kalveboderne vest for Kalvebodløbet I kolde vintre med tiltagende isdække, hvor Kalvebodløbet fra Amagermotorvejen til Sjællandsbroen endnu er isfrit (i modsætning til Kalveboderne, søer samt lavvandede bugter og vige indenfor fuglebeskyttelsesområdet) har troldænder muligheden for at søge ud i Kalvebodløbet, hvoraf en del vil være omfattet af påvirkningszonen fra vindmøllerne Kalvebodløbet er pga strøm som udgangspunkt et suboptimalt rasteområde for troldænderne Derfor vil der ske en hurtig spredning af bestanden til andre isfri områder i fuglebeskyttelsesområdet (Kongelundsstranden eller syd for Kalvebodbroen) eller længere væk Denne spredning vil sandsynligvis blive fremskyndet pga møllerne I sådanne perioder er fuglene dog generelt under spredning fra de mere optimale lokaliteter i fuglebeskyttelsesområdet Disse perioder er af kortere varighed (ofte nogle få dage) og optræder relativt sjældent (vintre med udbredt isdække forekommer typisk 15 gange pr 100 år) Skalleslugerne kan, især på grund af deres begrænsede antal i forhold til troldand, finde alternative fødesøgningsområder, selv inden for Kalvebodområdet feks ved Sjællandsbroen Skallesluger-arterne vil meget sjældent findes nær projektområdet Vedr risikoen for kollisioner og barriereeffekt kan det sammenfattes, at: Troldanden er den eneste af de tre arter, der har en reel risiko for at kollidere med møllerne, da den 1) kan optræde meget talrigt i området, og 2) foretager daglige træk mellem dagsrastepladsen og de natlige fødesøgningstogter De to arter af skalleslugere er 1) ikke særligt talrige i Kalvebodområdet, og 2) foretager ikke regelmæssige dagstræk mellem Kalveboderne og andre områder De foreliggende oplysninger tyder på, at troldænderne er i stand til at tilpasse sig og habituere til placeringen af vindmøllerne og dermed opbygge en gradvis tilvænning til deres forekomst, således at fortrængning og risiko for kollisioner mindskes gennem vinterhalvåret På trods af troldandens daglige flytninger mellem dagsrastepladsen og de natlige fødesøgningsområder, vurderes det derfor, at de fire vindmøller ikke vil udgøre en barriere af betydning for de tre andefuglearter For de tre andefuglearter er det denne redegørelses konklusion, at: P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

8 BilagKB_120131_pkt13_07 6 Bevaringsstatus for de to arter af skalleslugere vil ikke blive påvirket af vindmøller langs Kalvebodløbet Det kan næppe helt afvises, at troldandens forekomst i området under særlige vinterforhold kan blive påvirket af en opstilling af vindmøller langs Kalvebodløbet Det vurderes dog ikke som sandsynligt, at denne påvirkning vil ændre eller true troldandens bevaringsstatus i fuglebeskyttelsesområdet Det vurderes på baggrund af ovenstående, at vindmølleprojektet ikke vil medføre forringelser af levesteder og indvirkning på bestande af fuglearterne på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag Der vil heller ikke ske påvirkning af de naturtyper som er udpegningsgrundlag for habitatområdet Det må derfor konkluderes, at områdets integritet ikke bliver skadet P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

9 BilagKB_120131_pkt13_ Lovgrundlag og betydning for forvaltning 41 Generelt Inden for EU er værdifulde naturområder, vilde dyr og planter omfattet af en lovmæssig beskyttelse via to direktiver Direktiverne går under samlebetegnelsen Natura 2000-direktiverne og består i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EFhabitatdirektivet I henhold til direktiverne er der udpeget en række såkaldte Natura 2000-områder i alle medlemslandene Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU Alle EU's medlemslande har tiltrådt direktiverne og har implementeret dem i den nationale lovgivning I Danmark er direktiverne indarbejdet i lovgivningen via en bekendtgørelse fra 1998 Den er siden erstattet flere gange, senest af "Bekendtgørelse nr 408 af 1 maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" Hvad betyder direktiverne? Direktiverne har betydning for forvaltningen af Natura 2000-områderne og de strengt beskyttede arter (opført på direktivets bilag IV) i det enkelte medlemsland Desuden har direktiverne afgørende betydning, når der planlægges og etableres nye tekniske anlæg og virksomheder eller sker ændringer på eksisterende anlæg og virksomheder, som vurderes at kunne påvirke områderne eller de såkaldte bilag IV-arter Ifølge direktiverne skal der laves konsekvensvurdering af planer og projekter, som vil være placeret inden for de beskyttede områder Desuden skal man også vurdere planer og projekter, der geografisk er placeret uden for de beskyttede arealer, som formodes at kunne påvirke ind i de beskyttede områder og påvirke udpegningsgrundlaget (se boks) 42 EF-fuglebeskyttelsesdirektivet EF-fuglebeskyttelsesdirektivet blev vedtaget i 1979 som Rådets direktiv 79/409/EØF af 2 april 1979 om beskyttelse af vilde fugle Ifølge direktivet er der udpeget 113 EF-fuglebeskyttelsesområder i Danmark EF-fuglebeskyttelsesområder er områder, som beskytter ynglefugle, der er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder Desuden er fuglebeskyttelsesområder også områder, hvor fugle, som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre, skal beskyttes P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

10 BilagKB_120131_pkt13_07 8 Faktaboks: Hvad er et udpegningsgrundlag, og hvad betyder "gunstig bevaringsstatus"? Hvert EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde er udpeget på baggrund af et udpegningsgrundlag Dette kan bestå i forskellige naturtyper, vilde dyr og planter, der alle anses for at være bevaringsværdige, karakteristiske for bestemte områder i Europa og dertil truede, sårbare og/eller sjældne Gunstig bevaringsstatus er et af de helt centrale begreber i forvaltningen af Natura 2000-områderne I Pihl et al (2000) er der opstillet en række definitioner på, hvornår en naturtype eller art kan anses for at have en gunstig bevaringsstatus Efterfølgende har DMU i slutningen af 2003 udgivet to rapporter, der definerer gunstig bevaringsstatus på både nationalt og lokalt niveau (altså for det konkrete Natura 2000-område mv) for hver bilag I-naturtype og bilag II-dyr på Habitatdirektivet og hver bilag I-fugl på Fuglebeskyttelsesdirektivet, som begrunder udpegningen af Natura 2000-områderne (DMU, 2003a og 2003b) Bevaringsstatus skal ses ud fra de økologiske krav, som naturtypen eller arten stiller for at trives og have det godt på langt sigt I de udpegede områder skal der sikres eller genoprettes en lokal gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for På nationalt plan skal man desuden sikre en national gunstig bevaringsstatus, som gælder for hele landets bestand af de udpegede planter og dyr samt naturtyper 43 EF-habitatdirektivet EF-habitatdirektivet blev vedtaget i 1992, delvist som en reaktion på FNs biodiversitets-konvention fra miljøtopmødet i Rio, Brasilien (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) I henhold til direktivet er der dels udpeget en række EFhabitatområder i Danmark, dels er der kommet en restriktiv lovgivning vedr særlige beskyttelseskrævende arter (se afsnit 431) Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU I Danmark er der 252 habitatområder, der er udpeget for at bevare og beskytte bestemte arter og/eller naturtyper Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal 431 Prioriterede arter og naturtyper Nogle naturtyper og arter er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse indenfor EU EU har derfor et særligt ansvar for at bevare dem De kaldes prioriterede naturtyper og arter og er markeret med en * Der gælder særligt skrappe regler for beskyttelse af de prioriterede arter og naturtyper 432 Bilag IV-arter Udover udpegning af habitatområderne pålægger habitatdirektivet medlemsstaterne en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, hvor de end findes, altså også uden for Natura 2000 områderne Arterne betegnes i daglig tale som "bilag IV-arter" Bestemmelserne i direktivets artikel 12 er bindende for myn- P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

11 BilagKB_120131_pkt13_07 9 dighederne og indebærer, at hvor der er regelmæssig forekomst af arter på bilag IV, må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters levesteder Det kan nævnes, at en række dyrearter, som er relativt almindeligt forekommende i Danmark, er omfattet af habitatdirektivets bilag IV Det er feks spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben og alle arter af flagermus 44 Indhold af en konsekvensvurdering - hvad skal vurderes? Den danske implementering af Natura 2000 kræver, at alle planer og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område, skal vurderes med hensyn til, om planen eller projektet vil medføre forringelser af området eller betyde forstyrrelser, som har væsentlige konsekvenser for udpegningsgrundlaget (naturtyper, dyr og planter) I habitatdirektivet omtales dette i artikel 6, stk 3: "Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne" 441 Vurdering af konsekvenser for udpegningsgrundlaget Indholdet af konsekvensvurderingen i dette notat følger de retningslinjer, som er angivet i "Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder" fra samt Europa Kommissionens vejledning i forvaltning af Natura 2000-områder (Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF) fra april Vurdering af påvirkninger af "lokalitetens integritet" Udover vurderingen af konsekvenser for udpegningsgrundlaget i det enkelte Natura 2000-område er der også i EF-habitatdirektivets artikel 6 omtalt et begreb som "lokalitetens integritet": "På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden" 1 Vejledning til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr 782 af 1 november 1998 om afgræsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EFhabitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) med afsnit om habitatdirektivets artikel 12 og 13 P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

12 BilagKB_120131_pkt13_07 10 Faktaboks: Hvad betyder lokalitetens integritet? I "Forvaltning af Natura 2000-områder, Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF - Europa-Kommissionen" fra Generaldirektoratet for Miljø, 2000, står der følgende om lokalitetens integritet: Af direktivets kontekst og indhold er det klart, at der med "en lokalitets integritet" tænkes på områdets bevaringsmålsætninger (jf punkt 6 ovenfor) Det er feks muligt, at en plan eller et projekt kun vil skade et områdes integritet i visuel henseende eller kun naturtyper eller arter, som ikke er optaget i bilag I eller II I sådanne tilfælde er virkningerne ikke at betragte som skadelige virkninger i henhold til artikel 6, stk 3, forudsat at nettets sammenhæng ikke påvirkes På den anden side viser udtrykket "lokalitetens integritet", at der fokuseres på det specifikke område Det er derfor ikke tilladt at ødelægge et område eller en del heraf ud fra den antagelse, at bevaringsstatusen for de naturtyper og arter, der findes i området, under alle omstændigheder fortsat vil være gunstig i den pågældende medlemsstats europæiske område Hvad angår begrebet "integritet", skal det forstås som en kvalitet eller en tilstand, der indebærer helhed eller fuldstændighed I en dynamisk økologisk sammenhæng kan ordet også forstås som modstandsdygtighed og evne til udvikling i retning af en gunstig bevaringsstatus Som en nyttig definition på "lokalitetens integritet" kan nævnes "sammenhængen i lokalitetens økologiske struktur og funktion for hele arealets vedkommende eller de naturtyper, kombinationer af naturtyper og/eller artsbestande, for hvilke lokaliteten er eller vil blive klassificeret" Et område kan beskrives som havende en høj grad af integritet, hvis områdets potentiale for at opfylde bevaringsmålsætningerne er realiseret, hvis dets evne til regenerering og fornyelse under dynamiske vilkår er bevaret, og hvis der kun kræves et mindstemål af forvaltningsforanstaltninger til støtte herfor Ved bedømmelsen af "lokalitetens integritet" skal der derfor tages hensyn til mange faktorer, herunder muligheden for, at virkningerne kan optræde på kort, mellemlang og lang sigt Et områdes integritet omfatter områdets økologiske funktioner Når det afgøres, om et område påvirkes negativt, skal der kun tages hensyn til bevaringsmålsætningerne for området P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

13 BilagKB_120131_pkt13_ Metode og datagrundlag Vurderingen er baseret på følgende kilder til områdets naturforhold og målsætninger: Basisanalyse til Natura 2000-plan for Vestamager og havet syd for (Københavns Amt) Forslag til Natura 2000-plan Vestamager og havet syd for Natura 2000-område nr 143 (By- og Landskabsstyrelsen) DOFbasen COWIs feltarbejde i området 23/2 2010, 15/3 2010, 26/3 2010, 19/ og 2/ Den nationale rødliste Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer, se referencelisten Gennemgangen af udpegningsgrundlagets nationale og lokale bevaringsstatus er baseret på DMU's kriterier beskrevet i: DMU, 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet (Søgaard et al 2003) DMU, 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper (Dahl et al 2005) Konsekvensvurdering Indholdet af konsekvensvurderingen følger de retningslinier, som er angivet i "Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder" fra samt Europa Kommissionens vejledning "Forvaltning af Natura områder Habitatdirektivets artikel 6, 92/43/EØF, 2001" 2 Vejledning til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr 782 af 1 november 1998 om afgræsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (EF- P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

14 BilagKB_120131_pkt13_07 12 EU-kommissionens ikke-bindende retningslinjer vedrørende vindenergi og Natura 2000, Wind energy developments and Natura 2000 (2010) er ligeledes inddraget i denne konsekvensvurdering Det er vurderet, om projektet vil påvirke de arter og habitattyper, som udgør udpegningsgrundlaget, samt forekommende arter med streng beskyttelsesstatus Med projektet menes både påvirkninger i forbindelse med opsætning, drift og nedtagning af møllerne Der skal især fokuseres på, om projektet vil have konsekvenser for den bevaringsmålsætning (se Tabel 6-1), der er opstillet for de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte (Natura 2000-plan for Natura 200-område nr 143, Vestamager og havet syd for (Byog Landskabsstyrelsen 2010)) Det er desuden vurderet, om projektet vil påvirke områdets integritet i negativ retning habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) med afsnit om habitatdirektivets artikel 12 og 13 P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

15 BilagKB_120131_pkt13_ Eksisterende forhold 61 Fuglebeskyttelsesområde F Vestmager og havet syd for Udpegningsgrundlaget for dette fuglebeskyttelsesområde samt vurdering af prognosen (fra naturplanen) og målsætningen for arter (fra naturplanen) fremgår af Tabel 6-1 Tabel 6-1 Udpegningsgrundlag samt forekomst, kriterier, prognose og målsætning for arterne i F-111 (By- og Landskabsstyrelsen 2010) Bilag I arter Regelmæssigt tilbagevendende trækfugle Forekomst Kriterier Prognose Målsætning - levesteder stabile eller i fremgang (pletter rørvagtel skal være fremgang) så der er levemuligheder for mindst: Lille skallesluger Tn F2, F7 Ukendt 400 Rørhøg Y F3 Gunstig 3 par Plettet rørvagtel Y F1 Ugunstig Tilstrækkeligt med egnede yngleog fourageringssteder Klyde Y F1 Ugunstig 9 par Almindelig ryle Y F1 Ugunstig 5 par Havterne Y F3 Ugunstig 200 par Dværgterne Y F1 Ugunstig 9 par Mosehornugle Y F3 Ugunstig 4 par Skarv T F4 Ukendt Ingen målsætning Knopsvane T F4, F7 Ukendt 1600 Troldand T F4, F7 Ukendt Stor skallesluger T F4, F7 Ukendt 1000 Y: Ynglende art T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

16 BilagKB_120131_pkt13_07 14 * F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets pt gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs med 1% eller mere af den nationale bestand * F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets pt gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand * F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som feks Natravn og Rødrygget Tornskade * F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten * F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, feks i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende Lille skallesluger Rørhøg Plettet rørvagtel Klyde Almindelig ryle Lille Skallesluger er vintergæst Danmark, især i perioden januar-februar Den lever af fisk og raster i lavvandede områder ved kysten og i større søer Lille skallesluger optræder med varierende hyppighed i området, den udnytter især Kalveboderne, men raster også i mindre omfang i Klydesøen og Birkedam Særligt i vintre med isdække koncentreres de i de åbne vandområder i Kalvebodløbet Rørhøgen er ynglende sommergæst samt trækgæst i Danmark Rørhøgen yngler ved Klydesøen og ved søen ved Sydmøllehøj på Vestamager, men ikke nær projektområdet Arten forekommer også som forbitrækkende og som rastende trækgæst, men den raster ikke i betydeligt omfang nær projektområdet Plettet rørvagtel er en fåtallig sommergæst/ynglefugl i Danmark, vinteren tilbringes i Vesteuropa, Middelhavslandende og Afrika Arten registreres ikke i området hvert år, eller der høres blot en enkelt fugl en enkelt nat Hvis den overhovedet optræder som ynglefugl, er det formentlig i Klydesøen Der er ikke egnede levesteder for arten nær projektområdet Klyden er ynglende sommergæst i Danmark, om vinteren trækker den til Vesteuropa, Middelhavslandende eller Afrika Klyden yngler på Vestamager ved Klydesøen og på Sydamager (Aflandshage og Kofoeds Enge samt nogle år på Sandøen), men ikke nær projektområdet Arten i yngler i små og noget svingende antal ved Klydesøen, de fleste år i et antal af 3-11 par Almindelig ryle (eller engryle som de sydlige bestande ofte kaldes) yngler på græssede strandenge Tidligere var Vestamager et vigtigt område for arten, de fleste par fandtes på Koklapperne Den er helt forsvundet fra Koklapperne formentlig på grund af en kombination af udtørring, tilgroning og muligvis forferskning I de senere år har den kun gjort yngleforsøg ved Klydesøen og på Sydamager (Aflandshage), men heller ikke her registreres den hvert år Den findes ikke i nærheden af projektområdet P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

17 BilagKB_120131_pkt13_07 15 Havterne Dværgterne Mosehornugle Skarv Knopsvane Troldand Stor skallesluger Havterne yngler på Sydamager (Sandøen og Kofoeds Enge/Kongelundsstranden) Enkelte år ( ) har ét par endvidere gjort yngleforsøg i Klydesøreservatet Havterne yngler således ikke nær projektområdet Dværgterne yngler på Sydamager (Koefods Enge/Kongelundsstranden og Aflandshage), men ikke nær projektområdet Mosehornuglen yngler ikke længere i Natura 2000 området, ligesom den er forsvundet fra næsten alle sine tidligere faste ynglepladser i Danmark I området optræder den stadig som vintergæst i meget vekslende antal Om vinteren optræder den derfor muligvis lejlighedsvist i eller nær projektområdet Arten er på udpegningsgrundlaget, da den kan optræde i meget store (internationalt betydende) antal som rastende i området (bla op til ved Klydesøen og 9500 ved Aflandshage/Kongelundsstranden) Skarven benytter også Kalveboderne, men ikke i så store antal som de nævnte fra Natura 2000 områdets sydligere dele De danske knopsvaner er overvejende standfugle, i fældeperioden og i vinterhalvåret gæstes landet desuden af mange svaner fra Sverige, Polen og Tyskland Knopsvanen er på udpegningsgrundlaget, da den kan optræde i internationalt betydende antal som rastende i området (bla op til 300 ved Klydesøen, 930 ved Aflandshage/Kongelundsstranden, 750 ved Kalveboderne/Kalvebodløbet) Arten findes således i betydeligt antal helt op til projektområdet Troldanden er en ret fåtallig ynglefugl, men meget talrig vintergæst i Danmark Troldanden findes forekommer som rastefugl i meget store (internationalt betydende) antal i området Således er der talt op til 3750 ved Klydesøen, i Birkedammen, 4600 ved Aflandshage/Kongelundsstranden, 6400 ved Kalveboderne/Kalvebodløbet Forekomsten af troldænder, der blev anført ved udpegningen af fuglebeskyttelsesområdet i 1983, var på individer Det vides ikke, hvorfra dette tal stammer Der er ikke siden set tilnærmelsesvist det antal troldænder i Natura 2000-området Se mere i Baggrundsnotatet om troldandens forekomst (COWI 2011) Stor skallesluger er en sjælden ynglefugl i Danmark, men almindelig som vintergæst Stor skallesluger er på udpegningsgrundlaget, da den kan optræde i internationalt betydende antal som rastende i området (bla op til 192 ved Klydesøen, 367 ved Kalveboderne/Kalvebodløbet) Arten findes således i betydeligt antal helt op til projektområdet 62 Habitatområde H-127 Habitatområdet Vestamager og havet syd for (H-127) har samme afgrænsning som F-111 Det er udpeget for 9 naturtyper, se Tabel 6-2 P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

18 BilagKB_120131_pkt13_07 16 Tabel 6-2 Udpegningsgrundlag for H-127 Nummer Betegnelse 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2190 Fugtige klitlavninger 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand dækker en stor del af habitatområdets marine del syd for Kalvebod-broen, men forekommer ikke nord for denne 1150 *Kystlaguner og strandsøer omfatter Klydesøen på Vestamager 1160 Større lavvandede bugter og vige omfatter vandområdet nord for Kalvebodbroen Møllerne opstilles cirka 50 fra grænsen af habitatområdet, naturtypen er kortlagt helt habitatområdets grænse, det vil sige meget tæt på mølleplaceringerne 1210 Naturtypen enårig vegetation på stenede strandvolde er ikke fundet ved kortlægningen, det er uvist om og i givet fald hvor i området den findes 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand er ikke kortlagt men findes formentlig i små områder af områdets strandenge (1330), dog næppe indenfor diget (Vestamager) 1330 Strandeng er kortlagt på hele Vestamager syd for motorvejen (bortset fra Fasanskoven og Klydesøen) samt i flere mindre områder fra diget syd for Vestamager til Dragør Fort 2120 Hvide klitter og vandremiler er ikke fundet i området under kortlægningen 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) findes i mosaik med 2190 i nogle små forekomster nær Dragør 2190 Fugtige klitlavninger findes i mosaik med 2130 i nogle små forekomster nær Dragør 63 Forekomst af bilag IV-arter Habitatdirektivet stiller ikke kun krav om udpegning af særlige bevaringsområder for naturtyper på bilag I og dyre- og plantearter på bilag II, men også om, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

19 BilagKB_120131_pkt13_07 17 plantearter, der er nævnt i direktivets bilag IV De danske regler fremgår af miljøministeriets "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" (BEK nr 408 af 01/05/2007) Bestemmelserne i habitatdirektivet betyder, at følgende er forbudt med hensyn til dyrearterne: Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder Der er desuden forbud mod at ødelægge plantearterne i alle deres livsstadier Det skal derfor vurderes, om der er bilag IV-arter, der kan blive skadet på de nævnte måder af opstilling, drift eller skrotning af vindmøller Følgende strengt beskyttede arter (bilag IV-arter) vurderes at kunne forekomme indenfor projektområdet: Brunflagermus Dværgflagermus Troldflagermus Vandflagermus Skimmelflagermus Grønbroget tudse Spidssnudet frø Flagermus De 5 nævnte arter af flagermus er alle ret almindelige i København Alle arterne vil derfor med stor sandsynlighed undertiden kunne findes i projektområdet Dette er imidlertid ikke nogen særlig god flagermuselokalitet, i det der hverken er rastemuligheder i form af gamle, hule træer eller velegnede bygninger Området heller ikke er specielt egnet som fourageringsområde Grønbroget tudse Grønbroget tudse var tidligere meget talrig på Vestamager, men aftog stærkt blandt andet i forbindelse med bygningen af Kalvebodbroen, hvor mange dyr tilsyneladende omkom I de senere år er tilbagegangen standset og bestanden igen stigende I den periode hvor den var fåtallig, fandtes den overvejende i kystzonen, men i forbindelse med den stigende bestand er den ved også at kolonisere det indre Vestamager Den fandtes indtil for få år siden også i området, hvor møllerne skal opsættes, men er tilsyneladende forsvundet i forbindelse med jorddeponeringen i området Den kan formentlig genindvandre, hvis der i forbindelse med efterbehandlingen af området etableres egnede vandhuller P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

20 BilagKB_120131_pkt13_07 18 Bestanden af grønbroget tudse i Natura 2000 området er en del af et større forekomstområde med bestande bl a på Sydamager, Refshaleøen, Sydhavnstippen, Valbyparken (nok forsvundet), Avedøre Holme og videre ned langs Køge Bugt Spidssnudet Frø Spidssnudet frø trives bedst i områder hvor egnede ynglesteder og gode fourageringshabitater (moser, enge) findes i umiddelbar nærhed af hinanden Den lever især på ret næringsfattige lokaliteter Spidssnudet frø har som de fleste paddearter bedst ynglesucces i vandhuller uden eller med få fisk Den kan overvintre både på land og i søerne I Danmark er det mest almindelige, at den overvintrer nedgravet Spidssnudet frø lægger æg i midten af april, og de første småfrøer går på land omkring Sankt Hans Spidssnudet frø gå i hi omkring midten af oktober, men enkelte individer kan ses mellem oktober og april i perioder med mildt vejr Spidssnudet frø fandtes indtil for få år siden også i området, hvor møllerne planlægges opstillet, men er formentlig forsvundet som ynglende i forbindelse med jorddeponeringen i området P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

21 BilagKB_120131_pkt13_ Konsekvensvurdering 71 Påvirkning af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet 711 Fugle og vindmøller generelt Fugle påvirkes på forskellige måder af opstilling og drift af vindmøller herunder: Direkte drab ved kollision Barriereeffekt Forstyrrelse og tab af levested ved eksklusion Egentlig ødelæggelse af levested (ikke aktuel her) 712 Ynglefugle De arter, der er på udpegningsgrundlaget som ynglefugle (rørhøg, plettet rørvagtel, klyde, almindelig ryle, havterne, dværgterne og mosehornugle), findes i dele af fuglebeskyttelsesområdet, der ligger langt fra projektområdet eller forekommer slet ikke fast i området Mosehornugle kan dog eventuelt forekomme sporadisk i projektområdet som træk- eller vintergæst Der kan ved nogle vindretninger være et ret betydeligt rovfugletræk over København (fra Sverige om efteråret, til Sverige om foråret), men ofte foregår dette i stor højde Mange (men langtfra alle) trækkende rovfugle vil desuden øge trækhøjden, når de passerer en vindmøllepark, hvilket bringer dem over farehøjde (Blew et al 2008) Det vurderes derfor, at ingen af disse arter vil blive påvirket af en eventuel opstilling af vindmøller, eller højst vil de blive påvirkede i helt uvæsentligt omfang 713 Trækfugle Udpegningsgrundlaget omfatter arter som skarv, knopsvane, troldand samt stor og lille skallesluger De overvintrende andefugle er i et vist omfang opportunister i deres valg af rastepladser omkring Vestamager Optimale rastepladser udgøres af beskyttede søer og vige, hvor vandet er roligt og vinden svag, således at fuglene kan hvile uden at skulle bruge ressourcer på at kompensere for P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

22 BilagKB_120131_pkt13_07 20 vind og strøm For de fleste arters vedkommende skal der tillige være tilgængelige føderessourcer på rastepladserne For en art som troldand gælder det, at den har forskellige raste- og fødesøgningsområder Den raster om dagen (hviler, sover, laver fjerpleje) på stille og beskyttede vandområder, men flyver om natten ud på Øresund for at fouragere De vigtigste forekomster af skarv i fuglebeskyttelsesområdet er på Vest- og Sydamager Forekomsten i Kalvebodområdet er lille i sammenligning hermed Det vurderes derfor, at skarven ikke vil blive væsentligt påvirket ved opstilling af vindmøller, selvom drab af forbiflyvende skarver måske kan forekomme i meget sjældne tilfælde Kollisioner Kollisioner kan ske både i forbindelse med egentlige trækbevægelser, daglige bevægelser mellem raste- og fødesøgningsområder, bevægelser mellem forskellige rasteområder samt i forbindelse med opflyvning forårsaget af menneskelig forstyrrelse eller rovdyr (Nilsson 2001) Se nærmere om kollisionsrisikoen for fugle i vindmølleområder i baggrundsnotatet Forekomsten af rastende andefugle ved Vestamager (COWI 2011) Nedenfor præsenteres de væsentligste konklusioner på konsekvensvurderingen af kollisionsrisikoen Troldanden er, på grund af de daglige flytninger, der i et vist omfang foregår over land (dvs bla gennem projektområdet) og i mørke, formentlig mere udsat for kollision end de øvrige arter Det vides dog, at troldænder og taffelænder i vidt omfang flyver uden om vindmølleparker, når sigten er dårlig, mens de flyver mellem vindmøllerne i månelyse nætter (Dirksen et al 1998) Dette tyder på, at troldænder, der opholder sig i samme område gennem længere tid, lærer hvor møllerne står og dermed er i stand til at undgå kollision med møllerne De to arter af skalleslugere opholder sig, i modsætning til troldanden, døgnet igennem i samme område, hvor de søger føde Det betyder, at de flyver væsentligt mindre omkring end troldanden De er derfor mindre udsatte for at kollidere med vindmøller Når de to arter flytter sig mellem lokaliteter i Kalvebodområdet og øvrige lokaliteter i området omkring Vestamager og Københavns Havn, sker dette formentligt især med flytninger på langs af Kalvebodløbet, parallelt med rækken af møller i projektområdet Knopsvane forekommer ofte i Kalvebodområdet, men er ikke talrig eller mobil i nær samme grad som troldand Knopsvanen forekommer kun i Kalvebodløbet, når andre områder er frosset til Da arten kræver forholdsvis god plads for at starte og lande, vil den formentlig kun meget sjældent lette på tværs over Kalvebodløbet med retning mod vindmølleområdet (eller lande i tilsvarende retning) Det vurderes derfor, at den ikke er udsat for kollisionsrisiko selv i de perioder, hvor is tvinger knopsvanen hen i Kalvebodløbet P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

23 BilagKB_120131_pkt13_07 21 Barriereeffekter Når mange fugle prøver at undgå at flyve tæt på vindmøllerne, betyder det også at en række af vindmøller kan komme til at virke som en barriere Det er et særligt problem, hvis mølleparken ligger på en trækrute med begrænset mulighed for at søge uden om møllerne (feks på et næs eller en odde) Se nærmere om barriereeffekten for fugle i vindmølleområder i baggrundsnotatet Forekomsten af rastende andefugle ved Vestamager Nedenfor præsenteres de væsentligste konklusioner på konsekvensvurderingen af barriereeffekten Det angives af Powlesland (2009), at for vindmølleparker på 10 eller færre møller er det usandsynligt, at barriereeffekten skulle udgøre et problem på grund af de små afvigelser i flyveretninger, de kan bevirke Powlesland (2009) citerer desuden Drewitt & Langston (2006) for, at der til dato ikke påvist signifikante effekter på populationsniveau på grund af barrierevirkninger På trods af troldandens daglige flytninger mellem dagsrastepladsen og de natlige fødesøgningsområder, vurderes det derfor, at de fire vindmøller ikke vil udgøre en barriere af betydning for de tre andefuglearter Tab af levested ved eksklusion Tab af levesteder kan være afledt af en barriereeffekt, men oftere sker det i området lige omkring møllerne, hvor mange fugle undgår en zone rundt om møllerne på grund af deres forstyrrende effekt, især møllevingernes rotation og lys/skygge-effekter fra de roterende vinger Se nærmere om eksklusion eller fortrængning af fugle i vindmølleområder i baggrundsnotatet Forekomsten af rastende andefugle ved Vestamager Nedenfor præsenteres de væsentligste konklusioner på konsekvensvurderingen af fortrængningsrisikoen Ifølge hollandske undersøgelser (Winkelman 1989) påvirkes tætheden af rastende troldænder af vindmøller i en radius af 300 m fra møllerne Clausager & Nøhr (1995) angiver påvirkninger ud til 250 og 100 m fra to forskellige undersøgelser I denne redegørelse vurderes påvirkningszonen at være 200 m (Figur 7-1) Kalvebodløbets bredde er ca 150 m Derfor vil hele Kalvebodløbets bredde være omfattet af påvirkningszonen på strækningen ud for vindmøllerne Inden for påvirkningszonen, der vil have en størrelse på ca 40 ha, eller 25% af det samlede areal af Kalvebodløbet, er der risiko for, at der vil kunne opholde sig færre troldænder, hvis projektet gennemføres P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

24 BilagKB_120131_pkt13_07 22 Figur 7-1 Mølleplaceringerne med en 200 m zone udenom, der angiver det områder, hvor der ifølge andre danske undersøgelser kan ventes en påvirkning af troldand, her kaldet fuglepåvirkningszonen Bemærk at der kun skal opstilles 4 møller Da troldænderne overvejende benytter Kalveboderne som dagrasteplads (fourageringen foregår som nævnt i alt overvejende grad ude i Øresund), er konsekvensen af påvirkningszonens formentlig af mindre betydning, end hvis det havde drejet sig om et fødesøgningsområde Som forklaret ovenfor, rummer Kalvebodområdet dog særligt mange troldænder i vintre med tilisning, hvor selve Kalvebodløbet (sejlrenden) fra Kalvebodbroen til Sjællandsbroen antages at være det sidste, der fryser til Troldænderne vil kun søge ind mod påvirkningszonen for at raste, når de øvrige områder i fuglebeskyttelsesområdet er frosset til Såfremt det antages, at kun P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

25 BilagKB_120131_pkt13_07 23 påvirkningszonens areal er isfrit, vil der være risiko for at påvirkningen fra vindmøllerne kan fremskynde troldændernes midlertidige flytning til åbent vand som beskrevet i baggrundsrapporten (COWI 2011) Et tilisningsmønster, hvor kun påvirkningszonens areal er isfrit, vurderes ikke at være normalt/sandsynligt jf beskrivelsen af tilisningsforholdene Også for lille skallesluger kan forholdene i isvintre tænkes at være kritiske I isvinteren taltes der således 478 den 3 marts i Kalveboderne, hvor fuglene på grund af isen lå samlede i en våge i Kalvebodløbet syd for Sydhavnstippen Sædvanligvis findes flertallet af lille skallesluger længere mod nord i Kalvebodløbet (personlige observationer), antageligt fordi fødeforholdene er bedre i området omkring Sjællandsbroen Det vurderes derfor, at den lille skallesluger generelt er at finde i de nordlige dele af Kalvebodløbet, hvis disse områder er tilgængelige, og at den sjældent findes i nærheden af påvirkningszonen Stor skallesluger er ikke talrig i Kalvebodområdet og forekommer ret spredt i generelt lave antal i alle vandområder i hele Københavnsområdet Derfor vurderes det, at den store skallesluger meget sjældent vil findes nær projektområdet 711 Opstillings- og skrotningsfaserne, konsekvenser for fugle Da det er et mindre projekt, vil anlægs- og skrotningsfase være af så kort varighed, at eventuelle forstyrrelseseffekter vil være ubetydelige/ikke-væsentlige Dermed forventes ingen effekt på arternes lokale bevaringsstatus I tilfælde af isvintre må en opstilling eller skrotning dog under ingen omstændigheder foregå, mens vandområdet Kalveboderne er isdækket 72 Påvirkning af udpegningsgrundlaget for habitatområdet Møllerne opstilles udenfor området, og der vil ikke påvirke naturtyper på udpegningsgrundlaget - hverken direkte eller indirekte Den eneste naturtype på udpegningsgrundlaget, der findes i umiddelbar nærhed af projektområdet er "større lavvandede bugter og vige (1160)" Denne er en meget variabel, bredt defineret naturtype Den nationale bevaringsstatus for naturtypen er ikke vurderet konkret, men antages at være ugunstig (DMU 2005) Der er ingen tænkelige mekanismer, hvorved landbaserede vindmøller kunne påvirke den lokale bevaringsstatus af naturtypen Denne vurdering gælder for såvel opsætning som drift og skrotning af møllerne 73 Bilag IV arter 731 Flagermus For flagermus er følgende forhold generelt vigtige, når det skal vurderes om arterne påvirkes af et projekt: P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

26 BilagKB_120131_pkt13_07 24 Bevarelse af potentielle yngle- og rasteområder (herunder overvintringssteder) såsom ældre træer/hule træer/træer med løs bark, tætte vildnis med slyngplanter, og hvor grene er vokset næsten sammen Rastested varierer fra art til art, og visse arter raster i huse og på lofter og overvintrer i kældre, miner og lignende At potentielle fødesøgningsområder friholdes for påvirkning Disse varierer fra art til art og kan være vandflader, lyskegler, skovbryn og andre steder, hvor der er stor koncentration af insekter Flagermus er generelt ret sårbare overfor vindmøller, særligt hvis disse placeres i flagermusenes jagtområder eller på deres trækruter Selv om flagermus burde kunne undgå kollision med vindmøllevinger, viser en amerikansk undersøgelse (Jain 2005), at 60 % af alle vindmølleofre er flagermus Modsat fugle, dør flagermus ikke kun af egentlig kollision med vindmøllevingerne, men især som følge af trykfald omkring vingernes spidser, som forårsager blødninger i flagermusenes lunger Zonen med trykfald omkring spidsen af møllevingerne er omkring 1 meter i diameter Desuden kan vindmøller pga belysning og varme tiltrække insekter og dermed også flagermus Rødt lys, som det der forventes at skulle opsættes i dette projekt, tiltrækker kun i meget ringe grad insekter, og vurderes derfor heller ikke at tiltrække flagermus Da der ikke berøres nogen væsentlige yngle-, raste- eller fourageringsområder, vurderes en eventuel påvirkning af flagermus ikke at være væsentlig Det skal dog pointeres, at næsten en hvilken som helst placering af vindmøller vil give anledning til lejlighedsvise drab af flagermus Der er ingen effekter af opstilling og skrotning 732 Padder Da der ikke længere er egnede ynglesteder i området for hverken grønbroget tudse eller spidssnudet frø, vil disse arter højest findes i området i meget sporadisk omfang Hvis der senere genopstår/retableres ynglemuligheder i området, kan arterne muligvis genindvandre Det vurderes at opstilling af møller hverken vil påvirke arternes aktuelle forekomst i området eller deres muligheder for at genindvandre Det kan ikke helt afvises, at kørsel i anlægsperioden, skrotningsperioden eller i forbindelse med vedligeholdelse kan medføre drab af enkelte strejfende padder (eller fastboende hvis søer genopstår, og arterne formår at genindvandre), men omfanget vil være meget begrænset og reelt uden betydning 74 Andre forstyrrelser Konsekvensen af forstyrrelser fra fartøjer og fra færdsel på land, men langs vandet, kan være ret betydelig, men flere forhold, der begrænser effekten på fuglene, gør sig gældende: Sejladsen med motordrevne fartøjer skal ske med hastigheder under 5 knob P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx

27 BilagKB_120131_pkt13_07 25 Færdslen på stierne er rolig og foregår ad faste veje Folk og cyklister på stien langs Kalvebodløbet fremstår ikke som silhoutter, set fra Kalvebodløbet, da der på hele strækningen er et jorddige samt stedvis bevoksning umiddelbart øst for stien Dette reducerer synligheden af folk og cyklister på stien for fuglene på vandet i Kalvebodløbet Forhold, der bidrager til at øge effekten af færdslen på fuglene, omfatter: Sejlads i sejlrenderne, inkl Kalvebodløbet, vil virke forstyrrende i de perioder, hvor de øvrige vandområder er frosset til Sejladsen vurderes dog at være ret begrænset om vinteren Brætsejlads er stærkt forstyrrende på grund af fartøjernes uforudsigelige retnings- og temposkift De samlede forstyrrelser fra færdslen til vands og til land vurderes dog at være markant nedsat i netop de perioder, der formodes at være mest kritiske for fuglene, nemlig de meget kolde vintre med udbredt isdække Fritidssejladsen vil være stærkt reduceret i kolde vintre, og den rekreative færdsel på stierne langs Kalveboderne vil ligeledes være betydeligt reduceret i forhold til færdslen om sommeren Det vurderes derfor, at forstyrrelsesbilledet i meget kolde vintre er væsentligt mindre kritisk for vandfuglene Effekter af forstyrrelser fra færdslen kan ikke umiddelbart sammenlignes med effekten af tilstedeværelsen af vindmøller Det vurderes dog, at færdslen kun lejlighedsvis vil medføre væsentlige forstyrrelser af fuglene i Kalvebodløbet, mens vindmøllernes permanente tilstedeværelse og hyppige vingerotation udgør en markant mere betydende forstyrrelseseffekt i de kritiske perioder i kolde vintre 75 Økologisk integritet Generelt kan et Natura 2000-områdes integritet blive skadet feks hvis arter eller naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, bliver påvirket i væsentligt grad, eller hvis bevaringsmålsætningen for området bliver vanskeligere at opfylde Det vurderes på baggrund af ovenstående, at vindmølleprojektet ikke vil medføre forringelser af levesteder og indvirkning på bestande af fuglearterne på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag Der vil heller ikke ske påvirkning af de naturtyper som er udpegningsgrundlag for habitatområdet Det må derfor konkluderes, at områdets integritet ikke bliver skadet P:\Vindmøller\Udviklingsprojekter\Københavnermøller\VVM\Fugle og natur\natura2000_konsekvensvurderingdocx