DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DANMARKSHISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DANMARKSHISTORIE"

Transkript

1 DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DANMARKSHISTORIE EN INTRODUKTION POUL DUEDAHL & KAREN GRAM SKJOLDAGER Statens forhold til omverdenen er et af historievidenskabens ældste og mest centrale temaer. Siden Renæssancen har diplomatihistorien udgjort en distinkt historisk forskningsdisciplin, og efter Den Westfalske Fred ik den en fremtrædende placering, da den blev knyttet sammen med de fremvoksende nationalstater og deres behov for at etablere en international identitet for sig selv og retfærdiggøre deres geopolitiske status og ageren. Sidenhen fandt den moderne historievidenskabs fader igur, Leopold von Ranke, at det var historikerens væsentligste opgave at afdække udenrigspolitikken, fordi netop relationerne udadtil satte grænserne for de enkelte staters manøvrerum og havde afgørende betydning for de indenrigspolitiske forhold. 1 I en dansk sammenhæng betød det, at f.eks. Danmarks neutralitetspolitik og det slesvigske spørgsmål ik en fremtrædende plads i historieskrivningen. 2 I løbet af det 19. og 20. århundrede har forskningen gradvist fået nye orienteringspunkter i takt med, at verden har ændret sig. En markant påvirkningsbølge har været skabelsen af en række nye og stadigt mere magtfulde internationale organisationer, der har medvirket til at indlejre staterne i nye, tætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle netværk og fællesskaber. Det begyndte med Centralkommissionen for skibsfart på Rhinen, der blev stiftet i 1815 med henblik på at skabe fælles retningslinjer for og frihed til besejlingen af Europas økonomisk set mest betydningsfulde lod, og i 1800-tallets anden halvdel opstod en egent- 1 Saho Matusumoto: Diplomatic History, i Kelly Boyd (red.): The Encyclopedia of Historians and Historical Writing, Chicago: Fitzroy Dearborn Publishers 1999, s ; Patrick Finney: Introduction: What is international history? i Patrick Finney (red.): Palgrave Advances in International History, New York: Palgrave MacMillan 2005, s Om Ranke og the primacy of foreign policy, se Herbert Butter ield: Man on His Past: The Study of the History of Historical Scholarship, London: Cambridge University Press 1955, s Emner der f.eks. er blevet indgående udforsket af Troels Fink, se således Troels Fink: Spillet om dansk neutraliet , Aarhus: Universitetsforlaget i Aarhus 1959; Ustabil balance. Dansk udenrigs- og forsvarpolitik , Aarhus: Universitetsforlaget i Aarhus 1961 og Da Sønderjylland blev delt , bd.1-3, Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskning

2 6 lig blomstringstid for de internationale organisationer. Her opstod klassiske og teknisk prægede mellemstatslige organisationer som Den Internationale Telegrafunion fra 1865 og Verdenspostforeningen fra 1874 men også Den Internationale Olympiske Komité fra 1894, som tilskyndede samarbejde på det kulturelle område. Samtidig udbredtes med stor hast transnationale, ikke-statslige organisationer og foreninger som KFUM, der ganske vist begyndte som en national bevægelse i 1844, men i tiden efter forgrenede sig på tværs af landegrænserne, og Det Internationale Røde Kors fra 1864 og Det internationale Fredsbureau fra 1891, der var født internationale men uden statslig indblanding. Fælles for alle organisationerne var, at de skabte interaktion og fælles standarder på tværs af landegrænser under tidens internationale økonomiske opsving. Da man nåede året 1907, var der så mange internationale organisationer lige omkring 200 at det gav mening at oprette en international organisation for internationale organisationer. 3 Med afslutningen af Første Verdenskrig tog integrationen og udbredelsen af de internationale organisationer et tigerspring, da Folkeforbundet blev grundlagt i 1919 som en universel international organisation, der skulle sikre international fred og sikkerhed og samtidig fungere som paraplyorganisation for alle de teknisk-administrative organisationer, der var blevet oprettet inden krigen. Folkeforbundet blev samtidig en løftestang for De Forenede Nationer (FN) fra 1945 og dens særorganisationer, der overtog og udviklede Folkeforbundets arbejdsopgaver, og som overtog væsentlige opgaver, efterhånden som a koloniseringen kappede gamle bånd. Det veritable boom af nye, små og store internationale organisationer, der dukkede op efter Anden Verdenskrig, er i det hele taget bemærkelsesværdigt: fra de omkring 900 internationale organisationer i 1950 frem til nutidens organisationer, som har etableret sig inden for stort set ethvert tænkeligt område, hvad enten det er fredsskabelse, miltært samarbejde, økonomi, handel, energi, iskeri, miljø, politi- og retsvæsen eller kulturliv. Faktisk viser den seneste opgørelse, at der i dag indes mere end internationale organisationer. 4 Den eksponentielle vækst i antallet af internationale organisationer er en tydelig manifestation af den voksende økonomiske, politiske og kulturelle integration, det har præget verden i efterkrigsårene. Det gælder ikke mindst de seneste 30 år, hvor globaliseringen for alvor er blevet følelig i form af voksende internationale kapital- og varebevægelser, øget migration, grænseoverskridende miljøproblemer og nye digitale kommunikationsformer. 5 3 Bob Reinalda: Routledge History of International Organizations. From 1815 to the Present Day, New York: Routledge 2009 og Mark Mazower: Governing the World. The History of an Idea, London: Penguin 2012, s The Union of International Associations (udg.): Yearbook of International Organizations. Guide to a Global Civil Society Networks, 51. udg., bd. 5, , Leiden: Brill 2015, s Bruce Mazlish: An Introduction to Global History, i Bruce Mazlish og Ralph Buultjens (red.): Conceptualising Global History, Boulder: Westview Press 1993, s

3 7 I denne nye, internationale virkelighed har forholdet mellem de internationale organisationer og nationalstaterne udviklet sig til en central og spændingsfyldt relation. På den ene side har får man let det indtryk, at organisationerne har medvirket til at mindske nationalstaternes politiske betydning, fordi det netop er de nye internationale samarbejdsstrukturer, og ikke den enkelte nationalstats egenrådige beslutninger, der muliggør håndteringen af de nye transnationale udfordringer og problemer vedr. sikkerhed, økonomi, klima og infrastruktur, ligesom det er uomgængeligt, at de internationale samfunds økonomiske, teknologiske, politiske, sociale og mentale initiativer i høj grad påvirker, udfordrer og spiller sammen med værdier, normer, tankesystemer, lovgivninger, praksisser, teknologier og institutioner i nationalstaterne. På den anden side er nogle organisationer særlig FN i efterkrigsårene netop gået i front i forhold til oprettelsen af mange nye nationalstater, særlig i Asien og Afrika, til a løsning for de gamle og langt større enheder, nemlig imperialstaterne. Fra de oprindelige 51 medlemsstater har FN således hele 193 medlemsstater i dag. De internationale organisationer har med andre ord medvirket til, at nationalstaten fortsat er politisk betydningsfulde enheder, der danner rammen for de væsentligste politiske beslutninger herunder dem de tager i fællesskab og dermed går under betegnelsen internationale. 6 Forskningen i de internationale organisationer er imidlertid præget af en slående ensidighed. Historikere og politologer har næsten udelukkende fokuseret på at udforske organisationernes oprettelse og formål og at afdække de institutionelle udviklinger og politiske processer inden for organisationerne, der har ledt frem til vigtige politiske initiativer og beslutninger. Initiativernes efterfølgende nationale implementering, omfang, karakter og virkningshistorie altså den praktiske betydning, som organisationerne og deres politiske, administrative og kulturelle aktiviteter har haft i medlemsstaterne er til gengæld langt hen ad vejen uudforsket. Denne ensidighed er der lere forklaringer på. Dels ligger der en simpel, men væsentlig forklaring i, at de internationale organisationer først gradvist udvikler en tyngde og betydning, der gør en udforskning af deres virkningshistorie interessant og væsentlig, og når det sker, er der yderligere en forsinkelse fra initiativerne bliver iværksat, til deres praktiske udførelse sætter ingeraftryk på vores liv. Og dels ligger forklaringen i en række tunge historiogra iske traditioner og præferencer. Således udspringer en stor del af forskningen i de internationale organisationer af den klassiske diplomatihistorie, der traditionelt har fokuseret på det direkte samkvem mellem suveræne stater i form af politiske aftaler og samhandel osv., og som i kraft af det især har interesseret sig for staternes oprettelse 6 Alan S. Milward, George Brennan og Federico Romero: The European Rescue of the Nation- State, Los Angeles: University of California Press, 1992 og Glenda Sluga: Internationalism in the Age of Nationalism, Philadelphia: University of Pennsylvania Press 2013, s

4 8 af, tilslutning til og forhandlinger inden for de største og tungeste politiske organisationer som Folkeforbundet, FN, EF/EU og NATO. 7 I overensstemmelse med disse internationale forskningstendenser har historieforskningen i Danmark i løbet af de sidste 20 år kortlagt landets indtræden i, holdning til og aktiviteter inden for alle de store nye internationale organisationer, som FN, Folkeforbundet, EF/EU og NATO m.v., men i mindre grad de lokale, lavpraktiske følger af organisationernes indsats. 8 En anden hovedgruppe af litteratur, der kan være med til at forklare det stærke centralperspektiv på de internationale organisationer, er den, der i tidens løb er blevet udviklet i tæt normativ, institutionel og økonomisk tilknytning til de internationale organisationer selv. Ser man f.eks. på FN, så er mønstret slående. I de første år var man både internt og i forskningsverdenen, og tilskyndet af de første formative års optimisme, stærkt optaget af at få skrevet organisationens korte historie, organisatoriske indretning og ideologiske grundlag. Bøger og pam letter blev dengang til for at skabe forståelse og overblik, og for at skabe sammenhængskraft indadtil og sælge organisationen udadtil. Men efterhånden som organisationen blev veletableret, realpolitikken satte ind og idealerne blev udfordret, gav det ikke bare anledning til skepticisme og træthedssymptomer, men ændrede også den måde, som både FN og dens historieskrivere arbejder på. 9 F.eks. synes der at være kommet en større vægt på den side af organisationens agenda, som handler om at skabe fælles normer og standarder gennem anbefalinger, mens direct action eller feltarbejde, i hvert fald i visse af særorganisationerne og undertiden af økonomiske grunde, har fået en mindre betydning end det oprindeligt var planen. 10 For det er, som man for længst har erkendt i f.eks. UNESCO, både langt lettere og langt billigere at få eksperter og repræsentanter for medlemslande til at enes om anbefalinger til, hvad der bør stå i lærebøgerne i grundskolen, end derudover også at skulle give sig i kast med at trykke dem. Og denne vægt på de internationale organisationer som normsættere fremfor ud- 7 Se f.eks. Zara Steiner: The Lights that Failed. European International History , Oxford: Oxford University Press 2005; Piers Ludlow: The European Community and the Crises of the 1960s: Negotiating the Gaullist Challenge, London: Routledge For nyere oversigter over denne litteratur, se bl.a. Thorsten Borring Olesen og Nikolaj Petersen: I blokopdelingens tegn , Dansk Udenrigspolitiks Historie bd. 5, Kbh.: Gyldendal Leksikon 2005; Nikolaj Petersen: Europæisk og globalt engagement , Dansk Udenrigspolitiks Historie, Kbh.: Gyldendal Leksikon J. Martin Rochester: The Rise and Fall of International Organization as a Field of Study, International Organization 40 (4), 1986, s Interessen for internationale organisationer som agendasættere er understøttet af et øget teoretisk fokus i den politologiske litteratur på de internationale organisationers rolle som omdrejningspunkt for udbredelsen af internationale normer og ideer. For to fremtrædende eksempler, se Martha Finnemore & Kathryn Sikkink: International Norm Dynamics and Political Change, International Organization 52 (4), 1998, s og Michael Barnett & Martha Finnemore: Rules for the World. International Organizations in Global Politics, Ithaca: Cornell University Press, 2004.

5 9 øvere har fået en overvægt både praktisk i organisationerne og mentalt hos dem, der skal skrive deres historie. Det er således ingen tilfældighed, at det seneste større forskningsprojekt om FN s historie hedder the United Nations Intellectual History Project. 11 Tendensen til at fokusere på baggrunden for de internationale organisationers initiativer frem for at følge initiativernes vej ud i de enkelte medlemslande, gennemsyrer således den eksisterende forskning. Tænk bare på den britiske historiker Mark Mazowers storsælgende værk om den ideologiske baggrund for FN. Det er selvfølgelig en væsentlig baggrundsviden, at Folkeforbundet og senere FN havde stærke bånd til kolonialismen til langt op i 1950 erne og i høj grad var et vestligt produkt også i årene efter men hvilken effekt ik dette faktum i verden uden for organisationens hovedkvarter? Tilsvarende kan man sige om en anden højtpro ileret organisationshistoriker, nemlig den australske historieprofessor Glenda Sluga. Hun har skrevet et værk, der handler om, hvordan internationalisme hænger tæt sammen med nationalisme og nationale særinteresser, og hvordan national suverænitet og nationale rettigheder historisk set har været en del af FN-systemet men hvad sker der, når disse særinteresser allerede for længst har fundet vej ind i systemet og i form af konkrete initiativer kommer ud af FNbygningen igen og skal implementeres i medlemslandene? 12 Der indes i det hele taget adskillige eksempler på sådanne intellectual histories, hvor de enkelte generaldirektører eller departementers historie er i fokus, hvor kernebegreber diskuteres eller hvor centrale, administrative baggrunde og begivenheder, eller indholdet i en række konferencer i hovedkvarteret, gøres til genstand for analyse. 13 Efterhånden fremstår det dog som en principiel og væsentlig svaghed i forskningen, at vi ved så lidt om de nationale politiske, sociale og kulturelle følgevirkninger af eksistensen af de internationale organisationer, som jo er sat i verden netop for at have en effekt. Men selv de historikere, der erkender, at det er ude i medlemslandene, man først og fremmest kan måle effekterne af de internationale organisationers initiativer, støder øjeblikkeligt på det for en historiker helt 11 Projektet, der løb fra , førte til udgivelsen af i alt 17 værker, herunder Richard Jolly, Louis Emmerij og Thomas G. Weiss: The Power of UN Ideas. Lessons from the First 60 Years, New York: United Nations Intellectual History Project Series 2005 og Richard Jolly, Louis Emmerij og Thomas G. Weiss: UN Ideas That Changed the World, New York: United Nations Intellectual History Project Series Mark Mazower: No Enchanted Palace. The End of Empire and the Ideological Origins of the United Nations, Princeton: Princeton University Press 2009 og Glenda Sluga: Internationalism in the Age of Nationalism, Philadelphia: University of Pennsylvania Press F.eks. Linda Risso: Propaganda and intelligence in the Cold War. The NATO Information Service, London: Routledge 2014; Patricia Clavin: Securing the World Economy. The Reinvention of the League of Nations, , Oxford: Oxford University Press 2013 og Wolfram Kaiser: Christian Democracy and the Origins of European Union, Cambridge: Cambridge University Press 2007.

6 10 lavpraktiske problem, der hedder arkivadgang. For det er og bliver lettere at få adgang til det materiale, der er skabt af organisationen selv, og som indes i dens eget arkiv, fordi der dermed er adgang til en masse oplysninger på ét sted og med let adgang på grund af medlemsstaternes krav om åbenhed, mens det som regel er langt vanskeligere at få adgang til dokumenter skabt ude i medlemslandene på grund af rejseomkostningerne, forskelligartede arkivregler og sprogvanskeligheder. Det betyder, at man enten kan vælge at kaste sig over den intellektuelle historie og lade virkningshistorien i stikken, eller som den amerikanske historiker Akira Iriye forsøge at give et bud på baggrund af det materiale, man nu engang kan få fat i med fare for at analyserne kommer til at fremstå over ladiske eller hypotetiske. Med mindre selvfølgelig, at man, som den amerikanske historieprofessor Matthew Connolly, har tid, råd og mulighed for at lave research i 50 arkiver i syv lande for i dette tilfælde at fortælle historien om de internationale organisationers familieplanlægningspolitikker og deres virkningshistorie i form af bl.a. sterilisationslejre i Indien og kinesisk étbarnspolitik. 14 Men faktisk indes der et alternativ, som dette temanummer adresserer, og det er at holde sig til virkningshistorien og forsøge at gøre det grundigt inden for rammerne af det muliges kunst nemlig ved at tage fat i et enkelt udvalgt medlemsland. I første omgang skaber dette nemlig lokalt en bevidsthed om de internationale organisationers historiske betydning på nationalt niveau og en erkendelse af, at internationale organisationer ikke bare er en del af den aktuelle politik og uden for historikerens arbejdsmark eller et fænomen, der bare sådan lidt tilfældigt dukker op i bøger om udenrigspolitikkens historie og i gennemgange af fortidige parlamentsdebatter, og på lidt længere sigt, og set i det bredere perspektiv, bidrager detailstudierne til at kunne levere nogle grundigere, samlede analyser. Faktisk indes der allerede lere gode eksempler på denne tilgang. Nævnes kan f.eks. den amerikanske historieprofessor Carol Andersons anmelderroste og prisbelønnede forsøg på at se, hvordan FN og den amerikanske borgerrettighedsbevægelse gik hånd i hånd og ik betydning for afroamerikaneres rettigheder i USA, og fra den anden siden af jordkloden den japanske historiker Liang Pans værk om FN s ind lydelse på japansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden Anden Verdenskrig, eller den engelske historiker Sunil Amriths afdækning af WHO s betydning for sygdomsbekæmpelse i Indien og Sydøstasien. Alle ser de nærmere på, hvad der sker, når initiativer forlader en international organisations hovedkvarter og modtages, omformes og effektueres nationalt og regionalt Akira Iriye: Global Community: The Role of International Organizations in the Making of the Contemporary World, Los Angeles: University of California Press 2002; Matthew Connolly: Fatal Misconception: The Struggle to Control World Population, Cambridge: Harvard University Press 2008 og Sunil Amrith & Glenda Sluga: New Histories of the United Nations, Journal of World History 19 (3), 2008, s Carol Anderson: Eyes off the Prize: The United Nations and the African-American Struggle for Human Rights, , London: Cambridge University Press 2003; Liang Pan: The United

7 11 I en mere hjemlig kontekst er den europæiske integrationsforskning på tilsvarende vis begyndt at interessere sig for europæisering, dvs. hvordan det europæiske samarbejde har påvirket og omformet national politik, administration, kultur- og samfundsforhold. 16 Mens samfundsforskningen gennem en længere periode har interesseret sig for disse tematikker, er den historiske forskning dog endnu i sin spæde begyndelse. Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor vi først nu ser historiske forskningsprojekter, der begynder adressere denne temakreds. 17 Med temanummeret her ønsker vi at bidrage til at bevæge forskningsagendaen yderligere væk fra forståelsen internationale organisationer som udelukkende politiske produkter og bidrage til at forstå dem også som producenter af politik, kultur og normer. Temanummeret vil afsøge denne problemkreds ved at foretage et principielt nyt greb i forhold til den eksisterende litteratur. I stedet for at afdække, hvordan en enkelt international organisation har sat sig aftryk i et eller lere forskellige medlemslande, ønsker vi med udgangspunkt i en enkelt stat Danmark at afsøge de mange forskellige former for transnational indlejring og forbundethed, som multilateraliseringen og den brede vifte af nye internationale organisationer har skabt. Det er med andre ord formålet med dette temanummer at tage et første skridt i retning af at fortælle de internationale organisationers danmarkshistorie og med Danmark som udgangspunkt sætte fokus på nogle af de mange interessante spørgsmål, som de internationale organisationers voksende politiske og kulturelle rolle rejser: Hvordan er ideer og initiativer blevet overført i praksis fra de internationale organisationers hovedkvarterer til de enkelte medlemslande? Hvilke distributionskanaler har organisationerne haft til rådighed for at nå ud til befolkningerne? Hvilket samspil har der været mellem forskellige internationale organisationer og nationale organisationer i disse påvirkningsprocesser? Hvilke politiske, administrative og retlige infrastrukturer har udviklet sig på det nationale niveau for at muliggøre overførelsen af internationale beslutninger og retningslinjer til den nationale politiske kontekst? I hvilket omfang blev disse initiativer accepteret af de nationale politiske og kulturelle eliter, og i hvilken grad er de blevet omformet, udvandet eller afvist? Hvordan er initiativer blevet gjort spiselige for forskellige befolkningsgrupper? Hvilken effekt har implementeringen af konkrete initiativer som f.eks. UNESCO s lære- Nations in Japan s Foreign and Security Policymaking, , Cambridge: Harvard University Press 2005 og Sunil Amrith: Decolonizing International Health: India and Southeast Asia, , New York: Palgrave Macmillan For en god introduktion til europæiseringslitteraturen, se: Martin Conway og Kiran K. Patel (red.): Europeanization in the Twentieth Century Historical Approaches, New York: Palgrave Macmillan Det gælder især de to FKK- inansierede forskningsprojekter: Demokratiets Institutioner i Forvandling. Transnationale Felter i Politik, Administration og Ret i Danmark og Vesteuropa efter 1945 under ledelse af Ann-Christina Lauring Knudsen, Aarhus Universitet og Towards a New History of European Public Law under ledelse af Morten Rasmussen, Københavns Universitet.

8 12 bogsændringer i 1950 ernes og 1960 erne, der skulle rydde ud i jendebillederne i grundskolernes historie- og geogra iundervisning foruden den sideløbende promovering af begreberne menneskehed og menneskets fælles kulturarv haft på adfærden og tankegangen hos medlemslandenes befolkninger, herunder altså i Danmark? Og hvordan gøres det? For at besvare netop dette spørgsmål rummer temanummeret både en teoretisk-metodisk og en empirisk ambition. For sagen er nemlig den, at interessen for de internationale organisationers virkningshistorie er så ny, at der endnu ikke er udviklet en metode, som har dannet skole hverken nationalt eller internationalt til belysning af den. Der indes ganske vist såkaldte virkningshistorier eller impact studies om snart sagt alt mellem himmel og jord, om det så er effekten af Napoleon Bonapartes gang på jorden, de klassiske studier af Første Verdenskrigs blivende betydning eller måske mere overraskende manglende betydning, eller de langsigtede følgevirkninger af Depressionen i 1930 erne. Men sådanne studier giver ikke nødvendigvis nogen anvendelige retningslinjer for, hvordan man bedst undersøger internationale organisationers virkningshistorie, og derfor er det vigtigt at få afdækket, hvordan man i dette tilfælde kan inde inspiration og gribe sagen an. 18 Sammenfattende har temanummerforslaget altså tre formål: 1. Det vil sætte fokus på de internationale organisationers virkningshistorie. 2. Det vil diskutere, hvordan man teoretisk og begrebsligt kan forstå de processer, de internationale organisationer har igangsat med deres utvivlsomt store ind lydelse på en række væsentlige nationale politiske, administrative, sociale og kulturelle udviklinger. 3. Det vil tage et første skridt mod et samlet overblik over karakteren og omfanget af de forandringer, Danmarks integration i den nye internationale organisatoriske infrastruktur har medført i det 20. og 21. århundrede via en række casestudier. Temanummerets første artikel, skrevet af Ivan Lind Christensen og Christian Ydesen tager hul på den metodisk-teoretiske diskussion og omhandler centrale begreber, teorier og metoder til udformningen af historiske impact studies på internationale organisationer. I artiklen sætter de fokus på nogle af de metodiskteoretiske inspirationskilder, som indes inden for nabodiscipliner som politologi, sociologi og antropologi, bl.a. fordi man inden for netop disse fagtraditioner i langt højere grad end i historievidenskaben har beskæftiget sig med de internationale organisationers nationale følgevirkninger, blot i et samtidsperspektiv, 18 Brendan Simms: The Impact of Napoleon, Cambridge: Cambridge University Press 1997, David Reynolds: The Long Shadow. The Legacies of the Great War in the Twentieth Century, New York: W.W. Norton 2014 og Dietmar Rothermund: The Global Impact of the Great Depression, , London: Routledge 1996.

9 13 og de afprøver disse tilganges bærekraft og begrænsninger i et historisk undersøgelsesarbejde. Ikke mindst inder de inspiration i de guider for impact studies, som de internationale organisationer selv har udformet med henblik på at vurdere, hvad medlemslandenes skatteydere får for deres medlemskontingenter. Det bærende i temanummeret er dog fokusset på de mere klassiske, historiske afdækninger af konkrete cases og begivenhedsforløb. De fem empiriske bidrag belyser tilsammen tre hovedproblemstillinger. Poul Duedahl og Anette Faye Jacobsen belyser begge påvirkningerne fra en stor og klassisk mellemstatslig organisation: FN. De to studier lægger sig i forlængelse af og udvikler en genre inden for virkningshistorien, hvor man fokuserer på de formelle, institutionaliserede påvirkningsveje fra de internationale organisationer gennem det nationale politiske og administrative system og ud i de bredere kulturelle og politiske. Poul Duedahls artikel undersøger således FN s tidlige pionérår, idet han afdækker de rejseveje ind i Danmark, som initiativer fra FN s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, havde i den første generation efter sin oprettelse, og hvordan der helt konkret blev taget imod organisationens erklæringer om racebegrebet i kølvandet på Holocaust og i en tid præget af kold krig og a kolonisering. Han viser, at UNESCO s tanker nok blev modtaget og implementeret, men at det foregik med udgangspunkt i en særlig dansk selvforståelse efter Anden Verdenskrig af at være et land uden raceproblemer, en repræsentant for den gode kolonimagt og kultureksportør fremfor -importør alt sammen noget, der ikke nødvendigvis var foreneligt med UNESCO s intentioner. I sin behandling af FN s børnekonvention og dens virkningshistorie i Danmark de seneste 20 år påviser Anette Faye Jacobsen en tilsvarende national selvforståelse blandt politikere og centraladministration af Danmark som et land, der allerede havde realiseret de normer, FN-systemet forsøgte at fremme. Samtidig viser hun imidlertid også, hvordan den oprindelige reservation over for det internationale rettighedsregime forsvandt, da der kom et øget politisk fokus på statens ansvar for udsatte børn. Konventionen gav børneorganisationer nye muligheder for at stille krav til staten, og gradvist ik også politikere og embedsværk øjnene op for, at børnekonventionen kunne fungere som platform for alliancer og politikker, som de kunne have gavn af. Temanummerets næste bidrag, skrevet af Christian Ydesen og Karen E. Andreasen, breder fokus ud og kortlægger, hvordan de internationale påvirkninger, der nåede til Danmark, ofte var et produkt af et kompliceret samspil mellem lere forskellige statslige og ikke-statslige internationale organisationer og netværk. Ydesen og Andreasens artikel undersøger internationale organisationers rolle i udviklingen af Folkeskolens test- og evalueringspraksis fra 1945 til Det lange tidsperspektiv giver dem mulighed for at kortlægge, hvordan de internationale samarbejdsformer ændrede sig over tid. Således viser de, hvordan det toneangivende internationale samarbejde umiddelbart efter Anden Verdenskrig udspillede sig i uformelle netværk, og de afdækker, hvordan disse netværk og de-

10 14 res pionérånd efterhånden blev indlejret i semistatslige institutioner i 1950 erne og 1960 erne, inden det centrale internationale udviklingsarbejde på uddannelses- og evalueringsområdet overgik til store internationale institutioner som EF og OECD i 1970 erne og 1980 erne. De to forfattere viser i den forbindelse også, hvordan det ideologiske indhold i det internationale samarbejde ændrede sig. Mens det internationale uddannelsessamarbejde i den første del af perioden havde særligt fokus på grundskolens betydning for børns socialisering og dannelse, forskød forståelsen af tests og evalueringer sig gradvist, så de i stedet for midler til at fremme disse formål blev til målinger af elevers faglige præstationer, som kunne anvendes i internationale hierarkiseringer som et mål for kvalitet. I modsætning til temanummerets tre første artikler, der alle fokuserer på de internationale organisationers betydning for indenrigspolitiske politiske, kulturelle og administrative udviklinger, undersøger den sidste artikel, skrevet af Søren Friis, de internationale organisationer og netværks betydning for udenrigspolitiske dagsordener og prioriteringer. Han afdækker i sin artikel, hvordan forskellige internationale aktører og organisationer konkurrerede om at de inere og udvikle forståelsen af sikkerheds- og udviklingspolitikken som to sammenhængende størrelser i tiden efter Den Kolde Krig, og hvordan det påvirkede den danske og skandinaviske forståelse af og holdning til disse politikområder. Heraf er Friis artikel den af temanummerets artikler, der har det mest rendyrkede diskursive perspektiv, idet han i særlig grad stiller skarpt på de ind lydelsesstrukturer, der knytter sig til politiske begrebers udvikling, forhandling og rejser mellem forskellige internationale og nationale rum. Afslutningsvist tager Boris Brorman Jensen, der er nys afgået lektor på Arkitektskolen i Aarhus, fat i det måske allermest håndgribelige, nationale udtryk for internationale organisationers tilstedeværelse, nemlig den fysiske bygningsmasse, som jo kan a læses på omtrent samme måde, som man kan læse historiske dokumenter. Udgangspunktet for hans afsluttende billedessay er FN Byen i Københavns Nordhavn, der stod klar til ind lytning i foråret 2012 og blev helt færdiggjort i starten af 2014, og som med sine ansatte fordelt på ti forskellige FN-organisationer er verdens sjettestørste af sin slags. Bygningen er således en fysisk genstand med en international brugergruppe, men med dansk adresse og dansk arkitekt. Den træder frem i landskabet og imponerer, så snart man træder ind i foyeren og afspejler derved FN s verdensomspændende autoritet og national formåen i skøn forening samtidig med, at den fælles adresse og bygningens udformning signalerer samarbejde og effektivitet. På den måde er bygningen, og essayet, på mange måder den mest konkrete påmindelse om, at det internationale og det nationale nødvendigvis går hånd i hånd. Her på falderebet skal der lyde en stor tak til FN Byen for at stille lokaler til rådighed i forbindelse med det forfatterseminar, der løb forud for udgivelsen af temanummeret, og en varm tak de medarbejdere, der stillede op og kommenterede på de foreløbige artikeludkast herunder en særlig tak til UN City Public Di-

11 15 plomacy and Communications Advisor Eva Egesborg Hansen for at bane vejen. Desuden tak til Niels Fibæk-Jensen og Adam Mørk for at stille illustrationer til rådighed. Temanummeret er redigeret af Poul Duedahl, Karen Gram-Skjoldager og Kristine Kjærsgaard. POUL DUEDAHL PROFESSOR MSO, PH.D. INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER AALBORG UNIVERSITET DUEDAHL CGS.AAU.DK KAREN GRAM SKJOLDAGER LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND AARHUS UNIVERSITET HISKGS CAS.AU.DK

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE TEMANUMMER: DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DANMARKSHISTORIE NR. 10 2015

temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE TEMANUMMER: DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DANMARKSHISTORIE NR. 10 2015 temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 10 2015 TEMANUMMER: DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DANMARKSHISTORIE TIDSSKRIFT FOR HISTORIE Udgives af: Nyt Selskab for Historie Institut for Kultur og Samfund Afd.

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM

PARTNERSKABER. DemokraCity TM. Aarhus Universitet Professor Gert Tinggard. Arkitektskolen Aarhus Studio DemokraCity TM PROGRAM DemokaCity TM Tredje generations byudvikling Demokratiets udfordringer Projekt DemokraCity Aarhus Relationer, Netværk og Social Kapital Netværk og relationer i DemokraCity Aarhus Opsamling PARTNERSKABER

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 5. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Program for sommerskole i Dansk forsvarspolitik og strategiske studier 2011

Program for sommerskole i Dansk forsvarspolitik og strategiske studier 2011 Program for sommerskole i Dansk forsvarspolitik og strategiske studier 2011 5. april, 2011 Mandag 15. august 2011 9 10 1.Velkomst og introduktion (MVR) 10 11 2. Strategiens historie og Clausewitz (MVR)

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Historisk samfundsanalyse og videnskabsteori

Historisk samfundsanalyse og videnskabsteori 1 Giddens, Anthony: The Development of Sociological Theory 1 Kilde: Sociology Polity Press, 1993 ISBN: 074561115X 2 Jacobsen, Bo; et al.: Metodologisk orienterede retninger 15 Kilde: Videnskabsteori Gyldendal,

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016 November 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade

Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2010 Institution Herningsholm Erhvervsskole Herningsholm Gymnasium, Nørregade Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom

Læs mere

Af KIM SIMONSEN POSTDOC, PH.D. AMSTERDAM UNIVERSITET

Af KIM SIMONSEN POSTDOC, PH.D. AMSTERDAM UNIVERSITET 106 15 AT REDIGERE NATIONENS ERINDRING DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFTS SELSKABS INTERNATIONALE NETVÆRK SET IGENNEM CARL CHRISTIAN RAFNS OG RASMUS RASKS BREVE 1825-1864 Af KIM SIMONSEN POSTDOC, PH.D.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen. Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13)

Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen. Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13) Pensum for idræt bacheloråret/ overbygningen Sommereksamen 2006 1. del (de fag der afsluttes med eksamen i uge12/13) Indholdsfortegnelse Idrætspsykologi 2... Humanistisk-samfundsvidenskabelig metode 2...

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Gymnasium HTX Teknologihistorie C

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Voldtægt som Krigsvåben

Voldtægt som Krigsvåben Voldtægt som Krigsvåben Hver dag mødes en gruppe kvinder i en forening beliggende i forstad til Sarajevo. Alle har de en fælles historie. Foreningen er filmens omdrejningspunkt og her finder vi filmens

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer

Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer Sten Rynning, professor, Leder, Center for War Studies, Syddansk Universitet Atlantsammenslutning, sikkerhedspolitisk seminar, 28 okt 2015 Etik og globalisering

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Tema: Seksårige kan dømmes i USA

Tema: Seksårige kan dømmes i USA Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Teknologihistorie C

Læs mere

International Business College Fredericia - Middelfart

International Business College Fredericia - Middelfart Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere