DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DANMARKSHISTORIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DANMARKSHISTORIE"

Transkript

1 DE INTERNATIONALE ORGANISATIONERS DANMARKSHISTORIE EN INTRODUKTION POUL DUEDAHL & KAREN GRAM SKJOLDAGER Statens forhold til omverdenen er et af historievidenskabens ældste og mest centrale temaer. Siden Renæssancen har diplomatihistorien udgjort en distinkt historisk forskningsdisciplin, og efter Den Westfalske Fred ik den en fremtrædende placering, da den blev knyttet sammen med de fremvoksende nationalstater og deres behov for at etablere en international identitet for sig selv og retfærdiggøre deres geopolitiske status og ageren. Sidenhen fandt den moderne historievidenskabs fader igur, Leopold von Ranke, at det var historikerens væsentligste opgave at afdække udenrigspolitikken, fordi netop relationerne udadtil satte grænserne for de enkelte staters manøvrerum og havde afgørende betydning for de indenrigspolitiske forhold. 1 I en dansk sammenhæng betød det, at f.eks. Danmarks neutralitetspolitik og det slesvigske spørgsmål ik en fremtrædende plads i historieskrivningen. 2 I løbet af det 19. og 20. århundrede har forskningen gradvist fået nye orienteringspunkter i takt med, at verden har ændret sig. En markant påvirkningsbølge har været skabelsen af en række nye og stadigt mere magtfulde internationale organisationer, der har medvirket til at indlejre staterne i nye, tætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle netværk og fællesskaber. Det begyndte med Centralkommissionen for skibsfart på Rhinen, der blev stiftet i 1815 med henblik på at skabe fælles retningslinjer for og frihed til besejlingen af Europas økonomisk set mest betydningsfulde lod, og i 1800-tallets anden halvdel opstod en egent- 1 Saho Matusumoto: Diplomatic History, i Kelly Boyd (red.): The Encyclopedia of Historians and Historical Writing, Chicago: Fitzroy Dearborn Publishers 1999, s ; Patrick Finney: Introduction: What is international history? i Patrick Finney (red.): Palgrave Advances in International History, New York: Palgrave MacMillan 2005, s Om Ranke og the primacy of foreign policy, se Herbert Butter ield: Man on His Past: The Study of the History of Historical Scholarship, London: Cambridge University Press 1955, s Emner der f.eks. er blevet indgående udforsket af Troels Fink, se således Troels Fink: Spillet om dansk neutraliet , Aarhus: Universitetsforlaget i Aarhus 1959; Ustabil balance. Dansk udenrigs- og forsvarpolitik , Aarhus: Universitetsforlaget i Aarhus 1961 og Da Sønderjylland blev delt , bd.1-3, Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskning

2 6 lig blomstringstid for de internationale organisationer. Her opstod klassiske og teknisk prægede mellemstatslige organisationer som Den Internationale Telegrafunion fra 1865 og Verdenspostforeningen fra 1874 men også Den Internationale Olympiske Komité fra 1894, som tilskyndede samarbejde på det kulturelle område. Samtidig udbredtes med stor hast transnationale, ikke-statslige organisationer og foreninger som KFUM, der ganske vist begyndte som en national bevægelse i 1844, men i tiden efter forgrenede sig på tværs af landegrænserne, og Det Internationale Røde Kors fra 1864 og Det internationale Fredsbureau fra 1891, der var født internationale men uden statslig indblanding. Fælles for alle organisationerne var, at de skabte interaktion og fælles standarder på tværs af landegrænser under tidens internationale økonomiske opsving. Da man nåede året 1907, var der så mange internationale organisationer lige omkring 200 at det gav mening at oprette en international organisation for internationale organisationer. 3 Med afslutningen af Første Verdenskrig tog integrationen og udbredelsen af de internationale organisationer et tigerspring, da Folkeforbundet blev grundlagt i 1919 som en universel international organisation, der skulle sikre international fred og sikkerhed og samtidig fungere som paraplyorganisation for alle de teknisk-administrative organisationer, der var blevet oprettet inden krigen. Folkeforbundet blev samtidig en løftestang for De Forenede Nationer (FN) fra 1945 og dens særorganisationer, der overtog og udviklede Folkeforbundets arbejdsopgaver, og som overtog væsentlige opgaver, efterhånden som a koloniseringen kappede gamle bånd. Det veritable boom af nye, små og store internationale organisationer, der dukkede op efter Anden Verdenskrig, er i det hele taget bemærkelsesværdigt: fra de omkring 900 internationale organisationer i 1950 frem til nutidens organisationer, som har etableret sig inden for stort set ethvert tænkeligt område, hvad enten det er fredsskabelse, miltært samarbejde, økonomi, handel, energi, iskeri, miljø, politi- og retsvæsen eller kulturliv. Faktisk viser den seneste opgørelse, at der i dag indes mere end internationale organisationer. 4 Den eksponentielle vækst i antallet af internationale organisationer er en tydelig manifestation af den voksende økonomiske, politiske og kulturelle integration, det har præget verden i efterkrigsårene. Det gælder ikke mindst de seneste 30 år, hvor globaliseringen for alvor er blevet følelig i form af voksende internationale kapital- og varebevægelser, øget migration, grænseoverskridende miljøproblemer og nye digitale kommunikationsformer. 5 3 Bob Reinalda: Routledge History of International Organizations. From 1815 to the Present Day, New York: Routledge 2009 og Mark Mazower: Governing the World. The History of an Idea, London: Penguin 2012, s The Union of International Associations (udg.): Yearbook of International Organizations. Guide to a Global Civil Society Networks, 51. udg., bd. 5, , Leiden: Brill 2015, s Bruce Mazlish: An Introduction to Global History, i Bruce Mazlish og Ralph Buultjens (red.): Conceptualising Global History, Boulder: Westview Press 1993, s

3 7 I denne nye, internationale virkelighed har forholdet mellem de internationale organisationer og nationalstaterne udviklet sig til en central og spændingsfyldt relation. På den ene side har får man let det indtryk, at organisationerne har medvirket til at mindske nationalstaternes politiske betydning, fordi det netop er de nye internationale samarbejdsstrukturer, og ikke den enkelte nationalstats egenrådige beslutninger, der muliggør håndteringen af de nye transnationale udfordringer og problemer vedr. sikkerhed, økonomi, klima og infrastruktur, ligesom det er uomgængeligt, at de internationale samfunds økonomiske, teknologiske, politiske, sociale og mentale initiativer i høj grad påvirker, udfordrer og spiller sammen med værdier, normer, tankesystemer, lovgivninger, praksisser, teknologier og institutioner i nationalstaterne. På den anden side er nogle organisationer særlig FN i efterkrigsårene netop gået i front i forhold til oprettelsen af mange nye nationalstater, særlig i Asien og Afrika, til a løsning for de gamle og langt større enheder, nemlig imperialstaterne. Fra de oprindelige 51 medlemsstater har FN således hele 193 medlemsstater i dag. De internationale organisationer har med andre ord medvirket til, at nationalstaten fortsat er politisk betydningsfulde enheder, der danner rammen for de væsentligste politiske beslutninger herunder dem de tager i fællesskab og dermed går under betegnelsen internationale. 6 Forskningen i de internationale organisationer er imidlertid præget af en slående ensidighed. Historikere og politologer har næsten udelukkende fokuseret på at udforske organisationernes oprettelse og formål og at afdække de institutionelle udviklinger og politiske processer inden for organisationerne, der har ledt frem til vigtige politiske initiativer og beslutninger. Initiativernes efterfølgende nationale implementering, omfang, karakter og virkningshistorie altså den praktiske betydning, som organisationerne og deres politiske, administrative og kulturelle aktiviteter har haft i medlemsstaterne er til gengæld langt hen ad vejen uudforsket. Denne ensidighed er der lere forklaringer på. Dels ligger der en simpel, men væsentlig forklaring i, at de internationale organisationer først gradvist udvikler en tyngde og betydning, der gør en udforskning af deres virkningshistorie interessant og væsentlig, og når det sker, er der yderligere en forsinkelse fra initiativerne bliver iværksat, til deres praktiske udførelse sætter ingeraftryk på vores liv. Og dels ligger forklaringen i en række tunge historiogra iske traditioner og præferencer. Således udspringer en stor del af forskningen i de internationale organisationer af den klassiske diplomatihistorie, der traditionelt har fokuseret på det direkte samkvem mellem suveræne stater i form af politiske aftaler og samhandel osv., og som i kraft af det især har interesseret sig for staternes oprettelse 6 Alan S. Milward, George Brennan og Federico Romero: The European Rescue of the Nation- State, Los Angeles: University of California Press, 1992 og Glenda Sluga: Internationalism in the Age of Nationalism, Philadelphia: University of Pennsylvania Press 2013, s

4 8 af, tilslutning til og forhandlinger inden for de største og tungeste politiske organisationer som Folkeforbundet, FN, EF/EU og NATO. 7 I overensstemmelse med disse internationale forskningstendenser har historieforskningen i Danmark i løbet af de sidste 20 år kortlagt landets indtræden i, holdning til og aktiviteter inden for alle de store nye internationale organisationer, som FN, Folkeforbundet, EF/EU og NATO m.v., men i mindre grad de lokale, lavpraktiske følger af organisationernes indsats. 8 En anden hovedgruppe af litteratur, der kan være med til at forklare det stærke centralperspektiv på de internationale organisationer, er den, der i tidens løb er blevet udviklet i tæt normativ, institutionel og økonomisk tilknytning til de internationale organisationer selv. Ser man f.eks. på FN, så er mønstret slående. I de første år var man både internt og i forskningsverdenen, og tilskyndet af de første formative års optimisme, stærkt optaget af at få skrevet organisationens korte historie, organisatoriske indretning og ideologiske grundlag. Bøger og pam letter blev dengang til for at skabe forståelse og overblik, og for at skabe sammenhængskraft indadtil og sælge organisationen udadtil. Men efterhånden som organisationen blev veletableret, realpolitikken satte ind og idealerne blev udfordret, gav det ikke bare anledning til skepticisme og træthedssymptomer, men ændrede også den måde, som både FN og dens historieskrivere arbejder på. 9 F.eks. synes der at være kommet en større vægt på den side af organisationens agenda, som handler om at skabe fælles normer og standarder gennem anbefalinger, mens direct action eller feltarbejde, i hvert fald i visse af særorganisationerne og undertiden af økonomiske grunde, har fået en mindre betydning end det oprindeligt var planen. 10 For det er, som man for længst har erkendt i f.eks. UNESCO, både langt lettere og langt billigere at få eksperter og repræsentanter for medlemslande til at enes om anbefalinger til, hvad der bør stå i lærebøgerne i grundskolen, end derudover også at skulle give sig i kast med at trykke dem. Og denne vægt på de internationale organisationer som normsættere fremfor ud- 7 Se f.eks. Zara Steiner: The Lights that Failed. European International History , Oxford: Oxford University Press 2005; Piers Ludlow: The European Community and the Crises of the 1960s: Negotiating the Gaullist Challenge, London: Routledge For nyere oversigter over denne litteratur, se bl.a. Thorsten Borring Olesen og Nikolaj Petersen: I blokopdelingens tegn , Dansk Udenrigspolitiks Historie bd. 5, Kbh.: Gyldendal Leksikon 2005; Nikolaj Petersen: Europæisk og globalt engagement , Dansk Udenrigspolitiks Historie, Kbh.: Gyldendal Leksikon J. Martin Rochester: The Rise and Fall of International Organization as a Field of Study, International Organization 40 (4), 1986, s Interessen for internationale organisationer som agendasættere er understøttet af et øget teoretisk fokus i den politologiske litteratur på de internationale organisationers rolle som omdrejningspunkt for udbredelsen af internationale normer og ideer. For to fremtrædende eksempler, se Martha Finnemore & Kathryn Sikkink: International Norm Dynamics and Political Change, International Organization 52 (4), 1998, s og Michael Barnett & Martha Finnemore: Rules for the World. International Organizations in Global Politics, Ithaca: Cornell University Press, 2004.

5 9 øvere har fået en overvægt både praktisk i organisationerne og mentalt hos dem, der skal skrive deres historie. Det er således ingen tilfældighed, at det seneste større forskningsprojekt om FN s historie hedder the United Nations Intellectual History Project. 11 Tendensen til at fokusere på baggrunden for de internationale organisationers initiativer frem for at følge initiativernes vej ud i de enkelte medlemslande, gennemsyrer således den eksisterende forskning. Tænk bare på den britiske historiker Mark Mazowers storsælgende værk om den ideologiske baggrund for FN. Det er selvfølgelig en væsentlig baggrundsviden, at Folkeforbundet og senere FN havde stærke bånd til kolonialismen til langt op i 1950 erne og i høj grad var et vestligt produkt også i årene efter men hvilken effekt ik dette faktum i verden uden for organisationens hovedkvarter? Tilsvarende kan man sige om en anden højtpro ileret organisationshistoriker, nemlig den australske historieprofessor Glenda Sluga. Hun har skrevet et værk, der handler om, hvordan internationalisme hænger tæt sammen med nationalisme og nationale særinteresser, og hvordan national suverænitet og nationale rettigheder historisk set har været en del af FN-systemet men hvad sker der, når disse særinteresser allerede for længst har fundet vej ind i systemet og i form af konkrete initiativer kommer ud af FNbygningen igen og skal implementeres i medlemslandene? 12 Der indes i det hele taget adskillige eksempler på sådanne intellectual histories, hvor de enkelte generaldirektører eller departementers historie er i fokus, hvor kernebegreber diskuteres eller hvor centrale, administrative baggrunde og begivenheder, eller indholdet i en række konferencer i hovedkvarteret, gøres til genstand for analyse. 13 Efterhånden fremstår det dog som en principiel og væsentlig svaghed i forskningen, at vi ved så lidt om de nationale politiske, sociale og kulturelle følgevirkninger af eksistensen af de internationale organisationer, som jo er sat i verden netop for at have en effekt. Men selv de historikere, der erkender, at det er ude i medlemslandene, man først og fremmest kan måle effekterne af de internationale organisationers initiativer, støder øjeblikkeligt på det for en historiker helt 11 Projektet, der løb fra , førte til udgivelsen af i alt 17 værker, herunder Richard Jolly, Louis Emmerij og Thomas G. Weiss: The Power of UN Ideas. Lessons from the First 60 Years, New York: United Nations Intellectual History Project Series 2005 og Richard Jolly, Louis Emmerij og Thomas G. Weiss: UN Ideas That Changed the World, New York: United Nations Intellectual History Project Series Mark Mazower: No Enchanted Palace. The End of Empire and the Ideological Origins of the United Nations, Princeton: Princeton University Press 2009 og Glenda Sluga: Internationalism in the Age of Nationalism, Philadelphia: University of Pennsylvania Press F.eks. Linda Risso: Propaganda and intelligence in the Cold War. The NATO Information Service, London: Routledge 2014; Patricia Clavin: Securing the World Economy. The Reinvention of the League of Nations, , Oxford: Oxford University Press 2013 og Wolfram Kaiser: Christian Democracy and the Origins of European Union, Cambridge: Cambridge University Press 2007.

6 10 lavpraktiske problem, der hedder arkivadgang. For det er og bliver lettere at få adgang til det materiale, der er skabt af organisationen selv, og som indes i dens eget arkiv, fordi der dermed er adgang til en masse oplysninger på ét sted og med let adgang på grund af medlemsstaternes krav om åbenhed, mens det som regel er langt vanskeligere at få adgang til dokumenter skabt ude i medlemslandene på grund af rejseomkostningerne, forskelligartede arkivregler og sprogvanskeligheder. Det betyder, at man enten kan vælge at kaste sig over den intellektuelle historie og lade virkningshistorien i stikken, eller som den amerikanske historiker Akira Iriye forsøge at give et bud på baggrund af det materiale, man nu engang kan få fat i med fare for at analyserne kommer til at fremstå over ladiske eller hypotetiske. Med mindre selvfølgelig, at man, som den amerikanske historieprofessor Matthew Connolly, har tid, råd og mulighed for at lave research i 50 arkiver i syv lande for i dette tilfælde at fortælle historien om de internationale organisationers familieplanlægningspolitikker og deres virkningshistorie i form af bl.a. sterilisationslejre i Indien og kinesisk étbarnspolitik. 14 Men faktisk indes der et alternativ, som dette temanummer adresserer, og det er at holde sig til virkningshistorien og forsøge at gøre det grundigt inden for rammerne af det muliges kunst nemlig ved at tage fat i et enkelt udvalgt medlemsland. I første omgang skaber dette nemlig lokalt en bevidsthed om de internationale organisationers historiske betydning på nationalt niveau og en erkendelse af, at internationale organisationer ikke bare er en del af den aktuelle politik og uden for historikerens arbejdsmark eller et fænomen, der bare sådan lidt tilfældigt dukker op i bøger om udenrigspolitikkens historie og i gennemgange af fortidige parlamentsdebatter, og på lidt længere sigt, og set i det bredere perspektiv, bidrager detailstudierne til at kunne levere nogle grundigere, samlede analyser. Faktisk indes der allerede lere gode eksempler på denne tilgang. Nævnes kan f.eks. den amerikanske historieprofessor Carol Andersons anmelderroste og prisbelønnede forsøg på at se, hvordan FN og den amerikanske borgerrettighedsbevægelse gik hånd i hånd og ik betydning for afroamerikaneres rettigheder i USA, og fra den anden siden af jordkloden den japanske historiker Liang Pans værk om FN s ind lydelse på japansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden Anden Verdenskrig, eller den engelske historiker Sunil Amriths afdækning af WHO s betydning for sygdomsbekæmpelse i Indien og Sydøstasien. Alle ser de nærmere på, hvad der sker, når initiativer forlader en international organisations hovedkvarter og modtages, omformes og effektueres nationalt og regionalt Akira Iriye: Global Community: The Role of International Organizations in the Making of the Contemporary World, Los Angeles: University of California Press 2002; Matthew Connolly: Fatal Misconception: The Struggle to Control World Population, Cambridge: Harvard University Press 2008 og Sunil Amrith & Glenda Sluga: New Histories of the United Nations, Journal of World History 19 (3), 2008, s Carol Anderson: Eyes off the Prize: The United Nations and the African-American Struggle for Human Rights, , London: Cambridge University Press 2003; Liang Pan: The United

7 11 I en mere hjemlig kontekst er den europæiske integrationsforskning på tilsvarende vis begyndt at interessere sig for europæisering, dvs. hvordan det europæiske samarbejde har påvirket og omformet national politik, administration, kultur- og samfundsforhold. 16 Mens samfundsforskningen gennem en længere periode har interesseret sig for disse tematikker, er den historiske forskning dog endnu i sin spæde begyndelse. Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor vi først nu ser historiske forskningsprojekter, der begynder adressere denne temakreds. 17 Med temanummeret her ønsker vi at bidrage til at bevæge forskningsagendaen yderligere væk fra forståelsen internationale organisationer som udelukkende politiske produkter og bidrage til at forstå dem også som producenter af politik, kultur og normer. Temanummeret vil afsøge denne problemkreds ved at foretage et principielt nyt greb i forhold til den eksisterende litteratur. I stedet for at afdække, hvordan en enkelt international organisation har sat sig aftryk i et eller lere forskellige medlemslande, ønsker vi med udgangspunkt i en enkelt stat Danmark at afsøge de mange forskellige former for transnational indlejring og forbundethed, som multilateraliseringen og den brede vifte af nye internationale organisationer har skabt. Det er med andre ord formålet med dette temanummer at tage et første skridt i retning af at fortælle de internationale organisationers danmarkshistorie og med Danmark som udgangspunkt sætte fokus på nogle af de mange interessante spørgsmål, som de internationale organisationers voksende politiske og kulturelle rolle rejser: Hvordan er ideer og initiativer blevet overført i praksis fra de internationale organisationers hovedkvarterer til de enkelte medlemslande? Hvilke distributionskanaler har organisationerne haft til rådighed for at nå ud til befolkningerne? Hvilket samspil har der været mellem forskellige internationale organisationer og nationale organisationer i disse påvirkningsprocesser? Hvilke politiske, administrative og retlige infrastrukturer har udviklet sig på det nationale niveau for at muliggøre overførelsen af internationale beslutninger og retningslinjer til den nationale politiske kontekst? I hvilket omfang blev disse initiativer accepteret af de nationale politiske og kulturelle eliter, og i hvilken grad er de blevet omformet, udvandet eller afvist? Hvordan er initiativer blevet gjort spiselige for forskellige befolkningsgrupper? Hvilken effekt har implementeringen af konkrete initiativer som f.eks. UNESCO s lære- Nations in Japan s Foreign and Security Policymaking, , Cambridge: Harvard University Press 2005 og Sunil Amrith: Decolonizing International Health: India and Southeast Asia, , New York: Palgrave Macmillan For en god introduktion til europæiseringslitteraturen, se: Martin Conway og Kiran K. Patel (red.): Europeanization in the Twentieth Century Historical Approaches, New York: Palgrave Macmillan Det gælder især de to FKK- inansierede forskningsprojekter: Demokratiets Institutioner i Forvandling. Transnationale Felter i Politik, Administration og Ret i Danmark og Vesteuropa efter 1945 under ledelse af Ann-Christina Lauring Knudsen, Aarhus Universitet og Towards a New History of European Public Law under ledelse af Morten Rasmussen, Københavns Universitet.

8 12 bogsændringer i 1950 ernes og 1960 erne, der skulle rydde ud i jendebillederne i grundskolernes historie- og geogra iundervisning foruden den sideløbende promovering af begreberne menneskehed og menneskets fælles kulturarv haft på adfærden og tankegangen hos medlemslandenes befolkninger, herunder altså i Danmark? Og hvordan gøres det? For at besvare netop dette spørgsmål rummer temanummeret både en teoretisk-metodisk og en empirisk ambition. For sagen er nemlig den, at interessen for de internationale organisationers virkningshistorie er så ny, at der endnu ikke er udviklet en metode, som har dannet skole hverken nationalt eller internationalt til belysning af den. Der indes ganske vist såkaldte virkningshistorier eller impact studies om snart sagt alt mellem himmel og jord, om det så er effekten af Napoleon Bonapartes gang på jorden, de klassiske studier af Første Verdenskrigs blivende betydning eller måske mere overraskende manglende betydning, eller de langsigtede følgevirkninger af Depressionen i 1930 erne. Men sådanne studier giver ikke nødvendigvis nogen anvendelige retningslinjer for, hvordan man bedst undersøger internationale organisationers virkningshistorie, og derfor er det vigtigt at få afdækket, hvordan man i dette tilfælde kan inde inspiration og gribe sagen an. 18 Sammenfattende har temanummerforslaget altså tre formål: 1. Det vil sætte fokus på de internationale organisationers virkningshistorie. 2. Det vil diskutere, hvordan man teoretisk og begrebsligt kan forstå de processer, de internationale organisationer har igangsat med deres utvivlsomt store ind lydelse på en række væsentlige nationale politiske, administrative, sociale og kulturelle udviklinger. 3. Det vil tage et første skridt mod et samlet overblik over karakteren og omfanget af de forandringer, Danmarks integration i den nye internationale organisatoriske infrastruktur har medført i det 20. og 21. århundrede via en række casestudier. Temanummerets første artikel, skrevet af Ivan Lind Christensen og Christian Ydesen tager hul på den metodisk-teoretiske diskussion og omhandler centrale begreber, teorier og metoder til udformningen af historiske impact studies på internationale organisationer. I artiklen sætter de fokus på nogle af de metodiskteoretiske inspirationskilder, som indes inden for nabodiscipliner som politologi, sociologi og antropologi, bl.a. fordi man inden for netop disse fagtraditioner i langt højere grad end i historievidenskaben har beskæftiget sig med de internationale organisationers nationale følgevirkninger, blot i et samtidsperspektiv, 18 Brendan Simms: The Impact of Napoleon, Cambridge: Cambridge University Press 1997, David Reynolds: The Long Shadow. The Legacies of the Great War in the Twentieth Century, New York: W.W. Norton 2014 og Dietmar Rothermund: The Global Impact of the Great Depression, , London: Routledge 1996.

9 13 og de afprøver disse tilganges bærekraft og begrænsninger i et historisk undersøgelsesarbejde. Ikke mindst inder de inspiration i de guider for impact studies, som de internationale organisationer selv har udformet med henblik på at vurdere, hvad medlemslandenes skatteydere får for deres medlemskontingenter. Det bærende i temanummeret er dog fokusset på de mere klassiske, historiske afdækninger af konkrete cases og begivenhedsforløb. De fem empiriske bidrag belyser tilsammen tre hovedproblemstillinger. Poul Duedahl og Anette Faye Jacobsen belyser begge påvirkningerne fra en stor og klassisk mellemstatslig organisation: FN. De to studier lægger sig i forlængelse af og udvikler en genre inden for virkningshistorien, hvor man fokuserer på de formelle, institutionaliserede påvirkningsveje fra de internationale organisationer gennem det nationale politiske og administrative system og ud i de bredere kulturelle og politiske. Poul Duedahls artikel undersøger således FN s tidlige pionérår, idet han afdækker de rejseveje ind i Danmark, som initiativer fra FN s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, havde i den første generation efter sin oprettelse, og hvordan der helt konkret blev taget imod organisationens erklæringer om racebegrebet i kølvandet på Holocaust og i en tid præget af kold krig og a kolonisering. Han viser, at UNESCO s tanker nok blev modtaget og implementeret, men at det foregik med udgangspunkt i en særlig dansk selvforståelse efter Anden Verdenskrig af at være et land uden raceproblemer, en repræsentant for den gode kolonimagt og kultureksportør fremfor -importør alt sammen noget, der ikke nødvendigvis var foreneligt med UNESCO s intentioner. I sin behandling af FN s børnekonvention og dens virkningshistorie i Danmark de seneste 20 år påviser Anette Faye Jacobsen en tilsvarende national selvforståelse blandt politikere og centraladministration af Danmark som et land, der allerede havde realiseret de normer, FN-systemet forsøgte at fremme. Samtidig viser hun imidlertid også, hvordan den oprindelige reservation over for det internationale rettighedsregime forsvandt, da der kom et øget politisk fokus på statens ansvar for udsatte børn. Konventionen gav børneorganisationer nye muligheder for at stille krav til staten, og gradvist ik også politikere og embedsværk øjnene op for, at børnekonventionen kunne fungere som platform for alliancer og politikker, som de kunne have gavn af. Temanummerets næste bidrag, skrevet af Christian Ydesen og Karen E. Andreasen, breder fokus ud og kortlægger, hvordan de internationale påvirkninger, der nåede til Danmark, ofte var et produkt af et kompliceret samspil mellem lere forskellige statslige og ikke-statslige internationale organisationer og netværk. Ydesen og Andreasens artikel undersøger internationale organisationers rolle i udviklingen af Folkeskolens test- og evalueringspraksis fra 1945 til Det lange tidsperspektiv giver dem mulighed for at kortlægge, hvordan de internationale samarbejdsformer ændrede sig over tid. Således viser de, hvordan det toneangivende internationale samarbejde umiddelbart efter Anden Verdenskrig udspillede sig i uformelle netværk, og de afdækker, hvordan disse netværk og de-

10 14 res pionérånd efterhånden blev indlejret i semistatslige institutioner i 1950 erne og 1960 erne, inden det centrale internationale udviklingsarbejde på uddannelses- og evalueringsområdet overgik til store internationale institutioner som EF og OECD i 1970 erne og 1980 erne. De to forfattere viser i den forbindelse også, hvordan det ideologiske indhold i det internationale samarbejde ændrede sig. Mens det internationale uddannelsessamarbejde i den første del af perioden havde særligt fokus på grundskolens betydning for børns socialisering og dannelse, forskød forståelsen af tests og evalueringer sig gradvist, så de i stedet for midler til at fremme disse formål blev til målinger af elevers faglige præstationer, som kunne anvendes i internationale hierarkiseringer som et mål for kvalitet. I modsætning til temanummerets tre første artikler, der alle fokuserer på de internationale organisationers betydning for indenrigspolitiske politiske, kulturelle og administrative udviklinger, undersøger den sidste artikel, skrevet af Søren Friis, de internationale organisationer og netværks betydning for udenrigspolitiske dagsordener og prioriteringer. Han afdækker i sin artikel, hvordan forskellige internationale aktører og organisationer konkurrerede om at de inere og udvikle forståelsen af sikkerheds- og udviklingspolitikken som to sammenhængende størrelser i tiden efter Den Kolde Krig, og hvordan det påvirkede den danske og skandinaviske forståelse af og holdning til disse politikområder. Heraf er Friis artikel den af temanummerets artikler, der har det mest rendyrkede diskursive perspektiv, idet han i særlig grad stiller skarpt på de ind lydelsesstrukturer, der knytter sig til politiske begrebers udvikling, forhandling og rejser mellem forskellige internationale og nationale rum. Afslutningsvist tager Boris Brorman Jensen, der er nys afgået lektor på Arkitektskolen i Aarhus, fat i det måske allermest håndgribelige, nationale udtryk for internationale organisationers tilstedeværelse, nemlig den fysiske bygningsmasse, som jo kan a læses på omtrent samme måde, som man kan læse historiske dokumenter. Udgangspunktet for hans afsluttende billedessay er FN Byen i Københavns Nordhavn, der stod klar til ind lytning i foråret 2012 og blev helt færdiggjort i starten af 2014, og som med sine ansatte fordelt på ti forskellige FN-organisationer er verdens sjettestørste af sin slags. Bygningen er således en fysisk genstand med en international brugergruppe, men med dansk adresse og dansk arkitekt. Den træder frem i landskabet og imponerer, så snart man træder ind i foyeren og afspejler derved FN s verdensomspændende autoritet og national formåen i skøn forening samtidig med, at den fælles adresse og bygningens udformning signalerer samarbejde og effektivitet. På den måde er bygningen, og essayet, på mange måder den mest konkrete påmindelse om, at det internationale og det nationale nødvendigvis går hånd i hånd. Her på falderebet skal der lyde en stor tak til FN Byen for at stille lokaler til rådighed i forbindelse med det forfatterseminar, der løb forud for udgivelsen af temanummeret, og en varm tak de medarbejdere, der stillede op og kommenterede på de foreløbige artikeludkast herunder en særlig tak til UN City Public Di-

11 15 plomacy and Communications Advisor Eva Egesborg Hansen for at bane vejen. Desuden tak til Niels Fibæk-Jensen og Adam Mørk for at stille illustrationer til rådighed. Temanummeret er redigeret af Poul Duedahl, Karen Gram-Skjoldager og Kristine Kjærsgaard. POUL DUEDAHL PROFESSOR MSO, PH.D. INSTITUT FOR KULTUR OG GLOBALE STUDIER AALBORG UNIVERSITET DUEDAHL CGS.AAU.DK KAREN GRAM SKJOLDAGER LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND AARHUS UNIVERSITET HISKGS CAS.AU.DK

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

En helt i tider med krig

En helt i tider med krig En helt i tider med krig v. Ph.d.-stipendiat Tea Dahl Christensen, SDU og GEM Helten findes i grænselandet mellem fiktion og fakta, mellem fantasi og virkelighed. Litteraturen tilbyder klassiske eksempler

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

I ØSTEN STIGER SOLEN OP

I ØSTEN STIGER SOLEN OP VL DØGN 2012 I ØSTEN STIGER SOLEN OP ARRANGERES AF VL23 30. & 31. JANUAR 2012 TIVOLI CONGRESS CENTER VL DØGN 2012 ARRANGERES AF VL23 MARGRETHE VESTAGER ØKONOMI OG INDENRIGS MINISTER SØREN PIND MF (V) ORDFØRER

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En

Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Undervisningsbeskrivelse for: 1s En Fag: Engelsk B STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Report Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt beretningen

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår.

Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. OPTAKT OVERORDNET Hvordan kan vi blive klogere på erfaringer og overføre hvilke barriere der opstår. Min antagelse er at vi skal aflære for at genlære Vi skal opdrage og stimulere til det relationelle

Læs mere

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program

12. 13. marts 2015. Kommunalpolitisk Topmøde 2015. Program 12. 13. marts 2015 Kommunalpolitisk Topmøde 2015 Program Velkommen til Kommunal politisk Topmøde 2015 Det lokale demokrati er et vigtigt omdrejningspunkt, når der skal findes løsninger på nogle af de store

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie b Henrik

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005.

Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Den danske Finansanalytikerforenings Asien seminar med fokus på Kina og Indien den 1. juni 2005. Emne: Politisk tradition, udvikling muligheder/risici, forskelle/uligheder/demografi. De to landes betydning.

Læs mere