Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Transkript

1 Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi

2 2

3 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes mange forskellige udviklinger i samfundets struktur, der både er sket nationalt og globalt. For eksempel har en øget globalisering gjort at folk og erhverv meget nemmere kan handle på tværs af lande grænser. Nye teknologier har gjort det muligt for folk i langt højere grad at finde informationer og deltage i de politiske beslutninger. Der er derfor brug for en styring, som kan håndtere forandringerne, da der stadig er brug for en overordnet styring. Folk kan deltage politiske beslutninger, og vil i langt højere grad end før forvente at blive inkluderet i beslutningsprocesserne. Hvis dette ikke sker, er borgerne blevet gode til at organisere sig og udtrykke deres holdninger og kan få en reel indflydelse på om beslutninger overhovedet bliver implementeret. Af erfaringen er det set, at der ikke fra de offentlige myndigheders side, hvad enten det er kommune eller stat, kan planlægges for borgere eller for miljø uden at inddrage dem. Vores viden på mange områder, er blevet så specifik, at det er umuligt at have eksperter til det hele i forvaltningen. Netværksstyring giver muligheden for at inddrage de relevante aktører, som er nødvendig for at kunne træffe de bedste beslutninger. Denne netværksstyringsstrategi er en delstrategi af en samlet strategi over processen vedrørende vandplanerne. Den bygger på baggrundsrapporten Vandplaner en turbulent proces. Strategien danner det overordnede grundlag for styringen af processen ved hjælp af netværksstyring. Der er således ikke givet et bud på de personer, der skal sidde i styringsgruppen eller en tidsplan.

4 4 Formålet med denne strategi er: at begrunde videre arbejde med netværksstyring i forvaltningen. at give forvaltningen en idé om hvordan de skal indgå i samarbejdet med andre aktører. at beskrive hvilke aktører der skal indgå i samarbejdet uden at pege på enkeltpersoner. at oplyse eventuelle samarbejdspartnere om, hvad der er de institutionelle rammer for styringsgruppen.

5 5 Hvad er netværksstyring Netværksstyring bygger på en styring igennem netværk. Dette sker ved at beslutningskompetencerne gives til en styringsgruppe af gensidigt afhængige aktører. Denne gensidighed skabes af, at aktørernes handlinger på den ene eller den anden måde vil påvirke de andre aktører. Når der her tales om aktører, menes der ikke kun enkeltstående personer eller virksomheder. En aktør kan også være et organiseret netværk eller erhverv, lige så vel som det kan være miljøet.

6 6 Hvorfor netværksstyring Mere viden Da de forskelligee aktører har en specifik viden indenfor hver deres felt, vil der samlet være en kæmpe samlet viden i styringsgruppen. Større en de enkelte aktører har hver for sig. Det vil også have den fordel, at der er viden, som forvaltningen ikke kan læse sig til. Dette skyldes, at det praktiske arbejde og erfaringer ikke altid er skrevet i litteraturen. Samtidig kan det være svært at regne ud hvordan nye tiltag vil blive taget imod af offentligheden, dette vil der kunne gives et mere kvalificeret bud på, hvis offentligheden inddrages i beslutningerne. Innovative og kreative løsninger Fordi der er mange forskellige aktører, med forskellig viden og forskellige interesser, giver det styringsgruppen mulighed for at se tingene fra mange forskellige vinkler. Dette giver grobund for at udfordre traditioner og ting der opleves som en selvfølge. Derved kan der igennem forhandlinger kommes frem til nye, innovative og kreative løsninger. Faglig debat Det er et demokratisk ideal, at der forud for beslutninger er en faglig debat der kan kvalificere beslutningerne. Dette gøres blandt andet for, at beslutninger ikke bliver truffet af et snævert flertal, men at det er de løsninger, som der kan argumenteres bedst for der bliver hørt.

7 7 Opbygning af større forståelse imellem aktørerne Når aktørerne sættes sammen i en styringsgruppe og skal forhandle, vil der ofte opstå en forståelse for hinandens situation. Folk ser hinanden i øjnene og der gives plads til at forklare problemstillingerne der er for de enkelte aktører. På denne måde vil aktørerne have en større interesse for at indgå kompromiser, som ikke kun kommer dem selv til fordel. Det vil også blive nemmere at indgå kompromiser, da betydningen af beslutninger kan fremlægges i styringsgruppen. Nemmer implementering Aktørerne i et styringsnetværk er med til at træffe beslutningerne. Derfor vil aktørerne føle at de har et ansvar for, at de valgte tiltag eller virkemidler implementeres. Således vil et styringsnetværk kunne fremme implementeringen af politiske beslutninger eller planer. Demokratiskk ideal om repræsentativ deltagelse I demokratiet er det vigtigt at alle indgår på lige fod med alle andre. Det kan være svært at inddrage hele befolkningen i alle beslutninger. Derfor er der i Danmark brugt en demokratiform, der kaldes et repræsentativt demokrati. Her vælges nogle politikere og partier som repræsentanter for de forskellige holdninger i befolkningen. Således varetages borgernes interesser af repræsentanter. Styringsnetværket følger samme tankegang, ved at der vælges nogle repræsentanter for de forskellige aktører. Derved understøtter styringsnetværket dette demokratiske ideal og kommer skridtet tættere på de aktører der repræsenteres. Demokratiskk ideal om åbenhed i forvaltningenn Der efterstræbess i et demokrati, at beslutninger træffes igennem en åben proces. Dette betyder at de informationer beslutninger træffes på skal være tilgængelige og at beslutninger ikke træffes over hovedet på folk. Det kan være svært for offentligheden at holde sig opdateret på alle beslutninger der træffes i den offentlige forvaltning. En styringsgruppe kan understøttee dette ideal. Ved at inddrage repræsentanter for de relevante aktører vil informationerne kunne blive fremlagt for dem. Da de fungere som repræsentanter af de forskellige dele af befolkningen, vil dette være en måde at opnå åbenhed på.

8 8 Den offentlige forvaltnings rolle i styringsgruppen Den offentlige forvaltning har en svær dobbeltrolle i styringsgruppen. Repræsentanten for forvaltningen skal deltage på samme niveau som de andre aktører i styringsnetværket. Dette betyder at repræsentanten vil have nogle interesser, som der skal forhandles om. Derudover vil repræsentanten for forvaltningen have det overordnede ansvar for at styringsnetværket fungere. Det vil derfor være vigtigt at planlæggeren kan kommunikere imellem parterne og hjælpe med at finde kompromiser. Hvem skal være med i styringsgruppen Der er i baggrundsrapporten fundet fire aktører, som skal repræsenteres i et styringsnetværk. Stat Da det er et initiativ, som skal gennemføres fra statslig side skal staten være repræsenteret. Staten fungerer som den overordnede myndighed i styringsgruppen og vil have den endelige beslutningskompetence. Kommunerne Kommunerne er en anden del af den offentlige forvaltning, som er vigtig er repræsenteret i et styringsnetværk. Kommunerne skal efterfølgende implementere vandplanernes i handlingsplaner. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har en forståelse for hvilke beslutninger der træffes. Kommunerne kan yderligere bidrage med viden om de lokale forhold i de enkelte kommuner. Der kan være samarbejder som allerede er etablerede der kan udnyttes. Landbruget Landbruget har været en meget aktiv deltager i den offentlige debat om tidligere vandplaner, da det primært er landbruget der udleder kvælstof til vandløb og grundvand. Derfor er de fleste virkemidler også rettet imod dem. Landbruget kan

9 9 bidrage med meget viden om forskellige dyrkningsmetoder og teknologier der kan tages i brug. Der vil kunne gives en direkte respons på, hvad forskellige virkemidler vil have af betydning for landbruget. Således kan der findes de løsninger, der opnår den effekt der kræves, samt er realistiske at implementere. Miljøet Miljøet er en vigtig aktør, da det er denne der søges beskyttet igennem vandplanerne. Derfor skal der være en repræsentant for denne i en styringsgruppe, som kan sætte ord på nødvendigheden af indsatsen. Alt efter hvilket repræsentanter der vælges, vil der også kunne opnås en ekstra viden om natur og miljø.

10 10 Mål for netværksstyringsstrategien Hvad vil denne strategi så? Nedenfor er opstillet de mål der sættes for en netværksstyret vandplanproces: - Der skal dannes en styringsgruppe, som repræsentere de holdninger og interesser der er i forhold til vandplanerne. Dette mener denne strategi opnås ved styringsgruppen har repræsentanter fra stat, kommuner, landbrug og miljø. - Samlet set skal der i styringsgruppen være en viden om alle de nødvendige områder og perspektiver på vandplanerne. Dette gøres igennem en bred repræsentation af aktører. - Beslutninger skal kvalificeres af en faglig debat iblandt aktørerne i styringsnetværket. Dette gøres ved at involvere styringsgruppen i hele processen og give adgang til alle informationer. - Repræsentanter for staten vil have den endelige beslutningskompetence, men det skal efterstræbes i styringsnetværket, at der kan findes kompromiser, som alle aktører kan støtte op om.