Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er brakvandet så vigtigt?"

Transkript

1 Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

2 Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation eller (føde)konkurrence! Mangel på egnede gyde / opvækstvande eller tilgængeligheden (spærringer) hertil kan begrænse eller ligefrem lokalt udrydde bestandene

3 Brakvandsgedder (DTU-Aqua, Lene Jacobsen)

4 Brakvandsaborrer (DTU-Aqua, Lene Jacobsen)

5 En rejsearrangørs perspektiv

6 DSF s visioner for brakvandet

7 Fishing Zealands strategi for brakvandet Formål: Informere - og formidle om muligheder, tiltag og problemstillinger Forbedre naturgrundlaget for brakvandslevende gedder, aborrer m.fl. Sikre en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene

8 Fishing Zealands strategi for brakvandet Metode: Samarbejde Samarbejde Samarbejde

9 Informere og formidle om brakvandsfiskeriets potentiale, muligheder, tiltag og problemstillinger.! Fortælle historien om tidligere tiders brakvandsfiskeri og dermed om de potentielle muligheder, der som minimum ligger for at udvikle og forbedre lystfiskeriet.! Sætte fokus på værdien af brakvandsfiskene når de fanges af lystfiskere.! Formidle de tiltag Fishing Zealands medlemmer gør for at udvikle og forbedre naturgrundlag og bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene! Arbejde sammen med lokalt erhverv og turistråd for at promovere det unikke fiskeri og skabe lokal omsætning og vækst.

10 Arbejde for gyde/opvækst områder for brakvandsbestandene af gedder og aborrer.! Beskyttelse og forbedring af eksisterende gyde/ opvækstområder! Kortlægge eksisterende og potentielle nye gyde/ opvækstområder! Kortlæggeområder med manglende og dermed behov for ny/flere gyde - /opvækstområder.! Fysisk etablering af gyde/opvækstområder ( geddefabrikker og aborregydesøer / naturgenopretning)! Sikre adgangen for fiskene til egnede gyde/opvækstområder herunder eliminering af spærringer

11 Arbejde for en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene.! Viden til brug for forvaltningen:! Der søges etableret lokal historisk viden om brakvandsfiskeriet.! Der søges etableret aktuel og opdateret viden om bestandsstørrelserne af brakvandsgedde og - aborre! Analyse: Hvilken rolle spiller lystfiskeriet, erhvervsfiskeriet og fritidsfiskeriet herunder fangst metoder og strategier (eks. hvilke størrelses grupper rettes fangsten mod) for bestandene? Hvordan kan / skal der evt. ske justeringer til gavn for den samlede benyttelse (fiskeri)? Hvad giver den største merværdi for lokalsamfundene?! Analyse: Er den nuværende beskyttelse tilstrækkelig til at sikre fiskebestandene?! Analyse: Er levesteder og fødegrundlaget til stede? Kan det evt. forbedres?!! Forvaltningsmæssige tiltag:! Dosering af lokale arrangementer i forhold til de aktuelle bestande.! Information om fredningsbælter, mindstemål, etisk kodeks m.v. (Havne, hjemmesider, film, skilte, foldere o.l.)! Kontakt til og samspil med andre aktører med indflydelse på forvaltningen af brakvandsbestandene.

12 Vordingborg Kommunes indsats! To typer af indsats! Skabe og indsamler viden som grundlag for forvaltning!! Fysiske forbedringer i relation til fiskene

13 Vores og brakvandsfiskenes største udfordringer mangel på viden!! 1. Brakvandsgeddernes udbredelsesområde a. Tidligere, dvs. for 40 år siden b. I dag c. Hvad er de begrænsende faktorer (hvad tror I?) 2. Salinitet: a. Udbredelsesområde? b. Gyde/Yngleområder? c. Årstidsvariation? d. Saltrefugier? e. Temperatur? f. Størrelse? g. Saltslåning? h. Genetisk tilpasning? 3. Gydeområder i ferskvand a. Ferskvand? b. Problemer i ferskvand? c. Etablering af gydeområder i ferskvand? d. Ferske vådområder? e. Vandløbenes betydning, vedligeholdelse? 4. Gydeområder i brakvand a. Brakvand, kun fjorde? b. Hvor salt? c. Vegetationens betydning for overlevelse? d. Ålegræs er der sammenhæng? e. Blæretang, etablering v. udlægning af sten? 5. Andre faktorer a. Prædation, gedder, aborrer, sortmundet Kutling, Hundestejler? b. Nåleis? c. Sand og mudder i gællerne?? d. Fisketryk garn? e. Fisketryk lystfiskeri? f. Fredning? g. Fangst vindue? 6. Hvad kan lystfiskere selv gøre a. Skånsom håndtering og genudsætning b. Politikere, forretningsfolk og andre fiskere c. Støt Danmarks Sportsfiskerforbund, det er dem som rykker på højt plan d. Hold kontakt til kommunernes vandfolk e. Videre giv viden om bestandenes tilstand og iagttagelser mv.

14 ! Svenske undersøgelser af brakvandsgedder! Stor grad af homing! 45 % af brakvandsgedder havde oprindelse i ferskvand! Størst succes i lavvandede områder cm! Gerne græssede områder! Hvis permanent vandspejl, så gerne meget dybere, så der kommer undervandsvegetation

15 Skaber og indsamler vidensgrundlag for forvaltning Samarbejder med DTU- Aqua

16 Sikre adgang til vandløbene: Ud med tophængte sluser

17 Ind med sidehængte sluser

18 Etablering af overvintringsog gydesøer

19 Skånsom vandløbsvedligeholdelse

20 Opsamling/Diskussion

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. [email protected] Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri. Fiskeri i Ferskvand I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri Lystfiskeri 1 Fiskeri i Ferskvand - erhvervsfiskeri Egentligt erhvervsfiskeri

Læs mere

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER PROJEKT Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Projekt nr.

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Idé- og Visionskatalog for fremtidens rekreative lyst- og fritidsfiskeri 10. november 2014 De tre landsdækkende

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

KUTLINGERNE ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN:

KUTLINGERNE ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN: ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN: KUTLINGERNE Sortmundet kutling er en invasiv art, der breder sig med faretruende hastighed i de sydsjællandske og Bornholmske farvande. Den er en trussel mod vores eksisterende

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Kaare Manniche Ebert Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Fevik, den 23. marts 2017 Forvaltning af havørrederne i Danmark titeltypografi i undertiteltypografien i 28-03-2017 1 Dansk-nordisk ordbog Lystfiskeri

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Initialer: RIMA J.nr. 2011-01823 Den 11. januar 2012 Referat af møde i 7-udvalget den 1. november 2011 Deltagere: Kaare M. Ebert Steffen

Læs mere

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GUDP projekt: Sortmund Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur,

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: [email protected] 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?

Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Fisk af ukendt oprindelse GGTAACATCACGAAAGTC Hvor stammer den sandsynligvis

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Christian Skov og Teunis Jansen DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Silkeborg Fangstjournaler fra Lystfiskere 1. Hvem er jeg og DTU Aqua?

Læs mere

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 [email protected] www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster

Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er

Læs mere