Hvorfor er brakvandet så vigtigt?
|
|
|
- Ludvig Laustsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor er brakvandet så vigtigt?
2 Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation eller (føde)konkurrence! Mangel på egnede gyde / opvækstvande eller tilgængeligheden (spærringer) hertil kan begrænse eller ligefrem lokalt udrydde bestandene
3 Brakvandsgedder (DTU-Aqua, Lene Jacobsen)
4 Brakvandsaborrer (DTU-Aqua, Lene Jacobsen)
5 En rejsearrangørs perspektiv
6 DSF s visioner for brakvandet
7 Fishing Zealands strategi for brakvandet Formål: Informere - og formidle om muligheder, tiltag og problemstillinger Forbedre naturgrundlaget for brakvandslevende gedder, aborrer m.fl. Sikre en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene
8 Fishing Zealands strategi for brakvandet Metode: Samarbejde Samarbejde Samarbejde
9 Informere og formidle om brakvandsfiskeriets potentiale, muligheder, tiltag og problemstillinger.! Fortælle historien om tidligere tiders brakvandsfiskeri og dermed om de potentielle muligheder, der som minimum ligger for at udvikle og forbedre lystfiskeriet.! Sætte fokus på værdien af brakvandsfiskene når de fanges af lystfiskere.! Formidle de tiltag Fishing Zealands medlemmer gør for at udvikle og forbedre naturgrundlag og bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene! Arbejde sammen med lokalt erhverv og turistråd for at promovere det unikke fiskeri og skabe lokal omsætning og vækst.
10 Arbejde for gyde/opvækst områder for brakvandsbestandene af gedder og aborrer.! Beskyttelse og forbedring af eksisterende gyde/ opvækstområder! Kortlægge eksisterende og potentielle nye gyde/ opvækstområder! Kortlæggeområder med manglende og dermed behov for ny/flere gyde - /opvækstområder.! Fysisk etablering af gyde/opvækstområder ( geddefabrikker og aborregydesøer / naturgenopretning)! Sikre adgangen for fiskene til egnede gyde/opvækstområder herunder eliminering af spærringer
11 Arbejde for en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene.! Viden til brug for forvaltningen:! Der søges etableret lokal historisk viden om brakvandsfiskeriet.! Der søges etableret aktuel og opdateret viden om bestandsstørrelserne af brakvandsgedde og - aborre! Analyse: Hvilken rolle spiller lystfiskeriet, erhvervsfiskeriet og fritidsfiskeriet herunder fangst metoder og strategier (eks. hvilke størrelses grupper rettes fangsten mod) for bestandene? Hvordan kan / skal der evt. ske justeringer til gavn for den samlede benyttelse (fiskeri)? Hvad giver den største merværdi for lokalsamfundene?! Analyse: Er den nuværende beskyttelse tilstrækkelig til at sikre fiskebestandene?! Analyse: Er levesteder og fødegrundlaget til stede? Kan det evt. forbedres?!! Forvaltningsmæssige tiltag:! Dosering af lokale arrangementer i forhold til de aktuelle bestande.! Information om fredningsbælter, mindstemål, etisk kodeks m.v. (Havne, hjemmesider, film, skilte, foldere o.l.)! Kontakt til og samspil med andre aktører med indflydelse på forvaltningen af brakvandsbestandene.
12 Vordingborg Kommunes indsats! To typer af indsats! Skabe og indsamler viden som grundlag for forvaltning!! Fysiske forbedringer i relation til fiskene
13 Vores og brakvandsfiskenes største udfordringer mangel på viden!! 1. Brakvandsgeddernes udbredelsesområde a. Tidligere, dvs. for 40 år siden b. I dag c. Hvad er de begrænsende faktorer (hvad tror I?) 2. Salinitet: a. Udbredelsesområde? b. Gyde/Yngleområder? c. Årstidsvariation? d. Saltrefugier? e. Temperatur? f. Størrelse? g. Saltslåning? h. Genetisk tilpasning? 3. Gydeområder i ferskvand a. Ferskvand? b. Problemer i ferskvand? c. Etablering af gydeområder i ferskvand? d. Ferske vådområder? e. Vandløbenes betydning, vedligeholdelse? 4. Gydeområder i brakvand a. Brakvand, kun fjorde? b. Hvor salt? c. Vegetationens betydning for overlevelse? d. Ålegræs er der sammenhæng? e. Blæretang, etablering v. udlægning af sten? 5. Andre faktorer a. Prædation, gedder, aborrer, sortmundet Kutling, Hundestejler? b. Nåleis? c. Sand og mudder i gællerne?? d. Fisketryk garn? e. Fisketryk lystfiskeri? f. Fredning? g. Fangst vindue? 6. Hvad kan lystfiskere selv gøre a. Skånsom håndtering og genudsætning b. Politikere, forretningsfolk og andre fiskere c. Støt Danmarks Sportsfiskerforbund, det er dem som rykker på højt plan d. Hold kontakt til kommunernes vandfolk e. Videre giv viden om bestandenes tilstand og iagttagelser mv.
14 ! Svenske undersøgelser af brakvandsgedder! Stor grad af homing! 45 % af brakvandsgedder havde oprindelse i ferskvand! Størst succes i lavvandede områder cm! Gerne græssede områder! Hvis permanent vandspejl, så gerne meget dybere, så der kommer undervandsvegetation
15 Skaber og indsamler vidensgrundlag for forvaltning Samarbejder med DTU- Aqua
16 Sikre adgang til vandløbene: Ud med tophængte sluser
17 Ind med sidehængte sluser
18 Etablering af overvintringsog gydesøer
19 Skånsom vandløbsvedligeholdelse
20 Opsamling/Diskussion
Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.
NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. [email protected] Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks
Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.
Fiskeri i Ferskvand I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri Lystfiskeri 1 Fiskeri i Ferskvand - erhvervsfiskeri Egentligt erhvervsfiskeri
Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER
Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER PROJEKT Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Projekt nr.
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige
Krafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark
Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Idé- og Visionskatalog for fremtidens rekreative lyst- og fritidsfiskeri 10. november 2014 De tre landsdækkende
Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
KUTLINGERNE ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN:
ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN: KUTLINGERNE Sortmundet kutling er en invasiv art, der breder sig med faretruende hastighed i de sydsjællandske og Bornholmske farvande. Den er en trussel mod vores eksisterende
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen
Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning
DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN
Baggrundsnotat for å-turismeprojekt
Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt
Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj
Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Klik for at redigere titeltypografi i masteren
Kaare Manniche Ebert Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Fevik, den 23. marts 2017 Forvaltning af havørrederne i Danmark titeltypografi i undertiteltypografien i 28-03-2017 1 Dansk-nordisk ordbog Lystfiskeri
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Initialer: RIMA J.nr. 2011-01823 Den 11. januar 2012 Referat af møde i 7-udvalget den 1. november 2011 Deltagere: Kaare M. Ebert Steffen
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Overvågning af padder Randers kommune 2009
Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb
Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),
ABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden
VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge
Arternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet
Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Stenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6
Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.
GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande
GUDP projekt: Sortmund Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur,
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: [email protected] 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand?
Hvordan henfører man fisk til deres oprindelsesbestand? Genetiske forskelle mellem bestande ikke katagoriske Bygger på frekvensforskelle Fisk af ukendt oprindelse GGTAACATCACGAAAGTC Hvor stammer den sandsynligvis
Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse
Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid
Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Christian Skov og Teunis Jansen DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Silkeborg Fangstjournaler fra Lystfiskere 1. Hvem er jeg og DTU Aqua?
Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede
TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 [email protected] www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i
DCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Tyklæbet multe. i Danmark. (Chelon labrosus) Biologi og fangster
Tyklæbet multe (Chelon labrosus) i Danmark. Biologi og fangster Notat 2. maj 28 DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri Stig Pedersen / Gorm Rasmussen 1 Indledning. Den tyklæbede multe (Chelon labrosus)er
