Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6"

Transkript

1 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ

2 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen. Rapport nr. 6. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen. Århus 1987

3 Gudenåkomiteen er en fælles organisation for Århus, Viborg og Vejle Amtskoiranuner, som hver deltager med følgende medlemmer: En af amtsrådet udvalgt politiker. En af Kommuneforeningen udvalgt politiker. En tekniker fra amtskommunen. Gudenåkomiteens opgaver er via rådgivning at koordinere amtskommunale og kommunale myndigheders samarbejde i Gudenåens opland. Desuden kan komiteen efter aftale med de pågældende myndigheder gennemføre udredninger, undersøgelser og beregninger til støtte for rådgivningsopgaverne. Gudenåkomiteen har hjemsted i Århus Amtskommune og har tidligere udgivet følgende rapporter: Nr. 1 Nr. Nr. 3 Nr. 4 (198): Søer i Gudenåens vandsystem. (198): Søer i Gudenåens vandsystem. Kviksølv i fisk fra Ring Sø, Tange Sø og Silkeborg Langsø (1985): Havørreden i Gudenåen. (1986): Laksefiskene og fiskeriet i Randers Fjord. I serien "Vandløb og fisk..." er udgivet: Nr. 5 Nr. 6 Nr. 7 Nr, 8 (1987): Vandløb og fisk i Gudenåen og øvrige tilløb til Randers Fjord. Samlerapport. (1987): Vandløb og fisk i Gudenåens vandsystem fra udspringet til Mossø. (1987): Vandløb og fisk i tilløbene til Skanderborg Søerne og Mossø. (1987): Vandløb og fisk i Gudenåens vandsystem fra Mossø til Silkeborg Langsø, Nr, 9 (1987): Vandløb og fisk i Gudenåens vandsystem fra Silkeborg Langsø til Tange, Nr. 1 (1987): Vandløb og fisk i de mindre tilløb til Gudenåen mellem Tange og Randers. Nr. 11 (1987): Vandløb og fisk i Hadsten Lilleå's vandsystem Nr. 1 (1987): Vandløb og fisk i Nørreåens vandsystem. Nr. 13 (1987): Vandløb og fisk i tilløbene til Randers Fjord,

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION SAMMENDRAG GUDENÅENS HOVEDLØB (lok. 16) HØJRESIDEDE TILLØB (lok. 749) Bæk fra Nørre Tinnet (lok. 7) Bæk fra Sønder Tinnet (lok. 89) Bæk sydvest for Mølgårde (lok. 1) Bæk fra Vonge (lok. 11) Bæk fra Vonge Skov (lok. 1) Bæk fra ejendommen "Brille" (lok. 1 Alsted Mølleå (Slårup Å) (lok. 14 Ølholm Bæk (lok. 734) Hesselballe Bæk (lok. 3536) Uldum Lilleå (lok. 374) Bæk ved Rask Mark (lok. 41) Bæk fra Nim Skov (lok. 4) Bæk fra Kolbækgård (lok. 43) Døde Å (lok. 4448) Pinddal Bæk (lok. 49) VENSTRESIDEDE TILLØB (lok. 586) Bæk ved ejendommen "Bækhus" (lok. 5 Hulbæk (lok. 51) Tørring Bæk (lok. 554) Dybdal Bæk (lok, 5559) Mattrup Å (lok. 675) Siggrøft (lok. 7677) Bæk sydøst for Føvling (lok. 78) Bæk ved Åstruplund (lok. 7981) Bæk ved Bredvad Mølle (lok. 8) Bæk nord for Træden (lok. 83 ) Hulbæk (lok. 84) Havbæk (lok. 85) Møllebæk (lok. 86) Tabeller

5 1 INTRODUKTION Gudenåkomiteen gennemførte i efteråret 1985 en undersøgelse af vandløb og fisk i Gudenåen og de øvrige tilløb til Randers Fjord. Det undersøgte område dækker 8% af Danmarks areal, og resultaterne er for o verskuelighedens skyld udgivet i 8 delrapporter. Desuden er der udgivet en samlerapport, hvor metoder og samlede resultater er beskrevet (rapport nr. 5). Det anbefales at læse samlerapportens metodebeskrivelse, inden de enkelte rapporter studeres, idet læseren da vil få det største udbytte af denne rapports indhold.

6 SAMMENDRAG Denne rapport beskriver forholdene for området fra Gudenåens udspring til udløbet i Mossø (fig. 1). Her blev i alt 86 lokaliteter undersøgt i perioden 13,, aug af de undersøgte vandløbsstrækninger havde en så stor vandføring, at de var egnede for fisk. I alt 48 lokaliteter blev fundet egnede for ørred, resten var uegnede på grund af regulering, uddybning, rørlægning, forurening o.a. Undersøgelsernes formål var bl.a. at finde ørredens gydevandløb. Derfor var de udsætninger af ørredyngel og halvårsørred, som normalt finder sted, blevet stoppet forud for undersøgelserne. Forekomsten af ørredyngel fra foråret 1985 viser derfor, at der foregår gydning i vandløbet. Ørredens gydevandløb er som regel vandløb med gennemsnitsdybder op til 15 cm. I dette område blev i alt 1 vandløbsstrækninger med dybder op til 15 cm undersøgt og elektrobefiskede. Der blev fundet yngel på 4 lokaliteter (19%), men kun på lokaliteter (1 %) var yngeltætheden tilfredsstillende. Der er derfor behov for vandløbsrestaurering med udlægning af gydebanker og etablering af fisketrapper samt (indtil der er tilfredsstillende gydning overalt på egnede ørredlokaliteter) årlige udsætninger af yngel og større ørred.

7 3 ^ 'Gudenå 133 Statlonsnummer Besigtiget DElfisket, Ingen forekomst af arred nforekomst af arredynge! BForekomst af større ørred Forekomst a> yngel & større ørred Undersøgelser I gudenåsystemet og øvrige tilløb til Randers Fjord i 1985 Fig. 1 Vejle, Århus og Viborg amtskommuner 1 : 1.? I f? ;? ^

8 4 GUDENÅENS HOVEDLØB (lok. 16) Gudenåen udspringer i Tinnet Krat nordvest for Tørring og har et forløb på ca. 5 km, før den løber i Mossø, Der er flere forhindringer for fiskenes frie vandringer på denne strækning, således ved Vestbirk Kraftstation, Vilholt Papirfabrik og Klostermølle. Det ser imidlertid ud til, at der i løbet af nogle år etableres fisketrapper ved disse spærringer, den første måske i 1987 ved Klostermølle nær Mossø. Specielt for strækningen kan det nævnes, at stallingen (en laksefisk) er udbredt overalt i hovedløbet efter udsætninger i Stallingen findes i Gudenåsystemet kun i tilløbene til Mossø, dvs, i Gudenåen og (spredt) i Bjergskov Bæk og Illerup Å. Stallingen forekommer ikke i Gudenåen nedstrøms Mossø. Tilsvarende forhold gør sig gældende for elritsen (en lille karpefisk), som måske nu er uddød nedstrøms Mossø, men stadig findes en del steder opstrøms Mossø. Den har tidligere været ret almindelig i Gudenåsystemet, Gudenåen opstrøms Tørring er temmelig præget af sandvandring, men der er etableret sandfang i 1986 nedstrøms Hammer Mølle,og flere etableres måske i 1987 (bl,a. ved Møllerup). Gydemulighederne har tidligere været meget spredte, men forbedres ligeledes i ved udlægning af et antal gydebanker. (1) Undersøgelserne i 1985 startede nær udspringet, hvor der blev fanget en enkelt større ørred som et resultat af tidligere yngeludsætninger. Der blev ikke fanget yngel. Vandløbet er,3 m bredt og 7 cm dybt med skjulesteder ved sten, høller og vegetation, men kun med enkelte gydemuligheder, Der er en del sand på trods af en frisk strøm, og bækken bedømmes som en yngellokalitet 3.

9 5 Længere nedstrøms ved vejen Tinnetgård Tøvtløsbanke er bækken 1,6 m bred og 16 cm dyb med frisk, stedvis rivende strøm og en kolossal sandvandring. Der er stort set kun skjul ved udhængende bredvegetation, og der er ingen gydemuligheder. Her blev fanget 1 stk. ørredyngel og et tilfredsstillende an tal større ørred (33 stk, ørred pr. 1 m ), som stammer fra tidligere udsætninger af halvårsfisk. Etårslokalitet. Ved Møllerup er Gudenåen meget fladvandet og stærkt præget af sandvandring. Åen er 3,6 m bred og 19 cm dyb, og der er stort set kun skjul langs bredderne. På trods af de manglende gydemuligheder blev der fanget et mindre antal yngel, som kan stamme fra gydning i et tilløb ved dambruget, ca. 5 m opstrøms. Desuden blev der konstateret en tilfredsstillende tæthed af større ørred, som stammer fra udsætninger, og der blev fanget regnbueørred og hundestejle. Etårslokalitet 1. Ved Hammer Mølle findes en opstémning, hvor der er etableret en fisketrappe af modstrømstypen. Tidligere undersøgelser har vist, at stalling og formentlig også ørred benytter fisketrappen i forbindelse med årlige vandringer. Hammer Møllesø har en fin bestand af blanke ørreder (en slags søørred) samt på visse årstider af stalling. Området umiddelbart nedstrøms opstemningen er et meget vigtigt gydeområde for bækørred, stalling og bæklampret (grusbund, gode skjul), Længere nedstrøms er der sandbund, men gode skjul i høller og vegetation (bredde 5 m, dybde 4 cm). Der blev konstateret en lille yngelproduktion, som dog ikke er stor nok til de opvækstområder, der findes nedstrøms Hammer Mølle, Desuden blev der fanget regnbueørred og mange elritser, som kun findes et begrænset antal steder i Gudenåsystemet. Der blev i 1986 udført vandløbsrestaurering nedstrøms Hammer Mølle. Lokaliteten var i 1985 en etårslokalitet 3^.

10 6 Ved Egholm Mølle er bunden ren sandbund uden gydemuligheder (bredde 3,7 m, dybde 4 cm). Skjul findes ved trærødder og i høller, og vegetationen er sparsom. Som følge af tilfældige udsætninger blev der kun fanget få ørred og ingen andre fisk. Derimod blev der fanget bæklampret. Toårslokalitet. Fra Egholm Mølle til udløbet af Alsted Mølleå (Slårup Å) er der en del skjul for stalling, og vandløbet er ret smalt og dybt med sandbund. Her er en stor tæthed af stalling. Ved Tørring Bro og nedstrøms herfor er åen 6 ra bred og 5 cm dyb, og der findes meget fine gydebanker for laksefisk. Der blev observeret store stimer stallingyngel, hvoraf dog kun nogle få fisk lod sig fange. Der blev ikke fanget ørredyngel, men enkelte større ørred. Åen bedømmes som helhed til en toårslokalitet ^, men stedvis er strygene bedømt til karakteren 5. Gudenåens hovedløb nedstrøms Tørring er ikke undersøgt i efteråret 1985, da elektrofiskeri er meget vanskeligt i så store vandløb. Tidligere undersøgelser (fig. ) har dog vist, at der kun findes et begrænset antal gydebanker i hovedløbet frem til Mossø, samt at ørredtætheden på undersøgte lokaliteter ved Føvling og Vilholt er ret lille (fra O til,9 ørred pr. 1 m ). Stallingtætheden på de bedste lokaliteter er beregnet til 1, '.6, stal ling pr, 1 m (Ernst 1983). Den naturlige produktion af ørredyngel i selve hovedløbet nedstrøms Tørring er relativt lille, mens det er relativt stort for stallingens vedkommende (denne art benytter hovedsagelig hovedløbet til gydning, mens ørreden ofte opsøger de små tilløb til Gudenåen).

11 Fig. Gydeområder for stalling og ørred i Gudenåens hovedløb i maj måned Pilene angiver de steder, hvor der var påsejlingsfare med kanoer (figuren hentet fra Vejle amtskommunes rapport om kano sej ladsen på Gudenåen 1981).

12 8 HØJRESIDEDE TILLØB (lok. 749) ^^ ^^^^^5i5^ t (lok^7) (7) Bækken er meget lille og ubetydelig med en kraftig tilgroning af vandplanter. Den er rørlagt opstrøms vejen og er uegnet for fisk, BækfraSønderTinnet(lok^89) (8) Bækken er meget lille og ubetydelig ved vejen syd for Sønder Tinnet og er uegnet for fisk, (9) Tilløbet til bækken nord for Sønder Tinnet er ubetydeligt og rørlagt og er derfor uegnet for fisk, ^]S Z^Y^5^^o^^^ll^ ^iiok^ 1) (1) Bækken er lille og ubetydelig ved vejen Mølgårde Tinnet. Uegnet for fisk. (11) Bækken er undersøgt ved vejen Mølgårde Tørring, hvor den er 1 m bred og 5 cm dyb. Bunden er gruset, men næppe egnet til gydning, og der er en del skjul ved trærødder, brinker, grene og sten. Der er mange tanglopper, men ingen fisk, og bækken bedømmes som en yngellokalitet 3. (1) Bækken er lille og ubetydelig. Uegnet for fisk, (13) Bækken er 1 m bred og 5 cm dyb ved vejen nær Egholm Mølle, Vandføringen er ret lille, og bækken er stærkt præget af sandvandring med mangel på skjul. Desuden er bækken rørlagt nedstrøms vejen, men bedømmes på det frie løb som en yngellokalitet 1,

13 9 AlstedMølleåj(SlårupÅ)Uok^14 6) (14) Åen kaldes Feldmose Bæk på det øverste forløb og er bl.a. undersøgt nedstrøms rensningsanlægget i Ådal, hvor den er 1 m bred og 5 cm dyb. Vandløbet er uddybet og stillestående med en grøftagtig karakter og forekomst af mange lammehaler og trådalger, som formentlig skyldes forurening fra rensningsanlægget. Forureningen bør absolut stoppes, da Alsted Mølleå er et meget vigtigt gyde og opvækstområde for ørred og stalling. Bækken er rørlagt på et forløb af 1 m omkring Ådal og er uegnet for fisk på grund af forureningen. I ren tilstand er bækken egnet for karpefisk, men uegnet for ørred på grund af manglende skjul og nedsat strømhastighed. Uegnet for fisk. (15) Ved Ulvebanke syd for Fousing kaldes vandløbet Fousing Bæk og har samme udseende og forureningstilstand som ovenfor nævnt. Uegnet for fisk. (16) Ved vejen Bjerlev Fousing er Fousing Bæk, m bred og 15 cm dyb med sandet/gruset bund, god strøm og enkelte gydemuligheder. Der er en del skjul ved grødevækst, høller og udhængende bredvegetation, og forureningen er aftaget en del, idet der kun er få lammehaler. Her findes en spredt bestand af stallingyngel og større ørred, som formentlig stammer fra gydning. Etårslokalitet 3. (17) Ved Alsted Bro er åen,9 m bred og 3 cm dyb. Åen veksler mellem strækninger med frisk strøm og grusbund, som stedvis anvendes til gydning, og roligtflydende strækninger med dybere partier. Der er en spredt naturlig forekomst af ørredyngel og en tilfredsstillende tæthed af større ørred, som delvis kan stamme fra årlige udsætninger af 8 stk. yngel. Desuden er der forekomst af regnbueørred, stalling og bæklampret. Åen bedømmes som en etårslokalitet 3.

14 1 (18) Opstrøms Alsted Mølle har åen et varieret forløb vekslende mellem stryg, dybe høller og strækninger uden skjul, forårsaget af en kraftig sandvandring. Åen er,8 m bred og 18 cm dyb, og skjul findes generelt ved brinker, trærødder og høller. Der blev ikke fundet ørredyngel, derimod en spredt bestand af større ørred, som stammer fra gydning eller udsætning ved Alsted Bro, ca. 1 km i opstrøms retning (lok. 17). Desuden er der forekomst af regnbueørred og stalling. Åen bedømmes som helhed til en etårslokalitet. (19) Ca, m nedstrøms Alsted Mølle findes der en gammel opstémning, som er faldet sammen og formodes at være passabel for fisk, () Ved Skovbro er Alsted Mølleå 3,9 m bred og 18 cm dyb. Åen har et strygagtigt og fladvandet forløb med en fin grusbund, som dog er tæt bevokset med trådalger. Som følge af begroningen er det tvivlsomt, om grusbunden anvendes til gydning. Skjul findes ved vegetation, sten og trærødder, og der er stedvis en del sand. Der blev fundet spredt forekomst af yngel, større ørred, regnbueørred og stalling. Der lå tidligere et dambrug ved Skovbro, som ifølge oplysninger blev nedlagt i 197. Åen bedømmes som en etårslokalitet. (1) I Tørring er Alsted Mølleå et hurtigtstrømmende ørredvandløb med fin grusbund overalt. Åen er 3, m bred og 17 cm dyb, og der er mange skjul ved sten, trærødder, grene og høller. Desværre er vandløbets bund tæt begroet af trådformede alger, hvilket forringer de ellers meget fine gydemuligheder i grusbunden. Dette er måske årsagen til, at der kun blev fundet en spredt forekomst af yngel, større ørred og stalling. Der blev også fundet bæklampret, og åen bedømmes som en etårslokalitet 4.

15 11 () Det østlige tilløb til Alsted Mølleå nedstrøms Alsted Bro er stillestående og grøftagtigt med blød bund (bredde 1 m, dybde 5 cm). Bækken er ikke egnet for ørred. (3) Mindstrup Bæk er 1, m bred og 9 cm dyb ved vejen Tremhuse Bjerlev Mark. Bækken har en ret lille vandføring og er noget præget af sandvandring (sandbund), Der er ingen gydemuligheder, men skjul findes ved vandplanter og udhængende bredvegetation. Her blev foruden hundestejler fanget en enkelt større ørred, som stammer fra årlige udsætninger af. stk. yngel. Yngellokalitet, (4) Ved vejen Mindstrup Bjerlev er Mindstrup Bæk egnet for yngel med god strøm, sandbund og enkelte gydebanker (bredde 1,3 m, dybde 7 cm). Bækken er helt overgroet af bredvegetation, og skjul findes ved trærødder, sten, høller og bredvegetation. Der blev fundet en rimelig tæthed af større ørred, som stammer fra årlige yngeludsætninger på 3, stk. (yngel ikke fundet). Yngellokalitet 3. (5) Tilløbet fra Knude er 1 m bredt og 13 cm dybt ved vejen Knudegård Mindstrup og har fin grusbund og gode gydemuligheder. Der er god strøm og mange skjul ved vandplanter, udhængende bredvegetation, sten og høller. Her blev fundet en tilfredsstillen de bestand af større ørred (66 stk. pr. 1 m ), hvilket tilsyneladende skyldes årlige udsætninger af. stk. yngel, da den naturlige tæthed af yngel er ret lav. Halvårslokalitet 4, (6) Kort før udløbet i Alsted Mølleå er Knude Bæk et fladvandet yngelvandløb med gode gydemuligheder. Vandløbet er præget af sandvandring, og skjul findes ved trærødder, sten og høller (bredde,3 m, dybde 5 cm).

16 1 Der blev fundet en meget stor tæthed af yngel (88 fisk pr. 1 m ), som stammer fra gydning. Desuden blev der fanget bæklampret. Yngellokalitet 3. ^lholmbæk(lok^734) ) Ølholm Bæk (øverst kaldet Hvolgård Bæk) er ved vejen sydvest for Hvolgård Skov ubetydelig, men uddybet og kanalagtig (bredde 1 m, dybde 15 cm). Bunden er blød, og bækken er helt tilgroet af vandplanter. Uegnet for ørred på grund af uddybningen. ) Ved ejendommen Hvolgård er bækken meget stærkt uddybet og kanalagtig med stillestående vand og blød bund (bredde,3 m, dybde 5 cm). Bækken er fuldstændig tilgroet af vandplanter bortset fra området ved Hvolgård, hvor den er oprenset og fuldstændig uden skjul. Uegnet for ørred, men kan måske bruges af ål efter ændret vedligeholdelse. ) Længere nedstrøms ved vejen fra Hauge til Ølholm er bækken en egnet halvårslokalitet med god strøm, sandet bund og et ret lille antal skjul ved sten, brinker og udhængende bredvegetation (bredde 1,6 m, dybde 15 cm). Der er enkelte gydemuligheder ved et stryg ved vejen, og der blev fanget større ørred, som muligvis stammer fra årlige udsætninger af 55 halvårsørred ca. 1 km nedstrøms. Halvårslokalitet. ) Ølholm Bæk er 1,8 m bred og 11 cm dyb ved vejen Tørring Ølholm. Der er enkelte skjul ved bredvegetationen og brinker, og bunden har karakter af en sandørken. Der findes dog et stryg med gydemuligheder opstrøms vejen. Her blev kun fanget 3 stk. stallingyngel, som muligvis stammer fra gydning på stryget. Normalt udsættes der her 55 stk. halvårsørred. Halvårslokalitet Ih.

17 13 (31) Tilløbet ved vejen Nyborg Ølholm er,5 m bredt og cm dybt. Bækken er tæt begroet af lammehaler og er stærkt forurenet. Der er en svag strøm med blød bund og en ret lille vandføring. Bækken er uegnet for ørred, også i ren tilstand. (3) Tilløbet ved vejen Ildved Mark Ølholm er ubetydeligt og rørlagt opstrøms vejen. Uegnet for fisk på grund af den ringe størrelse. (33) Længere nedstrøms er bækken,6 m bred og 5 cm dyb med god strøm og gruset bund. Der er skjul ved trærødder, sten, brinker og høller, og der blev fundet en del nyligt opgravet gydegrus langs vandløbet, hvilket er uheldigt. Bækken er forurenet med forekomst af lammehaler og mange tubifexrør og er nu u egnet for fisk (ingen fangst). I uforurenet tilstand er bækken en egnet yngellokalitet 3, nu uegnet. (34) Tilløbet ved vejen Ildved Tørring er ubetydeligt og stærkt tilgroet med trådformede alger. Bækken er næringsberiget, og der blev fundet mange tubifexrør. Selv i uforurenet tilstand ville bækken være for lille til fisk (på grund af den ringe størrelse og vandføring). Uegnet. HesselballeBæk(lok^353 6) (35) Hesselballe Bæk er forurenet nedstrøms Hesselballe og har en ret lille vandføring (bredde,8 m, dybde 5 cm). Der er god strøm med blød bund og et begrænset antal skjul ved vejen Hesselballe Ølholm. I uforurenet tilstand er bækken en egnet yngellokalitet ^, nu er den uegnet for fisk. (36) Ved Hovgårde er bækken 1 m bred og 1 cm dyb med frisk strøm og grusbund. Der er mange skjul ved sten og i høller, men bækken er stærkt forurenet

18 14 (rottehaler, lammehaler, tubifex) og okkerbelastet og er derfor uegnet for fisk. I uforurenet tilstand er bækken en egnet halvårslokalitet 4, nu uegnet. yidumlilleå^lok^374 ) (37) Uldum Lilleå er udtørret ved markvejen fra Grønagergård, (38) Ved vejen Uldum Havrum er åen 1,5 m bred og 1 cm dyb med jævn strøm og blød/sandet bund. Der er kun få skjul, og åen er næringsberiget med forekomst af mange tubifex og alger. Her blev fanget mange hundestejler. I uforurenet tilstand er åen en egnet yngellokalitet 1, nu er den uegnet for fisk. (39) Uldum Lilleå er ved hovedvejen Uldum Rask Mølle stærkt uddybet og kanalagtig med stillestående vand og manglende skjul (bredde 3 m, dybde 5 cm), Der er blød bund og mange tubifex. Åen er så påvirket af uddybningen, at den kun yderst vanskeligt kan blive egnet for ørred igen, Uegnet. (4 ) Ved vejen mellem Dortheasminde og Uldum Kær er bredden, m og dybden 18 cm. Der er god strøm og sandbund, og der findes et begrænset antal skjul langs bredderne. Bækken er ikke specielt forurenet, men der blev dog fundet nogle tubifex. Her blev fanget et tilfredsstillende antal større ørred på trods af manglende udsætninger og tvivlsomme gydeforhold. Desuden var der en spredt forekomst af hundestejle. (Tilløbet Moseskel Grøft er rørlagt ved udløbet i Uldum Lilleå og er ikke undersøgt andre steder på grund af vanskelige tilkørselsforhold). Etårslokalitet 1^. ]SY ^5 skmark(lok^41) (41) Bækken er et friskstrømmende vandløb med grusbund

19 15 (gydebund) og gode skjul ved vandplanter, brinker, sten og i høller (bredde 1 m, dybde 1 cm). Her blev fanget et mindre antal større ørred, som formentlig stammer fra årlige udsætninger af 1.8 stk. yngel. Halvårslokalitet 3.?SlSf^aNimSkoy^l^^i) ) Bækken er et lille vandløb med god strøm, sandet bund og skjul ved sten, brinker og udhængende bredvegetation (bredde,8 m, dybde 5 cm). Bækken er fuldstændig tilgroet af bredvegetation og blev derfor ikke befisket. Der er formentlig ingen ørred, da der mangler gydemuligheder, og da bækken løber gennem moserne ved Porskær. Yngellokalitet.?Sf^^ISi^?ISå^3il9k^43) ) Bækken har en lille vandføring og er ubetydelig og grøftagtig. Den er tilgroet af bredvegetation og er uegnet for fisk. ^^S4ll9kji. ilz48) ) Ved vejen nedstrøms kroen ved Fyel kaldes vandløbet Sandvad Bæk og er ubetydeligt og grøftagtigt. Vandet er uklart, og bækken er tilgroet af vandplanter. Uegnet for fisk. ) Ved Knasvad Bro er Døde Å 1,8 m bred og 17 cm dyb med frisk strøm og en del skjul ved sten og høller. Der er et fint stryg med gydemuligheder nedstrøms vejen, men der er udelukkende sandbund opstrøms vejen. Her blev fanget en enkelt større ørred, som kan stamme fra udsætninger af 5 stk. halvårsørred ved markvejen ca. 5 m nedstrøms. Desuden blev der fanget en ål og 18 elritser. Døde Å bedømmes som en etårslokalitet 3 omkring Knasvad Bro.

20 16 (46) Døde Å er,7 m bred og 16 cm dyb ved markvejen nord for Traneholms Mose. Der er god strøm og blød sandbund, og skjul findes kun ved vandplanterne. Her blev fanget små aborrer og 71 elritser. Tilløbet ved broen har en lille vandføring og blød bund (uegnet for fisk), Døde Å bedømmes som en etårslokalitet. (47) Ved ejendommen Mariendal ca, 5 m før udløbet i Gudenåen er Døde Å ca. 3 m bred og 3 cm dyb. Der er god strøm, blød bund og uklart vand. Der findes kun skjul i høller, og åen bedømmes som en etårslokalitet 1. (48) Tilløbet fra Grimmose er ubetydeligt, grøftagtigt og tilgroet med vandplanter. Uegnet for ørred. PinddalBækl9lSi49) (49) Ved broen nær ejendommen Møldruphus er bredde ca.,5 m og dybden 5 cm. Der er frisk strøm, sandet/ gruset bund og skjul ved brinker, høller, sten og trærødder. Vandføringen er ret lille, og bækken er så okkerpåvirket, at den er uegnet for fisk. VENSTRESIDEDE TILLØB (lok. 586)?!SY^å9i ^^9?}5}^Ii5^1Sliy il9]s 5I (5) Bækken er lille og ubetydelig. Uegnet for fisk. Hulbækaok^51) (51) Ved vejen Hammer Mølle Plovstrup er bækken,5 m bred og 5 cm dyb med en ret lille vandføring og ren sandbund. Der er kun få skjul, og bækken bedøimnes som en yngellokalitet 1.

21 17 TØ^EiGB^k ll9lsi 353) (5) Bækken er,9 m bred og 6 cm dyb ved vejen Tørring Åle. Der er sandet/gruset bund med gydemuligheder, og skjul findes ved sten, trærødder, brinker og høller. Vandføringen er ret lille, og der er ingen fisk. Derimod er der mange tanglopper og døgnfluelarver. Bækken bedømmes som en yngellokalitet 3. (53) Ved ejendommen Bækholt er Tørring Bæk 1,3 m bred og 11 cm dyb med sandbund og et begrænset antal skjul. Bækken mangler en fiskebestand, men der blev ikke fundet synlige tegn på forurening, og tanglopper forekommer. Halvårslokalitet. (54) Tilløbet Åle Bæk har en lille vandføring og er uddybet med stillestående vand og meget blød bund ved vejen Tørring Åle. Bækken blev fundet stærkt forurenet med en tæt begroning af lammehaler og meget slam. Uegnet for fisk, DYbdalBæk(lok^5559) (55) Ved vejen Linnerup Dalsgårde er bækken 1 m bred og 8 cm dyb med en ret lille vandføring, sandet bund og ganske få gydemuligheder. Der er et begrænset antal skjul ved bredvegetation, nedfaldne grene, sten, høller og trærødder, og bækken er temmelig præget af uddybning med roligtflydende vand og sandvandring. Der blev konstateret en ret stor tæthed af større ørred (4 ørred pr. 1 m ), som stammer fra årlige udsætninger af 6. stk. yngel (naturlig yngel er ikke konstateret). Yngellokalitet. (56) Ved markvejen ca, 6 m nedstrøms vejen Linnerup Klovborg er bækken præget af hård vandløbsvedligeholdelse med få skjul og meget blød sandbund (bredde ca. 1 m, dybde 1 cm). På grund af dette er bækken uegnet for fisk, men kan evt. blive egnet for ørred ved en mere skånsom vedligeholdelse.

22 18 ) Ved ejendommen Kristiansborg er bækken,9 m bred og 11 cm dyb med frisk strøm, gruset/sandet bund og skjul ved sten, brinker, høller og udhængende bredvegetation. Bækken har et smalt og dybt forløb, men er let skæmmet af sandvandring. Der er gyderauligheder, men der var kun forekomst af større ørred i en tilfredsstillende tæthed (1 ørred pr. 1 m ). Ørrederne stammer formentlig fra yngeludsætningerne længere opstrøms (lok. 55). Halvårslokalitet 4. ) Dybdal Bæk er ved Smal Åle ca. 1,5 mi bred og cm dyb med god strøm og sandbund. Bækken er ret tilgroet af vandplanten pindsvineknop, og der er et begrænset antal skjul og kun en spredt forekomst af gydegrus. Der blev konstateret en lille naturlig produktion af ørredyngel og fanget et lille antal større ørred, som formentlig hovedsagelig stammer fra årlige udsætninger af 3. stk. yngel. Etårslokalitet. ) Ved hovedvejen i Åle er Dybdal Bæk 1,5 m bred og 1 cm dyb med god strøm og sandbund. Der er stort set kun skjul langs bredderne, og gydegrus blev ikke fundet. En tilfredsstillende tæthed af ørred yngel (9 stk. yngel pr. 1 m ) viser dog, at der er gydemuligheder andre steder i bækken. Tætheden af større ørred er rimelig stor, men ikke helt tilfredsstillende. Halvårslokalitet. Mattru ÅUok;^675) ) Åen kaldes Boest Bæk på det øverste forløb og er ved vejen nedstrøms Torup Sø ca. 1 m bred og 5 cm dyb med jævn strøm og blød bund. Bækken er tilgroet af dunhammer og vandpest og bedømmes ikke som ørredvand.

23 19 (61) Ved broen nedstrøms Bækholm Dambrug er bækken 1,8 m bred og 13 cm dyb med frisk, stedvis rivende strøm og gruset bund. Der er en let forekomst af sand og skjul ved sten, brinker, bredvegetation og i høller. Vandet er okkerrødt efter udløbet af tilløbet fra vest (lok. 69), men der er ikke okkerbelægninger på gruset. Der forekommer en del kvægmyggelarver og mange tanglopper, Her blev fundet en spredt forekomst af større ørred, regnbueørred, ål, aborre, hork og bæklampret. Der udsættes årligt 5 stk. halvårsørred her. Halvårslokalitet 3k (6) Ved Halle Bro er Mattrup Å tidligere blevet udgravet (bredde 5,8 m, dybde 3 cm), men grøden får nu lov at stå. Derfor er ca. 9% af åen dækket af grøde (smalbladet mærke, vandranunkel), og der er mange skjul. Der er god strøm og sandbund, men okkerrødt vand. Gydemuligheder mangler, og forekomsten af større ørred var utilfredsstillende på trods af årlige udsætninger af 5 stk. halvårsørred. Desuden blev der fanget en lille gedde (11 cm). Etårslokalitet 4, (63) Nedstrøms Stigsholm Sø (ved Vingum Bro) har Mattrup Å sandet, stedvis let gruset bund, god strøm og skjul i vandplanterne (bredde 5,7 m, dybde 5 cm). Grøden var nyligt skåret ved undersøgelsen, hvilket gav mulighed for fangst af 7 flodkrebs ved elektrofiskeri. Desuden blev der fundet en spredt forekomst af ørredyngel, gedde og ål. Manglen på større ørred skyldes formentlig manglende udsætninger på lokaliteten. Etårslokalitet 3. (64) Åen er meget flot ved Tirsvad Bro, hvor bredden er 4,8 m og dybden 8 cm. Forløbet er strygagtigt med frisk/rivende strøm, grusbund og mange skjul ved sten, brinker og høller. Der er fine gydemulighe

24 der, men en let utilfredsstillende tæthed af ørredyngel (6 stk, pr. 1 m ). Desuden var der forekomst af elritse, aborre, ål, hundestejle, bæklampret og krebs (1 stk. fanget). Etårslokalitet 3^, (65) Ved Skade Bro har Mattrup Å et roligt forløb med sandbund og mangel på skjul (bredde 7, m, dybde 58 cm). Der er jævn strøm og stor dækning af vandpest. Her blev ikke fanget fisk, men en stor fisk undslap (formentlig gedde). Toårslokalitet 3. (66) Ved Mattrup Gods findes en uoverstigelig opstémning med et fald på ca. 1,5 m, hvor hele åens vandføring ledes gennem en ålekiste, Nedstrøms opstemningen er åen meget flot med sandet/gruset bund, frisk strøm og mange skjul ved vandplanterne (75% dækning af vandpest) og i høller (bredde 6,8 m, dybde 51 cm). Der er spredte gydemuligheder, men der blev kun fanget et enkelt stk. ørredyngel og et mindre antal større ørred op til 4,5 cm. Desuden blev der fanget skalle, elritse, aborre og hundestejle. Toårslokalitet 5. (67) Ved Stids Mølle findes en opstémning med et fald på ca. m, Nedstrøms opstemningen har åen et flot og varieret forløb med frisk/rivende strøm og skjul ved vandplanter, sten, trærødder, brinker, høller og ved nedfaldne grene (bredde 7,8 m, dybde 33 cm). Visse steder er der sandede og rolige forløb, men ellers er der gode gydemuligheder og spredt forekomst af ørredyngel og større ørred. Etårslokalitet 4, (68) Ved Lillebro er Mattrup Å ret smal og dyb med frisk/ rivende strøm og stærk sandvandring (bredde 5,8 m, dybde 55 cm), Skjul findes ved vandplanter, brinker og i høller. Her blev fanget et enkelt stk, ørredyngel og 3 stk, større ørred samt konstateret forekomst af stalling, skalle, aborre, elritse og ål. Toårslokalitet ^,

25 1 (69) Tilløbet øst for Palsgård Skov (ved vejen til ejendommen Ny Godthåb) er stærkt okkerforurenet med god strøm og blød bund (bredde,9 m, dybde cm). Bækken er kraftigt tilgroet af vandplanter, og der blev ikke fundet insektlarver eller andet liv i bækken. Uegnet for fisk, (7) Velbækken ved vejen Velgårde Riberhus er ubetydelig, tilgroet og grøftagtig. Uegnet for fisk. (71) Ved vejen før udløbet i Stigsholm Sø er Velbæk ca, 1 m bred og 1 cm dyb med frisk strøm, sandet bund og mange vandplanter. Bækken er meget kraftigt udnyttet til dambrugsdrift og er derfor betydningsløs i fiskerimæssig sammenhæng. Dambruget nedstrøms vejen udnytter stort set hele bækkens vandføring. (7) Tilløbet til Velbæk ved vejen Velgårde Mattrup Ladegård er ubetydeligt og grøftagtigt. Uegnet for fisk. (73) Tilløbet til Mattrup Å fra Kongsø er meget kraftigt uddybet og stillestående ved markvejen umiddelbart før udløbet (bredde 3 m, dybde 5 cm), Der er brunt vand og blød bund, og bækken er ret tilgroet af vandplanter. Uegnet for fisk, (74) Tilløbet fra Ring Vestermark har god strøm og sandbund ved vejen Grædstrup Tyrsting. Der er skjul ved brinker, og bækken er helt tilgroet af bredvegetation (bredde 1,1 m, dybde 1 cm). Der blev ikke fundet gydebund, men konstateret en lille, naturlig ørredbestand (normalt ingen udsætning i bækken). Yngellokalitet. (75) Tilløbet til Mattrup Å fra Bærsnap er fundet uegnet for fisk ca. m opstrøms udløbet ved Stidsmølle

26 som følge af manglende skjul og stærk sandvandring (bredde,8 m, dybde 5 cm). Si^^Étii9lSiZ zzi (76) Bækken er 1 m bred og 14 cm dyb ved vejen Hårup Brædstrup, Der er god strøm, sandet bund og enkelte gydemuligheder, og der er stor dækning af udhængende bredvegetation og skjul ved enkelte sten. Der blev fundet insekter i bækken, men ikke fanget fisk, Halvårslokalitet, (77) Siggrøft er 1, m bred og 13 cm dyb ved vejen Hårup Åstruplund, og der er stort set kun skjul ved en udhængende bredvegetation. Der er sandbund og intet insektliv eller fisk. Bækken er ikke rørlagt opstrøms vejen, som det ellers er vist på kortet. Uegnet for fisk. 5^IS^Y^^5t^9^ ^Yli53ii9]SiZ i (78) Findes ikke, muligvis rørlagt, BækvedÅstrulundlok^7981) (79) Ved vejen vest for ejendommen Nedergård er bækken 1,4 m bred og 13 cm dyb. Den er reguleret, men flot, med frisk og stedvis rivende strøm og grusbund (gydebund). Der er skjul ved sten, brinker og høller, men der blev ikke fanget fisk. Halvårslokalitet 4. (8) Bækken er 1,3 m bred og 14 cm dyb ved vejen Åstruplund Træden med rivende strøm, grusbund og skjul ved brinker, sten og udhængende bredvegetation. Der blev ikke fanget fisk, men fundet en del insektliv i bækken. Halvårslokalitet 4. (81) Øst for Åstruplund er etableret nogle damme, som ikke er i direkte forbindelse med bækken. Der er ingen opstemninger og derfor ingen problemer med passage forbi dammene.

27 3 ^ISY9^ ^^^Y ^^^ii9ll9lsi ) (8) Bækken er udtørret ved vejen Åstruplund Træden. Bæknordfor Træden^lok^83) (83) Bækken er ubetydelig og næsten udtørret ved vejen Træden Tønning, Uegnet for fisk. Hul^æk^(l9lSr 4) (84) Bækken er udtørret ved vejen Træden Tønning. Havbæk(lok^85) (85) Ved vejen Tønning Vissingård er bækken meget flot og varieret med rivende strøm og stenet bund (bredde 1,5 m, dybde 1 cm). Der er gode gydemuligheder og skjul ved sten, trærødder, brinker, udhængende bredvegetation og i høller. Der blev ikke fundet ørredyngel, men bestanden af større ørred er naturlig (11 stk. fanget), da der ikke udsættes ørred i bækken. Bækken er ikke undersøgt opstrøms vejen på grund af vanskelige tilkørselsforhold. Halvårslokalitet 5, Møllebæk(loki86) (86) Møllebækken er uddybet og roligtflydende med meget blød bund opstrøms udløbet af bækken fra Vængsø. Bækken er ca, 3 m bred og 5 cm dyb, og vandet er okkerrødt, Bækken bedømmes uegnet for ørred på grund af uddybning, men 1 ørred blev observeret.

28 5 Station nr. Kortblad IIISØ IIISØ IIIsiz IIISØ IIISØ II SV IIISØ IIISØ IIISØ 1 IIISØ UTMkoordinat Bredde (m) Dybde (m) 5955,34, ,58,16 3,58,19 5,,4 3,65,4 5,99, Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet 3 Halvårslokalitet Etårslokalitet 1 3*5 5 Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds.. Årlig halvårsuds Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel 3, 9, 1,1 Større ørred Ørred generelt Søørred 6,6 6,6 33, * 6, * 36, 15,4 1,3,4.3^1 ^. 1^1.3^1 l.l Havørred Regnbueørred,9 1. Kildeørred Stalling 1/3 Skalle Brasen Flire Smerling j Elritse 1,8 Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde r Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

29 6 station nr. Kortblad UTMkoordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk, (m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds IIISØ 899 III SØ ,, [II SØ 995 1,, IIISØ IIISØ IIISØ IIISØ IIISØ IIISØ ,,5 1,,5,3,15 5 3,94, ,8,18 5 [IISØ ,88,18 5 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel L 1,9,5 Større ørred 6, 53,6* 1,4 4, Ørred generelt Søørred 6, 64,5 1,4 4,7 Havørred Regnbueørred 1,6,8 4,1 Kildeørred Stalling 4,5 1,5 1,4,5 Skalle Brasen Flire L r Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål r Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

30 7 station nr. Kortblad 1 3 II SV III SØ IIISØ IIISØ IIISØ IIISØ II SV II SV II SV II SV UTMkoordinat Bredde (m) 3,1 1, 1,4 1,3 1,,3 1,,5 1,6 1^77 Dybde (m),17,5,9,7,13,5,15,5,15 ^11 Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet 1^5 Etårslokalitet Toårslokalitet 4 r Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. 3 r ~ ~ 55 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt 7,1 1,7 17,8 1,8 1,8 5,9 5,9 3,9 66,1 1 7, 1 6,7* 1,5 64, 3,9 3,9 Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling,6 I 3,4 Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

31 station nr. Kortblad UTMkoordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs II SV II SV II SV 33386,5, ,6, II SV r r r II SV II SV II SV II SV II SV,75,5 r 1,,1 3 r r ,5, ^,5 II SV ^,18 5 1^ 11,* 11, * Tilfredsstillende tæthed.

32 9 Station nr. Kortblad 41 II SV 4 II NV 43 II NØ 44 II NØ 45 II NØ 46 II NØ 47 II NØ 48 II NØ 49 5 I SV IIISØ UTMkoordinat Bredde (m) 1,,75 1,77 ^66 3^ (5 Dybde (m),1,5,17,16 ^3 ^5 Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet 3 Etårslokalitet 3 1 Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. 18 Årlig halvårsuds Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred 11, 1,3 Ørred generelt 11, 1,3 Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs,3 1,7 66,7 1,9 * Tilfredsstillende tæthed.

33 3 Station nr. Kortblad UTMkoordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds IIISØ II SV II SV II SV II SV II SV II SV II SV II SV IV SØ 8496,5, ,94, ,3,11 5 1,, ,,1 ^93, ^5, ^.51., ^,5 Tæthed pr. 1 m^ Laks Ørredyngel 3, 8,6* Større ørred Ørred generelt Søørred 4, 4, 9,7 9,7 1,5 13,5 13^4 4^ Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse L Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

34 Station nr. Kortblad UTMkoordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs 61 IIINØ ,75, ,1 5,1,7 1,1 1,1 1,7 6 IIINØ ,76, ,,,3 63 II NV ^5,68 r ",5 5 3,8,8 1,6 1, II NV r ,79,8 5 3h 5,6,5 8,1 3,3,9 1,3 * Tilfredsstillende tæthed. 65 II NV ,3, II NV ,8,51 5 5,4 1,6,,6,1,3 67 II NV L 7,78, ,,9 9,1 68 II SV 5,16,55 5 h,5 1,3 1,8,4,4,8,4 1,1 69 IIINØ 6865,88, 5 7 II NV 96

35 3 Station nr. Kortblad UTMkoordinat Bredde (ra) Dybde (ra) 71 II NV ,, III m IIINØ ,,5 74 II NV 1,1,1 75 II NV ^75,5 76 II NV ^98,14 77 II NV ^16,13 78 II NV II NV ^41,13 8 II Ny 431 1^7,14 Befisk.stræk.(m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Pindes Ikke Yngellokalitet Halvårslokalitet 4 4 Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel 5,5 Større ørred 5,1 Ørred generelt Søørred Havørred r 1,6 r Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed.

36 Station nr. Kortblad UTMkoordinat Bredde (m) Dybde (m) Befisk.stræk, (m) Udtørret Ubetydelig Forurenet Yngellokalitet Halvårslokalitet Etårslokalitet Toårslokalitet Gydemuligheder Årlig yngeluds. Årlig halvårsuds. 81 II NV 46 1,5, II NV II NV II NV II NV 1,49, I SV 3,,5 Tæthed pr. 1 m Laks Ørredyngel Større ørred Ørred generelt Søørred Havørred Regnbueørred Kildeørred Stalling Skalle Brasen Flire Smerling Elritse Grundling Knude Aborre Hork Ål Gedde Hundestejle Skrubbe Bæklampret Krebs * Tilfredsstillende tæthed. r 16,6 16,6

37

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 8 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA IVIOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ VANDLØB OG PISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA MOSSØ TIL SILKEBORG LANGSØ

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 9 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA SILKEBORG LANGSØ TIL TANGE VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA SILKEBORG LANGSØ TIL TANGE

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 13 VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL RANDERS FJORD Gudenåkomiteen. Rapport nr. 13. Rapport udarbejdet

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 07, 2016 Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Carøe, Morten Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt Distrikt 18 - vandsystem 1-24 Distrikt 19 - vandsystem 1-16 & 46-51 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøgebjerg Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene i Gudenåens vandløb

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog. kunstig indsø, som foruden ørred, stalling og helt også rummer en bestand af bl.a. gedde og aborre.

Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog. kunstig indsø, som foruden ørred, stalling og helt også rummer en bestand af bl.a. gedde og aborre. Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog stallingelve i Norge. Landskabet medfører, at elvens løb er varieret således, at længere langsomtflydende partier snart afløses af hurtigstrømmende strækninger.

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2009 Overvågning af padder Randers kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet.

D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. D. 29.01.2007 Klub 60 + arrangement med Karsten Wandal! Emne: Vejle Ådal Projektet. Et naturforvaltningsprojekt, i samarbejde mellem Skov og Naturstyrelsen og Ny Vejle kommune, omfattende 20-25 delprojekter.

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN 2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Offentlig høring 9. juli til 4. september

Offentlig høring 9. juli til 4. september Offentlig høring 9. juli til 4. september Udkast til restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk Sønderborg Kommune ønsker at gennemføre et restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk. Forslag til projekt

Læs mere

60.000 kr. 17 og 18 september. Billetsalg: Deltagerbeviset gælder som et gavekort på 150,- kr til Grejbiksen. Præmier for over

60.000 kr. 17 og 18 september. Billetsalg: Deltagerbeviset gælder som et gavekort på 150,- kr til Grejbiksen. Præmier for over 17 og 18 september Konkurrencestart fredag kl. 16 00 Indvejning på Langå Stadion slutter lørdag kl. 16 0 0 Præmieoverrækkelse fra kl. 16 1 5 Grill-menu i teltet ved indvejning fredag kl. 20-23 Billetsalg:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Lemming å systemet, der omfatter: Lemming å ( nr. 25 ) Skægkær bæk ( nr. 29 ) Sinding bæk ( nr. 28 ) Sejling

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Faunapassageløsninger Fra Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi 26.marts 2010 J.nr.: 10/01760 Faunapassageløsninger

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Maglemose projekt 2014

Maglemose projekt 2014 Teknik og Miljø Naturafdelingen Dahlvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Maglemose projekt 2014 Slagelse Kommune har sammen med en lang række lodsejere restaureret mere

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Delopland A (nord og syd) samt B og C - Skjern Å vandløbssystem

Delopland A (nord og syd) samt B og C - Skjern Å vandløbssystem Delopland A (nord og syd) samt B og C - Skjern Å vandløbssystem Østerbjerge Bæk Vandløbet trænger til grødeskæring/oprensning på strækningen nedenfor hans ejendom. tilsyn, hvor der tages stilling til behovet

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: VSF Junior og senior årskort Regler for fiskeri på zone 1-4 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere