KUTLINGERNE ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN:
|
|
- Magnus David Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN: KUTLINGERNE Sortmundet kutling er en invasiv art, der breder sig med faretruende hastighed i de sydsjællandske og Bornholmske farvande. Den er en trussel mod vores eksisterende populationer af bl.a. rejer, fladfisk og ikke mindst de hjemmehørende kutlinger. En af måderne til at begrænse denne eksplosive vækst er øget prædation fra rovfisk, som gedde, aborre og havørred. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi sikrer sunde bestande af rovfisk i vores brakke vande. Af Gordon P. Henriksen 60 Fisk & Fri Nr. 8/2013 DEN SORTMUNDEDE KUTLING er en fiskeart, der stammer fra Sortehavet. Siden det første danske fund i 2008 har den bredt sig eksplosivt. I forbindelse med projektet»atlas over danske saltvandsfisk«har Statens Naturhistoriske Museum nøje fulgt dens fremmarch i vore farvande. Den findes nu overalt ved Bornholms kyster samt vidt udbredt og meget dominerende omkring Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, forklarer Henrik Carl, biolog på Fiskeatlasset, Statens Naturhistoriske Museum. Henrik er også involveret i et projekt, som skal undersøge omfanget og truslen af denne invasive art, samt kigge på hvilke hjælpemidler der findes til at bremse bestandens eksplosive vækst. Den sortmundede kutling opfattes lokalt som et stort problem et problem, der bare bliver større efterhånden som den breder sig yderligere, uddyber Henrik Carl. Forventningen er, at den i løbet af en kortere
2 FOTOS: HENRIK CARL, FISKEATLAS.DK OG GORDON P. HENRIKSEN årrække vil findes i hele den østlige del af landet samt i fjorde med brakvand generetl. Hvor den er mest talrig fx Guldborgsund, udgør den ifølge beregninger fra 2012 nu størstedelen af fiskebiomassen, og arten regnes som den En smuk brakvandsgedde fra Stege Nor kunne ikke stå for en Buster Jerk i farven»hot Cod«. Denne agn samt en 19 centimeters 4play i farven»brown Burbot«er agn der imiterer de sortmundede kutlinger på bedste vis, og de har begge vist sig særdeles effektive i brakvandet. ABORRER, GEDDER OG ØRREDER ER VIGTIGE PRÆDATORER PÅ SORTMUNDET KUTLING. DET VIL DERFOR VÆRE ET VIGTIGT ELEMENT I BEKÆMPELSEN, AT MAN SIKRER STORE, BESTANDE AF DISSE FISK. første og eneste invasive fisk i vores havområder. Det vides endnu ikke, hvad konsekvensen tænkelige konsekvenser er negativ indvirkning på hjemhørende bestande af bl.a. skrubber, ål og rejer i Østersøen, samt ørredbestande i de danske åer. Den er også kendt for at spise æg fra bl.a. aborrer, og det at den spiser rejer kan potentielt påføre den kystnære ørred en massiv fødekonkurrence. LOKALE FRITIDS- OG ERHVERVSFI- SKERE fortæller om voldsomme mængder kutling, der dominerer fangsterne i deres garn og ruser. Især i Guldborgsund er der tale om store bifangster af fisken, fortæller erhvervsfisker Kurt Arent- Sådan ser det lille invasive kræ ud. Så er det bare med at binde en flue eller finde en agn der ligner den for heldigvis er de guf for gedder og aborrer. KOMMER vil være på sigt, men det er særdeles sandsynligt at en så voldsom vækst i bestanden af en introduceret art vil få stor økologisk betydning. Blandt de Westins»Streaky the Perch«farve fungerer rigtig godt i brakvandet og kunne meget vel ligne en sortmundet kutling. Denne farve fås bl.a. i deres Westin Jerk, Mini Swim og Gädde woblere. sen fra Guldborgsund. Jeg har fanget adskillige tons i løbet af foråret Flere lokale fiskere kan heldigvis også berette om maveindholdet på gedder og aborrer, som er domineret af sortmundet kutling. Kendetegnende for de områder, hvor den sortmundede kutling på nuværende tidspunkt er mest talrig, er at der er meget få naturlige fjender, understreger Henrik Carl og uddyber. Der er tale om områder med lav saltholdighed, lav dybde og et højt fisketryk. I disse områder er fisk som aborrer, gedder og ørreder vigtige prædatorer. Det vil derfor være et vigtigt element i bekæmpelsen, at man sikrer store, sunde bestande af disse fisk, konkluderer han. Nr. 8/2013 Fisk & Fri 61
3 SORTMUNDET KUTLING»Tæthed og antal af den sortmundede kutling Neogobius melanostomus i Guldborgsund, af Kristian Greisen og Rasmus Bach«, hvor forfatterne skriver: De to mest effektive former for bekæmpelse vil formodentlig være at fiske den sortmundede kutling aktivt og/eller midlertidigt frede fiskens prædatorer. SÅ DER ER MANGE GODE argumenter for at sikre store og sunde bestande af gedde, aborre og ørred i Gordon er i fuld gang med at genudsætte en gedde der huggede på en Mini Jerk i kutlingefarver. De store gedder er enormt vigtige rovfisk for økosystemerne og bør genudsættes hvis vi vil den sortmundede kutling til livs. MANGEL PÅ STORE ROVFISK giver til gengæld kutlingen gode muligheder for at sprede sig eksplosivt. Gedde- og aborrebestandene i brakvandet er desværre kun en brøkdel af, hvad de har været. I december 2012 udgav Danmarks Sportsfiskeforbund rapporten: Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster. Rapporten fastslår bl.a.:»der er dog ingen tvivl om, at den nuværende bestand kun udgør en meget lille brøkdel af områdets fulde potentiale.«jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune har forsket i brakvandsgedder og -aborrer, og han forklarer. Fiskeristatistikerne taler sit tydelige sprog mht. potentialet for brakvandsaborrer og gedder i de brakke vandområder, som ligger omkring Sydsjælland og Lolland-Falster. I de bedste år for år siden lå de indberettede fangster på omkring 140 tons brakvandsgedder om året. I dag er KUTLINGEGUF TIL GEDDERNE Det, at de sortmundede kutlinger er så dominerende i mange områder, betyder jo netop også, at de er et af gedderne mest hyppige fødeemner. Imitationer af disse kutlinger er derfor et rigtig godt valg til fiskeri i disse områder. Flere grejproducenter er godt klar over dette, og Savage Gears 19 cm 4play i farven»brown Burbot«og den udgåede»red Rum«er også blandt mine favoritagn i brakvandet. Det sammen gælder Westins Mini Swim i»streaky the perch«farven og Buster Jerk i»hot Cod«, som desværre er udgået. Til fluefiskeriet i brakvandet er jeg rigtig glad for brune og mørke fluer evt. med små hvide og/eller sorte islæt. For fluebinderen er der rigeligt at gå i gang med. Personligt er jeg glad for en mellemstor flue med to zonkerhaler og et hoved af marabou og et Pro Softhead i kutlingeagtige farver. Inspireret af navnet på Rasmus Ovesens fremragende havørredflue, Cutthroat Kutling, kan man passende kalde den: Blackmouth Kutling. Blackmouth Kutling er et godt bud på en geddeflue der imiterer den sortmundede kutling. Den er bundet på et mønster der har vist sig særdeles effektivt til gedder. Pro SoftHead, marabou, flash og et par zonkerhaler. Her i farvenuancer der minder om kutlingens. fangsterne minimale i forhold hertil. Områderne rummer derfor et kolossalt potentiale. Alene rundt om Sydsjælland og Øerne er der op mod 100 km 2 havmiljø med under fire meters dybde, som kan fungere, og formentlig tidligere har fungeret, som leveområder for brakvandsgedder. Hvis bestandene igen kunne nå bare i nærheden af dette, ville prædationstrykket på sortmundet kutling højst sandsynligt blive øget betragteligt, konkluderer han. Dette bekræftes af bachelorrapporten DET ER DOKUMENTERET, AT DEN SORTMUNDENDE KUTLING HAR SPREDT SIG DRAMATISK, OG VI VED, AT DENS VIGTIGSTE FJENDER BLANDT FISKENE ER HAVØRRED, ABORRE OG GEDDE. FÆLLES FOR DE TRE FISKEARTER ER, AT DE VILDE BESTANDE ER HÅRDT PRESSEDE. 62 Fisk & Fri Nr. 8/2013
4 løsninger fra de øverste instanser, der prioriterer rovfiskebestandene i brakvand. Nøjagtigt hvordan og hvorledes dette skal foregå, vil jeg lade de repræsentative myndigheder om, men der skal handles nu! Umiddelbart mener jeg, at erhvervsfiskeri, fritidsfiskeri samt hjemtagelse af lystfiskerfanget fisk skal begrænses. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at totalfrede rovfisk i områderne, men måske kan en løsning være»baglimits«og»vinduesmål«. Et omsætningsforbud på gedder og aborrer er ifølge min mening også en del af løsningen. De store brakvandsaborrer er en vigtig rovfisk, når det kommer til bekæmpelse af sortmundet kutling. Denne faldt for en 4play softbait måske den troede det var en lækker sortmundet kutling det danske brakvand. Der er store socioøkonomiske gevinster for samfundet, og potentialet for lystfisketurisme efter disse arter er enormt, men stort set uudnyttet foreløbigt. Dette er dog ved at ændre sig, og Visit Møn, Vordingborg Udviklingsselskab og Fishing Zealand arbejder på at udvikle bæredygtig lystfisketurisme i området. En undersøgelse foretaget af Christian Skov fra DTU Aqua estimerer, at gedder fanget af lystfiskere har en samfundsmæssig værdi på over 1200 kroner kiloet beregningen kan ses på Ser man bort fra de socioøkonomiske gevinster ved bæredygtig lystfisketurisme er argumentet om nødvendigheden af prædatorer for at begrænse udbredelsen af sortmundet kutling så hårdtslående og indlysende, at det kræver vi handler nu. Vi må hurtigst muligt se fremad og sikre SORTMUNDET KUTLING Sortmundet kutling, Neogobius melanostomus, er grå-beige med sorte og brune aftegninger, og i gydetiden er hannen næsten helt sort. Sortmundet kutling er normalt centimeter, men kan blive op til 25 centimeter lang og er dermed den største kutling i danske farvande. Arten er hjemhørende i Sortehavet samt Det Kaspiske Hav og er sandsynligvis kommet til Østersøen med ballastvand i skibe. Først i 2008 blev sortmundet kutling fanget i dansk farvand, men på blot to år eksploderede antallet, og den breder sig i øjeblikket meget hurtigt. Hunnen hos sortmundet kutling kan gyde op til seks gange per sæson! GEMBA SEAFOOD CONSULTING arbejder i øjeblikket på et forsøgsprojekt, som støttes med midler fra NaturErhvervsstyrelsen, Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. DTU Aqua og Naturhistorisk Museum, Fiskeatlasset deltager også i projektet. Formålet med projektet er at få klarlagt mulighederne for kommerciel udnyttelse af sortmundet kutling, forklarer Jens Henrik Møller fra GEMBA. På nuværende tidspunkt har erhvervsfiskerne kun mulighed for at sælge kutlingerne til Skagen til brug i fiskemel, hvilket giver en relativ beskeden indtjening på 2,50 kr. per kilo. Men i Italien spiser de en lignende art, og forsøgsordningen har vist, at vi kan få ca kr. per kilo for fiskene, når de fryses og sælges hele. Til sammenligning er kiloprisen på henholdsvis gedde og aborre ca. 14 kr. per kilo i renset stand. På nuværende tidspunkt er alt dette kun på forsøgsbasis, men Jens Henrik Møller konkluderer, at potentialet er relativt stort for kommerciel udnyttelse af sortmundet kutling, og vi er mange, der håber, at de får succes med projektet. CEXTIN JØRGENSEN er erhvervsfisker i Guldborgsund og har været med i denne forsøgsordning fra starten. Jeg tror, vi er mange rundt omkring på kysterne, der kunne få en fornuftig levevej ud af at fiske efter sortmundet kutling, hvis man fik udviklet salget af fiskene, forklarer han og fortsætter. Vi fisker dem med både og ruser og garn, og der er ikke mange bifangster, når vi fisker efter dem målrettet. Gedder og aborrer er der ikke mange af, så dem fisker vi ikke rigtig efter, afslutter han. Nr. 8/2013 Fisk & Fri 63
5 SORTMUNDET KUTLING INDTÆGTERNE fra omsætning af sortmundet kutling kunne hurtigt overstige indtægterne fra salg af rovfiskene, og nærtliggende at omstille erhvervsfiskerne til at fiske efter den bestand, man gerne vil af med i stedet for rovfiskene, som der er så mange gode argumenter for at bevare. Hvis det er nødvendigt med økonomisk støtte til de få erhvervsfiskere, der i øjeblikket fisker efter aborre og gedde, for i stedet at få dem til at fiske efter sortmundet kutling, er dette da også en mulighed, der bør overvejes. Den øgede indtjening i form af bæredygtig lystfisketurisme burde hurtigt kunne opveje dette, set i det store perspektiv. Endnu et af problemerne ved den sortmundende kutling er deres vane for at skamfere andre fisk fanget i garnene. Her er det erhvervsfiskeren Kurt Andersen, der viser en ålekvabbe der er blevet angrebet af kutlinger og dermed ikke kan sælges. Det ses i øvrigt tydeligt i spanden hvor dominerende den sortmundede kutling er. DANMARKS SPORTSFISKERFOR- BUND er helt enig i, at sagen kræver handling. Det er dokumenteret, at den sortmundende kutling har spredt sig dramatisk, og vi ved, at dens vigtigste fjender blandt fiskene er havørred, aborre og gedde, fastslår biolog Kaare Manniche Ebert. Fælles for de tre fiskearter er, at de vilde bestande er hårdt pressede. Det giver derfor ingen mening, at de tre arter efterstræbes af erhvervet. Clouser Minnow er suverænt Gordons favoritflue til et væld af arter og selvfølgelig binder han den også i en lille brun udgave der evt. kan imitere sortmundet kutlinger. Forbundet har i en henvendelse til NaturErhvervstyrelsen i september foreslået, at de tre arter ikke længere skal kunne sælges af bierhvervs- og erhvervsfiskerne. INDTÆGTERNE FRA OMSÆTNING AF SORTMUNDET KUTLING KUNNE HURTIGT OVERSTIGE INDTÆGTERNE FRA SALG AF ROVFISKENE, OG DET ER LOGIK, AT MAN BURDE OMSTILLE ERHVERVSFISKERNE TIL AT FISKE EFTER DEN BESTAND, MAN GERNE VIL AF MED I STEDET FOR ROVFISKENE, SOM DER ER SÅ MANGE GODE ARGUMENTER FOR AT BEVARE. Forbundet anfører som grund, at de vilde bestande er meget sårbare, og at de tre arter alle besidder et kæmpe rekreativt potentiale, som vil kunne tilføre store ressourcer til statskassen. Og til sidst nævner forbundet i henvendelsen, at især aborre og gedde er vigtige prædatorer i forhold til at æde den sortmundede kutling i de sydsjællandske farvande, så de bør under alle omstændigheder i det område ikke kunne indgå i erhvervsfiskeriet. Den sortmundede kutling og mulige metoder til at begrænse dens fremmarch er som nævnt højt på dagsordenen i Fishing Zealand. Danmarks Sportsfiskerforbund håber, at det kan være med til at sikre, at de nødvendige indgreb kan gennemføres så hurtigt som muligt. Disse steder er den sortmundede kutling blevet registreret pr. 20. august 2013, og den spreder sig hurtigt. Nogle frygter dette kun er begyndelsen hvis vi ikke prøver at stoppe spredningen hurtigt. Kilde: Atlas over danske saltvandsfisk ( Kilder: Rapporter: Tæthed og antal af den sortmundede kutling Neogobius melanostomus i Guldborgsund, Bachelorprojekt af Rasmus Bach Ebert og Kristian Greisen Biologistuderende ved Københavns Universitet (2012). Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland- Falster, Rapport udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund i Internetkilder: Fisk & Fri Nr. 8/2013
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund
Læs mereHøring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.
NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereDet rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker
Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereHeltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt
Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereVordingborg og Guldborgsund Kommuner. Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER
Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER PROJEKT Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Projekt nr.
Læs mereFiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.
Fiskeri i Ferskvand I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri Lystfiskeri 1 Fiskeri i Ferskvand - erhvervsfiskeri Egentligt erhvervsfiskeri
Læs mereKlik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren
Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Den Store Nationale Konference for Natur- og Miljøområdet Lystfiskerne som samarbejdspartnere og deres bidrag til samskabelse titeltypografi i 14-06-2017 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereFishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015
Mødereferat Fishing Zealand GEDDEFABRIKKER Workshop på Fishing Zealand konference 2015 Mødetid/-sted: Sankt Helene, Tisvilde, 16. november 2015 kl. 10.45-12.00 Referent: Mødedeltagere: Mads Lottrup Jyde
Læs mereIndtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres:
Fisk og fiskeri i Randers Fjord Potentialet er vurderet højt, og der er en meget høj diversitet i fiskearter, bl.a. pga. den konstant skiftende ændring i saltindholdet. Mange af fiskearterne er populære
Læs mereForetræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 155 Offentligt Dansk kystfiskerforening Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015 Ministerens vision
Læs mereDTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752
NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr.
Læs mereFishing Zealand. Møde i Faxe Kommunes Naturråd. d. 22. april 2014
Fishing Zealand Møde i Faxe Kommunes Naturråd d. 22. april 2014 Paul Debois Chefkonsulent, Vordingborg Kommune ( tovholder ) Sekretær for Fishing Zealand Formål Den bærende ide for Fishing Zealand projektet
Læs mereUpdate. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben
October 29 Bornholmerklubben [3. Sæson, update nr. 1] Update Årets lystfisker 29-21 Der er nu ca. 5 måneder tilbage af konkurrencen. Nogen har været meget ihærdige, mens andre skal til at spænde hjelmen
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter
Læs mereInvasiv krabbe hærger danske farvande: Nu kommer den på spisebordet på plejehjem
Invasiv krabbe hærger danske farvande: Nu kommer den på spisebordet på plejehjem I Sakskøbing på Lolland ryger krabberne i kogegryderne for at komme den invasive art til livs. Nu er strandkrabben kommet
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereGUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande
GUDP projekt: Sortmund Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur,
Læs mereFærøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks
Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mereTil Halsnæs Kommune. En kort introduktion til Fishing Zealand. Baggrund:
Til Halsnæs Kommune En kort introduktion til Fishing Zealand. Baggrund: Rapporten Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark, Fødevareministeriet 2010 understreger, at lystfiskerne genererer
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereVejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget
Læs mereDanmarks Sportsfiskerforbund. Kommissorium for Fishing Zealand. Version: [15.januar 2013]
Danmarks Sportsfiskerforbund Kommissorium for Fishing Zealand Version: [15.januar 2013] Ændringsdato Kort beskrivelse af ændringerne Version Forfatter 1. Indledning Vi har i Danmark et fantastisk vandmiljø
Læs mereFiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE RESUMÉ Vedr.: Orienteringsmøde og drøftelse af mulighederne for gennemførelse
Læs mereFisk lægger rigtig mange æg
Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereFangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid
Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Christian Skov og Teunis Jansen DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Silkeborg Fangstjournaler fra Lystfiskere 1. Hvem er jeg og DTU Aqua?
Læs mereVedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.
FORENINGEN FOR SKÅNS OMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 3051 0503 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 5. sep 16 Til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen cc.
Læs mereFremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet
Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Kaare Manniche Ebert Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Fevik, den 23. marts 2017 Forvaltning af havørrederne i Danmark titeltypografi i undertiteltypografien i 28-03-2017 1 Dansk-nordisk ordbog Lystfiskeri
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereGedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning
DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN
Læs mereBILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted
BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereUdgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring
5. december 2012. FlexLån og afdragsfrihed drives af høj indkomst Vi hører det så tit alt for mange danskere har FlexLån i forhold til deres risikoprofil. Derudover er der rigtig mange låntagere, der benytter
Læs mereFiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk
Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene
Læs mereSTORGEDDERNES TISSØ: Af Gordon P. Henriksen
TISSØ: STORGEDDERNES Der er igennem årene landet masser af gedder mellem 10 og 15 kilo på Tissø og det er kun blevet bedre efter erhvervsfiskeriet blev stoppet. Følg med en tur på søen, hvor vi har taget
Læs mereTemadag om Handlingsplanen for Fiskepleje Flemming Kjærulf Landssekretær DAFF
Temadag om Handlingsplanen for Fiskepleje 2020-2022 Flemming Kjærulf Landssekretær DAFF Handlingsplanens overordnede sigte Fiskeplejen skal fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Det er
Læs mereSØNDAG. Milliarder på krogen
SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked
Læs mereFremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv
Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereFremtidens Natur. i Guldborgsund Kommune
Fremtidens Natur i Guldborgsund Kommune D anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets
Læs mereOktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Læs mereSUPPLERENDE SPØRGESKEMA B
ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,
Læs mereBillednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag
Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,
Læs mereTil Frederikssund Kommune. En kort introduktion til Fishing Zealand. Baggrund:
Til Frederikssund Kommune En kort introduktion til Fishing Zealand. Baggrund: Rapporten Samfundsøkonomisk betydning af lystfiskeri i Danmark, Fødevareministeriet 2010 understreger, at lystfiskerne genererer
Læs mereRevideret referat af møde i 7 udvalget den 24. september 2014
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Fiskeri/RIMA Sagsnr: 12-7440-000002 Dato: 22. januar 2015 Revideret referat af møde i 7 udvalget
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereLaks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm
Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereReproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2
Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereTilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster
NOVEMBER 2012 Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Af Daniel Lindvig og Kaare Manniche Ebert Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereEn ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur
En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan
Læs mereB-holdet på Bornholm 2011 uge 14
B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2018 COM(2018) 613 final 2018/0321 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars
Læs mereGenetiske fingeraftryk identificerer torsk
Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereTur program 2012 www.nsf-nakskov.dk
Tur program 2012 www.nsf-nakskov.dk Lederen Bestyrelsen i N.S.F. ønsker hermed alle et rigtigt Godt Nytår Vi havde i det forgangene år den store fornøjelse at kunne fejre Nakskov Torskefestivals 60 års
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp
Læs mereAFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
Læs mereBekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)
BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBusiness Lolland-Falster
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling
Læs mereFormanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2
NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser
Læs mereHandlingsplan 2018 Bilag 1. kr kr 2017-budget
Handlingsplan 2018 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2017-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2017 1.006.690 Fiskepleje 2018 - til disposition:
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereSjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Læs mereVedr.: Høring vedr. forslag til revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter ved Fyn
Se vedlagte høringsparter Dato: 11. januar 2013 Sagsnr.:13-7400-000005 Bedes anført i svar Vedr.: Høring vedr. forslag til revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter ved Fyn Fredningsbælter generelt
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereRynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur
Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Du danske friske strand Temadag 18-03-2017 Naturhistorisk Museum, Århus Henrik Schjødt Kristensen klitplantør Naturstyrelsen, Thy Planten 2 / Naturstyrelsen
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal havørreder [stk] Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Delrapport: Analyse af BSF havørredfangst fordelt på måneder. Er fiskeriet i ydermånederne januar, februar og november kritisk med hensyn til
Læs mereDe bedste dage i mit liv var da mine to
De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er
Læs merekr kr 2018-budget Fiskepleje til disposition: Fiskepleje samlede udgifter:
Handlingsplan 2019 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 40.000.000 * kr kr 2018-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2018 1.565.000 Fiskepleje 2019 - til disposition:
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereHAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <
D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,
Læs mereMIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014
MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,
Læs mereGode nyheder for Limfjordens havørreder
Gode nyheder for Limfjordens havørreder Fiskejollen.dk er gået med i et storslået projekt der har til formål, at fremme bestanden af havørreder i Limfjorden med ca. 40 %. Jesper Chr. Hansen og undertegnede
Læs mereLIMFJORDENS ØRREDDAGE
LIMFJORDENS ØRREDDAGE 12-13 APRIL 2014 www.skf1990.dk Kære Lystfiskere Det er en stor glæde at byde jer velkommen til Limfjordens Ørreddage. Der kan vindes præmier i kategorierne Største Havørred, Bedste
Læs mereGrønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger
Læs mereLandsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande
TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der
Læs mereFishing Zealand medlemskab. Sagsnr: ======= 14/150. Sagsansvarlig: ============== 824
Fishing Zealand medlemskab Sagsnr: ======= 14/150 Sagsansvarlig: ============== 824 Resum ====== Stevns Kommune har mulighed for at blive medlem af det tv rkommunale samarbejde Fishing Zealand. Fishing
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereLaksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereLommeulken Hvem er vi?
Maj 2013 Lommeulken Hvem er vi? Baggrund Lommeulken Jysk Akademisk Lystfiskerforening er en lystfiskerforening for studerende på videregående uddannelser i Aarhus. Foreningen opstod i 1999 efter en biologisk
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mere