KUTLINGERNE ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUTLINGERNE ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN:"

Transkript

1 ROVFISKENE SKAL STOPPE INVATIONEN: KUTLINGERNE Sortmundet kutling er en invasiv art, der breder sig med faretruende hastighed i de sydsjællandske og Bornholmske farvande. Den er en trussel mod vores eksisterende populationer af bl.a. rejer, fladfisk og ikke mindst de hjemmehørende kutlinger. En af måderne til at begrænse denne eksplosive vækst er øget prædation fra rovfisk, som gedde, aborre og havørred. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi sikrer sunde bestande af rovfisk i vores brakke vande. Af Gordon P. Henriksen 60 Fisk & Fri Nr. 8/2013 DEN SORTMUNDEDE KUTLING er en fiskeart, der stammer fra Sortehavet. Siden det første danske fund i 2008 har den bredt sig eksplosivt. I forbindelse med projektet»atlas over danske saltvandsfisk«har Statens Naturhistoriske Museum nøje fulgt dens fremmarch i vore farvande. Den findes nu overalt ved Bornholms kyster samt vidt udbredt og meget dominerende omkring Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, forklarer Henrik Carl, biolog på Fiskeatlasset, Statens Naturhistoriske Museum. Henrik er også involveret i et projekt, som skal undersøge omfanget og truslen af denne invasive art, samt kigge på hvilke hjælpemidler der findes til at bremse bestandens eksplosive vækst. Den sortmundede kutling opfattes lokalt som et stort problem et problem, der bare bliver større efterhånden som den breder sig yderligere, uddyber Henrik Carl. Forventningen er, at den i løbet af en kortere

2 FOTOS: HENRIK CARL, FISKEATLAS.DK OG GORDON P. HENRIKSEN årrække vil findes i hele den østlige del af landet samt i fjorde med brakvand generetl. Hvor den er mest talrig fx Guldborgsund, udgør den ifølge beregninger fra 2012 nu størstedelen af fiskebiomassen, og arten regnes som den En smuk brakvandsgedde fra Stege Nor kunne ikke stå for en Buster Jerk i farven»hot Cod«. Denne agn samt en 19 centimeters 4play i farven»brown Burbot«er agn der imiterer de sortmundede kutlinger på bedste vis, og de har begge vist sig særdeles effektive i brakvandet. ABORRER, GEDDER OG ØRREDER ER VIGTIGE PRÆDATORER PÅ SORTMUNDET KUTLING. DET VIL DERFOR VÆRE ET VIGTIGT ELEMENT I BEKÆMPELSEN, AT MAN SIKRER STORE, BESTANDE AF DISSE FISK. første og eneste invasive fisk i vores havområder. Det vides endnu ikke, hvad konsekvensen tænkelige konsekvenser er negativ indvirkning på hjemhørende bestande af bl.a. skrubber, ål og rejer i Østersøen, samt ørredbestande i de danske åer. Den er også kendt for at spise æg fra bl.a. aborrer, og det at den spiser rejer kan potentielt påføre den kystnære ørred en massiv fødekonkurrence. LOKALE FRITIDS- OG ERHVERVSFI- SKERE fortæller om voldsomme mængder kutling, der dominerer fangsterne i deres garn og ruser. Især i Guldborgsund er der tale om store bifangster af fisken, fortæller erhvervsfisker Kurt Arent- Sådan ser det lille invasive kræ ud. Så er det bare med at binde en flue eller finde en agn der ligner den for heldigvis er de guf for gedder og aborrer. KOMMER vil være på sigt, men det er særdeles sandsynligt at en så voldsom vækst i bestanden af en introduceret art vil få stor økologisk betydning. Blandt de Westins»Streaky the Perch«farve fungerer rigtig godt i brakvandet og kunne meget vel ligne en sortmundet kutling. Denne farve fås bl.a. i deres Westin Jerk, Mini Swim og Gädde woblere. sen fra Guldborgsund. Jeg har fanget adskillige tons i løbet af foråret Flere lokale fiskere kan heldigvis også berette om maveindholdet på gedder og aborrer, som er domineret af sortmundet kutling. Kendetegnende for de områder, hvor den sortmundede kutling på nuværende tidspunkt er mest talrig, er at der er meget få naturlige fjender, understreger Henrik Carl og uddyber. Der er tale om områder med lav saltholdighed, lav dybde og et højt fisketryk. I disse områder er fisk som aborrer, gedder og ørreder vigtige prædatorer. Det vil derfor være et vigtigt element i bekæmpelsen, at man sikrer store, sunde bestande af disse fisk, konkluderer han. Nr. 8/2013 Fisk & Fri 61

3 SORTMUNDET KUTLING»Tæthed og antal af den sortmundede kutling Neogobius melanostomus i Guldborgsund, af Kristian Greisen og Rasmus Bach«, hvor forfatterne skriver: De to mest effektive former for bekæmpelse vil formodentlig være at fiske den sortmundede kutling aktivt og/eller midlertidigt frede fiskens prædatorer. SÅ DER ER MANGE GODE argumenter for at sikre store og sunde bestande af gedde, aborre og ørred i Gordon er i fuld gang med at genudsætte en gedde der huggede på en Mini Jerk i kutlingefarver. De store gedder er enormt vigtige rovfisk for økosystemerne og bør genudsættes hvis vi vil den sortmundede kutling til livs. MANGEL PÅ STORE ROVFISK giver til gengæld kutlingen gode muligheder for at sprede sig eksplosivt. Gedde- og aborrebestandene i brakvandet er desværre kun en brøkdel af, hvad de har været. I december 2012 udgav Danmarks Sportsfiskeforbund rapporten: Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster. Rapporten fastslår bl.a.:»der er dog ingen tvivl om, at den nuværende bestand kun udgør en meget lille brøkdel af områdets fulde potentiale.«jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune har forsket i brakvandsgedder og -aborrer, og han forklarer. Fiskeristatistikerne taler sit tydelige sprog mht. potentialet for brakvandsaborrer og gedder i de brakke vandområder, som ligger omkring Sydsjælland og Lolland-Falster. I de bedste år for år siden lå de indberettede fangster på omkring 140 tons brakvandsgedder om året. I dag er KUTLINGEGUF TIL GEDDERNE Det, at de sortmundede kutlinger er så dominerende i mange områder, betyder jo netop også, at de er et af gedderne mest hyppige fødeemner. Imitationer af disse kutlinger er derfor et rigtig godt valg til fiskeri i disse områder. Flere grejproducenter er godt klar over dette, og Savage Gears 19 cm 4play i farven»brown Burbot«og den udgåede»red Rum«er også blandt mine favoritagn i brakvandet. Det sammen gælder Westins Mini Swim i»streaky the perch«farven og Buster Jerk i»hot Cod«, som desværre er udgået. Til fluefiskeriet i brakvandet er jeg rigtig glad for brune og mørke fluer evt. med små hvide og/eller sorte islæt. For fluebinderen er der rigeligt at gå i gang med. Personligt er jeg glad for en mellemstor flue med to zonkerhaler og et hoved af marabou og et Pro Softhead i kutlingeagtige farver. Inspireret af navnet på Rasmus Ovesens fremragende havørredflue, Cutthroat Kutling, kan man passende kalde den: Blackmouth Kutling. Blackmouth Kutling er et godt bud på en geddeflue der imiterer den sortmundede kutling. Den er bundet på et mønster der har vist sig særdeles effektivt til gedder. Pro SoftHead, marabou, flash og et par zonkerhaler. Her i farvenuancer der minder om kutlingens. fangsterne minimale i forhold hertil. Områderne rummer derfor et kolossalt potentiale. Alene rundt om Sydsjælland og Øerne er der op mod 100 km 2 havmiljø med under fire meters dybde, som kan fungere, og formentlig tidligere har fungeret, som leveområder for brakvandsgedder. Hvis bestandene igen kunne nå bare i nærheden af dette, ville prædationstrykket på sortmundet kutling højst sandsynligt blive øget betragteligt, konkluderer han. Dette bekræftes af bachelorrapporten DET ER DOKUMENTERET, AT DEN SORTMUNDENDE KUTLING HAR SPREDT SIG DRAMATISK, OG VI VED, AT DENS VIGTIGSTE FJENDER BLANDT FISKENE ER HAVØRRED, ABORRE OG GEDDE. FÆLLES FOR DE TRE FISKEARTER ER, AT DE VILDE BESTANDE ER HÅRDT PRESSEDE. 62 Fisk & Fri Nr. 8/2013

4 løsninger fra de øverste instanser, der prioriterer rovfiskebestandene i brakvand. Nøjagtigt hvordan og hvorledes dette skal foregå, vil jeg lade de repræsentative myndigheder om, men der skal handles nu! Umiddelbart mener jeg, at erhvervsfiskeri, fritidsfiskeri samt hjemtagelse af lystfiskerfanget fisk skal begrænses. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at totalfrede rovfisk i områderne, men måske kan en løsning være»baglimits«og»vinduesmål«. Et omsætningsforbud på gedder og aborrer er ifølge min mening også en del af løsningen. De store brakvandsaborrer er en vigtig rovfisk, når det kommer til bekæmpelse af sortmundet kutling. Denne faldt for en 4play softbait måske den troede det var en lækker sortmundet kutling det danske brakvand. Der er store socioøkonomiske gevinster for samfundet, og potentialet for lystfisketurisme efter disse arter er enormt, men stort set uudnyttet foreløbigt. Dette er dog ved at ændre sig, og Visit Møn, Vordingborg Udviklingsselskab og Fishing Zealand arbejder på at udvikle bæredygtig lystfisketurisme i området. En undersøgelse foretaget af Christian Skov fra DTU Aqua estimerer, at gedder fanget af lystfiskere har en samfundsmæssig værdi på over 1200 kroner kiloet beregningen kan ses på Ser man bort fra de socioøkonomiske gevinster ved bæredygtig lystfisketurisme er argumentet om nødvendigheden af prædatorer for at begrænse udbredelsen af sortmundet kutling så hårdtslående og indlysende, at det kræver vi handler nu. Vi må hurtigst muligt se fremad og sikre SORTMUNDET KUTLING Sortmundet kutling, Neogobius melanostomus, er grå-beige med sorte og brune aftegninger, og i gydetiden er hannen næsten helt sort. Sortmundet kutling er normalt centimeter, men kan blive op til 25 centimeter lang og er dermed den største kutling i danske farvande. Arten er hjemhørende i Sortehavet samt Det Kaspiske Hav og er sandsynligvis kommet til Østersøen med ballastvand i skibe. Først i 2008 blev sortmundet kutling fanget i dansk farvand, men på blot to år eksploderede antallet, og den breder sig i øjeblikket meget hurtigt. Hunnen hos sortmundet kutling kan gyde op til seks gange per sæson! GEMBA SEAFOOD CONSULTING arbejder i øjeblikket på et forsøgsprojekt, som støttes med midler fra NaturErhvervsstyrelsen, Fødevareministeriet og den Europæiske Fiskerifond. DTU Aqua og Naturhistorisk Museum, Fiskeatlasset deltager også i projektet. Formålet med projektet er at få klarlagt mulighederne for kommerciel udnyttelse af sortmundet kutling, forklarer Jens Henrik Møller fra GEMBA. På nuværende tidspunkt har erhvervsfiskerne kun mulighed for at sælge kutlingerne til Skagen til brug i fiskemel, hvilket giver en relativ beskeden indtjening på 2,50 kr. per kilo. Men i Italien spiser de en lignende art, og forsøgsordningen har vist, at vi kan få ca kr. per kilo for fiskene, når de fryses og sælges hele. Til sammenligning er kiloprisen på henholdsvis gedde og aborre ca. 14 kr. per kilo i renset stand. På nuværende tidspunkt er alt dette kun på forsøgsbasis, men Jens Henrik Møller konkluderer, at potentialet er relativt stort for kommerciel udnyttelse af sortmundet kutling, og vi er mange, der håber, at de får succes med projektet. CEXTIN JØRGENSEN er erhvervsfisker i Guldborgsund og har været med i denne forsøgsordning fra starten. Jeg tror, vi er mange rundt omkring på kysterne, der kunne få en fornuftig levevej ud af at fiske efter sortmundet kutling, hvis man fik udviklet salget af fiskene, forklarer han og fortsætter. Vi fisker dem med både og ruser og garn, og der er ikke mange bifangster, når vi fisker efter dem målrettet. Gedder og aborrer er der ikke mange af, så dem fisker vi ikke rigtig efter, afslutter han. Nr. 8/2013 Fisk & Fri 63

5 SORTMUNDET KUTLING INDTÆGTERNE fra omsætning af sortmundet kutling kunne hurtigt overstige indtægterne fra salg af rovfiskene, og nærtliggende at omstille erhvervsfiskerne til at fiske efter den bestand, man gerne vil af med i stedet for rovfiskene, som der er så mange gode argumenter for at bevare. Hvis det er nødvendigt med økonomisk støtte til de få erhvervsfiskere, der i øjeblikket fisker efter aborre og gedde, for i stedet at få dem til at fiske efter sortmundet kutling, er dette da også en mulighed, der bør overvejes. Den øgede indtjening i form af bæredygtig lystfisketurisme burde hurtigt kunne opveje dette, set i det store perspektiv. Endnu et af problemerne ved den sortmundende kutling er deres vane for at skamfere andre fisk fanget i garnene. Her er det erhvervsfiskeren Kurt Andersen, der viser en ålekvabbe der er blevet angrebet af kutlinger og dermed ikke kan sælges. Det ses i øvrigt tydeligt i spanden hvor dominerende den sortmundede kutling er. DANMARKS SPORTSFISKERFOR- BUND er helt enig i, at sagen kræver handling. Det er dokumenteret, at den sortmundende kutling har spredt sig dramatisk, og vi ved, at dens vigtigste fjender blandt fiskene er havørred, aborre og gedde, fastslår biolog Kaare Manniche Ebert. Fælles for de tre fiskearter er, at de vilde bestande er hårdt pressede. Det giver derfor ingen mening, at de tre arter efterstræbes af erhvervet. Clouser Minnow er suverænt Gordons favoritflue til et væld af arter og selvfølgelig binder han den også i en lille brun udgave der evt. kan imitere sortmundet kutlinger. Forbundet har i en henvendelse til NaturErhvervstyrelsen i september foreslået, at de tre arter ikke længere skal kunne sælges af bierhvervs- og erhvervsfiskerne. INDTÆGTERNE FRA OMSÆTNING AF SORTMUNDET KUTLING KUNNE HURTIGT OVERSTIGE INDTÆGTERNE FRA SALG AF ROVFISKENE, OG DET ER LOGIK, AT MAN BURDE OMSTILLE ERHVERVSFISKERNE TIL AT FISKE EFTER DEN BESTAND, MAN GERNE VIL AF MED I STEDET FOR ROVFISKENE, SOM DER ER SÅ MANGE GODE ARGUMENTER FOR AT BEVARE. Forbundet anfører som grund, at de vilde bestande er meget sårbare, og at de tre arter alle besidder et kæmpe rekreativt potentiale, som vil kunne tilføre store ressourcer til statskassen. Og til sidst nævner forbundet i henvendelsen, at især aborre og gedde er vigtige prædatorer i forhold til at æde den sortmundede kutling i de sydsjællandske farvande, så de bør under alle omstændigheder i det område ikke kunne indgå i erhvervsfiskeriet. Den sortmundede kutling og mulige metoder til at begrænse dens fremmarch er som nævnt højt på dagsordenen i Fishing Zealand. Danmarks Sportsfiskerforbund håber, at det kan være med til at sikre, at de nødvendige indgreb kan gennemføres så hurtigt som muligt. Disse steder er den sortmundede kutling blevet registreret pr. 20. august 2013, og den spreder sig hurtigt. Nogle frygter dette kun er begyndelsen hvis vi ikke prøver at stoppe spredningen hurtigt. Kilde: Atlas over danske saltvandsfisk ( Kilder: Rapporter: Tæthed og antal af den sortmundede kutling Neogobius melanostomus i Guldborgsund, Bachelorprojekt af Rasmus Bach Ebert og Kristian Greisen Biologistuderende ved Københavns Universitet (2012). Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland- Falster, Rapport udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund i Internetkilder: Fisk & Fri Nr. 8/2013

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. [email protected] Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER

Vordingborg og Guldborgsund Kommuner. Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Februar 2015 KORTLÆGNING AF GYDEOMRÅDER FOR BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER I VORDINGBORG OG GULDBORGSUND KOMMUNER PROJEKT Vordingborg og Guldborgsund Kommuner Projekt nr.

Læs mere

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri. Fiskeri i Ferskvand I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri Lystfiskeri 1 Fiskeri i Ferskvand - erhvervsfiskeri Egentligt erhvervsfiskeri

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Invasiv krabbe hærger danske farvande: Nu kommer den på spisebordet på plejehjem

Invasiv krabbe hærger danske farvande: Nu kommer den på spisebordet på plejehjem Invasiv krabbe hærger danske farvande: Nu kommer den på spisebordet på plejehjem I Sakskøbing på Lolland ryger krabberne i kogegryderne for at komme den invasive art til livs. Nu er strandkrabben kommet

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande

GUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GUDP projekt: Sortmund Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur,

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Elektrofiskeri i Binderup Å

Elektrofiskeri i Binderup Å Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann ([email protected]) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN 2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,

Læs mere

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Christian Skov og Teunis Jansen DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Silkeborg Fangstjournaler fra Lystfiskere 1. Hvem er jeg og DTU Aqua?

Læs mere

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Kaare Manniche Ebert Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Fevik, den 23. marts 2017 Forvaltning af havørrederne i Danmark titeltypografi i undertiteltypografien i 28-03-2017 1 Dansk-nordisk ordbog Lystfiskeri

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

STORGEDDERNES TISSØ: Af Gordon P. Henriksen

STORGEDDERNES TISSØ: Af Gordon P. Henriksen TISSØ: STORGEDDERNES Der er igennem årene landet masser af gedder mellem 10 og 15 kilo på Tissø og det er kun blevet bedre efter erhvervsfiskeriet blev stoppet. Følg med en tur på søen, hvor vi har taget

Læs mere

SØNDAG. Milliarder på krogen

SØNDAG. Milliarder på krogen SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster

Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster NOVEMBER 2012 Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Af Daniel Lindvig og Kaare Manniche Ebert Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 54 Offentligt Business Lolland-Falster 31. oktober 2015 1 Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster 1.1 Pendlingsstrømme Pendling

Læs mere

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg

Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur

Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Du danske friske strand Temadag 18-03-2017 Naturhistorisk Museum, Århus Henrik Schjødt Kristensen klitplantør Naturstyrelsen, Thy Planten 2 / Naturstyrelsen

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Gode nyheder for Limfjordens havørreder

Gode nyheder for Limfjordens havørreder Gode nyheder for Limfjordens havørreder Fiskejollen.dk er gået med i et storslået projekt der har til formål, at fremme bestanden af havørreder i Limfjorden med ca. 40 %. Jesper Chr. Hansen og undertegnede

Læs mere

LIMFJORDENS ØRREDDAGE

LIMFJORDENS ØRREDDAGE LIMFJORDENS ØRREDDAGE 12-13 APRIL 2014 www.skf1990.dk Kære Lystfiskere Det er en stor glæde at byde jer velkommen til Limfjordens Ørreddage. Der kan vindes præmier i kategorierne Største Havørred, Bedste

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere