Når børn mister i et psykologisk
|
|
- Bente Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når børn mister i et psykologisk fænomenologisk kontekstuel perspektiv University College Nordjylland 6. September 2010 Undervisningsoplæg v. Britta Munkholm cand.psych.aut.
2 Når børn mister Velkomst og kort præsentation herunder erfaringer med emnet Gensidige forventninger dagen Overordnet mål: at skabe en større bevidsthed omkring hvad der sker når børn mister, en større forståelse for hvorfor dette sker, og nogle hensigtsmæssige strategier omkring hvad vi som voksne så kan gøre Oplæg med præsentation af diverse relevante emner/temaer/teorier Cases Gruppearbejde Plenumdisskussion/vidensdeling Afslutning med evaluering
3 Når børn mister At miste er et eksistentielt vilkår, desværre også for børn, og derfor er vi alle potentielle sørgere og sørgende. Hvert år får børn at vide at deres mor eller far har kræft Hvert år mister børn en forælder Mere end børn oplever årligt at deres forældre som lever i registrerede ægteskaber skilles (hver 3. registrerede ægteskab opløses) 1 barn ud af 100 er udsat for fysisk vold/mishandling i hjemmet inden det fylder 1 år Hvert femte skolebarn i København bliver slået i hjemmet/19% af de Københavnske skolebørn (ml. 11 og 15 år) har været udsat for vold i hjemmet hvad med de små søskende som er vidner En lærer oplevede at 70% af eleverne i hendes klasse havde været udsat for vold i hjemmet Man anslår at ca kvinder årligt bliver udsat for vold i hjemmet hvad med de små børn som er vidner
4 Når børn mister - Når børn mister har de brug for voksne der kan støtte og hjælpe Børns sorg er et voksent ansvar (skriver Henriette von Irgens på OM OmSorg) Sorg kan ikke fjernes eller trøstes bort, men kalder på at blive rummet Vi kan ikke fjerne smerten men vi kan lære hvordan vi skal cope med den Ikke to menneskers sorg er ens, sorgreaktion er altid en unik individuel oplevelse
5 Når børn mister At miste betyder at skulle give afkald på noget som man relaterer sig til eller har relateret sig til, holder af eller har holdt af og som man er vant til at have/har været vant til at have At miste betyder af skulle give afkald på tryghed og sikkerhed At miste betyder at blive rystet og for en stund miste fodfæste At miste betyder at miste en grad af selvstyring og kontrol
6 Når børn mister Hvad kan et barn objektivt miste af betydning: En bamse Et kæledyr Et hjem Sin vante kultur En kammerat En bedsteforælder En forælder eller to forældre evt. papforældre En søskende eller en papsøskende Andre betydningsfulde personer og ting
7 Når børn mister Når et barn mister kan det skyldes: flytning, naturkatastrofe, brand, anbringelse udenfor hjemmet, skilsmisse, separation fra en eller begge forældre eller fra en anden betydningsfuld voksen eller søskende, mobning, at en eller begge forældre bliver psykisk syge, bliver misbrugere eller bliver arbejdsløse, vold i hjemmet (psykisk eller fysisk), omsorgssvigt, overgreb herunder incest, får en bror eller en søster, selv eller anden betydningsfuld person bliver alvorlig eller længerevarende fysisk syg, ulykke hvor barnet selv eller en betydningsfuld anden rammes af konsekvenser fra en ulykke, død.
8 Når børn mister Barnets sunde udvikling hviler på nogle fundamentale byggesten bestående af: Dækning af basale behov (mad, hvile, søvn, ro, renlighed og regelmæssighed) Affektiv afstemning Sikker tilknytning Nærhed Tryghed Anerkendelse, respekt og accept Tydelighed (tydelige og tilgængelige voksne, som støtter op når selv, andre og verden bliver utydelig og uforståelig for barnet) Faste rammer og grænser Mulighed for Leg og læring/udvikling/vækst
9 Når børn mister Tab kan føre til forstyrret udvikling: Et barn som mister er i risiko for at få forstyrret sin sunde udvikling netop når de fundamentale byggesten for sund udvikling forstyrres (se forrige side). Når børn mister har de brug for skærpet dækning af deres fundamentale behov/byggesten Tab kan før til trivselsmæssig og funktionel vækst: Når børn mister har de tillige mulighed for at opnå ny viden og udvikling og tilegne sig nye copingstrategier til brug ift. deres aktuelle tab, deres aktuelle stress og stressorer, men også til brug i andre nuværende og kommende livssituationer og psyko-/sociale kontekst`.
10 Når børn mister Når et barn mister rammes det: Kognitivt Følelsesmæssigt Kropsligt Adfærds-/handlemæssigt
11 Når børn mister Den kognitive trekant: Tanker/kognition Følelser Kropssymptomer Adfærd/ Handlinger
12 Når børn mister Eksempler på nogle konsekvenser når børn mister: Kognitive konsekvenser: forstyrrede-, negative- og katastrofeagtige tanker, tankemylder/kaos, rumination(grublen/sidden fast i bestemte tanker, selektiv perception, indsnævret perception, øget aruosal og opmærksomhed, ubegribelighed, fantasier, mareridt, ufrivillige tanker og billeder, optagethed omkring sygdom, smitte og død (hos selv og andre), dårlig korttidshukommelse, forstyrret evne til opmærksomhed og koncentration, manglende forståelse af selv, andre og verden, fremmedgørelse, meningsløshed, brug af forsvarsmekanismer (undgåelse, fortrængning etc).. Følelsesmæssige konsekvenser: ked af hed, angst, tristhed, vrede, håbløshed, uformåen, afmagt, tomhed, ensomhed eller alenehed, skyld, skam, dårlig samvittighed, hysteri, raseri og det modsatte momentan glæde, ubekymrethed. Kropslige symptomer: træthed, ændret søvnmønster, indre uro, rastløshed, grådtendens, smerter forskellige steder i kroppen, kvalme, hovedpine, dårlig eller øget appetit. Adfærdsmæssige konsekvenser: udadvendthed, opsøgende, kontaktsøgende, udadreageren, indadvendthed, afvisende, hurtig skiften mellem at være apatisk og uden initiativ til at være legende og opsøgende.
13 Når børn mister rammes de ofte af: Chok: en stresstilstand hvor barnet udadreagerer, græder eller stener, oplever kaos og ubegribelighed og anvender diverse forsvarsmekanismer som fortrængning, fornægtelse, udgåelse etc. Traume: når barnet selv rammes eller når barnet er vidende til at en anden/andre herunder betydningsfulde anden/andre rammes alvorligt på psyke og eller fysik, trussel om alvorlig sygdom, lemlæstelse (ved operation, ulykke, omsorgssvigt, overgreb), invaliditet og/eller død, OG NÅR BARNET OPLEVER AT DETS HIDTIDIGE COPINGSTRATEGIER IKKE ER TILSTRÆKKELIGE
14 Når børn mister rammes de ofte af: Krise: chok, benægtelse, accept, bearbejdning, given slip (tidl. teorier) En serie af kriser (nye sorg teorier) Stress: øget arousal, øget motorisk og indre uro, øget sårbarhed, grådlabilitet, vrede, raseri (se i øvrigt den kognitive trekant/def. på diverse konsekvenser kognitivt, tankemæssigt, fysisk, og adfærdsmæssigt) Akut og tidsbegrænset stressorer, midlertidige, og kroniske
15 Når børn mister rammes de ofte af Depression: negative automatiske tanker, øget tristhed, tomhed, meningsløshed, ændret søvn og spisemønster, grådlabil/ingen gråd etc. Angst: fra større ængstelighed, til generel angst og til deciderede panik angst anfald, fobisk angst, sygdomsangst, dødsangst etc. (med konsekvenser som social tilbagetrækning og anden undgåelsesadfærd) OCD: tvangsprægede tanker og adfærd, ritualisering, gentagelsestvang etc. = en sikkerhedssøgende adfærd Sorg: se følgende
16 Når børn mister sorg i et teoretisk historisk perspektiv Sorg i et patologisk perspektiv: Sorg er som en sygdom du skal igennem og komme over Du er først helbredt når du har givet emotionel og tilknytningsmæssig slip på afdøde og relateret dig til en anden (Freud, 1961) (Detashment) Fra separation til individuation Sorg passerer igennem bestemte faser for så til sidst at slutte Sorg skal bearbejdes i forhold til bestemte faser, så vil sorgen slutte og vedkommende kan vende tilbage til normal funktion så hurtigt som muligt Sorg skal udleves emotionelt ellers kan der opstå psykiatrisk sygdom Sorgarbejde som individets eget ansvar Sorg skal behandles Der er en rigtig og en forkert måde at sørge på
17 Når børn mister sorg i et teoretisk historisk perspektiv Sorg i et eksistentielt perspektiv: Sorg som en naturlig reaktion på tab Sorg som en kilde til forstyrret udvikling men også til forandring og VÆKST Sorg i et relationelt perspektiv (tilknytning før døden, nu og fremtid) Sorg i et sociokulturelt perspektiv (systemisk, narrativ og konstruktivistisk) Sorg som en ongoing proces
18 Når børn mister om sorg (Stroebe og Shut, The Dual Proces of Coping with Bereavement) Sorgproces starter ofte før det endelige tab evt. døden: Tabssporet Vekslen Nyskabelsessporet Sorgarbejde Forholde sig til de nye livs- Savn omstændigheder Længsel Nye roller Tomhed Ny identitet Meningsløshed Finde ny mening Give slip og holde fast i den hidtidige Skabe ny tilknytning til tilknytning den syge (døde) Benægtelse og undgåelse af de Benægtelse og undgåelse nye forandringer af det svære/tabet Fokus på fortid og den ramte (døde) Fokus på nu og fremtid
19 Når børn mister barnet i sin kontekst Barnet og pårørende: Psykologiske processer: (ubevidste og bevidste) Den professionelle: Sygdom, symptomer Chok, krise, kaos Stress Ændret familiemønster Ændret social stilling Tab, trussel om død Fremmedgjorthed Traumatisering Fortrængning/forskydning Overføring/modoverføring Identifikation/overidentifikat. Parallelprocesser Empati Faglighed; rette behandling, Tilpasset omsorg, pleje Personlighed Livserfaringer (før/nu/ fremt) Resourcer Sårbarhed Stress Udbrændthed Sekundær Traumatisering
20 Når børn mister konteksten som hjælpeorgan Barnet i en social kontekst: Familie, venner, lærere, pædagoger, kammerater, sygeplejersker, sygehjælpere, socialrådgivere, sagsbehandlere, præster, psykologen Hjælp til barnet og øvrig del af familien er også hjælp til patienten
21 Når børn mister - intervention Vigtigt: Børns tænkning udvikler sig over tid fra at være konkret til at være mere abstrakt, hvilket naturligvis skaber visse begrænsninger og kalder på visse rammer for samtalen og den yderligere intervention med barnet. Børn har et begrænset ordforråd Børn har brug for hjælp til et udvidet ordforrråd ift. den nye situation ellers kan barnet ikke opnå forståelse af selv, andre, verden/situation, det kan mærke sine emotioner, men kan ikke sætte ord på og derfor heller ikke opnå mening og forståelse Ingen børn er for små til at sørge (Bowlby, 1961, studier af separation/angst)(chok, længsel, søgeadfærd, initiativløse, mistroiske, disorganisering og fortvivlelse til gradvis accept af umuligheden af en genforening, reorganisering) Ingen børn er for små til at vide og til at blive talt med omkring den nye og ændrede livssituation (Phyllis Rolfe Silverman: Never Too Young To Know)
22 Når børn mister For at kunne hjælpe børn i en tabs/sorgproces må vi først og fremmest konfrontere vores egen frygt og begynde at søge efter de ord vi ikke har. Vi kan ikke undervise børn i noget vi ikke selv ved noget om/har taget stilling til. Når vi finder det svært at tale med børn om tab og om døden så er det ofte fordi vi ikke selv har anerkendt vores egen angst og ubehag ift. disse. I den moderne vestlige verden føler vi en vis absurditet ved at skulle forholde os til døden døden passer ikke ind i vores behov og antagelse om at have styring og kontrol over verden. Mange af os har meget svært ved at acceptere at livet som ofte er så skønt og forudsigeligt kan ende så hurtigt og med en sådan uigenkaldelighed og med så lidt kontrol. Når døden er nær mærker vi angsten for det ukendte og for at miste kontrol. At lære at acceptere vores hjælpeløshed, er også en stor del af at acceptere at døden og sorgen er en del af livet (Phyllis R.Silverman, 2000).
23 Når børn mister Kræftens bekæmpelse ( Fortæl barnet om den nye situation Giv barnet et ordforråd til at forstå den nye situation (og til at skabe mening alt efter dets aktuelle alder og udvikling) Vent ikke for længe med at give barnet besked (effektiv coping involverer det at give stressen udtryk og ord og se at det er acceptabelt og forventet) Giv ikke barnet falske forhåbninger Tag den nødvendige tid til hygge og kropskontakt Forklar i små bidder Fortæl igen og igen, at barnet er elsket Lad barnet vise sine følelser både glæde og vrede Vær opmærksom, hvis barnet bliver stille Lad barnet have tid til at lege med sine kammerater Inddrag andre voksen, der er tæt på børnene Lad barnet vise omsorg og hjælpe til
24 Når børn mister Kræftens Bekæmpelse - Nærhed og tryghed: - Afsked inden døden - Lad barnet deltage (ritualers betydning) - Tag den nødvendige tid til barnet - Forklar i små bidder. Lad barnet selv spørge. (En begivenhed bliver stressende når den der oplever den ikke kan defineret det der sker, hvad der skal gøres og føler at dets velbefindende er i fare) - Tal med barnet om, at I alle er kede af det, (at det er ok at tie eller at tale og græde og grine) - Det er i orden at vise følelser - Tal med barnet om skyldsfølelser - Vær opmærksom på hvis barnet ikke leger - Hjælp barnet med at huske afdøde (mindebog, skatkiste, tale med afdøde/stjerner) - Børn skal ikke glemme (men skabe ny tilknytning til afdøde, tilknytning til afdøde slutter ikke ved døden) - Inddrag barnets pædagog eller/og lærere
25 Når børn mister kontekstens bekymring og meningsdannelse Faren til barnet der har mistet sin mor: han er for stille, for udadreagerende, for grædende.. Læren: han er for støjende Pædagogen: han er for indadvendt Drengen ser sig selv som udadvendt, ked af det men også glad både indvendig og udvendig Der er ikke en lige linje mellem det at være sørgende og det at komme sig og hvad er passende adfærd????
26 Litteraturliste Kræftens Bekæmpelse: ( Børn skal vide besked når mor eller far får kræft ) Gunni Martin og Donna O`Toole: Når børn mister. Ørnens Forlag. Phyllis Rolfe Silverman: Never Too Young Too Know Death in Children`s Lives. Oxford University Press Phyllis Rolfe Silverman and Madelyn Kelly: A Parent`s Guide to Raising Grieving Children Rebuilding your Family after the Death of a Loved One. Oxford University Press John Holland: Understanding Children`s Experiences of Parental Bereavement. Jessica Kingsley Publishers, London Lrs Koberg Christiansen og Aase Hill-Madsen: Børns Angst En bog til forældre. Høst og Søn 2002 Stroebe, M., & Schut,H. The Dual proces model of coping with bereavement. Death Studies Sekundær Litteratur: Freud, S. Mourning and melancholiea. In J Strachey (Ed. And Trans.), The standrad edition. In R.Q. Bell & L.V. Harper (Eds.), Child effects on adults (pp. 3-49). Hillsdale, NJ: Laurence Erlbaum Associates. Rudi Dallas: Attachment Narrative Therapy. Open University Press
27 Når børn mister evaluering af temadagen den 6. september 2010 på CVU, sæt kryds under det du finder passende og uddyb gerne tak for hjælpen Indhold: I hvor grad har du i dag tilegnet dig brugbar viden? Intet lidt medium meget i høj grad Form: I hvor høj grad kunne du lide undervisningsformen? Ikke lidt medium meget i høj grad Proces: I hvor grad synes du om vekslen mellem teori, cases, gruppearbejde og plenum? Ikke lidt medium meget i høj grad Hvad var rigtig godt: Hvad kunne du ønske mere af: Hvad kunne du ønske dig anderledes:
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereBaggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.
Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereBørns forståelse af døden
Patientinformation Børns forståelse af døden Palliativt Team Fyn Hvordan børn forstår døden på forskellige alderstrin Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereSorghandleplan for Skovgårdsskolen
Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereDet er almindeligt at reagere
Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere
Læs mereBørn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.
Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i
Læs mereAT SIGE VERDEN RET FARVEL
AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner
Læs mereSOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.
SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Kinesisk ordsprog OmSorg et tilbud om sorg/samtalegrupper
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereBaggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?
SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Læs mereLANGELAND KOMMUNE. Børn og unge i sorg. - en handlingsvejledning
LANGELAND KOMMUNE Børn og unge i sorg - en handlingsvejledning November 2008 Introduktion og vejledning Denne handlingsvejledning med bilag er udarbejdet af sundhedsplejerske Inge-Lise Bøilerehauge, Langeland
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereAt leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010
At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010 Psykosociale problemstillinger for personen med ALS, de pårørende og de professionelle John Marquardt Klinisk psykolog Joma@rcfm.dk Alt Liv Svinder
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan
Læs mereRelationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats
Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereAt støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.
Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs meregladsaxe.dk Omsorgsplan
gladsaxe.dk Omsorgsplan Dagtilbud og Skole 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... Side 3 Hvis barnet oplever forældres skilsmisse... Side 4 Opmærksomheden skærpes på barnet... Side 6 Alvorlig sygdom og
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND
128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereDu skal finde mig Odense 2014
Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereMænd og kvinder som pårørende
Mænd og kvinder som pårørende ÅRSDAG 2005 PÅRØRENDE EN RESSOURCE I DEN PALLIATIVE INDSATS? Lørdag den 19. November 2005 AUDITORIUM I, RIGSHOSPITALET Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Samtalen med parret
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereArbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid
Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed neurologisk kognitivt
Læs mereLEMMER DU. Demens er. Deprimens DEMENS AF CONNY DANIELSSON
DEMENS AF CONNY DANIELSSON LEMMER DU Som mange andre sygdomme rammer også demens dobbelt: den demente og den pårørende. Men demens har nogle særlige træk, som behandlere og omgivelser bør være opmærksom
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereTemaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse
Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse Program for de næste 40 minutter Hvad gør vi, når en medarbejder får kræft? Hvad kan/må vi gøre? Hvad gør vi efter endt behandling?
Læs mereGynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet. Refleksionsark. Personcentreret støtte til kvinder med endometriose
Gynækologisk Ambulatorium Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder med endometriose -Tilpasset efter V. Zoffmanns refleksionsark 2004 Af Sygeplejerske, Cand. Cur. Clara Scherling
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1
Læs mereSorgplan for Karlskov Friskole
Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereHJALLERUP BØRNEHAVE OMSORGSPLAN
HJALLERUP BØRNEHAVE OMSORGSPLAN INDHOLD Indledning... side 2 Ledelsen skal straks orienteres... side 2 Hvis der sker en ulykke i børnehaven... side 3 Et barn i børnehaven dør... side 3 Alvorlig sygdom
Læs mere