Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40, 1260 København K. Det Strategiske Forskningsråd indspil til FORSK2020

Transkript

1 Bredgade 40, 1260 København K Det Strategiske Forskningsråd indspil til FORSK2020 I brev af 19. maj 2011 har blandt andet bedt Det Strategiske Forskningsråd om indspil med henblik på styrelsens udarbejdelse af et nyt prioriteringsgrundlag for den strategiske forskning, FORSK2020. har bedt om kommentarer til, hvilke af de nuværende hovedområder og temaer, der stadig er relevante og bud på nye temaer og hovedområder, såfremt der er mangler i det nuværende prioriteringsgrundlag. Samtidig fremgår det af brevet, at styrelsen har det som arbejdshypotese, at et kommende prioriteringsgrundlag kan fokuseres yderligere og indeholde færre temaer. Endvidere har styrelsen spurgt om, hvilke hovedområder eller temaer, der er de væsentligste. Det Strategiske Forskningsråd takker for muligheden for at bidrage til udarbejdelsen af det kommende grundlag for prioritering af strategisk forskning. Udgangspunktet er, at Danmark er et lille land, hvor udviklingen i høj grad påvirkes af den globale udvikling. Det stiller ekstra krav til, at forskningen er på højt niveau for fortsat at gøre det attraktivt for erhvervslivet at opretholde og udbygge forskning og produktion i Danmark. 26. september 2011 Bredgade København K Telefon Telefax E-post fi@fi.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Hanne Haarup Thomsen Telefon Telefax E-post hht@fi.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/3 Det er rådets opfattelse, at der i højere grad er behov for en prioritering af de offentlige midler til strategisk forskning end øvrige offentlige forskningsmidler. Det Strategiske Forskningsråd vil gerne bidrage yderligere til udarbejdelse af det grundlag, inden for hvilke Folketinget kan foretage en overordnet fordeling af de kommende års bevillinger til Det Strategiske Forskningsråds aktiviteter. Det er rådets opfattelse, at det er muligt for Folketinget at foretage en overordnet prioritering mellem forskellige forskningstemaer i FORSK2015. Men da forskningsresultater aldrig kan forudsiges, og forskningen derfor altid er forbundet med stor usikkerhed, er det ikke forsvarligt, at pick the winner ved at foretage en mere detaljeret politiske prioritering inden for de overordnede temaer. Den konkrete udvælgelse af de forskningsaktiviteter, der skal have bevilling, bør foregå i åben konkurrence mellem ansøgere og efter en kvalitetsbedømmelse. Overordnet er bevillingerne fra Det Strategiske Forskningsråd karakteriseret ved at være store og længerevarende. Forskningen sigter på at bidrage til løsning af væsentlige samfundsudfordringer og dermed til vækst og velfærd. Rådet lægger meget stor vægt på, at forskningen er problemorienteret og udføres i et tværfag-

2 ligt offentligt/privat forskningssamarbejde med inddragelse af brugere. Det er helt afgørende for, at forskningen ikke blot frembringer ny viden, men at denne viden aktivt skaber værdi i det danske samfund ved at blive omsat til innovation, vækst, velfærd og beskæftigelse i både det offentlige og private. Bevillingerne fra Det Strategiske Forskningsråd bidrager også til kvalitet i universiteternes uddannelser, fordi godt halvdelen af rådets bevillinger anvendes til forskeruddannelse (ph.d. og post.doc.). Derved sikres i særlig grad, at den nye viden fra forskningen indgår i de bachelor- og kandidatuddannelser universiteterne udbyder, og dermed også kommer det offentlige og private til gode. I. Kommentarer til strukturen i FORSK2020 Det er rådets opfattelse, at indholdet i FORSK2015 forsat udgør et godt grundlag for den fremtidige prioritering af strategisk forskning. Samtidig er det rådets opfattelse, at der er behov for nogle væsentlige justeringer for at sikre, at det fremtidige grundlag for prioriteringen af strategisk forskning har fokus på de væsentlige samfundsudfordringer og i højere grad end hidtil afspejler de langsigtede mål. Beskrivelserne kan med fordel gøres kortere. Listen med relaterede forskningsområder til sidst i beskrivelsen bør udelades, da det er rådets erfaring fra udmøntningen af midler inden for FORSK2015, at den er mere begrænsende end uddybende. Side 2/3 Rådet foreslår følgende struktur for FORSK2020: 1 Tema Titel Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Tema 6 Tema 7 Tema 8 Tema 9 Tema 10 Tema 11 Tema 12 Tema 13 Tema 14 Det biobaserede samfund Et vedvarende energisystem i en ressourceknap verden Klima og miljø Bioresourcer og sunde kvalitetsfødevarer Det konkurrencedygtige samfund Økonomisk vækst, beskæftigelse og finansiel stabilitet. Fremtidens produktionssystemer Bæredygtig mobilitet, transport og infrastruktur Det højteknologiske samfund Intelligente samfundsløsninger Strategiske vækstteknologier. Et samfund med livskvalitet Individorienteret medicin og behandling Forebyggelse og behandling af kronisk sygdom Det aldrende samfund Det innovative samfund Uddannelse, læring og kompetenceudvikling Innovation Kulturforståelse 1 I bilag 1 er der en oversigt over hvilke af de nuværende forskningstemaer i FORSK2015, der indgår i de foreslåede forskningstemaer.

3 II. Kommentarer til hovedområde og forskningstemaer Rådet bidrager meget gerne til en mere fyldig beskrivelse af både forskningstemaer og hovedområder. Det kan fx ske, når har lagt sig fast på, hvilke hovedområder og forskningstemaer, der skal være i FORSK Kommentarer til Det biobaserede samfund Visionen er, at Danmark i 2050 er blandt de førende lande i verden, hvad angår viden og teknologi til sikring af et internationalt bæredygtigt og biobaseret samfund. Den globale udfordring med udfasning af fossile energiformer og råstoffer og fokusering på et mere bæredygtigt og biobaseret internationalt samfund med tilstrækkelig forsyning af kvalitetsfødevarer og andre essentielle produkter til en stigende befolkning er i dag bredt erkendte. Disse udfordringer indeholder imidlertid også en række muligheder for Danmark, idet udviklingen vil resultere i en øget efterspørgsel efter fx bæredygtige energiløsninger, cleantech, foder og fødevarer, ingredienser, enzymer, teknologiske løsninger til produktion og forarbejdning af jord- og havbrugsprodukter mv. Side 3/3 Netop Danmark har styrkepositioner inden for både forskning og erhverv, som kan udnyttes til at gøre Danmark til en førende biobaseret nation inden for den internationale udvikling af viden, produkter, og løsninger på området. Det vil kræve en betydelig forskningsindsats at omstille det danske samfund til et førende samfund, hvor væksten er grøn. Globalt er det en stor udfordring at udfase energiproduktion baseret på kul, olie, gas og atomkraft. Danmark har en meget konkret og ambitiøs målsætning om, at energiproduktionen skal være bæredygtig og uafhængig af fossile brændsler i Globalt bliver det også en stadig større udfordring at producere foder og fødevarer til jordens befolkning. Det er OECD-FAO s vurdering, at fødevareproduktionen i 2050 skal øges med % for at dække det globale behov. Samtidig bliver der større behov for fx miljøteknologier for at sikre, at produktionen kan foregå bæredygtigt og under hensyntagen til blandt andet klimaændringer og et større pres på andre anvendelser af de arealer, der anvendes til produktion af foder og fødevarer. Generelt er der for alle temaerne under denne hovedoverskrift behov for at udbygge beskrivelsen af temaernes betydning for vækst og beskæftigelse. Inden for alle tre områder har dansk forskning og dansk erhvervsliv allerede i dag betydelige styrkepositioner. Det er rådets opfattelse, at strategisk forskning kan bidrage væsentligt til at fastholde og udvikle disse styrkepositioner. Forskningstema: Et vedvarende energisystem i en ressourceknap verden. Det er en målsætning, at Danmark skal være et samfund uafhængigt af fossile brændsler i Det er muligt at nå målet, men det stiller store krav til forskningen og anvendelse af forskningen i den danske energisektor, hvis målet skal

4 kunne realiseres inden for en realistisk økonomisk ramme og inden for en global knaphed på ressourcer. Det er rådets opfattelse, at der er behov for at skærpe beskrivelsen af FORSK2015-temaet om fremtidens energisystemer i lyset af Klimakommissionens rapport, Energistrategi2050, EU s 2020 målsætning og SET-planene og OECD s Green Growth strategi. Det skal fremgå at forskning i vedvarende energi dækker en bred palette, hvori biobaseret energi også er en del. Der er behov for at tydeliggøre, at den biobaserede energiforsyning og bioenergi også er en del af forskningstemaet. Det bør fremgå, at temaet også omfatter produktion og indpasning af bioressourcer i energisystemet, herunder grøn biomasse på land fra jordbrugsproduktion, og blå biomasse (biomasse i vand) og anvendelsen af affald, samt bioraffinering. Der kan fx hentes inspiration fra rådets opslag af midler til energiforskning, hvoraf teknologierne er præsenteret på følgende måde: Vedvarende energi og miljømæssigt bæredygtige energiteknologier i form af vedvarende energiproduktion og konverteringsteknologier inden for: Vindkraft, bioenergi, brændselsceller, solceller, bølgeenergi, energi- og miljørigtig udnyttelse af affald, udnyttelse af træ og andre biobrændsler, solvarme og geotermi samt andre perspektivrige energiteknologier. Side 4/4 Smart-grid begrebet skal beskrives og uddybes bl.a. i forhold til energieffektivitet og nye potentialer for energieffektivitet fx i kombination med smart-grid og energiforsyning i internationalt perspektiv. Aspekter som forsyningssikkerhed og international integration af energisystemerne bør også omtales. Der bør være en beskrivelse af sundheds- og miljømæssige konsekvenser på luft, jord, vandmiljø og kyster af fremtidens energisystemer, især bioafgrøder, CO2, lagring, vind, vandkraft, bølge, geotermi og anvendelse af biprodukter. Det er rådets vurdering, at forskning i samfunds-, regulerings-, adfærds- og markedsmæssige forhold spiller en betydelig rolle for mulighederne for at realisere målsætningen om et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Dette bør ligeledes fremgå af beskrivelsen. Der er behov for en tydeligere afgræsning i forhold til forskningstemaet om transport og infrastruktur, idet køretøjsteknologier og fortrængning af oliebaserede brændstoffer i transportsektoren både kan være en del af energitemaet og forskningstemaet om transport. Forskningstema: Klima og miljø Rådet foreslår, at dette forskningstema dækker de nuværende forskningstemaer om fremtidens klima og klimatilpasning, konkurrencedygtig miljøteknologi og hovedindholdet i menneskets sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer. Det er en væsentlig global udfordring, at sikre adgang til ren luft, vand og jord.

5 Danmark har forskningskompetencer og markante internationale erhvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøteknologi. Strategisk forskning inden for dette område vil kunne bidrage til vækst og velfærd. Forskningen bør også adressere de særlige behov for løsninger, der knytter sig til den væsentlige danske animalske produktion. I forhold til klima og klimatilpasning er det rådets opfattelse, at det især er inden for klimatilpasning, at der er behov for strategisk forskning. Den egentlige klimaforskning kan med fordel koncentreres om arktisk forskning, hvor Danmark både har en særlig forpligtelse og gode kompetencer. For at sikre relevans og effekt af forskningen er det nødvendigt også at forske i befolkningens holdning til nye teknologier for at klarlægge foreliggende barrierer og finde veje til at sikre øget viden og forståelse således at teknologivalg kan ske på et oplyst grundlag. Denne forskning bør tage udgangspunkt i en tværvidenskabelig tilgang for at muliggøre, at valg af nye teknologier kan foretages ud fra en afvejning af afklarede barrierer og de behov, som de bagvedliggende samfundsudfordringer rejser. Forskning i betydningen af reguleringer og markedsmekanismer bør også beskrives som vigtige forskningsområder. Side 5/5 Det nuværende forskningstema om menneskets sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer har både en miljødimension og en sundhedsdimension. Det er rådets opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt at indarbejde temaet om menneskets sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer som en del af et tema om klima og miljø, fordi miljøfaktorerne er centrale i temaet og der kan være behov for miljøteknologier for at undgå uheldige miljøpåvirkninger. Forskningstema: Bioressourcer og sunde kvalitetsfødevarer Rådet foreslår, at beskrivelsen i højere grad fremhæver de fremadrettede muligheder for Danmark både på den nationale og internationale scene og anbefaler, at væsentlige dele af visionen fra Fødevareplanen inddrages i beskrivelsen. Det bør tydeliggøres, at Danmark både erhvervsmæssigt og forskningsmæssigt har en meget store og internationalt anerkendt portefølje på dette område og råder over en af verdens stærkeste kompetenceklynger. Det bør fremgå, at forskningen åbner muligheder for at styrke produktivitetsudviklingen og dermed også forsyningssikkerhed i den fremtidige produktion af levnedsmidler, foder og andre biologiske produkter. Samtidig bør forskningen i vidt omfang rettes mod sammenhængende værdikæder, spændende fra det primære jordbrug til industriel bearbejdning og med et markedsmæssigt udgangspunkt samt udvinding af biologiske stoffer, herunder ingredienser, enzymer og biomaterialer. Det bør tydeliggøres, at forskningen også børe rettes mod helt nye processer, systemer og materialer inden for det biologiske område, herunder strukturelle og funktionelle materialer, biosyntese, bioinformatik mv.

6 Sammenhængen mellem fødevarer og sundhed bør beskrives tydeligere, fordi sund kost for alle befolkningsgrupper er vigtig for at forebygge livsstilssygdomme og andre sygdomme, som er til stor gene for den enkelte patient og har væsentlig samfundsøkonomisk betydning. I den forbindelse er der behov for forskning i forbrugers præferencer for velsmagende fødevarer og gastronomiske oplevelser. Et særligt område er forskning inden for sunde velsmagende kvalitetsfødevarer til bestemte befolkningsgrupper, fx den stigende aldrende befolkning, patienter på hospitaler, som har særlige behov for nærende kost. Endvidere bør det tydeliggøres, at der også er behov for forskning i kostvaner, forbrugeradfærd og sammenhængen med etniske, sociale og kulturelle forhold. Denne individ- og samfundsorienterede forskning i behov og adfærd bør så vidt muligt rettes mod en sammenhængen bord-til-jord værdikæde for at sikre den rette balance i forhold til den mere produktions- og afsætningsorienterede jord-til-bord værdikæde. Det bør fremgå af beskrivelsen, at området også omfatter fødevaresikkerhed, herunder forebyggelse af fødevarerelaterede sygdomme. Det bør tydeliggøres, at forskningsbehovet også omfatter bæredygtige løsninger på plante- og dyresundhedsområdet, samt dyrevelfærd. Rådet foretrækker, at der tales om bæredygtig produktion frem for økologisk produktion. Ud over økologi omfatter termen bæredygtig også ressourcemæssige, sociale, etiske og økonomiske perspektiver. Side 6/6 Det bæredygtige perspektiv kan understeges ved at fremhæve spildproblematikken og perspektiverne i forskning inden for dette område. Det kan være spild i alle led fra jord til bord, dvs. både hos primærproducenter, forarbejdning, distribution og hos slutbrugeren. Endvidere bør der i lyset af de globale udfordringer fremgå, at der er muligheder i at forske i ny produktionsteknologi både i forhold til produktion i Danmark og salg af løsninger på det globale marked. Perspektiverne ved generelt at inddrage IKT-teknologi bør ligeledes fremgå. 2. Kommentarer til det konkurrencedygtige samfund Visionen er, at der i Danmark er udviklet viden, teknologier og kompetencer som kan sikre et konkurrencemæssigt bæredygtigt grundlag for dansk produktion, industriel beskæftigelse og industriel udvikling og samtidigt leve op til samfundets høje krav på området. Forskningstema: Økonomisk vækst, beskæftigelse og finansiel stabilitet Det er en central udfordring at få Danmark ud af de seneste års vækstkrise med en lav produktivitetsudvikling herhjemme set i forhold til udviklingen i mange af de lande, Danmark normalt sammenlignes med. Den danske vækstkrise har illustreret et aktuelt og stort behov for at opnå mere viden om, hvad der driver produktivitetsstigninger, da øget produktivitet er den væsentligste faktor bag langsigtet vækst og dermed velstandsstigninger.

7 De mest produktive virksomheder er samtidig dem, som går hen og bliver eksporterende, og er således helt afgørende for den danske økonomi, som er meget afhængig af at opretholde en stærk konkurrenceevne. En styrket konkurrenceevne er nødvendig for at bevare gode arbejdspladser i Danmark. Produktivitetsstigninger hænger blandt andet sammen med et lands evne til at udvikle, absorbere og tilpasse sig teknologi. Der er brug for forskning i, hvad der er afgørende for hastigheden af teknologitilpasning i såvel den private som offentlige sektor. Yderligere haves en vigtig forskningsudfordring i bedre at forstå årsagerne til de store produktivitetsforskelle mellem virksomheder både inden for og mellem sektorer og i forhold til andre industrialiserede lande. Der er brug for viden om, hvad betydning de institutionelle og økonomiske rammer bl.a. arbejdsmarkedets indretning og konkurrenceforhold herhjemme har for, hvor hurtigt arbejdskraft og kapital omstilles til de mest produktive virksomheder. Det er samtidig relevant at få identificeret, hvilke barrierer der er med til at fastholde ressourcer i lavproduktive virksomheder. Rådet mener endvidere, at det er centralt at forske i betydningen af arbejdsstyrkens uddannelse og kompetencer for produktivitet, samt hvilken betydning organisation og ledelse har for virksomheders produktivitet. Side 7/7 De store økonomiske bevægelser med 00 ernes højkonjunktur, som brat ophørte med finanskrisens udbrud i 2008, har været tæt knyttet til store udsving i priserne på vigtige aktiver såsom boliger, erhvervsejendomme og aktier. Der er behov for forskningsbaseret viden om, hvad der driver svingninger på aktivmarkederne. For bedre at forstå aktivmarkedernes virkemåde, behøves forskning i, hvilke faktorer, der i særlig grad former forventningsdannelsen blandt husholdninger, virksomheder og finansielle investorer. Det er således væsentligt at forske i betydningen af tilgængelig information, usikkerhed, tillid og flokadfærd som eksempler for husholdningers opsparing og virksomheders investering. Desuden behøves forskning i fordele og ulemper ved forskellige typer af boligfinansiering samt forskning i hvilke faktorer, der styrer husholdningernes finansielle adfærd. Der er også brug for en bedre forståelse af banksektorens adfærd, og af hvorledes den planlagte skærpede finansielle regulering påvirker denne adfærd. Helt overordnet er der brug for bedre forståelse af sammenhængen mellem den finansielle sektor og realøkonomien. Andre vigtige forskningsproblemstillinger er betydningen af den danske banksektors særegne struktur samt dens principper for selskabsstyring (corporate governance) og metoder til risikostyring. Den offentlige sektor står over for store fremtidige udfordringer, fx i forhold til produktivitetsudvikling i den offentlige sektor og løsning af velfærdsudfordringer under hensyntagen til bl.a. den demografiske udfordring. Rådet anbefaler derfor,

8 at væsentlige dele af forskningstemaet om fremtidens offentlige sektor i FORSK2015 indarbejdes i dette forskningstema. Forskningstema: Fremtidens produktionssystemer Rådet anbefaler, at beskrivelsen af forskningstemaet om fremtidens produktionssystemer i FORSK2015 udbygges og justeres på en række punkter. Den overordnede udfordring er at gøre det attraktivt for erhvervslivet at producere og forske i Danmark. Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation fik i foråret 2011 udarbejdet en analyse om offshoring (udflytning til udlandet) og sammenhængen mellem virksomhedernes udflytning af produktion og forskning og deres omfang af egne forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Analysen viste blandt andet, at der sker en specialisering også inden for forskning og udvikling. Således anvender virksomheder med international offshoring en større del af deres omsætning på forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark end virksomheder uden offshoring. Analysen viste også, at der er en tendens til, at offshoring af kerneaktiviteter efterfølges af offshoring af forskning og udvikling. Side 8/8 Det underbygger forventningen om, at virksomhederne ikke kan forventes at opretholde forskning og udvikling i Danmark med mindre, der også er fysisk produktion i Danmark. Eller med andre ord, hvis det ikke er rentabelt at opretholde produktionen i Danmark, kan det forventes, at forskning og udvikling også flytter til udlandet. Danske virksomheder kan ikke konkurrere på lønninger alene. Derfor er der et stort behov for forskningsbaseret viden om, hvordan fremtidens produktionssystemer kan udvikles således at der kan skabes konkurrencedygtighed via øget produktivitet samt indlejring af større værdi i produkterne. Her er forskning omkring intelligente, fleksible og kvalitetssikre produktionssystemer det centrale omfattende både enkeltelementer heraf så som automatisering, IKT, procesdesign og produktdesign samt i særlig grad integration af sådanne elementer til en helhed, der kan fungere i et optimalt samspil med den menneskelige faktor og markedets skiftende behov. Produktionsforskning bør også fokusere på livscyklusbetragtninger af både økonomisk og miljømæssig karakter i forbindelse med fremtidige produktionssystemer, herunder servicering og serviceydelser, genanvendelse, optimalt materialevalg og minimalt forbrug af knappe råstoffer. Forskningsbaseret viden om virtuelle produktionssystemer og netværksbaseret produktion i en dansk kontekst er også relevant for at kunne udnytte muligheder for at bevare produktion i Danmark. Også i EU er der væsentligt fokus på dette område, som bl.a. udmøntes i forskningsinitiativet Factory of the Future, der omfatter et betydeligt offentligt - privat forskningssamarbejde. I Danmark er den produktionsrelevante forskning i dag i vidt omfang spredt på enkeltdiscipliner, men samlet er der tale om betydelige

9 kompetencer, hvor tværfaglige synergier bør kunne frigøres via et integreret forskningssamarbejde. Forskningstema: Bæredygtig mobilitet, transport og infrastruktur Udgangspunktet er forskningstemaet om bæredygtig transport og infrastruktur i FORSK2015. Fokus bør dog ændres, idet de energirelaterede aspekter af transport først og fremmest bør være en del af forskningstemaet om et vedvarende energisystem i en ressourceknap verden. Skibstransport har stor betydning ud fra en erhvervsmæssig og samfundsøkonomisk synsvinkel. Beskrivelsen af dette område bør derfor udbygges. Ud fra en bæredygtighedsbetragtning er der behov for mere viden om logistik og herunder om mulighederne for at flytte godstransport fra vejene til søtransport. Der er behov for forskning i de muligheder, som anvendelsen af IKT skaber for at for at flytte viden på nye måder og dermed ændre behovet for transport. Urbaniseringen skaber både samfundsøkonomiske og miljømæssige udfordringer og muligheder i forhold til mobilitet mellem by og land og til transport i byerne. Samtidig kan udviklingen af bl.a. IKT-løsninger reducere behovet for fysisk tilstedeværelse på en arbejdsplads. Der er behov for viden om sociale udfordringer og løsningsmuligheder for forskellige beholdningsgruppe, fx ældre i forbindelse med denne omstilling. Side 9/9 Inden for dette område vil det i højt grad være behov for forskning i nye måder at levere serviceydelser på. 3. Kommentarer til Det højteknologiske samfund Visionen er, at den digitale infrastruktur og anvendelsen heraf er blandt de bedst fungerende i verden, og Danmark har globalt førende teknologiplatforme, som er et væsentligt grundlag for danske virksomheders udvikling af nye produkter og serviceydelser og at der i befolkningen er tillid til anvendelsen af de nye teknologier. Forskningstema: Intelligente samfundsløsninger Både den private og den offentlige sektor er afhængig af en velfungerende IKTinfrastruktur som grundlag for innovation, værdiskabelse og vækst. Der er behov for at forskningen sigter mod helhedsorienterede løsninger, fx inden for åbne digitale infrastrukturer, digitale økonosystemer, pervasive og mobile computing og med inddragelse af borgere og andre brugere. Indholdsmæssigt kan der tages udgangspunkt i den nuværende beskrivelse. På baggrund af erfaringerne med udmøntning af midler inden for området er det opfattelsen, at der er behov for en opstramning og klargøring af beskrivelsen. Der bør være en samlet beskrivelse af indholdet i temaet samtidig med at antallet af eksempler begrænses kraftigt, da det vigtige er, at ansøgernes kreative ideer får fuld udfoldelse.

10 Indholdet i temaet kunne beskrives på følgende måde: Intelligente samfundsløsninger er IKT-baserede løsninger, som løser vigtige samfundsmæssige udfordringer inden for den offentlige sektor og erhvervsliv. Aktiviteternes skal bidrage til at forbedre centrale processer og systemer i det offentlige eller private erhvervsliv med henblik på bedre udnyttelse af menneskelige og andre ressourcer, samt mulighederne for at resultere i etableringen af nye forretningsmuligheder for erhvervslivet. Inden for social og sundhedsområdet og velfærdsteknologi er der også være behov for forskning i integrerede løsninger, herunder med inddragelse af servicevirksomheder og forskellige segmenter af slutbrugere. Der er behov for forskning i design, metoder og processer som på en kreativ måde kan understøtte idéudvikling. Der er endvidere behov for forskning i kultur og medier med henblik på at udnytte muligheder inden for demokrati og borgerinddragelse i beslutninger mv. Det bør endvidere fremgå, at et indsatsområde kan være forskning, der kan bidrage til at etablere nye former for grænseflader i det sociale mellem offentligheden og offentlige institutioner, fx ved at medvirke til etablering af transparens og deltagelse i komplicerede beslutningsprocesser og ved at etablere nye former for adgang til offentligt lagret viden og sikkerhedsaspekter i forbindelse hermed. Side 10/10 Forskningstema: Strategiske vækstteknologier Forskning i teknologiske vækstteknologier er af betydning for fremtidig opbygning og udvikling af teknologiplatforme, samtidig med at der er fokus på teknologiernes anvendelse til løsning af væsentlige samfundsudfordringer. Rådet har hidtil modtaget ansøgninger af høj kvalitet inden for tværgående nano-, bio- og IKT-teknologi og kravet om tværdisciplinaritet har ført til nye og banebrydende forskningsaktiviteter. Det bør derfor tydeliggøres i beskrivelsen, at der er interessante muligheder ved at koble forskning i flere vækstteknologier. Det er vurderingen, at forskningstemaet generelt bør omfatte nye teknologier. Det kan fx være syntesebiologi eller andre nye teknologier. 4. Kommentarer til et samfund med livskvalitet Visionen er, at borgernes livskvalitet og levealder er blandt de højeste i verden, og forskningen skaber grundlag for fortsat bæredygtig vækst og udvikling i danske virksomheder inden for sundhed og ernæring og fødevarer. Forskningstema: Individorienteret medicin og behandling Det kan med fordel tydeliggøres, at forskningen skal gøre det muligt at gå fra basal sygdomsbiologisk forskning og sygdomsforståelse til bedre og mere præcist virkende individualiserede behandlinger, som på lang sigt vil kunne erstatte mindre effektive behandlinger udviklet til grupper af patienter. I beskrivelsen bør det indgå, at forskning som integrerer sygdomsbiologi, bioinformatik, epidemiologi og klinisk forskning kan bidrage til identifikation af strategier for udvikling af nye behandlingstyper, opstille og teste hypoteser samt ikke mindst afklare den samlede effekt af intervention med ny medicin i komplekse

11 dynamiske biologiske systemer og processer. Det er forskning som har meget stor samfundsøkonomisk betydning. Der er truffet politisk beslutning om meget betydelige milliardinvesteringer i de danske sygehuse i de kommende år. Dette aktualiserer behovet for forskningsbaseret viden om ændret organisering af sundhedsvæsnet, og den måde hvorpå sundhedsydelser leveres. Det er endvidere relevant med forskning, som bygger bro mellem de nye individualiserede behandlinger, sundhedsvæsenets organisering og levering af sundhedsydelser herunder nye løsninger baseret på IKT, og forskning i velfærdsteknologi. Generelt er der inden for dette område store perspektiver for den enkelte patient og meget store muligheder for vækst og beskæftigelse, fordi den danske forskning er internationalt anerkendt, dansk erhvervsliv har meget stærke globale positioner og har en stor produktion i Danmark samt en meget stor eksport. Danmark er et af de lande i verden, der målt pr. capita har den største lægemiddelindustri. Forskningstema: Forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme Det foreslås, at det nuværende forskningstema om kronisk sygdom mellem forebyggelse og rehabilitering og forskningstemaet om sund livsstil hvad skaber forandring samles til et nyt forskningstema forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme. Side 11/11 Begrundelsen er, at sund livsstil kan bidrage til forebyggelse af kroniske sygdomme, og samtidig udgør de offentlige udgifter til kroniske patienter hovedparten af de offentlige udgifter til sundhedsvæsnet. Det er af stor betydning at opnå forbedringer i behandlingen af kroniske tilstande og forebyggelse af følgevirkningerne. Kroniske sygdomme er ikke et statisk fænomen. Der er stor sandsynlighed for, at man over de næste årtier vil se en del kroniske sygdomme mindske, og samtidig vil der ske en tilførsel af nye. Der er ikke blot behov for forskningsbaseret viden om den enkelte behandling, men også nye løsninger på ledelse, organisering og styring af sammenhængende patientforløb for kroniske patienter både inden for og på tværs af sektorer. Forskningstema: Det aldrende samfund Det foreslås, at elementer fra forskningstemaet i FORSK2015 om bedre livsrum rum til liv i vækst og forskningstemaet om livsforløb i forandring samles i et nyt forskningstema det aldrende samfund. Begrundelsen er, at den demografiske udvikling stiller de vesteuropæiske samfund over for store udfordringer. Den gennemsnitlige levealder er steget, og en stigende del af befolkningen vil være uden for arbejdsstyrken. Denne udvikling stiller nye krav til det offentlige, herunder til social og sundhedsvæsnet, men også til samfundets indretning og arbejdsmarkedets tilpasning til en ældre arbejdsstyrke, herunder livslang læring. Der er behov for forskningsbaseret viden til at løse disse udfordringer Og til at danne grundlaget for danske virksomheders muligheder for at udvikle og markedsføre differentierede produkter og services, som der vil være behov for, også på det globale marked.

12 Der er behov for forskning i neurodegenerative sygdomme, herunder demens og parkinson, som berører mange ældre og har stor samfundsmæssige betydning. Den forventede knaphed på arbejdskraft vil i særlig grad nødvendiggøre ny viden, fx forskning i nye velfærdsteknologiske løsninger. Generelt er der behov for at inddrage sociale, etniske, organisatoriske og økonomiske udfordringer i forskningen. Beskrivelsen af dette tema kan med fordel hente inspiration i det visionspapir, der er udarbejdet for Joint Programming Initiatives om det aldrende samfund (More Years Better Lives) 5. Kommentarer til Det innovative samfund Visionen er, at Danmark skal være blandt verdens bedste samfund til at omsætte forskning til uddannelse, innovation, vækst og velfærd i en globaliseret verden. Forskningstema: Uddannelse, læring og kompetenceudvikling Forskningen skal bidrage til at opnå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse og målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Side 12/12 Det bør tydeliggøres, at uddannelsesforskning spænder over uddannelse fra børnehave og til universiteterne, herunder også erhvervsuddannelserne. Der sker i disse år meget omkring udvikling af undervisning, dens indhold og metoder. Fag og faglighed nytænkes, og der fokuseres på viden og faglighed i stadig større grad. Det er vigtigt, at der sker en forskningsindsats, der kan give retningslinjer for denne udvikling, og som kan skabe videnskabeligt grundlag for forståelse af undervisning på uddannelsessystemets forskellige niveauer og inden for de forskellige faglige områder, hvori der undervises. I alle trin af uddannelsessystemet er det væsentligt, at de der modtager undervisningen får det bedst mulige udbytte for at optimere det samfundsmæssige afkast af investeringerne. Danmark er systematisk svag i PISA s komparative studier. Der er behov for forskning, som kan svare på, hvorfor Danmark ligger så dårligt på disse kognitive dimensioner og angive veje til forbedring. Endvidere er det relevant med forskningsbaseret viden om nationale test, modeller og metoder og grundlaget herfor. Både didaktiske og statistiske dimensioner er væsentlige i denne forskning. Endvidere er det væsentligt, at forskningen inddrager praktikerne, således at forskningen kan bidrage til løsning af de problemer, der bliver afdækket i test. Det er rådets opfattelse, at forskning i nye anvendelsesmuligheder for IKT i læringen er meget central, da der vurderes at være store perspektiver i forhold til at styrke arbejdsstyrkens kompetencer inden for dette i en international og global kontekst.

13 Forskningstema: Innovation Danmark er kendt for at være et land med en høj evne for innovation, men med mindre evne til at omsætte innovation til forretning og arbejdspladser. Det skal tydeliggøres, at der både er behov for forskning i innovation og for anvendelse af forskningen. Der er behov for forskning, der kan intensivere de forskelige aktørers inddragelse i innovationen herunder brugere, kunder og medarbejdere. Der mangler forskning om, hvordan der skabes innovation og værdiskabelse i små og mellemstore virksomheder og generelt om, hvordan forskning og anden viden omsættes hurtigt til værdiskabelse i det offentlige og private. Endelig mangler der forskningsbaseret evaluering af innovation. Forskningstema: Kulturforståelse Udgangspunktet er den nuværende beskrivelse med mindre justeringer. Udfordringen er gennem uddannelse, livslang læring og på arbejdspladser at opøve tværkulturelle kompetencer, hvor kulturforskelle udnyttes til kreative processer frem for til konflikt, hvilket er en grundlæggende forudsætning for såvel stigning i dansk eksport som et velfungerende diplomati, politi, militær og et samfund med social sammenhængskraft og minimering af den stigende negative sociale arv. Side 13/13 Kulturforskelle kan give anledning til konflikter, men det er efter rådets opfattelse væsentligt også at forske i de muligheder kulturforskelle faktisk åbner for kreativ nytænkning og dynamisk udvikling af produkter og serviceydelser. Der er i langt højere grad end tidligere brug for investering i forskning i kulturforståelse med blandt fokus på brugerperspektiver på tværs af alder, køn, etnicitet, landegrænser, regioner og kulturer for at kunne fremme innovation inden for produktion, marked og service både herhjemme og med henblik på eksport. Dette er en meget væsentlig udfordring, hvis Danmark som et lille land skal være konkurrencedygtig i en international og global kontekst. Erfaringen fra interaktionen med en global verden har tillige gjort det velkendt, at fremtidens samfundsudfordringer ikke alene kan takles med tekniske opfindelser, idet mennesket spiller en central rolle som betydningsskabende væsen. Teknologiske landvindinger opnås hurtigst og mest effektivt, hvis det sker i samspil med de brugere, som rent faktisk tænkes at købe eller anvende produkterne. Og dette kræver langt mere forskning i, hvordan der opøves kompetencer i at kunne aflæse egen og andres kulturelle præferencer, og hvordan denne viden omsættes til praksis til gavn for vækst og velfærd.

14 III. Bidrag til fremtidig prioritering af midler til forskningstemaerne Det Strategiske Forskningsråd har drøftet, om der er forskningstemaer, som det er særligt væsentligt at prioritere hurtigt i lyset af behovet for at skabe vækst, velfærd og beskæftigelse. Rådet har foretaget en vurdering ud fra rådets kvalitetsbegreb: Relevans, potentiel effekt og forskningshøjde. Relevans betyder, at forskningen kan bidrage væsentligt til den forsatte udvikling af den offentlige og/eller private sektor. Effekt betyder, at forskningen har potentiale til at bidrage til værdiskabelse i den offentlige og/eller private sektor. Effekten kan også være mere langsigtet ved fx at bidrage til udvikling af nye forskningsområder, nye forskeruddannelser og uddannelse af mere kvalificerede kandidater til løsning af samfundets udfordringer. Kravet om forskningshøjde betyder, at høj videnskabelig kvalitet er en forudsætning for, at det overhovedet kan komme på tale at give offentlig støtte til et forskningsprojekt. Bestyrelsen mener ud fra en samlet vurdering, at forskningstemaerne i det biobaserede samfund bør prioriteres meget højt - herunder syntesebiologi - fordi Danmark har forskningsmæssige styrepositioner, områderne er af stor samfundsøkonomisk betydning og dansk erhvervsliv har markante globale positioner på området. En stor del af bevillingerne fra Det Strategiske Forskningsråd, herunder to SPIR- bevillinger til fødevarer og energi - er givet inden for dette område og har været med til at opbygge brede samarbejdskonstellationer, som vil være godt grundlag for at styrke relevans og effekten af forskning i forskningstemaerne i det biobaserede samfund. Side 14/14 Bestyrelsen mener endvidere, at forskningstemaet om fremtidens produktionssystemer bør prioriteres meget højt, da udflytningen af ikke blot produktion og danske arbejdspladser er en stor samfundsøkonomisk udfordring. Det er vigtigt, at der fortsat er produktion i Danmark, da det er en forudsætning for, at det er attraktivt for virksomhederne at have forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Bestyrelsen er af den opfattelse, at forskning inden for IKT-forskning, især inden for forskningstemaet om intelligente samfundsløsninger også bør prioriteres højt. Bestyrelsen har endvidere på baggrund af den økonomiske krises udfordringer taget initiativ til afdækning af behov for forskning i økonomiske emner. Det er bestyrelsens vurdering, at der er behov for forskning som kan bidrage til en forståelse, at hvorfor Danmark ikke har samme udviklingen i produktiviteten, som andre sammenlignelige lande og betydningen af arbejdsstyrkens kompetencer for udviklingen i produktivitet. Inden for dette område er der også behov for forskning omkring boligfinansiering og den finansielle sektor. Det er endvidere bestyrelsens vurdering, at der er behov for forskning de øvrige områder, fx er nye teknologier og sundhedsområdet, området hvor der er meget stort potentiale ud fra en velfærdsbetragtning, samtidige med at danske virksomheder bidrager betydeligt til væksten og har meget stor eksport på områderne.

15 Behovet for finansiering kan variere, idet der vil være behov for betydelig finansiering af nogle områder, som har stor forsknings- og erhvervsmæssig betydning, mens behovet for finansiering kan være mindre for andre forskningstemaer. Rådet lægger dog vægt på, at den samlede bevilling til de enkelte forskningstemaer også inden for de mindre områder bliver af en størrelsesorden, således at det bliver muligt at give flere bevillinger på 10 mio. kr. som er minimum for rådets bevillinger. Det Strategiske Forskningsråd takker endnu en gang for muligheden for at bidrage og vil som nævnt meget gerne involveres i den efterfølgende proces. Med venlig hilsen Peter Olesen Formand for bestyrelsen Det Strategiske Forskningsråd Side 15/15

16 Bilag 1: Oversigt over hvilke af de nuværende forskningstemaer i FORSK2015, der indgår i DSF s forslag til FORSK2020 med forskellige justeringer Det biobaserede samfund Tema 1 Et vedvarende energisystem i en ressourceknap verden (FORSK2015 tema 1 og biogas fra tema 4) Tema 2 Klima og miljø (FORSK 2015 tema 2 og 3 og inddragelse af tema 10 om menneskets sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer) Tema 3 Bioressourcer og sunde kvalitetsfødevarer (FORSK2015 tema 4) Det konkurrencedygtige samfund Tema 4 Økonomisk vækst, beskæftigelse og finansiel stabilitet (Et nyt forskningstema med inddragelse af FORSK 2015 tema 12 om Danmarks konkurrenceevne og tema 14 om fremtidens offentlige sektor) Tema 5 Fremtidens produktionssystemer (FORSK2015 tema 6 med væsentlige udbygninger) Tema 6 Transport og infrastruktur (FORSK 2015 tema 18) Det højteknologiske samfund Tema 7 Intelligente samfundsløsninger (FORSK 2015 tema 5) Tema 8 Strategiske vækstteknologier (FORSK2015 tema 7) Et samfund med livskvalitet Tema 9 Individorienteret medicin og behandling Tema 10 (FORSK2015 tema 8) Forebyggelse og behandling af kronisk sygdom (FORSK 2015 tema 9 og 11) Tema 11 Det aldrende samfund (FORSK2015 tema 19 og 21) Det innovative samfund Tema 12 Uddannelse, læring og kompetenceudvikling (FORSK 2015 tema 15) Tema 13 Innovation (FORSK 2015 tema 13 og dele af tema 17 om spredning af viden) Tema 14 Kulturforståelse (FORSK 2015 tema 20) Side 16/16