Livet leves i Los Lípez. Caritas Danmarks udviklingsprogram PROLIPEZ i BoLIVia

Transkript

1 Livet leves i Los Lípez Caritas Danmarks udviklingsprogram PROLIPEZ i BoLIVia LOS LIPÉZ

2 Velkommen til livet i Los Lípez En barsk bjergegn i Bolivia hvor Caritas hjælper de fattige til håb og nye muligheder hjælp til selvhjælp Bidende kolde nætter og om dagen en blændende sol, som brænder hud og jord. Børn der passer lamaer og spiller fodbold. Kvinder med lange fletninger, svingende skørter og en baby bundet i et tæppe på ryggen. Los Lípez er en barsk bjergegn i det sydvestlige hjørne af Bolivia. Caritas i Bolivia I over 20 år har Caritas Danmark hjulpet fattige mennesker på landet i Bolivia til et bedre landbrug, mere sundhed, bedre adgang til uddannelse, bedre veje og mere ligestilling mellem mænd og kvinder. Caritas samarbejder i Los Lípez med Centro INTI, som på spansk udtales [sentro inti]. Centro INTI er en gruppe af veluddannede teknikere, der selv kommer fra Los Lípez og gerne vil hjælpe familierne på landet til en bedre fremtid. Dette hæfte viser nogle glimt af livet i Los Lípez med fokus på resultaterne af Caritas Danmarks og Centro INTIs fælles indsats for de fattige. Danmark, for Bolivia ligger på jordens sydlige halvkugle. Los Lípez et hjørne af Bolivia Los Lípez ligger i departementet Potosí i det sydvestlige hjørne af Bolivia, og det er et område uden store byer. Der er små landsbyer med op til et par hundrede indbyggere, men der er langt imellem dem. Det er et stort arbejde at lave veje i bjergene, fordi man hver gang skal sprænge eller grave et stykke klippe ud af bjergskråningen, så der bliver fladt. Det er for dyrt at lægge asfalt, så vejene er af jord med masser af sten i som holder på jorden, når det regner, så vejene ikke skylles væk. Caritas og Centro INTI: Hjælpen i Los Lípez koordineres af Caritas Danmark og den bolivianske samarbejdspartner Centro INTI ud fra lokalbefolkningens behov og ønsker. Foto: Centro INTI og Caritas Bolivias Andesbjerge Hele det vestlige Bolivia ligger i Andesbjergene, den længste bjergkæde på jorden. Andesbjergene strækker sig langs hele Sydamerikas 7000 km lange vestkyst. Oppe i bjergene er luften tynd, og jorden er tør. Der gror ingen træer så højt oppe, så der er ingen skygge for den brændende sol. Nætterne er kolde især om vinteren. Det er vinter i Bolivia, når det er sommer i LOS LÍPEZ

3 Fakta Danmarks areal km² Bolivias areal km² Los Lípez areal km² Danmarks indbyggertal mennesker a Bolivias indbyggertal mennesker b Los Lípez indbyggertal mennesker c Kilder a) Danmarks statistik b) Bolivias statistik c) Bolivias statistik Indhold her er nogle smagsprøver Side 4-5 Bolivia sammenlignet med Danmark I Bolivia er der mange forskellige indianere, men hvad er en indianer nu til dags? Forskelle mellem Bolivia og Danmark ses overfor hinanden. Og hvad er fattigdom egentlig? Side 6-7 Saltsøen er et landskab, der både er storslået og lidt uhyggeligt, for man ser ikke et levende væsen der er bomstille, skarpt og koldt. At være barn i Los Lípez mød Narciso 11 år En dreng skal hjælpe til i sin fars værksted og passe lamaer. Men der er også plads til fodbold og fest! Side 8-9 Saltsøen I det nordlige Los Lípez findes en af verdens største saltsøer, Salar de Uyuni udtales [Salar det Ujuni]. Saltsøens areal er km², det er større end Sjælland. Den består af kilometervis af helt fladt, hvidt fast salt og bliver oversvømmet når det regner. Intet kan overleve dér, så det gælder om ikke at blive væk. Før i tiden kom man kun rundt til fods eller på lama, for der var ingen veje i bjergene. Caritas har hjulpet kommunerne med at organisere at nye veje er blevet anlagt og andre forbedret, så busser og lastbiler kan køre mennesker og varer rundt. Det giver frihed og muligheder til menneskene. At dyrke jorden mød Edmundo og hans gamle far De fleste i Los Lípez lever af landbrug. Det er meget hårdt arbejde, men med hjælp fra Caritas er der nye muligheder og sundere mad til bønderne. Side 10 At starte egen virksomhed mød kvinderne fra Tahua Når man kun har kendt livet som bonde, er det et stort spring at prøve at åbne sin egen virksomhed. Med hjælp fra Caritas har kvinder nu strikket og vævet tøj til salg. Side 11 Klæder skaber folk Især kvinderne i Bolivias højland går i traditionelt tøj. Det er farverigt og anderledes. Få alle detaljerne med. LOS LIPÉZ

4 Bolivia sammenlignet med Danmark i bolivia tales der 32 sprog I Danmark er befolkningstætheden 128 mennesker pr km², i hele Bolivia er der 9 mennesker pr. km² og i Los Lípez er der kun et menneske pr. 2 km². Kilder til statistikken: Primært Human Development Report 2007/2008 fra UNDP. Tal for kommunikation og veje fra CIA World Factbook og Danmarks Statistiks samarbejde med IT- og telestyrelsen Nøgletal for Informationssamfundet Danmark 2007 Livet i Bolivia er meget forskelligt fra det, vi kender i Danmark. Det kan I se på billederne her i hæftet. De har bjerge, fremmede dyr, og menneskene ser meget anderledes ud. De er ikke klædt i fjer og danser ikke regndans. Alligevel er de fleste bolivianere indianere. Faktisk er Bolivia det eneste land i Sydamerika, hvor flertallet er oprindelige folk. De taler et indiansk sprog eller flere, for der er ikke kun én slags indianere... Bolivia er helt forskellig fra øst til vest Det østlige Bolivia er lavland, hvor klimaet er varmt, fugtigt, tropisk. Der lever op imod Fakta Bolivias befolkning er multietnisk: Ca. 55 % er oprindelige folk af indiansk afstamning: Quechua og aymara og mange flere. Ca. 30 % er mestizer (blandede oprindelige og indvandrere). Ca. 15 % er hvide. Kilde: CIA World Fact Book indianske folk, som taler 32 forskellige indianske sprog den største gruppe er mennesker, der taler guaraní. Det vestlige Bolivia er højt oppe i Andesbjergene. I syd ligger Los Lípez. Der er to kæmpestore indianske sprog: Quechua udtales [ketjua] og aymara udtales [aimara]. Millioner af bolivianere taler et eller begge sprog. Faktisk taler én ud af ti bolivianere ikke spansk. Hvad er fattigdom? Bolivia er et fattigt land. Men hvad er fattigdom egentlig? Er det, når man aldrig i sit liv har gået i skole og derfor ikke kan læse eller skrive? Er det, når der ikke er elektricitet i ens landsby, så man ikke har lys om aftenen, og man må få mad og varme fra et bål? Er det, når man ikke kan komme til lægen, så børn og voksne dør af meget simple sygdomme? Her er statistisk materiale, der viser forskelle mellem Danmark og Bolivia. Hvilke tal, synes du, beskriver fattigdom? Og hvad betyder rigdom for miljøet? Bolivia Danmark Areal km² km² Asfalterede veje kilometer kilometer Indbyggertal mennesker mennesker Forventet levealder 64,7 år 77,9 år Sandsynlighed for at dø inden 40 års alderen 15,5 % 2,4 % Gennemsnitligt antal fødte børn pr. kvinde 4 børn 1,8 barn Børnedødelighed op til 5 års alderen 65 ud af 1000 børn 5 ud af 1000 børn Antal læger pr indbyggere 122 læger 293 læger Mødredødelighed 290 ud af ud af børnefødsler børnefødsler Analfabetisme blandt voksne over 15 år 13,3 ud af ud af 100, 2-7 % er ordblinde Antal fastnettelefoner telefoner 3,1 million telefoner Antal mobiltelefoner 3,3 millioner mobiler 5,8 millioner mobiler Antal internetbrugere 1 million mennesker 4,3 millioner mennesker Areal af skov i landet 54,2 % af landet 11,8 % af landet CO2 udledning pr. indbygger pr. år 0,8 tons 9,8 tons LOS LÍPEZ

5 Et kig ind i en børnehaveklasse: I Bolivia dør 65 ud af 1000 børn inden de fylder 5 år. De nye generationer kommer næsten alle i skole, så de bliver bedre til at læse og skrive end deres forældre. Blandt de voksne kan 13 % ikke læse og skrive, og de fleste er kvinder. I storbyen La Paz er der masser af handel. Denne kiosk sælger både dagligvarer, serverer mad og fungerer som telefonboks. Find 4 telefoner med minut-tæller. Ny magt til de oprindelige folk Bolivia fik ny grundlov januar 2009, og den anerkender alle Bolivias indianske sprog som officielle sprog og giver de indianske folk mere magt. Bolivianerne skal nu være stolte af deres indianske rødder. LOS LIPÉZ

6 At være barn i Los Lípez! Mød Narciso 11 år En hverdag f ul d af søm, l amaer og fodbold Bagerst i billedet kan du se de olietønder, som don Delfin bygger om til komfurer. Det næste bliver et gult komfur! Røret fra komfuret er en skorsten til at føre røgen ud af huset. Det er en stor lettelse for kvinderne, som laver mad, at slippe for røgen i køkkenet. Narciso er 11 år, han elsker matematik og drømmer om at blive lærer. Landsbyskolen bruges til flere ting Han bor i landsbyen Relave i det sydvestlige hjørne af Bolivia. Relave er så lille en landsby, at der kun går 50 elever i hele landsbyskolen. Skolen bruges også som kirke, når præsten kommer forbi nogle gange om måneden. I 5. klasse har Narciso 13 klassekammerater, og det er både drenge og piger. I frikvartererne spiller drengene fodbold eller basketball i skolegården, som er en del af landsbyens torv, der hedder plaza på spansk. fin, bygger komfurer af gamle olietønder. Caritas samarbejdspartner, Centro INTI, har hjulpet don Delfin med at starte sit eget firma og støtter don Delfin med virksomheden, så den kører og vokser fornuftigt. Narciso går ofte i weekenden med sin mor ud i bjergene for at røgte familiens lamaer fra en dal til en anden. Det er som regel kvinderne, der passer familiernes lamaer. Når Narciso har fødselsdag, fejrer de det med at spise hans livret: Stegt kylling. Han får også Hjemme til hverdag og fest Derhjemme er Narciso og hans brødre med i fars arbejde, når de slår metalsplitter til søm. Narcisos far, don Delnoget slik, som han kan dele med vennerne. Han får kun gaver af sine forældre, og det er ting, han skal bruge til daglig: Et nyt sæt tøj, kladdehæfter, nogle blyanter og et viskelæder. Hvad er bedre end fødselsdag? Årets bedste fest er karnevallet, som ligger 40 dage før påske, ligesom fastelavn i Danmark. I hele Bolivia fejres karnevallet med optog, dans og vandballonkampe på åben gade i hele 5 dage. Man får nyt tøj og pynter både sig selv og sit hus med serpentiner og konfetti. Ja, selv lamaerne pyntes med fjer og uldpynt på ørerne. Det kaldes på spansk florear las llamas udtales [ljamas], som betyder at blomstre lamaerne. De voksne spiller musik og danser de traditionelle indianske danse, og den energiske, rytmiske musik kommer fra fløjter og trommer. Narcisos yndlingsfag er matematik Fagene i 5 klasse i landsbyskolen er: Matematik, spansk, engelsk, det indianske sprog quechua, samfundsfag, religion, idræt og musik. I Bolivia er der hvide skoleuniformer til eleverne i grundskolen. Men ikke alle har råd til at købe dem. LOS LÍPEZ

7 Lamaer er tamme dyr og græsser frit i bjergene. Man skal dog passe på, at de ikke smutter ind på marken og æder høsten. Det er kvinder og børn, som passer lamaerne. Alle hjælper til i de bolivianske familier. Narciso og hans brødre har altid hjulpet deres far med at lave søm til komfurerne. Narciso er 11 år. Han bor i et hus af ler med sin far og mor og tre brødre på 12, 9 og 3 år Hvad kender Narciso ikke? Radiator. Varmen i huset kommer kun fra komfuret. TV og computer. Nyheder og underholdning kommer direkte fra mennesker. Eget værelse. Alle søskende bor sammen, det varmer også bedre. Ferierejser. Skoleferie betyder mere hjælp derhjemme. Narciso har aldrig været uden for Los Lípez. De indianske danse er livlige og dragterne er farvestrålende. Dette billede er fra karneval i en meget større by end Relave, hvor Narciso bor. Find trommen og panfløjten som i Bolivia hedder zampoña udtales [samponja]. LOS LIPÉZ

8 de dyrker jorden og passer deres l amaer Lipeños det er dem, der bor i Los Lípez I bjergene er jorden tør og stenet. Edmundo fortæller, at det er hårdt arbejde at få noget til at gro. Det nye drivhus og tomatplanterne. Edmundo Ninas far ville ikke fotograferes, men han var stolt af sin kartoffelhøst, så den ville han gerne vise danskerne. Læg mærke til hvor stærke og barkede hænder man får af at dyrke jorden hele livet. Befolkningen i Los Lípez kaldes lipeños udtales [lipenjos]. De er meget fattige, og myndighederne i Bolivia gør meget lidt for regionen, fordi de er så få. I landsbyerne lever langt de fleste af at dyrke jorden og passe deres lamaer, men det er en kamp at få kartofler, bønner og guldkornet quinua udtales [kinua] til at gro i den tørre, stenede jord. Bønderne har brug for deres afgrøder, for man køber kun lidt mad i butikker. De lever mest af det, de selv dyrker. At dyrke jorden mød Edmundo Nina Edmundo Nina viser stolt det drivhus, Caritas har lært ham at bygge: Det er fantastisk, at et hus med tag og vinduer dækket af plastik kan blive så varmt og fugtigt som ingen andre steder her i Los Lípez. Vi kan dyrke tomater, græskar, persille og krølsalat. Og vi har nok til også at sælge til naboerne. Grøntsagerne giver vitaminer, nu bliver vi ikke syge så ofte, som vi gjorde før, og mine børn klarer sig godt i skolen. Far gør som han altid har gjort Min far gider ikke rigtig de moderne nyheder som drivhuse. Han bor langt ude i bjergene for sig selv. Man skal gå en time fra den nærmeste vej for at nå ud til hans marker. Se, her er lågen og gærdet af sten. Så er vi der. Min far dyrker de tre afgrøder, vi altid har dyrket her i Los Lípez: Kartofler, bønner og quinua. Det er hårdt arbejde, men det har været sådan hele hans liv, så han vil blive ved med den livsrytme resten af sine dage. Jeg har sagt, han kunne komme hjem til mig i landsbyen, men han vil blive her. Gødning ellers går det ikke Caritas har hjulpet bønderne til at dyrke flere forskellige afgrøder, for det er ikke sundt at spise det samme hver dag. Jorden er sandet og hård, så den har brug for gødning. Den får man fra lamaerne. Ligesom vi i Danmark bruger gylle fra grise og køer, så bruger los lipeños lamaernes afføring til at give jorden næring. Vidste du...at kartoflerne kom til Europa fra Amerika? I Danmark kendte man slet ikke til kartoflen før i 1700-tallet. Men i Andesbjergene har man dyrket kartofler siden før Kristi fødsel. Kartoflerne kom til Europa efter at Columbus opdagede Amerika i I Bolivia er der hundredvis af arter: Hvide, gule, lilla, store og små. I Los Lípez tørres kartofler i solen efter høst, så de bliver små og hårde, så kan de nemlig holde sig hele året. De tørrede kartofler kaldes chuño (udtales tjunjo). LOS LÍPEZ

9 En landsby set fra oven. Kan du finde markerne, vejen væk og et glimt af saltsøen i horisonten? Quinua i sække. Quinua udtales [kinua] og er et gryn, som er så fyldt med næringsstoffer, at det kaldes en af verdens mest perfekte fødevarer. Quinua har et højere indhold af protein, fiber, jern, kalk, fosfor og B-vitamin end ris, hvede, majs og byg. Det er nærmest et mirakel, at en af verdens mest næringsfyldte fødevarer gror op af Andesbjergenes stenede, hårde jord. Terrasser i bjergene For at gøre landbruget på bjergskråningerne lettere giver Caritas bønderne redskaber, så de kan hakke terrasser ind i bjergskråningerne. Terrasserne holdes oppe med sten og giver et fladt stykke land i den skrå bjergside ligesom en trappe. Når afgrøderne er ved at modnes, skal man værne dem mod sultne dyr, der gerne vil have en bid af den gode mad. Plastik på snore, der blafrer i vinden, virker godt til at holde fugle væk. Silvestre Cabrera viser stolt sin quinua-høst fra terrasser, han selv har hakket ind i bjergsiden Kender du lamaer og vicunjaer? Lamaer og vicunja hører til kamelfamilien og findes kun i Sydamerika oppe i Andesbjergene i meters højde. De er græs- og planteædere og drøvtyggere. Lama med den bløde uld De lever med mennesker og er nemme at tæmme. Lamaer bruges som lastdyr, til uld og som kød. Ulden er blødere end fåreuld. Pelsen kan være alt fra hvid til brun og til sort. Kødet smager rigtig godt og sælges både friskt og tørret. Vicunja lamaens vilde lillesøster De trives ikke med mennesker, så de lever frit i flokke i bjergene og driller bønderne med at spise afgrøderne fra markerne. Små og spinkle er de. Man må ikke slå vicunjaer ihjel, for de er fredede. I Los Lípez har folk slået sig sammen i vicunjaforeninger, som indfanger vicunjaerne og klipper den fine uld uden at dyrene lider skade, inden de slippes fri igen. Det giver gode penge til de fattige bønder. Vicunjaens uld er noget af den fineste og blødeste uld der findes, og modehusene i Europa og Japan betaler gerne flere hundrede dollars pr. kilo vicunja-uld. Foto: Jann Sjursen LOS LIPÉZ

10 Voksne lamaer klippes hvert år i september, oktober eller november. Der klippes ca. to kilo uld fra hver lama. Det tager en hel uge at spinde uld fra en lama til garn med en håndtén. Garnet vaskes og tørres på en tørresnor i solen. Fra lama T i l t ø r k l æ d e Det tager en halv dag at sætte trenden på væven altså det garn som man væver på. Det tager en hel dag at væve et tørklæde, klippe det af væven og hæfte enderne. At starte egen iværksæ t tere virksomhed mød kvinderne fra Tahua udtales [Tawa] Fakta Caritas og Centro INTI har hjulpet 25 mikrovirksomheder i gang i Los Lípez. Disse kvinder bor 200 km syd for Tahua i landsbyen Alota. De har også startet deres egen virksomhed med strikkede og vævede varer af lamauld. Salget er i gang fra deres egen butik i det røde hus. Se den flotte plakat! 10 LOS LÍPEZ En gruppe veninder fik en fælles idé: Vi vil skabe noget nyt! Vi har altid haft lamaer og solgt ulden til forretningsmændene, der kommer i deres biler. Men kan vi ikke selv spinde ulden til garn og selv væve tæpper og tørklæder af vores eget lamauld? Så kan vores børn få varme tørklæder ligesom turisterne. Hvis vi selv sælger uldvarerne, får vi penge til at give børnene en god uddannelse og en cykel, vi kan bruge, når lamaerne skal hentes ude i bjergene. Caritas samarbejdspartner Centro INTI lyttede til kvinderne og hjalp dem i gang. Drømmen bliver til virkelighed med god hjælp Det er ikke nemt at starte sin egen virksomhed, når man hele sit liv har været bonde. Når man vil sælge sine varer til kunder, er der høje krav til kvaliteten og til prisen, og man skal have papir på det hele. Det var godt, Centro INTI kunne hjælpe os med at lave en forretningsplan og vise os alle de ting man skal have styr på, når man har sin egen virksomhed. Sådan fortæller en af kvinderne og smiler: Med støtte fra Caritas Danmark har vi nu væve, og en væve-lærer har lært os at væve tørklæder og tæpper. Og vi elsker det! Sælge selv i fremtiden Kvinderne viser stolt, hvordan de arbejder: Vi har været i gang nogle år, og de ting, vi laver, bliver smukkere og smukkere. Vi har nu et lager af tørklæder. Der er et museum udenfor landsbyen, som mange turister besøger. Vi har fået lov at sælge vores egne tørklæder fra museet og glæder os til at begynde! Men for at turisterne skal forstå os, må vi lære at tale engelsk. Man lærte ikke engelsk i skolen, da vi var børn. Landsbyens skolelærer har sagt ja til at lære os lidt: One two three, here we go!

11 Klæder skaber folk De t er r ar t at have hovede t dæk k e t, for solen br ænder i bjergene De er ikke klædt i fjer og danser ikke regndans. Alligevel er de fleste bolivianere indianere. Faktisk er Bolivia det eneste land i Sydamerika, hvor flertallet er oprindelige folk. I Los Lípez går mange af kvinderne i traditionelt tøj se her: Hat: Den lille bowlerhat der sidder højt ovenpå hovedet er helt typisk for Bolivias højlandskvinder, men andre hatte bruges også. Det er rart at have hovedet dækket, for solen brænder i bjergene. Mændene i Los Lípez bruger kun traditionelt tøj ved helt særlige lejligheder. Til daglig går de klædt næsten ligesom i Danmark. Tæppe over skuldrene: Det er sjældent varmt i bjergene, så man pakker sig godt ind i striktrøjer og tæpper. Jakker er ikke almindelige til kvinder. Tæpperne bruges også som rygsække: Diagonale hjørner bindes til en knude, og så kan høst, indkøb eller en baby bæres i tæppet på ryggen. Plisseret nederdel: En tyk plisseret nederdel, der giver hofterne fylde, er et must. Et praktisk forklæde med lommer kan skåne nederdelen. Hat: Mændenes hat har en bred skygge, som beskytter mod den skarpe sol. Poncho: Poncho er det kendteste stykke tøj fra Sydamerika, og indianerne har båret ponchoer i flere tusind år. Forskellige mønstre er typiske for forskellige områder. Sandaler: Kvinder går mest i sandaler eller små sko, også når det er bidende vinter. På landet er det typisk solide, sorte gummi-sandaler med sålen skåret ud af et gammelt bildæk. Foto: Jann Sjursen LOS LIPÉZ 11

12 At være barn i Los Lípez! Mød Narciso 11 år Los Lípez Los Lipéz er en barsk bjergegn i Bolivia med kolde vintre og stor fattigdom. Det er en kamp at dyrke jorden, men hvad kan man ellers leve af? Caritas Danmark har sammen med Centro INTI fra Bolivia givet redskaberne og vejledning, så de fattige i Los Lípez nu kan dyrke tomater, åbne egen butik, give børnene en bedre uddannelse og måske en cykel. Det giver smil og håb og nye muligheder for børnene i Bolivias bjerge. Foto: Centro INTI Centro INTI er en NGO i Los Lípez, der er startet af folk fra egnen. De har hver især været de første i deres familie til at læse en videregående uddannelse, og de vil hjælpe deres eget folk fremad til bedre muligheder på landet. Caritas er Den katolske Kirkes hjælpeorganisation for mennesker i nød. I alle de lande, hvor den katolske kirke findes, er der en Caritas, som hjælper de fattige. Det vil sige næsten overalt på jorden. Selvom Caritas er en katolsk organisation, når hjælpen selvfølgelig frem til de fattige, uanset om de er katolikker, protestanter, muslimer eller noget helt fjerde. Livet leves i Los Lípez Tekst og fotos, hvis ikke andet er anført: Rosa Maria Ørtved Knudsen Grafisk design og grafik: Kim Broström Tryk: Werks Offset A/S Udgivet af Caritas Danmark 2009 ISBN: Udgivet med støtte fra Danida. Caritas Danmarks udviklingsprogram PROLIPEZ er støttet af Danida. Læs mere om PROLIPEZ og find billedserier, der supplerer Livet leves i Los Lípez på Papiret i denne tryksag lever op til kriterierne for Svanemærket papir. Caritas Danmark Vibevej 7A, 1. sal 2400 København NV Tlf: Fax: Hjemmeside: caritas@caritas.dk Giro: Bank: reg. nr Konto nr LOS LÍPEZ