Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 5. Næringsstofregnskab 9. Planteværn 13.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 5. Næringsstofregnskab 9. Planteværn 13."

Transkript

1 !"#"$%&'$(

2 Indholdsfortegnelse Nøgleinformation 2 Forord 3 Ledelsens redegørelse 4 Bedriftsbeskrivelse 5 Næringsstofregnskab 9 Planteværn 13 Energi 15 Vand 16 Tekniske anlæg 17 Ordforklaring 18 Bilag til Nærringstofregnskab 21 Side 1

3 Nøgleinformationer Adresse A/S og B. Produktion ApS Korsvej Tranekær Ejere Areal Henning og Ulrik Bremholm 1355 ha agerjord. Hovedaktivitet Svineproduktion og planteavl. Øvrige aktiviteter Pasningsaftaler på 125 ha agerjord Bygge og anlægsopgaver Maskinstation Kloakmester Anlægsgartner Tømrer Udlejningsaktiviteter Guidede ture på Segway Dyrehold I 2013 var der årssøer. Der er produceret smågrise og slagtesvin, hvilket svarer til 1.412,5 DE efter DE normen Produktion Selskabet ejer i dag Rubenlund, Sønderskovgaard, Hestehave, Bregnegård og Jesbjerggård. Der er svineproduktion på Rubenlund og Sønderskovgaard, og den samlede produktion er registreret til 627 DE. Der er i 2012 lejet 3 stalde Nedergård, Plovgården og Højvang, hvor der både kan produceres smågrise og slagtesvin. Godkendelser Rubenlund 3: Søer og smågriseproduktion registreret til 401 DE Sønderskovvej 2: Slagtesvineproduktion registreret til 226 DE Nedergård: Smågrise og slagtesvineproduktion 500 DE Plovgården: Smågrise og slagtesvineproduktion 243 DE Højvang: Smågrise og slagtesvineproduktion 160 DE I alt registreret til DE Antal ansatte A/S beskæftiger 20 medarbejdere inkl. ejere. Miljømyndighed Plantedirektoratet har tilsyn med produktionen, f.eks. harmoniregler, gødnings og sprøjteplaner, udbringning og opbevaring af husdyrgødning og braklægning. Svendborg Kommune er ansvarlig for, at miljøreglerne for produktionsomfang, dræningsforhold, dyrkningsfrie bræmmer ved vandløb, opbevaring af kemikalier, spildevand, affaldshåndtering og kloakker overholdes. Side 2

4 Forord Formålet med det Grønne Regnskab er, at redegøre for de væsentlige miljøpåvirkninger Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS har på det omgivende miljø. Det Grønne Regnskab er udarbejdet på grundlag af bedrifternes registreringer af de aktiviteter, der er forbundet med planteavl og husdyrproduktion samt meddelte oplysninger. Målgruppen for det Grønne Regnskab er primært ejer og ansatte på A/S og B. Produktion ApS, men også afsætningskanaler, offentlige myndigheder og diverse organisationer vil kunne få udbytte af regnskabet. Det Grønne Regnskab er udarbejdet for kalenderåret Årets produktion og forbrug af foder er udarbejdet ud fra bedriftens regnskab samt effektivitetskontrol. Ved udarbejdelsen af næringsstofregnskabet er gødningsregnskabsåret (1. august 31. juli) anvendt for markbruget. Med hensyn til husdyrgødningen er det, på grund af den tætte sammenhæng mellem husdyrgødning og foderforbrug, valgt at følge kalenderåret. Oplysningerne er indsamlet via bogføring, markstyring, gødningsregnskab, Ekontrol samt diverse registreringer på ejendommen. Behandlingen og kommenteringen af de enkelte tal er foretaget af Patriotisk Selskab. Ledelsens redegørelse er udarbejdet af Ulrik Bremholm. Det Grønne Regnskab er ikke revideret, men giver efter Patriotisk Selskabs vurdering et retvisende billede af aktiviteterne på A/S og B. Produktion ApS. Vort arbejde kan ikke påregnes at afsløre, om der forekommer fejl, mangler eller ulovlige forhold, men vi vil informere Dem om et hvert væsentligt forhold, som vi bliver opmærksomme på. Odense, august 2014 Patriotisk Selskab Lisbeth Shooter afdelingsleder Side 3

5 Ledelsens redegørelse Udfærdigelsen af det Grønne Regnskab skal opfattes som bevidsthed om fokus på miljøet og påvirkningen heraf fra vor virksomhed. Året 2013 er uden markante ændringer i den samlede drift. Mission: At arbejde for målet om bedst mulige produktionsresultater til lavest mulige omkostninger under sikre og ordnede forhold for både dyr, miljø og mennesker. At tiltrække de bedste og mest engagerede medarbejdere i teamet. Ud fra hovedområderne næringsstoffer, energi og vand samt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Et fald i elforbruget pr DE på 8 % gennem fokus på drift og investeringer i diverse tiltag. Et fald i vandforbruget på 3 % gennem fokus på drift og justeringer. Et brændstofforbrug på 2010 og 2011 niveau gennem fokus på køreteknik og pløjefri dyrkning. Et fald i såvel N og P overskud fra stald igennem øget foderoptagelse og bedre optimering. Målsætninger for de kommende år er som udgangspunkt at effektivisere virksomheden generelt med At relativt tilnærme os måltallet for BH dvs. 1,90 yderligere hhv. begrænse mængde aktivstof pr. ha. De meget voldsomme udfordringer pga. specielt rævehale skal løses via ny strategi med øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Effektuering af potentielle energibesparende tiltag i svineproduktionen.! Udskiftning af den ældste GPS styring til udførelse af opgaver i planteavlen. Opdatering af mølleri på afd. Nedergaard. At skifte hovedparten af lysstofrør til LED i vinteren Vi bliver aldrig færdige med at finde potentialer for forbedringer i vor produktion, hvorfor vi glæder os over udviklingen, som konstant bidrager med ideer med kort eller længere tilbagebetalingstid. A/S Dir. Ulrik Bremholm 2014 Side 4

6 Bedriftsbeskrivelse A/S ejes af far og søn, Henning og Ulrik Bremholm. Selskabet blev stiftet i I april 2012 blev B. Produktion ApS stiftet, og der blev overført forpagtede arealer fra A/S til B. Produktion ApS. Selskaberne ejer i dag gårdene Rubenlund, Sønderskovgaard, Hestehave, Bregnegård og Jesbjerggård, mens øvrige ejendomme er forpagtede eller indgår i fast pasning. I april 2012 startede leje af Nedergård, hvorpå der produceres smågrise og slagtesvin. Både A/S og B. Produktion ApS er beliggende på Nordlangeland og består primært af svineproduktion og planteavl, sekundært af bygge/anlæg, maskinstation samt udlejningsvirksomhed. Planteavlen består af knap ha med alsidigt afgrødevalg geografisk fordelt over ca. 30 km. Udvidelse af svineproduktionen Svineproduktionen blev i foråret og sommeren 2010 udvidet fra 500 til ca årssøer. I 2010 blev der også investeret i et forsuringsanlæg fra Infarm W6. Anlægget forsurer den gylle, der står i stalden og reducerer udslippet af ammoniak fra både stald, lager og mark. Areal og produktion I nedenstående tabel er vist afgrødesammensætningen og i figuren på næste side er vist årets relative arealfordeling. Beliggenheden af de tilhørende arealer, søer og vandløb er vist på et markkort bagerst i det Grønne Regnskab. Afgrødefordeling Hektar Vinterhvede 485,75 390,55 486,54 614,1 502,49 Vårbyg 154,57 97,99 47,67 186,11 179,64 Hundegræs 63,21 Rødsvingel 144,9 109,15 71,2 80,6 80,46 Engrapgræs 55,78 55,63 Vinterbyg 48,03 64,46 149,86 165,93 Vårhavre 10,08 46,27 Brak 41,76 26,76 23,54 34,38 16,2 Markærter 83,68 76,27 24,49 60,72 198,05 216,54 248,73 Græs 24,69 31,45 41,57 50,24 53,01 Græs, MVJ 19,35 20,35 20,35 20,35 20,35 9,93 7,11 5,62 6,73 Majs 10,8 7,2 Juletræer 0,9 1,87 0,97 0,97 0,97 Strandsvingel 26,91 11,51 Roer 9,15 13,28 15, Vårhvede 57 Energipil/poppel 17,96 19,9 Total 1098,6 1037,7 1053,2 1356, ,61 Forsuring af gylle nedsætter fordampning af ammoniak med ca. 68% fra stalden og 50% fra gyllebeholderen. Produktionen bestod i 2013 af årssøer og en produktion af smågrise og slagtesvin. Side 5

7 Afgrødefordeling 2013 Nedenstående tabel viser fordelingen af arealer på jordtyper. Jordtyper og B. Produktion Ha Jb 5 Grov sandblandet lerjord 620,97 Jb 6 Fin sandblandet lerjord 297,47 Jb 7 Lerjord 196,15 Jb 8 Svær lerjord 240,02 I alt 1354,61 Side 6

8 Udbytter Udbytte i kg pr. ha Klimastalden er fra 1998 og indrettet med 8 sektioner á ca. 240 grise. Der fodres med vådfoder ad lib fra ca. 8,5 kg. Afgrøde Vinterhvede Vårbyg Vårhavre Hundegræs Engrapgræs Rødsvingel Majs Vinterbyg Roefrø Markærter Strandsvingel Ejendommens gode jorder medvirker til, at udbytterne i kornafgrøderne normalt ligger på et højt niveau. Udbytteniveauet på den enkelte bedrift har stor indflydelse på resultatet i næringsstofbalancen, der behandles nærmere i afsnittet herom. Husdyrproduktion De årssøer har i 2013 fravænnet 28 grise pr. årsso. Smågrisene fravænnes i gennemsnit ved 28 dage og vejer 5,9 kg ved fravænning. Rubenlund Staldanlægget på Rubenlund blev i løbet af 2010 og 2011 udvidet, og der er nu plads til ca årssøer samt en årlig produktion af ca stk. 7 kg s grise, stk. 30 kg s grise og ca opfedes til slagtning på Rubenlund. De resterende grise produceres på Sønderskovgaard i lejede stalde eller sælges. Stalden på Sønderskovgaard blev bygget i på åben mark. Den er på stipladser fordelt på 10 sektioner med vådfodringsanlæg, samt Skov diffus ventilation og fuldspalte gulv. I 2012 er der desuden lejet stalde på Nedergaard på Langeland, Plovgården ved Brobyværk og Højvang på Tåsinge, hvor der produceres både smågrise og slagtesvin. Det forventes, at Sønderskovgaard og Nedergård skal revurderes i efteråret Harmoniforhold For at leve op til harmonikravet med maks. 1,4 DE/ha skal ejendommen med 1.412,5 DE have et harmoniareal på ha. DE Årssøer Produceret smågrise Produceret slagtesvin DE i alt (gamle DE) DE i alt (nye DE) A/S og B. Produktion ApS har et samlet harmoniareal på ha ifølge markplanen 2013 og derved overholdes harmonikravet ,5 Generelt for hele anlægget er eget mølleri med vådfodringsanlæg fra Big Dutchman og Skov ventilation. Farestaldene er fra 1986, 1998 og De er indrettet med 2/3 fast gulv med varme og 1/3 spalter. Løbestalden er fra 1998 og 2010 og indrettet med løbestier med ornestier imellem. Drægtighedsstalden er med dybstrøelse og fra 1998, og der fodres med ESF vådfoder. Side 7

9 Andre aktiviteter Bygge og anlægsaktiviteter udfører næsten alt indenfor bygge og anlægsopgaver. Dette både for dem selv eller i deres samarbejde, men efterhånden også en del eksternt. Der er en autoriseret kloakmester fastansat som udfører følgende opgaver: Tilslutning af offentlig kloak Nedsivningsanlæg Minirensningsanlæg Der er også ansat en faglært tømrer, som udfører alt inden for tømrerarbejde. Områdeudpegninger Der foretages forskellige geografiske udpegninger, som den regionale planlægning og administration skal følge. Disse udpegninger kan have effekt på den måde, ejendommen kan drives på nu og i fremtiden. I relation til landbrugsdrift er det specielt følgende udpegninger, der er interessante: Natura 2000 områder SFLområder Randzoner omkring søer og vandløb 3 naturtyper og naturkvalitetsmåls. Fosforfølsomme oplande Drikkevandsinteresser Nitratklassekort overfladevand er gennemført et større naturgenopretningsprojekt ved Botofte, hvor et større sammenhængende areal er udlagt som våde enge. Spredt over området hvor og B. Produktion ApS s marker ligger, er der udpegninger for Særligt Følsomt Landbrugsområde. Udpegningerne giver ingen begrænsninger i den nuværende eller fremtidige drift, men giver mulighed for at kunne søge MVJmidler til ekstensivering af driften. De fleste af arealerne udpeget under SFLordningen er desuden omfattet af udpegninger, hvor skovrejsning er uønsket. Det betyder, at der kun må rejses skov mod dispensation, og at der i givet fald kun er begrænsede støttemuligheder. Alle markerne er omfattet af en udpegning med drikkevandsinteresser, og kun en mindre del syd for Lejbølle er omfattet af udpegning for Nitratfølsomt område. Ved ændringer i husdyrproduktionen vil der blive stillet skærpede krav til nitratudvaskning på marker i nitratfølsomt område. Ingen af arealerne er omfattet af udpegninger for fosforfølsomt område eller nitratklasser til overfladevand efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Det er derfor som udgangspunkt alene de generelle regler for udbringning af husdyrgødning, der gælder i området. Markerne, der drives under samt B. Produktion ApS, spreder sig over et stort geografisk område, og udpegningerne er derfor kun beskrevet i hovedtræk. Ved konkrete projekter eller aktiviteter bør der altid foretages en detailanalyse af udpegninger. Se oversigtskort bagerst i hæftet. Her er arealerne for Rubenlund Agro samt B. Produktion ApS indtegnet. Der ligger ingen Natura 2000 områder i nærheden af lokalområdet. Der findes en række højt målsatte naturområder, hvoraf særligt bemærkes Helletofte Mose og Svalebølle Lung. Der Side 8

10 Næringsstofregnskab Et næringsstofregnskab er et godt værktøj til beskrivelse af et landbrugs næringsstofmæssige påvirkninger. Det kan udregnes efter høst, når man har et præcist kendskab til ejendommens samlede produktion (input og output). I figuren er vist de hovedfaktorer, der bruges til at beskrive næringsstofsammenhængene på bedriftsniveau. I korte træk vises tilførsel/input til venstre, fraførsel/output til højre, sammenhæng med jordbund nederst og med atmosfæren øverst. Et næringsstofregnskab på bedriftsniveau beskriver hele ejendommens næringsstofpåvirkning på det omliggende miljø. Hvis en ejendom har husdyr, er det dog nødvendigt at dele ejendommen op i en mark og stalddel for at få et detaljeret billede af næringsstofsammenhængene. Ved at lave et næringsstofregnskab for både mark og stald med nøgletal pr. ha eller DE, er det muligt at analysere årsagerne til omfanget af næringsstofpåvirkningerne. Nøgletallene kan derefter bruges til dokumentation eller styringsredskab. Som tidligere beskrevet har der i 2013 været 1.354,61 ha i gødningsregnskabet. Når næringsstofferne skal fordeles pr. ha, fratrækkes arealerne med juletræer, MVJgræs og udyrkede arealer. I alt fordeles næringsstofferne således på ha. Næringsstofregnskab for bedriften For og B. Produktion ApS er der valgt at lave et stald og markregnskab, og der er undladt at lave et næringsstofregnskab på bedriftsniveau. En del af kvælstoftilførslen sker fra atmosfæren, og der er regnet med en standardmængde på 15 kg N pr. ha. Overskuddet af fosfor og kalium skal ses i forhold til puljen i jordbunden. Side 9

11 Nærringsstofregnskab mark Input Mark Kg Kvælstof Kg Fosfor Kg Kalium Handelsgødning Husdyrgødning Udsæd Tilført med nedbør Kvælstoffiksering Total input Output Mark Afgrøder Halm Total output Balance Pr. ha Nærringsstof regnskab stald Input Stald Kg Kvælstof Kg Fosfor Kg Kalium Foder Halm Dyr Total input Output Stald Solgte dyr Total output Gødning ab dyr i alt Gødning ab dyr pr. DE Se detaljeret næringsstofregnskab i bilagene. Side 10

12 Markregnskab Kvælstofregnskab for markbruget viser i år 2013 et kvælstofoverskud på 66 kg N pr. ha. Fosforoverskuddet er på 18 kg P pr. ha. De faktorer som har indflydelse på markbrugets overskud af kvælstof og fosfor, er mængden af handelsgødning, udbragt husdyrgødning (DE/ ha) samt udbytteniveauet det enkelte år og jordtypen på ejendommen. Hvis der eksempelvis dyrkes brødhvede og maltbyg, vil en høj proteinprocent i afgrøderne medvirke til et forbedret næringsstofregnskab, da der vil blive fjernet mere protein med afgrøderne. Der kan ske 4 ting med kvælstofoverskuddet i marken: Denitrifikation til fri N 2 i atmosfæren Binding i jordpuljen Fordampning til atmosfæren som NH 3 Udvaskning Disse forhold er ikke vurderet nærmere i dette Grønne Regnskab. Denitrifikation og binding i jorden giver ingen negativ miljøpåvirkning, mens fordampning og udvaskning visse steder kan udgøre et problem. Staldregnskab Et næringsstofregnskab på staldniveau kan bruges til at holde styr på bedriftens påvirkning af miljøet. Beregningen på staldniveau kan bruges ledelsesmæssig i den enkelte bedrift. Kan der leves op til de nuværende og kommende regler med hensyn til udskillelse af kvælstof og fosfor. Inden den udskilte mængde kvælstof fra grisene bringes ud på marken, sker der en fordampning fra stalden. Fordampningens størrelse afhænger af staldsystemet og ventilationen. Der sker også et tab fra lageret. Tabets størrelse afhænger af flydelagets tilstand. Med veletablerede flydelag eller fast overdækning er fordampningen fra lageret meget lav mellem 0,5 og 2%. På Rubenlund Agro er gylletankene dækket af flydelag med snittet halm. Investeringen i forsuringsanlægget reducerer dette tab fra stald og lager yderligere. Det beregnede næringsstofregnskab for svineproduktionen viser i år 2013 en udskillelse af gødning på 46 kg N ab dyr pr. DE. Fosfor udskillelsen er på 5 kg P pr. DE. Kalium, der alene har dyrkningsmæssig interesse, viser et overskud på 21 kg K pr. DE. Alle værdier er væsentlig lavere end 2011, hvilket betyder, at nærringsstoftabet fra stalden er blevet reduceret. Hvis en næringsstofbalance på stalden generelt skal forbedres, kan ændringer i følgende faktorer påvirke: Proteinindhold i blandingerne Foderforbrug Tilsætning af enzymet fytase Fasefodring Avl Sammenhæng stald og mark I nedenstående tabel er vist, hvorledes markregnskabet er koblet til staldregnskabet. Linjen Produceret i 2013 er output fra stalden, mens Overført til mark kan genfindes i markregnskabet. Husdyrgødn. til rådighed Kg N Kg P Kg K Start lager 1/ Købt husdyrgødning Produceret i Solgt Slut lager 31/ Overført til mark Det skal noteres, at den producerede mængde husdyrgødning i tabellen er beregnet på baggrund af normtal og gødningsregnskabet på baggrund af en omregningsfaktor. Denne værdi, som er opgivet til NaturErhvervstyrelsen, er væsentlig højere end den beregnede husdyrgødning ab dyr i næringsstofregnskabet. Side 11

13 Der er dog forsøgt at tage højde for det i beregningen, ved hjælpe af omregningsfaktor for kvælstof og fosfor. Stald og lager tab vil således blive kg N og husdyrgødning ab lager pr. DE er 77 kg N. Sammenligningstal Mark Kg pr. ha Noverskud Poverskud Bedrifter på lerjord har typisk også lavere kvælstofoverskud end bedrifter på sandjord. Det lave overskud i marken i 2009 skyldes bl.a. rigtig høje udbytter i kornafgrøderne og vinterrapsen. Det stigende Noverskud i markbalancen i 2013 i forhold til 2012 skyldes mere udbragt husdyrgødning samt større mængder handelsgødning end tidligere. Desuden er der tilført store mængder jordbrugskalk til arealerne. Jordbrugskalken regulerer PH Værdien i jorden, så afgrøderne bedst muligt udnytter de mikro og makro næringsstoffer, der er tilstede i jorden, eller de der tilføres via gødning. Jordbrugskalken tilfører også næringsregnskabet store mængder kalium. Koverskud Det øgede kvælstofoverskud i 2013 i marken, skyldes endvidere også lavere udbytter. Stald Kg pr. DE * 2011 Noverskud gamle DE Noverskud nye DE* 96 Poverskud Koverskud * DE beregningen er ændret i henhold til husdyrgødnings bekendtgørelsen. Grundet ændring i DE beregningen i 2010 og igen i august 2013 er de foregående år ikke helt sammenlignelige med de efterfølgende år. Se vedlagte bilag over næringsstofregnskabet for 2013 for en mere detaljeret oversigt. Stalden er faldet væsentligt i nærringsstoftab. Af nye tiltag, som har påvirket dette, kan nævnes hyppigere foderoptimeringer, det vil sige udtagning af kornprøver og efterfølgende optimeringer af foderblandinger for at imødekomme grisenes behov bedre Vækstsæsonen 2012/2013 var præget af et gråt efterår med mange skyer, og hvor både nedbør og temperatur var indenfor et normalt og gennemsnits efterår. Det overskyede vejr fortsatte gennem vinteren med en gennemsnitstemperatur på 0,5º C under normalen. Dage med frost hele døgnet forekom 57 gange i løbet af vinteren, og nedbøren lå lidt over normalen. Foråret 2013 var karakteriseret af lidt nedbør og mange solskinstimer. Det tørre vejr, især i maj måned, betød, at udbyttet af hvede i 2013 var katastrofalt lavt. Sommeren var varm med temperaturer over gennemsnittet og med få nedbørsmængder. Det tørre vejr gav en nem og ubesværet høst med høstvarer af god tør kvalitet. Grundet det tørre vejr var vandprocenten i det høstede korn gennemsnitligt 16 %. Når næringsstofoverskuddet på markniveau sammenlignes med andre bedrifter, skal man være opmærksom på, at kvælstof og fosforoverskuddet stiger med stigende anvendelse af husdyrgødning. Det skyldes, at der er en lavere udnyttelsesgrad på husdyrgødning end på handelsgødning. Side 12

14 Planteværn Ved vurderingen af årets forbrug af planteværn er det vigtigt at huske, at behandlingsbehovet kan variere fra år til år. Derfor vil behandlingsindekset (BI) ofte svinge lidt. Set over flere år, kan bedriften danne sig et indtryk af, om målene i Pesticidhandlingsplanen kan overholdes. Måltallene er beregnet ud fra gennemsnitstal for hele landet. Hvis det samlede BI kommer under måltallet, svarer det til, at Pesticidhandlingsplanens generelle mål er opfyldt på ejendommen. Behandlingsindeks og B. Produktion ApS Høstår 2013 Afgrøde Ha Ukrudt Svampe Skadedyr Vækstreg. I alt Mål Vinterhvede, foder 502,49 4,52 2,31 0,41 1,66 8,9 1,75 Vårbyg 179,64 2,09 1,15 0,97 0,78 4,99 1,3 248,73 2,3 0,58 0,82 0 3,7 1,55 Vinterbyg 165,93 2,33 0,72 0,37 0,27 3,69 1,2 Roefrø 17 4, ,21 2,6 Rødsvingel 80,46 1, ,56 2,99 1,5 Markærter 24,49 2,69 0, ,2 2,5 Majs til modenhed 7, ,05 Strandsvingel 11,51 1,23 1,53 0 2,76 5,52 1 Diverse 64, slæt+ afgrø 53, ,08 I alt 1.354,61 3 1,29 0,5 0,91 5,7 1,76 Glyphosatmidler 1,76 0,25 Flyvehavre 0,7 0 I alt 8,15 4,24 I 2013 er der, når der ses bort fra forbrug af glyphosatmidler, anvendt planteværn svarende til et behandlingsindeks (BI) på 6,39 for Rubenlund Agro og B. Produktion ApS. Med den valgte afgrødesammensætning er måltallet 1,76 og behandlingsindekset er dermed 2,40 enheder mere end måltallet, hvorved de generelle mål i Pesticidhandlingsplanen ikke er opfyldt i Der har i 2013 været et stort behov for bekæmpelse af især ukrudt. Der er ingen af afgrøderne, som ligger under måltallet i Grundet store udfordringer med specielt rævehale, er der anvendt store doseringer af pesticider. Utilstrækkelig bekæmpelse af rævehale vil betyde udbyttenedgang på 3060 %, afhængig af afgrøden. Det samlede forbrug indeholder væsentlige variationer mellem afgrøderne. Det ses tydeligt på figuren næste side. Side 13

15 Nedenfor ses udviklingen i behandlingsindekset (BI) og sammenligningstal for de foregående år. De tidligere års BI frem til 2011 er kun gældende for. BI for 2013 er angivet for henholdsvis og B. Produktion ApS: Der er ikke altid sammenhæng mellem behandlingsindekset og den forbrugte mængde aktivstof. Det skyldes, at de forskellige midler har varierende indhold af aktivstof pr. kg planteværn. Mængden af aktivstof, der anvendes det enkelte år, afhænger af den type planteværnsmidler, der anvendes samt sædskiftet. År BI, i alt 2,44 3,28 4,42 Måltal, i alt 1,90 1,94 1, ,84/ 4,02 1,44/ 1, ,27/ 5,28 1,71/ 1,89 Aktivstoffer Er den mængde stof, det enkelte kemikalie indeholder, som er aktivt over for det aktuelle problem. * Alle landbrug 2,58 2,80 * Landsgennemsnit jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. Side 14

16 Energiforbrug Ejendommens energiforbrug er opgjort i totaler for de forskellige energityper og efterfølgende omregnet til MJ. På den måde kan det samlede energiforbrug sammenlignes korrekt indenfor ejendommen. El Størstedelen af elforbruget er anvendt i svineproduktionen. Energiforbruget pr. DE er derfor brugbart til vurdering af, hvor effektivt energien er blevet anvendt. El bruges dog også til korntørring kwh MJ kwh pr. DE kwh pr. DE ** * Forbruget har været stærkt stigende i 2010 pga. nybyggeri, øget produktion, forsuring, leje af ekstra stald og stort behov for korntørring i I 2011 er besætningsudvidelsen trådt i kraft. ** 2010 Ny DE beregning *** 2013 DE beregning Forbruget af EL er udspecificeret nærmere i nedenstående skema *** Det totale elforbrug er steget i 2013 i forhold til elforbruget i Stigningen skyldes at forbruget er steget i svineproduktionen med lidt over kwh. Årsagen til stigningen af el i svineproduktionen skyldes en leje af de nye stalde på Nedergaard og en mere intensiveret produktion af svin. Til gengæld er forbruget pr. DE faldet. For at reducere elforbruget fremover er der i 2013 opstartet udskiftning til LED belysning. Elforbruget til forsuringsanlægget og korntørring er faldet i forhold til tidligere. Diesel har pasningsaftaler på 125 ha i Det er indregnet i arealet, for at få et realistisk tal på dieselforbruget pr. ha. Der er fratrukket liter til korntørring fra det totale forbrug for at beregne forbrug pr. ha Mark MJ Antal ha , * = , * = , * = Tørring = , = 1.362,5 kwh Byggeri Korntørring Forsuring Liter pr. ha ** normtal pr. ha * Pasningsaftale ** Normtallene er taget fra driftsanalyser. Her er regnet med mellem liter pr. ha for brug med svineproduktion Svineprod.* I alt * Energiforbrug er skønnet ud fra normtal Energiforbruget har været stigende de sidste 5 år. Men da energiforbruget foruden svineproduktionen også dækker over forbrug til korntørring og forsuring af gyllen, vil forbruget kunne variere meget fra år til år, specielt afhængig af behovet for korntørring det enkelte år. Halmfyr anvender halmfyr til opvarmning Halmfyret er udskiftet i slutningen af Der er ligeledes anvendt liter fyringsolie til opvarmning af stalde. Halm 2009 kg MJ Side 15

17 Energi / Vand Nedenstående figur viser fordelingen af energiforbruget i 2013 på de 4 kilder. Vand Som det fremgår af nedenstående tabel, så er vandforbruget steget yderligere i Vand Det øgede vandforbrug i marken hænger sammen med dyrkning af et større areal og deraf flere hektar jord, som er blevet sprøjtet. Det øgede vandforbrug i stalden skyldes forpagtning af Nedergaard og en større produktion end i Der skal derfor tages hensyn til sammensætning af DE og et deraf affødt behov for et øget forbrug til drikkevand samt vand til vask af staldene. Derudover var det først i sommeren 2012, at vaskerobottens vandforbrug blev tilpasset optimalt til staldene. Den største mængde af det forbrugende vand, anvendes primært til husdyrproduktion. Det vurderes, at omkring m 3 bliver anvendt i markdriften, ud fra erfaringstal på ca. 1 m 3 pr. ha ved almindelig planteavl. Vandforbruget i marken anvendes primært til udbringning af planteværn og vask af maskiner. Langt den største del anvendes således i svineproduktionen. Dette er primært til drikkevand samt vask af bygninger. Totalt vandforbrug m 3 Marken 1.280* 1.160* 1.157* 1.450* 1.510* m 3 Stalden m 3 pr. DE ,5 * inkl. pasningsaftaler Side 16

18 Tekniske anlæg Opbevaring af husdyrgødning Type Anlægsår Kapacitet m 3 Gyllebeholder (Korsvej 3) Gyllebeholder (Korsvej 3) Gyllebeholder Syd Nord Fylde og vaskeplads Type Befæstning Anlægsår Bortledning Fylde og vaskeplads Beton 2001 Gylletank Olie Brændstoftanke Type Kapacitet Placering Underlag Dieseltank (Korsvej 3) 2 x l 1 x l 2 x l Sten Beton Beton Dieseltank (Sønderskovvej 2) Dieseltank (Nordre Strandvej 7) 1 x l Beton 1 x l Beton Mobiltank 1 x 700 l 2 x 450 l Affald Type Opbevaring Bortskaffelse Emballage (træ og papir) Container Langeland Forsyning Kemikalieaffald Kemirum Langeland Forsyning Spildolie Olietønder Marius Pedersen Opvarmning Halmfyr på Korsvej 3 Side 17

19 Ordforklaring Additiver For at forbedre effekten af visse ukrudtsmidler tilsættes planteværnsmidlerne et additiv, enten som et spredeklæbemiddel eller en penetreringsolie. Spredeklæbemidler nedsætter overfladespændingen, medens penetreringsolien øger det aktive middels evne til at trænge ind i planten. Aktivstof Den del af et planteværnsmiddel, der har effekt over for problemet, kaldes det aktive stof. Det er meget ofte 40 80% af det udbragte, der er den aktive del. Anbefalet dosis Til alle planteværnsmidler findes en dosering, der anbefales (normaldosis) til de enkelte behandlinger. Denne dosering er ofte svarende til et behandlingsindeks på 1. Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder med 1 ansat skal have udført en skriftelig arbejdspladsvurdering. Behandlingshyppighed Defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant aktivstof i kalenderåret. Den beregnes på basis af salget af bekæmpelsesmidler, som fremgår af den årlige bekæmpelsesmiddels statistik, der udarbejdes af Miljøstyrelsen. Behandlingsindeks Anvendes på bedriftsniveau og defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant middel i dyrkningsåret. Bonitet Landbrugsjorden inddeles i grupper efter hvilken type jord, pløjejorden består af. Jordbunden inddeles i 12 typer (Jb nr. 112) alt efter jordens indhold af f.eks. sand, ler og siltpartikler. Braklægning Jord, der ikke dyrkes med en afgrøde, ligger brak. EU har i de sidste år stillet krav om, at de enkelte landbrug skal braklægge en vis procentdel af landbrugsjorden for at kunne modtage hektarstøtte. Den aktuelle procentdel fastlægges hvert efterår til den kommende sæson. EM38 Måler jordens elektriske ledningsevne. Der er en tæt sammenhæng mellem ledningsevnen og lerindholdet. Derfor kan målinger med EM38 beskrive jordens bonitet. Fareklasser Når Miljøstyrelsen godkender de planteværnsmidler, der må anvendes i planteproduktionen, inddeles disse midler i fareklasser. Fareklasserne er typisk følgende for planteværnsmidler: Sundhedsskadelig, lokalirriterende og brandfarlige. Der anvendes i dag ingen midler, der er i fareklasserne: Meget giftig og giftig. Fungicider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod svampe. Side 18

20 GPSudstyr Global Position System er et satelitbaseret system, der bl.a. anvendes af skibsfarten til at bestemme et skibs præcise position. Systemet bliver i dag i større grad anvendt i landbruget, for på den måde at indsamle større viden om den enkelte mark. Grønt Regnskab Lov om Grønt Regnskab (Lov nr. 403 af 14. juni 1995, Lov om ændring af miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab)) forpligter visse virksomheder til udarbejdelse af Grønt Regnskab. Landbrug er ikke omfattet af denne lov, men man kan frivilligt udarbejde Grønt Regnskab. Hvis der modtages tilskud til Grønt Regnskab, skal regnskabet udarbejdes efter retningslinjer fra Direktoratet for Fødevare Erhverv (DFFE). Gødningsregnskab Alle landbrug over 10 ha eller med en omsætning på mere end kr. skal udarbejde et gødningsregnskab. Gødningsregnskabet skal hvert år indsendes til Plantedirektoratet. Ha Hektar. Arealenhed som svarer til m 2 eller knap to tønder land. Herbicider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod ukrudt. Insekticider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod insekter. ISO14001/ISO9002 Er den internationale standard, der beskriver, hvilke elementer en virksomhed skal opfylde for at blive certificeret. Derved opfylder virksomheder over hele verden de samme betingelser for miljøstyring. Kvælstof Det næringsstof, som indgår i proteiner, både hos planter, dyr og mennesker. Kvælstofkvote Den mængde kvælstof en landbrugsejendom må anvende på landbrugsarealet fastsættes efter det aktuelle års afgrødevalg, boniteten, anvendelse af husdyrgødning samt nedmuldning af halm. Markplan Det er lovpligtigt, at alle landbrug med mere end 10 ha skal udarbejde en mark og gødningsplan. Nedmuldning I en del kornafgrøder nedmuldes halmen efter høst. Ved en nedmuldning kan arealet tælle med, når arealet af grønne marker skal udregnes. Til erstatning for 1 ha mark med plantedække, skal der nedmuldes halm på 1,6 ha. NPK En handelsgødning, der betegnes NPKgødning, indeholder kvælstof, fosfor og kalium i et bestemt forhold. Side 19

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation... 2. Forord... 3. Ledelsens redegørelse... 4. Ejendomsbeskrivelse... 8. Svineproduktion... 9. Markbrug...

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation... 2. Forord... 3. Ledelsens redegørelse... 4. Ejendomsbeskrivelse... 8. Svineproduktion... 9. Markbrug... Indholdsfortegnelse Nøgleinformation... 2 Forord... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Ejendomsbeskrivelse... 8 Svineproduktion... 9 Markbrug... 11 Næringsstoffer... 13 Planteværnsberegninger... 16 Energi...

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter

Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Tilskud til grønne regnskaber for jordbrugsbedrifter Vejledning for ansøgningsrunden 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Før du går i gang Ansøgningsskemaet

Læs mere

Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen

Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen Miljøtilsyn med landbrug på Bornholm Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen Natur & Miljø Baggrund og formål Landbruget

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003

Roskilde Golf Klub. Grønt Regnskab 2003 Roskilde Golf Klub Grønt Regnskab 2003 Miljoe_03 Side 1 5/17/2012 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr... 3 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirk- somhed... 6 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev

Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport til offentliggørelse efter

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Udarbejdet marts 2003.

Udarbejdet marts 2003. Udarbejdet marts 2003. 1. Indledning. Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...4 2. KIDDEGÅRD I/S...5 2.1. LANDBRUGSBEDRIFTENS HISTORIE...5 2.2. MILJØPOLITIK...5 STAMOPLYSNINGER...6 EJENDOMMENE...8 4.1. HUSDYRPRODUKTION...10

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007 Navn Niels Birkmand Adresse Hellemosevej 11, 8305 Samsø Telefon 86592676 Mobil 24942222 E-Mail Birkmand@mail.tele.dk 1. Oplysninger

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Revurdering Ribevej 4, 7171 Uldum. Materiale udarbejdet af LMO. Annette Pihl Pedersen. app@lmo.dk

Revurdering Ribevej 4, 7171 Uldum. Materiale udarbejdet af LMO. Annette Pihl Pedersen. app@lmo.dk Revurdering Ribevej 4, 7171 Uldum 2014 Materiale udarbejdet af LMO Annette Pihl Pedersen 23316380 app@lmo.dk 1 REDEGØRELSE TIL BRUG VED REVURDERING AF Ribevej 4 Husdyrbrugets indretning og drift Til brug

Læs mere

Heden, Timring 2o Hovedejerlavet, Nr. Omme 35c Askov By, Nr. Omme 3b Hovedejerlavet, Nr. Omme 35o Askov By, Nr. Omme 2ag

Heden, Timring 2o Hovedejerlavet, Nr. Omme 35c Askov By, Nr. Omme 3b Hovedejerlavet, Nr. Omme 35o Askov By, Nr. Omme 2ag Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk Tillæg nr. 1 til kap 5 miljøgodkendelse af Volsgaard Agro ApS Askovvej 25 6973 Ørnhøj Afgørelsesdato: X. XX

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004

Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004 Roskilde Golf Klub Grønt Miljøregnskab 2004 Forord... 3 1. Indledende oplysninger... 3 1.1 Adresse... 3 1.2 Matrikel. Nr.... 3 1.3 Ejerforhold... 4 1.4 Beliggenhed... 4 1.5 Hovedvirksomhed... 4 1.6 Bivirksomhed...

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 5 23. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på udviklingen af vintersædsmarkerne. Hvedemarker ses fra st. 30 33 (begyndende strækning 3 knæ dannet). De vinterbygmarker,

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012

Grønt regnskab Sydsjæl and: 2012 Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens?

Planteværn Online. Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider. Hvad er herbicidresistens? Planteværn Online Forebyggelse og bekæmpelse af resistens mod herbicider Af Solvejg K Mathiassen, Mette Sønderskov, Ole Qvist Bøjer and Per Rydahl Aarhus Universitet, Flakkebjerg September 2011 Hvad er

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 Revideret oktober 28 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side 2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015 Indhold Generelt... 2 Ansøgning om enkeltbetaling via internet... 2 Kortet og indtegnede arealer på kortet er i dag styrende for støtten... 3 9 m randzone langs vandløb og søer over 100 m2... 3 Randzoner

Læs mere