Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11"

Transkript

1 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt Bonitet De 451 ha landbrugsjord består af følgende jordtyper: Størstedelen af jorden er af god dyrkningsmæssig kvalitet. Det afspejler sig desuden i høje udbytter. På Lynggård udtages der løbende jordbundsanalyser, og resultaterne er nogenlunde konstante. De aktuelle gennemsnit dækker dog over en ganske betydelig variation i de forskellige år. Det skal bemærkes, at det ikke er fra de samme arealer, der er udtaget jordprøver i de enkelte år. Det ses, at analyseresultaterne for kalium ligger lidt over de anbefalede værdier, og specielt i er markant Med jævne mellemrum (ca. hvert 5. år), bør der udtages jordprøver for derved at kunne vurdere jordens indhold (pulje) af næringsstoffer. Mgt Rt Pt Kt Mg Udtaget i 1996 på 19,3 ha 3,5 1, 5, Udtaget i 2 på 85,3 ha 6,7 2,7 1,5 5,8 Udtaget i 21 på 38,5 ha 7,2 2,2 1,2 8,4 Udtaget i 22 på 77,7 ha 7,5 5,7 12,7 Udtaget i på 9,3 ha 7,5 3,8 22, 11,4 Anbefalede værdier 6, Kalkforbrug I er der ikke tilført kalk. Det gennemsnitlige reaktionstal på Lynggaarden ligger i 2 på 6,7 tæt på det anbefalede niveau. Hvis ikke der bliver kalket, vil reaktionstallet hurtigt kunne falde til under det anbefalede niveau. Tons Kalk R t P t K t = Reaktionstal = Fosfortal = Kaliumtal Mg t = Magnesiumtal højere. Fosfor og magnesiumtallene ligger på det anbefalede niveau, bortset fra magnesium der stiger brat på de analyserede arealer i. Fra høståret 24 gødes med rejectvand fra dekantercentrifugen, og der tildeles derfor mindre end planternes behov for fosfor. En mark er tildelt den fosforholdige humusfraktion da jordbundsanalyserne viste et Pt på under 2. Styring af tildelingen af husdyrgødningen til de enkelte arealer er således i overensstemmelse med den valgte afgrødesammensætning. Kalkning Jordens reaktionstal har betydning for en lang række faktorer, som påvirker plantevæksten. Det defineres som jordens ph +,5 og er derfor udtryk for jordens surhedsgrad. På svære lerjorde kan et for lavt reaktionstal resultere i dårlig jordstruktur. Ved for høje reaktionstal reduceres tilgængeligheden af bl.a. mangan og bor. Side 11

2 Afgrødevalg Sædskifteplanlægning og sortsvalg er vigtigt. Hvis der planlægges et alsidigt og omhyggeligt sædskifte, er det muligt at begrænse opformering af sygdomme, ukrudt og skadedyr. Sædskiftet har i høj grad indvirkning på, hvor godt man kan holde hus med næringsstofferne. I 1999 blev det besluttet, at al hvede skulle være brødhvede, og alt vårbyg skulle være maltbyg. Det var hovedsagelig priserne for afgrøderne og for svinefoder, der gav udslaget for valget. Der blev ikke dyrket vinterraps, da erfaringerne fra det foregående år ikke var for gode. Derimod er det blevet besluttet at satse mere på vinterbyg og rødsvingel, hvilket er videreført for Rødsvingel i. Krav til plantedække m.m. Jordbrugsvirksomheder er omfattet af en række lovkrav. Afgrøder Hektar Brødhvede 98,2 117,7 182,8 Hvede til foder 51,6 132,6 Maltbyg 141,1 119,5 99,5 144,5 Vårbyg til foder 7,7 Vinterbyg 21,3 84,4 42,1 51,6 Vinterraps 4,4 Sukkerroer 81,8 69,3 65,6 71,7 199,7 72,9 22,9 55,9 Det er bl.a. krav om 65% plantedække og 6% efterafgrøder. Det samlede forbrug af gødning må ikke overstige den kvælstofkvote, der fastlægges i bekendtgørelsen og kontrolleres af Plantedirektoratet. For at opnå hektarstøtte skal der braklægges 1% af arealet med korn, raps og brak. Udbytter Krav til arealanvendelse % Krav om grønne marker Aktuelt med grønne marker Braklægningskrav* Aktuel braklægning* Markært Total 46,3 447,9 454, 458,7 Afgrødefordeling Brak Rødsvingel 9% 6% Markært Vinterhvede 7% Sukkerroer 45% 12% Vinterbyg 5% Vårbyg 16% Efterafgrødekrav ** Aktuel med Efterafgrøde** , 6, 6, 6,1 6,2 2,6 22 * % af arealet med reformafgrøder jf. ordforklaring **Efterafgrødekravet kan overføres fra år til år. Udbytterne vil afhænge af de enkelte års vejrforhold og vil derfor variere fra år til år. Især fordelingen af nedbør gennem vækstsæsonen er vigtig for udbytteniveauet. Der opnås generelt høje udbytter på Lynggård, dog ikke i for hvede , 1, 1, 1, 1,3 11,1 11,1 1,6 6, 19, , 12,5 6, 13,5 Rødsvingel 16,8 16,8 23,7 19,5 Brak 29,43 4,2 4,3 38,8 25,5 41,2 Vinterraps, nonfood 7,7 32,6 45,6 Udbytte i h. pr. ha Afgrøde Vinterhvede 8,6 82,2 92,6 8,4 77, Vårbyg 56, 58,9 55,5 45,9 58,1 Vinterbyg 61, 68,7 63,7 7,7 75,7 Sukkerroer Vinterraps 11,2 Rødsvingel 11,2 11, 15,1 14,4 16, Markært 49,1 * Ikke oplyst Side 12

3 Næringsstoffer Næringsstofregnskab Et næringsstofregnskab er et godt værktøj til beskrivelse af et landbrugs næringsstofmæssige påvirkninger på miljøet. Det kan udregnes efter høst, når man har et præcist kendskab til ejendommens samlede produktion (input og output). Balancen afhænger derfor af den mængde, der aktuelt er fjernet fra marken, og ikke den mængde, der forventes at blive fjernet. I figuren nederst på siden er vist de hovedfaktorer, der bruges til at beskrive næringsstofsammenhængene på mark, stald og bedriftsniveau. Der er fuldt kendskab til input/output, mens omfanget af tab/tilførsel fra atmosfæren og jordbunden ikke kendes. Ud fra normtal suppleres næringsstofregnskabet dog med beregninger af depositionen via nedbøren og ammoniakfordampningen fra stald og lager. Den mængde kvælstof, der tilføres med nedbøren, beregnes ud fra normtal. Normtallet er ca. 15 kvælstof pr. ha. Desuden kan der opsamles kvælstof via kvælstoffikserende afgrøder som eksempelvis hvidkløver. de eventuelt kan udnyttes bedre. Et regnskab for kvælstof kombineret med et relevant referencetal giver et bud på, hvor meget udnyttelsen af kvælstof kan forbedres på den enkelte bedrift. Som figuren viser, siger næringsstofregnskabet ikke noget om, hvor stor udvaskningen fra udspredningsarealerne er. Dette kan beregnes med forskellige modeller, men er ikke beregnet i dette Grønne Regnskab. Kommentarer til næringsstofregnskabet Der er lavet beregninger på kvælstof og fosfor, fordi disse er væsentlige for det omgivende miljø. På Lynggård dyrkes afgrøderne hovedsagelig som salgsafgrøder. I er der solgt lidt halm, men hovedparten af halm er nedmuldet. Et næringsstofregnskab kan anvendes til at analysere, hvordan næringsstofferne omsættes på bedriften og belyse, om Næringsstofregnskab for mark Nedbør Denitrifikation Nfiksering Ammoniakfordampning Næringsstofregnskab for stald Stald og lagertab Handelsgødning Udsæd Mark Planteprodukter: Til salg Til stald Foder fra mark Foder eksternt Halm Dyr Kød Jordbunden Mineralisering Udvaskning Næringsstofregnskab for bedriften Nedbør Denitrifikation Ammoniak Nfiksering fordampning Handelsgødning Udsæd Foder Halm Dyr Mark Planteprodukter Kød Mælk Mineralisering Jordbunden Udvaskning Side 13

4 Næringsstofregnskab mark Næringsstofregnskab stald Kvælstof Fosfor Kalium Kvælstof Fosfor Kalium mark stald Handelsgødning Foder Halm Udsæd Dyr Tilført med nedbør total Kvælstoffiksering Stald total Solgte dyr mark +/ besætningsforsk Afgrøder total Halm Gødn. ab dyr i alt total Gødn. ab dyr pr. DE Balance Referencetal pr. DE Pr. ha Stald og lagertab Referencetal 68 Gødn. ab lager i alt Gødn. ab lager pr. DE Referencetal pr. DE Næringsstofregnskabet er som nævnt i forordet ikke udarbejdet på bedriftsniveau, da marken og stalden er selvstændige enheder med egne driftsregnskaber. Markbalancen Det beregnede næringsstofregnskab for markbruget viser i år et kvælstofoverskud på 93 N pr. ha. Referencetallet i år er beregnet til 68. N pr. ha, hvilket giver er afvigelse på +25 /ha. Sidste år var referencetallet på 86 N pr. ha, og forskellen til markoverskuddet 28 N pr. ha. Referencetallet viser, hvad bedriftens kvælstofoverskud ville være, hvis produktionen blev gennemført efter normer ved et tilsvarende sædskifte og jordbundstype. Der er altså i opnået et resultat, der ligger noget over normen. Et bedre eller dårligere resultat end normen kan stort set forklares ud fra at udbytterne i marken er højere eller lavere end de standardudbytter, som de officielle gødningsnormer er fastsat ved. Udbytteniveauet har totalt været lavere i set i forhold til 21. Specielt hveden har igen slået fejl (pga. sortsvalget Senat), mens de øvrige afgrøder ligger pænt. Da hveden udgør næsten halvdelen af sædskiftet, trækker det gennemsnittet ned. Omsætningen af fosfor giver et overskud på 15 pr. ha. Der kan endnu ikke udregnes referencetal for fosfor i markdelen. Hvis der dyrkes brødhvede og maltbyg, vil en høj proteinprocent i afgrøderne medvirke til et forbedret næringsstofregnskab, da der vil blive fjernet mere protein med afgrøderne I markregnskabet skal man være opmærksom på, at husdyrgødningen er udregnet ud fra det aktuelle forbrug af foder til svineproduktionen og ikke normtal. Der kan ske 4 ting med kvælstofoverskuddet i marken: Binding i jordpuljen Denitrifikation til fri N 2 i atmosfæren Side 14

5 Udvaskning Fordampning til atmosfæren som NH 3 Disse forhold er ikke vurderet nærmere i dette Grønne Regnskab. Denitrifikation og binding i jorden giver ingen negativ miljøpåvirkning, mens fordampning og udvaskning visse steder kan udgøre et problem. I den følgende tabel er forklaret hvordan sammenhængen er mellem stald og markregnskabet. Staldbalancen En næringsstofbalance på staldniveau kan bruges til at holde styr på bedriftens påvirkning af miljøet. Beregningen på staldniveau kan bruges ledelsesmæssige i den enkelte bedrift. Kan vi leve op til de nuværende og kommende regler m.h.t. udskillelse af kvælstof og fosfor. Inden den udskilte mængde kvælstof fra grisen bringes ud på marken, sker der en fordampning fra stalden. Fordampningens størrelse afhænger af staldsystemet og ventilationen. til rådighed N P K af N og P. Hvis en næringsstofbalance for stalden generelt skal forbedres, skal man ind og se på følgende: Proteinindhold i blandingerne Foderudnyttelse Anvende monocalciumfosfat i blandingerne Tilsætning af enzymet fytase Fasefodring Avl Start lager Produceret i Solgt Slut lager Husdyrgødn. anvendt i marken Der sker også et tab fra lageret. Da alle gyllebeholdere er overdækket er tabet dog under 1%. Den beregnede næringsstofregnskab for svineproduktionen viser i år en udskillelse af gødning på 15 N ab dyr pr. DE. Det er lidt lavere end referencetallet på 113 N. Samtidig er fosforudskillelsen på kun 18 P pr. DE lavere end referencetallet på 29 P. Det er samme billede som 22 og et godt resultat. Et bedre eller dårligere resultat end normen kan stort set forklares ved et højere eller lavere proteinforbrug pr. kød produceret. Årsagen til, at Lynggården ligger højere end referencetallet, er et højt foderforbrug ved søerne samt en relativt lav effektivitet i soholdet. For at reducere indholdet af N og P i gødningen og ramme så tæt på grisenes behov for næringsstoffer i en bestemt periode anvendes fasefodring. Der anvendes fasefodring med flere blandinger i soholdet og 3 ved slagtesvinene. Dermed tilgodeser man dyrenes næringsstofbehov og samtidig formindskes udskillelsen Dekantercentrifuge der skiller den fosforholdig del fra gyllen Udvikling næringsstofoverskud Overskuddet i marken er faldet til kun 93 N pr. ha, og i stalden overskuddet næsten uændret. Skiftene i refencetal pr. DE skyldes at dyreenhedsberegningen blev ændret pr. 1. august 22. resultatet er derfor ikke umiddelbart sammenligneligt med tidligere år Markoverskud N,. pr. ha Referencetal N,. pr ha Markoverskud P,. pr. ha Staldoverskud ab dyr N,. pr. DE Refenencetal N,. Pr. DE Side 15

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet. Forbruget af kalk er siden midten af firserne faldet drastisk. Årsagen til det faldende forbrug skal bl.a. ses i sammenhæng med

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 6. Næringsstofregnskab 10. Planteværn 14.

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 6. Næringsstofregnskab 10. Planteværn 14. Indholdsfortegnelse Nøgleinformation 2 Forord 3 Ledelsens redegørelse 4 Bedriftsbeskrivelse 6 Næringsstofregnskab 10 Planteværn 14 Energi 17 Vand 18 Tekniske anlæg 19 Ordforklaring 20 Kortmateriale og

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Rubenlund Agro A/S Korsvej 3 5953 Tranekær. Grønt Regnskab 2014

Rubenlund Agro A/S Korsvej 3 5953 Tranekær. Grønt Regnskab 2014 Rubenlund Agro A/S Korsvej 3 5953 Tranekær Grønt Regnskab 2014 Indhold Nøgleinformationer... 2 Forord... 4 Ledelsens redegørelse... 5 Bedriftsbeskrivelse... 6 Produktion... 6 Svineproduktionen... 6 Afgrødevalg...

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Grønt Regnskab

Grønt Regnskab Grønt Regnskab 01.01.1999-31.12.2001 Gdr. Landevejen 1 9999 Landet Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed... 3 Væsentlige miljøpåvirkninger...

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard

N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard N- og P-regnskaber for landbrugsejendommen Nygaard November 2003 Danedi for Jens Hansen Indhold Indledning... 3 Resumé... 4 Definition af 1 DE (slagtesvin)... 6 Svineproduktionen på Nygaard... 11 Planteproduktionen

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

Kom godt i gang med Grønt Regnskab

Kom godt i gang med Grønt Regnskab Kom godt i gang med Grønt Regnskab December 2001 2 Kom godt i gang med Grønt Regnskab Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Fanen Ejendom...6 Regnskabsperiode... 6 Opdatér beholdninger... 7 Dataoverførsel

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Grønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven

Grønt Regnskab Skovgården F. Skoven Skovvejen Skoven Grønt Regnskab 01.01.2001-31.12.2001 F. Skoven Skovvejen 12 9990 Skoven Indholdsfortegnelse Grønt Regnskab 1999-2001 Indledning... 3 Navn og adresseoplysninger... 3 Information om bedriften... 3 Miljømyndighed...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 5. Næringsstofregnskab 9. Planteværn 13.

Indholdsfortegnelse. Nøgleinformation 2. Forord 3. Ledelsens redegørelse 4. Bedriftsbeskrivelse 5. Næringsstofregnskab 9. Planteværn 13. !"#"$%&'$( Indholdsfortegnelse Nøgleinformation 2 Forord 3 Ledelsens redegørelse 4 Bedriftsbeskrivelse 5 Næringsstofregnskab 9 Planteværn 13 Energi 15 Vand 16 Tekniske anlæg 17 Ordforklaring 18 Bilag til

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a. TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING

Læs mere

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont 1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen

Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer på udvalgte bedrifter i Landovervågningen Faglig rapport fra DMU, nr. 441 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Næringsstofbalancer

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg

Læs mere

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet

Kvælstof koster. - især når det mangler. Det koster udbytte. Det koster kvalitet Kvælstof koster - især når det mangler Det koster udbytte Det koster kvalitet Indholdsfortegnelse Mindre kvælstof, mindre udbytte, dårligere kvalitet... side 4 Derfor tilfører landmænd gødning... side

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. De analyserede modeller: 1. Regelstyring (den eksisternde model) 2. Afgift

Læs mere

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps

Hundegræs til frø. Alm. rajgræs. Strandsvingel. Vinterraps Spinat Fabriksroer 40 km fabrik Fabriksroer 100 km fabrik Engrapgræs Hvidkløver Rødsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Hundegræs til frø Vinterraps Markært, konsum/fremavl 1.års vinterhvede Maltbyg 1. års

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016

Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (). otat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 1 Teoretisk baggrund og anvendelse. Empirisk Ligevægt for kvælstoftildeling refererer til en balance situation

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Gårdrapport Grundbeskrivelse

Gårdrapport Grundbeskrivelse Gårdrapport 00121 Indholdsfortegnelse Gårdrapport 00121 Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance 2000 2002... 2 Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling...

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere