Urinvejsinfektion hos ældre på plejecentre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Urinvejsinfektion hos ældre på plejecentre"

Transkript

1 Navn: Kirsten Kjøller Andersen og Kristín Sveinsdóttir Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelse Hold: SV2013 M1 Modul: 14 Opgave: Bachelorprojekt Måned og år: Juni 2015 Antal tegn: Vejleder: Randi Dam Schmidt Sted: University College Lillebælt Vejle Opgaven må udlånes. Urinvejsinfektion hos ældre på plejecentre - undersøgelse om forekomst, opsporing, håndtering og dokumentation Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen 1

2 Resume Formål: Formålet med projektet er at generer øget viden om og indsigt i forekomst samt opsporing, håndtering og dokumentation af UVI. Ligeledes at få forståelse for sygeplejerskens rolle i den tværfaglige plejegruppe, samt hvordan indførelse af ensartet arbejdsgang i sygeplejen, heri også dokumentation, kan have indflydelse på plejens kvalitet og være med til at forebygge unødvendig lidelse. Metode: Den videnskabsteoretiske tilgang er hermeneutisk. Empiri er indsamlet via kvantitativt journalaudit på et plejecenter, hvor 47 journaler er gennemgået, samt hertil sideløbende taget notater. Der er anvendt sundhedsfaglige databaser til søgning af evidensbaseret viden og inddraget både nationale og internationale undersøgelser. Undersøgelsen fortages ud fra tekstanalyse beskrevet af Beedholm og Frederiksen. Resultat og konklusion: Der er høj forekomst af UVI på Plejecentret, samt forekommer der uensartet sygepleje og mangel på dokumentation relateret til UVI. Centersygeplejersken har kompetencer til at have ansvar for udarbejdelse af et arbejdsredskab evt. en klinisk retningslinje og instruks, der beskriver hvordan personalegruppen skal opspore, håndtere og dokumentere UVI og kan støtte og vejlede personalet i brug af dette. Dette vil medføre at personalet kommer til at arbejde ud fra den nyeste bedste viden og derved minimeres risikoen for en plejelidelse. Diskussion: Valg af teori, empiri og metode er diskuteret i forhold til projektets konklusionsrækkevidde og gyldighed. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemindkredsning... 6 Problemområdet... 6 Urinvejsinfektion... 6 Journalaudit UVI på Plejecentret... 7 Ældre og UVI Sammenfatning Problemformulering Begrebsafklaring Metode Formål Metodisk tilgang Journalaudit Litteratursøgning Søgestrategi Søgning Videnskabsteoretisk tilgang Valg af analyse Opgavens empiri og teori Undersøgelse Dokumentation Dokumentation i praksis Dokumentationens betydning Delkonklusion Ensartet sygepleje Kan en usystematisk sygepleje systematiseres? Ensartet sygepleje i form af kliniske retningslinjer Delkonklusion Lidelse Sygeplejehandlingernes betydning for beboeren Mangel på optimal pleje kan medføre plejelidelse Delkonklusion

4 Tværfaglighed Sygeplejerske i et tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde i praksis Delkonklusion Diskussion af teori, empiri og metode Konklusion Perspektivering References

5 Indledning Urinvejsinfektioner hos ældre skal betragtes som en potentiel alvorlig lidelse og behandles på højeste faglige niveau i samarbejdet mellem den ansvarlige kommunale sygeplejerske/ssa og almen praksis (1). I Horsens kommune oplever klinisk praksis, at urinvejsinfektioner (UVI) og mistanke om UVI fylder meget i dagligdagen. Berlingske Tidende skriver d , at unødvendige indlæggelser bl.a. pga. UVI, hos ældre over 65 år, er steget trods øget fokus de seneste år. Yderligere skriver de, at hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere i forløbet og de optimale handlinger været iværksat, kunne indlæggelserne have været forebygget (2). Vores egne erfaringer siger os, at UVI hos ældre er et vedvarende problem, som ikke ser ud til at være blevet mindre med årene. Derfor søgte vi et LbD projekt, med overskriften forebyggelse af urinvejsinfektion hos ældre på et plejecenter. Ud fra ovenstående er emnet særdeles relevant og interessant at undersøge. Et sundhedsfagligt aspekt kan ses, da flere ældre er i forebyggende behandling mod UVI, hvor undersøgelser viser, at på danske plejecentre er >5% af beboerne i forebyggende antibiotikabehandling (3). Ligeledes kan der forekomme fejldiagnosticering af UVI og udvikling af antibiotika resistens ved uhensigtsmæssig antibiotikaordination. Et eksempel på dette er en ældre dame, der igennem 2 år har været i forebyggende antibiotikabehandling pga. UVI. Hun har derudover haft gentagende behandlinger for UVI i den samme periode, hvor det ved nærmere undersøgelse viser sig, at hun har en svampinfektion i skeden og ikke en UVI (4). Yderligere kan der ses samfundsmæssige aspekter som bl.a. økonomiske omkostninger ved behandling med antibiotika, flere plejetimer og evt. indlæggelse. Ifølge en landsdækkende undersøgelse fra Danmarks Statistik i 2013 har ældre over 67 år i gennemsnittet 3,5 liggedage på sygehuset pga. UVI (5). Derudover viser statistikken, at ved indlæggelsesforløb pga. UVI udgør 22,6% genindlæggelser (6). Disse tal peger på, at UVI er et aktuelt og omkostningsfuldt problem, som er relevant at undersøge nærmere. Ud fra ovenstående kan vi formode, at vi i vores kommende erhverv som sygeplejersker vil møde problematikker, som omhandler UVI, enten i primær eller sekundær sektor. På baggrund af overnævnte og som et led i vores LbD projekt finder vi det meget relevant at undersøge praksis for at identificere og hvis muligt kategorisere de grupper/den gruppe beboere på Plejecentret, der bliver ramt af UVI og især gentagende 5

6 UVI, for at se, om der evt. danner sig et mønster. Ud fra vores fund i praksis vil vi søge relevant litteratur, som kan være medvirkende til at belyse vores fund. Problemindkredsning Problemområdet Beboere på plejecentre har større risiko for at pådrage sig infektionssygdomme pga. deres miljø, almen aldring og komorbiditeter. Dette kan bl.a. ses i en ny dansk statusartikel, publiceret i marts 2015 i Ugeskrift for Læger. Denne statusartikel har til formål at gennemgå diagnoser, risikofaktorer samt behandling og forebyggelse af UVI, hos ældre bosatte på plejecentre. Undersøgelsen peger på, at UVI forekommer som den hyppigste bakterielle infektion hos ældre bosatte på danske plejecentre, og er derved ligeledes den hyppigste årsag til behandling med antibiotika, på disse steder. Undersøgelsen fører frem til, at diagnosticering og behandling af UVI hos denne gruppe ældre kan være særlig udfordrende (3). Vi vil i de følgende afsnit undersøge definition af UVI, derefter inddrages resultater fra en journalaudit, som vi har foretaget på et plejecenter (Plejecenter/Plejecentret). For at belyse vores udvalgte emne om ældre og UVI, inddrager vi derefter nationale og internationale forskningsartikler. Dette vil føre os frem til en problemformulering til videre analysering. Urinvejsinfektion En bakteriel infektion i urinblæren og i nyrebækkenet defineres som UVI (7, p ). Der skelnes mellem en ukompliceret UVI, som er en overfladisk infektion i slimhinden og en kompliceret UVI, som kræver anden behandling. UVI hos mænd og postmenopausale kvinder betegnes altid som værende kompliceret UVI. Kvinder er i særlig risiko pga. deres korte urethra og kort afstand til anus, derudover udgør urinvejskateter en særlig risiko pga. fremmedlegeme i blæren. Symptomer på UVI afhænger af alder, men de mest almindelige symptomer er dysuri, pollakisuri, urge-inkontinens og pyuri. Symptomer hos ældre og demente kan være konfusion og inkontinens, derudover feber, kulderystelser, kvalme, opkast og lændesmerter. Når der ikke opleves symptomer på UVI, men der alligevel påvises bakterier i urinen, er der tale om asymptomatisk bakteriuri, denne er kun i særlige tilfælde behandlingskrævende (7, p ). Både nationale og internationale studier viser, at der er evidens for, at bakteriuri ofte er 6

7 forekommende hos ældre, og kun i sjældne tilfælde er behandlingskrævende (1,3,4,8). Ydermere kan det ses i den danske statusartikel fra Ugeskrift for Læger, som har fokus på UVI hos ikke indlagte plejehjemsbeboere, at forekomsten af bakteriuri er op mod 50% blandt disse beboere (3). Når der kigges efter forekomst af UVI og gentagende UVI, bliver gentagende UVI defineret som værende 3 positive urindyrkninger på 12 måneder, eller 2 positive urindyrkninger på 6 måneder (4). Vi vil i næste afsnit undersøge forekomsten af UVI på Plejecentret, samt undersøger vi diverse faktorer evt. relaterede til UVI. Dette gøres ved brug journalaudit. Journalaudit UVI på Plejecentret Personalet på Plejecentret har oplevelsen af, at der forekommer mange og gentagende UVI på centret. For at identificere problemstillingen og afgrænse problemområdet og derved se hvor reelt det er, har vi valgt at foretage en kvantitativ journalaudit. Metodebeskrivelsen for udarbejdelsen af denne journalaudit kan ses i metodeafsnittet Journalaudit s. 18. Vores journalaudit viser, at 47% af Plejecentrets beboere bliver ramt af UVI mindst en gang årligt, heraf er det 77%, som har gentagende UVI, dvs. en UVI mindst 3 gange i løbet af et år, eller 2 gange i løbet af 6 måneder. I alt er der forekommet 69 UVI i løbet af de sidste 12 måneder. Af disse 69 tilfælde er 5 af dem et enkeltstående tilfælde på 12 måneder, og de resterende har haft gentagende tilfælde på 12 måneder. Disse tal viser, at tæt på halvdelen af Plejecentrets beboere lider af UVI mindst en gang årligt samt, at det samlede antal UVI svarer til, at UVI forekommer gennemsnitligt 1,3 gange ugentlig hele året rundt. Dette bekræfter personalets formodning om, at forekomsten af UVI ligger højt, og det er derfor yderst relevant at arbejde videre med denne problemstilling (Skema 1). 7

8 Bacheloropgave BEBOERE - FOREKOMST AF UVI Kvinder Mænd B E B O E R E I A L T K V I N D E R 6 6 % M Æ N D 3 4 % A N T A L M E D U V I K V I N D E R 6 5 % M Æ N D 1 2, 5 % H E R A F G E N T A G E N D E U V I K V I N D E R 7 5 % M Æ N D % A N T A L U V I P Å 1 2 M Å N D E D E R M Æ N D O G K V I N D E R H E R A F A N T A L G E N T A G E N D E UVI Skema 1 Udarbejdet ud fra bilag 1 Af de beboere der har gentagende UVI udgør kvinder 88% og mænd 12%. Resultaterne viser tydeligt, at det er kvinder, der har den største risiko for udvikling af gentagende UVI (Skema 1). I denne gruppe var der kun en enkelt kvinde med topkateter, ligeledes var den ene af mændene en permanent kateterbruger. Vi kan derfor konstatere, at kvinder som forventet pga. deres korte urethra, udgør størstedelen af UVI tilfældene, men trods høj risiko er det ikke kateterbrugere, som er medvirkende til den høje forekomst af UVI på Plejecentret. Vi vil nu se på plejepersonalets dokumentation relateret til UVI. I de 69 tilfælde af antibiotikabehandling mod UVI har personalet inden opstart af antibiotikabehandling i 34 tilfælde stikset urinen og i 38 tilfælde sendt til D/R. Dvs. der ses dokumentation for enten stix eller D/R i ca. halvdelen af alle tilfælde af antibiotikabehandling mod UVI. Når vi kigger på de dokumenterede symptomer, som oftest ses noteret i beboernes journal ved mistanke om UVI, er det en konfus borger og/eller ildelugtende urin, det drejer sig om. Der ses en del manglende dokumentation omkring årsag og plan i forbindelse med opstart af antibiotika mod UVI. Eksempler herpå er bl.a., at der i beboerens journal kan ses dokumentation for, at der på en konkret dato er startet op med Selexid pga. UVI uden, at der på dagene op til eller dagen derpå ses dokumentation om mistanke for UVI. Derudover er der ikke dokumentation for, at der er taget kontakt til en læge. Der er også tilfælde, hvor der i medicinmodulet ses behandling med antibiotika pga. UVI uden, at der i journalen kan ses notat om enten 8

9 symptomer på UVI eller en lægekontakt. Ydermere er der tilfælde, hvor der i medicinmodulet kan ses en antibiotikabehandling uden, at grunden til denne behandling er dokumenteret. Vi kan konkludere, at plejepersonalet mistænker UVI, når beboeren er konfus og/eller har ildelugtende urin. Derudover er det svært at se, at der forekommer en systematisk dokumentation omkring disse mistanker og ensartet sygepleje i plejegruppen i forhold til urinstix og D/R. I det kommende afsnit ser vi nærmere på de beboere, som har haft gentagende UVI i forhold til diagnoser, urininkontinens og hjælp til nedre hygiejne. Efter at have gennemgået diagnoser hos de beboere med gentagende UVI, kan det ses, at det drejer sig om de beboere, der har diagnoserne demens, depression og betegnelsen psykisk ustabile (uhensigtsmæssig adfærd, angst og psykisk ustabil), en del af disse beboere har ikke kun en men to af disse diagnoser. Alle disse sygdomme vil vi nu efterfølgende sætte under betegnelsen neurologiske lidelser. Efterfulgt af disse neurologiske lidelser kommer hjertesygdomme, hvor af 3 ud af de 4 med hjertesygdomme også lider af en neurologisk lidelse (forekomst af diagnoser - skema 2). 7 Diagnoser Skema 2- Udarbejdet ud fra bilag 1 Ud fra de resultater journalaudit viser, kan vi antage, at komorbiditet har en indflydelse på forekomsten af gentagende UVI. I dette tilfælde ser vi et mønster mellem forekomsten af gentagende UVI og neurologiske sygdomme og lidelser som demens, parkinson, apopleksi, skizofreni, depression og psykisk ustabilitet. Samlet udgør det 13 9

10 af de 17 beboere med gentagende UVI, hvor 11 af de 13 har demens, depression og/eller er psykisk ustabile. Udover et mønster mellem diagnoser og UVI viser audit ligeledes, at 10 ud af de 17 beboere med gentagende UVI, får hjælp af plejepersonalet til nedre hygiejne. Ligeledes viser journalaudit, at 11 af de 17 beboere er blebrugere pga. urininkontinens (Skema 3). Ud af 17 beboere med gentagende UVI er der: Blebrugere Hjælp til nedre hygiejne Neurologiske lidelser Skema 3- Udarbejdet ud fra bilag 1 Vi har nu præsenteret resultater fra vores journalaudit, som viser, at det hovedsageligt er kvinder, der bliver ramt af UVI og gentagende UVI. Derudover tyder det på, at der på dette plejecenter forekommer et mønster mellem gentagende UVI og neurologiske sygdomme og lidelser. Det må dog tages i betragtning, at visse præparater til behandling af disse sygdomme kan være årsag til urinretension, som kan være med til at øge risiko for UVI (3). Derudover viser journalaudit, at det er over halvdelen af de beboere, der lider af gentagende UVI, som får hjælp af plejepersonalet til udførsel af nedre hygiejne samt bruger ble. Vores audit fører os ligeledes frem til, at der i høj grad forekommer en manglende dokumentation samt mangel på ensartet sygepleje i forbindelse med UVI. Vi har ud fra vores journalaudit identificeret efterfølgende temaer: Kvinder, diagnoser, hjælp til nedre hygiejne og blebrugere. Disse temaer falder under hovedtemaet, risikofaktorer. Ligeledes identificerede vi temaerne: Urinstix, D/R, symtomer, dokumentation og arbejdsgang i sygeplejen. Disse temaer falder under hovedtemaet, arbejdsmetoder. Vi vil nu inddrage både international og national litteratur, som belyser de temaer, som blev identificeret ved journalaudit samt for at holde det op i mod vores resultater. 10

11 Ældre og UVI Ud fra vores audit kan vi se, at det hovedsageligt er kvinder, der pådrager sig en UVI, derfor vil vi nu undersøge dette område nærmere. I et engelsk review, der omhandler gentagende UVI hos ældre kvinder, påpeges det, at det kan være kompliceret at diagnosticere og behandle UVI hos ældre, pga. aldersbetingede ændringer i urinvejene samt evt. komorbiditet (4). En anden undersøgelse viser, at omkring 20% af alle kvinder i England over 80 år bliver ramt af UVI mindst en gang årligt (9). Disse tal understøttes med et Kohorte studie foretaget i Sverige og Finland, som havde til formål at undersøge prævalens og faktorer medvirkende til UVI hos ældre kvinder. I alt var der 395 kvindelige informanter i alderen 85 til 95 år, som deltog i studiet. Studiet viste, at næsten 30% af kvinder over 85 år har haft mindst én UVI over en periode på 12 måneder (10). Til sammenligning med vores journalaudit kan det ses, at 65% af de kvindelige beboere på Plejecentret har haft mindst én antibiotiskbehandling mod UVI i løbet af en periode på 12 måneder. Dette tal er meget højere, end de ovennævnte studier viser og bekræfter, at forekomsten af UVI på Plejecentret er langt over det forventede gennemsnit. Det må dog tages i betragtning, at ældre mennesker bosat på plejecentre ofte er mere svage end dem, der bor i eget hjem, så derfor er det forventeligt, at forekomsten af UVI kan være højere på et plejecenter end det gennemsnitlige. Der ses dog en væsentlig forskel på forekomsten af UVI ud fra vores audit, til hvad de andre studier viser, som bekræfter, at der er et aktuelt problem i og med, at der ses høj forekomst af antibiotiskbehandling mod UVI hos de ældre på Plejecentret. Vi har bekræftet, at forekomsten af antibiotikabehandling mod UVI er høj på Plejecentret. For at afgrænse problemfeltet vil vi nu inddrage litteratur, som belyser, at der er konkrete faktorer hos de ældre, som gør, at de er mere modtagelige for en UVI. I et amerikansk review, udgivet under National Institut of Health i 2014, der omhandler diagnoser og håndtering af UVI hos ældre, står der, at den normale aldring, komorbiditet, mobilitet og beboelse på plejecenter har betydning for, hvor udsat de ældre er for at få en UVI. I dette review påpeger de ydermere, at ældre bosatte på plejecentre med sygdomme som demens, parkinson og apopleksi ofte har voiding 11

12 abnormaliteter, begrænset hygiejnemæssig egenomsorg og øget risiko for urinkateterisering. Derudover nævnes det, at ældre med behov for fuld pleje og kvinder med diagnosen demens, er signifikant forbundet med vedvarende bakteriuri (8). Dette understøtter vores fund ved journalaudit, som viste, at størstedelen af de beboere, der havde været i antibiotisk behandling mod UVI, ligeledes havde diagnosen demens, parkinson eller apopleksi. Vi kunne ikke se nogen form for dokumentation omkring bakteriuri, dvs. der sås ingen tegn på, at personalet på noget tidspunkt havde mistanke om bakteriuri med i deres overvejelser. Som tidligere nævnt i afsnittet om urinvejsinfektion påviser forskning, at forekomsten af bakteriuri er høj hos beboere på plejecentre (3). Vi kan antage ud fra vores journalaudit, at plejepersonalet ikke har kendskab til dette. Vi har ligeledes set på de symptomer, plejepersonalet handler på og hvordan de handler. Vi vil nu inddrage litteratur, som belyser symptomer på UVI, og hvornår der skal iværksættes antibiotikabehandling. I 2012 har Society for Healthcare Epidemiology of America (SHEA) opdateret tidligere definerede retningslinjer omkring minimum kriterier, som skal være tilstede, inden der opstartes antibiotikabehandling mod UVI (Tabel I). Disse kriterier er rettet i mod ældre på plejecentre og er internationalt anerkendt. Undersøgelser viser dog, at ældre på plejecentre ofte kommer i antibiotisk behandling mod UVI, uden at opfylde disse minimums kriterier (8). Dette kan ses i et amerikansk studie, som blev foretaget på 25 plejecentre med i alt 266 demente beboer. Tæt på 75% af informanterne kom i antibiotikabehandling mod UVI trods det, at de ikke opfyldte SHEA minimum kriterier (11). Ligeledes viser et tværsnitsstudie fra USA, foretaget ud fra 12 plejecentre, at ca. 40% af de beboere, der var i antibiotikabehandling mod UVI, ikke opfyldte de ovennævnte kriterier (12). I denne sammenhæng er det vigtigt at have for øje at, hvis beboerne kommer i en unødvendig antibiotikabehandling, bliver de udsat for unødvendige bivirkninger, og har desuden øget risiko for at udvikle antibiotikaresistens (3). I forhold til bakteriuri anbefaler nuværende retningslinjer, at der hverken screenes for eller iværksættes en behandling mod bakteriuri hos ældre mennesker, medmindre de skal igennem urologisk indgreb, hvor der er risiko for blødning i slimhinden (8). De ovenstående studier fører vores tanker hen i mod vores journalaudit, hvor vi kan konstatere, at vi kun i meget ringe grad kunne finde dokumentation for, at beboerne 12

13 opfyldte SHEA minimums kriterier, inden opstart med antibiotikabehandling. Dette giver anledning til at overveje, om plejepersonalet evt. mangler konkrete retningslinjer at arbejde ud fra. Tabel 1 - SHEA minimums kriterier (3) Kriterier for påbegyndelse af antibiotisk behandling mod urinvejsinfektion hos plejehjemsbeboere Beboere uden kateter Dysuri Eller feber ( 38 C) og 1 af følgende: Imperiøs vandladningstrang Pollakisuri Suprapubisk smerte Makroskopisk hæmaturi Ømhed over nyreloge Urininkontinens Beboere med kateter 1 af følgende: Feber ( 38 C) Ømhed over nyreloge Kulderystelser Delirium Generelt skal symptomerne være nyopståede/forværrede. Inden påbegyndelse af antibiotikabehandling tages urin fra til dyrkning og resistensundersøgelse. Vi vil nu kigge yderligere på den medinddragne litteratur, som belyser, at der er behov for yderligere retningslinjer. Hvis vi forholder os til det tidligere nævnte engelske review om gentagende UVI hos ældre kvinder, konkluderes det, at udarbejdelse af retningslinjer, specifikt rettet mod diagnosticering og behandling af UVI hos ældre, ville være med til at højne kvaliteten i plejen, samt nedbringe risiko for fejl- og overbehandling med antibiotika (4). Lignende kan ses i det amerikanske review om diagnoser og håndtering af UVI hos ældre. Hvor det bliver konstateret, at der findes konsensus vejledninger til diagnosticering af UVI, men at de vejledninger ofte ikke bliver efterfulgt. Konklusionen af dette review er, at der er behov for yderligere undersøgelser, der har til formål at forbedre kriterier for diagnosticering af UVI hos ældre, især dem der bor på plejecentre (8). Når vi kigger på 13

14 vores journalaudit, kan det ses, at der ikke er en ensartet sygepleje hos plejepersonalet, i forbindelse med mistanke om UVI. Eksempel på dette er, at i nogle tilfælde vurderer personalet, at en urinstix, der er positiv for enten leukocytter eller nitrit er nok til at bekræfte, at der er tale om en UVI. Hvorimod et tilfælde, hvor urinstix, der er positiv for nitrit, ikke vurderes som årsag nok til at sende urin til D/R. Årsagen til uensartet sygepleje kunne være mangel på retningslinjer eller at retningslinjer ikke bliver anvendt. Artiklerne påpeger, at der er behov for mere specifikke retningslinjer omkring UVI hos ældre, især dem bosat på plejecentre. Det fører os frem til at undersøge, hvad der findes af danske retningslinjer eller vejledninger vedrørende UVI hos ældre på plejecentre. Vi inddrager derfor nu en vejledning fra Region Midtdanmark, udarbejdet i samarbejde mellem almen praksis og Sundhed og Omsorg i Horsens kommune. Den omhandler håndtering af mistanke om UVI hos ældre. I vejledningen står, at UVI hos ældre skal betragtes som en potentiel alvorlig lidelse og behandles på højeste faglige niveau i samarbejde mellem den ansvarlige kommunale sygeplejerske/ssa og almen praksis (5). Vejledningen består bl.a. af retningslinjer til den kommunale sygeplejerske/ssa, ved mistanke om UVI. Ifølge vejledningen skal der kun indledes udredning af UVI, hvis borgeren har symptomerne pollakisuri, dysuri, feber, ukarakteristiske symptomer eller en uforklarlig funktionsændring. Disse symptomer skal være tilstede hos de ældre for at mistænke en UVI, da der i denne aldersgruppe forekommer en høj frekvens af asymptomatisk bakteriuri, der ikke er behandlingskrævende. I vejledningen beskrives ukarakteristiske symptomer hos de ældre som konfusion, tab af færdigheder evt. delir eller pludselig opstået inkontinens. Da ældre med UVI hører til kategorien kompliceret UVI, tilrådes der altid dyrkning og resistens undersøgelse ved mistanke om UVI. Dette for at minimere risikoen for antibiotikaresistens. Vejledningen siger ydermere, at efter en UVI er der ingen grund til kontrol, hvis borgeren er klinisk rask, dette pga. den høje frekvens af asymptomatisk bakteriuri. Har borgeren derimod stadig symptomer efter endt behandling, skal der foretages ny dyrkning og resistensbestemmelse (1). Ud fra denne vejledning ses det, at flere faggrupper er indblandet i opgave, hvilket tyder på vigtigheden med et velfungerende tværfagligt samararbejde. Dette understøttes af den danske sygeplejerske og filosof Merry E. Scheel, som i hendes beskrivelse af den interaktionelle sygeplejepraksis påpeger bl.a., at en faggruppe ikke kan varetage de sundhedsmæssige 14

15 opgaver, der findes i samfundet i dag, hvorfor tværfagligt samarbejde er et meget vigtigt element (13, p. 105). Sammenfatning Vi har fundet frem til, at der på Plejecentret gennemsnitligt forekommer 1,3 behandlinger mod UVI per uge. Vi formoder, at plejepersonalet handler ud fra hver deres faglige niveau og viden i forhold til opsporing og håndtering af UVI. Ud fra vores litteraturgennemgang har vi fundet frem til, at der findes nogle internationale og nationale retningslinjer omkring både opsporing og håndtering af UVI. Vores journalaudit fører os frem til, at der på Plejecentret er mangel på ensartet sygepleje omkring opsporing, håndtering og dokumentation af UVI. Ligeledes har vi via vores journalaudit set et mønster hos de beboere, som bliver ramt af UVI. Visse diagnoser og inkontinens viser sig at være risikofaktorer for UVI, dette bekræfter vores litteraturgennemgang, og det er derfor vigtigt at have for øje. Derudover fører den høje forekomst af behandlinger mod UVI samt usystematisk sygepleje os frem til, at beboerne måske ikke altid får den mest optimale pleje og behandling og evt. udsættes for unødvendig antibiotikabehandling. Ligeledes har vi fundet frem til, at tværfagligt samarbejde er en vigtig faktor inden for sundhedsvæsenet. Ovenstående fører os frem til vores problemformulering. Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken i en tværfaglig plejegruppe medvirke til at udvikle ensartet sygepleje omkring opsporing, håndtering og dokumentation af UVI hos beboerne på plejecentret, således at beboeren ikke udsættes for evt. unødvendig lidelse? Begrebsafklaring I dette afsnit afklarer vi betydningen af efterfølgende begreber for at tydeliggøre opgavens udgangspunkt, når disse begreber bliver anvendt: Sygeplejersken i en 15

16 tværfaglig plejegruppe, udvikling af ensartet sygepleje, opsporing, håndtering og dokumentation af UVI, samt lidelse. Sygeplejersken i en tværfaglig plejegruppe: Plejecentrets plejegruppe består af en centersygeplejerske derudover social- og sundhedsassistenter (SSA ere) og social- og sundhedshjælpere (SSH ere). Ifølge sygeplejerske og filosof Merry E. Scheel er det vigtigt, at sygeplejersken kan bidrage til fællesskabet, med det der er hendes særlige faglige, dvs. hendes sygeplejefaglige identitet (13, p ). Derudover kan det ses ud fra sygeplejerskeuddannelsens bekendtgørelse kapitel 1, at sygeplejersken skal kunne arbejde tværfagligt, holde sin viden opdateret samt kunne udvikle, formidle og lede sygeplejen (14). I opgaven tager vi udgangspunkt i, at centersygeplejersken i den tværfaglige plejegruppe er den, der besidder de største sygeplejefaglige kompetencer, samt skal være bevidst om egen fagidentitet og i stand til at udvikle, formidle og lede sygeplejen. Udvikling af ensartet sygepleje: Ifølge B. Hørdam og P. U. Pedersen er formålet med udvikling at fremme plejens kvalitet. Ved at anvende evidensbaseret viden som baggrund for den planlagte sygepleje, sikres der både ensartet og veldokumenteret pleje (16, p. 12-9). Ligeledes fremkommer det i hæftet Fremtidens sygepleje i kommunerne, af Dansk Sygeplejeråd, at større ensartethed i sygeplejen medfører mere kvalitet og øget patientsikkerhed (17, p ). I opgaven tager vi udgangspunkt i, at udvikling af ensartet sygepleje skal bygge på evidensbaseret viden med det formål at fremme sygeplejens kvalitet. Opsporing, håndtering og dokumentation af UVI: Ifølge Politikens Nudansk Ordbog (PNO) betyder ordet opspore at finde noget ved planlagt søgning eller ved at følge et spor (18, p. 816). Derudover bliver der i en dansk statusartikel henvist til SHEA kriterierne, der indeholder beskrivelse af, hvilke faktorer der skal være til stede for at mistænke og behandle en UVI (3). Dvs. opsporing går ud på at søge efter evidensbaserede tegn på UVI, dvs. ud fra SHEA kriterierne. Ordet håndtere betyder ifølge PNO, at noget behandles på en bestemt måde, der viser kontrol over situationen (18, p. 501). Som eksempel på håndtering har Horsens Kommune i samarbejde med praksis udarbejdet vejledning til håndtering af UVI, hvori der beskrives, hvad der skal observeres, og hvilke handlemåder observationerne skal medføre (1). Dvs. håndtering af tegn på UVI, 16

17 skal være ud fra bestemte handlinger og må derfor tage udgangspunkt i bestemt beskrivelse, fx en vejledning som den fra Horsens kommune. Ifølge PNO er dokumentation en beskrivelse af et arbejde, der er udført, men kan ligeledes være indsamlet materiale, der har til formål at bevise noget og evt. bruges til videre forskning (18, p. 227). Derudover siger sygeplejerske og Master i Sundhedsinformatik Inge Madsen, at dokumentation skal anvendes for at sikre og forbedre pleje og behandling (19, p. 210). Dvs. dokumentation skal beskrive det udførte arbejde og være med til at sikre og forbedre plejens kvalitet. I opgaven vil opsporing, håndtering og dokumentation af UVI tage udgangspunkt i evidensbaserede tegn på UVI, der bliver handlet på, ud fra på forhånd bestemte tiltage, derudover skal dokumentationen beskrive det udførte arbejde og være med til at sikre og forbedre plejens kvalitet. Lidelse: Ordet lidelse betyder ifølge Gyldendals ordbog noget, man bliver udsat for; man må gennemgå noget hårdt, man pines og plages, man må døje eller tåle (20). Derudover ses lidelse ifølge den finske sygeplejeforsker Katie Eriksson (KE) som en kamp mellem det gode og det onde, mellem lidelse og lyst. Lidelse er en unik, isoleret totaloplevelse og er ikke ensbetydende med smerte (21, p. 212). Dvs. lidelse er individuel helhedsoplevelse og ikke kun forbundet med fysisk smerte. I opgaven tager vi udgangspunkt i, at lidelse er noget, beboeren må døje eller tåle samt at lidelse er en individuel oplevelse, som ikke altid er relateret til fysisk smerte. Med unødvendig lidelse menes der, lidelse der kan undgås jf. KE plejelidelse(22, p. 86-7). I opgaven vil begrebet lidelse være relateret til UVI. Metode Formål Formålet med dette projekt er at undersøge og få forståelse for sygeplejerskens rolle i den tværfaglige plejegruppe samt for, hvordan indførelse af ensartet arbejdsgang i sygeplejen, heri også dokumentation, kan have indflydelse på plejens kvalitet og være med til at forebygge unødvendig lidelse. Arbejdet med denne opgave vil ligeledes give os øget viden om og indsigt i forekomst samt opsporing, håndtering og dokumentation af UVI, som vi kan tage med os til vores kommende praksis som sygeplejersker. 17

18 Metodisk tilgang Vores metodiske tilgang i opgaven starter med at udarbejde og lave en journalaudit, da dette kan belyse den problemstilling, som vores LbD projekt tager udgangspunkt i. Derefter foretages litteraturstudie, som belyser de temaer, der er udsprunget fra vores journalaudit. Dette kan ses i opgavens problemindkredsende afsnit og leder os frem til en problemformulering. For at finde svar på opgavens problemformulering foretager vi en tekstanalyse. I det følgende afsnit vil vi beskrive auditmetoden samt vores udarbejdelse af journalaudit, som er blevet uddybet i problemindkredsningen, heri vores overvejelser og begrundelse. Hernæst gennemgår vi og beskriver vores litteratursøgning. Derefter beskriver vi vores videnskabsteoretiske tilgang og valg af analysemetode. Dernæst er der beskrivelse for valg af empiri og teori til brug af analyse i det undersøgende afsnit. Journalaudit Ved udarbejdelse af en journalaudit er det vigtigt at overholde både lovgivning og de videnskabsetiske retningslinjer, som stammer fra Helsinki-deklarationen og FN s menneskerettighedserklæring (23, p ). Vi har haft adgang til personfølsomme og fortrolige oplysninger til indsamling af vores data, her er vi omfattet at Persondataloven nr. 429 fra 2000 (26) og Forvaltningsloven nr. 899, kapitel 8 om tavshedspligt (27). Journalaudit blev foretaget efter samtykke fra Plejecentrets leder, og al data blev anonymiseret og vil ikke blive videregivet. Journalaudit bliver i sundhedsvæsenet betegnet som Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold (28, p. 13). I opgaven går audit ud på gennemgang af journaler med det til formål at identificere antal UVI samt antal gentagende UVI på hele Plejecentret. Der findes både kvalitativ og kvantitativ audit. Den kvalitative audit tager udgangspunkt i enkelstående tilfælde. Hvorimod den kvantitative audit tager udgangspunkt i kvantitative data om specifikke indikatorer i relation til en udvalgt problemstilling. (28, p. 14). I opgaven er der foretaget en kvantitativ audit, med gennemgang af alle 47 beboeres medicinmoduler på Plejecentret. I stedet for kun at tage et udsnit, er alle 18

19 medicinmoduler gennemgået, da de 47 er et overskueligt antal, som derudover giver det mest nøjagtige resultat om forekomsten af UVI. Der skelnes i mellem implicit og eksplicit audit. Implicit audit foretages på grundlag af en fælles faglig forståelse uden, at der på forhånd er defineret standarder (28, p. 13). Implicit audit er oplagt når, et patientforløb skal vurderes (24, p. 247). Eksplicit audit foretages på grundlag af på forhånd formulerede (eksplicitte) standarder. (28, p. 14). Eksplicit audit er velegnet til vurdering af kvalitet ved specifikke ydelser (24, p. 247). Opgaven læner sig op ad et eksplicit audit, dog foretages vores journalaudit ikke efter en på forhånd defineret standard, men efter på forhånd definerede kriterier (bilag 1). Disse kriterier har til hensigt at belyse, om der evt. er tendens til et mønster mellem forekomsten af UVI og nogle af disse kriterier. De pågældende kriterier er valgt ud fra litteratur samt egen erfaringer og kan være med til at belyse problemområdet. Under journalaudit er hver beboers medicinmodul gennemgået for at identificere medicinsk behandling pga. UVI i løbet af de seneste 12 måneder. Ved forekomst af medicinsk behandling blev de pågældende journaler gennemgået for at identificere de på forhånd definerede kriterier, som: Diagnoser, blebrugere, kateterbrugere, hjælp af personale, mobilitet, BMI og køn (bilag 1, originalnotater). Originalnotater kan forevises på eksaminationsdagen. Den kvantitative journalaudit har givet et godt oversigt over forekomsten af UVI og gentagende UVI på Plejecentret samt indsigt i personalets måde at reagere og handle på. Al indsamlet data er sat ind i et Excel dokument, hvor div. statistik er udregnet og fremstillet (bilag 1). Det bør dog nævnes, at der forekommer en del manglende dokumentation, fx angående personalets måde at reagere og handle på samt, hvilke symptomer det drejer sig om, når der opstartes en behandling mod UVI. Der kan evt. også mangle dokumentation omkring de øvrige kriterier, som blev anvendt til at identificere mønster. Formålet med journalaudit var at identificere forekomsten af UVI samt faktorer, der kan klarlægge et mønster i forekomsten, dette er belyst i det indkredsende afsnit. Under journalgennemgang er der, udover notering af de kvantitative kriterier, sideløbende nedskrevet notater med observationer af andre elementer, der har vakt vores opmærksomhed og undren. Disse notater er efterfølgende gennemgået, og de viser, at der ofte fremkommer mangel på dokumentation samt, at der forekommer usystematiske sygeplejehandlinger. For at belyse dette nærmere er disse elementer systematisk trukket ud fra notatarkene og 19

20 derefter gennemgået yderligere og kategoriserede (bilag 2). Der bliver taget udgangspunkt i disse elementer i det undersøgende afsnit, hvor konkrete eksempler herpå fremkommer. Litteratursøgning Vores litteraturgennemgang omhandlede forekomst og håndtering af UVI hos ældre på plejecentre, både i nationale og internationale studier. De udvalgte artikler vurderede vi ud fra bl.a. IMRaD og VAKS (24, p. 75, 50-1). I næste afsnit redegør vi for den søgestrategi, som vi anvendte til at finde relevant litteratur. Søgestrategi Baggrunden for vores litteratursøgning tog udgangspunkt i Plejecentrets oplevelse af høj forekomst af UVI. Formålet med litteratursøgningen var at be- eller afkræfte, om høj forekomst af UVI på plejecentre er et generelt fænomen. Litteratursøgningen tager udgangspunkt i E. Hørmans og M. Bjerrums beskrivelse af litteratursøgning. (24, 25). Vi har løbende indsamlet litteratur til projektet. Valg af databaser til systematisk søgning har taget udgangspunkt i, at de indeholder evidensbaseret og videnskabelig litteratur, som er aktuel for problemstillingen. Litteratur er indsamlet via databaserne CINAHL, PubMed, Danmarks Statistik og Google samt anvendt kædesøgning ud fra den fundne litteratur. Google er brugt, da den kan give et hurtigt og overordnet indblik over projektets relevante emner ud fra en fritekstsøgning (29, p ). CINAHL er valgt, da det er en sundhedsfaglig database, der indeholder mange internationale sygeplejefaglige forskningsartikler. Databasen har sit eget emneordssystem, i form af CINAHL headings [MH] og er derfor god til systematisk søgning (24, p. 42). PubMed er valgt, da det er en stor international medicinsk database og indeholder sygeplejefaglige artikler, desuden bliver den dagligt opdateret. Databasen har sit eget 20

21 emneordssystem i form af MeSH ord (24, p. 41-2). Derudover kan der søges efter Major [Majr] emneord, disse muligheder er med til at præcisere den systematiske søgning Danmarks Statistik er valgt, da den har mange informationer relateret til den danske befolkning (29). Disse informationer kan være med til at belyse sammenhæng relateret til vores projekt. Søgning I februar 2015 er der foretaget en litteratursøgning på følgende måde: Ud fra vores emne har vi identificeret og anvendt søgeordene ældre, plejecenter og UVI, som vi mener, er de centrale ord. Disse ord er oversat til engelsk via Gyldendals ordbog. Vi har brugt CINAHL s emneordsforslag og de boolske operatorer OR og AND til at præcisere søgningen (24, p. 39). Den konkrete søgestrategi kan ses i bilag 3. Inklusionskriterier: Har abstract Engelsk og dansk tekst Artikler fra årstal Alder over 65 år Opgivet referencer Peer Reviewed Fuld tekst CINAHL: 50 hits. Ved at bruge den samme søgestrategi på PubMed gav det en uoverskuelig mængde litteratur, da PubMed er en meget større database end CINAHL. Vi valgte at begrænse vores søgning til færre emneord. Derudover ændrede vi i vores inklusionskriterier. Inklusionskriterier: Review Har abstract Artikler fra PubMed: 55 hits 21

22 Vores eksklusionskriterier for artiklerne var: Specifikt sygdomsrelateret, specifikt kateter relateret, specifikt om antibiotikaforbrug og specifikt om sygehusindlæggelser. Efter at have læst abstract på de fundne artikler har vi i CINAHL udvalgt artiklen Recurrent urinary tract infection in older women og i PubMed artiklen Diagnosis and management of urinary tract infection in older adults. Resterende artikler er sorteret fra på baggrund af vores eksklusionskriterier og manglende relevans. Ud fra de 2 ovenstående artikler har vi via kædesøgning fundet frem til 4 relevante artikler, som belyser forekomst og håndtering af UVI og bakteriuri hos ældre og ældre på plejecentre. Derudover har vi fundet en yderst relevant vejledning Håndtering af urinvejsinfektioner mellem Sundhed og Omsorg og almen praksis i Horsens Kommune samt en nyudgivet statusartikel Urinvejsinfektion hos ikke indlagte plejehjemsbeboere. Til sidst har vi via radioavisen fundet frem til artiklen Tusinder af ældre bliver indlagt uden grund. Videnskabsteoretisk tilgang Den videnskabsteoretiske referenceramme tager afsæt i hermeneutik. Hermenautik går ud på at skabe en forståelse. Den hermenautiske tilgang er relevant at anvende, da formålet med opgaven er at skabe en forståelse for, hvordan indførelse af ensartet sygepleje kan have indflydelse på kvaliteten i plejen og evt. være med til at forebygge unødvendig lidelse. Hermeneutik kommer fra det græske ord hermeneuein, hvilket betyder at tolke og fortolke (30, p. 95). Den tyske filosof, Hans-Georg Gadamer, ( ) var en af grundlæggerne af den nutidige udgave af hermeneutik. Gadamer hævder, at ens forforståelse altid er tilstede og en nødvendig betingelse for at kunne forstå. Dvs. vores forforståelse er altid i spil og ofte ubemærket. Ydermere siger Gadamer, at selvom vi kunne viske tavlen ren og lægge vores forforståelse til side, ville det være uhensigtsmæssigt, da vi i det tilfælde ikke kunne vide, hvilke spørgsmål vi skulle stille. Hermeneutikken bliver til en gensidighed mellem forståelse og forforståelse ud fra Gadamers filosofi. Forståelsen opstår i mødet mellem to horisonter ved, at vi sætter os ind i den andens horisont/tekst, dvs. der opstår en horisontsammensmeltning. 22

23 Vi kan aldrig nå til en endelig forståelse, da vores horisont er i konstant forandring - dermed en cirkulær proces (31, p ). For at vi kan opnå vores ønskede forståelse, skal vores horisont mødes med de udvalgte teksters og teoriers horisont. Dette vil give os en dybere forståelse for teksternes budskab. Ved at sætte vores nuværende forforståelse af emnet i spil med teksternes budskab vil vi opnå en ny forståelse, som kan hjælpe os med at finde svar på vores problemformulering. Valg af analyse Vi vælger at bruge tekstanalyse som metode til at svare på vores problemformulering. Tekstanalyse tager som udgangspunkt afsæt i hermeneutikken, som er opgavens indgangsvinkel, og vi mener desuden, at problemformuleringen kan besvares via vores indsamlede og eksisterende empiri samt teorier, og derfor er det relevant at bruge en tekstanalyse. Tekstanalyse kan ses som et dynamisk fænomen, hvor der svinges mellem forforståelse og forståelse, og en tekst kan kun fortolkes i lyset af vores forforståelse ifølge Gadamer (31, p ). Det betyder, at en enegyldig sand forståelse af teksten aldrig opstår, men kun den foreløbige forståelse, som hele tiden vil forandre sig, da der hele tiden opstår ny forforståelse, der kan sættes i spil (31, p ). Vi tager i opgaven udgangspunkt i tekstanalysen, beskrevet af sygeplejersker og ph.d. Frederiksen og Beedholm. Den drejer sig om alle tekster på skrift og har til formål at svare på en problemstilling. Deres korte definition på tekstanalysen er, at en eller flere tekster stilles spørgsmål, som de forventes at kunne svare på. Rammen for, hvilke spørgsmål tekstanalysen kan besvare, er meget bred. Det vigtigste er, at undersøgelsesspørgsmålene er beskrevet, begrundet og afgrænset (24, p. 71-4). Tekstanalysen har 3 trin. Det første trin er at læse teksten igennem for at få indblik i, hvad den handler om. Andet trin er mere systematisk analyse, først en grundanalyse, som indebærer viden om teksttype, forfatter, budskab, argumentation mm. Derefter undersøges tekstens opbygning, virkemidler, sammenhæng og budskab. Det tredje trin handler om at analysere teksterne ud fra de undersøgende spørgsmål, der relaterer til problemformuleringen (24, p. 71-4). Vi er nået frem til følgende undersøgelsesspørgsmål, som skal føre os frem til et svar på problemformuleringen. 23

24 Hvilken betydning har dokumentation for kvaliteten af plejen i forhold til opsporing og håndtering af UVI? Hvordan kan der udvikles ensartet sygepleje omkring opsporing, håndtering og dokumentation af UVI? Hvad er sygeplejerskens rolle i den tværfaglige plejegruppe, i forhold til udvikling af ensartet sygepleje? Hvilken betydning har manglende dokumentation og uensartet sygepleje for beboeren? Opgavens empiri og teori Vores empiri er baseret på vores journalaudit, foretaget på Plejecentret. Som vi har været inde omkring i det problemindkredsende afsnit, forekommer der en del manglende dokumentation og uensartet sygeplejefaglig arbejdsgang på Plejecentret. Vi vil i undersøgelsen inddrage konkrete eksempler herpå, som analysen vil tage udgangspunkt i (bilag 2, originalnotater). For at belyse: Hvilken betydning dokumentation har for kvaliteten af plejen i forhold til opsporing og håndtering af UVI, inddrager vi Journalføringsbekendtgørelsen (32), som belyser plejepersonalets dokumentationspligt. Derudover inddrager vi Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser for sygeplejefagligt personale (33), som nærmere beskriver, hvad det sygeplejefaglige personale skal dokumentere. Ligeledes inddrager vi sygeplejerske og Master i Sundhedsinformatik, Inge Madsen (IM), som bl.a. var medinitiativtager til Det Nationale Dokumentationsråd og Center for Kliniske Retningslinjer. (34, p. 576). IM beskriver formålet og betydningen af dokumentation. For at belyse: Hvordan der kan udvikles ensartet sygepleje omkring opsporing, håndtering og dokumentation af UVI, inddrager vi bogen Kliniske retningslinjer - hvordan og hvorfor, redigeret af Vibeke Krøll (VK) (15). Bogen belyser formålet med en klinisk retningslinje samt, hvordan den udarbejdes og implementeres og har en stor relevans i forhold til udvikling af ensartet sygepleje. Derudover inddrager vi igen sygeplejerske og Master i Sundhedsinformatik IM, som beskriver, hvad den kliniske retningslinje skal indebære for at være anvendelig i praksis (35, p. 223). 24

25 For at belyse: Hvilken betydning manglende dokumentation og uensartet sygepleje har for beboeren, vil vi inddrage den finske omsorgsfilosof og sygeplejeforsker, Katie Eriksson, (KE). Da vi i opgaven arbejder ud fra en hermenautisk tilgang, er det aktuelt at inddrage KE, som mener, at sygeplejevidenskab bør foretages ud fra hermenautisk videnskabsteoretisk grundlag (36, p. 73). Hun har i sine nyere værker haft fokus på menneskers lidelse, hvor hun kommer frem til, at et af livets grundvilkår er lidelse og at lidelse derudover er et grundmotiv til al sygepleje (37, p. 262). KE påpeger, at sundhedspersonale er uddannet til at lindre sygdomslidelse. Derudover hævder KE, at sundhedspersonalet i nogle tilfælde påfører patienten unødvendig lidelse, som skal undgås og forebygges (36, p. 71). I opgaven vil vi undersøge, om manglende dokumentation og/eller uensartet sygepleje kan være med til at medføre beboeren en lidelse. KE beskriver tre former for lidelse: Sygdomslidelse, en lidelse der forbindes med sygdom og behandling. Livslidelse, lidelse som har relation til alt det, der indebærer at være menneske. Plejelidelse, en lidelse der bliver forårsaget af pleje eller mangel på pleje. KE siger, at plejelidelse ikke er et særlig kendt fænomen i litteraturen, men ved øget fokus på definitionen af god pleje og kvalitetssikring i plejen er der samtidig kommet mere fokus på plejelidelse (22, p ). Vi vil i opgaven tage udgangspunkt i begrebet plejelidelse, hvor vi vil analysere ud fra vores empiriske data fra journalaudit, om manglende dokumentation og uensartet sygepleje ved opsporing og håndtering af UVI kan medvirke til plejelidelser. Ifølge KE findes der mange former for plejelidelse, som dog kan sammenfattes i fire overordnede kategorier: Krænkelse af patientens værdighed. Fordømmelse og straf. Magtudøvelse. Manglende pleje (22, p ). Vi vil i opgaven tage udgangspunkt i plejelidelse med vægt på den manglende pleje. Ifølge KE er manglende pleje, mangel på omsorg, og kan være alt fra små forseelser til direkte og bevidst vanrøgt. (22, p. 81-6). Derudover vil vi inddrage sygeplejersker A.E. Overgaard og B.B. Jørgensen, og deres fortolkning af KEs plejelidelsesbegreb (36, p. 86), da deres fortolkning og eksempler på plejelidelser giver os dybere forståelse for KE teori. Herefter inddrages to internationale artikler (11,12), som belyser forekomst af antibiotikabehandling på plejecentre uden forekomst af symptomer, som opfylder SHEA kriterierne (3). Dette er relevant, da det understøtter vores fund på Plejecentret, hvor opstart af antibiotikabehandling ikke opfylder SHEA kriterierne, her vil vi knytte relevans til KEs begreb om plejelidelse. 25

26 For at belyse: Sygeplejerskens rolle i den tværfaglige plejegruppe, i forhold til udvikling af ensartet sygepleje, inddrager vi Kirsti Lauvås (KL) cand.paed.spec og professor, Per Lauvås, (PL), som i deres bog beskriver det tværfaglige samarbejde. KL og PL har stor interesse for det tværfaglige samarbejde og tager udgangspunkt i deres erfaringer og oplevelser indenfor sundhedsvæsenet (38, p. 11-5), finder vi det derfor relevant at inddrage i denne opgave, hvor vi vil komme ind på deres beskrivelse af tværfagligt samarbejde. Ligeledes kommer vi ind på Plejecentrets beskrivelse af sygeplejerskens funktion, fundet på deres hjemmeside, samt inddrager vi bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (Bekendtgørelsen), BEK nr. 29 af 24/01/2008, der belyser sygeplejerskens kernefaglighed (14). For at indgå i et tværfagligt samarbejde er det vigtigt at være bevidst om sin egen fagidentitet (39, p. 12). Dette beskriver den danske sygeplejerske, Merry Elisabeth Scheel, cand.phil. og ph.d. i filosofi. Scheel har udviklet den interaktionelle sygeplejepraksis, som bygger på en dialektisk tankegang. Den tager udgangspunkt i: Egenlogik, som er fagets inderside og består af fagvidenskaben såsom teorier og praksis og samfundslogik, som er fagets yderside og består af samfundsmæssige bestemmelser og påvirkninger såsom politiske aspekter (13, p. 100; 40, p. 69). Derudover beskriver Scheel sygeplejen som værende interaktionel praksis, hvor der er samspil mellem sygeplejersken og patienten (41, p. 21). Scheel mener dog ikke, at den interaktionelle relation kun er sygeplejersken og patienten imellem, men ligeledes imellem sygeplejersken og de faggrupper, sygeplejersken samarbejder med. Scheel påpeger, at tværfagligt samarbejde er et vigtigt led i interaktionel sygepleje, hvor mange faggrupper, hver med deres indgangsvinkel, skal være med til at løse en sundhedsfaglig opgave (13, p.105-6). Vi inddrager Scheel, da hun kan være med til at belyse den tværfaglige interaktion og derved sygeplejerskens rolle i denne sammenhæng. Scheels tanker om den interaktionelle sygeplejepraksis kan opfattes som værende med kritisk hermeneutisk tilgang, da det handler om at søge forståelse om mennesket i sammenhæng med samfundsmæssige faktorer. Undersøgelse Dokumentation For at undersøge spørgsmålet: Hvilken betydning har dokumentation for kvaliteten af plejen i forhold til opsporing og håndtering af UVI?...vil vi først inddrage empiri fra 26

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Patientklager Side 1

Patientklager Side 1 Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område Kliniske studier Modul 2 2. periode Kirurgisk område Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Ambulatorier 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation

Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation Informationssøgningsundervisning ved ergoterapeutuddannelsen progression, integration og organisation Det er centralt, at informationssøgningsundervisningen bygger på et tæt samarbejde mellem biblioteket

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Januar 2013

Læs mere

Kompetenceudviklingskursus i

Kompetenceudviklingskursus i Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Modul 6 Uddannelsessted: Bofællesskabet Malteriet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca. 80.000 indbyggere. Af de 80.000 bliver ca. 5.000

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 Uddannelses for modul 1, 2 og 4 gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ MODUL 1: Tema: sygepleje, fag og profession.

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3 B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE Det etablerede tværfaglige samarbejde mellem studerende, bibliotekar og undervisere er udviklet for at understøtte de studerendes læring og styrke

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere