Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Transkript

1 Forebyggelse af urinvejsinfektioner

2 Hvorfor fokus på UVI? Udsagn fra hjemmeplejen og plejecentre jeg synes vi har så mange urinvejsinfektioner Undervisning gav indikation på flere indsatsområder: Opbevaring Håndtering Nedre toilette Prøvetagning Indikation for KAD HALT på 4 plejecentre. UVI hyppigste infektion (8,4 %)

3 HALT resultater Den hyppigst forekommende infektion var urinvejsinfektioner, og dermed også den infektion der hyppigst fik ordineret antibiotika til behandling. Forebyggende antibiotikabehandling blev i denne undersøgelse kun ordineret mod urinvejsinfektioner, og udgjorde i denne undersøgelse 1/3 af den samlede ordinerede antibiotikabehandling. Andelen af beboere i forebyggende antibiotikabehandling varierede på de enkelte plejecentre mellem 0 % og 13 %.

4 HALT resultater Andelen af beboere med urinvejskateter varierede på de enkelte plejecentre mellem 3 % og 33 %. Andelen af beboere der var urin- og/eller fæcesinkontinente varierede mellem 46 % og 66,5 %. Der sås ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem forbrug af antibiotika mod urinvejsinfektioner og andelen af inkontinente beboere. Der sås ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem andelen af inkontinente beboere og andelen af borgere med kateter.

5 Forberedende arbejde Undervisning alle medarbejdere (ca. 850) Deltagelse af praksiskonsulent Deltagelse af inkontinenssygeplejerskerne Deltagelse af kvalitetsmedarbejdere Kontakt til praksiskonsulent/sygehus Indikation for KAD Brug af borsyreglas Konsensus om diagnostik og behandling Dataindsamling før, efter og løbende Skema elektronisk og papir På sigt indarbejdes i omsorgssystemet

6 Mål At registrerer forekomsten af urinvejsinfektioner hos borgere med tilknytning til hjemmeplejen i Guldborgsund kommune At tilfører plejepersonalets viden og handlekompetencer til forebyggelse af urinvejsinfektioner At forbedrer arbejdsgange mellem hjemmeplejen og praksislægerne ved registrering af symptomer, prøvetagning og udveksling af relevante informationer. At sikrer kendt og relevant indikation for anlæggelse eller fortsat brug af urinvejskatetre hos den enkelte borger At reducerer forekomsten af urinvejsinfektioner med 10 %, og dermed reducere antibiotikaforbruget

7 Hvad spørger vi om? Sted, køn, alder KAD, ble, hjælp til nedre toilette Symptomer Urinstix, urinprøve Behandling, forebyggende behandling, indikation KAD UVI indenfor 30 dage Handleplan

8 Implementering Indsatsen følges op af kvalitetsmedarbejdere, inkontinenssygeplejersker, centersygeplejersker og gruppeledere i hvert distrikt Data opgøres for hver enkelt hjemmeplejegruppe/plejecenter. Hyppig tilbagemelding, formidles til gruppeleder. Dialog med praksiskonsulent om resultater og evt. problemstillinger Nyhedsbreve

9 Hvilke udfordringer? Dialog med praksislæger At få skabt rum til at udføre projektet At bevare gnisten i et langstrakt forløb

10 Hvor er vi nu? Mangler fortsat afklaring om procedure for urinprøver Dataindsamling starter op juni/august Undervisning august/september Implementering oktober/november Dataindsamling igen i januar/februar

11 Tak for opmærksomheden! Bettina Slott hygiejnesygeplejerske Tidligere Guldborgsund kommune Nu Gentofte kommune

12 Urinvejenes eget forsvar. Urinen er steril Nyrerne producerer antistoffer der bekæmper bakterier. Receptorer i slimhinderne genkender sygdomsfremkaldende bakterier. Urinleder og urinrør har lukkemekanisme der forhindre bakterierne i at trænge ind. Der dannes en slimprop i urinrøret der indeholder bakteriedræbende enzymer. Tarmbakterier i nederste del af urinrøret skylles ud med urinen.

13 Urinvejsinfektioner - årsager Urinvejskateter Bleer Uridomer SIK/RIK Mangelfuld håndhygiejne Mangelfuld hygiejne ved toiletbesøg og/eller under udførelse af vaske, skifte og tømningsprocedurer Afløbshindringer så urinen bliver stående i blæren. Inkontinens Dårligt reguleret diabetes Blæresten Tørhed i skeden. Nedsunken livmoder. Efter samleje

14 Urinvejsinfektioner - symptomer Svie og smerte ved vandladning Hyppig vandladning eller trang til vandladning Svært ved at komme af med urinen Ufrivillig vandladning/inkontinens Ømhed over blæren eller smerter i ryggen Grumset og/eller ildelugtende urin Blod i urinen Feber (lav temperatur hos ældre) Konfusion, appetitløshed, sløvhed, aggression Svimmelhed/balanceproblemer/faldtendens

15 Urinvejsinfektioner diagnose og prøvetagning. Diagnose Observation af symptomer Urinstix for leukocytter og nitrit (andre årsager, nitrit til nitrat ikke alle bakterier) Altid dyrkning ved kompliceret/gentagne UVI Prøvetagning Morgenurin (mindst 4 timer siden sidste vandladning) (nitrit til nitrat) Midtstråleurin (skyller bakterier ud) Urinopsamling i ren beholder Ved kateter tages prøven fra sterilt. Urinprøveglas opbevares på køl eller borsyreglas benyttes. Prøveglasset skal fyldes som angivet på glasset.

16 Urinvejsinfektion Nitrit Leucocyt Tolkning + + Patienten har med stor sandsynlighed UVI Patienten har næppe UVI. OBS: op til 40% falsk negative* + Patienten har bakteriuri, muligvis UVI + Patienten har muligvis UVI, 50% er ikke inficeret

17 Urinvejsinfektion - forebyggelse Drik rigeligt, min. 1½ l. dagligt Rene underbukser hver dag Hyppige toiletbesøg, hver 3-4 time God tid så blæren tømmes helt (tisse x 2) Bækkenstol hvis toiletforhold er uhensigtsmæssige God håndhygiejne God hygiejne ved nedre toilette. Vask fra urinrør mod endetarm Fjern kateteret så snart det er muligt! Skift ble min. X 1 i vagten Tranebærsaft eller kapsler (50 ml dgl., saft eller kapsler) Stabiliser sukkersygen Medicinsk behandling mod tørre slimhinder(kvinder)

18 Urinvejsinfektioner - forebyggelse Kateter Anlægges kun ved korrekt indikation (lægelig vurdering): urinretention, som ikke kan behandles med SIK/RIK neurologisk dysfunktion af blæren, som ikke kan behandles med SIK/RIK kraftig blødning i urinvejene Ved borgere, hvor ingen alternative løsninger kan anvendes. Anlægges ved steril teknik. Vask med postevand og evt. mild sæbe (ph 4)omkring urinrør inden kateter anlægges. Mindste kateterlumen vælges. Latex max 3 uger, silikone max 12 uger. Ballon fyldes med sterilt vand/nacl eller glycerin 10 %

19 Urinvejsinfektion - forebyggelse Kateter fjernes så snart det ikke er nødvendigt mere. Korrekt pleje af kateter: Håndhygiejne før kateter berøres Handsker benyttes Vask med postevand og evt. mild sæbe (ph 4) omkring urinrør og kateter minimum x 1 dagligt Undgå at bryde det lukkede system, undtagen ved poseskift (x 1 ugentligt). Desinficer samlingspunkt inden poseskift. Kateterpose placeres altid under blæreniveau og fikseres. Posen tømmes når den er ¾ fuld i ren beholder. Efter tømning af posen tørres studsen med ren serviet eller toiletpapir. Tappeventilen må ikke berøre opsamlingsbeholder.

20 Urinvejsinfektioner - forebyggelse Bleer og uridomer Håndhygiejne før ble eller uridom berøres Handsker benyttes Nedre toilette med vand og evt. mild sæbe (ph 4) hver gang ble eller uridom skiftes. Bleer skiftes som minimum x 1 i hver vagt. Uridom skiftes som minimum x 1 dagligt. Et par timers luftning dagligt kan anbefales.

21 Urinvejsinfektioner - forebyggelse Opbevaring: Katetre, bleer og uridomer opbevares, så udstyret ikke bliver forurenet. Skal ligge i lukkede skuffer eller skabe. Håndteres kun med rene hænder. Pakkes i rene plastikposer der lukkes til, hvis det skal medbringes i mindre portioner. Kateterposer opbevares i original emballage til det skal benyttes

22 Urinvejsinfektioner - UTH Hvis en borger pådrager sig en infektion i forbindelse med kontakt til sundhedssystemet, så skal det indberettes som en utilsigtet hændelse. Formålet med UTH er at lære af de fejl der sker, så det kan forebygges at der sker yderligere fejl. Samtidig giver det os en mulighed for at kikke på vores procedurer med kritiske briller. Og så giver det os en mulighed for at registrere, hvor stort dette problem egentlig er.

23 Urinvejsinfektioner - UTH Ved urinvejsinfektioner overvej følgende: Har vi procedurer for hvordan vi gør? Følger vi procedurerne? Hvad er borgers rolle i forløbet? Hvad er personalets rolle i forløbet? Hvad kan vi gøre for at forebygge, at dette sker igen? Mangler vi noget for at kunne forebygge fx procedurer, viden, fysisk indretning e.lign?

24 Tak for opmærksomheden! Bettina Slott hygiejnesygeplejerske Guldborgsund kommune