Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B.

Transkript

1 Kalaallit Nunaani Sulisitsisut Peqatigiiffiata atuagassiaa Grønlands Arbejdsgiverforenings MEDLEMSBLAD nr. 13 FEB Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aamma Kalaallit Nunaat Offshore Center Danmark-imit soqutigineqarluarpoq Stor interesse for GA og Grønland hos Offshore Center Danmark Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B. Frederiksen GA

2 Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagassiaa grønlands arbejdsgiverforenings MedleMSblad Nr. 12 Nov GA-p nukittuujunissaa pingaaruteqarpoq - Ove Karl Berthelsen-ip apersorneqarnera Det er vigtigt At have et stærkt GA - interview med Ove Karl Berthelsen Kalaallit Nunaa permagreen Joining Forces iluatsilluarpoq Joining Forces en succes Henrik Leth 50-iliivoq Henrik Leth 50 år nuummi sanaartortoqaqaaq. Ukiortaami ga-p kissaatigaa, sanaartornermi aningaasaliissutit illoqarfinnut allanut aamma tutsinneqartalernissaat. Aurora Imai Indhold aberdeen-imi attaveqarfissat pingaarutillit Vigtige kontakter i aberdeen Der bygges meget i nuuk. et af ga s nytårsønsker er, at byggeog anlægsinvesteringerne også vil brede sig til andre byer. Isumalluartariaqarpugut piviusulli aamma aallaavigisariaqarlutigit...3 Vi skal være optimistiske men også realistiske...5 Nukittuumik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffeqarnissaat pingaartuuvoq...7 Det er vigtigt at have et stærkt GA...10 Ilumooruttariaqarpoq!...12 Man skal brænde for det!...15 Education, education, education safety, safety, safety...18 Education, education, education safety, safety, safety...21 CSR Greenland kusanartumik nersornaaserneqarpoq...23 Fornem pris til CSR Greenland...23 Aberdeen-imi atassuteqarfiit pingaarutillit...24 Vigtige kontakter i Aberdeen...25 Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut kalaallit meerartaat ikiorneqarput...26 Partnerskaber hjælper grønlandske børn...27 Sapaatip akunnerata ataatsip ingerlanerani GA-p aaqqissugai pingasut aktuelle GA-arrangementer på en uge Sara Lundblad GA-miilerpoq...30 Sara Lundblad hos GA...30 Sara tikilluaqquarput...31 Goddag og farvel til Sara mi ilaasortanngortut 38-t nye medlemmer i Kalaallit Nunaata siunissaa pillugu tunngaavilersorluakkamik oqallinnermut nukiit tamarmik atorneqartariaqarput. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suliamik aallartitsilerpoq, tamatumani ukiuni aggersuni inuiaqatigiittut suut pingaartillugit ingerlatsinnaanitsinnut siunnersuusiorniassalluni. Asasara atuartartoq, Siuariartorneq ineriartortitsinerlu, atugarissaarneq siumukarnerlu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni upperaarput. Tamannarpiaq kattuffittut sulissutigaarput, aamma taama sulipput suliffeqarfiit ilaasortavut 500 missaanniittut. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat allat assigalugit aningaasarsiornerup imminut napatittup anguniarnerani uuliasiorneq aatsitassarsiornerlu siuariartornermut qimuttussatut neriuuteqarfigaavut. Soorluli akulikitsunik tikkuartaripput, suliassat annertuut aallartilluarpata allannguinissat annertuut pinngitsoortinneqarsinnaanngitsut nassataralugit, aatsaat inuaqatigiinni inuuffigisatsinni peqqissaartumik pilersaarusiornerisigut pinngortitap pisuussutaanik iluaquteqarneq nunatsinni innuttaasunut iluaqutaalersinnaavoq. Allannguutinut tamakkununnga qanoq piareersassaagut? Soorlu Aurorap mumingani takusinnaagit, suliap tamatuma aallartinnissaanut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat piariaqartitat aallaavigalugit sulisunik atortunillu atuivoq, taamaalilluta qaammatialunnguit ingerlaneranni inuiaqatigiinnik misissueqqissaarnermut atugassanik tunniussisinnaalissalluta makkununnga tunngassuteqartunik: 2030-mi Kalaallit Nunaaq qanoq isikkoqassava? Inuiaqatigiinni allannguinissarujussuaq iserfigigaluttualerparput, kialuunniit eqqoriarsinnaagunnanngilaa ukiut t qaangiuppata inuunerput qanoq ittuujumaarnersoq. Ineriartornissalli isikkussaatut kiissaatigisatsinnik takorluugaqartariaqarpugut, taavalu ilusilersorlugu aallartittariaqarluta, taamaalilluta ilorraap tungaanut ingerlasinnaanngorluta. Taamaaliunngikkutta allat sinnerluta taamaalioqinapput! Aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu ingerla- 2 aurora

3 t pillugu takorluukkat taqarneq assigiinngitsunik iluseqarluni ingerlasussaavoq, aningaasatigut, sumiinnera siaruarsimaneralu assigiinngitsumik ingerlasussaapput, qanorluunniilli isikkoqarlutik suliat ingerlagaluarunik, inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut, innuttaasut atugaannut avatangiisinullu annertuumik allannguuteqartitsisussaapput. Attaveqarneq, suliffeqarneq, najugaqariaaseq, peqqinnissaqarfik il.il. sunnerneqartussaapput. Ineriartortitsinissamik aqqutissiuinermi aalajangiinissap tungaanut suliamik ingerlatsinermi inuinnaat atituumik peqataatinneqarnissaat qulakkeerneqassaaq, taamaalilluni soqutigisat pingaarutillit ilisimasallu pissusissamisoortumik pitsaasumillu aalajangiinerni tunngavigineqarsinnaasunngorlugit. Tamatumunnga taarsiullugu inuit isiginnaaginnartutut inisseqqunagit, ineriartornermullu peqataaqqullugit, aammalu aalajangiinerit naalakkersuinikkullu anguniakkat imminnut akersuuttumik inisseqqunagit. Ajoraluartumik siornatigut taamma pisoqarsimavoq, assersuutigalugu 1960-ikkunni naalagaaffiup pilersaarusiaani, kukkunerillu tamakku uteqqeqqunanngeqaat. Maanna Kalaallit Nunaat nammineerluni aalajangiisinnaassuseqarpoq, tamannalu ammasumik peqataatitsisumillu ingerlatsinissamut atorneqartariaqarpoq. Ullumikkutut ingerlatsiinnartoqarsinnaanngilaq Naalakkersuinikkut ersarissumik nalunaarutigineqarpoq ullumikkutut ingerlatsiinnartoqarsinnaanngitsoq. Aningaasarsiorneq pillugu siunissamut naatsorsuinerit ilumalioqatigiissitallu assigiinngitsut ilumasiutissiissutaat ersarilluinnartunik oqariartuu- aurora

4 allaaserisaq pingaarneq teqarput: inuaqatigiit aningaasarsiornikkut patajaatsumik siuariartunngikkunik aniguinavianngillat, aningaasarsiornikkullu patajaallisaaneq pingaartumik nammineq inuussutissarsiutillit nukittorsaaviginerisigut pissaaq. Tamatumunnga Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqataavoq, ilutigisaanilli aningaasarsiornikkut, inooqatigiinnikkut avatangii sinullu tunngasutigut piujuartitsinermik tunngaveqarluinnartumik ingerlatsinissaq qitiutinneqartariaqarput. Taamaanngippat allannguinerni annertuuni, suliniutit nunanit allanit aningaasaliiffiusut, nassartarisaannik Kalaallit Nunaat katataasinnaavoq. Taamaattumik inuussutissarsiornikkut suliffeqarfiit taakkulu sulisuisa sapinngisamik amerlanerpaat, ikummatissarsiornikkut aatsitassarsiornikkullu toqqaannartumik toqqaan nanngitsumillu peqatitaanissaat qulakkiissavaraput. Taamaattumik naalakkersuinikkut ingerlatsinikkullu aalajangiisartunik suleqateqarnissaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata kissaatigaa, tamatumunnga ilaalluni ukiuni aggersuni suliffeqarnikkut ineriartorneq aqunniarlugu aaqqissuussinerit. Piujartitsinermik tunngaveqartumik aatsitassarsiornermi ikummatissarsiornermilu akuusussat amerlaqaat taakkununnga ilaallutik inuussutissarsiummik ingerlataqartut taakku tamarmik immikkut pilersaarusiornikkut unammilligassaqarput. Aamma aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu inuussutissarsiutinik allanik ineriartortitsinermit avissaartillugit ingerlanneqarsinnaanngillat. Aqqutaani aalajangiffissat amerlaqaat, taamaaliornermi ullumikkumut eqqarsariaaserisimasarput unammillerneqartussaavoq, oqallinnernillu pilersitsinikkut, oqaloqatigiinnikkut suliassallu ataasiakkaat suleqatigiissutiginerisigut tamatuma suleqataaffiginissaanut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat annertuumik suliassaqarpoq. Ingerlaarnermi tamatumani ungasissumut isigaluni eqqarsarnissaq pingaa ruteqarpoq aningaasarsiupallannissaq kisiat pinnagu. Pingaaruteqarluinnartut akigalugit ani ngaasarsiupallannissaq kisiat anguniassanngilarput, anguniassallutiguli patajaatsumik inissilluarsimasumillu nammineq piginnaatsinnik peqa taanitsinnillu tunngaveqartumik ineriartortitsineq matumani assigiimmik naleqartilugit innuttaasut, suliffeqarfiit, sulisut suliniaqatigiiffiillu pineqarput. Piginnaanertigut ineriartorneq peqataanerlu Kalalliit Nunaanni angunnikkutsigit, taama suliaqartut nunanit allaneersut ukiorpassuarni peqataaffigalugit suleqatiginissaannut suleqatigiinnissamillu atsiukkanik isumaqasiorfiginissaannut peqataasinnaassanngilagut. Taamaattumik inuiaqatigiit anguniagaasa oqallisigineqarnissaat Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata aallarnerniarpaa. Aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerllu aammalu suliniutit annertuut aallartinneqarnerini, naleqartitat ineriartornermut tunngaviusussat pillugit oqallinneq. Qaammatini aggersuni, kikkut tammasa sulianut peqa taarusuttut oqaloqataarusuttullu suleqatiseraavut. Suliap ingerlaqqinnera pillugu tusagaqarusuttunut tamanut allattoqarfiup oqarasuaatai ammareerput, naak suliat ingerlaqqinnissaat suli sukumiisumik inissivinneqanngikkaluartoq. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata anguniarpaa, anguniakkatta suliassattalu tigussaasut pilersaarusiornerini sapinngisamik amerlanerpat piginneqataasutut akisussaaqataasutut misigitinnissaat. Nukininnarpoq Ukiut t sivisuutut misiginarsinnaagaluarput, inuiaqatigiinnili pilersaarusiornermut tunngasuni taamaanngilaq. Tamattali kissaatigisatsitut siuariartorneq atugarissaarnerlu pilersinniarlugu siunissamut unga sissumut isigisumik anguniagaqassagutta nukiit kattullugit iliuuseqarnialernerput piffissaq kingulleq atorlugu iliuuseqarneruvoq. ilisimasat pilersaarutillu eqqar saatigilluakkat tunngavigalugit inuiaqatigiinni aalajangiinerit pingaarutillit pisariaqarnerannik Naalakkersuisut oqarnerat Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata isumaqatigaat, siornatigut pipallatanik aaqqisoqartar simanera pinngitsoorniarlugu. Taamaattumik misissueqqissaarnerit pisariaqartut, assersuutigalugu Akileraartarneq atugarissaarnerlu pillugit Isumalioqatigiissitaq aammalu Angallanneq pilllugu Isumalioqatigiissitaq, tapersersortarsimavavut. Maanna piffissanngorpoq siunissami inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissami pingaarnersiuilluni tulleriiaarinissap innuttaasunit oqallisigineqarnissaa. Oqallinneq taama ittoq qinikkat kisimik akisussaaffiginngilaat. Henrik Leth Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaq nitz photo 4 aurora

5 En vision for Grønland Alle kræfter bør deltage i en kvalificeret debat om Grønlands fremtid. Nu sætter Grønlands Arbejdsgiverforening en proces i gang, hvor vi giver vores bud på, hvilke prioriteringer, vi som samfund bliver nødt til at tage i de kommende år. Kære læser Grønlands Arbejdsgiverforening I tror vi på vækst og udvikling, på velstand og fremskridt. Det er det, vi som organisation arbejder for, og det samme gør vores ca. 500 medlemsvirksomheder. Også i GA håber vi på, at olieudvinding og minedrift vil blive vækstlokomotiver for en selvbærende økonomi, om end dette perspektiv ligger en del år ude i fremtiden. Men som vi så ofte har peget på, så vil udnyttelsen af vores naturskabte rigdomme kun blive til reel gavn for vores egen befolkning, hvis vi grundigt planlægger de store ændringer, der uundgåeligt vil ske i vores samfund, når de store projekter for alvor kommer i gang. Hvordan gør vi os parate til disse ændringer? Som du kan læse på bagsiden af dette nummer af Aurora, har GA tilknyttet de nødvendige ressourcer til at sætte en proces i gang, så vi i løbet af nogle måneder kan give vores bidrag til en samfundsanalyse - ud fra følgende overvejelser: Hvordan ser Grønland ud i 2030? Vi står på dørtrinet til en så gennemgribende samfundsforandring, at næppe nogen kan forudsige, hvordan vi har indrettet vores liv om år. Men vi bør formulere en vision for den udvikling, vi ønsker, og så tage fat på at udmønte den, så vi kommer i den rigtige retning. Ellers er der andre der gør det for os! I råstofsektoren vil projekterne variere over en stor skala i både tid, økonomi, geografisk placering og udbredelse, men de vil under alle omstændigheder indebære gennemgribende ændringer af samfundets økonomi, sociale forhold og miljø. Påvirke infrastruktur, arbejdsmarked, bosætningsmønstre, sundhedsvæsen osv. En bred demokratisk involvering i de beslutningsprocesser, der skal aurora

6 L e d e r bane vejen for udviklingen, bør derfor sikre, at væsentlige interesser og viden medvirker til beslutningernes legitimitet og kvalitet. Alternativet er, at landets egne borgere bliver passive tilskuere til udviklingen i stedet for deltagere i den, og at der ikke bliver ordentlig sammenhæng mellem beslutningerne og de ønskede politiske mål. Det er desværre sket før, fx under statens planlægning i 1960 erne, og de fejl må ikke ske igen. Nu har Grønland selv den politiske beslutningskompetence, og den skal bruges til at skabe åbenhed og involvering. Status quo ikke er en mulighed Politisk er det klart meldt ud, at status quo ikke er en mulighed. De økonomiske prognoser og diverse kommissionsbetænkninger taler deres tydelige sprog: samfundet kan ikke overleve uden en solid økonomisk vækst, der primært skal ske ved en styrkelse af den private sektor i erhvervslivet. Det er vi i GA enige i, men der bør samtidigt fokuseres på bæredygtighed i en meget udstrakt økonomisk, social og miljømæssig betydning. Ellers mister Grønland fodfæstet under den massive forandringsproces, som følger i kølvandet på de udenlandske investeringer. Derfor skal vi sikre, at flest mulige af vores eksisterende erhvervsvirksomheder og deres medarbejdere direkte og indirekte bliver aktører i råstofsektorens udvikling. Og derfor ønsker GA at samarbejde med de politisk-administrative beslutningstagere, bl.a. om udformningen af den regulering, som skal styre udviklingen på arbejdsmarkedet i de kommende år. En bæredygtig råstofsektor involverer - foruden erhvervslivet - mange andre aktører, som hver især skal løfte deres egne strategiske udfordringer. Desuden kan råstofsektoren ikke håndteres adskilt fra den udvikling, der sker inden for andre erhvervsområder. Undervejs skal der træffes mange valg, der vil udfordre vores hidtidige måde at tænke på, og GA har et stort ansvar for at være medspiller i samfundsudviklingen gennem debatskabelse, dialog og samarbejde om konkrete initiativer. I den proces er det vigtigt at tænke langsigtet og ikke se isoleret på hurtig økonomisk gevinst. Vi må ikke kun gå efter de hurtigt tjente penge på bekostning af det, der virkelig tæller, nemlig at udviklingen bliver solidt forankret i vores egen kompetence og deltagelse - både som borgere, som virksomheder, som medarbejdere og som organisationer. Opnår vi ikke den kompetenceudvikling og deltagelse i Grønland, kan vi ikke indgå med den nødvendige styrke i mangeårige partnerskaber og kontrakter med de internationale aktører. GA tager derfor nu initiativ til en debat om en samfundsvision. En debat om de værdier, som udviklingen skal forankres i, når vi taler om udnyttelse af råstoffer og igangsætning af storskalaprojekter. Vi vil i de kommende måneder invitere til dialog og samarbejde med alle, der ønsker at deltage i projektet. Allerede nu er sekretariatets telefoner åbne for de, der ønsker at høre om den videre proces, som i skrivende stund endnu ikke er fastlagt i detaljer. For GA er formålet, at visionen skal udmøntes i konkrete strategiske mål og opgaver, som flest mulige kan føle et ejerskab til og et ansvar for at løse. Det haster år kan umiddelbart lyde som en lang tidshorisont, men det er det ikke, når det drejer sig om samfundsplanlægning. I virkeligheden er det i sidste øjeblik, at alle kræfter arbejder sammen om at formulere de langsigtede visioner, der skal skabe den vækst og velfærd i Grønland, som vi alle ønsker. I GA er vi enige med Naalakkersuisut om, at vigtige samfundsbeslutninger skal tages på basis af viden og gennemtænkte strategier, så vi undgår tidligere tiders ofte mere tilfældige hovsaløsninger. Derfor har vi bakket op om nødvendigheden af det vigtige analysearbejde, der er foretaget i fx Skatte- og Velfærdskommissionen og Trafikkommissionen. Nu er tiden inde til at skabe en bred debat i befolkningen om de prioriteringer, der skal foretages i forbindelse med fremtidens erhvervsudvikling. En sådan debat er ikke kun politikernes ansvar. Henrik Leth Direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening nitz photo 6 aurora

7 Brian Buus GA-mut TELE Greenland-imi pisortaasimasoq Brian Buus Pedersen, qaammatini arfinilinni aalajangersimasumik suliaqassalluni ukiup nikinnerani Kalaallit Nunaanni Sulisitsut Peqatigiiffianni sulilerpoq. Inuiaqatigiinnut allannguutaassagunartut Kalaallit Nunaata orniligassa inuiaqatigiit ineriartornerannut qanoq sunniuteqarsinnaaneri pillugit takorluukkanik saqqummiussaqarnissaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata pifissami sivisulaartumi kissaatigisimavaa. Pisussatut takorlaakkat assigiin ngitsut qanoq isikkoqarsinnaanerannik naatsorsuinertut taasinnaavavut, Henrik Leth oqarpoq. Taamaattumik Brian Buus Pedersenip piffissami aalajangersimasumi sulisinnissaanut periarfissaq atorusussimavarput, taannami sammisamut inuiaqatigiinnilu pissutsinut tunngasunik ilisimasaqarpoq, taamaalilluni eqqarsaatigilluakkamik pissutsit atuuttussatut takorluukkat arlallit aallaavigalugit misissueqqissaarsinnaalluni. Inuussutissarsiornikkut Kalaallit Nunaanni misilittakkat periarfissallu. Brian Buus Pedersen Henrik Lethilu qaammatini aggersuni Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata allattoqarfiani suleqatigiissapput. Erfaringer og muligheder i Grønland. Brian Buus Pedersen og Henrik Leth skal i de kommende måneder arbejde sammen i GA s sekretariat. ineriartortitsinissamik siunertaqartumik inuiaqatigiit pingaarnersiuillutik suliassanik tulleriiaarinissaat pingaartuuvoq, assersuutigalugu aatsitassarsiortunit uuliamillu ujarlertunit avaqqutaarneqarluta katataannginnginnitsinni. Brian Buus Pedersen 1989-imi Kalaallit Nunaannut nuuppoq, sulininilu aallarnerlugu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup aningaasatigut pilersaarusiortarfiani sulilerluni, kingusinnerukkut Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarsiornermut immikkoortortaani Naalakkersuisut allattoqarfianniittumi allaffimmi pisortatut sulilerpoq imi TELE Greenland-imi atorfinippoq, piffissamilu 1998-imiit 2002-mut Canadamiippoq, tassani MBA-tut ilinniagaqarluni mi pisortaaninngorpoq ukiuni arlalinni kinguaariit nikinnissaat sivisulaartumik pilersaarutaareersoq. Brian buus Pedersen 51-inik ukioqarpoq Århus Universitetimi 1988-imi cand. scient. pol.-itut ilinniarnini naammassisimallugu kiisalu University om Ottawami, Canadamiittumi Master of Business Administration ilinniarsimallugu. Brian Buus til GA Tidligere direktør i TELE Greenland, Brian Buus Pedersen, er fra årsskiftet ansat i en seks måneders projektstilling i GA. GA GA Med de sandsynlige samfundsomvæltninger, vi i Grønland står overfor, har vi i GA længe gerne villet komme med vores bud på et visionsoplæg for samfundets udvikling. Lad os kalde det nogle mulige konsekvensberegninger ud fra forskellige scenarier, siger Henrik Leth. Derfor har vi benyttet lejligheden til at knytte Brian Buus Pedersen til os i en periode, da han både har de faglige forudsætninger og den samfundsmæssige indsigt til at udarbejde en gennemtænkt analyse ud fra en række tænkte forudsætninger. Det er vigtigt at kunne foretage nogle samfundsmæssige prioriteringer inden den erhvervsmæssige udvikling indenfor fx minedrift og olieefterforskning overhaler os. Brian Buus Pedersen flyttede til Grønland i 1989, hvor han påbegyndte sin erhvervskarriere som fuldmægtig i Økonomidirektoratets planlægningsafdeling for senere at varetage jobbet som kontorchef i Politisk-Økonomisk kontor i Landsstyrets Sekretariat. I 1995 blev han ansat i TELE Greenland og var i perioden fra i Canada, hvor han erhvervede en MBA-uddannelse. I 2004 blev han administrerende direktør som led i et længe planlagt generationsskifte. Brian Buus Pedersen er 51 år og uddannet som cand. scient. Pol. fra Århus Universitet i 1988 samt Master of Business Administration fra University of Ottawa, Canada i aurora

8 Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiinnerat Siulersuisuunerit oktobarip 27-anni 2011 Københavnimi ataatsimiinnermi oqaluuserisassat 15-it ulapputigaat. Peqataasut tamarmik isumaqatigiillutik oqarput ulluni siuliineq danskit inuussutissarsiornikkut suliniaqatigiiffiini pulaaqattaarsimanerit isumassarsiffiusimasut paasisaqarfiullutillu. Paasisat ilagaat akit aningaasarsiornikkullu pissutsit aam malu inuiaqatigiit aaqqissugaanerisa allanngorarnerat Danmarkimi Kalaallillu Nunaanni assigiinngippallaanngitsut, naak taama isumaqarnartaraluartoq. Siulersuisut ataatsimiinnerat aallarnerlugu suliffeqarfiit assigiinngitsunik suliallit nunallu immikkoortuineer sut ataatsimut isigalugu pissutsit inissisimanerat kingullermillu ataatsimiinnerup kingorna suliniutaasimasut pingaarutilli pillugit nerrifik kaajallallugu paasissutissiipput. Maanna oqallisigineqartut tigulaariffigissavavut: Nuummi sanaartornerujussuaq aammalu Sisimiuni suliassaqaleriartuinnarneq eqqaassanngikkaanni nunap immikkortuini ilaasortaatitat suli suliassakilliortoqarnera nalunaa rutigaat, pisortallu illuliortitsinissamik sanaartortitsinissamillu neriorsuutigisimaat sumut killissimanersut ujartorneqarput. Suliffissaaleqisoqarnerata tamatu malu ilutigisaanik sulisussaaleqisoqarnerata imminnut assortuunnerat oqaluuserineqarpoq, soorlu aamma Sullivinnik Nakkutilliiviup aalajangersagai aatsitassarsiortunut ikummatissarsiortunullu atuunnersut paasiumaneqartoq. Arlallit tikkuarpaat kommuninik katiterinerup kingunerisaanik ajornartorsiutit saniatigut aamma sinerissami illoqarfiit akornanni imminut unammineq annerulersimavoq. Pisortat suliarinnittussarsioraangamik suliaq tamakkerlugu suliarinnittussarsiortarnerujussuat najugaqarfinni ataasiakkaaneersunit isornartorsiorneqarpoq, tassami taama pisoqartillugu suliffeqarfiit suliassat ilaannut mattunneqartarmata. Ukiuni aggersuni uuliamik gassimillu ujarlertoqarnissaanut isumalluarneq immikkut taaneqarpoq, 2011-milu uuliasioqatigiiffiup Cairnip suliaqarnera Aasiannut pitsaasumik sunniuteqarnera inuussutissarsiortut misigisimavaat. Nuummi sulisitsisut peqatigiiffiat kommunip inuussutissarsiutinut siunnersuisoqatigiinnik pilersitsiniarneranut peqataatinneqartorujussuu voq, taanna suliassaqarnerulernissaq anguniarlugu aningaasanik pissarsiniartussaavoq. Nuummi atuarfiup namminersortup nunanit tamalaannersunut ammanerulersinniarlugu suliaqarneq Christian Keldsen-ip ilisimatitsissutigaa, ilaatigut nunarsuup sinneranut tulluarsakkamik immikkut aaqqissuussinikkut. Tassunga tunngatil lugu Martin Ben Shalmip oqaluttuaraa meeqqat inuusuttullu meeqqat atuarfiini atuartut ilinniagaqalernissamut inuussutissarsiornikkullu periarfissat pillugit isumassarsiassaannik tunniussaqarniarlutik najukkami peqatigiiffik meeqqallu atuarfii suleqatigiittartut. Suliniut taanna Aurora tullianik saqqummerpat uterfigissavarput. Kiffartuussinermik assartuinermillu suliffeqarfiutillit namminersorlutik oqartussat suleqatigalugit maannakkorpiaq pisiniartarneq pillugu nassuiaasiorput. Aalisarnermut tunngatillugu akit qaffakkiartortut pisarisartakkallu ikiliartortut, siunissami MSC-mik nalunaaqutsiisoqartalernissaata pisariaqarnera aammalu aalisarneq pillugu EU-mik isumaqatiginninniarnernut ingerlasunut isumalluarneq Søren Brandtip ilisimaatitsissutaanut ilaapput. Naak kissaatigineqaraluartoq aalisarneq pillugu inatsit nutaaq aalajangiunneqartumiit suli annertunerisunik allanngortinneqassasoq, nutarterisimaneq pisariaqarluinnartoq inuussutissarsiutip taassuma annersaani atukkanik pitsanngorsaataasimavoq. Akunnittarfeqarnermik, neriniartarfeqarnermik takornarialerinermillu suliaqartut imigassamik nioq quteqarsinnaanermut akuersisartuni, danskit aaqqissuussaat assigalugu, ilaasortaatinneqalernissartik suliniutigaat. Helge Tang-ip aamma ilisimatitsissutigai imigassanik nioqquteqarsinnaanermut assigiimmik periuseqarluni ingerlatsinissaq pillugu suleqatigiinneq, imigassamik unnuk ataaseq nioqquteqarsin naanermik akuersisarnermut tunngatillugu ajornartorsiutiy, akunnittarfiit 8 aurora

9 Allakkanik katersivik quppersagaq oqaluuserisassanik 15-iusunik oqaluuserineqartussanik imalik piareersimalluni nerrivimmiippoq. Et ringbind lå klar med papirer til de 15 dagsordenspunkter, der skulle behandles. GA Dansk Byggeri-mi aqutsisoqatigiit Kristian Lennert oqaloqatigaat. Dansk Byggeris direktion i samtale med Kristian Lennert. pitsaassusaat malillugu nalunaaqut siisarneq kiisalu sanaartornermik suliffiutillip akiliisinnaajunnaarnerata kingunerisaanik ajornartorsiutinngortartut, Narsami Inuussutissalerinermut Ilinniarfiup allanngortiterlugu sananeqarnerata kinguaattorneranut peqqutaasoq ilanngullgit ilisimatsissutigineqarput. Kristian Lennertip teknikkikkut siunnersortit peqatigiiffianneersup inger latsiviit nunap avataaninngaan neersut Kalaallit Nunaanni suliffiuteqalernissamik pisussaaffiat kiisalu neqerooruteqartarneq pillugu inatsit qaqeqqippai. Suliassinneqarnermi inuiaqatigiinni pissutsit isiginiarlugit akit qanoq aalajangerneqartassappat?, pisortat oqartussaasui taama aperissallugit tunngavissaqarluarpoq. Uuliamik aatsitassanillu tunisassiulersussat qanoq qaninnerusumik suleqatigineqarsinnaanerat pillugu piler saarusiortoqarnissaa Kristian Lennertip ujartorpaa. Niuernermik suliaqartut ataatsimiititaliaata puiaasanik utertitsisarnermut aaqqissuussamut GA-p isumaa nassuiarpaa pingaartumik Sverige-mi Spritbolagip imigassanik aalakoornartulinnik siaruarterisarneranut ittumik aaqqissuussi soqar sinnaanera akiorniarlugu suliaqarneq pillugu nassuiaasoqarluni. Najuuttut isumaqatigiipput suliassaqarfiit armerlanerit ataatsimut isigalugu ingerlalluarlutik ukioq anigorsimagaat, aammali suliassaqarfinnut tamanut aalajangiisartut assigiimmik periuseqarlutik ingerlatseriaaseqarnissaat pisariaqartoq, soorlu inissialiornerup tungaatigut. Oqaluuserineqartut ilagaat CSR kiisalu ilinniartitsinissamut piginnaanernillu qaffassaanissamut suliffeqarfiit piumasaqaataat, tassunga ilaalluni ilinniagaqanngitsut piginnaanerinik qaffassaanissaq. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat ilisimasat piviusut tunngavigalugit oqaaseqartarpoq, ilimagisaannaat tunngaavigalugit oqaaseqartarani!. Taama qulequtsiilluni siulersuisut ataatsimiinneranni siulersuisunut siulittaasoq Henrik Sørensen naalisaalluni oqaaseqarpoq, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata inuussutissarsiornikkut suliniaqatigiiffittut sunniuteqarnera pillugu oqaaseqarami, tassunga ilanngullugu eqqaavaa inuiaqatigiinni oqallinnermut atatillugu oqariartuutinik pingaarutilinnik peqatigiiffiup saqqummiussisarnera. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aatsaat taamak nukittutigilersimavoq, tassami piffissami aggersumi Kalaallit Nunaat unammilligassanik annertuunik naapitaqartussaavoq, periarfissanik anguniagassanillu nutaanik nassataqartunik, taanna nalunaaruteqarnermini erseqqissaavoq. Ilisimasassanik pissarsiarneq suleqataaffigissavarput, taamaattumik suleqatigineqarsinnaasunut assigiinngitsorpassuarnut qaninnerusumik attaveqarnissarput pingaartuuvoq. Allat misilittagaat assiliinnassanngilavut, sapinngisamilli atorluarniassallutigit, taamaattumik Danmarkimi suleqatitsinnut ulluni marlunni pu laaqattaarnissatsinnik pissarsiffiusumik allattoqarfiup aaqqissuussisimanera nersualaarusuppara. Taamatorpiaq periuseqarluta aamma nunani tamalaani attavigisatsinnut tikeraartarnerput annertusaavigissavarput, soorluttaaq aamma nunani allani naalakkersuisut, atorfillit suliffeqarfiillu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut tikeraartartut amerliartuinnartut. Siulersuisuunerit kingullermik ataat simiinneranniit pisimasut pingaar nerit saqqummiutereerlugit, anguniagassat naleqartitallu pingaar nerit siulittaasup saqqummiuppai. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat annertuunik suliassaqalersussaavoq. Minneriunngitsumik aatsigassanik ikummatissanillu siunissami tunisassiulernissamut atatillugu, tassami suliffeqarfiutitta sulisuttalu isertitaasussanit sapinngisamik annerpaamik pissarsinissaat qulakkeerniassavarput. Upperissavarput suliaqarniaannarluta sulisannginnatta, tassaliuna pikkoriffigisavut aallaavigalugit suliaqartaratta tassa imaappoq allat pikkoriffitik suliaqarfigissavaat uagullu pikkoriffivut suliaqarfigissavavut. Offshore Europe-mi Aberdeen-imi ingerlanneqartumi peqa- aurora

10 GA Kalaallit Illuutaat Københavnimiittoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni siulersuisuunerit oktobarimi 2011 ataatsimiinneranni ataatsimiiffitsialattut atorneqarpoq. Det Grønlandske Hus i København var en velfungerende ramme om GA s hovedbestyrelsesmøde i oktober taagama uppernarseqqippara, uagut nammineq naleqartitavut pikkoriffivullu iperarnaveersaarlugit sulissasugut. Suliffeqarfiit ilaasortavut peqataatissavavut, taamaaliornitsinnili uagut nammineq nukittuffivut aallaavigissavavut, imminut nikaginaveersaarluta. Niuernermik Ilinniarfiup siulersuisuini sulinerput pingaartipparput, uani naligiitsillugit pivakka ilinniartut ilinniarnerminnik attassiinarnissaannik anguniagaqarneq ilinnarfiullu illuutitigut atugassarititai pitsanngorsartariaqarluinnartut. Suliffeqarfiit pisortanit inger lanneqartut namminersortunngortinniarneranni sinarsuit silisassat amerlapput, angusaqarfiusumillu suleqataanissarput qilanaaraarput, Henrik Sørensen oqarpoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannnut ulapiffiusimavoq Pisortat ulluinnarni aqutsisut nalunaarutaat saqqummiunneqarmat ukiup ingerlanerani ataatsimiinnerpassuit, angalaqatigiinnut peqa taasimanerpassuit aaqqissuussinerpassuillu allat Henrik Leth-ip ilisimatitsissutigai. Ilisimatitsissutinut ilannguppai Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata avataanut attaveqarnera, Transparency Greenlandimik pilersitsisimaneq, Sustainable Fisheries Greenland, kiisalu CSR pillugu ilisimasanik siaruarteriniarluni sulineq pillugit paasissutissat saqqummiullugit. Soorlu siulersuisunut ilaasortanngorlaaq Christian Keldsen oqartoq: CSR-ip suunera paasiumanarnerusunngorlugu saqqummiussisarnissaq suliassaraarput pingaarutilik. Taamaaliunngikkutta nunat allat inatsilisaannit eqqugaassaagut. Arctic Business Network-imit Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata anisimanera pillugu Henrik Leth ima oqarpoq: Aalborg Kommunep aammalu Jyllandip avannaa ta immikkut soqutigisai aallaavigalugit danskit allattoqarfiata sulinera Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata misigaa, Kalaallillu Nunaanni inuussutissarsiortut suleqatiginissaannut soqutiginninnatik, taamaallaat naalakkersuinermik suliaqartunut attaveqarnissaq soqutigisaralugu. Tamannalu Aalborg Havn-ip Nuummi umiarsualiviup allilerneqarnissaanut tunngatillugu aningaasaleeqataarusulluni nalunaarsimaneranit ersersinneqarpoq. Suleqatigiinnit aninissaq siulersuisut tamarmiullutik aalajangerpaat. Qinikkanik suleqateqarneq, pingaar tumik aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu pillugit suleqateqarneq Henrik Leth-ip ilanngullugu ilisimatitsissutigaa. Isumaqarpugut kiisami paasineqalersoq, allat mattullugit inuussutissarsiutivut kisiisa illersorniarlugit tunngavilersuutinik saqqummiussisanngitsugut, pingaarnertulli anguniaripput torersumik ingerlasoqarnissaa. Soorlu aamma suliffeqarfiit nutaat, pio reersut assigalugit inuiaqatigiinnut tunniussaqarnissaat pingaartuusoq. Inatsisiliornikkut sunniuteqarsimavugut, tamatumunnga takussutissaavoq inatsisissatut siunnersuutit arlalit malunnaatilimmik allanngortinneqarsimanerat imaluunniit siunnersuutitut saqqummiunneqarsimannginnerat. Uani eqqarsaatigineqarput inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit, inissiaatileqatigiiffiit sanaartornerlu kiisalu raajanut akitsuutit il.il. pillugit inatsisit marlussuit, Henrik Leth erseqqissaavoq. Atorfillit pillugit inatsisitaamut tunngatillugu allaffeqarfimmi pisortap Karsten Klausen-ip erseqqissarpaa Namminersorlutik Oqartussat, sulinermik inuussutissarsiuteqartut kattuffii assigiinngitsut aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suleqatigiilluartut. Suliffimmik paarsinissamut imminut piumaffiginissap pingaassusia pillugu Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat Kalaallillu Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiiffiat peqatigiillutik paasititsiniaanissaq pillugu oqalinnerat Henrik Leth-ip ilanngullugu eqqaavaa. Taava ullormut oqaluuserisassat makku oqaluuserineqarput: Killilimmik oqartussaaqataalluni ilaasortaaneq Uuliasioqatigiiffiit killilimmik oqartussaaqataallutik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut ilaasortaalernissartik soqutigisorujussuuaat, ilaasortaanerullu qanoq iluse- 10 aurora

11 GA Kalaallit Illuutaanni siulersuisut nerersuartitsineranni nuannisartunnguaqarpoq. Qaaqqusanut ilaapput danskit kattuffiineersut aammalu Folketingimi kalaallit ilaasortaatitaat marluk. Nerrivimmi sallermi issiasut ilagaat Sara Olsvig. Stemningen var god ved bestyrelsesmiddagen i Det Grønlandske Hus. Blandt gæsterne var både repræsentanter fra de danske organisationer og de to grønlandske medlemmer af Folketinget. Ved det forreste bord sad blandt andre Sara Olsvig. qarnissaa, piginnaatitaaffiit il.il. uummaarissumik oqallisigineqarput, periarfissamilli taama ittumik ammaasinissamut periarfissiinissaq isumaqataaffigineqarpoq. Inuussutissarsiummik ingerlataqartut suleqatigiiffiat Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat tunngaavimmigut suliaasaqarfinnut agguataaqqissaarsimavoq, suliassaqarfiilli akimorlugit oqaloqatigiittarfeqarnissaq pisariaqartinneqarpoq, taamaaliornikkut suliassaqarfiit assigiinngitsut, assersuutigalugu tunisassiorfiulersussanut nutaanut tunngatillugu, ilisimasaminnik misilittakkaminnillu avitseqateqarsinnaalerlutik. Allattoqarfik allilerneqarpoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiaanut ilaasortangortartut amerliartornerat ilutigallugu suliassat aamma amerliartorput, taa maalilluni aamma allattoqarfimmi inissaq annertunerusoq pisariaqartinneqalerluni. Taamaattumik illup ilanissaanut periarfissat assigiin ngitsut eqqartorneqarput, suliallu ingerlaqqinnissaa siulersuisut akueraat. Ilinniartunut ilitsersuisoqartsitsisarneq pillugu Red Barnet-ip aaqqissuussaa Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata aningaasat tapersiissutai ilinniartunut ilitsersuisartunik ilinnartitsinermut toqqaannartumik nak karnissaat siulersuisut akueraat. Suliffissuaqarnikkut suliniutigineqartut annertuut Ilisimaneqarpoq siunissami aatsitassarsiulernissamut imaluunniit assersuutigalugu Alcoamut tunngatillugu Kalaallit Nunaata sulisussanik nunanit allaneersunik suliartortitsisinnaaneranut apeqqutip qanoq iliuuseqarfineqarsinnanerannut tunngatillugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat malunnaatilimmik oqassileqataasartoq. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmit saaffigineqarsimalerpoq, tamatumani Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiiffiata isumaa malillugu sulisinnaanermut najugaqarsinnaanermullu akuersissutit, suliffissarsiortut nunanit allanneersut killilersimaarnissaat, kalaallit suliffeqarfiutaasa atorneqarnissaat, peqqinnissakkut sullinneqarneq, akissarsiat minnerpaaffissaat il.il. sinaakkusiornissamut tunngatillugu suleqatigiissitanut suleqa taanissaq pineqarluni. Siulersuisut ataatsimiinneranni oqallittunnguaqarpoq. Oqallinnermi attupillanneqartuarpoq New Foundland-ip misilittagai isumassarsiorfigisariaqartut, ilaatigut ingerlatseqatigiiffiit inuiaqatigiinnut akissus saanerat iperarnaveersaartariaqarluni. Suliamik aallartitsinnginnermi najuk kami suliffeqarfiit suliassaasa suu neri aalajangiunneqareersimasariaqarput, inuiaqatigiillu iluanaarutissaat qulakkeerneqarsimasariaqarlutik. Atuakkamik saqqummersitsilersaarneq Atuakkamik saqqummersitsinissaq aalajangiunneqarpoq, ukiut untritilikkaat kingulliit qiteqqunneranni Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornikkut ineriartortitsisimaneq atuakkami allaaserineqassaaq. Inuussutissarsiornermi malunnaatilimmik suliaqarsimasut allaaserineqassapput, taakkulu maanna ikioqqortusisimammata apersorneqarnissaat paasissutissanillu katersinissaq maannakku aallartinneqassaaq. Ukiup affaanut naatsorsuutit saqqummiunneqareermata akuerineqareerlutillu immikkoortup Taasariallit allat ataanni nunap immikkoortuini siulersuisut sulinerminni maleruagas saasa sukateriffigineqartariaqarnerat eqqartumisaarlugu aal lartinneqarpoq kiisalu suliffeqarfinnut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut ilaasortanngorniartunut assigiiaarnerusumik piumasaqaateqartalernissap pisariaqarnera eqqaaneqarluni. Unnussioqatigiinneq Siulersuisut ataatsimeereermata Ka laallit Illuutaanni nereqatigiittoqarpoq, folketingimi kalaallit ilaasor taatitaat marluk danskillu inuussutissarsiornikku suliniaqatigiiffiinit aallartitat peqataaffigisaannik. aurora

12 Hovedbestyrelsesmøde i København Det blev en travl dag, da 15 dagsordenspunkter skulle behandles på hovedbestyrelsens møde i København 27. oktober Alle var enige om, at de foregående dages besøg hos de danske erhvervsorganisationer havde været inspirerende og informative. Herunder at en række konjunkturmæssige og strukturelle problemer i Danmark og Grønland ikke er så forskellige, som man måske skulle tro. Bestyrelsesmødet startede med en runde, hvor brancher og regioner orienterede om den generelle situation og vigtige tiltag siden sidst. Vi bringer her enkelte udpluk fra debatten: Bortset fra byggeboomet i Nuuk og et stigende aktivitetsniveau i Sisimiut kunne regionerne stadig melde om afmatning, og man efterlyste igangsætning af de lovede offentlige bygge- og anlægsprojekter. Dilemmaet om arbejdsløshed contra mangel på arbejdskraft blev der er opstået i kølvandet på en entreprenørs konkurs, hvilket har forsinket ombygningen af levnedsmiddelskolen i Narsaq. Kristian Lennert fra brancheforeningen for tekniske rådgivere bragte atter diskussionen op om udefra kommende selskabers forpligtelse til at etablere sig i Grønland samt om tilbudsloven. Hvordan prissættes de forskellige samfundshensyn i relation til tildeling af opgaver?, er et logisk spørgsmål, der bør stilles til offentlige myndigheder. Kristian Lennert efterlyste en strategi for, hvordan branchen kan komme tættere på de nye erhverv indenfor olie- og mineindustrierne. Brancheudvalget for handel kunne blandt andet redegøre for GA s holdning til et nyt pantsystem for returflasker - og især arbejdet for at forhindre tendenserne mod et distributionsprincip for alkohol à la det svenske Spritbolaget. Generelt var der enighed om, at det havde været et godt år for de fleste brancher, men at der er behov for en konsekvent politik på mange områder, blandt andet indenfor boligområdet. Blandt de øvrige emner var CSR samt branchernes krav til uddannelse og kompetenceløft, herunder opkvalificering af ufaglærte. GA siger noget, når vi ved noget - og ikke bare, når vi tror, vi ved noget!. Med dette tema opsummerede bestyrelsesformand Henrik Sørensen på selve hovedbestyrelsesmødet GA s betydning som erhvervslivets toneangivende organisation, herunder rollen som formidler af vigtige budskaber i samfundsdebatten. GA er stærkere end nogensinde, og det er vigtigt i en periode, hvor Grønland står overfor store udfordringer med nye perspektiver og nye mål, understregede han i sin beretning. Vi skal være med til at tilføre viden, og derfor er det vigtigt at have tætte relationer til mange sider. Vi skal ikke kopiere, men udnytte andres erfaringer bedst muligt, og derfor vil jeg rose sekretariatet for at have tilrettelagt de sidste to dages værdifulde besøg hos vores samarbejdspartnere i Danmark. På samme måde udbygger vi også kontakter gennem internationale delegationsrejser, ligesom vi i GA modtager flere og flere besøg af ministre, embedsfolk og virksomheder fra mange lande. Efter at have gennemgået de vigtigste begivenheder siden sidste hovedbestyrelsesmøde, koncentrerede formanden sig om vigtige mål og værdier. GA står overfor store opgaver. Ikke mindst i relation til de kommende råstof- og industriprojekter, hvor vi skal sikre vores virksomheder og medarbejdere en så stor bid af kagen som muligt. Vi skal tro på, at det vi er bedst til, også er det, vi gør - og så lade andre gøre det, de er bedst til. På vores deltagelse i Offshore Europe i Aberdeen blev jeg endnu engang bekræftet i, at vi skal holde fast i vores egne værdier og kernekompetencer. Vi skal få vores virksomheder med, 12 aurora

13 men vi skal gøre det med udgangspunkt i vores egne styrker, som vi skal passe på ikke at undervurdere. Også arbejdet i handelsskolernes bestyrelse er højt prioriteret, da både indsatsen for at fastholde eleverne i forløbet og skolernes fysiske rammer trænger til forbedring. Der er mange kanter, der skal slibes i overgangen fra offentlige til selvejende institutioner, men vi ser frem til et frugtbart samarbejde, sagde Henrik Sørensen har været et travlt år i GA Under direktionens beretning orienterede Henrik Leth blandt andet om årets mange konferencer, delegationsrejser og andre arrangementer. Desuden om GA s kommunikation med omverdenen, etableringen af Transparency Greenland, Sustainable Fisheries Greenland samt arbejdet med at udbrede kendskabet til CSR. Som det nyvalgte bestyrelsesmedlem Christian Keldsen udtrykte det: Vi har en vigtig opgave i at gøre CSR mere forståeligt. I modsat fald vil den udenlandske lovgivning ramme os. Om GA s udmeldelse af Arctic Business Network sagde Henrik Leth: GA oplever, at man fra det danske sekretariat fortrinsvis arbejder for at gavne Aalborg Kommune og nordjyske særinteresser, og at man ikke har udvist interesse for reelt samarbejde med erhvervslivet i Grønland, men kun har haft interesse i politiske kontakter. Dette er vel bedst bekræftet ved, at Aalborg Havn nu er i spil som investor i forbindelse med havneudvidelsen i Nuuk. Bestyrelsen vedtog enstemmigt at melde sig ud af netværket. Herudover informerede Henrik Leth om samarbejdet med det politiske system på især råstofområdet. Det er vores opfattelse, at man efterhånden har forstået, at vi ikke argumenterer for at beskytte vores eget erhvervsliv og udelukke andre, men først og fremmest har et ønske om, at tingene foregår under ordnede forhold. Ligesom det er væsentligt, at de nye virksomheder bidrager til samfundet på lige fod med de eksisterende. Vi har påvirket lovgivningen, således at en række lovforslag er blevet væsentligt ændrede eller ikke fremsat. Det drejer sig om en ny næringslov, et par love om boligselskaber og byggeri samt rejeafgiftsloven etc., fremhævede Henrik Leth. Vedrørende den nye funktionærlov fremhævede sekretariatschef Karsten Klausen, at der er en godt samarbejde mellem selvstyret, de forskellige lønmodtagerorganisationer og GA. Henrik Leth nævnte desuden, at SIK og GA diskuterer et fælles kampagnefremstød om blandt andet vigtigheden af arbejdsdisciplin. Derefter behandledes følgende dagsordenspunkter: Associeret medlemskab Der er stor interesse fra olieselskaberne om associeret medlemskab af GA, og der udspandt sig en livlig diskussion om statur, rettigheder etc., men der var en positiv indstilling til at åbne for denne mulighed. Erhvervsnetværk Som udgangspunkt er GA branchemæssigt siloopdelt, men der er behov for et tværgående forum, hvor forskellige brancher kan dele indsigt og erfaringer i relation til fx nye industrier. Udvidelse af sekretariatet I takt med, at GA s medlemstal vokser og opgaverne bliver flere, er der behov for mere plads i sekretariatet. Derfor overvejes forskellige tilbygningsmuligheder, og bestyrelsen godkendte, at man arbejder videre med planerne. Red Barnets mentorordning Bestyrelsen godkendte, at GA s sponsorat allokeres direkte til en mentoruddannelse. Storskalaprojekter Det er en kendt sag, at Grønlands Arbejdsgiverforening er en markant stemme i debatten om, hvordan Grønland kan håndtere behovet for udenlandsk arbejdskraft i forbindelse med kommende mineprojekter eller fx Alcoa. GA er nu kontaktet af Råstofdirektoratet angående deltagelse i en arbejdsgruppe vedrørende rammevilkår, som efter GA s mening bl.a. drejer sig om arbejds- og opholdstilladelser, regulering af udefra kommende arbejdskraft, brug af grønlandske virksomheder, sundhedsydelser, minimumsløn etc. Der udspandt sig en livlig diskussion på bestyrelsesmødet. Et gennemgående tema var, at man bør lade sig inspirere af erfaringerne fra New Foundland, blandt andet ved at fastholde krav om selskabernes samfundskrav. For hvert projekt bør der defineres en andel til lokale virksomheder, og man bør sikre provenuer til samfundet. Bogudgivelser Det blev vedtaget at igangsætte et bogprojekt, der skal beskrive udviklingen af erhvervslivet i Grønland fra midten af forrige århundrede. Dette skal ske med udgangspunkt i at portrættere markante erhvervsprofiler, og da mange af de første iværksættere er højt oppe i årene, startes nu med at sikre interviews og indsamling af kildemateriale. Efter aflæggelse og godkendelse af halvårsregnskabet blev der under punktet Eventuelt blandt andet taget hul på en drøftelse om en opstramning af retningslinjerne for regionernes bestyrelsesarbejde - samt om et eventuelt behov for mere konsekvente krav til virksomheder vedr. medlemskab af GA. Selskabeligt samvær Efter bestyrelsesmødet var der arrangeret middag i Det Grønlandske Hus, hvor de to grønlandske folketingsmedlemmer og repræsentanter fra de danske erhvervsorganisationer deltog. aurora

14 Kalaallit Nunaannik suleqateqarnerput uagutsinnut immikkut pingaaruteqarpoq GA-p siulersuisuunerisa Horesta, Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisui, Dansk Byggeri aammalu Dansk Industri pulaarmagit pulaakkat inoroorsaartunnguupput soqutiginnilluarlutillu. Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen Siulersuisuunerit oktobarip 27- anni Københavnimi ataatsimiinnerannut atatillugu, ulluni pingasuni pilersaarut suliassapparsuaqarfiusoq ingerlanneqarpoq, tassami ullut siulliit marluk GA-p Danmarkimi suleqatigisartagaanut pingaarnerpaanut pulaaqattaarfiummata. Pulaaqattaarnermi pulaarfimmiit pulaar fimmut nikinnermi inortuisanngin nissaq anguniarlugu danskit illo qarfiisa pingaarnersaanni - illoqarferujussuit allat assigalugit aq qu sinik kut angallannerup tungaatigut paat siveerukkaluttuinnartumi - pulaaqattaartut bussimik ingerlanneqartarput. Pulaartut pulaakkaminni tamani kusanarluinnartumik tikilluaqquneqartarput, tassami danskit suliniaqatigiiffiisa tamarmik aqutsisuuneri immikkullu siunnersui sartui ataatsimeeqataasarsimapput. Danskit inatsisartuinut qinerseqqammernerup kingorna pulaaqattaarneq ingerlanneqarmat, pulaakkat tamarmik danskit naalakkersuisortaavisa suliniutissatut piler saarutaannut tamangajaasa iluaralugit isummatik saqqummiuppaat. Pulaarfinni tamani Kalaallit Nunaan ni inuussutissarsiornikkut ineriartorneq aamma GA-p alliartornera, pilersaarutai inuiaqatigiinnilu inissisimara Henrik Sørensen-ip Henrik Leth-illu ilisimatitsissutigaat. Pulaaqattaartarnerit taakku arlalinnik siunertaqarput, Henrik Leth, danskit suliniaqatigiiffiinut pulaarnissamik pilersaarusiortuusimasoq qanorlu pisoqarnissaanik piler saarusiorsimasoq oqaluttuarpoq. Suleqatigisartakkatsinnut attaveqarnitsin nik annertusaanissarput pingaartipparput, tassami taamaalilluta ilisimasassarpassuarnik aammalu pigin naanernik immikkut ittunik pissar sisarpugut. Minnerunngitsumik siunissami inuussutissarsiutitigut ineriartorfissatut ilimagineqartut eqqarsaatigalugit GA-muinnaanngit soq aammali Kalaallit Nunaannut pingaarutilinnik. Taakku saniatigut Horesta, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og Dansk Industri aqqutigalugit nunani tamalaali suliniaqatigiiffinnut taakkununnga assingusunut matut ammarneqartarput, tamannami qularutissaanngitsumik uagutsinnut pingaarneruleriartuinnarpoq. Horesta Siulliullugu pulaarneqarpoq Horesta, akunnittarfinnik, neriniartarfinnik, nerisassanik piariikkanik pilersuisunik takornariartitsinermillu inger latallit kattuffiat suliffeqarfinnik 2100-ngajannik ilaasortalik, taakku Danmarkimi akunnittarfiit aningaasat kaaviiaartitaasa 85 %-ii neriniartarfiillu kaaviiaartitaasa 50 %-ingajai kaaviiaartittarpaat. Akunnittarfinnik neriniartarfinnillu inuussutissarsiutillit suliffeqarfiutaanni sulisorineqartut it missaanniittut 75 %-iisa missaat HORESTA-mut ilaasortaapput. Inuus sutissarsiut taanna ukiumut 28 mia. koruunit pallillugit kaaviiaartitsiffiusarpoq. Kattuffiup Horestap nukittorsarneqarsimanera pillugu siulersuisut siulittaasuat Jens Zimmer Christensen aamma pisortaaneq Katia K. Østergaard paasissutissiipput. Suliassaqarfiullu unammilligassai ataat simullu isigalugu inissisimaffia, nunat tamalaat akornanni unammilleqatigiinnerup sakkortusisimanera aamma imminut qiviarneq pingaar nertut sammineqarput soorlu aamma inuussutissarsiutip taassuma nunap aningaasaqarneranut pingaaruteqarnera qinikkanut, oqar tussaasunut innuttaasunullu paasisitsiniutitalugu Horestap aalajangersimasunik anguniagaqarluni sulisimanera sammineqartoq. Danmarkimi naalakkersuisoqatigiit suliniutissatut pilersaarutaanni takornariartitsisarnerup ilanngullugu taaneqarsimanera maluginiarneqarsimavoq, ajuusaarutigineqarlunili inuus sutissarsiut taanna Danmarkimi inuussutissarsiutit annersaasa ilaat naammaginartumik salliutinneqanngimmat, tassami suliassaqarfiup isertitarisartagai appariartormata. Horestap takorluugaasa ilagaat takornariartitsisarnerup illuanik pilersitsisoqarnissaa, tassani soqutigisaqaqatigiit pingaarnerit suleqatigiinnerulernissaannik periar fissinneqarniassammata aamma ataatsimik nipeqarlutik oqariartuuteqartarniassammata. Katia K. 14 aurora

15 Dansk Industrimi pulaarnermit assilisaq, saamerlermiit GA p siulittaasuata tullia Mogens Ø. Larsen, pisortaq Poul Scheuer, Dansk Industri, GA p siulittaasua Henrik Sørensen, DI mi siunnersuisartut marluk kiisalu GA p pisortaa Henrik Leth. GA Fra besøget hos Dansk Industri ses fra venstre GA s næstformand Mogens Ø. Larsen, direktør Poul Scheuer, Dansk Industri, GA s formand Henrik Sørensen, to af DI s konsulenter samt Ga s direktør Henrik Leth. Østergaard-ip erseqqissarpaa Kalaallit Nunaannik suleqateqarneq ukiuni kingullerni annertusarneqarsimasoq, tassa kalaallit akunnittarfinnik, neriniartarfinnik takornnarissanillu sulllissinikkut pikkorissiartuinnarnerat ilutigalugu. Pulaaqataarnermi ullup aappassaani unnukkut Horesta nereqatigiinnermi qaaqqusisuuvoq. Siulersuisunik pikkorissaaneq Tulliullugit pulaarneqarput Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisui. Tassani Danskit inuussutissarsiutitigut ilinniarfiini pisortaq siulersuisuni sulineq pillugu pikkorissaavoq. Jørn Ibsen inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit allattoqarfianni ulluinnarni aqutsisuuvoq aammalu siulersuisunut, danskit naalakkersuisoqarfiinut, suliffeqarnermi illuatungeriinnut aammalu ilinniartitaaneq pillugu naa lakkersuinikkut oqartussaasunut attaveqaataaneq pingaarnertut ingerlataralugu. Taamaattumik inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfiit siulersuisuisa qanoq sulisarnerannik ilisimasaqarluartuuvoq, suliniaqatigiiffiillu siulersuisuini angusaqarfiusumik suleqataanissamut isumassarsiffiulluartunik arlalinnik saqqummiivoq. Ilaatigut ima erseqqissaavoq: Eqqaamallugu siulersuisunut ilaasortaaneq tassaammat siulersukkamut tunniussaqarnissaq pissutigalugu siulersuisunut ilaasortaa soqartarmat. Nammineq inuttut soqutigisat aallunnissaat pinnagu. Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisui: Atorneqarnissarput kissaatigaarput! Tamanna pereermat sinniisoqarfiup pisortaata Tove Søvndahlip GA-p siulersuisuini ilaasortat Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisoqarfianut tikilluaqquai, taanna Christianshavnimi Nordatlantens Brygge-mi KGH-p quersuatoqaani 1767-imeersumi inissisimavoq. Tassani illoqatigineqarput Savalimmiut siunniisoqarfiat aammalu Islandip nunanut allanut aallartitaqarfia. Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat danskillu oqartussaasuinut akunnermiliuttuulluni suliassarpassuit assigiinngisitaartut pillugit Tove Søvndal paasissutissiivoq. Suliassanut ilaapput Naalakkersuisunik, Inatsisartunik, allaffissornikkut qitiusumi sullissivinnik, Namminersorlutik Oqartussat suliffeqarfiutaannik kommuninillu sullissineq. Taakkununnga ilaallutik suliassat Danmarkimi imaluunniit Danmarkimit aallaaveqarluni pitsaanerusumik suliarineqarsinnaasut. Atorneqarnerput nuannaarutigaar put, qujanartumillumi aamma atorneqartaqaagut. Tamannami maaniissutigaarput, aamma Kalaallit Nunaanni suliffeqarnikkut suliniaqatigiiffiit atorluartarpaatigut. Taamaattumik oqarfigissavassi periarfissaqaraangassi atortarniartigut, ilaatigut Tove Søvndahl taama oqarpoq. Dansk Byggeri: Nunap iluani pisuussutit akikinaarlugit tuniniarniaqinagit! Ullup aappassaani Dansk Byggeri ullaakkorsiornertalimmik kaffillerpoq, tassani inunnit amerlalaartunit tikilluaqquneqarpugut. Suliniaqatigiiffittut naleqqussarniarluni Dansk Byggerip allanngortiterneqarsimanera pisortap Michael H. Nielsen-ip oqaluttuaraa. Pissutsit piviusut nutaat piareersimaffigisariaqarpavut, taakkumi minnerpaamik ukiuni marlunni-pingasuni sivisussusesqarnissaat ilimagaarput taanna oqarpoq oqaluttuarlunilu ukualunnguit matuma siornatigut Dansk Byggeri nik ilaasortaqarsimasoq. Kisitsilli taanna aningaasatigut ajornar torsiorneq pissutigalugu 1000-iinnanngorluni apparsimavoq. Taamaattumik massakkorpiaq inissisimaneq isumatusaarluta atussavarput. Tassunga ilaatillugu suliffeqarfiutivut sukumiisumik misissuiffigissavavut imminullu aperaluta: Siunertamut tulluarnerusumik aaqqissuussisinnaavugut sulinerpullu eqaallisarsinnaavarput?. Suliartortunit nunanit allaneersunit sulisut danskiusut unammillerneqarnertik pissutigalugu suliassaarussinnaanerannut navianartorsiorneq pillugu Dansk Byggerip pi- aurora