Biogasanlæg ved Grenaa

Transkript

1 U d v i k l i n gts E f okrnviakl tong ing MeI Ln J Ø Biogasanlæg ved Grenaa Udkast til VVM-redegørelse og miljøvurdering April 2016 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.:

2 Titel: Biogasanlæg ved Grenaa VVM-redegørelse og miljørapport Udgivet XX af: Udviklingsforvaltningen Torvet Grenaa Telefon norddjurs@norddjurs.dk Udarbejdet af: PlanEnergi S/I Jyllandsgade Skørping Telefon for Djurs Bioenergi Amba Forsidefoto: Visualisering af biogasanlægget fra Åstrupbakken 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Projektets baggrund Projektansøgning... 8 Energipolitiske mål Planlægning for projektet VVM redegørelse... 9 Kommuneplanlægning... 9 Lokalplanlægning Projektforslag Undersøgelse af placering af biogasanlæg Nul-alternativet Alternative anlægsplaceringer Hovedproblemer Rapportens indhold Metoder Ikke teknisk resumé Anlægsbeskrivelse Biomassens vej Gassens vej Lugtrensning SRO-anlæg - Styring, Regulering og Overvågning Biomasseanvendelse og energiproduktion Energiforbrug og energibalance Aktiviteter i anlægs- og driftsfasen og sikkerhedsforhold Påvirkning af landskabet m.m Påvirkning ved naboer Natur og miljø samt trafikale forhold Energibalance, klimagasser og andre forureninger Klimatilpasning, ressourcer, affald og vand Naturbeskyttelse Transport Andre forhold Arkæologi m.m Socioøkonomi Kumulative effekter i landbruget Projektbeskrivelse Baggrund for projektet Biogasanlægget Biomasseanvendelse, funktionsmåde og energiproduktion Biomasseanvendelse Funktions- og procesbeskrivelse Vejtilslutning

4 3.4 Varmetransmissionsledning Vurdering af aktiviteter i anlægs- og driftsfase Aktiviteter i anlægsfasen Jordforurening og basistilstandsrapport Trafik Vibrationer Lys Støv Støj Andre påvirkninger Aktiviteter i driftsfasen Trafik Vibrationer Lys Støv Støj Drift- og driftsansvar Service og vedligeholdelse Risiko for lækager af olie og smøremidler m.v Risiko for uheld ved transport Risiko for spild af biomasse på anlægget Risiko for gastab Sikkerhedsforhold i øvrigt Risikoforhold og beredskab Gasmotordrift Risikobekendtgørelsen Reetablering af området efter endt drift Påvirkning af landskabet Det naturgeografiske landskab Djurslands geologi Landskabsbeskrivelse og analyse Landskabet Kystnærhedszone Landskabelige interesseområder Kulturlandskabet Kirker Naturbeskyttelsesinteresser Landskabskaraktermetoden Biogasanlæggets visuelle påvirkning Rumligt-visuelle forhold og valg af fotopunkter Vurdering af påvirkning af landskabet alternativ Vurdering i forhold til kystnærhedszonen

5 6. Påvirkning ved naboer Afstand mellem biogasanlægget og boliger Lugt og luftforurening Lugtgener i indkøringsfase Lugtgener i driftsfasen Uregelmæssig drift Metodebeskrivelse for lugt og luftforureningsberegning Kumulativ forhold Biogasanlægget ved Grenaa Vurdering af andre luftemissioner Støj Støj og vibrationer i anlægsfasen Driftsfasen Metodebeskrivelse støj Andre støjkilder alternativ Afværgeforanstaltninger Vurdering af lugt, luftforurening og støjbelastning Lugt- og luftforureningspåvirkning Støjpåvirkning Påvirkning af natur og miljø samt trafikale forhold Luftforurening og klima Ressourcer, affald og spildevand Grundvandsinteresser og overfladevand Naturbeskyttelse Beskrivelse af biogasanlægsområdet International naturbeskyttelse Beskyttet natur Dyre og planteliv Transport og trafikale forhold Transport af gylle til og fra anlægget Transport af andre biomasser Transport af afgasset gylle Miljøpåvirkning fra transport Samlet vurdering Vurdering af effekt på luftforurening og klima Klimatilpasning Vurdering af ressourcer, affald, og spilde- og overfladevand Grundvand og overfladevand Vurdering af naturbeskyttelse Vurdering af belastning fra transport alternativ Andre forhold

6 8.1 Arkæologiske og rekreative forhold Arkæologi Rekreative forhold Socioøkonomiske forhold Kumulative effekter Miljøforhold knyttet til marker og landbrug Optimeret NPK-forhold og deklareret gødning Omfordeling af gylle og spredeomkostninger Smittekim og ukrudtsfrø Kvælstofudvaskning Kvælstoffordampning og denitrifikation Tilbageførsel af organisk stof/humus Miljøfremmede stoffer Efterafgrøder og energiafgrøder Udspredningsarealer Lagerkapacitet Lugt ved gyllespredning Vurdering af kumulative effekter Manglende viden Sundhed Reduktion af emissioner Støjpåvirkning Lugt og luftforurenings-påvirkning Øget trafik Visuelle forhold Overvågning Miljøhensyn og overvågning Referencer Relevant lovgivning og vejledninger mv Planer Baggrundsmateriale Referencer Bilag 1: OML-Multi med N-deposition

7 Forord Norddjurs Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et biogasanlæg på en grund udlagt til erhvervsformål nord for Grenaa. Projektet er omfattet af Bilag 1 i VVM bekendtgørelsen, og der skal således udarbejdes en VVM-redegørelse. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkning på Miljøet, og nærværende rapport udgør VVM-redegørelsen for det pågældende biogasanlæg. I redegørelsen skal projektet beskrives og anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer skal beskrives og vurderes. Norddjurs Kommune er ansvarlig for, at VVM-redegørelsen bliver udarbejdet og står også som udgiver af rapporten. Myndighedsmæssigt skal der i forbindelse med realiseringen af et større projekt også udarbejdes en såkaldt Miljørapport 1. En Miljørapport skal omfatte de samme emner som nævnt ovenfor, men herudover vurdere effekter på menneskers sundhed samt beskrive hvordan kommunen vil overvåge at hensynet til miljøet overholdes. Det er derfor i nærværende sammenhæng fundet hensigtsmæssigt at udvide VVM-redegørelsen med to afsnit dækkende de nævnte forhold, således at nærværende rapport både udgør en VVM-redegørelse og en Miljørapport. Den kombinerede VVM-redegørelse og Miljørapport ledsages af et Ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste konklusioner kortfattet er opsummeret. Der er desuden for biogasprojektet ved Grenaa udarbejdet forslag til lokalplan, som er offentliggjort samtidig med dette udkast til VVM-redegørelse og Miljørapport. Der skal gøres opmærksom på, at der i beregningerne anvendes budgettal, dvs. de beregninger på baggrund af hvilke, projektet er besluttet realiseret. Efter indkøring af anlægget, og når driftsledelsen har lært anlægget at kende, vil processen kunne optimeres og forbruget af biomasse og dermed biogasproduktionen skønsmæssigt kunne øges med ca. 20 %. Kun ved beregning af emissioner og støj er der taget udgangspunkt i forhøjede produktionstal, dvs. budgettal + 20 % eller hvad der kan betegnes som worst case. 1 Lovbekendtgørelse nr af 16. december 2015 om Miljøvurdering af planer og programmer, 3, stk.1, bilag 4, pkt. 3 7

8 1. Indledning 1.1 Projektets baggrund Projektansøgning Norddjurs Kommune har modtaget en ansøgning fra Djurs Bioenergi Amba om etablering af et biogasanlæg placeret på et areal, der er udlagt til erhverv nord for Grenaa. Biogasanlægget skal producere kraftvarme og sælge overskudsvarme til Grenaa Varmeværk Amba. Projektet omfatter derfor også en varmetransmissionsledning, som myndighedsmæssigt er blevet behandlet selvstændigt, og som vil blive ejet af Grenaa Varmeværk. Nærværende rapport omfatter således kun direkte og indirekte forhold i forbindelse med biogasanlægget samt biogas- og kraftvarmeproduktionen. Djurs Bioenergi er et anpartsselskab med p.t. ca. 40 medlemmer, fortrinsvis husdyrproducenter. Selskabet har gennem en årrække arbejdet på at etablere et eller to biogasanlæg på Djursland. Norddjurs Kommune har i den sammenhæng peget på en placeringen i et erhvervsområde nord for Grenaa på dele af matrikel 8b og 8s, Bredstrup, Grenaa Jorder. Det er for denne placering nærværende redegørelsen er udarbejdet. Formålet med projektet har for initiativtagerne fra starten primært været: at nyttiggøre den store uudnyttede energiressource, der findes i husdyrgødning at producere vedvarende energi og reducere klimabelastningen på basis af lokale ressourcer at optimere næringsstofhusholdningen i landbruget at mindske næringsstoftab fra landbruget og beskytte grundvand at mindske lugtgener ved gyllespredning Forud for udarbejdelse af denne VVM-redegørelse og Miljørapport er der blevet udsendt en debatfolder og afholdt en offentlig høring som indledning til en debatfase blandt borgere og interessegrupper. Her har kommunen modtaget en række spørgsmål, ideer og kommentarer fra borgerne, der alle er besvaret og så vidt muligt indarbejdet i nærværende rapport. Bl.a. er den aktuelle placering blevet foreslået på borgermødet. På den baggrund er det besluttet at videreføre planlægningen med udarbejdelse af nærværende VVM-redegørelse og Miljørapport samt kommuneplantillæg, lokalplan m.v. Ved etablering af biogasanlægget vil der blive taget hensyn til de nærmeste naboer i forhold til støj og lugt, landskabelige træk, naturmæssige forhold og infrastrukturelle forbindelser Energipolitiske mål Allerede i 2007 konkluderede FN s klimapanel, IPCC, at det nu var så godt som sikkert, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede skyldes menneskeskabte drivhusgasser, (Ref. /1.1/), og for første gang i millioner af år har indholdet af kuldioxid i atmosfæren overskredet et indhold på 400 ppm CO 2 2, hvilket af et stort panel af klimaforskere Verden over anses for en kritisk grænse i forhold til mulighederne for at kunne opretholde et stabilt klima uden markante temperaturstigninger globalt. Af den grund har EU fastsat det mål, at medlemslandene skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 20 % i forhold til 1990-niveauet, og at 20 % af energien i 2020 skal produceres fra vedvarende energikilder, (Ref. /1.2/). 2 ppm = parts per million (400 molekyler ud af en million i luften er CO 2 -molekyler) 8

9 Norddjurs Kommune har en ambitiøs klimapolitik og er positiv stemt over for etablering af et biogasanlæg såfremt dette på en fornuftig og skånsom måde kan forenes med det omkringliggende samfund, naturen og landskabet. 1.2 Planlægning for projektet Planlægningen for et projekt af denne type er underlagt en række bestemmelser i planloven, hvoraf de væsentligste er opridset her VVM redegørelse Projektet er omfattet af Bilag 1 i VVM bekendtgørelsen og der skal derfor udarbejdes en VVM, hvori såvel positive såvel som negative sandsynlige og væsentlige miljømæssige påvirkninger af miljøet vurderes. VVM-redegørelsen belyser derfor mere udførligt projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab m.m., men inddrager samtidig positive effekter såvel direkte som indirekte. Rapporten har det dobbelte formål dels at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt og dels at forbedre byrådets beslutningsgrundlag for stillingtagen til projektet. Bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere biogasanlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser skal vurderes herunder et 0-alternativ, som er situationen hvis projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet af projektet, beskrives. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af biogasanlægsprojektets påvirkning af dets omgivende miljø, både på kort og på langt sigt Kommuneplanlægning Ifølge Kommuneplan 2013 anser kommunalbestyrelsen landbruget som producent af biomasse for at være en vigtig bidragyder inden for produktion af vedvarende energi og ved en fremtidig etablering af biogasanlæg. Man ønsker derfor at give mulighed for etablering af biogasanlæg, enten som gårdanlæg eller som større biogasfællesanlæg, fordi energiproduktion med biogasanlæg ikke blot er produktion af miljøvenlig vedvarende energi, men også en fordelagtig behandling og genanvendelse af husdyrgødning og affald. Desuden arbejder kommunen ifølge planen aktivt på: Reduktion af udledning af drivhusgasser Klimatilpasning At sikre muligheden for at drive rationelt og miljømæssigt bæredygtigt jordbrug Strategisk og konkret at arbejde med styrkepositioner i kommunen: energi og miljø, turisme, landbrug og fødevarer samt fremstilling, så der skabes ny erhvervsudvikling Projektforslaget må således siges at være i overensstemmelse med den overordnede kommunale planlægning. Ved kommuneplanrevisionen i 2013 blev kommuneplanens rammeområde, hvor biogas ønskes placeret, ændret således, at et biogasanlæg kan etableres uden et kommuneplantillæg. Biogasanlægget placeres på et område, der er omfattet af to kommuneplanrammer (3E6 og 3E8). Område 3E6 er udlagt til erhvervsområde for tungere industri og område 3E8 er udlagt til erhvervsområde - industri med særlige beliggenhedskrav. Biogasanlægget kan opføres inden for kommuneplanens rammer, og der kræves derfor ikke udarbejdelse af et kommuneplantillæg. 9

10 1.2.3 Lokalplanlægning Ifølge lov om planlægning skal der udarbejdes og vedtages en lokalplan for at projektet kan realiseres. Lokalplanen angiver krav og vilkår for biogasanlæggets visuelle fremtoning m.m. og indeholder regler for størrelse og udseende, rammer for biogasanlæggets placering på grundarealet, til- og frakørselsforhold samt volde og beplantningsbælter m.m. Opførelse af biogasanlægget kan ikke påbegyndes, før lokalplanen er endeligt vedtaget, og miljøgodkendelse og byggetilladelse er givet. Lokalplanforslaget for biogasanlægget er udarbejdet sideløbende med VVM-redegørelsen. 1.3 Projektforslag Rapporten redegør for et projektforslag for et biogasanlæg ved Grenaa. En varmetransmissionsledning til Grenaa Varmeværks fjernvarmenet indgår i projektet, men er ikke omfattet af nærværende redegørelse. Forslaget sammenlignes med et 0-alternativ - dvs. en situation hvor projektet ikke gennemføres, og der ikke etableres et biogasanlæg ved Grenaa Undersøgelse af placering af biogasanlæg Undersøgelser i forhold til landbrugsarealer og landbrugsbedrifter, gennemført i perioden af Djurs Bioenergi pegede på, at det ville være optimalt at placere ét biogasanlæg i den vestlige del af Djursland og ét i den østlige del ved Grenå. Herved kan det størst mulige antal husdyrbrug serviceres og den størst mulige mængde gødning behandles. Af den grund koncentrerer Djurs Bioenergi sig i øjeblikket om at etablere et biogasanlæg ved Grenaa. På sigt forventes dog etableret et lignende anlæg i den vestlige del af Djursland (Norddjurs, Syddjurs eller Randers Kommune), med enten varmeleverance til Hornslet Fjernvarme, salg af biogas til HMN til opgradering til naturgas i Assentoft eller salg af biogas til DAKA ved Randers. En god placering af et biogasanlæg skal opfylde følgende kriterier så godt som muligt mht.: Mindst mulige gener for naboer (støj og lugt) Hensigtsmæssig placering i relation til de landskabelige forhold Integreres i området med færrest trafikgener Overholde alle krav fra planlov og naturbeskyttelseslov vedr. landskab & miljø Overholde Planstrategiens hensigtserklæringer VVM-redegørelsen skal vurdere om disse kriterier kan overholdes på tilfredsstillende måde. 1.4 Nul-alternativet 0-alternativet beskriver den eksisterende situation som en konsekvens af, at projektforslaget ikke gennemføres, dvs. at der ikke etableres et biogasanlæg. Der vil i den situation naturligvis ikke være påvirkninger af miljøet, som ellers ville forekomme med etablering af et biogasanlæg. 1.5 Alternative anlægsplaceringer Projektet har tidligere været placeret ca. 300 meter vest for den nuværende placering. På baggrund af afholdt borgermøde samt byrådets beslutning, er den nuværende placering valgt, og der er ikke undersøgt alternative placeringer. Den valgte anlægsplacering er udpeget af kommunalbestyrelsen som velegnet til biogasanlæg. Afstanden til energiaftager Grenå Varmeværk - er meget kort, m. Der er gode tilkørselsforhold via den kommende omfartsvej nord om Grenaa. Placeringen er nogenlunde central i forhold til husdyrgødningsressourcerne, der i stort omfang findes nord og vest for 10

11 Grenaa. Endelig er der forholdsvis lang afstand til beboelser. Placeringen vurderes derfor at være god i forhold til såvel planlægningsmæssige som selskabsøkonomiske forhold. 1.6 Hovedproblemer Erfaringsmæssigt er det velkendt, at befolkningens bekymring vedrørende biogasproduktion fortrinsvis drejer sig om øget trafik og mulige lugtgener. Desuden kan der i visse tilfælde være landskabelige forhold, der kan vække bekymring. Biogasanlæg kræver til- og frakørsel af forholdsvis store mængder biomasse. Det kræver gode vejforbindelser og en veltilrettelagt transportlogistik. Trafikken til og fra biogasanlægget skal tilrettelægges omhyggeligt for at minimere miljømæssige og trafikale gener. Trafikale forhold vil derfor blive analyseret. Biogasanlæg behandler biomasser, der primært kommer fra husdyrbrug, og dermed potentielt har et højt lugtniveau. Også forhold i denne sammenhæng vil derfor blive behandlet udførligt, og der skal i sammenhæng med konsekvenser for nærmeste naboer redegøres for, hvordan det sikres, at der ikke opstår uacceptable forhold med lugt og støj. Den landskabelige påvirkning ved etablering af et biogasanlæg kan have betydning for oplevelsen af landskaberne i et område omkring biogasanlægget. Undersøgelsen vil gennem landskabsanalyser og visualiseringer redegøre for, hvor langt denne visuelle indflydelse rækker ud i de omgivende landskaber og hvilke områder, der kan forventes at blive berørt af projektforslaget, ikke mindst med henblik på beboelse i området og vigtige trafikale færdselsårer. Herudover redegøres for, hvorvidt projektforslaget vil have indflydelse på områdets beskyttede plante- og dyrearter, herunder særligt hvordan projektforslaget må forventes at ville påvirke bestandene af de internationalt beskyttede såkaldte Bilag IV-arter (flagermus, frøer m.v.), klima m.v. 1.7 Rapportens indhold Redegørelsen er inddelt i 11 afsnit og består af to overordnede dele: En VVM-redegørelse (afsnit 1-7) og et tillæg vedrørende Miljøvurdering (afsnit 9-10), som behandler temaer, der skal indgå som en del af miljøvurderingen, og som ikke allerede er inkluderet i VVM-redegørelsen. Afsnit 11 indeholder relevante referencer o.l. De væsentligste problemstillinger og vurderinger er sammenfattet i et Ikke-teknisk resumé, indeholdt i nærværende rapport. Afsnit 1 omtaler ansøgers baggrund for projektet og sammenholder dette med den øvrige planlægning på området. Projektforslaget er præsenteret kort sammen med de forventede hovedproblemer. Endelig gennemgås neden for rapportens indhold og metoder samt gældende lovgivning i forhold til projektforslaget. Afsnit 2 er et ikke-teknisk resumé af rapportens hovedkonklusioner Afsnit 3 indeholder en nærmere teknisk beskrivelse af anlægget samt dets funktionsmåde og andre tekniske forhold. Afsnit 4 indeholder vurderinger af mulige påvirkninger i såvel anlægs- som driftsfasen. Afsnit 5 indeholder en vurdering af påvirkning af landskabet bl.a. vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet i kystnærhedszonen. Afsnittet er illustreret med visualiseringer. Afsnit 6 redegør for påvirkningen af nabobeboelser i form af visuelle forhold, støj og lugt. Afsnit 7 indeholder en redegørelse for påvirkningen af natur og miljøforhold, herunder internationale naturbeskyttelsesområder, -3-beskyttede naturområder og påvirkningen af grundvand. Der redegøres samtidig for projektforslagets betydning i forhold til sparede emissioner og ressourceforbrug. 11

12 Afsnit 8 redegør for andre forhold og mulige påvirkninger samt socioøkonomiske forhold, kumulative effekter, bl.a. forhold af betydning for tilknyttede landbrug samt evt. manglende viden. Afsnit 9 redegør for problemstillinger omkring sundhedsforhold. Dette inkluderer reduktion af sundhedsskadelige stoffer og støjpåvirkning. Afsnit 10 indeholder temaer omkring overvågning af eksempelvis miljømæssig korrekt drift. Afsnit 11 angiver relevante referencer som ikke er nævnt i fodnoter i teksten. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at behandle afværgeforanstaltninger i forbindelse med den generelle beskrivelse af hvert enkelt emne/forhold, eller hvor det findes relevant. F.eks. beskrives lugtrenseanlæg og andre foranstaltninger, skorsten og diverse procedurer, for at reducere lugtgener under afsnittet om lugt. På samme måde behandles foranstaltninger for at reducere støjgener: motorer i støjisoleret bulderhus, kun transport i dagtimerne etc., under emnet: støj. Rapporten indeholder således ikke et selvstændigt afsnit om afværgeforanstaltninger. 1.8 Metoder Til bedømmelse af den landskabelige påvirkning af anlægget - afsnit 5 - er udarbejdet visualiseringer af, hvordan biogasanlægget vil komme til at se ud og tage sig ud i de givne omgivelser. Disse visualiseringer er udarbejdet i programmet WindPRO 2.9, og Adobe photoshop. Med disse programmer kan man med præcise koordinater placere et anlæg i rette størrelsesforhold på et digitalt foto, således at anlægget kan ses fra flere sider og afstande. Visualiseringerne giver et temmelig præcist billede af det planlagte biogasanlægs fremtræden fra et bestemt punkt. Generelt vil et anlæg dog fremstå lidt tydeligere i virkeligheden, end når man betragter det på et foto. Især på større afstande kan biogasanlægget forsvinde på visualiseringerne, selv om det reelt er temmelig synligt i virkeligheden. Dette søges der kompenseret for ved at fremhæve/tydeliggøre anlægget på visualiseringerne, f.eks. ved at farve anlæggets mest markante dele i lyse nuancer som f.eks. lysegrå eller hvid. Mange andre forhold som for eksempel vejrsituationen har indflydelse på biogasanlæggets synlighed. Dette er nærmere beskrevet under biogasanlæg og visuel påvirkning, afsnit 5.3. Generelt tilstræbes det, at visualiseringer er udtryk for en maksimal synlighed af biogasanlægget under de bedste forhold. Landskabsvurderingen er derfor foretaget på baggrund af et worst case scenarie, hvor biogasanlægget er maksimalt synligt. Forudsætninger for beregning af støj- og lugt er nærmere beskrevet i afsnit 6, Påvirkning ved naboer. 12

13 2. Ikke teknisk resumé 2.1 Anlægsbeskrivelse Teknisk er et biogasanlæg forholdsvis simpelt, idet det blot består af en række indbyrdes forbundne tanke, forsynet med pumper og omrører. Hertil er system af rør og tanke til gassen. Anlæggene kan dog variere mere eller mindre, især i forhold til de biomasser, der anvendes. I nærværende tilfælde er anlægget dog sammensat og fungerer på følgende måde: Biomassens vej Frisk biomasse, gylle og andet, tilkøres anlægget med lastbil, der inde i en lukket hal pumper eller hælder gyllen/biomassen i en fortank, hvor faste og flydende materialer blandes ved omrøring. Fra fortanken pumpes blandingen til to lufttætte ståltanke primære reaktortanke - via varmevekslere, hvor varme overføres fra biomasse, der pumpes ud til biomasse, der pumpes ind. I reaktortankene tilbageholdes biomassen i gennemsnitligt ca. 30 dage under konstant omrøring, ved en temperatur på ca. 52 o C og under iltfrie betingelser. Under disse forhold nedbrydes mange organiske stoffer af en lang række bakterier i et biologisk kompliceret flertrinnet procesforløb og under dannelse af biogas, som består af ca. 60 % metan (CH 4 ) og 40 % kultveilte (CO 2 ). Processen er kontinuert, idet der flere gange dagligt pumpes såvel ud som ind. Efter endt udrådning i primærtankene pumpes biomassen til en sekundær reaktortank, som er en isoleret og membranoverdækket betontank (som en gylletank). Også her kan biomassen omrøres og i denne tank holdes temperaturen på enten 37 0 C eller eventuelt 52 o C og en mindre efterafgasning sker (ca. 10 %). Fra den sekundære reaktortank pumpes den nu færdigudrådnede biomasse til en overdækket gyllelagertank, hvorfra den køres retur til tilknyttede landbrug, der opbevarer den til senere anvendelse som organisk gødning på markerne. På anlægget findes i aflæssehallen desuden et modtagesystem, der kan håndtere faste biomasser såsom dybstrøelse, energiafgrøder og halm. Sådanne tilføres med gummiged fra et mindre udendørs lager til en fødekasse (biomixer), hvor de blandes. Fra fødekassen føres den blandede biomasse til en neddeler, hvor den knuses eller snittes i mindre stykker, og herfra kan den enten tilføres fortanken og opblandes med gylle, eller tilføres en primær reaktortank direkte ved hjælp af et transportbånd Gassens vej I toppen af reaktortankene udtages den producerede biogas. Gassen indeholder mindre mængde svovl og er vandmættet og skal derfor renses for svovl tørres, inden den kan anvendes. På anlægget etableres et mindre gaslager under presenningen på den sekundære reaktortank, og herfra pumpes gassen til to store gasmotorer, hvor den anvendes som brændstof. Motorerne driver nogle generatorer, som producerer elektricitet, der sendes på elnettet og sælges. Ca. 42 % af biogassens energiindhold bliver på denne måde til elektricitet. Resten bliver til varme, og den udnyttes som fjernvarme ved at køle motorerne og røggassen fra disse. Ca. 51 % af biogassens energiindhold kan udnyttes på denne måde. 6 % tabes som varme til omgivelserne Lugtrensning Mange af de anvendte biomasser lugter som bekendt. Det drejer sig i nærværende tilfælde især om husdyrgødning. Men til forskel fra andre biogasanlæg, vil Grenå Biogasanlæg ikke komme til at anvende organisk industriaffald, hvilket i lugtmæssig sammenhæng er væsentligt. Gylle og dybstrøelse lugter som bekendt ikke godt. Men industriaffald lugter ofte betyde- 13

14 ligt værre. På anlægget forventes derfor ikke helt så store problemer med lugt, som man har oplevet på en række andre danske biogasanlæg. Alligevel vil der blive gjort en del for at anlægget skal komme til at lugte så lidt som muligt. Al biomasse aflæsses inden døre for lukkede porte og under konstant ventilation, således at hallen altid vil være under undertryk, når der er aktivitet, f.eks. aflæsning eller pålæsning. Den bortventilerede luft blæses til et lugtrenseanlæg, enten et biologisk eller et kemisk filter, hvor de organiske lugtstoffer nedbrydes biologisk eller kemisk. Fra lugtrenseanlægget blæses den rensede lugt ud gennem en 50 m høj skorsten og spredes dermed med røggassen fra motorerne i atmosfæren. På denne måde forventes miljøkravene til anlægget vedrørende lugt at kunne overholdes SRO-anlæg - Styring, Regulering og Overvågning Et biogasanlæg fungerer kontinuert dag ud og dag ind under konstante driftsbetingelser, og tåler kun dårligt alt for store variationer i temperatur eller biomassetilførsel. Af den grund styres alle funktioner af et SRO-anlæg, der er programmeret til at styre pumper, omrører og alt muligt andet efter et fuldstændig fastlagt mønster. Dvs. anlægget fungerer i princippet fuldautomatisk og overvåges blot af driftspersonalet. Det kan derfor også fungere ubemandet og i weekends. Samtidig logger SRO-anlægget alt hvad der sker: indpumpede mængder, omrøretider, etc. etc., og når der forekommer uregelmæssigheder eller en maskine går i stykker og det sker naturligvis af og til, for biogasproduktion foregår i et barskt miljø med høj luftfugtighed og stor tæring melder SRO-anlægget alarm til driftspersonalet samtidig med at biogasanlægget standses i større eller mindre grad, afhængigt af hændelsens karakter og alvor. Herefter må driftspersonalet i gang med at rette fejlen og sætte anlægget i gang igen på fuld kraft. 2.2 Biomasseanvendelse og energiproduktion Anlægget tilføres fortrinsvis husdyrgødning og især gylle. Men da gylle stort set kun er vand og kun har et lavt indhold af organisk stof, og derfor et lavt energiindhold, er det nødvendigt at tilføre biomasser med et højere tørstofindhold for at kunne opnå en større gasproduktion pr. tons behandlet biomasse og en rentabel drift. Vores anlæg tilføres i alt årligt ca tons biomasser, der vil resultere i en produktion på godt 9 mio. m 3 biogas (= 5,6 mio. m 3 metan). Biogas vejer ca. 1,35 kg pr. m 3, så derfor skal kun ca tons biomasse køres retur til landbrugene. Differencen er blevet til gas. Bruttoenergiindholdet i biogassen er ca MWh, og omsat i motorgeneratoranlægget bliver det til ca MWh elektricitet og ca MWh varme. Ca MWh går tabt. Elektriciteten sælges til elnettet og svarer til ca husstandes årlige elforbrug. Af varmen bruger anlægget lidt selv (ca MWh) til at holde tankene opvarmede, og resten anvendes som fjernvarme i Grenå, ca MWh, svarende til ca husstandes årlige varmebehov, eller ca. 13 % af Grenå Varmeværks årlige leverance til varmeforbrugerne Energiforbrug og energibalance Biogasanlægget skal naturligvis også selv bruge energi dels til transport af biomasse frem og tilbage fra anlægget, og dels til drift af pumper og omrører og alt muligt andet isenkram. Men energibalancen på anlægget er stærkt positiv, og anlægget producerer omkring 9 gange så meget energi, som det bruger. 14

15 MWh Energiforbrug Nettoenergiproduktion Varme Elektricitet Diesel I alt Figur 2.1 Energiforbrug og produktion 2.3 Aktiviteter i anlægs- og driftsfasen og sikkerhedsforhold Byggeriet af anlægget forventes at vare 9-10 måneder, og der kan forventes de samme gener under anlægsarbejdet som fra et normalt, middelstort anlægsprojekt med hensyn til øget transport, byggestøj fra maskiner og støv. Der er tilsyneladende ikke jordforurening på byggegrunden og derfor ingen risici i den forbindelse. I driftsfasen vil der naturligvis forekomme en del trafik til og fra anlægget (mere om det samt støj i den forbindelse senere). Men herudover vil der ikke være gener fra anlægget ud over eventuelt lugtemissioner i begrænset omfang (også mere om det senere). Der vil ikke være øget risiko for f.eks. oliespild ud over, hvad der er normalt ved lastbilkørsel. Motorgeneratoranlægget er placeret i et selvstændigt rum, hvor evt. spild kan opsamles. Transporten af biomasse vil indebære en lille risiko for at en bil vælter og gødning kan løbe ud. Men risikoen vurderes ikke at blive væsentligt større end den allerede er i dag, hvor gyllen i forvejen transporteres rundt mellem gårdene og markerne, blot fortrinsvis med traktor frem for nu med lastbil. På selve biogasanlægget vil alle arealer, hvor biomasse flyttes rundt være asfalterede, og forekommer spild, vil det hurtigt kunne opsamles. Desuden etableres en vold til beskyttelse af Saltbækken/Kejserbækken mod større spild. Der må forventes et mindre gastab fra motordriften, men herudover vil anlægget være gastæt og forsynet med overtryksventiler og risikoen for gastab vil være lille. Ud over driftspersonalets daglige inspektion af anlægget, overvåges alle anlæggets funktioner døgnet rundt af SRO-anlægget, der automatisk logger alle funktioner og driftsforstyrrelser og giver alarm, når noget er galt. Herudover udarbejdes en beredskabsplan for anlægget og dets aktiviteter. Da anlægget til hver en tid vil rumme mindre end 10 tons biogas, skal det godkendes på normal vis og ikke efter den såkaldte risikobekendtgørelse. 2.4 Påvirkning af landskabet m.m. Anlægget placeres på hvad der i dag er landbrugsjord i Saltbæk/Kejserbæk-dalen, der er et levn fra sidste istid. Nærmeste nabo er gærfabrikken Lallemand. Arealet er i kommuneplanen udlagt til tungere industri. Det er vurderet, at placeringen ikke vil påvirke geologiske eller landskabelige interesseområder i nærheden. Ej heller kulturhistoriske forhold som kirker, gravhøje påvirkes visuelt negativt. Der er ingen grundvandsinteresser i området, og risikoen for forurening af grundvandet med f.eks. nedsivende nitrat vil være meget lille, fordi anlægget er tæt og spild vil kunne opsamles. Visuelt vil anlægget naturligvis kunne ses vidt omkring. Især den 50 m høje skorsten vil kunne ses fra lang afstand. Men det er vurderet, at dette ikke vil skæmme landskabet, og placeringen vurderes at være velegnet, idet anlægget vil falde godt ind i et industrilandskab, der i 15

16 forvejen er stærkt præget af store bygninger, mange skorstene og højspændingsmaster mod syd øst og vest og store gårde med gylletanke mod nord. I forhold til kystnærhedszonen er det også vurderet at placeringen er god og ikke vil skæmme, fordi anlægget placeret i tilknytning til et eksisterende industrilandskab tæt på Grenaa Havn. 2.5 Påvirkning ved naboer De nærmeste naboer, hvoraf de fleste er landbrugsejendomme, ligger ca m fra anlæggets skorsten som vil være den største enkeltkilde til såvel støj som lugt, eller ca m fra skel. I alt er der 6 ejendomme inden for en 300 m grænse. Disse beboelser vil naturligvis have størst risiko for at få gener fra biogasanlægget i form af især lugt fra håndteringen af biomasser og støj fra lastbiler og anlæggets drift i øvrigt. Med de forskrevne driftsprocedurer, bl.a. af- og pålæsning for lukkede porte, diverse lugtbegrænsende foranstaltninger vedrørende drift af ventilations- og lugtrenseanlæg, er det teoretisk beregnet, at en lugtgrænse på 7-8 LE/m 3 luft vil kunne overholdes ved de nærmeste naboer, hvis anlægget forsynes med en 50 m høj skorsten. Vejledende immissionsgrænser i boligområder er 5 LE/m 3, og denne grænseværdi kan ifølge Lugtvejledningen i visse tilfælde lempes med en faktor 2-3 i det åbne land og i industriområder. Der forventes således ikke væsentlige lugtgener ved de nærmeste naboer. Men naturligvis vil anlægget af og til kunne erkendes lugtmæssigt. Det vil særligt komme til at gælde under indkøringen af lugtrenseanlægget, hvor en effektiv bakterieflora skal have et par måneder til at udvikle sig på det givne substrat (ventilationsluftens konkrete indhold af diverse lugtstoffer, hvoraf de fleste er organiske forbindelser). Desuden vil det givetvis komme til at gælde, når f.eks. fortanken ca. en gang om året skal tømmes for ophobet sand. Dette arbejde kan imidlertid tilrettelægges i forhold til vind, vejr og årstid for at minimere generne og vil kun ske efter advisering af såvel kommune som de nærmeste naboer. Også i forhold til støj vil de gældende grænseværdier ifølge teoretiske beregninger kunne overholdes hos de nærmeste naboer, dvs. mellem 40 og 55 db afhængig af tidspunkt (yderpunkter: nat og normal arbejdstid), idet beregningerne maksimalt giver en støjbelastning hos nærmeste nabo på 33 db. Både hvad angår lugt og støj kan kommunen efter etablering og indkørsel af anlægget eventuelt forlange gennemført konkrete målinger for at verificere, at lugt- og støjkravene overholdes under normal drift. Er dette ikke tilfældet kan anlægget pålægges at gennemføre flere tiltag for at begrænse generne yderligere. 2.6 Natur og miljø samt trafikale forhold Energibalance, klimagasser og andre forureninger Som nævnt foran er energibalancen for anlægget stærkt positiv med ca. 9 gange så stor en nettoenergiproduktion som forbrug. Det giver sig naturligvis også udslag i en positiv effekt mht. emissionen af kuldioxid, CO 2. Alene energiproduktionen (fratrukket dieselforbruget til bl.a. lastbiler m.m.) vil årligt resultere i en reduktion af CO 2 -emissionen i landet med knap tons pr. år, og dermed være positivt i forhold til risikoen for klimaforandringer pga. emission af såkaldte klimagasser. Men herudover vil projektet have en positiv klimaeffekt fordi gylle ikke længere i flere måneder ligger og afgasser metan i landmandens gylletank, mens den opbevares til senere brug, men nu i stedet afgasses under kontrollerede forhold på biogasanlægget. Hertil kommer, at afgasset gylle som gødning ikke bidrager med helt så meget lattergas som rågylle, og da såvel metan som lattergas er kraftige drivhusgasser vil begge dele i klimamæssig sammen- 16

17 hæng have en positivt effekt og omregnet bidrage med en reduktion på yderligere ca tons CO 2 -ækvivalenter. I alt svarer CO 2 -reduktionen til ca danske borgeres årlige emission, eller ca. 10 % af borgerne i Norddjurs Kommune. Traditionel elproduktion med fossile brændsler, især kul, giver en forholdsvis kraftig emission af svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO x ). Når disse stoffer falder ned med nedbøren igen, bidrager de til såvel forsuring som til uønsket gødskning (eutrofiering) af natur og miljø. Ved produktion af biogasstrøm fortrænges kulkraftstrøm og miljøet skånes årligt for ca. 18 tons svovldioxid. Til gengæld øges emissionen af kvælstofoxider uundgåeligt (pga. indtag af atmosfærisk luft til forbrændingen) med ca. 85 tons pr år pga. forbrændingen af metangassen Klimatilpasning, ressourcer, affald og vand Der skal på lokaliteten være opmærksomhed på klimatilpasning. Grunden er delvist ramt ved skybrud. Dele af grunden ned mod åen er påvirket ved skybrudshændelser. Dette område bør være et opmærksomhedspunkt ved bebyggelse og befæstning. Overfladevand fra tage og befæstede arealer vil blive håndteret og nedsivet på anlæggets grund. Faskinerne dimensioneres efter jordbundsforholdene. Fortrængning af kraftværksstrøm resulterer i en mindre produktion af slagger og aske på ca tons pr. år, og på anlægget vil affaldsproduktionen være begrænset til en yderst beskeden mængde dagrenovation fra medarbejderne, samt en ganske lille mængde spildevand fra toiletter og badefaciliteter på anlægget Naturbeskyttelse Anlægget placeres på landbrugsjord, hvor der i dag dyrkes korn, og hvor ikke mange vilde dyr og planter finder egnede levesteder. Anlægget vil derfor kunne etableres og drives uden at påvirke dyre- og plantelivet negativt. Det gælder også for særligt beskyttede arter (såkaldte bilag IV-arter). Anlægget vil desuden kunne etableres uden at påvirke de nærmeste, beskyttede naturområder ( 3-områder), hvoraf det nærmeste er Saltbækken umiddelbart nord for anlægget. Det vigtigste naturområde i nærheden er strandengene og kystoverdrevet nord for Grenaa havn. Dette område, der strækker sig fra havnen og op mod Fornæs er beskyttet pga. af en særlig rig flora og fauna. Man har beregnet overdrevets tålegrænse mht. kvælstof til en tilførsel på 15 kg N/ha/år. I dag er baggrundsbelastningen ca. 12 kg/ha/år (kvælstof fra energiproduktion (se foran), ammoniakfordampning fra landbrug og som følge af tordenvejr m.m.). Der er således teoretisk kun en margin for en merpåvirkning på 3 kg N/ha/år, som biogasanlægget (og andre industri- og fjernvarmeanlæg) skal holde sig indenfor. Emissionsberegninger for anlægget viser, at mernedfaldet på de nærmeste m 2 af overdrevet pga. NO x - emissionen fra biogasanlægget maksimalt vil udgøre ca. 0,57 kg N/ha/år. Allerede i en afstand af 1 km vil der ikke længere være en merpåvirkning. I denne beregning er der ikke taget højde for, at biogasvarmen fortrænger varme, der ellers skulle have været produceret af Grenaa Varmeværk (i dag med halm og kul), og som også ville have givet anledning til en emission af NO x. Alene af den grund vil mængden i praksis blive mindre end beregnet. Men hertil kommer, at gylle og husdyrgødning, som i dag anvendes i nærheden af overdrevet, fremover vil blive afgasset og dermed potentielt resultere i en mindre ammoniakfordampning og et mindre nedfald på arealerne. Hvor meget er dog vanskeligt at vurdere, idet det afhænger af vind og vejr og spredningsforhold i øvrigt. Samlet vurderes kvælstofeffekten for overdrevet pga. af biogasanlægget og dets drift at blive minimal eller måske endda en anelse positiv pga. effekten fra gødskningen. 17

18 2.6.4 Transport Dagligt vil der skulle køres store mængder biomasse til og fra anlægget. Transportarbejdet udgør lastbiler pr. arbejdsdag. Disse transporter foregår på hverdage inden for normal arbejdstid. 20 % af bilerne vil komme fra husdyrbrug nord for anlægget (Voldby/Thorsø/Robstrup/Hammelev). Ca. 40 % vest/nordvest for anlægget (Stenvad/Ramten/Ørum/Glesborg/Kastbjerg), og de sidste 40 % fra vest/sydvest (Skiffard/Fævejle/Fannerup/Ginnerup). Nedenfor er trafikforøgelsen pga. biogasanlæggets transporter sammenholdt med hverdagstrafikmængden på udvalgte veje rundt om anlægget efter etablering af den kommende omfartsvej. Det fremgår, at i næsten alle tilfælde vil merbelastningen i trafikmængden være betydeligt under 1 %. Sammenlignet med den forventede naturlige forøgelse af fremtidens trafik er merbelastningen således lille. Vej Trafiktælling 2010 Hverdagsdøgntrafik Trafikmængde til og fra biogasanlæg Mertrafik pga. Transport til biogasanlægget, % Kastbjergvej ,3 Mellemstrupvej ,3 Stensmarkvej ,5 Åstrupvej ,4 Omfartsvejen ,8-1,2 Hovedvejen ,2 Kanalvej ,4 Århusvej ,1 Ringvejen ,2 Kattegatvej ,2 Tabel 2.2 Hverdagsdøgntrafik, trafikmængde til og fra biogasanlæg samt beregnet mertrafik pga. biogasanlægget på udvalgte veje. Efter Omfartsvejen er etableret. 2.7 Andre forhold Arkæologi m.m. Der er ikke kendskab til, om der skulle kunne findes arkæologiske interessant ting på lokaliteten, ligesom der ikke er noget der taler for, at arealet har særlig rekreativ værdi Socioøkonomi Etablering af anlægget vil beskæftigelsesmæssigt skønsmæssigt kræve ca. 80 mandeår. I driften vil der være behov for fast 6-7 mand M/K tilknyttet anlægget. Hertil kommer det mandskabsbehov til løbende service, i form af elarbejde og andre håndværkeryderlser etc., et anlæg af denne størrelse og med en årlig omsætning på omkring 33 mio. kr. vil skabe. Endelig må forventes skabt lidt merarbejde i landbruget pga. den øgede produktion af især energiafgrøder og øgede aktivitet i øvrigt Kumulative effekter i landbruget 18

19 Forbedret nyttevirkning af kvælstof Den væsentligste årsag til at landbruget og andre bør interessere sig for biogasanlæg hænger sammen med, at næringsstofferne i afgasset gylle kan udnyttes betydeligt bedre end i rågylle. Det har både en positiv økonomisk effekt og en miljømæssig. Økonomisk kan værdien være vanskelig at opgøre, fordi den afhænger af mange forhold på den enkelte gård samt gødningstype. Men med et slag på tasken kan værdien skønnes at ligge mellem 5 og 15 kr. pr tons gylle. Optimeret NPK-forhold i gødning Hertil kommer, at forskellige gødninger og biomasser blandes sammen på biogasanlægget. Det giver en bedre sammensætning af hovednæringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium (NPK) i forhold til hovedafgrødernes behov. I praksis omfordeles et stykke hen ad vejen et overskud af fosfor fra svinebrug til kvægbrug og planteavl og kalium den anden vej. Ydermere vil gødningen fra biogasanlægget være deklareret i forhold til NPK-indholdet, og dette betyder, at næringsstofferne kan doseres præcist og udnyttes mere effektivt. Fordelingscentral Biogasanlægget vil naturligt blive en ny og effektiv fordelingscentral for husdyrgødning, og vil derved effektivisere den transport af gødning mellem bedrifter indbyrdes og mellem bedrifter og marker, der allerede foregår i dag. Det bliver dermed lettere så at sige, at flytte gødning fra arealer med overskud til arealer med underskud. Spredeomkostninger I biogasprocessen halveres tørstofindholdet i gødningen, ligesom diverse klæbestoffer (især i kogylle) nedbrydes. Det betyder, at afgasset gylle er betydeligt lettere at sprede, og at den lettere siver ned i jorden end rågylle. Det sidste kan samtidig have den effekt, at kvælstoffordampningen fra gødningen reduceres. Kvælstofudvaskning Alt i alt vil den bedre næringsstofudnyttelse, specielt for kvælstof, i sidste ende resultere i at tabet og udvaskningen af kvælstof fra agerjorden reduceres ganske betydeligt. Kvælstoffordampning og denitrifikation Også kvælstoffordampningen (og dermed belastningen af det omgivende miljø) kan potentielt blive mindre, fordi afgasset gylle hurtigere synker i jorden og kvælstof ikke i så høj grad tabes pga. denitrifikation til atmosfæren. Smittekim og ukrudtsfrø I biogasprocessen slås smittekim og ukrudtsfrø ihjel i stor stil. Det kan potentielt betyde en bedre sundhedstilstand i besætningen, og et mindre behov for anvendelse af sprøjtemidler til ukrudtsbekæmpelse i marken. Miljøfremmede stoffer Også miljøfremmede stoffer (LAS, PAH, DAPH, nonylfenol) nedbrydes helt eller delvist i biogasprocessen. Efterafgrøder og energiafgrøder Som nævnt får biogasanlægget behov for at indkøbe andre biomasser end husdyrgødning. Det kan skabe et marked for f.eks. efterafgrøder og energiafgrøder, der dermed får en værdi, og kan blive interessante for landbruget af dyrke. Mht. efterafgrøder vil effekten være, når de tilføres biogasanlægget, at næringsstoffer opsamles fra agerjorden på et tidspunkt, hvor der normalt vil kunne forekomme en stor ud- 19

20 vaskning, og i stedet gemmes på biogasanlægget i gyllen til senere brug, når planterne er klar til at optage dem. Hvad angår efterafgrøder vil en del givetvis blive i form af græsafgrøder, som har de udmærkede egenskaber, at kvælstofudvaskningen er yderst begrænset sammenlignet med andre afgrøder, at humusopbygningen i jorden er stor (langt større end korn, som fortrænges) og at afgrøden ikke kræver sprøjtning. Lugt ved gyllespredning En meget væsentlig, positiv effekt ved biogasproduktion på gødning er, at lugtgener i forbindelse med gyllespredning på landet reduceres meget betragteligt. Samlet vurdering Rækken af praktiske, økonomiske og miljømæssige positive effekter på tilknyttede landbrug ved at deltage i et biogasprojekt er som det fremgår lang, og det kan konstateres, at i mange tilfælde går bedre økonomi for landbruget og lettere håndtering hånd i hånd med et bedre miljø i kraft af biogasproduktion. Især den bedre udnyttelse af kvælstof er værdifuld for landmanden, men så sandelig også for miljøet. Det samme gælder en række andre forhold. Som det måske også vil fremgå er effekterne dog ofte vanskelige at beregne præcist for et større antal tilknyttede brug, fordi de positive effekter vil være forskellige for forskellige brugstyper: svinebrug har mest glæde af nogle forhold. Kvægbrug af andre. Hertil kommer at en del effekter er vanskelige at værdisætte. Hvad er det f.eks. værd for den enkelte landmand, at gyllespredning ikke længere lugter helt så meget? Men samlet kan det konstateres, at værdien, også den pekuniære, er betydelig for hver enkelt tilknyttede landbrug, og at den positive miljøeffekt er ganske betydelig. 20

21 3. Projektbeskrivelse 3.1 Baggrund for projektet Den første plan om et biogasanlæg på Djursland går tilbage til 2003, hvor en gruppe initiativtagere tog første skridt til gennemførelse af et forprojekt, der skulle belyse økonomiske og miljømæssige konsekvenser af etablering af ét eller flere fællesanlæg. Ud over en bedre næringsstofbalance og et mindre -tab fokuserede projektet på en række andre miljømæssige effekter såsom mindskede lugtgener efter gyllespredning, og maksimal produktion af vedvarende energi og dermed reduktion af CO 2 -emission. Undersøgelserne pegede på, at det var optimalt at placere ét biogasanlæg i den østlige ende af Djursland - ved Grenå - og ét i den vestlige. Herved kunne det størst mulige antal husdyrbrug inddrages og den størst mulige mængde gødning behandles. Oprindeligt var det hensigten at etablere Grenå-anlægget først og herefter med ca. 3 måneders forskydning vestanlægget. For Grenå-anlægget var der dog i en årrække ikke mulighed for at afsætte overskudsvarmen, og man forsøgte i stedet at fokusere på at etablere det vestlige anlæg først. I dag er situationen omvendt: Det er nu muligt at afsætte varmen i Grenå, men ikke umiddelbart i Hornslet, som planlagt for vestanlægget. Der fokuseres derfor nu på at etablere Grenå-anlægget først. Siden må det vise sig om også vestanlægget kan realiseres. Der blev opnået tilsagn om anlægsstøtte fra NaturErhvervsstyrelsen til vestanlægget. Det var hensigten at flytte dette tilskud til østanlægget, da de to anlæg, både hvad angår biomasser og design er identiske og ansøgerne de samme. På grund af diverse forsinkelser er tilskudstilsagnet dog trukket tilbage af NaturErhvervsstyrelsen, og der kan ikke længere forventes statsligt anlægstilskud. Anlægsmæssigt har projektet to gange været i lovpligtigt EU-udbud. Der er tidligere valgt leverandør, men ikke underskrevet endelig kontrakt. Et nyt udbud vil forventeligt blive gennemført i efteråret 2016, når nødvendige plandokumenter, bl.a. nærværende VVMredegørelse, er på plads, jf. tidsplan. I den situation vil det være lettere at gøre potentielle anlægsleverandører interesserede i at byde på opgaven. Et nyt udbud anses i øvrigt for nødvendigt for overholdelse af udbudsreglerne, hvilket naturligvis er en betingelse for projekter, der modtager offentlig støtte eller som nærværende kommunal garantistillelse for lånoptagelse. Anlægget er således endnu ikke detailprojekteret, men bygger i store træk på tidligere indhentede bud. Men der kan eventuelt blive behov for mindre ændringer af anlægsdispositionen, og f.eks. materiale- og farvevalg, hvis det findes hensigtsmæssigt i den kommende detailplanlægning. Mht. leverancer af biomasser er der truffet foreløbige aftaler med en række leverandører. Der er udarbejdet kontraktudkast, som dog p.t. endnu ikke er underskrevet og juridisk gyldige. Endelig har et tilstrækkeligt antal landbrug bekræftet at kunne stille sikkerhed for den nødvendige finansiering af en del af egenkapitalen. I det følgende beskrives projektforslaget for biogasanlægget. Desuden beskrives anlæggets funktionsmåde. 3.2 Biogasanlægget Biogasanlægget består af en række enkeltelementer. Biomassesystem - Brovægt - Et modtagesystem med en plansilo, en modtagehal for gylle og en fortank 21

22 Gassystem Tekniksystem Elsystem Luftrensesystem - En modtagehal for gyllefibre og dybstrøelse - To rådnetank - To efterafgasnings-/lagertanke - Et delvist nedgravet rørsystem til pumpning af biomasse internt på anlægget - Et system til gasrensning og tørring af biogas - Et biogaslager integreret i efterafgasningstanken til udligning af produktionsvariationer - En gasfakkel til afbrænding af gas i nødsituationer - En skorsten - Et motorgeneratoranlæg (flere motorer) til produktion af kraftvarme - En olie/gaskedel til opstart og som nødanlæg ved motorstop - Teknikrum til varmevekslere, gasblæsere m.m. - SRO-anlæg til styring, regulering og overvågning - Elledninger/kabler til intern elforsyning - Elkabel til tilslutning til det offentlige elnet (køb og salg af el) - Ventilations- og udsugningsanlæg - Lugtrenseanlæg (biofilter eller kemisk filter) Andre anlæg - Mandskabsbygning med kontorer, bad og omklædningsrum For nærværende projekt kommer hertil en varmetransmissionsledning som nedgraves og tilsluttes Grenaa Varmeværks fjernvarmenet. Denne ledning behandles dog ikke yderligere her. Bygninger udføres i tegl, beton, stål eller træ. Biomassereaktorer, gastanke og modtagehal forventes beklædt med stålprofilplader og isoleres. Anlæggets bygninger, tanke mv. vil blive udført i henhold til lokalplanbestemmelserne og vil som udgangspunkt blive farvemæssigt afstemt i forhold til omgivelserne. I tabel 3.1 er angivet maksimale størrelser, rumfang og højder for væsentlige dele af det konkrete anlæg og anlægsdele. 22

23 Anlægsdel Længde m Bredde m Højde m Bemærkninger Modtagehal og teknikrum 67,4 24,5 14 Plansilo (16) ,5 Ca m 2 ~ ca m 3 Biofilter (14) Evt. kemisk rensning Skorsten (13) Diameter, m Fortank (3) 21,8 10 Nedgravet til terræn m 3 Reaktor (2 stk) (9 og 10) 22 20,5 Tankbund i niveau. Totalhøjde til top ca. 24,5 m. 2x m 3 Sekundærtank (2) Elementhøjde 5 m Overdækket med membran og gaslager. Totalhøjde ca. 11 m, rf m 3 Efterlagertank (1) Elementhøjde 5 m. Overdækket med membran. Totalhøjde ca. 11 m, rf m 3 Tabel 3.1. De mest markante og væsentligste anlægsdele på biogasanlægget. Nummer i parentes henviser til numre på situationsplan på figur 3.1 Figur 3.1 Skitse af grundplan over biogasanlægget. Dimensioner på de enkelte elementer kan aflæses i tabel Efterlager, 2 Sekundærtank, 3 Fortank, 4 Administrationsbygning, 5 procesbygning, 6 Skumtank, 7 Akk.tank, 8 Fortank, 9 og 10 Primær reaktor, 11 Gaskøler, gasblæser, gasrenser, 12 Fakkel, 13 skorsten, 14 Biofilter, 15 Bygning, 16 - Plansilo, 17 Beplantet jordvold 2-3 meter bred. 23

24 3.3 Biomasseanvendelse, funktionsmåde og energiproduktion Biomasseanvendelse Af nedenstående tabel fremgår den årlige tilførsel af biomasser til anlægget. Anlægget vil blive drevet kontinuerligt og med så ensartet en belastning som muligt, og det betyder, at den dagligt behandlede biomassemængde vil være ca. 500 t ± ca. 10 %. For at opnå så stabil en drift som muligt vil blandingsforholdet mellem de forskellige biomasser så vidt muligt være fast. Mindre ændringer i biomassesammensætningen vil kunne foretages uden videre. Større ændringer skal planlægges og skal indkøres over længere tid. Forskellige anlægsdele, bl.a. gassystemet og motorgeneratoranlægget, er dimensioneret til at kunne håndtere den gennemsnitlige produktion + 25 %, for at kunne klare daglige eller sæsonmæssige variationer. Anlægget vil således på sigt eventuelt kunne optimere driften og forøge biomasseforbruget og biogasproduktionen med ca. 20 %. Af tabellen fremgår den potentielle metanproduktion og det potentielle indhold af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og kalium (N, P og K) i de tilførte biomasser. Forholdet mellem de enkelte biomasser vil i praksis kunne variere, og det vil næringsstofindholdet derfor også. I processen nedbrydes en del af det organiske tørstof og bliver til biogas, og den fraførte biomassemængde bliver derfor lidt mindre end den tilførte. I alt forventes at skulle bortføres ca t biomasse om året, svarende til en reduktion på ca. 6 % i forhold til tilførslen. Biomasseressourcer og gaspotentiale på Grenå Biogasanlæg Tons og m 3 pr. år Biomassetype Tons/år Tørstof % Gødninger: Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Dybstrøelse Metan, CH 4 N P K 1000 m Energiafgrøder Halm Gyllefibre 2) I alt/gennemsnit , ) Tabel 3.2 Gennemsnitligt årligt biomasseforbrug på biogasanlægget, samt potentiel metanproduktion og næringsstofindhold i biomasser. 1) Inklusive 5 % efterafgasning fra lagertank. Forventet metanprocent ca. 60 = 9,34 mio. m 3 biogas. 2) Gyllefibre kommer fra gårdene, hvor gylle separeres i en fiberfraktion og en væskefraktion, som bliver på gården. Separation på gårdene vil fortrinsvis ske på sobesætninger, som har den tyndeste gylle, og på fjernest beliggende besætninger for at mindske transportbehovet. Den nævnte fibermængde svarer til en gyllemængde på ca t. 24

25 Masseinput t/år Svinegylle t Kvæggylle t Minkgylle t Dybstrøelse t Energiafgrøder t Halm t Gyllefibre t I alt t Biogasanlæg Masseoutput t/år Biogas t Afgasset biomasse t I alt t Figur 3.3 Masseflow gennem anlægget Funktions- og procesbeskrivelse Anlægget drives fuldautomatisk og vil være i drift 24 timer i døgnet, året rundt. Dog således, at biomasse kun til- og fraføres på hverdage inden for normal arbejdstid fra kl til Herudover kan der forekomme servicering af forskellige anlægsdele uden for normal arbejdstid. Modtagelse og afhentning af biomasse Gylle, som udgør hovedparten af biomassen, afhentes fra landmandens fortank, hvor den via en fastmonteret sugestuds suges/pumpes op i tankbilen, der har en kapacitet på ca. 33 t. En tømning eller fyldning varer 3-5 minutter afhængigt af gyllens tørstofindhold. Fra landmanden køres gyllen til anlægget. Her sker aflæsningen i anlæggets fortank via pumpestuds i modtagehallen og for lukkede porte. Efter tømning suger bilen afgasset biomasse op fra lagertanken. Bilen rengøres udvendigt, og vaskevand pumpes til anlæggets fortank, hvorefter bilen returnerer til landbruget, hvor lasten aflæsses i lagertank via fastmonteret og dykket aflæssestuds. Herefter køres til landbrugets fortank og et nyt læs afhentes 3. Energiafgrøder, i form af frisk græs eller ensilage, køres til biogasanlægget med containerbiler. Biomassen aflæsses i plansiloen til mellemlagring. Herfra flyttes den efter behov med gummiged til en fødekasse og en af to såkaldte biomixere, der opriver og snitter ensilagen inden den tilføres en neddeler (evt. kædeknuser), der findeler materialet. Herfra kan den faste biomasse føres til et doseringsmodul eller fortanken, hvor den opblandes med gylle. Alternativt kan den tilføres reaktoren direkte. Opvarmning af biomassen kan ske enten eksternt i varmevekslere eller i et opvarmningsmodul eller internt i reaktortanken. Den endelige metode vil afhænge af leverandør af anlægget. Fødekassen har en kapacitet stor nok til at anlægget ubemandet kan køre kontinuerligt og under automatisk drift også hen over weekends. Fortanken til flydende gødning (gylle) kan være forsynet med en lem til direkte påfyldning af faste biomasser. Lemmen vil altid være lukket, når der ikke tilføres materiale. Dybstrøelse og gyllefibre afhentes ved landmanden med containerbiler og aflæsses direkte i fortanken eller blandes med ensilage i fødekassen. Aflæsning sker for lukkede porte. I fortanken opblandes og omrøres biomassen med gylle til pumpbarhed. Forinden tilførsel af biomasse til reaktortanken pumpes en ækvivalent mængde udrådnet biomasse ud gennem et varmevekslersystem, således at varme kan overføres til indpumpet 3 Afgasset gylle danner ikke så let flydelag som frisk gylle. Men med et stort forbrug af energiafgrøder og halm vil tørstofindholdet være relativt højt og flydelag vil lettere kunne dannes. Det er dog landmandes ansvar at sikre, at et dækkende flydelag findes. Kommer det ikke af sig selv, må det etableres med snittet halm, dybstrøelse el.lign. 25

26 Fig. 3.4 Skitseret anlægsopbygning 26

27 biomasse. Systemet er desuden forsynet med en skumningstank, der kan modtage evt. skumdannelse fra opvarmnings-processen. Biomassen opvarmes til driftstemperatur, ca. 52 o C (termofil udrådning), og holdes ved denne temperatur i minimum 6 timer for at sikre hygiejnisering. Denne holdetid er godkendt til tilstrækkelig hygiejnisering af biomassen ifølge gældende veterinære regler. Hygiejnisering af biomassen kan evt. også, afhængigt af den kommende leverandør, ske i et doseringsmodul som beskrevet ovenfor. I rådnetankene tilbageholdes biomassen i gennemsnitligt ca. 32 dage under anaerobe (iltfrie) forhold og under jævnlig omrøring ved en temperatur på ca. 52 o C. Rådnetankene er sikrede mod overfyldning med et overløb til pumpebrønd, hvori en pumpe automatisk starter, hvis væskeniveauet uventet stiger, som det vil gøre ved forsøg på indpumpning af mere end der er plads til. Efter endt udrådning pumpes biomassen til sekundærtanken, hvor den opbevares inden returnering til landmandens lagertank med tankbilerne. Bilerne kører således, så vidt muligt, altid med fuldt læs både ind og ud. Tanken vil være isoleret således at en temperatur omkring 37 o C lettere kan holdes. Tanken giver en forlænget opholdstid for biomassen på ca. 7-8 døgn i gennemsnit, og derved kan forventes en ekstra gasproduktion på 5-10 %. Fra sekundærtanken pumpes den afgassede biomasse videre til en slutlagertank. Også denne tank vil bidrage med en mindre efterafgasning. Opholdstiden for biomassen vil normalt være ca. 5-6 døgn i denne tank, inden udkørsel til landbrugene. Ved forårsudbringningen af husdyrgødning tømmes denne tank delvist (2/3-del). Tanken indgår således i den samlede lagerkapacitet. Det nuværende koncept omfatter ikke efterbehandling af den afgassede biomasse på anlægget. Men det kan evt. komme på tale helt eller delvist at separere den afgassede biomasse med f.eks. en decantercentrifuge i en fast fraktion, som vil ligne et kompostprodukt og vil have et tørstofindhold på ca. 30 % og indeholde hovedparten af fosformængden, samt en væskefraktion, som vil indeholde en meget lille tørstofmængde, men hovedparten af det plantetilgængelige kvælstof (ammonium). En mobil decantercentrifuge er inkluderet i projektet til separation af tynd gylle på især svinebesætninger. Gasbehandling Biogassen produceres fortrinsvis i de primære rådnetanke. En mindre del kommer fra sekundærtanken og endnu mindre fra slutlagertanken. Gassen tages ud i toppen af rådnetankene, der desuden er forsynet med overtryksventiler. Fra reaktortankene pumpes gassen gennem et gasrensningsfilter til fjernelse af svovlbrinte (H 2 S). Filteret består af en opret plasttank, fyldt med plastfyldlegemer. Vand sprinkles ind i toppen, risler ned over filtermaterialet og tages atter ud i bunden. Rå biogas pumpes ind i bunden og renset gas suges ud i toppen af tanken. På filtermaterialet opbygges en bakteriefilm, som omsætter svovlbrinte til svovlsyrling, der tages med vandet ud. Vandet recirkuleres og udskiftes med mellemrum. Svovlvand pumpes til udkørselstanken og returneres som svovlgødning til landbrugsjorden. Svovlrenseanlægget skal med mellemrum tilføres lidt næringsstoffer i form af gylle eller kunstgødning til stimulering af bakterievæksten. Efter svovlrensning tørres gassen ved nedkøling inden den pumpes videre til anlæggets gaslager, som har en kapacitet på 1-2 timers produktion. Lagerets funktion er således udelukkende at udjævne timevariationer i gasproduktionen. Kondenseret vanddamp pumpes til lagertanken. Fra gaslageret pumpes den rensede biogas til motorgeneratoranlægget. Gasanvendelse Fra gaslageret pumpes biogassen til anlæggets motorgeneratoranlæg, der består af 2 gasmotorer med en samlet indfyret effekt på ca. 8,4 MW. Overkapaciteten på motorerne er ca. 30 % i forhold til den budgetterede gasproduktion, og anlægget er således forberedt for en eventuel forøgelse af produktionen. Samtidig giver overkapaciteten mulighed for på skift at tage én motor ud ad gangen til servicering. Motorerne driver generatorer, der producerer el, som via en transformator sælges til nettet. 27

28 Varme fra motor- og røggaskøling anvendes som procesvarme på anlægget og til opvarmning af mandskabsbygninger (ca. 13 % af varmeproduktionen). Men størsteparten sendes via varmetransmissionsledning til Grenaa og sælges som fjernvarme (ca. 87 %). Røggas afledes via skorsten efter gældende dimensionerings-regler. Anlægget er desuden forsynet med en reserve-gaskedel med tilstrækkelig kapacitet til, til hver en tid at kunne afbrænde den fulde biogasproduktion. Dvs. kedlen vil have en effekt på 7-8 MW. Kedlen anvendes kun i indkøringsfasen, og når en biogasmotor evt. er ude af drift, til service el. lign. Herudover er anlægget som endnu en sikkerhedsforanstaltning forsynet med en gasfakkel, som automatisk tænder, hvis hverken motorer eller gaskedel kan aftage den producerede biogas. Også faklen skal have en effekt på 7 8 MW. Lugtrensning Alle potentielle lugtkilder tilsluttes et ventilationsanlæg. Dvs. det drejer sig primært om modtagehallen og fortanken. Hal og fortank vil være under konstant undertryk. Men under aktivitet øges ventilationsmængden til en hastighed og mængde, der sikrer undertryk også under indpumpning af biomasse (dvs. tømning af tankbiler eller tipning af faste biomasser). Ventilationssystemet opbygges og styres således, at luftstrømme altid går gennem fortanken og derfra til biofilteret eller et andet lugtrenseanlæg. Ventilationsluften pumpes gennem et lugtrensefilter. Filteret opbygges med et filtermateriale bestående af en blanding af træflis og lidt kompost til podning eller Leca-nødder. Det holdes fugtigt ved sprinkling med vand, og ventilationsluft indeholdende lugtstoffer sendes fra bunden op gennem filteret. På filtermaterialet opbygges en bakteriefilm, der nedbryder lugtstofferne, som i hovedsagen består af organiske forbindelser, samt en smule ammoniak og svovlbrinte. Efter rensning sendes luften ud i atmosfæren via anlæggets skorsten, der dimensioneres så gældende emissionskrav kan overholdes (se afsnit 6). Erfaringsmæssigt har et biofilter af denne type en effektivitet omkring 95 %. Alternativt kan luft renses i et kemisk lugtrenseanlæg, der benytter sig af serieforbundne syre og base-scrubbere m.m. Under alle omstændigheder vil grænser for maksimalt lugtudslip skulle overholdes, se afsnit 6. I øvrigt tilføres anlægget ikke stærkt lugtende biomasser, såsom organisk industriaffald (mavetarm-affald fra slagterier, fiskeslam, flotationsslam og lign. som mange andre biogasanlæg), og det basale lugttryk bliver derfor langt mindre end det har været/er tilfældet på ældre danske biogasfællesanlæg, der omsætter en blanding af husdyrgødning/gylle og organisk industriaffald. Styringssystem Anlægget forsynes med et SRO anlæg (Styring-Regulering-Overvågning), der fuldautomatisk styrer alle processer: omrøringsfrekvenser, ind- og udpumpning, gaspumpning og ventilation m.m. Anlægget kan således fungere ubemandet. Alle processer vil være kontrollerede og driftspersonale tilkaldes med alarmer ved driftsforstyrrelser. Der føres logbog over alle hændelser. Biogasproduktion og oplagret mængde Af tabel 3.3 fremgår, at det beregnede metanudbytte vil være ca. 5,6 mio. m 3 om året. På baggrund af sammensætningen af biomasser forventes det gennemsnitlige metanindhold i biogassen at blive ca. 60 %. Dvs. den årlige biogasproduktion vil blive ca. 9,3 mio. m 3. Produktionen svarer til en brutto energiproduktion på ca MWh eller ca. 200 GJ. Hele produktionen anvendes som nævnt til kraftvarmeproduktion. På anlægget vil der blive etableret et mindre gaslager til udjævning af døgnvariationer i produktionen. I alt forventes etableret en lagerkapacitet på m 3 i headspace i sekundærtanken (- dvs. den gasfyldte keglestub over gyllen i reaktortanken). Kapaciteten svarer til ca.1½ times produktion. Herudover vil der være mindre gasmængder i headspace i reaktortanken og naturligvis i gasledninger på anlægget, samt i volumenet over gyllen i lagertanken. Lagertanken vil aldrig være helt tom, fordi den også fungerer som efterafgasningstank. Maksimalt vil der på anlægget således 28

29 være et biogasoplag på ca m 3 (60 % metan), hvilket svarer til ca tons biogas. Heraf udgør metan ca. 60 % eller omkring 5,4 tons. Anlægsdel Max. Normalt Bemærkning gasoplag gasoplag m 3 tons m 3 tons Fortank 0 0 Ventilationsluft suges konstant gennem tanken til luftrensning Buffertank Evt. doseringstanke i så fald 3 stk Én tank vil altid være under opfyldning, én under opvarmning og én under tømning Primær reaktorer (2 stk) Head space Øverste 30 cm Tanke altid fulde Kegle over tankcylinder Ikke udnyttet af reaktorcylinder Sekundær reaktor (4.000 m 3 ) Headspace Øverste 20 cm Tank altid fuld. Gaslager over gylle Kegle over tankcylinder (Inkl. Gaslager 1500) Ikke udnyttet af tankcylinder Efterlager (3.000 m 3 ) Headspace Øverste 20 cm Effektiv tankkapacitet Kegle over tankcylinder Ikke udnyttet af tankcylinder v. fuld tank Gasmængde ved tom tank Gasrenser Vandscrubber fyldt med plastlegemer med stor overflade Gasrør 2 2 Skøn (100 m Ø 160) I alt , ,358 Tabel 3.3 Beregning af maksimalt og normalt gasoplag på anlægget. Størrelsesdata for tanke m.m. fremgår af tabel 3.1. Normalt vil den til enhver tid oplagrede biogasmængde dog være langt mindre, nemlig maksimalt ca m 3 (= ca. 5,3 tons biogas, når gaslageret er fyldt), fordi lagertanken, for at give så stor en efterafgasning som muligt, vil være fyldt med afgasset biomasse. Et maksimalt oplag på ca m 3 biogas vil kun findes umiddelbart efter den store forårskampagne vedrørende udkørsel af gylle, og kun i få dage. I løbet af dage vil alle tanke atter være fyldt med afgasset gylle, og det maksimale biogasoplag igen være nede på ca m 3. Anlægget skal således ikke godkendes efter risikobekendtgørelsen, idet der til enhver tid altid vil være oplagret mindre end 10 tons biogas. Selvom produktionen øges vil den til enhver tid oplagrede gasmængde være som beregnet i tabel 3.3. Varmeforbrug på anlægget og varmemængde til salg Motorgeneratoranlægget er dimensioneret til at kunne omsætte den fulde biogasproduktion + ca. 30 % ekstra. Varme skaffes ved køling af motorer og røggas, og en mindre del anvendes som nævnt som procesvarme. I alt forventes at skulle anvendes ca MWh til opvarmning, svarende til ca. 20 kwh/m 3 biomasse, når der etableres varmegenvinding med varmevekslere. Motorerne har en varmevirkningsgrad på ca. 51 % ved røggaskøling til ca. 60 o C, og varmemængden svarer derfor til, at der skal anvendes ca MWh biogas, eller ca m 3 biogas om året til produktion af procesvarme. Overskydende varme til salg udgør ca MWh svarende til ca husstandes årlige varmeforbrug. Varmemængden udgør ca. 15 % af den samlede varmemængde Grenaa Varmeværk årligt sender ud på fjernvarmenettet. Biogasvarmemængden vil være konstant året rundt og vil således udgøre en del af Grenaa Varmeværks såkaldte grundlast. 29

30 Varmeforbrug og leveret biogasvarme, MWh Grenaa bruttovarmeleverance, MWh Varmeleverance fra biogas, MWh Figur 3.5 Varmeleverance fra biogasanlægget i forhold til den varmemængde Grenaa Varmeværk månedsvis sender ud på fjernvarmenettet. El-produktion på anlægget Hele biogasproduktionen omsættes til kraftvarmeproduktion. Med en forventet elvirkningsgrad på motorerne på ca. 42 % vil det give anledning til en elproduktion på ca MWh. Hele produktionen sælges til nettet, og elforbrug til processen købes via en selvstændig måler. Produktionen svarer til ca husstandes årlige elforbrug. 3.4 Vejtilslutning Figur 3.6 viser den forventede tilførselsvej til biogasanlægget. Der er tidligere vedtaget et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for en ny omfartsvej nord om Grenaa. Omfartsvejen forventes færdig i oktober Tilkørslen til biogasanlægget vil ske fra tilkørselsvej til rundkørsel på den nye omfartsvej. Det giver en smidig og hurtig tilslutning til biogasanlægget. Intern tilkørsel på matrikel 8b og 8s etableres efter nærmere aftale med Norddjurs Kommune. Den nærmere placering af intern vej aftales med Norddjurs Kommune 30

31 Figur 3.6. Biogasgrund på dele af matrikel 8b og 8s, Bredstrup, Grenaa Jorde, og tilslutning til tilkørselsvej til rundkørsel ved ny omfartsvej. Midlertidig tilkørselsvej på gærfabrikkens grund er vist som grøn streg. Tilkørselsvejen, der anlægges af kommunen, anlægges med en forventet bredde på 7 meter. Belægningen forventes udført med en standard vejkasseopbygning med afsluttende asfalt, der er beregnet til tung trafik. Nærmere forhold aftales med Norddjurs Kommune, som er vejmyndighed for lokalvejene. Tilkørsel i byggeperioden inden Omfartsvejen er helt færdig vil kunne ske ad Gærfabrikken Lallemand s interne vej (grøn på kortet). Der foreligger ikke en endelig tidsplan for bygning af omfartsvejen før 1. maj d.å. Er omfartsvejen og den skitserede tilkørselsvej ikke færdig til driftsfasens start, må der etableres en midlertidig tilkørselsvej efter nærmere aftale med grundejeren. Efter aftale med Norddjurs kommune vil følgende alternativer vil være mulige løsninger på tilkørslen. Alternativ 1: Der anvendes midlertidig vejadgang under byggefasen via Lallemand og i driftsfasen anvendes alternativ 2 eller 3. Alternativ 2: Der anvendes midlertidig vejadgang i både bygge- og driftsfasen fra den eksisterende, private fællesvej, der udvides og forstærkes og fra midlertidig vej, placeret hvor den kommunal tilkørselsvej siden etableres. 31

32 Alternativ 3: Der anvendes midlertidig vejadgang i både bygge- og driftsfasen fra den eksisterende, private og forstærkede fællesvej og fra ny kommunalvej. Der bliver ikke behov for midlertidig vejadgang, hvis omfartsvejen østlige ende og kommunevejen etableres inden biogasanlægsbyggeriet startes. 3.4 Varmetransmissionsledning Fra biogasanlægget etableres en varmetransmissionsledning til Grenå Varmeværks fjernvarmenet på Grenaa Varmeværk på Bredstrupvej 44. Myndighedsbehandlingen vedrørende ledningen er ikke omfattet af nærværende redegørelse, men behandles selvstændigt. Ledningen forventes boret under veje, således at opgravning undgås. Ledningen bliver en højisoleret fjernvarmeledning med både frem- og returløb. Igennem ledningen transporteres varmt vand med en temperatur på o C. Der forventes leveret en årlig varmemængde på ca MWh, svarende til en gennemsnitlig effekt på ca. 2,8 MW. 32

33 4. Vurdering af aktiviteter i anlægs- og driftsfase 4.1 Aktiviteter i anlægsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over ca. 10 måneder fra byggestart. Etablering af biogasanlægget tager længst tid. Tilslutningsvej og varmetransmissionsledning vil blive etableret sideløbende i samme tidsrum, og varigheden af disse entrepriser vurderes at være 2 4 måneder. I den indledende fase vil der primært være færdsel med anlægskøretøjer, når der foretages terrænarbejder for biogasanlægget. Når anlægsarbejdet påbegyndes for vende- og arbejdsarealer, vil der i en længere periode være aktivitet med større og tungere køretøjer og arbejdsmaskiner Jordforurening og basistilstandsrapport Der er ikke kendskab til forekomst af jordforurening på grunden, der p.t. anvendes til primærproduktion. Anlægget er en såkaldt Listevirksomhed ifølge godkendelsesbekendtgørelsen, idet det behandler mere end 100 tons organisk materiale om dagen. Men da anlægget placeres på landbrugsjord uden kendte forekomster af forurening, vurderes det ikke at være omfattet af krav om udarbejdelse af en basistilstandsrapport Trafik Trafikbelastning vil primært forekomme som lastbiltransport med materialer. Af hensyn til trafiksikkerheden vil kommunen blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang Vibrationer På den givne lokalitet vil der ikke blive behov for pælefundering og dermed ikke være risiko for vibrationsgener ved nedramning af sådanne Lys Byggepladsen vil blive belyst som en normal byggeplads med tilstrækkeligt arbejdslys til at byggeprocessen kan foregå også på mørke dage og tidspunkter Støv I anlægsfasen vil der på byggepladsen ligesom fra eventuel midlertidig tilkørselsvej, hvis denne er opbygget som en grusvej, være risiko for ophvirvling af støv fra diverse biler og lastbiler Støj Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltrafikken. Anden støj vil stamme fra byggeog anlægsarbejde. Støjbelastningen for området skønnes at blive som for en mellemstor byggeplads Andre påvirkninger Eventuelt spild af f.eks. motorolie i anlægsfasen vil typisk kunne ske i forbindelse med arbejdets udførelse, og afværgeforanstaltninger i form af opsamling, afgravning eller oppumpning vil straks kunne iværksættes. Risikoen for miljøpåvirkninger på grund af udsivning i anlægsfasen anses derfor for værende ubetydelige. 33

34 4.2 Aktiviteter i driftsfasen Trafik Transport til og fra anlægget og forhold i den sammenhæng er behandlet i afsnit Vibrationer Der vil ikke være vibrationsgener i driftsfasen. Motorgeneratoranlægget vil blive etableret i et selvstændigt, lydtæt rum placeret på vibrationsdæmpere Lys Anlægget vil blive etableret med nødvendig udendørs belysning til forsvarlig drift på mørke dage og tidspunkter. Det meste af belysningen vil blive slukket, når anlægget ikke er bemandet, og kun begrænset kriminalpræventiv belysning vil være tændt på sådanne tidspunkter. Der vil derfor ikke være gener fra belysning ud over de, der måtte være i forvejen fra erhvervsområdet Støv Når anlægget er i drift og tilkørselsveje etablerede vil der ikke forekomme støvgener fra anlægget, da al transport foregår på fast belægning og alle anvendte biomasser er mere eller mindre fugtige. Der vil således ikke forekomme støvgener der kan registreres uden for anlægget Støj Støj fra anlægget i driftsfasen er behandlet selvstændigt i afsnit Drift- og driftsansvar Ejeren af biogasanlægget har til enhver tid ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder også at vilkår i miljøgodkendelsen overholdes Service og vedligeholdelse Biogasanlæg konstrueres til at producere biogas og i dette tilfælde efterfølgende produktion af elektricitet og varme. Anlæggets forventede levetid vil være omkring 20 år under forudsætning af, at anlægget passes og vedligeholdes omhyggeligt med regelmæssig service. En god service er afgørende, da driftsstop af enhver art reducere biogasproduktionen og dermed anlæggets indtjening. Aktiviteter ved anlægget vil således typisk være serviceeftersyn og transport af biomasse (se senere). Ud over dette må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære servicebesøg pr. år. Det vurderes, at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. De væsentligste gener i forbindelse med vedligehold vil være et behov for en gang årligt, at tømme fortanken for ophobet sand. Under dette arbejde vil lugtrenseanlægget ikke fungere optimalt, da tanken vil være åben mod omgivelserne. Af den grund kan en kortvarig overskridelse af lugtgrænserne eventuelt ikke overholdes. Arbejdet vil derfor blive udført efter nærmere aftale med kommunen og efter advisering af de nærmeste naboer Risiko for lækager af olie og smøremidler m.v. Risikoen for lækager til det omgivende miljø af olier, køle- og smøremidler i biogasanlæggets driftsperiode anses for værende ubetydelig. Skulle uheldet imidlertid være ude, vil væskeudslip blive opsamlet i gasmotorhuset. Spildolie opbevares i godkendt tank opstillet i gasmotorbygningen. Der vil blive etableret olieudskillere på afløbssystemet i forbindelse med arealer, hvor der vil være kørselsaktivitet. 34

35 Desuden vil der eventuelt være oplagret en mindre mængde saltsyre til regelmæssig rensning af varmevekslere for belægninger, struvit. Syren opbevares inden døre efter gældende sikkerhedsregler, og der vil ikke være risiko for udslip til omgivelserne Risiko for uheld ved transport I dag omfordeles store mængder gylle bl.a. fra husdyr- til planteavlsbrugene og mellem forskellige gylletanke for at udnytte kapaciteterne, og transporten sker dels med traktortrukket gyllevogn og dels med tankbil, af en type som den biogasanlægget vil komme til at anvende. En væsentlig funktion for biogasanlægget i fremtiden bliver at virke som en omfordelingscentral, hvorved gylletransporten i langt højere grad vil kunne effektiviseres og gøres billigere. Alene en større vægt på tankbiler frem for traktor-gyllevogn vil gøre transporten billigere og mindske risikoen for uheld. Det må derfor vurderes, at risikoen for uheld med gylletransporter ikke vil blive væsentligt forandret, hverken til det værre eller det bedre, i forhold til den nuværende situation ved at biomassetransport fremover vil blive foretaget med tankbiler Risiko for spild af biomasse på anlægget På anlægget vil alle transporter af biomasse foregå på faste belægninger. Afløb fra plansiloen, hvor ensilering og opbevaring af biomasser sker, vil ske via brønde til fortanken, og organisk forurening vil derfor i sidste ende havne på landbrugsjord. Asfalterede kørearealer vil være forsynede med udløbsbrønde for regnvand, og spild på sådanne arealer vil ikke forekomme i væsentligt omfang med mindre en tankbil vælter, hvilket må anses for meget lidt sandsynligt. Afløbsforhold vil i øvrigt blive etableret efter kommunens anvisninger. Worst-case scenariet vil være at en reaktortank springer læk og al gyllen vælter ud på grunden. Sandsynligheden for at noget sådant kan ske, må vurderes at være meget lille, bl.a. fordi tankene ikke vil kunne overfyldes, dels fordi de er bestykkede med tryktransmittere og overtryksventiler, og dels fordi de vil være forsynede med fysiske overløbssystemer. Alligevel etableres en beskyttelsesvold mod Kejserbækken med tilstrækkelig højde til at kunne rumme indholdet fra en reaktor, eller mere end m 3, se fig Skulle en sådan hændelse alligevel indtræffe vil gylleudløb fra grunden blive standset af volden. Pumpeudstyr findes på anlægget i stor stil, såvel stationært som mobilt, og en gyllesø i hjørnet af grunden vil derfor relativt hurtigt kunne pumpes op og køres ud til diverse lagertanke i landbruget, således at en større forurening af i første instans Kejserbækken og Saltbækken og i sidste havet nord for Grenå kan afværges. Alle tanke er omgivet af omfangsdræn med brønde. Ved jævnlig kontrol af disse kan det kontrolleres om en tank springer læk i bunden. Skulle det ske, vil det blive konstateret i en kontrol og reparationsarbejde kan sættes i gang. I øvrigt er der ingen drikkevandsinteresser under anlægget, så en sådan hændelse, som også er meget lidt sandsynlig, vil altså heller ikke kunne få negative konsekvenser for drikkevandsinteresser Risiko for gastab Gassystemet er et lavtrykssystem, og alle tanke er udstyrede med overtryksventiler. Det betyder, at eventuelle utætheder kun vil resultere i relativt små gastab. Anlægget vil i øvrigt være bestykket med gasmålere på alle producerende tanke, således at det kan følges, i hvilke tanke gasproduktionen sker og i hvilket omfang. Den samlede gasproduktion vil derfor kunne sammenholdes med den forventede, og ved væsentlige uoverensstemmelser kan der iværksættes detaljerede undersøgelser. Risikoen for gastab i større omfang vurderes derfor at være lille. Det skal bemærkes, at et metantab på 3 % fra motordriften er indkalkuleret og indregnet (modregnet) i CO 2 -beregningen. I praksis vil tabet fra motoren blive betydeligt mindre, men helt undgå et mindre tab herfra er ikke teknisk muligt. 35

36 Skulle anlæggets motorgenerator gå i stykker, vil den maksimale gasproduktion til enhver tid kunne afbrændes i en nød-gaskedel og gassen omdannes til fjernvarme. Skulle også gaskedlen gå i stykker, er anlægget endelig forsynet med en gasfakkel, der også kan afbrænde den fulde gasmængde, således at uforbrændt metan ikke lukkes ud i atmosfæren. En sådan serie af uheld må dog anses for yderst usandsynlig, og risikoen for gastab i større stil må vurderes at være lille. Mht. oplagring af gas henvises til foregående afsnit og tabel Sikkerhedsforhold i øvrigt Risikoforhold og beredskab Risikoen for længerevarende lugtgener i forbindelse med udslip fra sikkerhedsventiler er meget lille. Dels vil ventilerne kun meget sjældent komme i anvendelse, for så er der noget i vejen på anlægget, der omgående skal rettes, og dels er ventilerne placeret højt på tankene så evt. lugt hurtigt vil blive spredt. Vedligeholdelsesarbejder vil kunne give anledning til lugtudslip, f.eks. tømning af fortanken for sand. Proceduren vil være at Norddjurs Kommune og naboer adviseres forinden, og at arbejdet så vidt muligt tilrettelægges under hensyntagen til vejr og vind. Risikoen for uheld med tankbiler er meget lille og ikke større end den nuværende risiko med eksisterende gyllevogne. Det samme gælder for utætheder på selve tankanlægget. Med korrekt dimensionering af ståltankene er risikoen for et sådant uheld meget lille. Men skulle en tankbil vælte, en pumpe udlede gylle på grunden eller en reaktortank springe læk, vil biomassen som foran nævnt blive på grunden, idet der etableres en jordvold på grundens lavere dele mod nord. På anlægget er der diverse pumper og slanger, som i givet fald vil kunne anvendes til at pumpe udløbet gylle til fortank eller lagertank. Der vil være tankbiler med pumpeudstyr til rådighed for anlægget. Oprydning efter uheld vil således meget hurtigt kunne iværksættes. Der udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man skal forholde sig i givne tilfælde og hvilke myndigheder og beredskaber, der skal kontaktes ved uheld. Da der er tale om et anlæg, der producerer brandbar gas vil der overalt på anlægget være forbud mod anvendelse af åben ild og rygning. Anlæggets drift og styring samt alarmering er koordineret via et SRO-system (Styring Regulering Overvågning). Forholdsregler og sikkerhedsbestemmelser vil blive udarbejdet i samarbejde med Norddjurs Kommune og Beredskabsmyndighederne Gasmotordrift Driften af gasmotorer ved biogasanlægget er ikke forbundet med særlige risikoforhold, men vil være omfattet af normale arbejdsmiljøregler. Ved adgang til motorrummet under driften vil høreværn være påbudt for at mindske risikoen for høreskader Risikobekendtgørelsen På grundlag af beregninger af den til enhver tid maksimale mængde biogas (mindre end 10 tons) anses anlægget ikke for omfattet af risikobekendtgørelsen (BEK nr af 14/12/2006). Se tabel

37 4.4 Reetablering af området efter endt drift Biogasanlægget har en forventet levetid på minimum 20 år. Hvis biogasanlægsdrift ophører, er ejeren forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, der er i overensstemmelse med de krav, som fastsættes af kommunen. Demonteringen af et biogasanlæg vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Under demontering vil der blive anvendt samme type kraner og køretøjer, som blev benyttet i forbindelse med opstilling. Eventuelle olierester vil blive opsamlet og bragt til en godkendt modtager af spildolie. Betonanlæg vil normalt blive knust, og beton og armering separeret. Beton og armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Den knuste beton kan genanvendes til vej- eller opfyldningsformål. Armeringsjern genanvendes til fremstilling af stålmaterialer. Overflødiggjorte interne veje- og vendepladser bliver opgravet og materialet genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet eller opgraves og bortskaffes til godkendt modtager med genbrug for øje. Demontering skønnes at ville vare 4-6 måneder, og det vurderes, at påvirkningen af miljøet vil antage nogenlunde samme karakter som ved anlægsfasen. 37

38 5. Påvirkning af landskabet 5.1 Det naturgeografiske landskab Djurslands geologi Djursland har geologisk et meget varieret landskab. Det skyldes isens kraftige landskabsdannende bevægelser under sidste istid og aflejringer i netop dette område. Ved slutningen af sidste istid (ca år f.v.t.) stoppede isen sit fremstød fra sydøst ved en linje, der ligger parallelt med nutidens østjyske kystlinje km inde i landet. Denne linje kaldes den Østjyske israndslinje. Herfra dannedes store smeltevandsdale og sletter mod nord og vest, hvilket i dag tydeligst kan aflæses på den vidtstrakte Tirstrup Hedeslette. Da isen trak sig tilbage, efterlod den en overvejende leret og kalkholdig moræneaflejring. Kalken blev med nedsivning af regnvand efterhånden opløst og udvasket og efterlod hulrum i leret. Derfor er jorden her, på trods af det forholdsvis høje lerindhold, porøs og veldrænet og velegnet til agerbrug. De frugtbare jorder har i nyere tid karakteriseret Djursland i form af en tæt forekomst af godser og herregårde. Figur 5.1 Geologisk oversigtskort for Djursland. Projektområdet er angivet med lilla cirkel. Kilde: Per Smed. I takt med at isen smeltede, steg havet. De lavtliggende områder fra Randers Fjord tværs over Djursland til Tirstrup Hedeslette syd for Grenaa kom under vand. Områderne nordøst herfor var således fritliggende øer. Med landhævninger og den faldende vandstand, blev øerne i stenalderen igen landfaste med Jylland. Lavtliggende issøer, som Ramten Sø, blev dannet på den tidligere havbund. Mod nord dannedes Randers Fjord og mod syd Kolindsund. Siden sandede udmundingen mod øst til og Kolindsund blev til en sø med beskeden dybde, (Ref. /3.1/). Området omkring biogasanlægget ved Grenaa er således et typisk morænelandskab dannet primært under sidste istid, Weichsel istiden, der begyndte for ca år siden. Frem til isens endelige afsmeltning for år siden er gletcherisen flere gange gledet frem og tilbage over landet og har formet landskabet. Således også på biogaslokaliteten. 38

39 De nærmeste boringer i nærheden af anlægsplaceringen viser, at undergrunden består af ½ m muld, herunder eventuelt ½ m sand, efterfulgt af ca. 1 m ler og i 1½ - 3½ m s dybde sten og flint eller kalk og kridt. Jordtypen på stedet er lerblandet sandjord, og grundvandet står i nærmeste lokale vandboring (ca. 800 m nord for anlægsplaceringen) i ca. 5 m s dybde. Fig. 5.2 viser nærområdet omkring anlægget og nærmeste geologiske interesseområde, og fig. 5.3 viser de nærmeste geologiske boringer og vandboringer, der er foretaget omkring anlægslokaliteten. Figur 5.2 Nærmeste geologisk interesseområde i nærheden af biogasanlægget. 39

40 Figur 5.3. Geologiske undersøgelsesboringer og vandindvindingsboringer i nærheden af anlægsplaceringen. Anlægget er placeret langt fra afgrænsningen af de nærmeste geologiske og vandindvindingsmæssige interesseområder, som ligger henholdsvis sydvest og nordøst for anlægget. 5.2 Landskabsbeskrivelse og analyse Landskabet Biogasanlægget placeres i Saltbæk-dalen, langs en del af Kejserbæk/Saltbæk, nordøst for industrikvarteret i den nordlige del af Grenaa. Projektområdet grænser op til den kommende omfartsvej. Nord for Saltbæk stiger landskabet med mindre bakkeformationer domineret af landbrugsmæssig drift med store markparceller opdyrket med afgrøder i vekseldrift. Det øvrige landskab falder mod kysten, dog med et mindre bakkedrag langs kysten øst og nordøst for området. Afgrødemæssigt er nærområdet domineret af græsproduktion til fodring af dyrene på et par større lokale kvægbrug, samt korn- og rapsafgrøder. Området er mod nord præget af spredtliggende middelstore gårde, der ligger som enkeltstående elementer i det bakkede landskab, delvist omkranset af mindre beplantninger og læhegn. Sydvest for området ligger et større industriområde i den nordlige del af Grenaa. Den eksisterende bevoksning består primært af levende hegn i rette linjeforløb mellem markerne, og i omtrent nord-sydgående retning. Øvrig bevoksning i form af træer og buske i varierende størrelse og tyngde er lokaliseret ved ejendommene, som ligger spredt rundt i landskabet Kystnærhedszone Projektområdet ligger meter fra kysten, og dermed inden for kystnærhedszonen. Retningslinje i Kystnærhedszonen fra kommuneplan 2013: 40

41 Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Der må ikke udføres byggeri eller anlægsarbejder, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. Der kan i princippet kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Planlægningen skal sikre offentlighedens adgang til kysten. Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg. Figur 5.4 Kystnærhedszonens afgrænsning er markeret ved den orange stiplede linje Landskabelige interesseområder Størstedelen af arealet til placering af biogasanlægget er i kommuneplanen udlagt til erhverv, og er ikke et landskabeligt interesseområde. Lokalt omkring anlægget fremstår landskabet som et lavtliggende landbrugsområde med forholdsvis markante højdekurvespring især mod nord. Anlægget placeres i bunden af en dal, hvor landskabet løfter sig forholdsvis markant på begge sider. Det nærmeste beskyttede interesseområde består af strandenge, overdrev og kystskrænter, der strækker sig mod nord fra havneområdet. Den korteste afstand til projektområdet er omkring ca. 600 meter. Området er beskyttet som strandoverdrev. 41

42 5.2.4 Kulturlandskabet Nærområdet omkring biogasanlægget rummer kun få elementer, der fortæller noget om områdets kulturhistorie. Arealerne omkring anlægget er givetvis blevet anvendt landbrugsmæssigt i mange år, bl.a. fordi der her findes en frugtbar jord. Enkelte elementer i landskabet viser spor fra tidligere historiske perioder. Figur 5.5 Nærmeste kulturhistoriske elementer og bebyggelseslinjer omkring biogasanlægget Ca. 800 m syd for anlægsplaceringen finder man en gravhøj. Højen er omgivet af en 100 m beskyttelseslinje. Anlægget er placeret uden for beskyttelsesafstanden for gravhøjen. Der er ingen beskyttede sten- og jorddiger som kan blive berørt under anlægsfasen i nærheden af anlægget. Det nærmeste beskyttede dige ligger omkring 300 meter vest for området Kirker Nærmeste kirkebeskyttelseslinje ligger omkring kirken i Hammelev, ca. 2 km nord for projektområdet Naturbeskyttelsesinteresser I Kommuneplanen er der en række særlige naturbeskyttelsesudpegninger. Beskyttelsesområderne tager særligt udgangspunkt i at beskytte levevilkårene for dyre- og plantelivet samt at forbedre områdernes miljøtilstand, se mere herom i afsnit Landskabskaraktermetoden Ved udarbejdelse af Kommuneplan 2013 er der foretaget en gennemgribende revision af den udpegning af landskabsinteresseområder, som blev overført til kommuneplanen fra Århus Amts Regionplan De landskabelige værdier er kortlagt ved landskabskaraktermetoden, hvilket er den analysemetode, staten opfordrer landets kommuner til at benytte ved beskrivelsen af landskabets vigtigste karaktergivende indhold. Grundet de mange landskabstyper, 42

43 er kommunens areal blevet inddelt i 30 beskrevne landskabskarakterområder, hvis individuelle udstrækning og grænser er afledt af landskabstype kombineret med landskabsanvendelse. Biogasanlægget placeres i landskabskarakterområdet Grenaa og er beliggende uden for udpegningen af Bevaringsværdige Landskaber i kommuneplan 13. Anlægget placeres umiddelbart op ad det bevaringsværdige landskab Fornæs Morænelandskab. Karaktergivende for dette område er det hævede plateau, markante udsigtslinjer og de to husmandskolonier vest og nord for Stensmark. Jorden er intensivt dyrket landbrugsland med sparsom beplantning og landskabet opleves som visuelt og støjmæssigt roligt. Ud over de to husmandsbrug er der ingen nævneværdig bebyggelse i området ud over campingpladsen i områdets nordlige del, som fra kysten er godt skjult af områdets terræn. Anlægget placeres endvidere ca.600 meter fra udpegningen af det bevaringsværdige Landskab Stensmark Herregårdslandskab, som er et karakteristisk og bevaringsværdigt landskab med store markenheder, skovmassiver, herregårdsbygninger, allé, kystforland, fyrtårn og landingssted. Den skarpe kontrast mellem de flade strandenge, kystskrænterne og det forhøjede plateau med herregårdsbygningerne udgør de vigtigste karaktergivende landskabselementer i området. 5.3 Biogasanlæggets visuelle påvirkning Et biogasanlæg i erhvervsområdet nord for Grenaa vil være synligt med især sine høje reaktortanke og skorsten. Der er fra et antal punkter i landskabet rundt om anlægget udarbejdet visualiseringer af anlægget, som det forventes at komme til at se ud med bygninger og tanke i rette størrelsesforhold og placering i forhold til hinanden og på grunden. Mindre anlægsdele, der ikke er synlige hen over en kommende vold samt beplantninger er ikke medtaget. Anlægget vil blive holdt i farven lyst grå, som er den mest fremtrædende himmelfarve, og derfor er neutral bl.a. i forhold til baggrundsfarverne. For at visualiseringerne kan være sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. På visualiseringer, hvor hele eller dele af biogasanlægget er skjult bag terræn eller bevoksning, er de skjulte dele illustreret som hvide bygninger foran alt andet, mens det der reelt vil være synligt er vist som grå bygninger med skygger Rumligt-visuelle forhold og valg af fotopunkter Generelt er fotopunkterne til visualisering af biogasanlægget valgt, så de illustrerer biogasanlægget fra strategiske punkter, fra forskellige afstande og fra forskellige verdenshjørner. Punkterne er valgt så de samlet set giver et helhedsindtryk af den visuelle påvirkning af landskabet og øvrige omgivelser. Visualiseringerne er som udgangspunkt foretaget fra punkter og områder i landskabet, hvor mennesker normalt færdes, fra bebyggelser og transportkorridorer. Der er ikke lavet en visualisering fra Hammelev kirke, idet anlægget næppe vil kunne ses fra denne pga. en mellemliggende bakke. Anlægget vurderes derfor ikke at forstyrre kirken visuelt, bl.a. fordi det vil indgå i landskabet med de øvrige industrianlæg ind mod Grenaa. 43

44 Figur 5.6 Fotopunkter til visualisering af anlægget. 44

45 Fotopunkt 1 eksisterende forhold. Fra krydset mellem Kattegatvej og Bredstrupvej mod nord. Visualisering 1. Anlægget set fra krydset mellem Kattegatvej og Bredstrupvej. Afstand til biogasanlægget er omkring 500 meter. Anlægget ligger markant i landskabet, men vil dog fremstå mindre tydeligt, når omgivende bevoksning etableres. Landskabet er herfra stærkt præget af industri og landbrugsbygninger til mange sider, og anlægget falder godt ind i det samlede billede. 45

46 Fotopunkt 2 eksisterende forhold. Fra enden af grusvej, der fører til den nordligste del af havneområdet. Visualisering 2. Anlægget set fra enden af grusvej, der fører til den nordligste del af havneområdet. Afstand til biogasanlægget er omkring 740 meter. Oplevelsen af tekniske anlæg i landskabet forøges, men der er ingen væsentlig forøgelse af påvirkningen på landskabet. 46

47 Fotopunkt 3 eksisterende forhold. Hvor Åstrupbakken møder Stensmarkvej er der udsigt over terrænet, der falder mod sydvest. Visualisering 3. Hvor Åstrupbakken møder Stensmarkvej er der udsigt over terrænet, der falder mod Saltbæk. I baggrunden femstår bygninger og skorstene i erhvervs- og industriområdet markant i landskabet. Det er tydeligt, at biogasanlægget ligger mere i det åbne land, let adskilt fra det eksisterende erhvervsområde. Anlægget fremstår markant i landskabet, men det er ikke en væsentlig påvirkning af oplevelsen af landskabet, der i forvejen er stærkt præget af industrielle aktiviteter. Afstand til biogasanlægget er omkring 600 meter. 47

48 Fotopunkt 4 eksisterende forhold. Fra Åstrupbakken mod øst Visualisering 4. Anlægget set fra Åstrupbakken mod øst. Afstand til biogasanlægget er omkring 900 meter. Biogasanlægget bliver her set i et landskab, der i forvejen er præget af industri Gærfabrikken t.h. - og landbrug. Dog bliver anlægget herfra oplevet i det åbne land og ikke så meget i sammenhæng med erhvervsområdet. På denne måde er der en forøgelse af den del af landskabet, der er præget af tekniske anlæg. Samlet set er den visuelle påvirkning af landskabet lille, da det i forvejen er præget af industri- og landbrugsbygninger samt skorstene. 48

49 Fotopunkt 5 eksisterende forhold. Fra den vestlige del af Langagervej mod syd. Visualisering 5. Anlægget set fra den vestlige del af Langagervej mod syd. Kun den øverste tredjedel af skorstenen er synlig over terrænet. Lidt mere vil formentlig være synlig efter høst, men det er vurderet, at der ikke er nogen væsentlig visuel påvirkning af landskabet. Afstand til biogasanlægget er omkring 1,6 kilometer. 49

50 Fotopunkt 6 eksisterende forhold. Fra indkørselsvej til bolig ved Skovbrovej mod sydøst. Visualisering 6. Fra indkørselsvej til bolig ved Skovbrovej er anlægget knapt synligt på grund af terræn. Herfra opleves skorstenene fra erhvervsområdet i landskabet, og det er vurderet, at biogasanlægget ikke har en væsentlig påvirkning på oplevelsen af landskabet. Afstand til biogasanlægget er omkring 1,8 kilometer. 50

51 5.4 Vurdering af påvirkning af landskabet Generelt vurderes området nordøst for Grenaa at være velegnet til etablering af et biogasanlæg. Anlægget placeres tæt op ad et område, som i forvejen rummer store industrianlæg med tanke, skorstene og andre store bygninger. På denne måde placeres biogasanlægget i et landskab, der i forvejen er stærkt præget af industrianlæg. Derudover er det omkringliggende landskab præget af tekniske anlæg såsom vindmøller, højspændingsledninger og store gårde. Der er ikke fundet steder, hvorfra det er vurderet, at anlægget vil forandre oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. Hvor biogasanlægget vil være synligt fra det omkringliggende landskab vil de øvrige bygninger og skorstene i industriområdet samtidig være synlige i landskabet Anlægget vil hovedsageligt være synligt i det nære område inden for 1 kilometer, men specielt lige syd for og fra Åstrupbakken. Biogasanlægget vil ofte blive oplevet som let adskilt fra det øvrige industriområde og beliggende i det åbne land. Anlægget vil blive omkranset af bevoksning, og vil på den måde falde bedre ind i landskabet med tiden. At anlægget opleves som let adskilt fra erhvervsområdet, har ikke en væsentlig betydning for oplevelsen af landskabet, både fordi landskabet ikke har nogen særlige værdifulde landskabstræk, men i høj grad fordi landskabet i forvejen er så kraftigt præget af industri og tekniske anlæg. Med tiden må det forventes, at andre industrianlæg vil blive etableret omkring anlægget, da området er udlagt til erhvervsformål, og det vil dermed ikke ligge adskilt fra de øvrige industrianlæg og samtidig fremstå mindre synligt. Anlægget placeres desuden ikke i et værdifuldt geologisk område eller tæt på kulturgeografiske perler. En negativ påvirkning af kulturlandskabet er ligeledes minimal. Der findes ingen væsentlige kulturhistoriske elementer i nærområdet omkring anlægsplaceringen. Nærmeste gravhøj ligger inde i Grenaa, og der er ingen beskyttede jord-eller stendiger i nærheden af projektområdet alternativ For 0-alternativet, som er en situation, hvor der ikke etableres et biogasanlæg ved Grenaa, vil der ikke være nogen visuel påvirkning fra biogasanlægget på det omgivende landskab. 5.5 Vurdering i forhold til kystnærhedszonen Anlægget placeres i et område, der er beliggende i byzone og i kommuneplanen er udlagt til erhverv og industri med særlige beliggenhedskrav, og området er derfor planmæssigt forberedt for en placering af eksempelvis et biogasanlæg. 51

52 Figur 5.7 Kommuneplanrammenr. 3E6 og 3E8 samt afgrænsning af lokalområdet - hvid stiplering Landskabet er præget af skorstene og industribygninger i erhvervsområdet samt driftsbygninger og gylletanke på gårdene i området. Mellem anlægget og kysten er der ikke andre tekniske anlæg, men langs kysten mod øst ligger Grenaa Havn. Anlægget placeres i sammenhæng med det eksisterende erhvervsområde mod vest, samt i nærhed til Grenaa Havn, og der vil derfor ikke være en væsentlig visuel forandring af oplevelsen af kystlandskabet. Det er derfor vurderet, at der ikke vil være nogen forringelse af kystens landskabelige eller rekreative værdi. 52

53 6. Påvirkning ved naboer I det følgende afsnit vurderes påvirkningen ved ejendomme, som vil blive nærmeste naboer til biogasanlægget. Udover visuel påvirkning, som er vurderet i afsnit 5, er det primært støjog lugtmæssige forhold der er relevante, og disse er derfor belyst på grundlag af beregninger, som viser den forventede påvirkning. 6.1 Afstand mellem biogasanlægget og boliger Nedenstående tabel 6.1 angiver omtrentlige afstande fra naboer til henholdsvis skel og skorsten, som er en væsentlig kilde til støj og lugt. Figur 6.1. Afstande til naboer inden for 300 og 500 meter. 53

54 Bolig Korteste afstand fra stuehus, m Til skel Til skorsten (og lugtrenseanlæg) Nordvest Nord Øst Sydøst Tabel 6.1 Korteste afstand fra naboer til biogasanlæg. 6.2 Lugt og luftforurening I Vejledning om Begrænsning af lugtgener fra virksomheder er fastlagt vejledende grænseværdier i omgivelserne for virksomheder, der udsender større mængder af lugtende stoffer. Grænseværdierne er 5 LE/m 3 for boligområder. I industriområder og landområder kan grænseværdien i visse tilfælde lempes med en faktor 2-3, og der kan derfor accepteres værdier på LE 4) /m 3. Tabel 5.2 angiver disse normalt fastsatte krav samt det i Miljøgodkendelsen af Norddjurs kommune fastsatte krav til biogasanlægget. Område Boligområder for åben og lav boligbebyggelse Boliger i det åbne land- og industriområder* Immissionsgrænse for Lugtpåvirkning, (LE/m 3 ) Kravværdi til biogasanlægget 6-7 Tabel 6.2 Forventede grænseværdier for lugtpåvirkning fra biogasanlægget ved Grenaa. I forhold til kravværdien Boliger i det åbne land- og industriområder er kravet således skærpet ganske væsentligt, og begrundelsen herfor er en mulig kumulativ effekt pga. lugt fra Gærfabrikken, som er nabo til biogasanlægget, se nedenfor Lugtgener i indkøringsfase Under indkøring af anlægget vil der blive tilkørt en større eller mindre mængde podebiomasse fra et eksisterende biogasanlæg, og langsomt dag for dag øges tilførslen af frisk biomasse. Der vil gå et stykke tid inden anlægget for alvor begynder at producere biogas, og den producerede biogas vil ikke straks være brændbar. Anlægget vil i den tid blive luftet ud. Efterhånden vil luft i tankene gradvist blive fortrængt af biogas. Denne indkøringsfase varer skønsmæssigt ca. 2 måneder. I den tid vil der nødvendigvis blive lukket lugtstoffer ud, som måske periodisk vil kunne overskride grænseværdierne Lugtgener i driftsfasen På biogasanlægget etableres et lugtrenseanlæg. Der er endnu ikke valgt anlægstype. Men der kan enten blive tale om et biofilter eller eventuelt et kemisk renseanlæg, der hver har sine styrker og svagheder. Uanset type vil anlægsleverandøren via udbuddet blive pålagt de af Norddjurs Kommune fastsatte lugtgrænser og vil således være ansvarlig for at disse kan overholdes. 4 Vejledning nr. 4, 1985, fra Miljøstyrelsen, Lugtvejledningen 54

55 Alle anlægsdele, hvor der genereres lugt, det vil først og fremmest sige i modtagehallen og fortanken, vil være under konstant ventilation, der sikrer undertryk, og ventileret luft sendes til lugtrenseanlægget. Ud over et lugtrenseanlæg etableres en procedure, der skal sikre mindst mulig lugtudslip til atmosfæren. Al af- og pålæsning sker for lukkede porte og under øget ventilation. Ventilationshastigheden tilpasses driftssituationen, således at der altid vil være undertryk fra væsentlige lugtkilder. Ventilationssystemet og lugtrenseanlægget dimensioneres efter maksimale luftstrømme, og indgangsemissionen af lugtkoncentrationer til lugtrenseanlægget er estimeret på baggrund af maksimalt forventede ventilationsluftmængder Uregelmæssig drift Etableres lugtrensning med et biofilter vil den nødvendige kapacitet blive opbygget på to filtre, således at mindst ét filter altid kan være i brug også ved servicering af anlægget og udskiftning af filtermateriale. Lugtgener i den forbindelse vil derfor kunne minimeres. Etableres lugtrensning med et kemisk anlæg vil der ikke være nogen reservekapacitet, hvis anlægget skulle gå i stå. Dette er der dog kun meget lille risiko for, idet anlægget ikke anvender biologiske processer og der ikke indgår bevægelige, mekaniske dele i anlægget, der kan gå i stykker. Det er tidligere beskrevet, hvordan man vil forholde sig ved planlagte serviceopgaver, hvor lugt i særlig grad kan blive en midlertidig gene, såsom ved f.eks. åbning og tømning af fortank for sand, afs Metodebeskrivelse for lugt og luftforureningsberegning Til beregning af lugt- og luftforureningsbelastningen ved naboer til biogas- og motorgeneratoranlægget anvendes programmet OML, Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller, der er udviklet af Miljøministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser i OML-modellen er en atmosfærisk spredningsmodel, der almindeligt anvendes i Danmark til sådanne beregninger. Programmet beregner lugt- og luftforureningsbelastningen i fastlagte punkter ud til afstande på kilometer fra kilden. Modellen kan både benyttes til skorstenshøjdeberegninger i henhold til Miljøstyrelsens Luftvejledning, og til generel kortlægning af forureningsforhold. Fra lugtrenseanlægget og gasmotoranlægget på biogas- og gasmotoranlægget vil der være emission af: Kvælstofilter (NO og NO 2 = NO x ) Uforbrændte kulbrinter (UHC) Kulilte (CO) Lugt Formaldehyd (HCOH) Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmono-oxid fra motorer og turbiner (Mst. BEK nr af 20/12/2012). 55

56 Brændsel Over 120 kw og til og med 50 MW termisk indfyret effekt Over 5 og under 50 MW termisk indfyret effekt NOx CO NOx CO Naturgas, LPG, biogas og forgasningsgas * * Tabel 6.2 Grænseværdier for større og mindre anlæg. *Dog er grænseværdien for biogas 450 og for forgasningsgas Der er ikke fastsat en emissionsgrænse for formaldehyd i bekendtgørelsen. I luftvejledningen indplaceres stoffet under hovedgruppe 2 og klasse I med en B-værdi på 0,01 mg/m 3 og en emissionsgrænse på 5 mg/nm Kumulativ forhold Biogasanlægget placeres som bekendt som nabo til Gærfabrikken, hvorfra der også fra tid til anden kan ske lugtudslip. Af Miljøstyrelsens Lugtvejledning (4) fremgår det vedrørende addition af lugtbidrag: Lugtbidrag fra samme virksomhed adderes, hvorimod lugtbidrag fra forskellige virksomheder, der emitterer lugtende stoffer af forskellig lugtkarakter kan behandles uafhængigt af hinanden. I Miljøtilladelsen for anlægget er grænseværdierne fastsat til 6-7 LE ved nærmeste nabo, hvilket jf. ovenstående er en ganske væsentlig skærpelse af kravene i forhold til normalt gældende lugtgrænseværdier for Boliger i det åbne land- og industriområder. Baggrunden for at fastsætte de relativt restriktive lugtgrænser ved boliger i det åbne land, er at der allerede nu er en væsentlig lugtpåvirkning fra gærfabrikken, hvilket således er også en væsentlig skærpelse i forhold til kravene i lugtvejledningen jf. ovenstående citat Biogasanlægget ved Grenaa For biogasanlægget er udført beregninger med OML-modellen på grundlag af forventet lugtemission fra 2 kilder på biogasanlægget: Gasmotoranlægget og lugtrenseanlægget. Beregningerne er foretaget for en række forskellige afstande til primært boligområder i det åbne land. Bilag 1 viser beregningerne af hvor høj skorstenen for lugtrenseanlæggets afkast og skorstensafkastet fra biogasanlægget s motorer skal være for at grænseværdierne for lugt og luftforurening kan overholdes. Ved beregning af den nødvendige skorstenshøjde tages der udgangspunkt i den parameter, der har den største spredningsfaktor. På grundlag af de forudsatte data er den nødvendige skorstenshøjde beregnet til 50 meter. Skorstenen vil både indeholde afkast fra biogasmotorer, gaskedel og lugtrenseanlæg, hvad enten dette bliver et kemisk eller et biologisk anlæg. Med denne skorstenshøjde vil lugt- og luftforurening ikke noget steds uden for biogasanlæggets grund overskride de vejledende B- værdier Vurdering af andre luftemissioner Da lugt vil være dimensionsgivende for skorstenshøjden på biogasanlægget, og anlægget derved vil kunne overholde lugtgrænseværdierne, vil andre grænseværdier også kunne overholdes. 6.3 Støj Støj og vibrationer i anlægsfasen I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen fra området være som fra en mellemstor byggeplads. Støjen kommer primært fra tung trafik, gravning, betonstøbning og kraner. I forbindelse med eventuel pælefundering af fundamenter kan der i nærområdet kortvarigt fore- 56

57 komme støjgener og særligt på våd eller blød jord vibrationer i en vis afstand fra projektet. Det forventes dog ikke at blive nødvendigt med pælefundering af fundamenter på den aktuelle lokalitet. Figur 6.1 Forhold mellem decibel og forskellige typer af støj Driftsfasen I driftsfasen vil støj omkring anlægget komme fra lastbiler, blæsere, diverse motorer og skorsten m.m. Transport vil kun ske inden for normal arbejdstid, mens biogasmotorer m.m. vil fungere i døgndrift. Hele anlægget inklusive motoranlæg skal overholde kravene med hensyn til maksimale støjbelastninger. Kravene stilles i anlæggets miljøgodkendelse, og forventes at blive som angivet i tabel 6.4. Områdetype Man fre: Lør: Opholdsareal ved ejendom i det åbne land og ved bolig i blandet bolig og erhvervsområde Man fre: Lør: Søn: Alle dage: Nat: db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 6.4 Forventede støjkrav til biogasanlægget. Det er væsentligt, at man allerede i planlægningsprocessen har mulighed for at give præcise vurderinger af den fremtidige støjbelastning fra et anlægsprojekt. Derfor udarbejdes der 57

58 støjberegninger, som viser den forventede støjbelastning ved nærmeste naboer, når biogasanlægget er sat i drift. Støjniveauet ved den enkelte bolig afhænger af afstanden, men også af klimatiske forhold som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt tekniske forhold. Menneskets opfattelse af en støj afhænger dog også af baggrundsstøjens niveau, og baggrundsstøjen afhænger af, om der er mange elementer som for eksempel beplantninger i området, som evt. medvirker til at skabe vindstøj. Der tages i vurderingen udgangspunkt i støjbelastningen ved udendørs opholdsarealer foran den pågældende ejendoms beboelsesbygning, afstand fra beboelsesbygningen i retning imod nærmeste støjkilde (typisk skorstensafkast og ventilationsanlæg). Data vedrørende de planlagte og forventede gasmotorers kildestøj er leveret af motorproducenten i henhold til typegodkendelser Metodebeskrivelse støj Til vurdering af støjbelastningen ved naboer anvendes simulering af lydforholdene inden for et givet område. Programmet inddrager oplysninger om terrænforhold, støjskærme, kildestyrker og -placering, bygninger, eksempelvis reaktortanke eller modtagehal mv. og alle øvrige faktorer, som er bestemmende for, hvordan lyden udbreder sig og hvor stor dæmpning, der er undervejs mod lytteren. Resultatet udtrykkes i form af både støjkort og punktberegninger, som sammenlagt giver et overblik over, hvorledes biogasanlægget påvirker omgivelserne med støj. Det er herefter muligt at fastlægge, hvor støjforholdene er kritiske, og om støjgrænseværdier kan overholdes. Forudsætninger er afstande fra de vigtigste støjkilder (skorsten, gasmotoranlæg) til skel ved nærmeste ejendom (gældende for byzone). Anlæggets støjende stationære enheder vil blive støjdæmpet for at overholde gældende støjgrænser. Således vil motoranlægget installeres i en tung, støjdæmpende bygningskonstruktion, røggasafkast til skorsten vil blive monteret med lyddæmpere og blæsere, støjende motorer mv. vil blive installeret indendørs. De ovennævnte støjgrænser vil derfor kunne overholdes med gennemførelse af støjdæmpende tiltag. Kommunen kan kræve gennemført en støjberegning udført på det aktuelle anlæg og en støjmåling gennemført efter den fysiske etablering af biogasanlægget til verificering af beregningerne, og kan støjgrænserne ved en sådan måling ikke overholdes vil anlægsleverandøren blive pålagt at etablere ekstra støjdæmpning hvor det måtte være nødvendigt Andre støjkilder Der er støjkilder i nærheden af biogasanlægget, der vil være signifikante i relation til den kumulerede støj, f. eks. vil der være et støjbidrag fra den nærliggende gærfabrik. Da støjgrænserne for nabo-beboelse vil være gældende for begge støjkilder, betyder det at en mindre forøgelse af støjen kan findes for enkelte områder. Når der tages hensyn til støjbidragenes forskelligartethed, afstande mv. vurderes det dog ikke at betyde noget for det samlede oplevede støjniveau hos naboerne alternativ For 0-alternativet, hvor der ikke vil blive etableret noget biogasanlæg, vil der naturligvis ikke være nogen støjmæssig påvirkning Afværgeforanstaltninger Støj fra et moderne biogasanlæg kommer primært fra skorstensafkastet og fra ventilationsanlæg, hvorimod støj fra gasmotorerne typisk ikke regnes som et problem som følge af, at 58

59 motorerne indbygges i næsten lydtætte bygninger. På baggrund af hidtidige erfaringer forventes det at sædvanlige støjkrav ved skel og ved naboer jf. Miljøstyrelsens vejledning kan overholdes. Bliver det ved en støjmåling konstateret, at biogasanlægget ikke kan overholde de fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes ved yderligere at isolere anlægsbygninger mv. 6.4 Vurdering af lugt, luftforurening og støjbelastning Lugt- og luftforureningspåvirkning Beregninger af lugtpåvirkningen fra anlægget med en skorstenshøjde på 50 meter og en rensegrad for lugt på 95 % viser, at kun få ejendomme påføres lugtgener, og at den hos størstedelen er under 5 LE/m 3. 5 LE/m 3 må betragtes som en lav lugtpåvirkning, da man i landområder og byzoneområder udlagt til erhverv mv., jf. Lugtvejledningen, ofte kan acceptere en lugtpåvirkning på over 10 LE/m 3. En grænseværdi på 5 LE/m 3 anvendes typisk for deciderede byområder. Med udgangspunkt i de behandlede biomasser, anlæggets tekniske udformning og beregningen af lugtpåvirkningen ved naboerne til anlægget, vurderes anlægget ikke at give anledning til væsentlige lugtgener, når der forventes vilkår for lugtimmission i miljøgodkendelsen for anlægget på en maksimal lugtpåvirkning hos naboer til anlægget på 7-8 LE/m 3. Der må dog påregnes lugtpåvirkning større end den beregnede i en indkøringsperiode på ca. 3 måneder indtil lugtrenseanlægget har opbygget den rette bakterieflora til omsætning af lugtstofferne. Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at der kan forekomme lugtgener ved særlige vedligeholdelsesopgaver som for eksempel åbning af fortanken for tømning for aflejringer eller lukning og vedligehold af biofiltret. Sådanne opgaver tilrettelægges af samme grund i forhold til årstid og vindretning så generne minimeres mest muligt. Desuden vil naboer og kommune blive adviseret på forhånd i sådanne tilfælde Støjpåvirkning Jf. afsnit 6.3 vil sædvanlige støjgrænser kunne overholdes med normale støjdæmpende foranstaltninger. 59

60 7. Påvirkning af natur og miljø samt trafikale forhold I det følgende gennemgås øvrige miljømæssige konsekvenser af projektet, herunder eventuelle påvirkninger af de natur- og beskyttelsesinteresser, der findes i og omkring projektområdet. Der er foretaget fagkyndig besigtigelse af området, og indhentet oplysninger fra diverse kilder, herunder myndigheder med kendskab til området. Indledningsvist gennemgås nuværende forhold og en eventuel effekt for hvert emne for sig. Det drejer sig om Luftforurening og klima, Ressourcer, Affald og spildevand, Grundvandsinteresser og overfladevand, Naturbeskyttelse samt Trafik og trafikale forhold. Herefter vurderes samlet i afsnit 7.6 eventuelle effekter for hvert emne. Endelig behandles i afsnit alternativet. Påvirkninger af natur og miljø på og omkring tilknyttede landbrug nogle af de væsentligste begrundelser for at etablere et biogasanlæg behandles i kapitel 7 under kumulative forhold. 7.1 Luftforurening og klima Udnyttelse af biomasseenergi til produktion af elektricitet og varme indebærer betydelige miljømæssige fordele. Elektricitet og varme produceret på kraft- og kraftvarmeværker ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas er forbundet med udledning af drivhusgassen CO 2, der bidrager til den globale opvarmning, samt udledning af luftforurenende stoffer som svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), der medvirker til forsuring og eutrofiering af naturen og desuden har sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker. Produktion af elektricitet og varme ved hjælp af biomasse fortrænger fossil energiproduktion og fører derfor til en markant reduktion af sådanne udledninger og kan dermed spare miljø og mennesker for de skadelige virkninger heraf. Kraftvarmeproduktionen på basis af biogas vil netto reducere udledningen af CO 2 med ca ton pr. år, (se tabel 7.8). Det svarer til knap 2 promille af Danmarks tidligere Kyotoforpligtigelse, som var en årlig reduktion på 14 mio. tons. Dertil kommer en reduktion af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. 7.2 Ressourcer, affald og spildevand Anlægget vil producere betydeligt mere energi end det forbruger. Forholdet vil være ca. 10:1. Herudover forbruges kun få ressourcer til driften ud over biomasserne. Dagrenovationsaffald, bortskaffes via eksisterende affaldsordning. Nettoproduktionen af elektricitet fra anlægget fortrænger el, der ellers skulle have været produceret på f.eks. et kraftværk. Denne produktion ville alternativt have medført en produktion af aske og slagger på ca tons om året, som samfundet således spares for. Produktionen af spildevand på anlægget vil være meget beskeden og udelukkende stamme fra personalets brug af bade- og toiletfaciliteter. Mængden kan på baggrund af personaleantal og lidt gæster i ny og næ skønnes til omkring 2 m 3 pr. arbejdsdag, bestående af en blanding af gråt og sort spildevand. I weekender vil intet spildevand blive produceret. Vedrørende sikkerhedsforanstaltninger i forhold til forurening med organiske stoffer af bl.a. Kejserbækken/Saltbæk henvises til afsnit Grundvandsinteresser og overfladevand 60

61 Opsætning og drift af biogasanlæg kan potentielt påvirke grundvand og overfladevand, hvis der sker spild eller uheld med smøremidler, brændstof eller andre olieholdige produkter. Risikoen afhænger af de geologiske forhold, topografien, drikkevandsinteresser og nærheden til søer og vandløb. Området ved biogasanlægget ved Grenaa er karakteriseret af et relativt dramatisk morænelandskab dannet primært under sidste istid, Weichsel istiden, der begyndte for ca år siden. En boring i nærheden af anlægsplaceringen viser, at undergrunden består af glacialt smeltevandsler og kridt. Grundvand findes på lokaliteten ca. 5 m under terræn. Jordtypen på stedet er lerblandet sandjord. Der er ingen drikkevandsinteresser i området. Som overfladevand findes i biogasanlægsområdet kun den lille bæk Saltbæk 7.4 Naturbeskyttelse Beskrivelse af biogasanlægsområdet Området hvor anlægget placeres er i dag konventionelt dyrket agerjord, hvor der avles almindelige landbrugsafgrøder. I 2015 var arealet udlagt med vårsæd, se fig Der er ingen naturinteresser på lokaliteten, da arealet som nævnt anvendes til planteproduktion i vekseldrift og dermed bearbejdes, gødskes og sprøjtes jævnligt. Figur 7.1 Udsyn fra Bredstrupvej til matr. nr. 8b og 8s, Bredstrup, Grenaa Jorder, hvor biogasanlægget placeres langs skellet i midten af billedet. 61

62 Figur 7.2 Beskyttede biotoper og naturområder omkring anlægget. Mod vest og øst beskyttede vandløb dog uden åbeskyttelseslinje. Langs kysten et kystoverdrev International naturbeskyttelse Der findes ingen internationale naturbeskyttelsesområder i umiddelbar nærhed af anlægsplaceringen. Det nærmeste, Fuglebeskyttelsesområde nr. 112, Ålborg Bugt Østlig del, ligger mere end fem km nord for biogasanlægget. De nærmeste habitatområder, ligger mere end 10 km fra anlægget mod vest og sydvest Beskyttet natur Kortet på figur 7.2 viser beskyttede naturområder m.v. i området. Der findes ingen beskyttede områder på biogaslokaliteten. De nærmeste -3-biotoper er Saltbækken øst for og Kejserbækken vest for anlægsplaceringen. Desuden findes et beskyttet strandoverdrev -eng langs kysten nord for havnen mod Fornæs. Dette areal har et højt naturindhold med en stor diversitet af planter og tilknyttet dyreliv. Arealets tålegrænse mht. kvælstof er vurderet til 15 kg N/ha/år, og da baggrundsnedfaldet i området er ca. 12 kg N/ha/år skal det sikres at biogasanlægget ikke direkte eller indirekte forårsager en merdeposition på mere end 3 kg N/ha/år. 62

63 Figur 7.3 Strandeng og overdrev nord for Grenaa havn Dyre og planteliv Der findes ikke nogen planter eller dyr på lokaliteten, der kræver særlig beskyttelse, da arealet er agerjord i omdrift. Af luftfotoet figur 7.4 fremgår det, at arealet i 2012 blev anvendt til produktion af korn. De dyr og planter, der findes i området vil være at finde i hegn og skel og mindre uberørte biotoper i nærområdet. Der er kun få steder i området, hvor dyr eller fugle vil kunne finde et raste- eller fourageringsområde i form af f.eks. uforstyrret krat, levende hegn, eng eller græsarealer eller småbeplantninger. 63

64 Figur 7.4 Luftfoto af biogasanlægslokaliseringen. Kornavlen med kørespor fremgår tydeligt. Der er derfor med stor sandsynlighed ingen Bilag IV-arter at finde på selve projektlokaliteten. Arealet er landbrugsjord i omdrift, og det er derfor ikke at betragte som en egnet biotop for de pågældende dyrearter. Af Tabel 7.1 fremgår hvilke bilag IV arter, der tilfældigt, under træk eller fouragering, måske vil kunne træffes på lokaliteten, idet de ifølge Danmarks Miljøundersøgelser 5 med sikkerhed er truffet i det UTM-kvadrat (10x10 km) som rummer Grenaa og omegn, og hvori anlægget placeres. Visse flagermusarter, med Sydflagermus som den mest sandsynlige, kan evt. undertiden fouragere i området eller evt. træffes på træk. 5 DMU. 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr

65 Art Forekomst Status Ynglested Levevis og -sted og overvintring Evt. forekomst i projektområdet Evt. påvirkning af projektet Vandflagermus Brun-flagermus * Langøret flagermus * Trold-flagermus * Sydflagermus Skimmelflagermus Dværgflagermus Odder Markfirben Stor vandsalamander Løgfrø Spidssnudet frø Strandtudse * Det meste af landet Almindelig Gunstig Over hele landet Relativt almindelig Gunstig Relativt udbredt over hele landet, undtaget Vestjylland Gunstig Udbredt over hele landet, undtaget Vestjylland Gunstig Det meste af landet, bortset fra Nordvestjylland Almindelig Gunstig Storby vinter/land sommer Tæt på Sjælland Spredt i Jylland Gunstig Sjælland, Fyn og Østjylland Almindelig Gunstig Hele Jylland Efterhånden atter almindelig Usikker Hele landet minus Lolland Falster. Spredt forekomst Forholdsvis almindelig Usikker Hele landet minus visse øer Almindelig Usikker Spredt over landet Sjælden Ugunstig Hele landet Almindelig Usikker Hele landet Relativt almindelig Ugunstig Hule træer Jager lavt over søer, damme og større vandløb Følger ofte ledelinjer i landskabet Bl.a. kalkgruber Knyttet til gl. løvskove Jager højt over såvel åbent landskab som over skovens trækroner Hule træer Lader og kirkelofter Afvekslende, frodigt kulturlandskab med mange træer I bygninger Yngler i huse og træer Knyttet til løvskove Huse og træer Større huse Knyttet til mennesker Jager i kulturlandskab med mange træer Bygninger Huse Stærkt knyttet til menneskelig beboelse Jager i løvskov/parker og ved vejbelysning Huse og hule træer Jager langs skovbryn Huse og træer Hule i brink Vandløb og søer. Færdes sjældent langt fra vandet Nataktiv ved vandløbet Åbne, varme og solrige lokaliteter f.eks. vejskråninger, grusgrave, overdrev, strandenge Veldrænede solvendte skråninger Yngler i vandhuller helst uden fisk Landjord med dødt ved Vandhuller Lavvandede, lysåbne vandhuller uden fisk Løs sandet jord Vandhuller Brakarealer Vandhuller Klit- og strand Visse indlandslokaliteter Nedgravet i løs jord Kan evt. forekomme på træk Kan evt. forekomme under fouragering eller på træk Kan evt. forekomme på træk Kan evt. forekomme på træk Kan evt. forekomme på træk Kan evt. forekomme på træk Kan evt. forekomme på træk Måske ynglende i Grenåen og Kolindsundkanalen. Konstateret i nærliggende vandløb, sandsynligvis strejfende. Yngleforekomst usandsynlig i Kejserbækken/Saltbækken Ingen kendte forekomster i projektområdet Ingen kendte forekomster Ingen kendte forekomster Ingen kendte forekomster Ingen kendte forekomster Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen potentielle biotoper - vandhuller - berøres af projektet Ingen Ingen potentielle biotoper - vandhuller - berøres af projektet Ingen Ingen potentielle biotoper - vandhuller - berøres af projektet Ingen Ingen potentielle biotoper berøres af projektet Tabel 7.1 Bilag IV-arter registreret i Grenaa-kvadratet - et UTM-kvadrat er 10x10 km. * arten er ikke registreret i kvadratet, men kun i et nabokvadrat. 65

66 7.5 Transport og trafikale forhold Transport af gylle til og fra anlægget P.t. er der ca. 25 tilmeldte leverandører inden for en radius af 20 km omkring anlægget. Tilsammen kan de levere ca tons gylle, svarende til tons/leverandør. Herudover skal andre leverandører levere ca tons gylle. Også disse forventes at kunne findes indenfor 20 km fra anlægget. Det skønnes, at ca. 20 % af denne mængde vil blive tilført fra husdyrbrug nord for anlægget, Voldby/Thorsø/Robstrup/Hammelev-området, via småveje med tilslutning til den kommende omfartsvej. Ca. 40 % forventes tilført fra vest ad hovedvej 16 og via omfartsvejen til anlægget. Heraf ca. 60 % fra området omkring Stenvad/Ramten/Ørum og resten fra området omkring Glesborg/Kastbjerg. Endelig vil ca. 40 % komme fra vest og sydvest. Heraf skønsmæssigt 40 % fra Skiffard/Fævejle/ Fannerup/Ginnerup-området ad Kanalvej via Hovedvejen til omfartsvejen, og de sidste 60 % forventeligt ad hovedvej 15, Århusvej via Ringvejen mod havnen og Kattegatvej til anlægget. Transport af rågylle og afgasset gylle til og fra biogasanlægget, sker i lukkede tankbiler med ca. 33 m 3 indhold. Lastbilerne er med sættevognstank og seks aksler og en tilladt totalvægt på 48 tons. Tanksættevognen har egen kran til læsning og losning, der sker ved at sænke snablen ned i dertil indrettede tragte hos landmanden (fortank og lagertank) og på biogasanlægget. Der vil ikke være spild fra bilerne, som desuden vil blive vasket mindst 1 gang dagligt. I alt vil transport af rå gylle til anlægget løbe op i ca. 20 transporter pr. arbejdsdag (220 arbejdsdage pr. år) Transport af andre biomasser Ud over flydende biomasser transporteres dybstrøelse, gyllefibre fra gylleseparation, energiafgrøder og halm til anlægget. De årlige mængder er tons dybstrøelse, tons energiafgrøder (primært majs- og græsensilage), tons gyllefibre fra gylleseparation og tons halm. Transport af disse biomasser sker typisk i containere med overdækning i form af presenning eller fast låg. Halm hentes med almindelige lastbiler. Lastbilerne vil medbringe ca. 25 tons fast biomasse den ene vej, og køre tom den anden vej. Gyllefibre vil primært blive hentet hos de leverandører, der ligger længst væk for at mindske transport mest muligt, og separation vil fortrinsvis ske på sobesætninger og besætninger, som har ønske om via biogasanlægget at afsætte gylle til andre modtagere, f.eks. planteavlere. Dybstrøelse hentes på landbrug med fast møg, og vil primært findes hos kvægproducenter. Energiafgrøder, som anlægget indkøber til produktionen, forventes fortrinsvis at blive afhentet hos de leverandører, der i forvejen leverer husdyrgødning. Halm vil blive indkøbt primært ved gødningsleverandørerne eller ved planteavlere tilsluttet leverandørkredsen. Den samlede mængde fast biomasse er ca tons/år. Det giver et transportomfang på ca. 12 lastbiler om dagen (6 ind og 6 ud) ved 220 arbejdsdage om året, når det er indregnet at bilen kører tom retur. Gyllefibre forventes fortrinsvis at komme fra det sydøstlige Djursland. De resterende transporter vil være jævnt fordelt i forhold til gyllemængden. 66

67 7.5.3 Transport af afgasset gylle Når den faste biomasse er afgasset er den blevet flydende og skal borttransporteres med tankbiler. Antal tankbiler, der frafører biomasse, bliver således i alt stk. om dagen ved 220 arbejdsdage. Disse transporter er også indregnet som jævnt fordelt i området. Biler pr. arbejdsdag Ind Ud Tankbil fyldt 3-4 tom fyldt Containerbil 5-6 fyldt 5-6 tom I alt Tabel 6.2 Oversigt over lastbiltransporter til og fra anlægget pr. arbejdsdag (220 dage). Forudsætninger: Budgetberegning Kastbjergvej Åstrup Bygade Stensmarkvej Hovedvejen Omfartsvejen Hovedvejen Biogasanlæg I alt Kanalvej Mellemstrupvej Bredstrupvej Kattegatvej , Århusvej Ringvejen Figur 7.5 Skønnet antal lastbiler med omfartsvej, der pga. biogasanlægget kommer ekstra på hverdage på den pågældende vej og vejstrækning sammenhold med efterfølgende figur. F.eks. tallet 12 angiver således det samlede antal daglige transporter, dvs. 6 biler ind og 6 biler ud. På den nye omfartsvej vil antallet af lastbiler naturligt blive højere og højere jo tættere man kommer biogasanlægget, og antallet falder hurtigt, efterhånden som bilerne drejer fra til sidevejene, for at komme ud til eller fra leverandørerne. På de allermindste veje vil der næppe være transport dagligt. Et antal på 6 lastbiler fra Stensmarkvej angiver altså, at 3 biler kører ind med biomasse og 3 biler kører ud ad Stensmarkvej igen hver dag dog kun på hverdage. Der transporteres ikke i weekenden. 67

68 Figur 7.6 Modelberegninger af trafikmængde på vejnettet i og omkring Grenaa for år Hverdagsdøgntrafik. Vejdirektoratet Omfartsvej nord om Grenaa I tabel 7.3 nedenfor er Vejdirektoratets beregninger, jf. fig. 7.6, sammenholdt med egne beregninger af trafikmængden fra biogasanlægget. Vej Trafiktælling 2010 Hverdagsdøgntrafik Trafikmængde til og fra biogasanlæg Mertrafik pga. transport til biogasanlægget, % Kastbjergvej ,3 Mellemstrupvej ,3 Stensmarkvej ,5 Åstrupvej ,4 Omfartsvejen ,8-1,2 Hovedvejen ,2 Kanalvej ,4 Århusvej ,1 Ringvejen ,2 Kattegatvej ,2 Tabel 7.3 Hverdagsdøgntrafik, trafikmængde til og fra biogasanlæg samt beregnet mertrafik pga. biogasanlægget på udvalgte veje. Efter Omfartsvejen er etableret. Mertrafikken på samtlige veje omkring biogasanlægget viser at trafikstigningen, som følge af biomassetransporten, er beskeden. 68

69 Nedenfor er mertrafikken som følge af etablering af biogasanlægget vurderet i situationen inden omfartsvejen bygges. I en (kort) periode vil en større del af transporten til anlægget nødvendigvis skulle ske ad Mellemstrupvej/Bredstrupvej. Forudsætninger: Budgetberegning Kastbjergvej Åstrup Bygade Stensmarkvej Hovedvejen Hovedvejen Kommende omfartsvej Biogasanlæg I alt Kanalvej Mellemstrupvej 32-37, Bredstrupvej Kattegatvej , Århusvej Ringvejen Figur 7.7 Skønnet antal lastbiler før etablering af omfartsvej - der pga. biogasanlægget kommer ekstra på hverdage på den pågældende vej og vejstrækning sammenhold med ovenstående figur. F.eks. tallet 12 angiver således det samlede antal daglige transporter, dvs. 6 biler ind og 6 biler ud. Figur 7.8 Trafiktal 2010 på baggrund af trafiktællinger før etablering af en ny omfartsvej, Hverdagsdøgntrafik. Vejdirektoratet. 6 6 Vejdirektoratet 2011: Omfartsvej nord om Grenaa, Forundersøgelse. Rapport

70 Vej Forventet trafikmængde 2020 Hverdagsdøgntrafik Trafikmængde til og fra biogasanlæg Mertrafik pga. transport til Biogasanlægget, % Kastbjergvej ,3 Mellemstrupvej Ca. 1 Stensmarkvej ,7 Åstrupvej ,3 Bredstrupvej fra vest 1, fra øst 0,7 Hovedvejen ,2 Kanalvej ,4 Århusvej ,1 Ringvejen ,2 Kattegatvej ,3 Tabel 7.4 Hverdagsdøgntrafik 2010, trafikmængde til og fra biogasanlæg samt beregnet mertrafik pga. biogasanlægget på udvalgte vej før etablering af Omfartsvejen. Også før etablering af Omfartsvejen bliver mertrafikken på vejene omkring biogasanlægget beskeden. Det bemærkes, at forskellene på tallene på henholdsvis figur og 7.6 og 7.8 og dermed også tabel 7.3 og 7.4 angiver Vejdirektoratets forventning til trafikudviklingen på vejene i perioden 2010 til 2020, og altså uden biogasanlæg Miljøpåvirkning fra transport Trafik giver anledning til lokal luftforurening med stoffer med sundhedsskadelige effekter på mennesker. Det drejer sig om NO x, CO, partikler og kulbrinter herunder benzen. Med den givne transportmængde, en antagelse om en gennemsnitlig transportafstand på 10 km (20 km tur/retur) og et dieselforbrug på 2 km/l, bliver det samlede dieselforbrug til transport af biomasse til og fra anlægget på ca. 55 m 3 pr. år. I tabel 7.6 er emissionen som følge af biogaslastbilernes transport beregnet. Parameter 1) Energiforbrug CO CO 2 SO 2 NO x Partikler Emission i transportoplandet 55 m 3 = ca GJ pr år 0,3 tons pr. år 150 tons pr. år 0,001 tons pr. år 1,4 tons pr. år 0,03 tons pr. år Tabel 7.6 Luftforureningsemission som følge af biomasselastbiler. Beregnet efter: DMU, Emission factors for transport for year 2007 Ovenstående emission skal fordeles på tilkørselsvejene og i forhold til de faktuelle antal transporter. Øgningen i emissionen på de forskellige veje kan antages at være nogenlunde den samme som øgningen i trafikmængden, idet det dog skal bemærkes at fordelingen mellem benzin- og dieselbiler ikke er kendt, hvilket kan medføre en mindre usikkerhed. 70

71 Der er således overordnet set tale om en forøgelse af emissionen af luftforurenende stoffer fra trafikken i lokalområdet, defineret som en cirkel med radius på km omkring anlægget, i en størrelsesorden på under 1 procent. 7.6 Samlet vurdering Vurdering af effekt på luftforurening og klima Det samlede forbrug af el, varme og diesel på anlægget er på ca MWh og bruttoenergiproduktionen andrager ca MWh. Det samlede energiforbrug udgør mindre end 10 % af bruttoproduktionen. I forhold til el alene udgør forbruget ca. 5 % af produktionen. Energibalancen for projektet er således stærkt positiv. Input El-forbrug MWh Dieselforbrug 600 MWh Varmeforbrug MWh I alt MWh Biogas- anlæg Output El-produktion MWh Varmeproduktion MWh Energitab MWh I alt MWh Tabel 7.7 Energibalance for biogasprojektet i driftsfasen. Det indirekte energiforbrug til produktion af selve anlægget, stål og beton etc., er ikke indregnet. Det betyder, at projektets produktion af vedvarende energi er meget stor, og udnyttelse af biomasseenergi som alternativ til afbrænding af fossile brændsler indebærer betydelige miljømæssige gevinster i form af formindsket udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Gennemføres forslaget, vil projektet igennem hele driftsperioden (forventet 20 år) kunne spare miljøet for udledning af ca tons CO 2 ækvivalenter pr. år. Ved at anvende gylle til energiproduktion (biogas) hindres, at gyllen ellers vil ligger i landmandens gylletank og langsomt afgasse inden udbringning af gødningen om foråret. På den måde mindskes den samlede metan-emission, fordi metanen i stedet tages af på biogasanlægget og afbrændes. Hertil kommer, at også emissionen af lattergas fra marken efter gødskning er mindre med afgasset gylle end med rå gylle, og da metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) som drivhusgasser er henholdsvis ca. 22 og 280 gange værre end CO 2, er det mærkbare bidrag, der er tale om. I tabel 7.8 er den samlede reduktion af emission af drivhusgasser, svovl og kvælstof som følge af projektet beregnet. Parameter Pr. år Mængde produceret, behandlet, eller forbrugt CO 2- ækvivalenter Mindsket emission, tons pr. år Svovl SO 2 Kvælstof NO x Energiproduktion: Biogasproduktion (brutto) Elproduktion 1) Varmeproduktion 2) MWh MWh MWh ,1 16, ,8 12,6 7 Mindsket drivhusgasemission i landbruget: Lattergas og metan 5) t VS 3) Energiforbrug: El-forbrug 1) Transport diesel MWh m 3 diesel 4) ,1-0,001-0,3-1,4 I alt ,0-85,3 71

72 Tabel 7.8 Reduktion af emission af drivhusgasser 1) En faktor på 481 g/kwh pr. produceret/forbrugt kwh er anvendt i henhold til Dong 2008, gennemsnitselberegning 2) Varme solgt til Grenaa Varmeværk, hvor der antages at fortrænge en mængde varme, der ellers skulle have været produceret på en blanding af halm og kul i forholdet ca. 1:1, (defineret af Grenaa Varmeværk). En faktor på 390 g CO 2/ pr. produceret kwh kan derfor anvendes. 3) Mængde af VS = organisk tørstof i husdyrgødning 4) Der er regnet med en gennemsnitlig transport tur/retur på 20 km. 33 m 3 pr. læs, og et dieselforbrug på 2 km/l 5) Et metantab fra motoren på 3 % af produktionen er modregnet 6) Emission fra biogasmotorer pga. biogasanvendelsen. Kilde: Emissionsfaktorer og emissionsopgørelse for decentral kraftvarme. Faglig rapport nr DMU ) Emissionsfaktorer fra: Fortrængningen svarer samlet til omkring 130 kg CO 2 -ækvivalenter (drivhusgas-virkning omregnet til CO 2 ) pr. tons biomasse behandlet. Foruden de medtagne parametre kan/vil biogasprojektet medføre en bedre udnyttelse af næringsstofferne i gyllen/biomassen. I det omfang det vil føre til et mindre forbrug af handelsgødning vil det også indirekte reducere emissionen af drivhusgasser, fordi især kvælstof koster store energimængder at producere. Bidraget er ikke medtaget her. I tabellen er derimod beregnet hvor stor en emission, der fremkommer pga. elforbruget på værket og dieselforbruget på landevejene. Det fremgår, at den øgede emission pga. anlæggets forbrug af energi kun udgør omkring 3 % af den emission, der fortrænges. En gennemsnitsborger i Danmark udleder årligt drivhusgasser svarende til ca. 7,5 tons CO 2. Reduktionen svarer således til ca borgeres årlige udledning, eller ca. 10 % af borgernes samlede udledning i Norddjurs Kommune. Mht. svovldioxid reduceres emissionen som det fremgår med ca. 18 tons pr. år. Mht. kvælstofoxider forøges emissionen med ca. 85 tons pr. år. En mindre del af reduktionerne sker regionalt som følge af fortrængning af brændsler på centrale kraftværker. Forøgelserne sker fortrinsvis lokalt pga. især biogasafbrændingen i anlæggets motorer Klimatilpasning Der henvises til tidligere afsnit vedrørende klima Vurdering af ressourcer, affald, og spilde- og overfladevand Biogasanlægget producerer meget mere energi end der forbruges. Energibalancen er som nævnt godt 10:1, og den biomassebaserede el-produktion erstatter en kulbaseret elproduktion på kraftværkerne. Dermed spares miljøet for en betydelig årlig affaldsmængde på knap tons slagger/flyveaske. Dagrenovationsmængden vil være uhyre beskeden, stammende fra 6-7 medarbejdere plus lidt gæster, og vil blive bortskaffet efter kommunens regulativer. Det forventes at anlægget pålægges krav om tilslutning til det offentlige kloaknet i Grenaa på lige vilkår med andre industrivirksomheder i området, og anlæggets beskedne mængde spildevand afledes ad den vej. Overfladevand fra ensilagepladsen og andre arealer, hvor der evt. kan forekomme organiske materialer vil blive afledt til fortanken og således sluttelig ende på landbrugsjord. Overfladevand fra anlæggets bygninger skal nedsives lokalt. Det vil ske ved nedsivning i omgivende græsarealer og faskiner dimensioneret efter lokale jordbundsforhold og dermed jorden evne til at optage og nedsive aktuelle mængder. Den nærmere dimensionering vil ske i forbindelse med detailprojektering af anlægget og dermed arealer af bygninger/tage og befæstede arealer. Dimensioneringen vil ske efter kommunens anvisninger, og blive pålagt som krav i udbudsmaterialet. 72

73 7.6.4 Grundvand Pga. en den ringe risiko for spild af miljøfarlige stoffer og muligheden for at opsamle spildte stoffer, vurderes biogasprojektet ikke at udgøre nogen trussel mod grundvandet i området. Projektområdet ligger i øvrigt lige uden for områder med drikkevandsinteresser, og langt fra områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). På baggrund af jordbundsforholdene i projektområdet og afstanden til de nærmeste drikkevandsboringer vurderes det, at projektet ikke vil udgøre nogen trussel mod grundvand eller drikkevandsinteresser i området. Der vil efter aftale med kommunen blive etableret en beskyttelsesvold mod Saltbækken til beskyttelse mod evt. overløb/spild af gylle Vurdering af naturbeskyttelse Afstanden fra projektområdet til de nærmeste, internationale naturbeskyttelsesområder (Natura2000 områder) er mindst 10 km, og projektet har derfor alene pga. afstanden ikke nogen direkte indvirkning på sådanne områder. Biogasprojektet vil heller ikke have nogen negative effekter på bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for de pågældende Natura2000 områder eller for disses økologiske funktionalitet. Det samme gælder naturligvis fugle i fuglebeskyttelsesområdet nord for Djursland. Der er ingen arealer eller biotoper på selve biogasgrunden eller hvor tilkørselsvejen tænkes anlagt, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens -3. De nærmeste -3 områder er henholdsvis Kejserbæk ca. 500 m vest for anlægget og Saltbæk ca m øst for anlægget, se fig. 7.2 Disse vandløb berøres ikke af projektet. Herudover findes et beskyttet kystoverdrev fra Saltbækkens udløb og nordover mod Fornæs. Arealerne rummer en rig og varieret flora, og har en høj botanisk værdi. Pga. områdets beskyttelsesstatus må der ikke ske ændringer i tilstanden. Det skal derfor sikres, at udledninger af kvælstof (NO x ) fra biogasanlægget ikke påvirker naturområdet negativt. Tålegrænsen for kvælstoftilførsel for dette område er vurderet til 15 kg N/ha 7. Afbrænding af biogas vil give anledning til en forøget NO x -emission i lokalområdet. Et nærliggende beskyttet kystoverdrev vurderes af have en tålegrænse på 15 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen er ca. 12 kg N/ha/år. Biogasanlæggets skorstenshøjde skal derfor dimensioneres således, at der i en afstand mellem ca. 0,5 og ca. 3 km fra anlægget ikke vil forekomme en deposition, der overstiger 3 kg N/ha/år. Depositionen sker i praksis kun ved tørdeposition, da NO x kun er meget lidt vandopløseligt. Beregning af depositionen sker på baggrund af følgende alment anvendte formel: Deposition = koncentration * depositionshastighed * tid OML-beregningerne viser, at den øgede kvælstofdeposition på strandengoverdrevet pga. afbrænding af biogas maksimalt vil være ca. 0,57 kg N/ha/år, og at denne mængde kun vil gælde for de allernærmeste arealer. Allerede i en afstand større end 1 km vil der ikke være nogen merdeposition. Biogasanlægget vil således ikke blive årsag til at tålegrænsen på 15 kg N/ha/år overstiges på strandengen. Der er i øvrigt i beregningerne ikke taget højde for, at biogasanlæggets varmesalg fortrænger en ækvivalent energiproduktion (½ halm - ½ kul) fra Grenaa Varmeværk s energiforsyningssystem, hvilket væsentligt vil mindske den effektive deposition pga. projektet i lokalområdet. 7 Niras. Notat af 7. marts DBH Technology. Energicentral N-deposition 73

74 Tager man ydermere højde for, at almindelig rågylle i stor stil fremover vil blive erstattet af afgasset gylle ved gødskning af nærliggende marker, må man tværtimod forvente, at kvælstof-depositionen på arealerne vil blive reduceret, fordi ammoniakfordampningen (- og dermed N-depositionen i nærområdet) potentielt vil blive væsentligt reduceret (se afsnit 8.3.6). Figur 7.6 Landsvaler på hegnet ved Simens oplagsplads på havnen Projektet vurderes ikke at have væsentlige, negative konsekvenser for bestande af plante- og dyrearter, der er beskyttet efter Habitatdirektivets artikel 12 (Bilag IV-arter). Området ved biogasanlægget er næppe et kerneområde for flagermus, og der forekommer næppe andre bilag IV-arter. Men det kan ikke udelukkes af flagermus kan træffes på træk eller som tilfældigt strejfende. Men projektet vil ikke på nogen måde påvirke flagermus negativt. Andre dyrearter tilknyttet vandhuller, f.eks. padder, vil ikke blive påvirket, da ingen vandhuller eller vådområder berøres af projektet. Anlægget vil også kunne etableres og drives uden at påvirke Saltbækken, der løber lige nord for biogasgrunden. Der er i øvrigt ingen kendte forekomster af andre rødlistede arter i området. Indirekte kan projektet måske få en positiv effekt på mindre naturområder i oplandet pga. en bedre kvælstofudnyttelse og et mindre tab fra husdyrgødningen (se kumulative effekter). Omkring anlægget vil der blive plantet afskærmende træer og buske i et bælte på ca. 5 m. Det vil indgå i beplantningsplanen, at der skal inddrages en stor del hjemmehørende og frugt- og bærbærende arter og f.eks. syren og eg, således at hegnet kan få en funktion som fourageringsområde for fugle og mindre pattedyr. På den måde vil arealet, hvor anlægget placeres, reelt få en større betydning for dyrelivet, end det har i dag som opdyrket landbrugsland. 74

75 7.6.6 Vurdering af belastning fra transport Samlet vurderes den trafikale påvirkning som følge af aktiviteterne på biogasanlægget kun at få begrænset betydning for forholdene på vejene omkring biogasanlægget. Den forøgede trafikbelastning vurderes på basis af Vejdirektoratets tællinger og beregninger at blive beskeden på de overordnede veje. Mertrafikken pga. biomassetransport bliver under 1 %. På sidevejene, f.eks. Stensmarkvej, bliver stigningen også under 1 %. På den nye omfartsvej vil anlægget medføre en trafikstigning på omkring 1½ %. Det vurderes derfor at til- og frakørsel af biomasser til biogasanlægget, såvel på overordnede veje som mindre veje, kun vil medføre en mindre øgning af trafikken, og det i en så begrænset størrelsesorden, at det næppe vil blive bemærket af borgere boende langs vejene. Den øgede emission af luftforurenende stoffer pga. trafik udgør kun en brøkdel af den emissionsreduktion, der opnås ved kraftvarmeproduktionen på basis af biogassen, se tabel 7.6 og alternativ Ved 0-alternativet vil den beregnede reduktion i udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer samt produktion af slagger/flyveaske, og de heraf afledte, positive effekter på klima og sundhed udeblive. Heller ikke kumulative effekter fra især landbrugets anvendelse af afgasset biomasse vil blive opnået. Status quo vil blive opretholdt i forhold til beskyttede naturtyper, og negative effekter på den stedlige flora og fauna kan udelukkes, og der vil naturligvis heller ikke være nogen risiko for forurening af grund- og overfladevand eller for negative effekter af biogasanlægget. Ved 0-alternativet vil der ikke ske en forøget trafikbelastning på diverse veje omkring Grenaa. 75

76 8. Andre forhold 8.1 Arkæologiske og rekreative forhold Arkæologi Der er ikke kendskab til arkæologiske fund på grunden, hvor biogasanlægget placeres. Når anlægget skal etableres, vil muldjorden blive skrabet af og museumsfolk vil, som normalt i den slags anliggender, undersøge stedet for eventuelle arkæologiske forekomster. Finder man noget, vil byggeprocessen blive sat i stå i en periode indtil fundstedet er grundigt undersøgt Rekreative forhold Der er ikke kendskab til at lokaliteten rummer særlige rekreative interesser. 8.2 Socioøkonomiske forhold Anlægget vil i etableringsfasen give beskæftigelse svarende til ca. 80 mandeår, hvoraf halvdelen vurderes at være lokale håndværkere. I driftsfasen vil der skulle anvendes ca. 6-7 mand m/k til drift og transport. Hertil kommer en mulig merbeskæftigelse i landbruget, f.eks. til produktion af energiafgrøder. Samfundsøkonomisk er det hensigtsmæssigt at anvende indenlandske ressourcer til energiproduktion bl.a. for at erstatte den hastigt svindende naturgasressource. Produktion af biogas på basis af bl.a. husdyrgødning falder desuden i tråd med Regeringens og Folketingets ønsker om en større produktion. På sigt ønskes op mod 50 % af husdyrgødningen i landet biogasbehandlet. I dag drejer det sig om 7-8 %. Det vurderes, at projektet vil få en mærkbar beskæftigelseseffekt i lokalområdet. Det må også vurderes, at et projekt af denne størrelse vil få en række kumulative effekter i forhold til andre erhverv og industrier i lokalområdet. Med tiden kan anlægget evt., hvis det findes interessant, udbygges til på en miljømæssig skånsom og hensigtsmæssig måde at behandle andre biomasser som organisk husholdningsaffald og spildevandsslam fra lokalsamfundet. Også noget sådant vil derfor få afsmittende effekter på andre samfundsområder. Etablering af et biogasanlæg vil på en række forhold medføre besparelser for tilknyttede landbrug, se nedenfor. En række kumulative effekter se nedenfor - anerkendes af økonomerne og indregnes derfor i samfundsøkonomiske beregninger, som er gennemført i et tilknyttet projektforslag for biogasanlægget. De fleste effekter kan dog ikke prissættes, men må alligevel anses for temmelig værdifulde for landbruget, f.eks. mindre lugt ved gyllespredning. Men alene en bedre næringsstofudnyttelse kan skønsmæssigt opgøres til en værdi af kr. pr. tons gylle, afhængigt af husdyrtype og eksakte forhold på den enkelte gård. Med alle forbehold kan den samlede merværdi for tilknyttede brug skønnes til 2-6 mio. kr. pr år. 8.3 Kumulative effekter En række landbrugs- og miljømæssige forhold er vigtige begrundelser for landmanden for at interessere sig for biogasproduktion. Effekterne er først og fremmest at finde på gården eller de marker, der drives i tilknytning til husdyrproduktionen, og har derfor ikke direkte noget med VVM-redegørelsen for biogasanlægget at gøre. 76

77 De samme forhold er også væsentlige begrundelser for samfundets beslutning om, at støtte biogasproduktion såvel direkte som indirekte, og med det formål at opnå så stor en bioforgasning af husdyrgødning som muligt. Sådanne kumulative effekter af et biogasanlæg skal derfor behandles nærmere her Miljøforhold knyttet til marker og landbrug Forbedret nyttevirkning af kvælstof Under den iltfrie (anaerobe) nedbrydning af organiske stoffer i biogasprocessen omdannes organisk bundet kvælstof i husdyrgødningen til ammonium-kvælstof, som efter udrådningen udgør omkring % af den samlede mængde kvælstof i den afgassede biomasse. Da ammonium-n er direkte og lettilgængelig for planterne, kan der opnås en høj udnyttelse af den udbragte kvælstofmængde. En nyttevirkning på % er realistisk, afhængig af afgrøde og udbringningstidspunkt og -forhold. Nedenstående figur viser som eksempel udnyttelsesprocenten af kvælstof i afgasset gylle anvendt til vinterhvede sammenlignet med kvægog svinegylle. Med en bedre udnyttelse kan landmanden spare handelsgødning og samtidig vil også tabet af kvælstof, bl.a. via udvaskning, blive reduceret, en erfaring, der er velkendt fra såvel forskning som praksis fra andre biogasanlæg. % Kvæggylle Svinegylle Afgasset gylle Væskefraktion Figur 8.1 Udnyttelsesprocent af kvælstof i husdyrgødning til vinterhvede. Værdien af afgasset gylle-biomasse i forhold til gylle fremgår tydeligt. Figuren viser også den opnåelige udnyttelsesprocent af en fraktion kaldet væskefraktion. Ved separation kan frembringes en fiber- og en væskefraktion, som er forskellige gødningstyper med forskellig anvendelighed. Væskefraktionen er en hurtigtvirkende gødning med stor kvælstofeffekt. Fiberfraktion har en lavere kvælstofvirkning, men er særdeles velegnet som jordforbedringsmiddel. I første omgang planlægges dog ikke separation af den afgassede biomasse på biogasanlægget. Det høje ammoniumindhold sammen med en højere ph-værdi surhedsgrad - og en ringere tendens til naturligt at danne flydelag øger vigtigheden af aktivt at sikre et effektivt flydelag i gyllebeholderen, som loven kræver. Uden et flydelag/overdækning er der risiko for, at en del kvælstof tabes under opbevaringen. Et flydelag kan effektivt etableres med en plastmembran, et lag snittet halm, et læs dybstrøelse eller et lag Lecanødder. Det er modtagerens, landmandens, pligt at tilse, at dette sker Optimeret NPK-forhold og deklareret gødning Også en bedre sammensætning af næringsstofferne i gyllen kan medvirke til at give besparelser og en bedre næringsstofudnyttelse. Biogasfællesanlæg modtager en række forskellige biomasser fra bl.a. kvæg- og svinebrug og i nærværende tilfælde fra energiafgrøder og halm. 77

78 Svinebrug med egen gylle har ofte rigeligt med især fosfor, og har derfor ofte overgødsket med dette næringsstof, når gødningen anvendes på bedriftens arealer. Ved blanding med andre biomasser/gødninger opnås et NPK-forhold, der passer bedre til f.eks. dyrkning af kornafgrøder. Alene pga. et andet og for planterne bedre NPK-forhold fås derfor en bedre næringsstofudnyttelse på svinebrug tilknyttet et biogasanlæg. Det samme gælder i mindre grad også for kvægbrug og naturligvis for planteavlsbrug, der aftager afgasset gylle fra anlægget. Gylletype Tørstof % Tot N kg/t NH 4-N kg/t Fosfor kg/t Kalium kg/t ph Kvæg 6,0 5,0 2,8 0,8 3,5 6,5 Svin 4,0 5,0 3,8 1,0 2,0 7,0 Blandet afgasset 2,8 5,0 4,0 0,9 2,8 7,5 Typiske anlæg Forventet næringsstofindhold på nærværende anlæg 5,9 5,2 4,1 1,5 3,0 7,5 Tabel 8.3 Typisk sammensætning af forskellige gylletyper. Her er som eksempel angivet en tynd biomasse. Med anvendelse af mange energiafgrøder bliver den udrådnede biomasse væsentligt tykkere end typisk med et tørstofindhold ca. dobbelt så højt som normalt (nederst). NPK indholdet vil ligge omkring 5,2, 1,5 og 3,0 kg NPK/tons beregnet på basis af de anvendte biomasser. Efter udrådning måles NPK-indholdet i den afgassede biomasse. Landmanden ved derfor præcist hvor mange næringsstoffer, der er i biomassen, i hvilken koncentration og forhold, og dermed også hvilken nyttevirkning, der kan forventes. Afgasset gylle kan derfor udnyttes lige så effektivt og med samme præcision i marken som handelsgødning, hvilket kan give såvel et højere markudbytte som et mindre tab. Hertil kommer at afgasset biomasse er homogen og ofte har et lavere tørstofindhold end rå gylle. Det betyder af gylle er letflydende, nem at sprede jævnt og hurtigt synker i jorden Omfordeling af gylle og spredeomkostninger Allerede i dag omfordeles, via såkaldte gylleaftaler, en del husdyrgødning i landbruget. Med etablering af et biogasanlæg fås en effektiv (om)fordelingscentral, der både lettere og billigere end i dag kan omfordele næringsstoffer fra områder med overskud til arealer med behov, f.eks. fra husdyrbrug til planteavlere, eller fra sårbare til mere robuste arealer. Med biogasanlægget som central kan dette system derfor evt. anvendes til at flytte næringsstoffer fra f.eks. nitratfølsomme arealer til mere robuste, og husdyrbrug i følsomme områder kan via anlægget evt. helt fjerne husdyrgødningen, hvis det miljømæssigt er ønskværdigt og hensigtsmæssigt. Transportmæssigt vil en større mængde i stedet for med traktor i fremtiden blive transporteret med lastbil, hvilket alt andet lige trafikmæssigt er en fordel. 78

79 Figur t gyllelastbil til transport af rå og afgasset gylle til og fra biogasanlæg. Bemærk aflæssestuds på lagertanken. Det samme system anvendes på biogasanlægget til aflæsning samt på fortanken på gårdene hvor rågylle afhentes. En stor besparelse på spredeomkostningerne fås ved omdannelse af dybstrøelse til gylle via biogasanlægget. Dette giver samtidig en markant bedre udnyttelse af denne biomasses kvælstofindhold, og dermed også et mindre tab fra denne kilde Smittekim og ukrudtsfrø I biogasprocessen slås smittekim ihjel, dvs. bakterier og parasitter etc. Herved kan potentielt opnås en bedre sundhedstilstand i besætningen og evt. et mindre medicinforbrug. Figur 8.3 viser reduktionen i kimtallet i gylle ved opbevaring i gyllebeholder sammenlignet med gylle efter udrådning ved henholdsvis meso- og termofil temperatur. Figur 8.3 Reduktion af kimtal (bakterier) fra gyllebeholdere og biogasanlæg. Halveringstiden måles i timer ved termofil drift (ca. 52 o C), dage ved mesofil drift (ca. 37 o C og uger ved opbevaring i gyllebeholder). 79

80 Ukrudtsfrø elimineres ligeledes i biogasprocessen. For konventionelle landbrug kan det evt. medføre et mindre pesticidforbrug. For økologiske brug betyder det mindskede omkostninger til ukrudtsbekæmpelse. Begge forhold er værdifulde for tilknyttede landbrug, dog uden at der kan sættes beløb på Kvælstofudvaskning Bedre kvælstofnyttevirkning, bedre NPK-forhold, bedre omfordeling og generelt bedre udnyttelse af husdyrgødning medvirker alt sammen til en bedre kvælstofudnyttelse og dermed et mindre tab via udvaskning. En væsentlig faktor i denne sammenhæng er en mindre udbringning af organisk bundet kvælstof, der ellers ville blive mineraliseret og frigivet uden for planternes vækstsæson. Figur 8.4 Kvælstofudvaskning ved gødskning af vårbyg. Udvaskningen fra marker tilført afgasset gylle er væsentlig mindre end fra marker gødsket med rågylle, men dog lidt højere end fra marker, der har fået handelsgødning. Markforsøg 8 I forhold til den gennemsnitlige udvaskning på Djursland, som ligger omkring 50 kg/ha, er ovenstående værdier meget høje. Hvor stor reduktionen af udvaskningen kan blive, afhænger helt af med hvilken nyttevirkning kvælstoffet i den afgassede gylle indregnes i gødningsregnskabet. Men diverse forskningsresultater og teoretiske beregninger viser, at en reduktion af udvaskningen et sted mellem 0 og 30 % vil kunne forventes. Dvs. under alle omstændigheder en forbedring, hvis størrelse dog kan variere fra næsten ingenting til betydelig Kvælstoffordampning og denitrifikation Som nævnt omdannes organisk bundet kvælstof (N) til ammonium-n, hvilket måske kunne forventes potentielt at medføre et større N-tab via fordampning efter udbringning. Imidlertid nedbrydes samtidig en del tørstof, og gyllen bliver dermed letflydende og synker hurtigt i jorden. Resultatet er, at den effektive fordampning i marken fra afgasset gylle ofte kan være % mindre end fra rå gylle 9). Sådanne effekter vil dog være stærkt vejrafhængige. Stil- 8 DjF, Grøn Viden: Kvælstofudvaskning efter gødskning med afgasset gylle. Markbrug nr. 266, DjF. Grøn viden: Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse. Markbrug nr. 296,

81 le fugtigt vejr under udspredning af gødningen medfører en lav fordampning, mens sol og vind giver en høj. Kvælstoftabet ved denitrifikation reduceres 3-4 gange ved afgasning af gylle. Denitrifikation resulterer i emission af frit kvælstof (N 2 ), men også i lattergas (N 2 O) 10. Lattergas er som tidligere nævnt en meget kraftig drivhusgas Tilbageførsel af organisk stof/humus Der har i de seneste år været en del debat om, hvorvidt biogasproduktion i for stort omfang nedbryder organisk stof i husdyrgødningen, og at jorden dermed berøves et vigtigt bidrag til opbygningen af den organiske kulstofpulje humusindholdet i jorden. I den sammenhæng er det vigtigt at notere sig, at den mængde organisk stof, der nedbrydes og fjernes med biogassen er den letnedbrydelige del, der kun har beskeden betydning for jordens humusbalance. De svært nedbrydelige organiske stoffer, især lignin og lignocellulose, er de humusopbyggende, og de er stadig tilbage i den afgassede gødning, der udbringes i næsten oprindelig mængde. Tværtimod tyder noget på, at gentagen brug af afgasset gylle kan virker opbyggende på jordens indhold af kulstof sammenlignet med rågylle, (se f.eks. ref. 11 og 10). Årsagen hertil er ikke kendt. Fig Vejledende værdier for humusreproduktionsevne af forskellige organiske gødninger ved tildeling af lige store mængder tørstof. Plantematerialer: Halm og Grøngødning. Staldgødning: Frisk og Komposteret. Gylle: Svine- og Kreaturgylle. Biogasgylle, 12 ) Det fremgår af tabellen, at biogasgylle kun er dårligere end komposteret staldgødning i forhold til humusreproduktionen. Biogasgyllen er sågar lidt bedre i den sammenhæng end halm og væsentligt bedre end især rågylle fra svin. 10 H. Ørtenblad et. al. (1995): Næringsstofudnyttelse af afgasset gylle. Landbrugets Rådgivningscenter 11 P.J. Jørgensen (1995): Humus eller biobrændsel. Vedvarende energi & Miljø nr. 6/ K.-J. Hülsberger (2011): Einfluss von Biogassystemen auf die Humusversorgung von Acherböden - Möglichkeiten zur Optimerung. 20. Biogasjahrestagung in Nürnberg 81

82 8.3.8 Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer findes i landbruget i rengøringsmidler og medicin, og bliver uden biogasprocessen direkte tilført agerjorden med husdyrgødningen. Men mange miljøfremmede stoffer er nedbrydelige i den anaerobe proces, og under normale driftsbetingelser for biogasanlæg vil en del miljøfremmede stoffer - PAH, LAS, DEPH (phtalater) og nonylphenol helt eller delvisit blive nedbrudt i biogasanlægget. Stofferne er ofte bundet til organisk materiale, og fordi nedbrydningen fortrinsvis sker biologisk er de enkelte stoffers nedbrydelighed ofte tæt knyttet til biotilgængeligheden af det pågældende stof. Desuden øges nedbrydeligheden med temperaturen. Analyser på f.eks. Lemvig biogasanlæg viser en effektiv nedbrydning af en række af de nævnte miljøfremmede stoffer Efterafgrøder og energiafgrøder Anvendelsen af organisk affald til biogasproduktion er efterhånden så omfattende og effektiv, at kommende biogasanlæg må se sig om efter andre biomasser, som kan øge biogasproduktionen, fordi der ikke kan opnås rentabel drift på husdyrgødning alene. I den sammenhæng er energiafgrøder interessante. Det kan givetvis på sigt blive rentabelt i øget omfang at dyrke efterafgrøder til energiproduktionen ( frivillige efterafgrøder ). Herved kan kvælstofudvaskningen fra agerjorden reduceres. Energiafgrøder kan dog også dyrkes specielt til formålet. Dyrkes flerårige afgrøder (græs, kløvergræs, lucerne mv.) i stedet for enårige, reduceres udvaskningen af kvælstof, idet der stort set ikke sker udvaskning fra sådanne arealer, så længe de er udlagt til produktion. Denne effekt vil med fordel kunne anvendes på nitratfølsomme arealer eller omkring drikkevandsboringer med nitratproblemer Hertil kommer at kvælstoffikserende afgrøder (f.eks. kløvergræs og lucerne) mindsker behovet for anvendelse af handelsgødningskvælstof, hvilket på sin side også vil have en stor effekt på CO 2 -emissionen, fordi handelsgødning er stærkt energikrævende at producere. Endelig vil afgrøder fra f.eks. naturpleje med fordel kunne anvendes. F.eks. grøde fra åer eller græs/biomasse fra ådalene, hvor næringsstoffer således vil kunne høstes fra miljøfølsomme arealer og flyttes op på mere robuste. Figur 8.5 Græsensilage dækket med spiret hvede til biogasproduktion 82

83 Flerårig græs er den mest effektive metode til at øge jordens indhold af kulstof. En øget produktion af flerårig græsmarksafgrøder vil derfor kunne øge ophobningen af kulstof i jorden (carbon sink) og dermed bidrage til en reduceret klimabelastning, se f.eks. 13. Inddrages flerårig græs i et sædskifte vil der være forøget risiko for mineralisering og udvaskning af kvælstof ved omlægning af græsarealet. Den bedste måde at reducere udvaskningsrisikoen er at ompløje græsset om foråret og umiddelbart herefter etablere en ny afgrøde. Det må forventes, at en del af energiafgrøder, der skal anvendes på anlægget vil blive sådanne græsmarksafgrøder Udspredningsarealer Afgasset biomasse/gylle vil kun blive anvendt på arealer, der allerede er godkendt til modtagelse af husdyrgødning. Sådanne arealer findes først og fremmest hos gylleleverandørerne, men også hos planteavlere, der allerede i dag modtager gylle. Der er i dag flere arealer godkendt til husdyrgødning end arealer, der faktisk får tildelt gødning hvert år. Der er således allerede et vist arealoverskud i forhold til gødningsmængden. I det omfang nye arealer, dvs. arealer der ikke tidligere har fået husdyrgødning, eventuelt alligevel vil skulle findes til gødningen, vil dette ske efter normale regler og procedurer, dvs. efter en forudgående miljøscreening og ansøgning om godkendelse. Denne procedure vil i givet fald være et forhold mellem den enkelte landmand, evt. med bistand fra biogasselskabet, og kommunen. Der forventes dog ikke behov for inddragelse af sådanne nye arealer. Anvendelse af energiafgrøder til biogasproduktionen medfører, at der produceres en mængde ekstra gylle, ud over husdyrgyllen, som efterfølgende skal spredes på landbrugsarealer. Også dybstrøelse omdannes på denne måde til gylle. Antages det, at al husdyrgødning i dag spredes med 140 kg kvælstof (N) pr. ha bliver den nuværende gødningsmængde spredt på ca ha. Energiafgrøderne bringer ca. 65 tons ekstra kvælstof ind i systemet og halm ca. 30 tons. Skal denne mængde også spredes med 140 kg N/ha, vil det kræve knap 700 ha til den ekstra mængde afgassede biomasse. Det nødvendige udbringningsareal øges derfor til i alt ca ha, svarende til en forøgelse på ca. 12 %. Hvorvidt det er muligt, at finde arealer til den ekstra mængde (afgassede) gylle, kan vurderes på flere måder og på baggrund af den nuværende belastning af landbrugsarealerne med husdyrgødning. For det første anvendes alle godkendte arealer, som nævnt ikke hvert år. Desuden er den gennemsnitlige husdyrtæthed på Djursland ca. 0,7 DE pr. ha, hvilket ikke er højt i forhold til andre steder i Jylland, hvor den kan være det dobbelte. Det gælder f.eks. i de tidligere Ringkøbing og Viborg amter. Alene af den grund må det være rimeligt at antage, at der stadig må være ledige arealer på Djursland, også robuste, hvor den ekstra gylle kan afsættes, f.eks. hos planteavlere. Vurderingen kan også foretages ved at se på det faktiske antal husdyr og det faktiske landbrugsareal. I alt er der ca DE på Djursland, og det samlede landbrugsareal er på ca ha (svarende til 0,7 DE pr. ha). Da 1 DE svarer til ca. 100 kg N, medfører det, at der i gennemsnit skal spredes ca. 70 kg N pr. ha med husdyrgødningen på landbrugsarealerne på Djursland. Antages det desuden, at husdyrproducenterne - leverandørerne til biogasanlægget - har lovpligtige gylleaftaler i et omfang svarende til mængden af deres husdyrgødning, betyder det, at de, hvis der i gennemsnit spredes 140 kg N/ha, skønsmæssigt råder over ca ha til gyllespredning. Enten som egne arealer eller i kraft af gylleaftaler. På samme måde kan det beregnes, at husdyrproducenter, som ikke er leverandører til biogasanlægget samlet, incl. gylleaftaler, lægger beslag på andre ca ha til gyllespredning. I alt lægges i dag såle- 13 T. Skøtt (Juni 2015): Græs er fremtidens biomasse, FIB, nr

84 des beslag på ca ha til spredning af gylle. Dvs. at der potentielt skulle være ca ha tilbage, som pt. ikke tilføres husdyrgødning. I forhold til den mængde kvælstof, som tilføres biogasanlægget med energiafgrøder, vil der som nævnt ovenfor skulle anvendes ca. 700 ha jord ekstra, ud over, hvad der allerede i dag anvendes til gyllespredning. Det svarer til mindre end 2 % af det ledige areal på ca ha. På den baggrund vurderes det, at det må være muligt, og endda forholdsvis let, når gyllens kvalitet tages i betragtning, at finde arealer - også robuste og ikke-nitratfølsomme - som kan modtage den ekstra mængde gylle Lagerkapacitet Der er endnu ikke skrevet kontrakt med konkrete landbrug om levering og modtagelse af gødning. Men i forhold til lagring af gylle vil en leverandør i princippet få tilbageleveret lige så stor en mængde gødning, som han har leveret, og han vil selv være ansvarlig for at opbevaringen sker på lovformelig vis mht. overdækning/svømmelag og samlet kapacitet. Herudover vil selskabet skaffe manglende kapacitet ved, i det omfang det er muligt, at leje ledige lagertanke f.eks. på nedlagte husdyrbrug og andre steder, og i det omfang sådanne kan findes inden for rimelig transportafstand såvel i forhold til anlægget som de arealer, hvorpå gødningen skal anvendes. Skulle der herefter stadig mangle kapacitet i forhold til lovkravene, vil selskabet etablere den manglende kapacitet i samarbejde med de landbrug, der efterfølgende vil komme til at anvende gødningen. Etablering af sådanne tanke vil ske efter normale regler og godkendelsesprocedurer og som en sag mellem landmand og kommune. Den samlede nødvendige kapacitet vil således dels være at finde dels på anlægget, hos gødningsleverandører, på planteavlsbrug samt i nyetablerede tanke, hvor det end måtte findes mest hensigtsmæssigt at placere disse i forhold til den fremtidige anvendelse af gyllen Lugt ved gyllespredning Lugt fra selve anlægget er behandlet andetsteds. Her skal lugt ved gyllespredning omtales. Lugtgener i forbindelse med udspredning især om foråret af gylle vil generelt blive formindsket i det område hvorfra biomassen hentes, dvs. i en radius på omkring 20 km omkring biogasanlægget, idet biomasse svarende til ca tons (gylle, dybstrøelse og gylle, der separeres på gårdene) fremover vil blive spredt som afgasset gylle/biomasse, der lugter betydeligt mindre og i kortere tid end ubehandlet gødning. 140% Relativ, slangeudlægning = % 100% 80% 60% 40% 20% Svinegylle, slangeudlagt Afgasset gylle, slangeudlagt 0% Acetic acid Propanoic Propanoic acid acid, 2- m ethyl- Butanoic acid Butanoic acid, 3- m ethyl- Pentanoic Pentanoic Hexanoic Heptanoic acid acid, 4- acid acid m ethyl- Phenol Phenol, 4- Phenol, 4- m ethyl- ethyl- Indole 1H-Indole, 3-m ethyl- Fig. 8.6 Reduktion af diverse lugtstoffer ved bioforgasning Torkild Birkmose efter Farmtest nr. 40, 2005, Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede, Dansk Landbrugsrådgivning. 84

85 Figur 8.6 Udbredelse og varighed af lugtfaner ved gyllespredning I det helt nære lokalområde tæt på anlægget vil lugtgener som stammer fra landbrug og gødningsudbringningen også generelt blive reduceret, også når man inddrager et bidrag fra selve biogasanlægget Vurdering af kumulative effekter Som det er fremgået af ovenstående er de kumulative effekter af et biogasprojekt på landbruget mange og i visse tilfælde markante, og det er da også disse, der er landbrugets hovedbegrundelser for at interessere sig for biogas. Flere af disse forhold har markante positive effekter på miljøet. Specielt den mindre kvælstofudvaskning er væsentlig, og er sammen med VE-produktionen og klimagasfortrængningen den vigtigste. Flere af parametrene har relativt store positive økonomiske effekter på tilknyttede landbrug. Men mange er det ikke muligt at værdisætte, f.eks. eliminering af smittekim og reducerede lugtgener i forbindelse med gyllespredning. Værdien vil desuden variere væsentligt fra brug til brug. For konkrete brug kan værdien dog skønnes/beregnes relativt præcist. Som en tommelfingerregel kan det antages, at værdien vil ligge omkring 5-15 kr./tons gødning/gylle alene pga. en forøget værdi af næringsstofferne, forøget nytteværdi af kvælstof og bedre NPK-forhold. Hertil kommer værdien af øvrige ikke-værdisatte eksternaliteter. Det er klart at sådanne økonomiske effekter også vil have en afsmittende effekt på lokalsamfundet, både fordi flere penge holdes internt i området og færre sendes ud til det omliggende samfund. 85

86 8.4 Manglende viden Der vurderes ikke at være manglende oplysninger om miljøpåvirkningerne. 86

87 9. Sundhed Biogasanlæg påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte. De væsentligste punkter drejer sig om: Reduceret emission fra kraftværker Lugtpåvirkninger Støjpåvirkninger Øget trafik Visuelt 9.1 Reduktion af emissioner Kraftvarmeproduktionen fra biogasanlægget i Grenå vil reducere udledningen af CO 2 - ækvivalenter med ca ton pr. år. Det svarer til knap 2 promille af Danmarks tidligere Kyoto-forpligtigelse, som var 14 mio. tons pr. år. Dertil kommer en reduktion af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider fra kraftværkerne. Lokalt omkring selve anlægget vil emissionen af kvælstofoxider dog blive forøget en smule pga. biogasanvendelsen, også selvom varmeleverancen til Grenå Varmeværk vil fortrænge en produktion, der i dag er baseret på halm og kul. Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra biogas sparer befolkningen for denne påvirkning i det omfang, biogas-el erstatter el fra kraftværker. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige former for energiproduktion har sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Det er udgifter forbundet med drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader, samt syreregn, smog, og arbejds- og sundhedsskader. Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død. EU har i forskningsprojektet ExternE - Externalities of Energy beregnet de eksterne omkostninger ved elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til øre pr. kwh, mens den ved biogas er beregnet til 0,75 øre pr. kwh. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i 2004 beregnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luftforurening påvirker sundheden, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Desuden har DMU har i en rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler. Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Denne rapport viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen varierer fra 0,42 eurocent pr. kwh over 3,44 til 6,34 eurocent pr. kwh over årene Højst for Vestforbrændingen og lavest for Amagerværket. Omkostningerne er dog stadig uden gift- 87

88 virkningen af tungmetalforureningen og uden CO 2 -omkostningen. Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca. 7 øre pr. kwh ved en CO 2 -kvotepris på 150 kr. pr. ton. Biogas-el kan således spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en bedre tilværelse. 9.2 Støjpåvirkning Den støj, som udsendes fra et biogasanlæg med motorgeneratoranlæg, er først og fremmest støj fra skorstenen, når røgen sendes op i atmosfæren, støj fra ventilatorer, evt. støj fra et motorgeneratoranlæg samt støj fra trafik til og fra anlægget. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj kan være ødelæggende for både sind og legeme, og 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder, målt udendørs, varierer over ugen og over døgnet fra 45 db(a) til 35 db(a) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Ingen borgere vil blive udsat for et støjniveau på mere end 45 db(a) pga. biogasanlæggets drift. Det viser foreløbige vurderinger, og det vil blive sikret ved at blive stillet som et krav i udbudsmaterialet for anlægget. Et støjniveauet på omkring 45 db(a) svarer til sagte tale. Men selv så svag støj kan dog være generende for følsomme mennesker. 9.3 Lugt og luftforurenings-påvirkning Den lugt et biogasanlæg evt. kan forårsage kan være nok så ubehagelig, men kan næppe henføres som direkte sundhedsskadelig for mennesker. Det samme gælder naturligvis lugt fra gyllespredning. Lugt og risiko for lugtproblemer er behandlet andetsteds i rapporten og skal derfor ikke uddybes nærmere her. 9.4 Øget trafik Effekten af at etablere et biogasanlæg trafikmæssigt er udførligt behandlet i afsnit 7.5. Ingen steder vil trafikmængden bliver forøget med mere end maksimalt ca. 1½ % og forøgelsen vurderes derfor at være marginal i forhold til den nuværende belastning af folkesundheden. Hertil kommer at trafikmængden som følge af biogasanlægget må vurderes at være marginal i forhold til den i øvrigt forventede stigning i trafikbelastningen over de kommende år. 9.5 Visuelle forhold Visuelle forhold er behandlet i afsnit 5.3 og det er konkluderet, at forholdet vil være marginalt idet anlægget vil falde naturligt ind i det allerede eksisterende industrilandskab. 88

89 10. Overvågning 10.1 Miljøhensyn og overvågning I dette afsnit redegøres for, hvorledes kommunen vil overvåge væsentlige miljøpåvirkninger af planen for projektet, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 3. VVM-tilladelsen kan indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. En klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af anlægget at foretage en støj- eller lugtmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller mindske lugtgenerne, hvis kravene i bekendtgørelserne og tilladelserne ikke er overholdt. Kommunen er myndighed i relation til overvågning af, om anlægsejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse og målinger ved almindeligt tilsyn. Biogasanlægs drift overvåges elektronisk af operatøren, der hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer, og anlæggene har indbygget et styre- og overvågningssystem (SRO), som registrerer alle fejl og om fornødent stopper diverse anlægsdele. Uregelmæssigheder i driften vil således altid blive registreret. Endelig skal anlægget føre logbog over alle tilførte og fraførte biomasser og disses indhold af næringsstoffer, og hvor de flyttes hen. Der vil således til hver en tid kunne stilles krav om dokumentation for driften af anlægget. 89

90 11. Referencer 11.1 Relevant lovgivning og vejledninger mv. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Lovbekendtgørelse nr af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om affald Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om godkendelse af listevirksomhed Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993 vedr. beregning af ekstern støj fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 2, Luftvejledningen Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, 2001 Vejledning fra Miljøstyrelsen, Nr. 2, B-vejledningen Oversigt over B-værdier, 2002 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid m.v. fra motorer og turbiner Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001: Luftvejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002: B-værdivejledningen Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om biomasseaffald EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum 11.2 Planer Baggrundsmateriale Baagøe, H.J. og T.S. Jensen (2007): Dansk pattedyr atlas. Danmarks Miljøundersøgelser (2007): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr Vejdirektoratet (2001): Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger - Brug af uheldsmodeller og andre vurderinger. Rapport 220. Sommer, S.G. et al (2001): Reduktion af drivhusgasemission fra gylle og organisk affald ved biogasbehandling. DjF rapport nr ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr København 2004 Mikael Skou Andersen m.fl: EVA a non-linear Eulerian approach for assessment of healthcost externalities of air pollution.dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang, nr. 9. Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni Miljøstyrelsen. Se: Referencer /1.1/: FN s klimapanel (IPCC): Special Report on Emissions Scenarios - Climate Change

91 /1.2/ (EU) Europa 2020 Strategi, ec.europa.eu/eu2020. /1.3/ /1.4/ Energistyrelsen: En visionær dansk energipolitik 2025, januar /2.1/ Alle nødvendige Myndighedsgodkendelser inkl. Projektgodkendelse j.fr. varmeforsyningsloven. /3.1/ Jordartskort over Danmark, Midtjylland 1: , Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, Geologisk Kort over Danmark 1:50.000, Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, Per Smed: Landskabskort over Danmark, Geografforlaget, Henrik Vejre m fl: Guide til det danske landskab; 91

92 Bilag 1: OML-Multi med N-deposition Sag: Djurs Biogas Udarb. Af: PlanEnergi/JBJ Beregning af N-deposition for område Kystoverdrev ved Grenå Områdetype 2 Konservativ vurdering. 10-års middelværdi - max. koncentration aflæst fra OML.Multi 0,8 10E-6 g/m3, Nox 0,8 Tørdepositionshastighed Overflade cm/s Vand Græs Skov NO 0, ,1 0,2 NO2 0, ,6 1,2 Årlig tørdeposition NOx regnet som 100 % NO2 Tørdepositionshastighed for aktuelt område 0,6 cm/s Årlig tørdeposition N fra OML-Multi Årlig tørdeposition (N) 1,89 kg/ha 0,57 kg/ha Udskrift OML-beregning Beregning af immission og depositionsbidrag for N. (7 sider) 92

93 93

94 94

95 95

96 96

97 97

98 98

99 99