Referat fra Energimødet hos Varde Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Energimødet hos Varde Kommune"

Transkript

1 Til deltagerne i mødet 22. april 2014 Referat fra Energimødet hos Varde Kommune Den 27. marts 2014 blev der afholdt Energimøde hos Varde Kommune med repræsentanter fra en række energiproducenter, interessenter, Byrådet, forvaltningen mv. for at få en række bud på, hvilke konkrete handlinger Byrådet skal indarbejde i sin Strategiske Energiplan. Borgmester Erik Buhl Nielsen bød velkommen til dagens møde Mødet startede med følgende præsentationer 1. Status for energikortlægningen i Varde Kommune ved Bjarne Lykkemark, Rambøll 2. Den lokale vinkel på energirenovering ved Morten Westergaard, Middelfart Kommune 3. Varmeprojekt i Janderup/Billum området ved Kim Tobiasen og Flemming Davidsen Resultatet af de 4 Workshops Der blev givet forskellige præsentationer under de enkelte grupper i forhold til det konkrete behov, der var afstemt i forhold til de overordnede oplæg. 1. Fjernvarme inkl. industriel energi (Workshopledelse: Bjarne Lykkemark, René Mathiesen) 2. Biogas, herunder biomasseproducenter (Workshopledelse: Aage Siig Christensen, Lars Eg Tanghøj) 3. Sommerhuse (Workshopledelse: Henrik Oxenvad, Mette Christensen) 4. Det åbne land (Workshopledelse: Morten Westergaard, Poul Sig Vadsholt) Transport bæredygtig transport med kobling til en kommunal infrastrukturplan blev aflyst grundet for få deltagere. 1/9

2 1. Fjernvarme Hvad er udfordringerne? Fjernvarmeværkerne er udfordret på varmeprisen i forhold til forbrugerne. De små værker har høje varmepriser. Forbrugerne forventer stabile eller faldende priser, alt imens afgifterne stiger. Det må være vigtigt at have fokus på at få udfaset naturgassen. Det er en udfordring med lavenergihuse og jordvarme i fjernvarmeområder. Udviklingen? Mange vil ikke være bundet til forsyningsanlæg og vil derfor gerne have alternative energikilder i stedet for fjernvarme, selvom fjernvarmen faktisk er billigere. Fjernvarmeværkerne ser gerne, at kommunen i planlægnings øjemed udlægger nogle områder til lavenergihuse (som ikke skal tilsluttes fjernvarme) og andre områder til forsyning med fjernvarme. På sigt er fjernvarmeværkerne nødt til at samarbejde eller fusionere. Potentialer? Der blev stillet spørgsmål ved om biogaspotentialet virkelig er 40% som beskrevet i udkastet til energiplanen. Der er sandsynligvis ikke nok slagteriaffald og lignende til, at processerne kan drives så effektivt, som på de nuværende anlæg. Kommunen skal gå forrest i samarbejde med frivillige og afsætte midler og mandskab til energiområdet. Der kan være mulighed for, at kommunen evt. skal støtte projekter og hjælpe mindre anlæg med beregninger. Hvad kan I selv gøre? Fjernvarmeværkerne skal have fokus på energitab. Løbende optimering af driften f.eks. ved lavere fremløbstemperatur. Hvad kan vi gøre sammen? Og hvordan? Lave kampagner sammen, f.eks. energigennemgang af installationer hos kunderne. Have fokus på forbrug. Prioriteringer Der var bred enighed om, at når kommunen laver en energiplan som fastlægger en række potentialer og muligheder, så er det vigtigt, at kommunen også afsætter tid og personale til opgaverne og stiller sig i spidsen for opgaverne gerne på højere ledelsesniveau. 2. Biogas og transport. Oplæg fra Aage Siig Christensen 1985 var startåret for biogas i Danmark med igangsætningen af et statsligt initiativ med et antal demonstrationsprojekter. Baggrunden for disse var energikrisen i 70erne. Biogasinitiativet var primært rettet mod landbruget og landdistrikterne pga. lugtgener forbundet med biogas. En af bagtankerne med initiativet var, at Danmark havde et relativt effektivt energinetværk til distribution af biogasproduktionen. 2/9

3 Der blev etableret ca. 20 anlæg, og så skete der ikke så meget mere. Der var ikke god økonomi i biogasproduktionen. Senere ordninger var bureaukratiske, om end de betød stigning i anlægstilskuddet til både 30 % og 40 % Det betød dog, at der blev søgt om de 300 mio. kr., der var stillet til rådighed Kommer vi op til i dag, er det dog tydeligt, at kommunerne de sidste par år er blevet opmærksomme på biogassens potentiale. Som en praktisk udløber heraf kan man se den ny gasstation ved ESØ, der åbner en af de næste par dage. Ser man på Varde Kommune, er der ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i kommunen. Samtidig må man dog nok vurdere, at regeringens officielle mål om 50 % af husdyrsgødning skal anvendes til biogas bliver vanskeligt at opnå. Diskussion Biogaspotentialet i Varde Kommune kan mere end dække det eksisterende naturgasforbrug i kommunen. Begrænsede anlægsomkostninger til udvidelse af fjernvarme kan gøre det vanskeligt for biogas at konkurrere. Biogas er ekstra indtjeningsmulighed for landbruget, hvor overordnede samfundshensyn medvirker til at gøre dem mere rentable. En stor udfordring for biogassen er, at den skal konkurrere med naturgas, som er (og forbliver) billig, ligesom teknologien til udvindingen af naturgas og skiffergas løbende gør produktionen mere effektiv. Der eksisterer store, kendte skifer- og naturgasreserver. Mængden af kendte ressourcer øges hele tiden. Biogassen har dog store CO 2 fordele i forhold til fossil natur- og skifergas. Biogas anvendes i dag primært til lokal kraftvarme. Det ville være fordelagtigt, hvis man kunne komme på naturgasnettet, men tilslutningsomkostninger er ofte alt for høje. Det skyldes anlægsomkostningerne til tilslutningsnet, der skal levere med meget højere tryk end et normalt biogasnet/-anlæg (80 bar mod normalt 4 bar) Biogas får normalt tilskud til anlægsomkostninger, men en tilslutning til naturgasnettet skal afholdes af biogasanlæggene uden tilskud. Tilslutningsomkostningerne kan reduceres væsentligt ved at placere biogasanlæg tæt på naturgasnettet. Et vigtigt forhold i den fremadrettede biogasplanlægning. I Ringkøbing-Skjern har man for at imødegå tilslutningsproblemet oprettet et selvstændigt biogasnet Biogas til transport er guldkalven Miljøstyrelsens holdning er, at dieseldrevne køretøjer med partikelfiltre er en ligeså 3/9

4 miljøvenlig løsning som gas til transport. Udbredelsen af gasfyldestationer er en forudsætning for, at (bio)gas kan vinde indpas. Kommunerne kan hjælpe udviklingen i gang ved at stille krav om, at dagrenovation, busdrift og hjemmepleje skal køre på gas. Det er specielt interessant, at der i dag er en positiv business case for at små gasdrevne biler som den ny VW Up, hvilket bør overvejes i forbindelse med en udskiftning af kommunens små biler som f.eks. i hjemmeplejen. Kommunen kan også hjælpe ved at etablere gastankstationer og opkøbe CF certifikater - men biogassen skal være der. En overvejelse i den forbindelse er dog dødvægtstabet hvilke projekter ville være blevet etableret uden støtte gennem køb af certifikater Hvis landbruget skal investere tid og midler i biogas, skal der være penge i det. Det kan godt være at tilskuddet er hævet, men tiderne er ikke til spekulative projekter. Fremadrettet må nye biogasanlæg forventes at blive baseret på gylle og industriafgrøder Biogas Danmark mener, at der er andre uudnyttede potentialer som f.eks. spild eller kasserede varer fra dagligvarehandlen. Affald+ i Slagelse mener, at deling af husholdningsaffald kan give meget mere biomasse, end det er tilfældet i dag. For at udnytte dette potentiale er det formentlig nødvendigt med tværkommunale anlæg til bearbejdning af sorteret husholdningsaffald i storskala. Sortering kan være vanskelig på tværs at kommunegrænser, men bør kunne overvindes. Konkrete tiltag på den kortere bane Udpege gode placeringer og gennemføre det nødvendige planlægningsarbejde (lokalplaner VVM-redegørelser). Så ligger der et nærmest grydeklart projekt til projektmagere og investorer, der ikke skal vente halve og hele år på at komme i gang. Sørg for at have kontakt med en gas distributør tidligt i processen. Gennemfør en screening af, hvad der er af biomasse i kommunen - inklusiv landbruget Screening af kommunalt transportbehov - taxa, dagrenovation, busser, etc. Overvej mulighederne for (bio)gas ved udskiftning af den kommunale bilpark. Se på prisen for behandling af gylle. Biomassen skal forvaltes med omtanke og kan blive en knap ressource. Den kan blandt anvendes i plastik, og den kan både im- og eksporteres. Det lange sigte skal derfor overvejes i forbindelse med konkrete tiltag på den korte bane. 4/9

5 3. Sommerhuse. Henrik Oxenvad indledte mødet med en præsentation af eksisterende viden om energiforbruget i fritidshuse, og om de erfaringer, der er gjort med energirenovering og energimærkning af fritidshuse i andre kommuner. Viden er oparbejdet i forbindelse med et projekt for Strategisk Energiplanlægning i Region Syddanmark, hvor regionen, en række kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder arbejder sammen om at finde nye løsninger. Varde Kommune faciliterer dette arbejde og har brug for gode indspil til det videre arbejde.. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) udgav i 2006 en rapport om el-forbruget i sommerhuse. Rapporten viser, at elforbruget i sommerhuse er vokset med omkring 90 % på 30 år. I samme periode har elforbruget i helårshuse stort set været konstant. I 2008 udgav SBI rapporten: Sommerhuse en kilde til el-besparelser, som samlede den eksisterende viden om el-besparelser i sommerhuse. Rapporten viser veje til at reducere elforbruget ved hjælp af renovering af hus, brug af vedvarende energi og ændring af brugsvaner. Epinion foretog i 2009 en meningsundersøgelse blandt tyske, norske og danske sommerhuslejere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Undersøgelsen viste, at der blandt lejerne er et stort ønske om at kunne leje et miljø- og klimavenligt sommerhus med en begrænset energiudgift. Ringkøbing-Skjern Kommune har i flere år holdt en årlig sommerhusmesse rettet primært mod sommerhusejerne. I forbindelse med messen udgives der et livsstilsmagasin, som er bliver tilsendt alle sommerhusejere. Messerne har stor tilslutning og finder i år sted i Søndervig i slutningen af april. Konceptet er blevet kopieret af Jammerbugt og Hjørring Kommuner. Jammerbugt og Hjørring Kommuner har endvidere, sammen med Center for energibesparelser (en del af Energistyrelsen), udviklet feriehusmærket, som er en mærkning af det enkelte fritidshus, og giver oplysning om energiudgiften for et gennemsnitligt forbrug af huset i en given periode. RKSK og Scanenergi.dk har de seneste 2 år kørt et pilotprojekt, hvor man tilbød 50 fritidshusejere en energigennemgang af deres hus og efterfølgende anbefalinger af tiltag til reduktion af elforbruget. Scanenergi.dk fulgte efterfølgende op på anbefalingerne og blev kun afregnet i forhold til gennemførte energibesparelser. Kommunen betaler Scanenergi.dk s indsats, og renoveringerne betales af husejerne. Når energiprojekterne er gennemførte, bliver der udstedt et energimærke med en skala fra A til G, som energimærket fra helårshuse. Energimærket kendes også fra andre europæiske lande og går på husets klimaskærm. Diskussionen i sommerhusgruppen viste, at repræsentanterne for sommerhusejerne i stort omfang er klar over udfordringerne, der ligger i at få reduceret energiforbruget i fritidshusene. Det er almindelig kendt, at tyske turister er trætte af at betale dyrt for el, og at det bør være grundlag for handling. Det blev nævnt, at der de sidste år er installeret mange luft-til-luft varmepumper i fritidshusene, men at isolering af ældre 5/9

6 sommerhuse er vanskeligt, da rummene kan ende med at blive meget små. Hvad der kan eller skal gøres er i stort omfang kendt, men der er interesse for viden om finansieringsmodeller og om fælles indkøb. Målrettet information er velkommen, og informationen kan evt. gives ved den årlige generalforsamling eller på kommunens hjemmeside. Mulighed for energimærkning og prisstruktur for udlejningshuse er interessant. Der blev drøftet, hvordan arbejdet kunne organiseres, idet opgaven nok er svær at løfte for de fleste sommerhusgrundejerforeninger. Der var ikke enighed om, hvorvidt grundejerforeningerne kan løfte opgaven med at etablere fælles indkøbsforeninger. Kommunikationen til og fra forening til grundejerne er ikke i alle tilfælde lige let i sommerhusområderne. Der var stor interesse for energimærkning, og hvordan en sådant kunne indgå i prisstrukturen i udlejningssammenhæng. Det vurderes således, at der for udlejningshuse er et stort potentiale for energiforbedringer og -mærkning. 4. Det åbne land. Varde Kommunes indsats i forhold til at få etableret jordvarmeanlæg har været helt unik. Kommunen har i dag de fleste anlæg af alle danske kommuner, og det er fordi kommunen, kloakmestre og andre gik markant ud og kommunikerede, at der var muligheder for tilskud og besparelser. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at det etablerede ikke er noget, der skæmmer. Det er vigtigt, at vi får vore håndværkere mere på banen. I forhold til produktion af gylle til gas, så slider det hårdt på vejene, når man kører gylle. Det blev derfor foreslået, at man i stedet for etablerer decentrale mindre anlæg, der kan producere gas decentralt, da det er væsentligt nemmere at flytte gassen frem for at køre rundt med gyllen. En fandt det urealistisk at tænke i baner, hvor landmændene skal finansiere energiforbedringer gennem stor låntagning. Der bør laves fælles aftaler, hvor man har en økonomimodel med i den samlede pakke. Der er store mængder biomasse, der ikke bliver brugt. Det bør kommunen og alle andre have et særligt fokus på. Man skal have majs eller lignende, før man får noget fornuftigt energi ud af biogasprocessen. Det kræver store tilskud. Hvad er udfordringen for at komme i gang. Pengeøkonomi og energiøkonomi - hvad kan betale sig? Man er også nødt til også at tænke på energiregnskab. Risiko for fødeknaphed, så vi en dag ikke længere kan have sikkerhed for, at vi kan bruge fødevarerne i biogasprocessen. Der er behov for at finde lokale løsninger. 6/9

7 I forhold til energiforbedringer er der ingen tvivl om, at det er svært at komme i kontakt med borgerne. Man har en god mulighed gennem ejendomsmæglere, når der handles ejendom. Her kan man måske få ekstra økonomi til at energiforbedre et hus. Energiforbedringer er gode i forhold til økonomien, men også i forhold til komforten. Vigtigt at få rådgivningselementet med. Man skal kunne plukke af nogle forslag, som er beskrevet i en let forståelig form. I Billum var de sammen om at tage tilbud hjem på solfangere. Det var succes ud over alle grænser, idet der blev købt 50 i Billum og andre ca. 110 sluttede sig til andre steder fra, så langt væk som Tønder. Da de nåede de 100 tilmeldte, fik de en bonus på kr., hvilken blev fordelt med et forholdsmæssigt beløb til hver, så hver kunne dele det ud til lokale foreninger. Sparede ca. 20 % ved denne form. Man arbejder sammen i fællesskabet, og man får et socialt element ind i det via samarbejdet. Folk bliver overraskede, når de finde ud af, hvad de selv kan gøre for at forbedre egne forhold. Der er stor værdi som sidegevinster i lokalområderne. Det er her, vi skal have udviklingsrådene i gang. Mulighederne kan f.eks. være fællesindkøb af kummefrysere, termoruder, isolering, elpærer, husstandsmøller. Vindturbiner er noget nyt og måske en mulighed. Der er i det hele taget mange muligheder for at lave fælles indkøbsselskaber i lokalområdet. Delebiler er en mulighed, men nok et problem i forhold til det åbne land. Der er behov for at få lavet energigennemgange for at kunne belyse, hvad man får mest ud af i forhold til investeringen. Der er behov for et firma, der kan sælge nogle services som projektering, projektstyring, økonomistyring og styring af drift, da det kan være svært for små foreninger. Der blev peget på, at det f.eks. kan være Varde Forsyning A/S. VF har budt ind med administration i forhold til vandværker og varmeværker. Væsentligt at der er nogen, der går foran, og kan tilbyde løsninger på administrative og praktiske opgaver. Der bør tages stilling til, om man bør brække de varmeproducerende enheder ned, hvor andel til renovering bliver for høj. På samme måde skal man vurdere, om det kan betale sig at renovere et gammelt hus eller skal man brække det ned? Det er vigtigt at skaffe billig energi til landbruget. Hvis vi har hele paletten, så er spørgsmålet, hvordan får vi den så ud over rampen. Rådgivning og bistand må være svaret på det. Det er rådgivning på alle hylder, der er brug for. Man skal give modeller for rådgivning. Hvem skal have noget ud af, at der skal opstilles vindmøller? Dem der bliver generet af vind, de skal have gratis vindenergi eller andet, der gør det lukrativt for dem at bo i nærheden af vindmøllerne. Man bør udnytte vindmøllerne til varmeforbrug. Der er dog restriktive regler, der gør det umuligt. Man skal have mulighed for at producere strøm til sig selv i små enheder. Borgerne vil gerne være mere uafhængige på et økonomisk godt grundlag. 7/9

8 Bringe faggrupper sammen, der giver nogle skæve input, som der kan vokse noget rigtig godt ud af. Lad os så pakke det ind i en model, som gør det tilgængeligt. Hvad kan kommunen gøre. Skal vil lave konferencer. Det er ikke kun landsbyer, også dem der bor frit skal kommunen have øje på. Bliv din egen energikonsulent kan være et navn for en kampagne. Håndværkerne vil gerne undervise i, hvad mulighederne er, da det giver dem nogle muligheder for ekstra arbejde. Det kan gøres for små midler, da alle gerne vil for at bringe kompetencer i spil. Forårsmøde med udviklingsrådene. Kaste det op som en idé. Varde Forsyning skulle gerne kunne være med til at være drivkraft. Ude ved Varde Forsyning kan man allerede i dag søge om tilskud til energiforbedring. Der blev spurgt til brint, som man har snakket om de seneste 10 år. Det er der indtil videre ikke så meget perspektiv i for lokalområder. Kommunens energifolk har viden om rådgivning. De skal kunne åbne øjnene for, om man kan gøre kommunens erfaringer meget større. Kommunen skal levere en del, herunder f.eks. være med til at beskrive palletten, samle det i grupper og give viden om det videre. Og så skal vi have fat i ildsjælene, der også er utrolig vigtige i denne sammenhæng. Man skal have ejerskab til projekterne. Motivationen er tilskud. Nogle fandt, at der er et meget stort indhold af erhverv i det, og at det derfor er vigtigt at kommunen tager fat i udviklingen. Afslutningsvis opsummerede Mette Christensen udbyttet af dagens energimøde. Sammenfattende viser drøftelserne i de fire workshops, at der er brug for, at Varde Kommunen faciliterer modeller for: rådgivning finansiering administration Alle ser ud til at have brug for viden, der skal være ret specifik på deres område/ejendom. På samme måde er der brug for specifik viden om finansieringen. Det kan være gennem muligheden for billige indkøb ved at gå sammen eller indflydelse på lejeindtægt for et feriehus med energimærke. Administration kan være svær at løfte i små foreninger som sommerhusgrundejerforeninger og borgerforeninger. Også små varmeværker kan have svært ved at løfte opgaven med at regne på udvidelser og ændringer. Der blev peget på, at Varde Forsyning må kunne påtage sig opgaver med f.eks. administration. Foruden denne sammenfatning fremhævede Mette Christensen enkelte forslag: Gl. Helle Kommune er interessant for fjernvarmeudbredelse Fjernvarmeselskaberne skal nok samarbejde og/eller fusionere mere Der er en positiv business case ved at bruge gasbiler i f.eks. hjemmeplejen (små biler) 8/9

9 Varde Kommune bør lave et grydeklart planlagt projekt for biogas, inkl. VVM. Bemærkninger fra salen Det er vigtigt det med den hele pakke i forhold til energibesparelser, da det skal være tilgængeligt og forståeligt for alle. Det er vigtigt, at vi får alle gode kræfter sat i gang i lokalområderne, og vi skal aktivere alle ressourcer i form af håndværkere, virksomheder, producenter mv. Viden skal spredes til hele kommunen, og hele paletten skal i spil. Vi skal finde ud af, hvordan vi mest optimalt får viden bragt videre. Meget stort biogaspotentiale, men det skal ud i små enheder. Der blev foreslået en investering i varmepumper, der kan kombineres med gassen. DONG tilkendegav, at hvis projekter bliver godkendt med en dårlig samfundsøkonomi, så bliver projekter påklaget til Energistyrelsen af DONG. - Flere kunne godt tænke sig en struktur via Varde Forsyning, der kan stå for nogle af de svære opgaver. - Der er ønsker om samarbejde om forskellige modeller. - Der er risiko for, at man trods gode intentioner aldrig kommer i gang på grund af forskellige barrierer. - Vil gerne have at kommunen går foran i projekter, så vil investorerne gerne komme på banen. Det videre arbejde ved Erik Buhl Nielsen Borgmester Erik Buhl Nielsen takkede alle de fremmødte for de mange gode og konkrete forslag til handlinger til kommunens energiplan. Alle forslag vil blive taget med i det videre arbejde. Erik fandt, at der på energiområdet er mulighed for at skabe vækst i lokalsamfundet, og at han gerne vil være med til at gå foran i en udvikling, der kan skabe vækst og job i lokalområdet samtidig med, at der gøres en indsats for at spare på energien. Erik lovede, at Varde Kommune vil være færdige med forslag til Strategisk Energiplan inden Byrådet går på sommerferie. 9/9

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Janderup Billum Lokal energi

Janderup Billum Lokal energi Janderup Billum Lokal energi Dagsorden: 1. Velkomst 2. Hvordan er det gået indtil nu Janderup v. Kim Tobiasen Billum 3. Varde Kommunes Energistrategi v. Teknik- og Miljøchef Mette Christensen, Varde Kommune

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Side 1 af 8 til mødet i Teknik- og miljøudvalget 2014-17 den 19. april 2016 kl. 13:00 i Faaborg Side 2 af 8 Indkaldelse Søren Kristensen Hans Jørgensen Claus Jørgen Bendtsen Kristian Nielsen Mads Holdgaard

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015

Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Strategimøde i Fokusgruppen 30.januar 2015 Workshop del 1 ca 11 12.30 Vision, mål, strategi Åben land gruppen Har vi samme billeder og fælles fodslag? Indsatsområder og mulige tiltag Workshop del 2 ca.

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011

Landbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011 Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer. Strategimøde Øst-gruppen 6. Februar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer. Strategimøde Øst-gruppen 6. Februar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Plenumdrøftelse Udkast til strategi for fjernvarme i de store byer 1 Vision 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen med gradvist reduceret brændselsforbrug. Er vi enige? 2 Mål 1. Nuværende og kommende

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet

Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Kommunernes rolle i biogasudbygningen Fokus: anvendelsen af biogas i energisystemet Ringkøbing den 21. maj 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Biogas Taskforce Formål med dagen

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Debatoplæg. GreenLab Skive. Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab. Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015. Teknisk Forvaltning Skive Kommune

Debatoplæg. GreenLab Skive. Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab. Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015. Teknisk Forvaltning Skive Kommune Debatoplæg Forudgående offentlighed 12.9.2015 3.10.2015 GreenLab Skive Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab Teknisk Forvaltning Skive Kommune Indledning Skive Kommune har igangsat planlægning af et

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014

STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014 STRATEGISK ENERGIPLAN 2014-2018 VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014 Sag nr. 12/6001 Dok. nr. 98336/14 1/12 Indhold Forord...3 1. Indledning...4 1.1 Varde Kommune som energiplanlægger...4

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST

KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST KIM SØGAARD CLAUSEN MULIGHEDER FOR STØTTE I FJERNVARMEVÆKST GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED FJERNVARMEVÆKST 2015 FjernvarmeVækst 2015 er et vækstprogram, der skal sikre en grønnere

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Tilskud til energioptimeringer. Christian Byrjalsen Afsnitsleder, Aalborg Energicenter 9. April 2017

Tilskud til energioptimeringer. Christian Byrjalsen Afsnitsleder, Aalborg Energicenter 9. April 2017 Tilskud til energioptimeringer Christian Byrjalsen Afsnitsleder, Aalborg Energicenter 9. April 2017 Dagens temaer Om Aalborg Energikoncern Tilskud til energibesparelser Energibesparelser i sommerhuse Sommerhuse

Læs mere

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER

ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde

Læs mere

Strategisk energiplanlægning på tværs hvilke særlige ledelsesudfordringer giver det? Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs, civilingeniør NIRAS

Strategisk energiplanlægning på tværs hvilke særlige ledelsesudfordringer giver det? Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs, civilingeniør NIRAS Strategisk energiplanlægning på tværs hvilke særlige ledelsesudfordringer giver det? Henrik Kærgaard Udviklingschef På Tværs, civilingeniør NIRAS Det samlede energisystem bliver mere og mere komplekst

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0.

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0. Sammen om BedreBolig Individuel energirenovering i fællesskab Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0. Sammen om BedreBolig Hos en BedreBoligrådgiver kan man købe kvalificeret rådgivning

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Oversigt Status energibesparelser 2006 Behov for bredere tilgang til energibesparelser i bygninger Status påp VE-krav

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Sammen om BedreBolig

Sammen om BedreBolig Sammen om BedreBolig Janus Hendrichsen EnergiTjenesten København Energimærkekonsulent, BedreBolig-rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger, institutioner, mm. jh@energitjenesten.dk www.energitjenesten.dk

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere