Referat fra Energimødet hos Varde Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat fra Energimødet hos Varde Kommune"

Transkript

1 Til deltagerne i mødet 22. april 2014 Referat fra Energimødet hos Varde Kommune Den 27. marts 2014 blev der afholdt Energimøde hos Varde Kommune med repræsentanter fra en række energiproducenter, interessenter, Byrådet, forvaltningen mv. for at få en række bud på, hvilke konkrete handlinger Byrådet skal indarbejde i sin Strategiske Energiplan. Borgmester Erik Buhl Nielsen bød velkommen til dagens møde Mødet startede med følgende præsentationer 1. Status for energikortlægningen i Varde Kommune ved Bjarne Lykkemark, Rambøll 2. Den lokale vinkel på energirenovering ved Morten Westergaard, Middelfart Kommune 3. Varmeprojekt i Janderup/Billum området ved Kim Tobiasen og Flemming Davidsen Resultatet af de 4 Workshops Der blev givet forskellige præsentationer under de enkelte grupper i forhold til det konkrete behov, der var afstemt i forhold til de overordnede oplæg. 1. Fjernvarme inkl. industriel energi (Workshopledelse: Bjarne Lykkemark, René Mathiesen) 2. Biogas, herunder biomasseproducenter (Workshopledelse: Aage Siig Christensen, Lars Eg Tanghøj) 3. Sommerhuse (Workshopledelse: Henrik Oxenvad, Mette Christensen) 4. Det åbne land (Workshopledelse: Morten Westergaard, Poul Sig Vadsholt) Transport bæredygtig transport med kobling til en kommunal infrastrukturplan blev aflyst grundet for få deltagere. 1/9

2 1. Fjernvarme Hvad er udfordringerne? Fjernvarmeværkerne er udfordret på varmeprisen i forhold til forbrugerne. De små værker har høje varmepriser. Forbrugerne forventer stabile eller faldende priser, alt imens afgifterne stiger. Det må være vigtigt at have fokus på at få udfaset naturgassen. Det er en udfordring med lavenergihuse og jordvarme i fjernvarmeområder. Udviklingen? Mange vil ikke være bundet til forsyningsanlæg og vil derfor gerne have alternative energikilder i stedet for fjernvarme, selvom fjernvarmen faktisk er billigere. Fjernvarmeværkerne ser gerne, at kommunen i planlægnings øjemed udlægger nogle områder til lavenergihuse (som ikke skal tilsluttes fjernvarme) og andre områder til forsyning med fjernvarme. På sigt er fjernvarmeværkerne nødt til at samarbejde eller fusionere. Potentialer? Der blev stillet spørgsmål ved om biogaspotentialet virkelig er 40% som beskrevet i udkastet til energiplanen. Der er sandsynligvis ikke nok slagteriaffald og lignende til, at processerne kan drives så effektivt, som på de nuværende anlæg. Kommunen skal gå forrest i samarbejde med frivillige og afsætte midler og mandskab til energiområdet. Der kan være mulighed for, at kommunen evt. skal støtte projekter og hjælpe mindre anlæg med beregninger. Hvad kan I selv gøre? Fjernvarmeværkerne skal have fokus på energitab. Løbende optimering af driften f.eks. ved lavere fremløbstemperatur. Hvad kan vi gøre sammen? Og hvordan? Lave kampagner sammen, f.eks. energigennemgang af installationer hos kunderne. Have fokus på forbrug. Prioriteringer Der var bred enighed om, at når kommunen laver en energiplan som fastlægger en række potentialer og muligheder, så er det vigtigt, at kommunen også afsætter tid og personale til opgaverne og stiller sig i spidsen for opgaverne gerne på højere ledelsesniveau. 2. Biogas og transport. Oplæg fra Aage Siig Christensen 1985 var startåret for biogas i Danmark med igangsætningen af et statsligt initiativ med et antal demonstrationsprojekter. Baggrunden for disse var energikrisen i 70erne. Biogasinitiativet var primært rettet mod landbruget og landdistrikterne pga. lugtgener forbundet med biogas. En af bagtankerne med initiativet var, at Danmark havde et relativt effektivt energinetværk til distribution af biogasproduktionen. 2/9

3 Der blev etableret ca. 20 anlæg, og så skete der ikke så meget mere. Der var ikke god økonomi i biogasproduktionen. Senere ordninger var bureaukratiske, om end de betød stigning i anlægstilskuddet til både 30 % og 40 % Det betød dog, at der blev søgt om de 300 mio. kr., der var stillet til rådighed Kommer vi op til i dag, er det dog tydeligt, at kommunerne de sidste par år er blevet opmærksomme på biogassens potentiale. Som en praktisk udløber heraf kan man se den ny gasstation ved ESØ, der åbner en af de næste par dage. Ser man på Varde Kommune, er der ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i kommunen. Samtidig må man dog nok vurdere, at regeringens officielle mål om 50 % af husdyrsgødning skal anvendes til biogas bliver vanskeligt at opnå. Diskussion Biogaspotentialet i Varde Kommune kan mere end dække det eksisterende naturgasforbrug i kommunen. Begrænsede anlægsomkostninger til udvidelse af fjernvarme kan gøre det vanskeligt for biogas at konkurrere. Biogas er ekstra indtjeningsmulighed for landbruget, hvor overordnede samfundshensyn medvirker til at gøre dem mere rentable. En stor udfordring for biogassen er, at den skal konkurrere med naturgas, som er (og forbliver) billig, ligesom teknologien til udvindingen af naturgas og skiffergas løbende gør produktionen mere effektiv. Der eksisterer store, kendte skifer- og naturgasreserver. Mængden af kendte ressourcer øges hele tiden. Biogassen har dog store CO 2 fordele i forhold til fossil natur- og skifergas. Biogas anvendes i dag primært til lokal kraftvarme. Det ville være fordelagtigt, hvis man kunne komme på naturgasnettet, men tilslutningsomkostninger er ofte alt for høje. Det skyldes anlægsomkostningerne til tilslutningsnet, der skal levere med meget højere tryk end et normalt biogasnet/-anlæg (80 bar mod normalt 4 bar) Biogas får normalt tilskud til anlægsomkostninger, men en tilslutning til naturgasnettet skal afholdes af biogasanlæggene uden tilskud. Tilslutningsomkostningerne kan reduceres væsentligt ved at placere biogasanlæg tæt på naturgasnettet. Et vigtigt forhold i den fremadrettede biogasplanlægning. I Ringkøbing-Skjern har man for at imødegå tilslutningsproblemet oprettet et selvstændigt biogasnet Biogas til transport er guldkalven Miljøstyrelsens holdning er, at dieseldrevne køretøjer med partikelfiltre er en ligeså 3/9

4 miljøvenlig løsning som gas til transport. Udbredelsen af gasfyldestationer er en forudsætning for, at (bio)gas kan vinde indpas. Kommunerne kan hjælpe udviklingen i gang ved at stille krav om, at dagrenovation, busdrift og hjemmepleje skal køre på gas. Det er specielt interessant, at der i dag er en positiv business case for at små gasdrevne biler som den ny VW Up, hvilket bør overvejes i forbindelse med en udskiftning af kommunens små biler som f.eks. i hjemmeplejen. Kommunen kan også hjælpe ved at etablere gastankstationer og opkøbe CF certifikater - men biogassen skal være der. En overvejelse i den forbindelse er dog dødvægtstabet hvilke projekter ville være blevet etableret uden støtte gennem køb af certifikater Hvis landbruget skal investere tid og midler i biogas, skal der være penge i det. Det kan godt være at tilskuddet er hævet, men tiderne er ikke til spekulative projekter. Fremadrettet må nye biogasanlæg forventes at blive baseret på gylle og industriafgrøder Biogas Danmark mener, at der er andre uudnyttede potentialer som f.eks. spild eller kasserede varer fra dagligvarehandlen. Affald+ i Slagelse mener, at deling af husholdningsaffald kan give meget mere biomasse, end det er tilfældet i dag. For at udnytte dette potentiale er det formentlig nødvendigt med tværkommunale anlæg til bearbejdning af sorteret husholdningsaffald i storskala. Sortering kan være vanskelig på tværs at kommunegrænser, men bør kunne overvindes. Konkrete tiltag på den kortere bane Udpege gode placeringer og gennemføre det nødvendige planlægningsarbejde (lokalplaner VVM-redegørelser). Så ligger der et nærmest grydeklart projekt til projektmagere og investorer, der ikke skal vente halve og hele år på at komme i gang. Sørg for at have kontakt med en gas distributør tidligt i processen. Gennemfør en screening af, hvad der er af biomasse i kommunen - inklusiv landbruget Screening af kommunalt transportbehov - taxa, dagrenovation, busser, etc. Overvej mulighederne for (bio)gas ved udskiftning af den kommunale bilpark. Se på prisen for behandling af gylle. Biomassen skal forvaltes med omtanke og kan blive en knap ressource. Den kan blandt anvendes i plastik, og den kan både im- og eksporteres. Det lange sigte skal derfor overvejes i forbindelse med konkrete tiltag på den korte bane. 4/9

5 3. Sommerhuse. Henrik Oxenvad indledte mødet med en præsentation af eksisterende viden om energiforbruget i fritidshuse, og om de erfaringer, der er gjort med energirenovering og energimærkning af fritidshuse i andre kommuner. Viden er oparbejdet i forbindelse med et projekt for Strategisk Energiplanlægning i Region Syddanmark, hvor regionen, en række kommuner, forsyningsselskaber og virksomheder arbejder sammen om at finde nye løsninger. Varde Kommune faciliterer dette arbejde og har brug for gode indspil til det videre arbejde.. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) udgav i 2006 en rapport om el-forbruget i sommerhuse. Rapporten viser, at elforbruget i sommerhuse er vokset med omkring 90 % på 30 år. I samme periode har elforbruget i helårshuse stort set været konstant. I 2008 udgav SBI rapporten: Sommerhuse en kilde til el-besparelser, som samlede den eksisterende viden om el-besparelser i sommerhuse. Rapporten viser veje til at reducere elforbruget ved hjælp af renovering af hus, brug af vedvarende energi og ændring af brugsvaner. Epinion foretog i 2009 en meningsundersøgelse blandt tyske, norske og danske sommerhuslejere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Undersøgelsen viste, at der blandt lejerne er et stort ønske om at kunne leje et miljø- og klimavenligt sommerhus med en begrænset energiudgift. Ringkøbing-Skjern Kommune har i flere år holdt en årlig sommerhusmesse rettet primært mod sommerhusejerne. I forbindelse med messen udgives der et livsstilsmagasin, som er bliver tilsendt alle sommerhusejere. Messerne har stor tilslutning og finder i år sted i Søndervig i slutningen af april. Konceptet er blevet kopieret af Jammerbugt og Hjørring Kommuner. Jammerbugt og Hjørring Kommuner har endvidere, sammen med Center for energibesparelser (en del af Energistyrelsen), udviklet feriehusmærket, som er en mærkning af det enkelte fritidshus, og giver oplysning om energiudgiften for et gennemsnitligt forbrug af huset i en given periode. RKSK og Scanenergi.dk har de seneste 2 år kørt et pilotprojekt, hvor man tilbød 50 fritidshusejere en energigennemgang af deres hus og efterfølgende anbefalinger af tiltag til reduktion af elforbruget. Scanenergi.dk fulgte efterfølgende op på anbefalingerne og blev kun afregnet i forhold til gennemførte energibesparelser. Kommunen betaler Scanenergi.dk s indsats, og renoveringerne betales af husejerne. Når energiprojekterne er gennemførte, bliver der udstedt et energimærke med en skala fra A til G, som energimærket fra helårshuse. Energimærket kendes også fra andre europæiske lande og går på husets klimaskærm. Diskussionen i sommerhusgruppen viste, at repræsentanterne for sommerhusejerne i stort omfang er klar over udfordringerne, der ligger i at få reduceret energiforbruget i fritidshusene. Det er almindelig kendt, at tyske turister er trætte af at betale dyrt for el, og at det bør være grundlag for handling. Det blev nævnt, at der de sidste år er installeret mange luft-til-luft varmepumper i fritidshusene, men at isolering af ældre 5/9

6 sommerhuse er vanskeligt, da rummene kan ende med at blive meget små. Hvad der kan eller skal gøres er i stort omfang kendt, men der er interesse for viden om finansieringsmodeller og om fælles indkøb. Målrettet information er velkommen, og informationen kan evt. gives ved den årlige generalforsamling eller på kommunens hjemmeside. Mulighed for energimærkning og prisstruktur for udlejningshuse er interessant. Der blev drøftet, hvordan arbejdet kunne organiseres, idet opgaven nok er svær at løfte for de fleste sommerhusgrundejerforeninger. Der var ikke enighed om, hvorvidt grundejerforeningerne kan løfte opgaven med at etablere fælles indkøbsforeninger. Kommunikationen til og fra forening til grundejerne er ikke i alle tilfælde lige let i sommerhusområderne. Der var stor interesse for energimærkning, og hvordan en sådant kunne indgå i prisstrukturen i udlejningssammenhæng. Det vurderes således, at der for udlejningshuse er et stort potentiale for energiforbedringer og -mærkning. 4. Det åbne land. Varde Kommunes indsats i forhold til at få etableret jordvarmeanlæg har været helt unik. Kommunen har i dag de fleste anlæg af alle danske kommuner, og det er fordi kommunen, kloakmestre og andre gik markant ud og kommunikerede, at der var muligheder for tilskud og besparelser. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at det etablerede ikke er noget, der skæmmer. Det er vigtigt, at vi får vore håndværkere mere på banen. I forhold til produktion af gylle til gas, så slider det hårdt på vejene, når man kører gylle. Det blev derfor foreslået, at man i stedet for etablerer decentrale mindre anlæg, der kan producere gas decentralt, da det er væsentligt nemmere at flytte gassen frem for at køre rundt med gyllen. En fandt det urealistisk at tænke i baner, hvor landmændene skal finansiere energiforbedringer gennem stor låntagning. Der bør laves fælles aftaler, hvor man har en økonomimodel med i den samlede pakke. Der er store mængder biomasse, der ikke bliver brugt. Det bør kommunen og alle andre have et særligt fokus på. Man skal have majs eller lignende, før man får noget fornuftigt energi ud af biogasprocessen. Det kræver store tilskud. Hvad er udfordringen for at komme i gang. Pengeøkonomi og energiøkonomi - hvad kan betale sig? Man er også nødt til også at tænke på energiregnskab. Risiko for fødeknaphed, så vi en dag ikke længere kan have sikkerhed for, at vi kan bruge fødevarerne i biogasprocessen. Der er behov for at finde lokale løsninger. 6/9

7 I forhold til energiforbedringer er der ingen tvivl om, at det er svært at komme i kontakt med borgerne. Man har en god mulighed gennem ejendomsmæglere, når der handles ejendom. Her kan man måske få ekstra økonomi til at energiforbedre et hus. Energiforbedringer er gode i forhold til økonomien, men også i forhold til komforten. Vigtigt at få rådgivningselementet med. Man skal kunne plukke af nogle forslag, som er beskrevet i en let forståelig form. I Billum var de sammen om at tage tilbud hjem på solfangere. Det var succes ud over alle grænser, idet der blev købt 50 i Billum og andre ca. 110 sluttede sig til andre steder fra, så langt væk som Tønder. Da de nåede de 100 tilmeldte, fik de en bonus på kr., hvilken blev fordelt med et forholdsmæssigt beløb til hver, så hver kunne dele det ud til lokale foreninger. Sparede ca. 20 % ved denne form. Man arbejder sammen i fællesskabet, og man får et socialt element ind i det via samarbejdet. Folk bliver overraskede, når de finde ud af, hvad de selv kan gøre for at forbedre egne forhold. Der er stor værdi som sidegevinster i lokalområderne. Det er her, vi skal have udviklingsrådene i gang. Mulighederne kan f.eks. være fællesindkøb af kummefrysere, termoruder, isolering, elpærer, husstandsmøller. Vindturbiner er noget nyt og måske en mulighed. Der er i det hele taget mange muligheder for at lave fælles indkøbsselskaber i lokalområdet. Delebiler er en mulighed, men nok et problem i forhold til det åbne land. Der er behov for at få lavet energigennemgange for at kunne belyse, hvad man får mest ud af i forhold til investeringen. Der er behov for et firma, der kan sælge nogle services som projektering, projektstyring, økonomistyring og styring af drift, da det kan være svært for små foreninger. Der blev peget på, at det f.eks. kan være Varde Forsyning A/S. VF har budt ind med administration i forhold til vandværker og varmeværker. Væsentligt at der er nogen, der går foran, og kan tilbyde løsninger på administrative og praktiske opgaver. Der bør tages stilling til, om man bør brække de varmeproducerende enheder ned, hvor andel til renovering bliver for høj. På samme måde skal man vurdere, om det kan betale sig at renovere et gammelt hus eller skal man brække det ned? Det er vigtigt at skaffe billig energi til landbruget. Hvis vi har hele paletten, så er spørgsmålet, hvordan får vi den så ud over rampen. Rådgivning og bistand må være svaret på det. Det er rådgivning på alle hylder, der er brug for. Man skal give modeller for rådgivning. Hvem skal have noget ud af, at der skal opstilles vindmøller? Dem der bliver generet af vind, de skal have gratis vindenergi eller andet, der gør det lukrativt for dem at bo i nærheden af vindmøllerne. Man bør udnytte vindmøllerne til varmeforbrug. Der er dog restriktive regler, der gør det umuligt. Man skal have mulighed for at producere strøm til sig selv i små enheder. Borgerne vil gerne være mere uafhængige på et økonomisk godt grundlag. 7/9

8 Bringe faggrupper sammen, der giver nogle skæve input, som der kan vokse noget rigtig godt ud af. Lad os så pakke det ind i en model, som gør det tilgængeligt. Hvad kan kommunen gøre. Skal vil lave konferencer. Det er ikke kun landsbyer, også dem der bor frit skal kommunen have øje på. Bliv din egen energikonsulent kan være et navn for en kampagne. Håndværkerne vil gerne undervise i, hvad mulighederne er, da det giver dem nogle muligheder for ekstra arbejde. Det kan gøres for små midler, da alle gerne vil for at bringe kompetencer i spil. Forårsmøde med udviklingsrådene. Kaste det op som en idé. Varde Forsyning skulle gerne kunne være med til at være drivkraft. Ude ved Varde Forsyning kan man allerede i dag søge om tilskud til energiforbedring. Der blev spurgt til brint, som man har snakket om de seneste 10 år. Det er der indtil videre ikke så meget perspektiv i for lokalområder. Kommunens energifolk har viden om rådgivning. De skal kunne åbne øjnene for, om man kan gøre kommunens erfaringer meget større. Kommunen skal levere en del, herunder f.eks. være med til at beskrive palletten, samle det i grupper og give viden om det videre. Og så skal vi have fat i ildsjælene, der også er utrolig vigtige i denne sammenhæng. Man skal have ejerskab til projekterne. Motivationen er tilskud. Nogle fandt, at der er et meget stort indhold af erhverv i det, og at det derfor er vigtigt at kommunen tager fat i udviklingen. Afslutningsvis opsummerede Mette Christensen udbyttet af dagens energimøde. Sammenfattende viser drøftelserne i de fire workshops, at der er brug for, at Varde Kommunen faciliterer modeller for: rådgivning finansiering administration Alle ser ud til at have brug for viden, der skal være ret specifik på deres område/ejendom. På samme måde er der brug for specifik viden om finansieringen. Det kan være gennem muligheden for billige indkøb ved at gå sammen eller indflydelse på lejeindtægt for et feriehus med energimærke. Administration kan være svær at løfte i små foreninger som sommerhusgrundejerforeninger og borgerforeninger. Også små varmeværker kan have svært ved at løfte opgaven med at regne på udvidelser og ændringer. Der blev peget på, at Varde Forsyning må kunne påtage sig opgaver med f.eks. administration. Foruden denne sammenfatning fremhævede Mette Christensen enkelte forslag: Gl. Helle Kommune er interessant for fjernvarmeudbredelse Fjernvarmeselskaberne skal nok samarbejde og/eller fusionere mere Der er en positiv business case ved at bruge gasbiler i f.eks. hjemmeplejen (små biler) 8/9

9 Varde Kommune bør lave et grydeklart planlagt projekt for biogas, inkl. VVM. Bemærkninger fra salen Det er vigtigt det med den hele pakke i forhold til energibesparelser, da det skal være tilgængeligt og forståeligt for alle. Det er vigtigt, at vi får alle gode kræfter sat i gang i lokalområderne, og vi skal aktivere alle ressourcer i form af håndværkere, virksomheder, producenter mv. Viden skal spredes til hele kommunen, og hele paletten skal i spil. Vi skal finde ud af, hvordan vi mest optimalt får viden bragt videre. Meget stort biogaspotentiale, men det skal ud i små enheder. Der blev foreslået en investering i varmepumper, der kan kombineres med gassen. DONG tilkendegav, at hvis projekter bliver godkendt med en dårlig samfundsøkonomi, så bliver projekter påklaget til Energistyrelsen af DONG. - Flere kunne godt tænke sig en struktur via Varde Forsyning, der kan stå for nogle af de svære opgaver. - Der er ønsker om samarbejde om forskellige modeller. - Der er risiko for, at man trods gode intentioner aldrig kommer i gang på grund af forskellige barrierer. - Vil gerne have at kommunen går foran i projekter, så vil investorerne gerne komme på banen. Det videre arbejde ved Erik Buhl Nielsen Borgmester Erik Buhl Nielsen takkede alle de fremmødte for de mange gode og konkrete forslag til handlinger til kommunens energiplan. Alle forslag vil blive taget med i det videre arbejde. Erik fandt, at der på energiområdet er mulighed for at skabe vækst i lokalsamfundet, og at han gerne vil være med til at gå foran i en udvikling, der kan skabe vækst og job i lokalområdet samtidig med, at der gøres en indsats for at spare på energien. Erik lovede, at Varde Kommune vil være færdige med forslag til Strategisk Energiplan inden Byrådet går på sommerferie. 9/9

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Janderup Billum Lokal energi

Janderup Billum Lokal energi Janderup Billum Lokal energi Dagsorden: 1. Velkomst 2. Hvordan er det gået indtil nu Janderup v. Kim Tobiasen Billum 3. Varde Kommunes Energistrategi v. Teknik- og Miljøchef Mette Christensen, Varde Kommune

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014

STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014 STRATEGISK ENERGIPLAN 2014-2018 VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN, september 2014 Sag nr. 12/6001 Dok. nr. 98336/14 1/12 Indhold Forord...3 1. Indledning...4 1.1 Varde Kommune som energiplanlægger...4

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune 25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund, projekt- og sekretariatsleder, Energisekretariatet Strategisk Energiplanlægning

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk

Nyhedsbrev. Godt nytår! Ny hjemmeside. Projektets fremdrift siden sidst. Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Januar 2015 www.energiplanfyn.fmk.dk ajoml@fmk.dk Nyhedsbrev Godt nytår! For Energiplan Fyn blev 2014 et spændende år. Et år fyldt med udfordringer, fra den spæde opstart i Januar og frem til nu. Vi kan

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, August 2012 Universitetets rolle Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Universitetets

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremtidens Feriehus. - samarbejde mellem Hjørring og Jammerbugt Kommune for energirenovering af sommerhuse

Projektbeskrivelse for Fremtidens Feriehus. - samarbejde mellem Hjørring og Jammerbugt Kommune for energirenovering af sommerhuse Projektbeskrivelse for Fremtidens Feriehus - samarbejde mellem Hjørring og Jammerbugt Kommune for energirenovering af sommerhuse August 2011 Udarbejdet af Lisbeth Eeg, Hjørring Kommune Malene Stentoft

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper

Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr. - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Varmepumper skal være det attraktive alternativ til oliefyr - nye forretningsmodeller for salg af varme fra varmepumper Direktør Steen Kramer Jensen skj@insero.dk mobil 41770142 Insero Energy en del af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen GREVE STRANDBY Onsdag den 21. marts 2012.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen GREVE STRANDBY Onsdag den 21. marts 2012. Grundejerforeningen Greve Strandby www.grevestrandby.dk E-mail: bestyrelsen@grevestrandby.dk Formand: Henrik Lundorff Hyldebærengen 38 Tlf.: 43 69 67 64 Næstfor.: Steen Beck Tyttebærkæret 34 Tlf.: 48 41

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København

Energibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 om tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14

ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 ENERGI- LANDSBYER PÅ STEVNS 2013/14 STATUS FOR ENERGILANDSBYERNE Holtug og Højerup blev i april 2013 udvalgt som kommunens to energilandsbyer for en toårig periode og finansieret via en anlægsbevilling

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050

Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Konference fossil frie Thy, 21. juni 2012 Universitetets rolle og de hjemløse problemer Energibesparelser og 100% vedvarende energi i 2050 Frede Hvelplund Institut for samfundsudvikling og planlægning

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

WORKSHOP OM FREMTIDENS MILJØ- OG ENERGIINDSATS PÅ NORDFYN

WORKSHOP OM FREMTIDENS MILJØ- OG ENERGIINDSATS PÅ NORDFYN Til Workshopdeltagerne Dokumenttype Logbog Dato Mandag den 31. august 2015 Afholdt på adressen Søndersø Rådhus - Tingstedet 1, Vesterled 8, Søndersø LOGBOG WORKSHOP OM FREMTIDENS MILJØ- OG ENERGIINDSATS

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille og Ørby.

Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille og Ørby. Til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1401 København K Att.: Jan Biinger 26. juni Ansøgning om tilskud til energisyn. Energisyn af fremtidige udvalgte fjernvarmetilsluttede bygninger i Ballen, Brundby, Permelille

Læs mere