nr Hypoglykæmi - hvad er føling? Lækre opskrifter Hvordan kan du træne mavefedtet væk? diabetesmagasinet simplewins

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nr 3 2011 Hypoglykæmi - hvad er føling? Lækre opskrifter Hvordan kan du træne mavefedtet væk? diabetesmagasinet simplewins 3 2011 1"

Transkript

1 nr Hypoglykæmi - hvad er føling? Lækre opskrifter Hvordan kan du træne mavefedtet væk? diabetesmagasinet simplewins

2 INDHOLD LEDER 3 Diabetes og egenkontrol 6 Hvordan kan jeg træne mavefedtet væk? 10 Lækre opskrifter fra Sissel 4 Hypoglykæmi en kilde til evig utryghed 8 Parmålinger ved målitder 12 Tidligere vindere af drømmefonden Kære klubmedlem I dette nummer af diabetesmagasinet simplewins kan du læse om en af de største udfordringer ved at have insulinkrævende diabetes, hypoglykæmi eller føling, som det også bliver kaldt i folkemunde. Vi bringer en spændende artikel om mavefedt, dvs. bugfedt, der er en velkendt udfordring for mange. Vores motionsartikel handler derfor denne gang om, hvordan man bedst kommer bugfedtet til livs. Vi håber, at artiklen kan motivere alle til at forblive aktive igennem vinteren. De fristende og sunde opskrifter i dette nummer er sammensat af Sissel Winther, der er professionsbachelor med speciale i Human Ernæring. Vi vender også blikket mod Finland, hvor der er indført et nyt behandlingstiltag inden for diabetes: parmålinger. Parmålingerne kan anvendes til at tegne et realistisk billede af, hvordan ens blodsukker opfører sig i løbet af dagen, og dermed kan de være med til at skabe grundlag for bedre individuel behandling. Derudover bringer vi historierne om de to sidste vindere af drømmefonden: Pia Køhler fra Harlev ved Aarhus, der vandt en oplevelsestur for børn og unge med type 1 diabetes, og Mads Rasmussen fra Løgstør, der ønskede at invitere sine klassekammerater med en tur til Lalandia. Redaktør og ansvarlig udgiver: Pia M. Berg-Nilsen Udgives af: Bayer A/S Arne Jacobsens Allé København S Telefon: Telefax: Omslagsfoto: Scanstockphoto Design: GRØSET Bærer du også rundt på en drøm, men har brug for lidt økonomisk hjælp til at realisere den? Så synes jeg, at du skal indsende en ansøgning til drømmefonden simplewins. Ansøgningsfristen er 15. februar 2012, og du kan finde ansøgningsskemaet på vores hjemmeside God vinter! Jesper Nyland 2 diabetesmagasinet simplewins

3 Egenkontrol Diabetes og egenkontrol Ethvert menneske er forfatter til sin egen sundhed eller sygdom. BUDDHA Det kan være krævende for mange at leve med diabetes. Både mad, drikke, fysisk aktivitet, sygdom, stress, livsstil m.m. påvirker blodsukkeret. For nogle kan det også være en vanskelig og tidskrævende opgave at regulere blodsukkeret, men et velreguleret blodsukker kan øge livskvaliteten for personer med diabetes. 2 TEKST: SAKARIA GULED Moderne diabetesbehandling er i høj grad baseret på egenomsorg og patientens evne til selv at håndtere og behandle sin diabetes. 1 Det kræver, at personer med diabetes, med hjælp fra deres diabetesbehandler, bliver sat ind i behandlingen og dermed får en bedre forståelse af deres eget sygdomsbillede end personer med andre kroniske sygdomme. Det kan for nogle virke skræmmende og demotiverende, fordi de kan få en oplevelse af at blive overvældet af al den information, og de måske modstridende oplysninger, de får. For andre kan egenomsorgen give en følelse af medbestemmelse og en oplevelse af at bidrage aktivt til sit eget behandlingsregime. Diabetes er en kronisk sygdom, som kræver livslang opfølgning og behandling. Derfor er en sund livsstil og god blodsukkerkontrol vigtig. Gode spisevaner, fysisk aktivitet, egenmåling og motivation er centrale for god håndtering af diabetes og for at reducere risiko for senkomplikationer. BLODSUKKERMÅLING Hvis det skal lykkes at omlægge kost og aktivitet til nye og sundere vaner, er det vigtigt, at man ser resultater af omlægningerne. 2 Blodsukkermåling er et godt redskab til dig med diabetes, fordi der er en klar sammenhæng mellem resultatet og effekten af de ændringer, der er foretaget. Ifølge anbefalinger fra det internationale diabetesforbund (IDF) og International Society for Pediatric and Adolescent Diabetes (ISPAD) bør alle med diabetes, både type 1 og type 2, måle deres blodsukker som et hjælpemiddel til at håndtere egen sygdom. 2 SPISEVANER Personer med diabetes anbefales i dag en kost, som følger Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger til en sund livsstil. Diabeteskost er ensbetydende med en sund kost, som kan spises af alle. 4 Intet påvirker blodsukkeret mere end det, vi spiser, og det er først og fremmest kulhydratindholdet i kosten, som afgør, hvor meget blodsukkeret stiger efter et måltid. Brød indeholder en del kulhydrater, og for personer med diabetes anbefales det at vælge groft brød (grovere end hvede) eller grove kornprodukter, som giver en noget lavere blodsukkerstigning end mere raffinerede typer. 4 Andre energigivende næringsstoffer som proteiner og fedt påvirker ikke blodsukkeret direkte. Kroppen kan godt nok selv producere glukose fra nedbrydningsprodukter af fedt og proteiner, men det sker først, når blodsukkeret er lavt, for eksempel om natten. 2 For at undgå store udsving i blodsukkeret anbefales det derfor personer med diabetes at spise ofte og regelmæssigt. 4 FYSISK AKTIVITET Under fysisk aktivitet kan kroppens iltforbrug stige op til 20 gange i forhold til, når man sidder stille, og der kan opstå en endnu større stigning i arbejdende muskler. For at dække energibehovet nedbryder skeletmuskulaturen sit eget lager af glukose og triglycerider samt frie fedtsyrer. Hos patienter med type 2 diabetes øges insulinfølsomheden ved fysisk aktivitet, hvilket hjælper med at sænke blodsukkerniveauet 3. Et studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Journal of American Medical Association viser, at en kombination af konditions- og styrketræning er det allerbedste til at reducere blodsukkerniveauet. Type 2-diabetes er ofte forbundet med øget risiko for hjerte-karsygdomme. Regelmæssig fysisk aktivitet kan have en gunstig effekt på flere af risikofaktorerne som indgår i det metabolske syndrom, som f.eks. fedme og højt blodtryk. 2 Regelmæssig fysisk aktivitet påvirker ikke metabolisk kontrol ved type 1-diabetes, som det gør ved type 2-diabetes, 2 men generelt kan fysisk aktivitet medvirke til øget velvære og en bedre fysisk og mental sundhed. Kilde: 1 nouer/1999/nou /23.html?id= Forebygging oppfølging behandling Diabetes, Anita Skafjeld og Marit Graue artikler/kostraaddiabetikere.php diabetesmagasinet simplewins

4 Hypoglykæmi HYPOGLYKÆMI en kilde til evig utryghed blandt personer med diabetes og deres pårørende Hypoglykæmi Føling ILLUSTRASJON (IMAGE SOURCE): LÆGEHÅNDBOGEN Var det ikke for hypoglykæmi, kunne alle personer med diabetes have HbA 1c -værdier som personer uden diabetes 1. Denne påstand stammer fra en artikel i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift. 2 TEKST: KARIN HANSEN OG PERNILLE BLAABJERG kompensere for dette. Kan kroppen ikke det, får man hypoglykæmi. 6 SYMPTOMER Symptomerne på hypoglykæmi er mange. Jo lavere blodsukker, jo flere og også værre symptomer får du. Men hvad er hypoglykæmi egentligt? Hvor udbredt er problemet blandt personer med type 1 diabetes? Kan personer med type 2 diabetes også opleve hypoglykæmi? Hvorfor er det vigtigt at have HbA 1c -værdier så tæt på normalområdet som muligt? Og, ikke mindst, hvad kan du selv gøre for at undgå hypoglykæmi? Dette er nogle af de spørgsmål, som vi vil prøve at besvare med denne artikel. HYPOGLYKÆMI HVAD ER DET EGENTLIGT? Ordet betyder lavt blodsukker. Den amerikanske diabetesforening (ADA) har defineret, at man har hypoglykæmi, når blodsukkeret er lavere end 3,9 mmol/l. Værdien er fastsat ud fra det blodsukkerniveau, hvor kroppen, på en person uden diabetes, begynder at reagere på det lave blodsukker. Ifølge overlæge Dr. Med Ulrik Petersen-Bjergaard, Hillerød Hospital, bruger diabetesspecialister i Danmark ofte værdien 3,5 mmol/l som grænse for hypoglykæmi. Kroppens vigtigste energikilde er glukose (sukker), og bliver tilført til kroppen gennem vores mad. Hjernen kan, som øvrige dele af kroppen, ikke lagre glukose eller omdanne fedt og protein til glukose, og er derfor afhængig af løbende tilførsel af glukose fra blodbanen. Bliver blodsukkeret for lavt, reagerer hjernen ved at sende signal til kroppen om at Hypoglykæmi kan deles op i to niveauer: Insulinføling: en tilstand, hvor personen med diabetes selv, ud fra symptomerne, kan registrere at blodsukkeret er ved at blive for lavt, og kan indtage sukker. Insulintilfælde: en tilstand, hvor personen med diabetes bliver så dårlig, at vedkommende er afhængig af hjælp fra omverdenen. I meget alvorlige tilfælde kan personen blive bevidstløs, så betegnes det insulinchok. Denne tilstand kan være livstruende. 3 Personer med diabetes kan i nogle tilfælde godt opleve symptomer på hypoglykæmi, selv med blodsukkeværdier langt over 3,5 mmol/l, ligesom andre først får symptomer, når 4 diabetesmagasinet simplewins

5 Hypoglykæmi Symptomer på hypoglykæmi er bl.a.: Rysten Svedeture Sult Bleghed Adfærdsændring Koncentrationsbesvær Taleforstyrrelser Synsforstyrrelser Og ved meget lavt blodsukker kan man opleve disse kritiske tilstande: Bevidstløshed Kramper Koma blodsukkeret er lavere end 3,5 mmol/l. Nogle personer med diabetes kan ikke mærke lave blodsukkerværdier, dette kaldes unawareness. Man kan i en periode (få uger), i samråd med sin behandler, prøve at undgå lavt blodsukkerniveau, for atter at genvinde varslingssymptomerne på hypoglykæmi 6. Efter mange år med diabetes, oplever mange, at symptomerne på hypoglykæmi ændrer sig, eller man slet ingen symptomer får Sker disse ændringer for dig, er det vigtigt ofte at måle dit blodsukker 4. HVOR STORT ET PROBLEM ER LAVT BLOD- SUKKERNIVEAU? Hypoglykæmi er en uundgåelig følgesvend for personer med type 1 diabetes, som de skal leve med hele livet. Flere studier viser, at hypoglykæmi gennemsnitligt opleves 2 gange om ugen af personer med type 1 diabetes svarende til 1000-vis af episoder over et langt liv. 1 Også personer med type 2 diabetes kan opleve hypoglykæmi som et tilbagevendende problem. Dog ikke så ofte som personer med type 1, men jo mere intensiv behandlingen er (f.eks insulin), des oftere opleves problemet. 1 Ca 90 % af alle personer, der er i insulinbehandling, oplever hypoglykæmi-episoder. 2 Problemet opleves ikke kun af personen med diabetes, men også pårørende lever med den daglige bekymring for hypoglykæmi. HVAD ER SAMMENHÆNGEN MELLEM HYPOGLYKÆMI OG HBA 1C? Hvorfor skal ens blodsukker reguleres så langt ned, at man risikerer at få hypoglykæmi? Dette skyldes, at flere studier, bl.a. Diabetes Control and Complications Trial (DCCT-studiet) har vist, at man kan nedsætte risikoen for senkomplikationer ved at have så god glykæmisk kontrol (langtidsblodsukkeret, også kaldet HbA 1c ) som muligt. Ifølge studierne bør HbA 1c reguleres til behandlingsmålet (se tekstboks), men dette skal naturligvis hele tiden ses i forhold til antal af tilfælde med hypoglykæmi. Det skyldes, at strengere glykæmisk kontrol kan medføre flere tilfælde af lave blodsukkerværdier. Derfor er det vigtigt, at du registrerer hver gang, du oplever hypoglykæmi, og specielt, hvad du mener årsagen er, så du kan tale med din behandler om dette. Behandlingsmål Langtidsblodsukker (HbA 1c ) type 1-diabetes: <7,0 % 3 Langtidsblodsukker (HbA 1c ) type 2-diabetes: <6,5 % (< 7,5 % ved hjerte-/karsygdom) 5 Aftal altid med din diabetesbehandler, hvad dit personlige behandlingsmål skal være. OG HVAD KAN DU SELV GØRE? Det er af største vigtighed at foretage blodsukkermålinger for de, som oplever hypoglykæmiske episoder. 2 Dette kan hjælpe dig til at forebygge disse episoder, og du kan blive mere vidende om din krops reaktioner, når du oplever lavt blodsukker. Du kan også i samråd med dit diabetesteam opsøge ny viden om diabetes, og hvis ønskeligt tilmelde dig en diabetesskole, for at holde dig opdateret om din diabetes og møde andre i samme situation. Desuden kan følgende råd være nyttige: Hav altid druesukker, juice eller andre hurtige kulhydrater på dig. Hvis der er længe til næste måltid, indtag da også langsomme kulhydrater (f.eks rugbrød eller knækbrød) Informér dine omgivelser om, at du har diabetes, så evt. symptomer på hypoglykæmi ikke forveksles med andet. I samråd med din diabetesbehandler, reducér evt. din insulin i forbindelse med fysisk aktivitet 3 vær opmærksom på, at risiko for lavt blodsukkerniveau er til stede i op til 17 timer efter hård fysisk aktivitet. 2 Vær opmærksom på, at udeladte, mindre eller forsinkede måltider, kan give lavt blodsukker. 2 Indtagelse af alkohol kan forårsage hypoglykæmi 2. Desuden kan alkohol sløre symptomerne på lavt blodsukker, så indtag aldrig alkohol på tom mave, og mål altid dit blodsukker, inden du lægger dig til at sove aftal evt. med din diabtetesbehandler, hvad dit blodsukker skal være i denne situation. Tal med din behandler, om det er relevant for dig at have et glucagen-sæt i hjemmet (injektionsmiddel til at hæve blodsukkeret hos personer, der ikke selv kan indtage kulhydrater). Ved gentagne hypoglykæmi tilfælde tal evt. med din behandler om regulering af din diabetesmedicin eller anden ændring i behandlingen. Husk, at du og dine pårørende ikke behøver at stå alene med bekymringerne om hypoglykæmi. Det er vigtigt, at du/i taler med dit diabetesteam, ligesom man altid kan kontakte Diabetesforeningens Diafonen ved tvivl eller spørgsmål. Ring på telefon eller mail til Kilder 1: P.E.Cryer, S.N.Davis, H.Shamoon: Hypogycemia in Diabetes. Diabetes Care Volume 26, June : V.J.Briscoe, S.N.Davis: Hypoglycemia in Type 1 and Type 2 Diabetes: Physiology, Pathophysology, and Management. Clinical Diabetes, Volume24, number 3, : DES: Kliniske retningslinier for behandling af voksne med Type 1 diabetes 4: American Diabetes Association: 5: Den danske diabetsforening: 6: tientinformation/insulinchock-og-hjernen html 7: Den danske diabetesforeningen: 8: html CONTOUR USB giver dig værdifuld viden på en enkel måde - simple wins. På CONTOUR USB markeres en måling under eller over dit personlige målområde med orange tal. diabetesmagasinet simplewins

6 Motion Hvordan kan jeg træne mavefedtet væk? Mange ønsker at gøre noget ved deres fedt på maven og vil gerne punktslanke sig. Kvinder og mænd har ofte forskellig fedtfordeling på kroppen, i høj grad på grund af vores kønshormoner. Hvis du har diabetes og meget bugfedt, øges risikoen for hjertesygdomme. Hvilken slags træning virker mod bugfedtet, og hvorfor? 2 TEKST GUNN HELENE ARSKY, ERNÆRINGSFYSIOLOG CAND. SCIENT. HVAD ER BUGFEDT? Hvis du får fat i en pæn bilring, når du tager fat om huden på maven, er det ikke nødvendigvis bugfedme. Bugfedtet er det, som lægger sig rundt om alle de indre organer, omkring leveren, tarmene, nyrerne, osv. Grunden til, at det er ønskeligt at reducere bugfedtet, er, at dette fedt er ekstra aktivt med hensyn til at øge risikoen for hjerte-karsygdomme. Fedtsyrerne herfra trænger lettere ud i blodårerne, hvor de kan aflejres og skabe åreforkalkning (aterosklerose). Personer med diabetes har generelt en øget risiko for hjertesygdomme. Hvis du gør noget ved bugfedtet, gør du noget positivt både for dit helbred og dit udseende. ÆBLE OG PÆRE En person med en såkaldt æblefacon måler mere om taljen end om hofterne, ofte meget mere. Det betyder, at fedtet har lejret sig i maveregionen omkring de indre organer. Overvægtige mænd har ofte, men ikke altid, æblefacon. En person med såkaldt pærefacon er smallere om livet end om hofterne og har som regel brede hofter. Det betyder, at fedtet er samlet i fedtdepoter på lårene. Kvinder har ofte, men ikke altid, pærefacon. Hos personer med æblefacon er der kun lidt af det gode kolesterol, HDL, i blodet. Kvinder med æblefacon har desuden meget af det dårlige kolesterol, LDL. Det giver en øget risiko for hjertesygdom. Det har også vist sig, at brede hofter i sig selv beskytter mod hjertesygdom, og det samme gælder, hvis man har en smal talje. HVORDAN VED JEG, OM JEG HAR MEGET BUGFEDT? Tjek dig selv: Mål din livvidde vandret midt mellem de nederste ribben og hoftekammen. Del dette tal med hoftevidden målt der, hvor du er bredest. Hvis du er kvinde, bør det tal, du får, være under 0,8. Hvis du er mand, bør tallet være under 0,9. Højere tal tyder på meget bugfedt. LØSNINGEN ER NÆR! Netop fordi bugfedtet er så aktivt og mobilt, er det også nemmere at slanke væk end for eksempel fedtet på hofterne. Fysisk aktivitet i form af intensiv gang sammen med reduceret kalorieindtagelse har vist sig at være den bedste metode til at reducere mængden af fedt omkring de indre organer. Hvis du spiser mindre uden samtidig at træne, vil du sikkert tabe dig, men du tærer i mindre grad på det meget uheldige bugfedt. Forskere, som har arbejdet med bugfedt, er ikke sikre på, hvorfor træning virker så godt på vores mest sundhedsskadelige fedtdepot, men antager, at det kan hænge sammen med, hvordan vores hormoner påvirkes af fysisk aktivitet. HVORFOR ER FYSISK AKTIVITET VIGTIG FOR VÆGTREDUKTION? Når du taber dig, taber du også muskelmasse. Muskelmasse er det væv, som har størst forbrænding, også i hvile. Derfor er det vigtigt at bevare så meget muskelmasse som overhovedet muligt, når du taber dig. Det er grunden til, at du ikke skal tabe dig for hurtigt, og det er også grunden til, at træning er så vigtig for et vellykket vægttab. Fysisk aktivitet vil også medvirke til, at tabet af fedtvæv stiger, særligt hvis du dyrker aerob træning, dvs. træning som foregår i et tempo, så du kan trække vejret godt og ikke får mælkesyre i musklerne. For mange overvægtige bliver træningen alligevel anaerob på grund af den høje kropsvægt. Uanset hvilken slags træning du vælger, er kalorietabet størst, jo højere intensitet du kan holde, og jo længere du bliver ved. Men lad være med at overdrive, så du får skader eller bliver helt udmattet, men bliv ved en halv til en hel time, gerne fire-fem gange om ugen. Så tilpas tempoet, uanset hvilken aktivitet du har valgt. En tredje fordel ved fysisk aktivitet er, at det hjælper dig med at regulere appetitten. Desuden øger fysisk aktivitet cellernes insulinføl- 6 diabetesmagasinet simplewins

7 Motion somhed. Det er specielt godt, hvis man har insulinresistens eller diabetes. FEDTFORBRÆNDENDE TRÆNING VED BUGFEDME Du har måske hørt, at det kræver speciel træning at komme af med bugfedtet? At du for eksempel kun har gavn af træningen, hvis du træner før morgenmaden, eller at det er smartere at træne ved lav intensitet, fordi det forbrænder mere fedt. Et af de træningsfænomener, der hersker flest opfattelser af, er såkaldt fedtforbrændende træning. HVAD ER FEDTFORBRÆNDENDE TRÆNING? Før vi finder ud af, om ovennævnte påstande holder vand, ser vi på selve udtrykket fedtforbrændende træning. Udtrykket går på en forestilling om, at du skal træne på en sådan måde, at du i størst muligt omfang bruger fedt som energikilde. Så fjerner du fedtet og taber dig. Det lyder jo logisk, ikke? er en langsom form for energi. Det tager tid for kroppen at mobilisere fedtet og omdanne det til muskelenergi. Det klarer kroppen ved rolig intensitet og tilstrækkelig ilt. Ved hård træning (høj intensitet - hurtigt løb, cykling, hvor du bliver forpustet) skal kroppen satse på hurtig energi, altså kulhydrater. Blodsukkeret er klar til brug i muskelcellerne. Ved hård træning er det totale kalorieforbrug højt, og procentandelen fra kulhydratforbrænding høj. Ved rolig træning er det totale kalorieforbrug lavt, og procentandelen fra fedtforbrænding højere. Betyder det så, at du bør træne ved lav intensitet for at forbrænde mest muligt fedt? Svaret er NEJ, og her kan du se hvorfor. PRAKTISK EKSEMPEL Hvis en kvinde på ca. 70 kg går i normalt tempo i 30 minutter, vil hun bruge ca. 180 kcal. Hvis den samme kvinde løber i relativt hurtigt tempo i 30 minutter, vil hun bruge ca. 420 kcal. Med andre ord mere end dobbelt så meget, som da hun gik i 30 minutter. Selv om fedtforbrændingen procentvis ikke er lige så høj, når hun løber, sammenlignet med når hun går, er det reelle forbrug af fedtkalorier højere, når hun løber, end når hun går. Det fremgår af tabellen nedenfor. Påstanden træning med lav intensitet forbrænder mest fedt er ikke rigtig. Konklusionen er: Træn så hårdt, du kan, uden at det går ud over glæden ved at motionere. Det gør hurtigt underværker for bugfedtet og dermed for din sundhed. I forbindelse med vægttab (og for den sags skyld også anden træning) er udtrykket fedtforbrændende træning imidlertid misvisende. Hovedprincippet bag ethvert vægttab, også af bugfedt, er, at energiforbruget skal være højere end energiindtagelsen. Du skal kort og godt bruge flere kalorier, end du indtager. Det er den eneste måde at tabe sig på. Derfor er det egentlig uinteressant, om kalorierne kommer fra fedt eller kulhydrater, for målet er jo at forbrænde flest mulige kalorier. HVORDAN FORBRÆNDER JEG MEST MULIGT, NÅR JEG TRÆNER? Det er træningens intensitet og varighed, der afgør, hvor mange kalorier der forbruges. Intensiteten, altså hvor hårdt du træner, afgør, hvilke næringsstoffer du forbrænder mest af (fedt eller kulhydrater), og jo længere du bliver ved, jo flere kalorier forbruger du (varigheden). Det gælder, uanset hvornår på døgnet du træner, og om du har spist eller ej, før du træner. Påstanden Træn, før du spiser om morgenen er altså ikke rigtig! Ved rolig træning (lav intensitet - gang, langsomt løb med rolig vejrtrækning) vil kroppen bruge fedt som den primære energikilde. Fedt EKSEMPEL I TABELFORM, KVINDE, 70 KG:* Aktivitet Varighed Samlet kalorieforbrug % fedtforbrænding Fedtkalorier Gå 30 min 180 Ca. 60 % 108 Løbe 30 min 420 Ca.t 40 % 168 * Den procentvise fordeling varierer fra person til person og er afhængig af træningstilstanden, men tallene i eksemplet vil i høj grad gælde for de fleste. diabetesmagasinet simplewins

8 Parmålinger Parmålinger ved måltider kan hj nye spændende behandlingstil Ved hjælp af parmålinger af blodsukkeret er det muligt for dig at få et realistisk billede af, hvordan dit blodsukker opfører sig i løbet af en dag. I bedste fald kan din basisbehandling ved hjælp af målingerne planlægges sådan, at store udsving kan undgås og blodsukkeret kun sjældent bliver for lavt. 2 TEKST NINA KERO PARMÅLINGER HVAD ER DET? Ved parmålinger forstås 2 blodsukkermålinger, der skal vurderes i forhold til hinanden og udfra begge værdier bestemmes, i samråd med din diabetesbehandler, et behandlingstiltag. Eksempel på parmålinger: Før og efter morgenmaden Før og efter hovedmåltiderne Før og efter mellemmåltider (hvis nødvendigt) Når man går i seng/når man står op MÅLET FOR BEHANDLING AF DIABETES En god glykæmisk kontrol er målet for behandlingen af diabetes. Det betyder, at en person med diabetes opnår en regulering af sine blodsukkerværdier, så tæt som muligt på de blodsukkerværdier personer uden diabetes har. Dermed opnår personen med diabetes også en bedre livskvalitet, dels ved på kort sigt kun at have få tilfælde af højt og lavt blodsukker, dels ved på lang sigt at undgå/forebygge følgesygdommene til diabetes. Man ved, at øjen-, nyre-, og nervesygdomme hænger sammen med for højt blodsukker i en længere periode, mens gentagne forekomster af for lavt blodsukker kan medføre påvirkning af hjernen. HbA 1C FORTÆLLER IKKE HELE SANDHEDEN Niveauet af din glykæmiske kontrol bliver vurderet ud fra din HbA 1c -værdi (også kaldet langtidsblodsukkeret). Er din HbA 1c værdi på et fint niveau, kan man forledes til at tro, at du er i en balanceret behandling, selv om du i virkeligheden kan have mange høje og lave blodsukkerværdier (billede 1). Derfor fortæller HbA 1c -værdien ikke nødvendigvis sandheden om behandlingsbalancen, og dermed den glykæmiske kontrol. Diabeteslæge Aranko, HUCH Jorvi hospital, Espoo, Finland, udtaler: Jeg understreger altid, at HbA 1c -værdien kun er brugbar, når personen med diabetes slet ikke har de lave blodsukkerværdier og Jeg siger også altid til mine patienter, at egenbehandling af diabetes bliver mere sikker og fleksibel, når forholdet mellem måltidsinsulin og basisinsulin er i orden. Det er centralt for en god behandlingsbalance. Et godt redskab til at klargøre forholdet mellem måltids- og basisinsulin er måltidsparmålinger. Når forholdet mellem måltids- og basisinsulin er i orden, stiger HbA 1c -værdien ikke så let, selvom der i egenbehandlingen kan forekomme smuttere. HbA 1c -værdien er et godt mål for behandlingsbalancen, når personen med diabetes ikke har for lavt blodsukker, og insulinforholdet er i orden. Hvis HbA 1c alligevel viser udsving, er det en god idé at tænke over, hvad grunden kan være. BRUGEN AF PARMÅLINGER Parmålinger er din egen observation af blodsukkeret, hvor målingerne udføres med visse tidsintervaller. Med parmålinger kan du specielt følge, hvordan den grundlæggende behandling fungerer, og om forholdet mellem måltidsinsulin og basisinsulin er i orden. De vigtigste parmålinger er målingerne ved måltider og om aftenen. Ved måltidsparmålinger måles blodsukkeret 0-15 minutter inden måltidet og ca. to timer efter måltidet. Hermed undersøger du ændringen i blodsukkeret mellem to målinger, frem for blodsukkerets niveau. Hvert måltid udgør sin egen helhed, så målingerne ved morgenmaden vurderes for sig selv og på samme måde med de øvrige måltider. Forandringen i blodsukkeret fra aften til morgen er et vigtigt målepar, som kaldes natparmåling. Her måles blodsukkeret ved sengetid og igen om morgenen før morgenmaden. Ved vurdering af disse natparmålinger, kan man forebygge, at der gives for meget basisinsulin til natten. Jeg understreger altid for patienterne, at basisinsulinen ikke må få blodsukkeret til at falde fortæller Aranko. ALLE HAR GLÆDE AF PARMÅLINGER Lægen og diabetessygeplejersken kan bruge parmålingerne til at søge de bagvedliggende trends og på den måde bruge dem som et redskab til at regulere insulinen. De bedste resultater opnås, hvis parmålingerne udføres i en periode på f.eks. 3 døgn før et besøg hos diabetesbehandleren. Målinger fra selv så kort en periode kan give din diabetesbehandler værdifuld information. Hvis der kun er enkeltstående målinger, er det svært for diabetesbehandleren at foretage ændringer i behandlingen udtaler den finske diabetessygeplejerske Leena Pekkonen. Leena Pekkonen udtaler endvidere: at personer med diabetes gennem oplæring skal blive bedre til at tolke deres måleresultater, og når tolkningen er lært, selv regulere behandlingen. Måling af blodsukkeret er kun et redskab i behandlingen af diabetes. Målingen er til ingen nytte, hvis man ikke reagerer på resultatet af blodsukkeret. Ved hjælp af parmålingerne får personer med diabetes en enestående mulighed for at observere deres egen basisbehandling også mellem besøgene hos diabetesbehandleren. Når man har opnået en god behandlings- 8 diabetesmagasinet simplewins

9 Parmålinger ælpe til at kontrollere diabetes tag i Finland Fastende blodsukker Blodsukker efter måltid Blodsukker efter måltid Person A med diabetes Person B med diabetes Tid Kilde: Diabetes/Metabolism Research and Reviews Volume 25, Issue 3, pages , 26 JAN 2009 balance, kan man altid indimellem kontrollere om den samme behandling stadig virker. Mange personer med diabetes har fået forbedret deres behandlingsbalance, når de har opdaget, hvordan de kan udnytte parmålingerne i deres egen opfølgning af behandlingen siger Aranko. Tal eventuelt med din diabetesbehandler om, hvordan parmålinger kan hjælpe dig i din hverdag. GODE RÅD TIL PARMÅLINGER: Måltidsparmålinger er lettere at udføre, hvis du har en fast rytme i måltiderne Hvis du spiser mange mellemmåltider stiger blodsukkeret, og rytmen forstyrres Hvis du har en dårlig behandlingsbalance, kan det betale sig at ændre denne etapevis. Begynd f.eks. med at rette blodsukkerniveauet fra nat til morgen, derefter fra morgenmad til frokost osv. Når insulinforholdet er i ubalance, er det godt at følge og notere sine observationer i en dagbog, eller følge dem i et dataprogram Undlad at tage insulin for sent, for så stiger dit blodsukker Mål dit blodsukker for din egen skyld og reagér på resultaterne! Kilde: Lääkäri-tunnetko parimittaukset? dos. Antti Virkamäki Diabetes ja lääkäri 5/2010 VALGET AF BLODSUKKERAPPARAT ER VIGTIGT: Du bør (især hvis du har type 1 diabetes) vælge et apparat, hvor der er mulighed for at markere måltiderne. For din diabetesbehandler, er det en fordel, hvis man vælger et apparat med et simpelt program til at aflæse og tolke resultaterne. Programmet kan hjælpe din diabetesbehandler, hvis du ikke fører dagbog over dine blodsukkerresultater. Det optimale er, hvis du selv kan tolke resultaterne fra dit apparat. diabetesmagasinet simplewins

10 Mad Mad der gør kroppen glad! Jeg hedder Sissel Winther og har en professionsbachelor inden for Sundhed & ernæring med speciale i Human ernæring. Jeg har hele mit liv haft en særlig interesse for kost og kostens betydning for krop og velvære. Af samme årsag har jeg af nysgerrighed afprøvet adskillige kostplaner og har derigennem fundet frem til mine egne kostværdier. Jeg værdsætter de gode råvarer, masser af frugt & grønt og en varieret livsstil med plads til madglade maver. Jeg nyder at bruge simple råvarer, og gennem forskellige sammensætninger og forskellige tilberedningsmetoder forsøger jeg altid at skabe en smule madmagi. Sundhed behøver bestemt ikke at være kedeligt! Små hensyn i hverdagen kan bidrage til et langt og sundt liv med god samvittighed! D-vitamin sådan får du dit behov dækket Vinteren er kommet, og dagene er blevet kortere med færre solskinstimer. Sollys er den vigtigste D-vitaminkilde, men kun om sommeren har sollyset de bølgelængder, hvorved der kan dannes D-vitamin i huden. Derfor bliver vores depoter om sommeren fyldt op efter blot 5-30 min. sollys et par gange om ugen. I vintermånederne har sollyset ikke en sådan sammensætning, at der kan dannes D-vitamin, så derfor er det særligt vigtigt at tilføre D-vitamin gennem kosten. D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium i tarmen, samt omsætningen af calcium og fosfat i knogler og tænder, og har derfor stor indflydelse på, at vores knogler holdes sunde og stærke. De vigtigste kilder gennem kosten er: fed fisk, fiskeolie, torskelevertran, og i mindre grad: kød og æg. Behovet for D-vitamin er stigende i takt med, at man bliver ældre. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt indtag gennem kosten på 7,5 µg. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen tilskud af D-vitamin til f. eks børn under 2 år og ældre over 70 år. En god tommelfingerregel er at spise fed fisk to gange om ugen og så ellers spise de magre fiskearter efter behag. Spis gerne fisken bagt, stegt eller kogt, da røget fisk i gennemsnit indeholder 2/3 mindre D-vitamin sammenlignet med en ubehandlet fisk. På en uge skal vi altså have ca. 53 µg alt efter alder. Her er eksempler på nogle fisk, der er rige på D-vitamin og derfor kan indtages i mindre mængder, hvis man ikke er den store fiskespiser. 100 g torskelever 100 µg 100 g laks 30,0 µg 100 g hellefisk 15,0 µg 100 g ørred 18,7 µg 100 g marineret sild 10,10 µg 100 g røget makrel 5,20 µg Selvom sollyset i vinterhalvåret ikke kan hjælpe med dannelsen af D-vitamin, kan lyset hjælpe på dit humør og velvære. Derfor kan en daglig gåtur på 30 min. stærkt anbefales, og så har du samtidigt fået dagens motion. 10 diabetesmagasinet simplewins

11 Mad Kulhydrater 77,8%, fedt: 11,3 % og protein: 10,9 % Cremet jordskokkesuppe med bacon og timian 4 personer 500 g jordskokker 250 g kartofler 1 mellemstort løg 1 fed hvidløg 7 dl vand 1 spsk. olivenolie 1 spsk. flydende hønsebouillon lidt citronsaft timian 4 skiver bacon salt evt. 1 spsk. creme fraiche 9% Sådan gør du: Varm olien på middel varme i en stor gryde. Snit løget i tynde både og hvidløget i tynde skiver. Sauter i gryden til det bliver let gyldent. Skræl jordskokker og kartofler og skær i grove stykker. Kartoflerne kan med fordel snittes i lidt mindre stykker, da jordskokkerne hurtigere bliver møre. Tilsæt begge dele til gryden og sauter videre i ca. 1 min. Tilsæt vand samt hønsebouillon. Lad retten simre i ca. 20 min. til det hele er mørt. Steg i mellemtiden bacon på en tør pande ved middel varme. Når suppens indhold er mørt, blendes det hele grundigt. Tilsæt til sidst citronsaft. Smag til med salt og evt. peber efter smag. Server i en skål, pynt med creme fraiche, bacon og timian lige inden servering. Tip: Suppe er en rigtig god forret. Du får på en nem måde indtaget flere grøntsager, der bliver lagt en lille bund inden hovedretten, det luner i de kolde vintermåneder og så smager suppe bare fantastisk. Kulhydrater: 50,5 %, fedt: 13,0 % og protein 36,5 % Ovnbagt appelsinkylling med sæsonens rodfrugter 4 personer 1 hel fersk kylling på ca g 1200 g blandede rodfrugter. Rodfrugter, f. eks.: 500 g rødbede 300 g gulerod 200 g persillerod 200 g pastinak 1 appelsin ca. 2 spsk. olivenolie 2 kviste rosmarin 2 kviste timian Havsalt Sådan gør du: Skræl rodfrugterne og skær dem i rustikke, grove stykker. Placér dem i et stort ildfast fad. Bland rodfrugterne med olie, salt, og halvdelen af krydderurterne, så de er jævnt fordelt. Rens kyllingen for eventuelle rester af indvolde og fjer og skær gumpen fra. Placér kyllingen oven på grøntsagerne. Gnid salt og peber på kyllingen og fyld resten af krydderurterne ind i den. Halvér appelsinen og pres saften fra den ene halvdel ud over kyllingen. Tjek, at der ikke kommer kerner med. Stop herefter de halve appelsiner ind i kyllingen, således, at frugtkødet vender indad. Bages herefter i ovnen i ca. 1 time, alt efter kyllingens størrelse. Rør løbende i grøntsagerne. Stik i lårbenet på kyllingen er væsken klar så er kyllingen færdig. Tip: Timian giver en skøn krydret smag, hvis den koges med i retten. diabetesmagasinet simplewins

12 1. vinder af drømmefonden simplewins 2011 Det blev skægt Mads Rasmussen fra 3.B på Løgstør Skole inviterede hele sin klasse til Lalandia, fordi de havde være så søde og hjælpsomme mod ham, siden han fik konstateret Type 1 Diabetes. 2 TEKST OG FOTO: FINN JOHN CARLSSON (M. DJ/PF) Når man bor med det ene ben på en af Danmarks bedste badestrande, har Limfjordsmuseet og Oplevelsescentret et stenkast fra baghaven, hvorfor så tænke på et badeland i Billund? Det gjorde Mads Rasmussen fra 3.B på Løgstør Skole. Han havde en drøm. Han ville invitere hele sin klasse på badeferie i Lalandia. Drømmen blev til virkelighed, da hans mor Janni Christensen sendte en ansøgning til drømmefonden simplewins. Ansøgningen endte som én af de tre finalister, og Mads og hans mor vandt. -Siden jeg fik sukkersyge, har mine kammerater hele tiden været så hjælpsomme på alle mulige måder, fortæller Mads en sommerdag i august, hvor solen skinner om kap med smilene på de 25 kammerater i Mads klasse. FLOT RECEPTION -Derfor vil jeg gerne give dem noget tilbage, så pengene skal bruges til en 3-dages tur med hele klassen, to lærere, min mor, far, lillesøster og faster til Lalandia. Og så blev der skålet i børnechampagne, mens fotografer og filmfolk havde travlt med at forevige den flotte reception, som produktspecialist fra Bayer A/S, Inge Yde, havde stablet på benene. Mads fik diabetes det år han fyldte 5 år. Han er en frisk og glad dreng, med masser af mod på livet, dyrker sport og har lært at leve med sin kroniske sygdom. Han bruger insulinpumpe, som han selv styrer, med lidt hjælp fra mor og far. 12 diabetesmagasinet simplewins

13 1. vinder af drømmefonden simplewins Det skal nok blive skægt! Var en af de kommentarer Mads kom med, da checken på de kr. blev overrakt. Og skægt, det blev det! Hvad gør det, at det småregner udenfor, når Lalandias center-himmel er lyseblå, med små lammeskyer? Det store tropiske badeland blev straks indtaget efter indkvarteringen i 4 lækre hytter. MOTORCYKLER OG MINIGOLF Og så gik den vilde jagt på de mest ekstreme udfordringer. I starten lidt forsigtigt, men mod slutningen af dagen, var der næsten ingen rutschebane, der var voldsom nok. Der blev også tid til at spille minigolf, på den smukt anlagte bane, med alle de forhindringer en rigtig golfbane indeholder, bortset fra blæsten. Banen ligger nemlig også indendørs. Motorcykelrace på simulator var også et af højdepunkterne, og bowlingbanen var også lige om hjørnet. Men uden mad og drikke. Det blev der rådet bod på mange gange om dagen i Lalandias mange restauranter. Og så skulle man tro, at så snart hovedet ramte hovedpuden på sengen, så blev der sovet. Nej, så naiv har man ikke lov til at være. De mange indtryk skulle lige fordøjes og drøftes med kammeraterne, og nogle havde åbenbart flere indtryk end andre, så i et par af husene blev klokken langt over midnat, inden der var ro. Men næste morgen stod 3.B igen klar til at kaste sig ud i endnu en dag i Paradis. Der er ingen tvivl om, at mange af de 25 elever nok er kommet hjem til forældrene i Løgstør og omegn, og fortalt, at Lalandia er et sted de gerne vil besøge igen. Og Mads har fået sagt tusind tak til sine herlige kammerater. diabetesmagasinet simplewins

14 Sidste vinder af drømmefonden simplewins 2010 Forældre ingen Fra den ene dag til den anden blev Pia Køhler Jensen fra Harlev ved Aarhus et kendt ansigt i medierne. Hun vandt nemlig kr. i Bayers Drømmefond Simplewins. Pengene skal bruges til sommer, hvor hun laver en oplevelsestur for børn og unge med Type-1 diabetes til Chateu des Ormes i Frankrig. 2 TEKST & FOTO: FINN JOHN CARLSSON (M. PF/DJ) Vinderen af Drømmefonden Simplewins på kr. Pia Køhler Jensen får overrakt beviset af produktspecialist Inge Yde, Bayer A/S. Så nu kan hun invitere godt 85 børn af sted på tur. Foto: Finn John Carlsson. Til daglig er den beskedne Pia Køhler Jensen med til at gøre hverdagen lettere for de børn og forældre, der er indlagt på Skejby Sygehus børneafdeling A2. Her er Pia afdelingens blæksprutte, der klarer mange af de ting, som det øvrige personale kan have svært ved at nå, på grund af en presset og til tider meget stresset arbejdsdag. Der bliver tid til at snakke med børnene og deres forældre, rydde lidt op i legeværelset og sætte frugt og drikkevarer frem til patienterne, eller hvad der nu lige viser sig at være brug for. EN AKTIV DAME Når hun har fri, tager hun aktiv del i arbejdet i Diabetesforeningens Børnegruppe i Aarhus/ Randers, og sidste år var hun med til at arrangere en tur for diabetesbørn til Italien i forbindelse med Bamses All-stars kor. - Da jeg kom hjem fra den tur, var jeg ikke i tvivl om, at hvis det kunne lade sig gøre, så ville jeg lave en lignende tur for en gruppe diabetesbørn, fortæller Pia Køhler Jensen, der selv har en søn, Jacob på 12 år, med Type-1 diabetes. Så Pia søgte Bayers Drømmefond Simplewins og blev udvalgt sammen med to andre ansøgere, og så startede det hårde arbejde med at få folk til at stemme på hendes ide. Omkring personer var inde på Bayers hjemmeside og stemme, og Pia fik godt 50% af stemmerne. STORT ARBEJDE AT HAVE DIABETES - Du har været heldig, men du har også været utrolig dygtig til at få folk til at stemme på netop din ide, sagde produktspecialist Inge Yde fra Bayer A/S, da hun overrakte Pia beviset på hendes flotte og suveræne sejr. - Jeg er rigtig glad for, at det blev mig, der nu kan glæde en stor gruppe børn fra Aarhus og Randers-området, sagde Pia Køhler Jensen, da hun takkede for de mange penge. Der var naturligvis også en stor tak til alle, der havde bakket op om ideen blandt venner, bekendte og i børnegruppen. - Man kan godt sige, at det er et stort arbejde at have diabetes, og derfor skal børnene have denne tur, så de kan blive lidt forkælet, fortæller Pia. Hun forventer at sende to busser med godt 85 børn af sted den 1. juni til Chauteu des Ormes i Bretagne. Det er firmaet Eurocamp.dk, der står som teknisk arrangør, og de har også været med til at støtte projektet på fornem vis. - Jeg har ikke selv været i området, men har 14 diabetesmagasinet simplewins

15 Sidste vinder af drømmefonden simplewins 2010 adgang INFO OM drømmefonden simplewins Bayer A/S uddeler to gange om året op til kroner til en heldig konkurrencevinder. Med økonomisk støtte fra Bayer kan din drøm om at tage på et klatrekursus, blive mesterkok, arrangere en diabetesdag for børn eller møde en kendt person måske blive virkelighed. Lad ikke diabetes forhindre dig i at få opfyldt din drøm! Hvem kan deltage? Konkurrencen er åben for alle, som er danske statsborgere, og som er over 18 år. Er du ikke over 18 år, kræves et samtykke fra dine forældre eller din værge. Endvidere er du: a. selv diabetiker eller b. tilhører en forening eller organisation, der arbejder med eller for personer med diabetes. Sådan deltager du i konkurrencen: Du kan enten udfylde online ansøgningsskemaet eller downloade en ansøgningsblanket, som du udfylder og sender til os med posten. Der var blomster og præmiebevis fra Inge Yde, Bayer A/S, og champagnen blev åbnet af formanden for Diabetesforeningens børnegruppe i Aarhus/Randers Dorthe L. Pedersen. læst og hørt en masse om det. Men der er et væld af udfoldelsesmuligheder for børnene og de unge mennesker, hvor de rigtig kan få afprøvet deres fysiske evner. Og så er det herligt at kunne give dem én på opleveren, smiler Pia Køhler Jensen. INGEN DANS PÅ ROSER Men det bliver en tur uden forældre. - Børnene skal have plads til at udfolde sig uden bekymrede voksne, fortsætter Pia Køhler Jensen. Men forældrene kan godt slappe af. - Jeg vil have et team bestående af en diabeteslæge, en sygeplejerske og en gruppe voksne med diabetes med på turen, som nok skal holde et vågent øje med de unge mennesker. - Jeg ved af erfaring, at en tur uden forældre er fantastisk for netop disse børn og unge. De får større selvværd og fællesskabsfølelse i forhold til det at have en kronisk sygdom, siger Pia Køhler Jensen. - Fællesskabet med andre børn og unge med samme sygdom er guld værd. Det betyder noget, at andre ved, at det ikke altid er en dans på roser. For de kender det fra dem selv! Også det at tage til et andet land gør, at man bedre kan lægge dagligdagen bag sig, påpeger Pia Køhler Jensen. Og så må børneafdeling A2 på Skejby Sygehus klare sig en uges tid uden Pia Køhler Jensen. Men bare rolig. Hun vender tilbage, måske lidt træt, men klar til igen at give en hånd med på den travle afdeling. Din ansøgning bør indeholde: En beskrivelse af din drøm, og baggrunden for at drømmen er vigtig for dig. En redegørelse for, hvilke positive indvirkninger det ville have på dig / din diabetes og dine omgivelser samt familie og venner at få drømmen opfyldt. En beskrivelse af, hvordan du ville gennemføre din drømmeaktivitet, din fysiske form taget i betragtning, og hvad aktiviteten koster. Fortæl også om, hvornår aktiviteten kan påbegyndes, og hvor lang tid aktiviteten forventes at vare. (Drømmen skal kunne påbegyndes inden seks måneder, efter at prisen er uddelt). Brug ca ord til at fortælle os om din drøm, og om hvorfor netop din drøm skal have vores støtte. Sådan fungerer konkurrencen: Blandt alle de drømmeansøgninger, som Bayer A/S modtager, udvælger et uafhængigt dommerpanel 3 drømmefinalister. Disse drømmefinalister vil blive publiceret på og vil automatisk deltage i en internetafstemning, der løber over en måned. Finalisterne er velkomne til at markedsføre deres drømme for at få flere stemmer. Den drøm, der får flest stemmer, når afstemningsperioden er forbi - er vinderen. Ansøgningsfrister, datoer for internetafstemninger, regler og yderligere oplysninger kan du finde på: diabetesmagasinet simplewins

16 Bayer Diabetes Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produktspecialist Mobil: Lene Avnegaard Produktspecialist Mobil: Else Klausen Produktspecialist Mobil: Helle Korsgaard Produktspecialist Pernille Blaabjerg Produktspecialist Mobil: Mobil: Bodil Worm Country Manager Diabetes Care Karin Hansen Key Account Manager, glucose Jesper Nyland Salg- og Marketingkoordinator Louise Engen Kundesupport/produktspecialist Maria Winsnes Ordrebehandling Tlf.: /Mobil: Mobil: Tlf.: Tlf.: Tlf.: Diabetes Care - Arne Jacobsens Allé København S - tlf

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Lev Livet Kuren. INTRO: Én kur Fire faser

Lev Livet Kuren. INTRO: Én kur Fire faser Lev Livet Kuren INTRO: Én kur Fire faser Lev Livet Kuren er en slanke-, sundheds-, og energikur. Som navnet siger, så er det en kur. En kur er defneret som en metode eller række foranstaltninger tl behandling

Læs mere

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Navn: Skole: 1. Kontaktoplysninger Elevens navn: Klasse: Fødselsdag: Fik diabetes konstateret: Forældre: Adresse: Telefon privat: Mobil telefon,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere