Udforskning af planeten Mars
|
|
|
- Martin Ejnar Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udforskning af planeten Mars Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet Mars-projektet er støttet af FNU og TICRA Astronomisk Forening for Køge Bugt, Stevns Naturcenter,
2 Marsdag (Sol): 24 t 39 m Marsår: 1.88 Jord-år 668 Sols Halv storakse: 1.52 AU* (Nuværende) Aksehældning: 25.2 *1 AU = km
3 Vi arbejder* på Mars-tid: 24 timer 39 min. pr. døgn * De første 90 dage af missionen
4 Masse: Radius: Areal: Tyngdeacc.: Overfladetryk: Atmosfære: ME RE AE ge 6-9 mbar 95.7% CO2 2.7% N2 1.6% Ar
5 Hvorfor lige Mars?
6 1976: Viking landernes 4 biologi-eksperimenter fandt hverken liv eller organisk kemi i Mars-jorden. Billeder: NASA, MSSS 6
7 Mars-rovernes nyttelast Stereo-kameraer Magnet eksperimenter Robotarm med instrumenter Makroskop (geolog-lup) Grundstofanalysator Mössbauer-spektrometer slibeværktøj - med magneter Billede: NASA/JPL
8 Billede: NASA/JPL, Malin Space Science Systems
9 Billeder: NASA/JPL, Cornell Opportunity (2004): For surt! (Jarosit) 9
10 Empty og Berrybowl Mössbauer-spektre af den rå sten og af peber-korn i Berrybowl Kredit: NASA/JPL, Cornell, Univ. Mainz 0 Hastighed (mm/s) 10
11 Background: Spirit and Opportunity carried Magnetic Properties Experiments (MPE) using permanent magnets A010 A416 A417 A711 Top right: small magnet close to caltarget Two big magnets accessible to arm instruments and Pancam imaging Magnets in RAT collect dust produced by grinding Everything but one small spot becomes dusty Image credits / permission: NASA, JPL, Niels Bohr Institute, Cornell University and Honeybee Robotics, New York. 11
12 Dynamics of airborne dust on magnets as studied on MER B (Opportunity) B-180 B-310 B-553 B-620 B-1072 Microscopic Image of Opportunity's capture magnet sol 337 Image and data credits / permission: NASA, JPL, Niels Bohr Institute, Mainz University and Cornell University Mössbauer spectrum of dust on Opportunity's capture magnet sol
13 1976: Viking landernes 4 biologi-eksperimenter fandt hverken liv eller organisk kemi i Mars-jorden. Spirit (2004): For varmt og røget? Opportunity (2004): For surt! (Jarosit) 13
14 Opportunity Opportunity (2011/2013): Sulfater og Lermineraler 14
15 1976: Viking landernes 4 biologi-eksperimenter fandt hverken liv eller organisk kemi i Mars-jorden. Spirit (2004): For varmt og røget? Opportunity ( ): Sulfater og Lermineraler Måske beboeligt! 15
16 Curiosity s mål: Vurder et lokalt område som en mulig habitat for liv nu eller i fortiden NASA/JPL-Caltech Kredit: NASA/JPL
17 Opsendelse af Mars Science Laboratory med Curiosity roveren: :02 EST. Turen varer 254 dage, ca. 8½ måned.
18 Curiosity s primære mål er at udforske og vurdere et lokalt område som en mulig habitat for liv Biologisk potentiale Geologi og geokemi Vands rolle Strålingsmiljø nu eller i fortiden NASA/JPL-Caltech
19 Hvor er Curiosity landet? NASA s landede missioner på Mars (Insight først i 2016) 19
20 Landingsstedet i Gale-krateret Gale ligger nær ækvator på dichotomi-grænsen og er ~152 km i diameter Mt. Sharp / Aeolis Mons I midten: Højde: 5 km over kraterets bund Image: NASA/JPL-Caltech/MSSS
21 Gale-krateret ved solopgang 21
22 Gale-krateret og Mount Sharp Images: NASA/JPL-Caltech 24
23 MSL videnskabelig nyttelast Mastcam REMS Jet Propulsion Laboratory RAD ChemCam DAN Mars Science Laboratory Project Mastcam Farve- og tele-kamera med video ChemCam Kemisk sammensætning; plus mikroskop-tele (RMI) MAHLI Hånd-linse -farvebilleder APXS Kemisk sammensætning (grundstoffer) MAHLI APXS (Rå) Børste Bor / Sier & Skovl Rover bredde: 2,8 m Instrumentdækhøjde: 1,1 m Frihøjde: 0,66 m Højde af mast: 2,2 m Image credits / permission: NASA, JPL MARDI ANALYTISK LABORATORIUM (i ROVERens KROP) SAM Kemisk- og isotop-sammensætning, inklusive organiske forbindelser CheMin Mineralogi (Røntgen-diffraktion) KARAKTERISERING af OMGIVELSER / MILJØ MARDI Nedstigningsbilleder REMS Meteorologi / UV RAD Strålingsmiljø DAN Brint under overfladen
24 ack Shell ammenføjningslan aldskærms-støttetruktur aldskærm Cruise Stage (Antenner og solpaneler) Back Shell Kabelnedfiringsudstyr SkyCrane Rover (Curiosity) Fartøjets landingssystem Varmeskjold
25 MSL Entry, Descent, and Landing Cruise Stage Separation Guided Entry (horizontal flight) Max Heating and Deceleration Sky Crane Guided entry korrigerer for atmosfærisk variabilitet og forbedrer nøjagtigheden i landingen Sky Crane designet anbringer roveren direkte på Mars-overfladen uden at bremseraketterne påvirker overfladen kraftigt Parachute Descent Heatshield Separation Backshell Separation Powered Descent Touchdown
26 MARDI: MARs Descent Imager Jet Propulsion Laboratory Mars Science Laboratory Project Mastcam REMS RAD ChemCam Mastcam Farve- og tele-kamera med video ChemCam Kemisk sammensætning; plus mikroskop-tele (RMI) DAN MAHLI Hånd-linse -farvebilleder APXS Kemisk sammensætning (grundstoffer) MAHLI APXS (Rå) Børste Bor / Sier & Skovl Rover bredde: 2,8 m Instrumentdækhøjde: 1,1 m Frihøjde: 0,66 m Højde af mast: 2,2 m Image credits / permission: NASA, JPL MARDI ANALYTISK LABORATORIUM (i ROVERens KROP) SAM Kemisk- og isotop-sammensætning, inklusive organiske forbindelser CheMin Mineralogi (Røntgen-diffraktion) KARAKTERISERING af OMGIVELSER / MILJØ MARDI Nedstigningsbilleder REMS Meteorologi / UV RAD Strålingsmiljø DAN Brint under overfladen
27 MARDI-billeder fra MSL s landing < 8 km s højde 125 m/s (ca. 450 km/t) > 7 km
28 MARDI-billeder fra MSL s landing
29 MARDI-billeder fra MSL s landing
30 MARDI-billeder fra MSL s landing
31 MARDI-billeder fra MSL s landing < 2 km s højde 80 m/s (ca. 290 km/t) Frit fald et øjeblik inden bremseraketter tænder
32 MARDI-billeder fra MSL s landing powered descent
33 MARDI-billeder fra MSL s landing
34 MARDI-billeder fra MSL s landing
35 MARDI-billeder fra MSL s landing Hjulophæng frigives
36 MARDI-billeder fra MSL s landing Sikkert nede!
37 MARDI-billeder fra MSL s landing Tågen letter
38 Efter landingen: Mount Sharp mod sydvest Men, et geologisk nøglepunkt, Glenelg, ligger mod øst
39 Marsjordens mineralogi CheMin Røntgen-diffraktion
40 Optagelse af Stereo-billeder vha. Mastcam Image: Søren Granat, NBI, baseret på billeder fra NASA/JPL-Caltech/MSSS/MPS/NBI
41 Målinger af småsten i forvrænget (hældende) billede hvordan? Elastiske linealer?? lidt ligesom Dali s ure? M34 Images: NASA/JPL-Caltech/MSSS/MPS/NBI
42 Images: NASA/JPL-Caltech/MSSS/MPS/NBI Konglomeratet Link med afrundede småsten
43 Images: NASA/JPL-Caltech/MSSS/MPS/NBI Konglomeratet Link med afrundede småsten inkl. Smutsten
44 Detaljeret analyse af småsten (clasts) Billeder: NASA/JPL-Caltech/MSSS Williams et al, Science 340, 1068 (2013)
45 Kvantificering af resultaterne Den observerede størrelsesfordeling viser at dybden af vandstrømmen har været 0.1 m 0.8 m Image: NASA/JPL-Caltech/MSSS Williams et al, Science 340, 1068 (2013)
46 CHIMRA
47 NASA/JPL-Caltech/Univ. of Arizona
48 Rocknest & Rocknest Klit Hvilke mineraler findes i denne klit (typisk Mars-jord)?
49 Rocknest & Rocknest vind-klit
50 Marsjordens mineralogi Plagioclas (An57) Olivin (~Fo62) Augit (Pyroxener) Pigeonit Magnetit Anhydrit Kvarts - plus noget Amorft (ikke krystallinsk) CheMin Røntgen-diffraktion
51 Disse resultater udkom i Science i d. 27. september 2013
52 med denne fine forside:
53 Astronomiske observationer med Mastcam Phobos formørkelse af Deimos (tv.) - og af solen (th.)
54 Videre til Yellowknife Bay: Gammel søbund??
55 Muddersten (!) i Yellowknife Bay Bløde sten med revner fyldt med sulfat-salte.
56 Billeder: NASA/JPL-Caltech/MSSS Curiosity selvportræt optaget sol 177 vha. MAHLI
57 NASA/JPL-Caltech/MSSS 16 mm diameter borehuller (64 og 16 mm dybe) Billeder: NASA/JPL-Caltech/MSSS/Univ. de Nantes
58 16 mm diameter borehuller (64 og 16 mm dybe) Billeder: NASA/JPL-Caltech/MSSS/Univ. de Nantes NASA/JPL-Caltech/MSSS NASA/JPL-Caltech/MSSS
59 Detaljeret analyse af denne prøve i røntgendiffraktometeret CheMin John Klein boreprøve
60 CheMin-resultater Phyllosilikater kræver ph-neutrale forhold for at overleve.
61 CheMin blev nævnt i Science i d. 7. marts 2014 som en milepæl i røntgen-fysikkens historie
62 Billeder: NASA/JPL-Caltech/MSSS Curiosity: Har nu vist at Mars har været beboelig!
63 Disse resultater udkom i Science i d. 24. januar 2014
64 med denne fine forside:
65 Curiosity April 2013 HiRISE orbital imager: 25 cm/px SA/JPL-Caltech/Univ. Arizona 20 m
66 NASA/JPL-Caltech/Univ. Arizona Sol 540
67 NASA/JPL-Caltech/MSSS Dingo Gap: En 1 m høj klit danner en bro mellem skrænterne
68 NASA/JPL-Caltech Dingo Gap krydsning af en 1 m høj klit
69 NASA/JPL-Caltech/MSSS Dingo Gap efter krydsning af en 1 m høj klit
70 NASA/JPL-Caltech/Univ. Arizona Sol 540
71 NASA/JPL-Caltech/Univ. Arizona Sol 540
72 NASA/JPL-Caltech/Univ. Arizona Sol 540
73 NASA/JPL-Caltech/Univ. Arizona Sol 540
74 Sol 540 NASA/JPL-Caltech/Univ. Arizona
75 Sol 540 Kimberley et eller andet sted her vil vi lave næste boring NASA/JPL-Caltech
76 NASA/JPL-Caltech/MSSS Målet i Mount Sharp med sulfater og phyllosilikater +???
77 Opdaget 13. januar 2013 Diameter 1-50 km! Omløbstid over 1 million år 19. oktober 2014 vil C/2013 A1 passere Mars i en afstand på ca km med en hastighedsforskel på 56 km/s. Et nedslag ville være op mod 100 gange kraftigere end det, der ramte Jorden for 65 millioner år siden. C/2013 A1 (Siding Spring)
78 Kontakt-information og links: Morten Bo Madsen, Curiosity nyheder Rå ( friske ) billeder Videoer (ikke kun MSL) Mars 3D-billeder Sample Analysis at Mars instr.-site phoenix.lpl.arizona.edu marsrovers.jpl.nasa.gov Andre nyttige links: NASA s Phoenix Mars Lander Mars Exploration Rovers (Spirit and Opportunity) Science team web-side for Mars Exploration Rovers Generel link til NASA s Mars-missioner Mars-gruppen ved NBI Mars Simulerings Laboratoriet, Aarhus Universitet ESA s Mars mission Mars Express 78
Udforskningen af Mars hvad sker der i øjeblikket?
Udforskningen af Mars hvad sker der i øjeblikket? Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet Marsprojektet er støttet af: Astronomisk Forening for Køge Bugt, Greve Bibliotek,
Koloniseringen af Mars
Koloniseringen af Mars Marsprojektet er støttet af: Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet UNF Odense, 2018-05-01 1 Koloniseringen af Mars hvad betyder det egentlig? Hvordan
Mars-sonden Curiosity til Gale-krateret Hvad er nyt under Solen? og lidt om danske bidrag
Mars-sonden Curiosity til Gale-krateret Hvad er nyt under Solen? og lidt om danske bidrag Morten Bo Madsen, Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Institutet NOVA, 2012-03-06 1 Først lidt historie:
JAGTEN PÅ SPOR EFTER LIV PÅ MARS INTENSIVERES
38 5 JAGTEN PÅ SPOR EFTER LIV PÅ MARS INTENSIVERES Af MORTEN BO MADSEN LEKTOR, PH.D. NIELS BOHR INSTITUTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTERNE A FIELD TRIP 250 MILLION KM FROM HOME
Side 1. Rettelser foretaget torsdag 06. jan 2011. Uge 2, fredag 14. jan 2011 13/01/2011 09:54. 16:10 Bøvs! siger den lille bamse nyt program
Side 1 Uge 2, fredag 14. jan 2011 16:10 Bøvs! siger den lille bamse nyt program 0-085-05-0381-0 Side 2 Uge 2, lørdag 15. jan 2011 14:10 Danskernes Akademi - Rejsen til Mars Nyt Danskernes Akademi - Tema
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):
CV Kristoffer Leer 1/5
CV Kristoffer Leer 1/5 CV: Kristoffer Leer Adresse: Rosenvængets Alle 22 1 tv, 2100 København Ø Telefon: 35 43 67 18/21 76 75 79 Født: Århus, 19. februar 1976 Civilstatus: Gift, et barn Email: kleer@kleer.dk
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond
BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er
03 Er der nogen derude? 06 En nysgerrig fyr på Mars 09 FAKTA: "Curiosity"-Roveren 10 Veteran og grønskolling på Mars 11 Oversigt: Jagten på liv i
Turen går til Mars Mars er i øjeblikket NASAs foretrukne legeplads, og spørgsmålet om liv i rummet er på alles læber. Vil du have din viden på området opdateret? Berlingskes guide giver dig indsigt i NASAs
Mars, den røde planet...
Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet
Stjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
26 TEMA // 2015-målene
Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne
Et bachelorprojekt om roterende vand
Et heldigt tilfælde Niels Bohr Institute University of Copenhagen 9 November 2007 Oversigt 1 1 1 2 Tilfældighed Efteråret 2004 Kryptering med kaotiske kredsløb Sandriller Mogens Høgh Jensen, NBI Clive
DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.
Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...
Foto: Jens Kjeldsen, IFA
4 En vind som på Mars - unikke forsøg i Århus Hvad sker der, når det blæser på Mars? Hvilke partikler bliver flyttet af vinden, og hvad betyder det for en mission til Mars? Disse spørgsmål prøver danske
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
Stellar Observations Network Group Mads Fredslund Andersen madsfa@phys.au.dk http://song.phys.au.dk
Vil I også låne vores SONG-teleskop? Hvornår vi I afsted? Jeres klasse kan vinde observationstid med SONG Vinderne kan observere fra kontrolcenteret på Ole Rømer-Observatoriet Førstepræmie: Modtagelse
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Skabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Uran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
KOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
LEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER
Mission X aktivitet Træn som en astronaut LEVENDE KNOGLER, STÆRKE KNOGLER Elevens Navn Denne undervisningstime vil lære dig metoder til at holde dine knogler sunde på, og hvordan du observerer effekten
SOLOBSERVATION Version
SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer
Komet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Formelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk
Rumrejsen til Mars hvad skal vi have klar?
Torsdag den 28. september 2017 Rumrejsen til Mars hvad skal vi have klar? Program: 09.00 09.45 Vi tager på rumrejse til Mars vi er med i raketten, når den letter fra jorden, og hele vejen til Mars. Her
Lærervejledning til Kampen om solsystemet
Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om
Curiosity på vej mod Mars
Curiosity på vej mod Mars NR. 3 14. ÅRGANG August - December 2011 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk Næstformand:
Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i
AUSAT. Aarhus Universitets nano-satellit projekt. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
AUSAT Aarhus Universitets nano-satellit projekt Hans Kjeldsen Aarhus Universitet Forskningsinfrastruktur Kepler (NASA) PLATO (ESA) Gaia (ESA) TESS (NASA) AUSAT Nordic Optical Telescope, ESO and LSST Stellar
I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
At fange magnetiske partikler i jord.
At fange magnetiske partikler i jord. Her er nogle eksperimenter, der er inspireret af NASA s magnetiske undersøgelser på Mars. Dit vigtigste redskab er en stærk magnet. Brug en ringmagnet af neodynium-jern-bor.
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Sikre Sidearealer. Anne Eriksson NVF52 Seminar 2007 Aronsborg
Sikre Sidearealer Anne Eriksson NVF52 Seminar 2007 Aronsborg Program Sidearealer og ulykker Det sikre sideareal Arbejdsgang Havarikommissionen Tema 2002 Havarikommissionens undersøgelse viste at: 11 ud
Formelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Aarhus Universitet En rumstrategi for forskning og uddannelse. Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet
Aarhus Universitet En rumstrategi for forskning og uddannelse Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet Rumforskning og rumteknologi på Aarhus Universitet Forskning Uddannelse Talentudvikling Vidensudveksling
Begge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Klima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?
Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.
Planetstier. Glyngøre/Durup
Planetstier En planetsti er kort fortalt solsystemet formindsket i et eller andet målestoksforhold. Ved en planetsti har man, for de flestes vedkommende, anbragt planeterne i den relative rigtige middelafstand
Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.
Overvågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv
Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,
Kvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen
Modul 1-2: Astronauten Andreas
Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015
Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere
TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,
CHECKLISTE MISSIONSAKTIVITET SMIDIGHEDSTRÆNING FOR ASTRONAUTER GÅTUR TILBAGE TIL BASESTATIONEN TAG EN GÅTUR I RUMMET!
LÆRERVEJLEDNING OM MISSION X Mission X Træn som en astronaut er et gratis undervisningsforløb udviklet af rumforskere og fitness-fagfolk, som arbejder med astronauter og rumagenturer over hele verden.
Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard
Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft
Status for modellering af vand og varmestrømning
Status for modellering af vand og varmestrømning WP7 Interaktion med omgivende grundvandssystem Per Rasmussen & Anker Lajer Højberg GeoEnergi følgegruppemøde 10/4 2013 www.geoenergi.org Disposition Formål
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus
Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC
SONG Stellar Observations Network Group
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, IFA, 23. Januar - 2009 SONG gruppen: Jørgen Christensen Dalsgaard (PI), IFA Per Kjærgaard Rasmussen (PM), NBI Frank Grundahl (PS), IFA Hans Kjeldsen,
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Lokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen
Lokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen Læs i dette lokalnyt bl.a. om: Cykelture 2013, 2. halvår Cykeltursberetninger Landsmøde i Roskilde Generalforsamlingen 2013, formandsberetning
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Spørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk
Spørgeskema vedrørende nye designforslag til Boligportal.dk Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Vi er fire studerende fra Aarhus Universitet, der i øjeblikket gennemfører en undersøgelse om
Egnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL
NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL Forstå, hvordan pludselige skift i vejret påvirker køreoplevelsen. EN RAPPORT FRA 2 RESUMÉ 4 Når godt vejr bliver til dårligt og dårligt vejr bliver værre 5 Vejrforhold i
Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4
CPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Svømning baby & småbørn forår 2015
Svømning baby & småbørn forår 2015 MarselisborgCentret P. P. Ørumsgade 11, bygning 8 8000 Aarhus C Telefon administrationen: Man. tors. kl. 16.00-18.00 Fredag kl. 14.00-16.00 Tlf.: 21 22 65 30 http://babysvømning.marselisborgcentret.dk
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Brydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. DNA & liv. Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager
STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM DNA & liv Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM
Naturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.
Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Annika B. Lindberg, ph.d. i biologi Kommunikationsafdelingen, Faculty of Science and Technology 1 INDHOLD Det nye Aarhus Universitet Tilbud til dig Samarbejde
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Kolonisering af Mars
Torsdag den 27. september 2018 Kolonisering af Mars Billede: Credit to Bryan Versteeg and Mars One Program: 09.00 09.45 Oplæg v. Christian O. Knudsen, kandidat til at kolonisere Mars i projektet MarsOne.
LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og