Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder"

Transkript

1 Grøn Viden A A R H U S Maren Korsgaard og Hanne Lindhard Pedersen U N I V E R S I T E T Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F H av e b ru g n r. 176 n ov e m b e r

2 15 gode råd til bedre frugt i haven 1. Vælg den gode plads i haven Frugt og bær kan dyrkes i enhver have med succes, bare der er en plet med sol, læ og veldrænet jord. En frugthave kan anlægges som en selvstændig del af haven, eller frugttræer og bærbuske kan indgå i prydhaven. Læ er vigtigt for næsten alle frugtog bærarter. Læ giver øget vækst, samt godt flyvevejr for de bestøvende insekter. Står frugttræer i blæst, vil de foruden den dårlige bestøvning også vokse langsomt og risikere at tabe alle frugterne, lige før de modner. Sollys er vigtigt for både vækst, og kvalitet. Sukker, smag og farve i frugter og bær øges med lyset. Kvaliteten af frugt og bær bliver derfor bedst i fuld sol, men flere arter kan dog trives i delvis skygge - f.eks. i den lette skygge fra frugttræer. Se tabel 1. Steder med tung skygge fra huse eller stedsegrønne træer er ikke egnede til frugt og bær. God jord til frugttræer og bærbuske er jord, som er veldrænet. Hvor vidt jorden er sandet eller leret er ikke så afgørende, sandjorden kræver blot hyppigere vanding. Jordens næringsindhold, struktur og vandholdende evne kan forbedres ved at give et lag kompost samtidig med plantning. 2. Vand i tørre perioder Vanding kan især på sandjord blive nødvendigt i tørre perioder. Alle Tabel 1: Frugt- og bærarters forhold til vokseplads Art Trives bedst i fuld sol og på veldrænet jord Æble, pære, kvæde, sødkirsebær X Surkirsebær X x 3 Tåler delvis skygge Blomme, mirabelle X x Solbær, ribs, stikkelsbær X x Tåler vandmættet jord i korte perioder Hindbær X x x Brombær X x x Hyld X x x x Kræver / tåler sur jord Blåbær X x x x (krav) Tyttebær X x x (krav) Jordbær X x x Rabarber *) X x *) rabarber er en grønsag, men er medtaget her, fordi den anvendes som frugt og bær. God jord til frugttræer og bærbuske er jord, som er veldrænet. Hvor vidt jorden er sandet frugter eller leret og er ikke bær så afgørende, indeholder sandjorden 90- kræver dybden, blot hyppigere og vil derfor vanding. hurtigt Jordens igen 95 næringsindhold, % vand, så struktur vanding og vandholdende kan øge evne mangle kan forbedres vand. ved at give et lag kompost udbyttet samtidig med væsentligt. plantning. Frugttræer og bærbuske har behov for god Nyplantede træer og buske skal vandforsyning 2. Vand i tørre fra perioder blomstring og til vandes i tørre perioder med løvfald. Vanding kan Planterne især på sandjord danner blive det nødvendigt følgende indeholder års blomsterknopper % vand, så vanding i løbet kan øge udbyttet væsentligt. Frugttræer og l i vand tørre perioder. pr. træ/busk/uge. Alle frugter og bær af bærbuske sommeren har behov og for efteråret, god vandforsyning derfor fra blomstring 3. Giv passende og til løvfald. med Planterne næringdanner er det det følgende også års vigtigt, blomsterknopper at holde i løbet dem af sommeren Næringsstoffer og efteråret, er derfor vigtige er det for også frugttræer efter og høst. bærbuske, men det er velforsynede vigtigt, at holde dem med velforsynede vand i efteråret med vand i efteråret efter Jordbær, høst. blåbær Jordbær, og hyld er mest blåbær følsomme og for ikke udtørring. kvælstofgødning Det kan nemt konstateres, de har om mest hyld jordbærplanter er mest mangler følsomme vand, for man udtørring. jordbærplanten Det kan næste nemt morgen konstateres, har vanddråber langs gødning bladkanten, til frugttræer mangler den og ikke bærbu- vand. sætter blot en brug spand for. over en For plante meget om aftenen. kvælstof- Hvis om Er bladkanten jordbærplanter tør, skal der mangler vandes. Vand vand, helst med ske mindst giver større mm ad problemer gangen, så med man jorden sætter bliver våd blot i stor en dybde. spand Derved over øger en man svampesygdomme, plantens rodvækst, så den bl.a. fremover meldug, bliver plante mere robust om overfor aftenen. tørke. Hvis Hvis kun jordbærplanten næste morgen har vandskurv samt frugttrækræft, der- overfladen gråskimmel, fugtes, vil rødderne æble- ikke søge og i dybden, pære- og dråber langs bladkanten, mangler for skal man være varsom med den ikke vand. Er bladkanten tør, gødningstildelingen i frugthaven. skal der vandes. Vand helst med mindst mm ad gangen, så Kalium er det næringsstof, som jorden bliver våd i stor dybde. Derved øger man plantens rodvækst, behov for, da frugt og bær inde- frugttræer og bærbuske har mest så den fremover bliver mere robust holder meget kalium. På lerjorde vil overfor tørke. Hvis kun overfladen et tyndt lag kompost hvert år give fugtes, vil rødderne ikke søge i en passende næringstilførsel, f.eks.

3 Brændenældeudtræk er næringsrigt. Pluk brændenælderne i en netsæk, så er de lette at fiske op, når de har trukket en uges tid. Brug 1 kg brændenælder til 10 l. vand. Fortyndes 1:10 4. Fjern ukrudtet Ukrudt skal holdes væk under frugttræer, frugtbuske og jordbær. Mange tror, at buske og træer er stærke nok til at tage konkurrencen op med ukrudt og græs, men sådan er det ikke. At plante et frugttræ eller busk i en græsplæne og bare klippe græsset, er en stor misforståelse. Det frugttræ vil aldrig få chancen for at vokse, for græsset stjæler al vand og næring fra trærødderne. Jorden skal simpelthen holdes fri for vegetation, ukrudt såvel som kulturplanter i som gødning eller som plantestyrkende sprøjtemiddel. et lag på 1 cm af den kompost af grene og haveaffald, som mange genbrugsstationer forærer væk til haveejere. På sandjord kan man tilføre et lidt tykkere lag på f.eks. 3 cm. Laget skal spredes på ca. 0,5 m² rundt om stammen. Andre gode økologiske gødningskilder er en halmrig husdyrgødning f.eks. hestegødning, græsafklip eller hø/ ensilage. Sidstnævnte kan bruges som dække mod ukrudt rundt om træer og buske og samtidigt tilføre den nødvendige mængde kalium og kvælstof til jorden. Træaske fra brænde indeholder meget kalium men også relativt mange tungmetaller, og bør derfor ikke anvendes som gødning. Jordbær på lerjord bør ikke gødes om foråret, det giver for meget bladvækst med risiko for gråskimmelangreb. Giv lidt kompost, lige når de sidste bær er plukkede. På sandjord gives lidt kompost til jordbærbedet både i foråret og lige efter høst. rødder vinteren igennem. Et stykke bar jord rundt om stammen vil altid være en god forsikring mod skader af de små vintergnavende dyr. Ukrudt kan også holdes væk ved at lægge ukrudtsdug, flis, bark, hø, halm eller lignende på jorden rundt om stammen/busken. Ukrudtsdug fastgøres med sten eller pløkker eller graves ca. 10 cm ned i jorden hele vejen rundt. Flis og bark lægges ud i et lag på ca. 12 cm, hø/halm i et lag på ca. 20 cm. Det er effektivt mod ukrudt, men alle dæklag tiltrækker mus og mosegrise. I jordbær og frugtbuske, som ikke er så eftertragtede af Frugttræer på græsplæner skal altid holdes fri for græs og ukrudt, gerne så der er ca. 1 m2 bar jord rundt om stammen. Det forebygger gnav af mus og mosegrise, og konkurrencen fra græs om vand og næring bliver minimal. mindst 0,5 m² rundt om stammen/ busken og gerne 1 m². Jo større areal med bar jord, des hurtigere vokser træet /busken. Når træet er blevet 5-6 år gammelt, vil det ofte kunne tåle lidt konkurrence fra f.eks. et bunddække af jordbær, dog afhængig af hvor kraftig grundstammen er. Svage grundstammer skal altid holdes fri for vegetation. Græs eller bunddække tæt på stammen giver også problemer med mus og mosegrise, som uforstyrret kan gnave af bark og Tørt græs kan bruges som dække mod ukrudt og virker samtidigt som gødning. Det lægges på i foråret og nedbrydes i løbet af sommeren. Hvis ikke det er nedbrudt inden vinter, skal det fjernes fra stammen for ikke at give ly for mus og mosegrise.

4 7. Beskyt blomsterne mod frost Frost skader blomsterne. Ved flere graders frost vil blomsterne dø og dermed ikke blive til frugt. Hvis temperaturen kun lige dykker under frysepunktet i åben blomst, kan frugterne få froststriber, der ses som en ru stribe fra blomst til stilk. mosegrise, er dækning en god løsning på ukrudtsproblemet. I frugttræer skal man omhyggeligt fjerne dæklaget hvert efterår og lægge det på igen i foråret. På den måde kan man få en ukrudtsbekæmpelse med minimal risiko for skader af gnaverne. Gasbrænding af ukrudt i nærheden af frugt- og bærbuske er en dårlig idé. Hvis flammen rører ved grene eller stamme, f.eks. hvis tørt ukrudt flammer op, da vil træer og buske blive alvorligt skadede. Selv om det ikke umiddelbart kan ses på stammen, vil en kraftig varme ødelægge barken, og træet eller busken visner efter et stykke tid. Bestøvning fra en fremmed sort er vigtig for æble, pære og de fleste blomme- og kirsebærsorter. Til bestøvning af æble er paradisæbler gode, blot de blomstrer samtidigt med æbletræet. Her serverer paradisæblet Hyslop pollen på smukkeste vis. 5. Giv træet en støttepæl Et nyplantet frugttræ skal altid bindes til en kraftig pæl. Det giver rødderne ro til at udvikle sig hurtigt i jorden. Vokser træet på en kraftig grundstamme, kan pælen fjernes efter 5-6 år. Et træ på svag grundstamme skal altid have støttepæl. Et frugttræ skal have fred og ro til at vokse. Her er græsset dækket med ukrudtsdug, så det ikke stjæler vand og næring fra træet. Træet er støttet af en pæl, så rødderne står roligt. Stammen er beskyttet med et luftigt harenet og der er lagt knuste muslingeskaller rundt om stammen, så mosegrise og mus ikke angriber. 6. Plant en bestøversort Alle sorter af æble, pære, hyld og mirabel kræver bestøvning fra en fremmed sort af samme art for at danne frugt. Mange sorter af blomme, sødkirsebær og blåbær kræver også fremmedbestøvning. Derfor skal man huske at plante mindst to forskellige sorter af de nævnte arter for at være sikker på at få en god befrugtning. Paradisæbler er gode bestøvere til æblesorter, blot de blomstrer samtidigt. Fuglekirsebær er tilsvarende gode til bestøvning af sødkirsebær. Hold øje med vejrudsigten i blomstringstiden. Hvis der er udsigt til nattefrost, kan man vande jorden under frugttræer og bærbuske og derved øge varmeudstrålingen fra jorden ganske lidt. Måske nok til at undgå frostskader. Drejer det sig om buske og jordbær, kan man overdække dem med fiberdug, og derved beskytte dem mod frost. 8. Hold vildtet på afstand Rådyr og harer kan i nogle haver være et problem for frugttræerne. Æbletræer står især højt på vildtets ønskeseddel, og er der mange dyr i området, må man indhegne enten hele haven eller det enkelte træ for at holde dyrene på afstand. Haregnav kan forebygges ved at sætte et plastiknet rundt om stammen. Plastikspiraler eller et lag aviser rundt om stammen beskytter også mod harer, men det er meget tætsluttende og vil øge risikoen for frugttrækræft på stammen. Rådyr kan holdes på afstand ved skræmmende lugte, f.eks. fra menneskehår (spørg frisøren), en stofpose med sæbespåner eller en tot rå fåreuld ophængt i træerne. Harer, rådyr og mus kan skræmmes af lugten fra æteriske olier, f.eks. produktet Mota. Olien sprøj-

5 tes eller smøres ud på de nederste cm af stammen på træer og buske i oktober-november. Hjortetakolie afskrækker også vildt. Man dypper små strimler tøj i olien og hænger en strimmel i hvert træ. Det hele skal jævnligt gentages, da den skræmmende lugt efterhånden fordamper. 9. Hold gnavere væk fra rødderne Mosegrise og halsbåndmus er i nogle egne af landet et stort problem i frugthaver. De elsker rødder på frugttræer - især æbletræer. Den vigtigste forebyggelse er at lade stammen stå frit uden bevoksning rundt om. Derved kan de små gnavere ikke gemme sig for rovfugle, ræve og katte, og det begrænser barkgnavningen væsentligt. En skovlfuld muslingeskaller rundt om stammen generer også gnavernes lyst til at æde af bark og rødder. Muslingeskaller kan evt. købes i form af knuste skaller til høns. Bor man i et område med massiv indvandring af mosegrise, kan det være nødvendigt at plante æbletræet i en lukket kurv af kyllingenet. Kurven skal være så stor, som man kan overkomme, men helst ikke mindre end 60 x 60 x 40 cm. Træets rødder får derved fred til at gro inden for kurven og en chance for at overleve. Mosegrise og mus generes af høns. Problemet kan derfor løses ved også at bruge frugthaven som hønsegård. Mosegrise generes også af hyppig jordbehandling. Man kan simpelthen oprette en beskyttelseszone rundt om frugthaven ved jævnligt at fræse et bælte sort jord rundt om. Det vil hindre indvandring af mosegrise. Mosegrise og mus kan fanges med fælder. En Schweizisk fælde kaldet Topcat er meget effektiv. Den sættes ned i mosegrisens gangsystem og tilses dagligt. En rotte-klapfælde er også effektiv. Sæt den ved et hul, lad den med et stykke gulerod og dæk det hele med en spand, så andre dyr ikke får næsen i klemme. Andre gode råd mod mosegrise er at hælde ildelugtende ting ned i gangsystemet, f.eks. sild, sildelage eller urin. Mosegrise har en meget fin lugtesans, og vil muligvis vælge at flytte. Hvis man dækker med halm, hø eller plastik mod ukrudt, inviterer man samtidigt til problemer med mus og mosegrise. Vær derfor omhyggelig med at fjerne dæklaget inden vinter - f.eks. i oktober når ukrudtsproblemet er overstået. Laget lægges ud igen i april-maj, evt. suppleret med en skovlfuld muslingeskaller rundt om stammen. 10. Vælg robuste sorter Robuste sorter, som sjældent bliver angrebet af plantesygdomme, er den vigtigste enkeltfaktor i bestræbelsen på at høste flotte frugter og bær i haven. Frugtsorterne skal selvfølgelig også smage godt, og der er heldigvis mange sorter, som kombinerer robusthed med god smag. Se Privathavebrugets Frugt- og Bærudvalgs beskrivelse af et godt sortiment af robuste frugt- og bærsorter i Grøn Viden Havebrug nr. 173: Frugt og bær til haven. De udvalgte sorter er udplantede i Den Økologiske Have i Odder i , hvor man kan se udvalget af sunde sorter på nærmeste hold. En del af sorterne vokser desuden i Frugthaven i Valbyparken i København. 11. Skab lys og luft til grenene Beskæring af frugttræer er omgærdet af mange myter og regler. Det skal man ikke lade sig skræmme af. I haven skal frugttræer som regel opfylde flere formål og er ikke kun et spørgsmål om at give mange kilo frugt. Beskæring er dit valg, og giver dig mulighed for Frugter skal have plads for at få en god størrelse og kvalitet. Blommerne her skal tyndes, så der ca. er 10 cm. mellem frugterne. Samme blommegren efter udtynding.

6 at give frugttræet den form, som passer netop i din have. Måske har du brug for et parasol-træ til den skyggefulde plads til eftermiddagskaffen. Måske skal frugttræerne danne en væg mellem køkkenhave og græsplæne. En buegang af æble-snoretræer, eller måske et stort kronetræ med en stærk, vandret gren til børnenes gynge. Alt kan lade sig gøre med passende grundstamme og beskæring. Beskæring bruges dog også til at holde træer og buske sunde. Det gøres ved at skære grene væk, så der er lys og luft i trækronen og i bærbusken. Det er nemmest i juniaugust måned, hvor man kan se, hvor tæt træet eller busken faktisk er med blade på. Grene, der er syge eller som slider på hinanden, skal fjernes. De syge grene bør klippes af mindst 20 cm under det syge sted. Rens saks/sav med sprit inden næste gren klippes. Hold især øje med angreb af frugttrækræft, grå monilia, meldug og ildsot. Hvis der allerede er dannet store kræftsår på stammen, og man ikke har lyst til at fælde træet, så kan såret skæres rent. Brug en skarp kniv, evt. en hovkniv, som er god til at hule ud med. Al syg bark og mørkt ved skæres væk, så der kun er lyst og friskt ved tilbage. Udfør operationen i en periode med tørt vejr, f.eks. i maj måned og smør ikke noget på såret. Det heler bedst uden sårhelingsmidler. Sårbalsam-produkter har det med at revne, og derved bliver såret holdt mere fugtigt, end hvis det står åbent. Efter en tid vil såret blive overvokset af træets eget callusvæv, der lukker såret. Gode tip til beskæring og udtynding Beskær altid i en tør periode. Den nemme måde at få lys og luft i kronen er at bruge et ørnenæb/grensav og fjerne nogle få store grene ved basis. Vil du fjerne en gren, uden at få en ny gren på samme sted, så læg snittet tæt på stammen, men lige uden for den tykke ring, grenkraven, der sidder rundt om grenens basis. Snittet bruges, f.eks. når man vil stamme et træ op eller skabe luft i kronen. Vil du fjerne en stor gren, men ønsker en ny og mindre gren samme sted, så klip grenen, så der stadig er en lille stab på ca. 1 cm tilbage. Herfra vil en eller flere nye grene skyde ud igen. Det bruges, når man vil begrænse omfanget af kronen og forny den. Vil du korte et ungt skud ind, så det senere bliver en kort gren/spore med frugter på, så lad skuddet beholde 3-8 knopper det første år. Året efter kortes skuddet ind til lige efter den yderste frugtknop. Det kaldes sporebeskæring. Beskæring i perioden januar - marts giver mere nyvækst end beskæring i perioden aprilaugust. Undlad dog at beskære lige omkring løvspring, da sid der knopperne meget løst og falder nemt af ved berøring. Æble-, pære- og blommefrugter skal udtyndes, så hver frugt har ca. 10 cm plads omkring sig. Det gøres om sommeren lige efter det naturlige fald af overskydende eller dårlige frugter, det såkaldte juni-fald. Læs mere om formning af frugttræer i Grøn Viden Havebrug nr. 142 Plant et frugttræ og om espaliering af frugttræer i Espaliering af frugttræer. Grøn Viden Havebrug nr Fjern smittekilder for sygdomme og skadedyr Fjern det visne løv: Mange svampesygdomme overvintrer i de visne blade, hvorfra de smitter det nye løv i foråret. Ved at fjerne eller reducere de visne blade giver man planterne chancen for at starte året uden smitte. Det lyder måske uoverkommeligt, men mange haveejere har løvsugere, og disse kan med fordel bruges under frugttræer og frugtbuske. Når man klipper syge grene af og fjerner syge frugter må man sørge for at materialet ikke smitter mere. Send det med skraldet til kommunal kompostering eller dæk din egen kompostbunke over, så smitstoffet ikke kan spredes fra bunken. Brug først komposten, når den er helt omsat.

7 Når man udtynder frugten, kan man samtidigt samle de angrebne frugter ind. Smid dem i den grønne skraldespand og lad kommunen kompostere larverne, så bliver angrebet mindre næste år. Vent evt. til det tidlige forår med at fjerne løvet, så er meget af det allerede nedbrudt. Løvet kan afleveres til kompostering på kommunens genbrugsplads, der bliver det varmekomposteret og smitten dermed nedbrudt. Hvis man selv komposterer løvet, skal kompostbunken overdækkes og komposten først anvendes, når den er fuldstændig nedbrudt. Hjælp regnormene: Man kan også lade regnorme og mikroorganismer gøre arbejdet. I en frodig havejord vil det ske helt automatisk, men man kan hjælpe processen på vej ved at findele løvet. Kør over bladene med en plæneklipper, eller smid dem gennem en kompostkværn, det vil fremme nedbrydningsprocessen. Man kan også oversprøjte de nedfaldne blade med kvælstofholdige væsker - f.eks. brændenældeudtræk, det vil øge mikroorganismernes nedbrydning og regnormenes appetit på løvet. Følgende svampesygdomme kan reduceres ved at fjerne eller ned bryde løvet inden forår: Æble- og pæreskurv, bladpletsyge i kirsebær, skivesvamp i ribs og solbær, gråskimmel og øjeplet i jordbær. Pluk mumier: Angrebne frugter fra året før skal fjernes inden foråret. De tørre mumier, forårsaget af Gul Monilia, ses ofte i blomme-, kirsebær- og æbletræer og er nemme at plukke ned og fjerne. Gør det inden løvspring, så er smitterisikoen reduceret væsentligt. Fjern Skt-Hanspærer: I pærer vil angreb af pæregalmyg vise sig som opsvulmede små pærefrugter allerede ved Skt. Hans. Disse Skt. Hans-pærer er fulde af larver af pæregalmyggen. De angrebne pærer er unaturligt store og ofte sorte og derfor nemme at skelne fra de sunde frugter. Pluk dem af inden de falder til jorden sidst i juni og smid dem i skraldespanden - ikke på kompostbunken. Fjern alternative værter: Rustsvampe angriber og overvintrer ofte på en anden plante om vinteren. Det gælder solbærfiltrust, som overvintrer på fyrretræer, og pæregitterrust som overvintrer på enebær. Hvis man bor isoleret fra andre haver, vil der være en effekt af at fjerne vinterværterne for disse svampesygdomme eller i al fald svampens frugtlegemer. Så ved at fælde enebær og fyrretræer i haven kan man reducere rustangreb på solbær og pærer. Svampesygdommene sodplet og flueplet, der angriber vokslaget på æble- og pærefrugter, overvintrer på løvfældende træer og buske. Især hindbær og brombær er foretrukne værter for disse svampe. Det er dermed ikke en god ide, at have hindbær og brombær tæt på æble- og pæretræer. Hvis man vælger efterårsbærende hindbær, vil man undgå problemet, da disse hindbærstængler fjernes fuldstændigt hver vinter. Æblekræft skal fjernes så hurtigt som muligt. Her er en ung gren blevet angrebet. Først senere bliver der dannet åbne sår. Kræftsår på stammen kan skæres væk med en kniv. Skær helt ind til det friske ved, og gør det i en tør periode.

8 Fjern angrebet: Nogle sygdomme og skadedyr overvintrer i knopper. Ved at fjerne angrebne skud kan man altså fjerne smittekilden. Det gælder for knopgalmider i solbær, samt meldug i æbler, solbær og stikkelsbær. Knopgalmider viser sig som unormalt store, kuglerunde knopper i solbærbusken. De ses tydeligt i februar-marts, og skud med angrebne knopper skal fjernes inden løvspring. Hvis busken har mange angrebne knopper, bør man fjerne hele busken og plante en ny. Meldug ses tydeligst lige efter løvspring, hvor det unge skud er helt overpudret med en hvid belægning. Skær skuddet af og smid det i skraldespanden. Hvis der er mange angrebne skud, bør man overveje at skifte til en sort, der er mindre følsom for meldug. Edderkopper er nyttige lige fra det tidlige forår, da de overvintrer som voksne. Her er en æblebladhveps gået i nettet. 11 Tabel 2. Havens nyttedyr og hvad man kan gøre for at fremme dem Tabel 2: Havens nyttedyr og hvad man kan gøre for at fremme dem Nyttedyr Hvorfor nyttige? Hjælp dem ved at tilføje dette i haven Blåmejse og musvit Æder viklerlarver og frostmålerlarver. Redekasse med et indgangshul på 28 mm (Blåmejse) eller 32 mm (Musvit). Ophænges i mindst 1,5 meters højde over jorden. Flagermus Æder natsværmere, bl.a. viklere og ugler (insektudgaven). Huse med trægavle vil flagermus gerne bo i. De generer stort set ikke, udover lidt svineri, der hvor flagermusen flyver ind og ud. Opsæt evt. en flagermusekasse til dagskjul. Ørentvister Æder bladlus, spindemider og små larver. Ophæng en urtepotte eller perforeret sort plastpose fyldt med hø/halm/træuld i frugttræer i foråret. Her gemmer ørentvister sig om dagen. Flyt potten til andre træer, når frugten begynder at modne, ellers vil ørentvister optræde som skadedyr ved at svine frugterne til med ekskrementer. Vilde bier Bestøver blomsterne. Fyld en urtepotte med tørt mos/græs og grav den omvendt ned et solbeskinnet, tørt sted i foråret. Bundhullet skal flugte med jordoverfladen. Beskyt hullet med en krum sten, og inviter humlebidronninger ned. Bladskærerbier og murerbier bor i huller. Bor evt. huller på 3-15 mm i en gammel træstub i 1,5 m s højde. Eller lav et bibatteri af et 25 cm langt og 20 cm bredt plastrør. Fyld røret med bambuspinde eller andre rør med diameter på 3-15 mm og hæng det et solfyldt sted i ca. 1,8 m s højde. Mariehøns, Æder bladlus og Blomster med masser af pollen og nektar. guldøjer, spindemider. Sørg for at haven altid blomstrer. Vælg 12 svirrefluer, blomster, som insekterne nemt kan søge næbtæger nektar og pollen i f.eks. skærmblomstrede arter. Vælg enkle blomster, frem for fyldte varianter. Snyltehvepse Parasiterer larver og bladlus. Blomster med masser af pollen og nektar, se ovenfor. Edderkopper Æder alt de kan magte fra meget tidligt forår. Høj vintervegetation eller stedsegrønne planter til overvintring. Løbebiller Æder viklerlarver, snegle, spindemider og bladlus i Højt græs og eller en stenbunke til at gemme sig i om dagen. jordbær, samt frostmålerhunner. Pindsvin Æder snegle og sommerfuglelarver m.m. Et vinterhi, f.eks. en uforstyrret bunke grene. Tudser Æder snegle, orme og insekter. Et vandhul til deres opformering. For at bo i haven behøver de blot skyggefulde, fugtige steder til ophold om dagen.

9 Løbebiller Pindsvin Tudser Rovfugle Æder viklerlarver, snegle, spindemider og bladlus i jordbær, samt frostmålerhunner. Æder snegle og sommerfuglelarver m.m. Æder snegle, orme og insekter. Æder mus og mosegrise og i enkelte tilfælde fugleunger. Højt græs og eller en stenbunke til at gemme sig i om dagen. Et vinterhi, f.eks. en uforstyrret bunke grene. Et vandhul til deres opformering. For at bo i haven behøver de blot skyggefulde, fugtige steder til ophold om dagen. En 4-5 m høj pæl forsynet med et kryds af cm lange og 3-5 cm tykke rundpinde. Pælen fungerer som udsigtspost for rovfuglene. Snoge Æder mus. En bunke store sten, eller et stendige på et solbeskinnet sted i haven vil tiltrække snoge. 13. Giv kost og logi til havens nyttedyr Haveejere har masser af medarbejdere, som arbejder i døgndrift blot for kost og logi. Hvis man sørger for at opsætte redekasser til mejser og musvitter, dagskjul til flagermus, har blomster i haven året rundt, et lille vandhul til tudsen og en grenbunke til pindsvinet, en stenbunke til snogen og en opsynspind til musvågen, så bliver haven spækket med nyttige medarbejdere. Resultatet viser sig som masser af flotte frugter og bær både hos dig og naboen. Læs mere om bygning af redekasser til fugle på og om kasser til flagermus på 14. Biologiske midler Flere biologiske bekæmpelsesmidler kan købes til brug mod skadevoldere i frugthaven. Da det er levende organismer, har de en begrænset holdbarhed. Vær opmærksom på sidste salgsdag ved købet og opbevar midlet i fryseren. F.eks. har Dipel en holdbarhed på 2 år ved -18º C, men kun 2 uger ved + 20 ºC. Bakterien Bacillus thuringiensis virker mod sommerfuglelarver, f.eks. larver af Et hotel til murerbier kan opsættes f.eks. under udhænget på redskabsskurets tag, og gerne varmt. Murerbier er flittige til at bestøve frugttræer. De voskne svirrefluer lever af pollen og nektar og kan især godt lide enkle, lettilgængelige blomster, som f.eks. gåseurt. Sørg for at haven hele tiden tilbyder blomster til nytteinsekterne. Læs mere om bygning af redekasser til fugle på og om kasser til flagermus på 14. Biologiske midler Flere biologiske bekæmpelsesmidler kan købes til brug mod skadevoldere i frugthaven. Da det er levende organismer, har de en be-grænset holdbarhed. Vær opmærksom på sidste salgsdag ved købet og opbevar midlet i fryseren. F.eks. har Dipel en holdbarhed på 2 år ved -18º C, men kun 2 uger ved + 20 ºC. Bakterien Bacillus thuringiensis virker mod sommerfuglelarver, f.eks. larver af frostmålere, knopviklere og sene viklere. Det forhandles under navnet Dipel. Bakterierne virker specifikt på de sommerfuglelarver, som æder midlet, og ikke på andre insekter. Sprøjt det derfor kun ud, hvor der er skadelige larver, f.eks. på larver af knopviklere og frostmålere i frugttræer og bærbuske i maj måned. Det virker først, når temperaturen er over 15º C og bedst ved mindst 18º C, for da er larverne tilstrækkeligt aktive til at æde så meget, at de dør. Sprøjt det ud på en overskyet dag, eller sidst på dagen, da det nedbrydes af sollyset. Bland evt. 0,5 % sukker i opløsningen, det vil øge larvernes ædelyst. Granulosevirus kan købes mod æbleviklerlarver, det sælges under navnet Madex. Det virker kun på æbleviklerlarver og ikke på andre insekter. Æbletræerne sprøjtes tre gange med 10 dages mellemrum. Første gang normalt i starten af juni. Der bruges en meget lille dosis: 2,5 ml til 30 l vand. Bland evt. 0,5 % sukker i opløsningen, det øger larvernes indtag af midlet. Rovsvampen Trichoderma forhandles under navnene Supresivit og Binap. Det kan anvendes mod gråskimmel i jordbær. Forsøg med midlet har vist svingende resultater. Det er vigtigt, at midlet opblandes i vand med lavt ph, f.eks. regnvand. Midlet udsprøjtes i jordbær under blomstringen, der bruges en opløsning på 0,1 %. Gentages 2-3 gange med 4-5 dages mellemrum.

10 10 Nematoder er mikroskopiske rundorme. Der findes både skadelige og nyttige arter. Arten Steinernemae feltiae sælges til bekæmpelse af bl.a. sørgemyg i potter i væksthuse. På friland kan disse nematoder vandes ud på jorden under frugttræer og reducere de skadedyr, som har et larvestadie i jorden, inden de forpupper sig. Det gælder f.eks. kirsebærfluen, æble- og blommebladhvepse og hindbærbillen. Der anvendes nematoder pr. m², og der skal vandes umiddelbart før skadedyret går i jorden. Hold jorden fugtig i nogle uger efter behandlingen. 15. Husråd mod sygdomme og skadedyr Principielt bør man ikke sprøjte andet ud i haven, end hvad der er godkendt som enten gødning eller plantebeskyttelsesmiddel. Nogle hjemmelavede produkter kan dog godt rummes inden for disse kategorier, selv om hjemmebrygget ikke er blevet godkendt. Udtræk af kompost, agerpadde - rok eller brændenælde kan bruges som bladgødning. Det er ganske enkelt at lave disse udtræk. Man lægger ca. 1 kg af materialet i 10 l vand og lader det trække i et par dage. For kompostens vedkommende er det en fordel, hvis der bliver rørt i suppen en gang i mellem, så der kommer luft i. Sæt evt. en akvariepumpe i baljen, så der pumpes luft gennem suppen. Padderok overhældes med kog ende vand. Ved brug fortyndes udtrækket med endnu 10 l vand og vandes eller sprøjtes ud over planterne. Nældevand og kompostudtræk har en gødningseffekt, samti digt med at det også øger plantens robusthed overfor sygdomme og skadedyr. Padderokudtræk øger især planters modstandskraft mod sygdomme. Sæbeopløsning virker mod bladlus. Der anvendes maksimalt 1 % fast brun sæbe i koldt vand. Sprøjt ikke blandingen ud med udsigt til skarpt solskinsvejr eller nattefrost, det kan give svidninger på blade og frugter. Limbælter kan købes og sættes rundt om stammen på frugttræer. Hvis det gøres i oktober, vil de vingeløse frostmålerhunner blive fanget i bæltet i forsøget på at nå op at lægge æg i knopperne. Hvis man sætter bæltet op i april-maj, kan det fange myrer, som ellers flittigt ville forsvare bladlus mod angreb fra mariehøns og andre nyttedyr. Det er især godt i unge kirsebærtræer, som næsten altid får luseangreb i skudspid serne. Et bælte af bølgepap rundt om æble- og blommestammer i efteråret kan virke tillokkende for æbleviklerlarver, der leder efter et sted at overvintre. Når de har indlogeret sig, tager man bæltet af og brænder det. En robust sort er den faktor, der betyder mest for et godt udbytte i frugthaven. Blandt jordbærsorter er Honeoye mest robust, men sorten er ret syrlig. Darselect er både sød og robust, Korona er sød, men ret følsom for gråskimmel. Limbæltet på stammen af kirsebærtræet udelukker myrer fra at forsvare bladlus i træet. Det giver arbejdsro til mariehøns, og larver af svirrerfluer og guldøjer, så de hurtigt kan fjerne lusene. Limbælter kan om efteråret, forhindre frostmålerhunner i at kravle op for at lægge æg.

11 11 Gode råd om de enkelte frugt- og bærarter Jordbær Gråskimmel (Botrytis cinerea) er hovedproblemet i jordbær, men angreb kan forebygges ved: at vælge en robust sort, f.eks. Honeoye. at fjerne de visne blade ved at feje rækken med en stiv kost i marts måned. at undlade kvælstofgødskning i foråret. Jordbærmeldug (Sphaerotheca macularis) kan være et problem i nogle sorter. Svampen resulterer i krummede blade med rødlig bagside og en hvid belægning. Angreb forebygges ved at undlade kvælstofgødskning i foråret og ved at holde planterne velforsynede med vand. Hindbærsnudebiller (Anthonomis rubi) kan gnave blomsterstilke over, så jordbærblomsterne visner. De forekommer ofte i stort tal tæt ved skov. En dækning med fiberdug frem til 50 % blomstring kan reducere problemet. Snegle og fugle kan gøre stort indhug i bærrene. Snegle kan fanges i ølfælder eller fælder med sneglegiften Ferramol. Solsorte holdes ude med fuglenet. Fugleskræmsler har stor underholdningsværdi, men skræmmevirkningen holder kun kort. Hindbær og brombær Hindbærstængelsyge (Phoma spp.) ses som rødbrune partier på stængler og efterhånden også visne skud. Svampen forebygges ved at holde hindbærbedet luftigt ved udtynding, og ved at fjerne ukrudtet. Desuden skal de afhøstede stængler fjernes straks efter det sidste hindbær er plukket i juli måned. Gråskimmel (Botrytis cinerea) kan angribe bærrene især i efterårsbærende hindbær samt brombær i fugtige sensomre. Man kan reducere fugtigheden ved udtynding af skuddene. Sommerhindbær tyndes til 10 skud pr. lb.m. og efterårshindbær til 20 skud pr. lb.m. Brombær tyndes til 6 skud pr. lb.m. Snegle kan fanges i fælder med lokkemiddel, f.eks. øl. Fælden er forsynet med et let hævet låg, så regnen ikke fortynder midlet og så vinbjergsnegle ikke kan gå i fælden. Her er et par skovsnegle gået i fælden sammen med løbebiller og edderkopper, som også fandt øllet tillokkende. Orm i hindbær er et stort problem i sommerbærende hindbær. Ormene er larver af hindbærbillen (Byturus tomentosus). Billerne kan bankes ned af blomsterne i maj måned. Gå en aftentur med en kæp og en bakke eller net og bank på stænglerne hen over bakken. Hæld billerne i sæbevand, det overlever de ikke. Hvide limplader kan hænges op under blomstringen og indfange billerne. Rovnematoder kan udvandes i hindbærbedet og angribe hind - bærbillens larver, når de går i jorden for at forpuppe sig. Efter plukning af hindbær kan man lade bærrene stå en time ved stuetemperatur i en hermetisk lukket beholder. Da vil eventuelle orm kravle ud af Syge grene i hindbær skæres væk helt ved grunden. Her er de angrebet af hindbærstængelsyge. Fjern alle afbårne stængler i juli, lige efter høst.

12 12 bærene og samle sig på beholdrens låg. Så er de nemme at sotere fra. Efterårshindbær angribes normalt ikke af hindbærbiller, da blomstringen falder senere end billernes flyvetid. Brombærmider (Aceria essigi) kan forårsage hårde brombær, som kun bliver røde, aldrig sorte og modne. Giv de nyttige insekter kost og logi. Læg evt. en æblegren over i brombærbedet, der er ofte mange rovmider i æbletræer. Solbær, ribs og stikkelsbær Solbærknopgalmider (Cecidophyopsis ribis) har skadet mange solbærbuske i danske haver. Mideangreb ses først som enkelte, store, kuglerunde knopper, der aldrig springer ud, siden bliver bladene skæve, og busken gold på grund af sygdommen ribbesvind, en virus, som knopgalmiderne overfører til solbærbusken. Fjern grene med disse kuglerunde knopper, så snart du ser dem, helst inden løvspring. Hvis der er mange angrebne knopper, bør hele busken fjernes. Solbærsorten Ben Hope er modstandsdygtig overfor solbærknopgalmider. Larver af stikkelsbærbladhvepse (Nematus ribesii) kan afløve en busk på få dage. Mejser og musvitter æder dem gerne, så sørg for mange redekasser i haven. Stikkelsbærdræber (Podosphaera mors-uvae) kaldes meldugsvampen i stikkelsbær og solbær. Angreb ses som hvid belægning på unge skud og en grå-sort-filtet belægning på bær. Meldug kan, som navnet stikkelsbærdræber antyder, gøre stor skade. Klip angrebne skud af, overbrus evt. busken med padderokudtræk eller kompostudtræk. Reducer kvælstofgødskningen. Vælg en robust sort, f.eks. Intercontinental, Narve Viking eller Ben Hope. En opsvulmet solbærknop, som aldrig springer ud er typisk for angreb af solbærknopgalmider. Tjek busken hvert forår og fjern de angrebne grene. Hvis der er et udbredt angreb fjernes hele busken. Solbærfiltrust (Cronartium ribicola) er en svampesygdom, der danner orange pletter på undersiden af blade af solbær, især i fugtige somre. Filtrust angriber fyrretræer om vinteren. En fældning af eventuelle fyrretræer i haven vil reducere rust på solbærrene, men kun hvis haven ligger langt fra andre fyrretræer. Svampesygdomme trives ikke så godt i en busk, der er åben og hurtigt tørrer op efter regn. En årlig udtynding af busken, hvor et par af de ældste grene fjernes helt ved grunden vil holde busken luftig. Husk også at fjerne visne grene. Ingen sorter er resistente mod sol bærfiltrust. Skivesvamp (Gloeosporidiella ribis) viser sig som mørke bladpletter på ribs og solbær. Forebygges ved at sørge for, at de visne blade nedbrydes i løbet af vinteren. Kør evt. med en plæneklipper eller en fræser rundt om buskene i efteråret og det tidlige forår. Fugle kan især blive fristet af de røde ribs. De holdes ude med fuglenet. Blåbær Fugle kan også lide blåbær. De holdes ude med fuglenet. Lyng-læderskive (Godronia cassandrae f. sp. vaccinii) er en svampesygdom, der kan give døde grene i blåbærbuske. Hvis der er lange rødlige pletter på stængelen og bark, der skaller af, er det tegn på angreb af lynglæderskive. Klip de angrebne skud af og læg dem i skraldespanden. Hold kvælstofgødskningen på et lavt niveau. Hyld Hyldebladlus (Aphis sambuci) kan angribe hyldeskud. Hyldeblalus er sorte og sidder ofte tæt på stængelen. Sørg for blomster til de bladlusædende nytteinsekter, og undgå overgødskning med kvælstof. Tørresyge (Gloeosporium fructigenum) er en svampesygdom, der giver indtørrede, skrumpne hyldebær i september-oktober. Forebygges ved at holde busken åben og luftig ved beskæring.

13 13 Æble og pære Æble- og pæreskurv (Venturia inaequalis og Venturia pirina) er svampesygdomme, der ses som sorte pletter, revner og sprækker på frugten og pletter på bladene. De forebygges ved: at vælge en robust sort, f.eks. æblesorterne Aroma og Holsteiner Cox og pæresorten Concorde Se i øvrigt udvalget af robuste sorter i Grøn Viden Havebrug nr. 173: Frugt og bær til haven. at begrænse kvælstofgødskningen. at fjerne eller nedbryde det visne løv inden løvspring. Klip evt. med en plæneklipper eller fræs jorden rundt om træet, det fremmer nedbrydningen. Sug evt. bladene op med en løvsuger og send dem til kommunens komposteringsanlæg. at holde træet åbent og luftigt ved beskæring. Æblekræft (Nectria galligena) er en svampesygdom, som forårsager sår på grene og stammer på især æble, men også på pære. Frugter kan også angribes, det kaldes bægerkræft og viser sig som revner og sprækker omkring bægeret. Kræftangreb er altid værst på tung, tæt og vandlidende jord. Det kan derfor forebygges ved at dræne jorden, f.eks. med en stenfaskine i nærheden af træet, så vandet drænes væk. En lerjord kan også gøres luftigere ved at tilføre sand eller kompost eller ved at lave et højbed, og plante frugttræet der. Æblekræft forebygges også ved at undgå gødskning med kvælstof. Der er sortsforskelle, bl.a. er Discovery og Holsteiner Cox meget følsomme for æblekræft, mens Aroma sjældent bliver angrebet. Når der konstateres angreb, gælder det om at få fjernet den angrebne gren hurtigst muligt. Etablerede sår på hovedgrene og stammer kan skæres rene med en hovkniv eller anden skarp, stærk kniv. Fjern alt det mørke ved, så der kun er friskt lyst ved tilbage. Lav operationen i tørt vejr. Gamle træer kan leve længe med angreb af æblekræft, mens unge træer hurtigt vil dø. Et skud angrebet af meldug skal fjernes for at undgå smitte. Æblemeldug (Podosphaera leucotricha) giver hvidlige belægninger på de unge skud. Klip de angrebne skud af og læg dem i skraldespanden. Forebygges ved at holde planterne velforsynede med vand og undgå overgødskning med kvælstof, - og vælge en robust sort. Monilia omfatter to svampesygdomme, gul og grå Monilia. Grå Monilia (Monilia laxa) får grene til at visne. Angreb ses som visne blomsterklaser lige efter blomstring. Klip grenen af, helst 20 cm inde i det sunde ved. Gul Monilia (Monilia fructigena) smitter frugten og danner koncentriske ringe af svampesporer på frugten, som til sidst rådner og tørrer ind til en sort mumie. Fjern disse mumier inden næste forår. Forebygges i øvrigt ved at holde træet åbent og luftigt ved beskæring. Sodplet og flueplet er et kompleks af svampe, der lever af vokslaget på æbler og pærer. Sodplet danner en algelignende sort-grøn plamage, mens flueplet består af grupper af små sorte prikker. Angrebet er værst i fugtige efterår og på sene sorter, der står på steder med skygge. Forebygges ved at fjerne skyggende bevoksninger af løvtræer og holde træet åbent ved beskæring. Undgå naboskab med hindbær og brombær, hvor svampene bl.a. kan overvintre. Ildsot (Erwinia amylovora) er en bakteriesygdom, der angriber især pære, men også æble. Angreb ses først som visne, unge skud, hvor skuddet krummer og løvet visner. Dråber af bakterieslim trænger ud af den syge bark. Sygdommen udvikler sig hurtigt i varmt, fugtigt vejr, så hele træet dør og ser ud, som var det brændt. Ildsot smitter med insekter, vandstænk, plantemateriale og beskæringsværktøj. Følsomme arter er foruden æble,

14 14 pære og kvæde også tjørn, ildtorn, røn, Stravaesia og Cotoneaster, især arterne C.bullatus og C. salicifolius. Spredning forebygges ved hurtig destruktion af angrebne grene og desinfektion af beskæringsværktøj. Kan forveksles med Grå Monilia og æblekræft, men ildsot kendes på bakterieslimen. Pæregitterrust (Gymnosporangium fuscum) er en svampesygdom, der angriber pærer og enebær. Svampen lever på enebærbuske om vinteren og pæretræer om sommeren. Smitten blæser over til pæreblade omkring løvspring, og svampen smitter derefter ikke yderligere fra pæretræ til pæretræ. I isolerede haver kan man reducere angrebet på pære ved at fjerne eventuelle enebær i haven. Der er forskel på pæresorters følsomhed, sorterne Herrepære og Pierre Corneille er ret robuste overfor gitterrust. Der findes ingen resistente sorter. Pæregalmyg angriber pærer, som reagerer ved at blive unormalt tidligt tykke og ofte sorte. Saml disse Skt.- hans-pærer ind, så vil angrebet blive mindre år for år. En plastdækning af træet i ugerne omkring løvspring vil i teorien kunne beskytte pæretræet mod smitte. I espalierede pæretræer er det en realistisk mulighed. Pæregalmyg (Contarinia pyrivora) ses som unaturligt store pærefrugter omkring Skt. Hans. Inde i de opsvulmede frugter er larver af pæregalmyggen i gang med at æde løs. Pluk de angrebne frugter midt i juni inden de falder til jorden sidst i juni. Smid frugterne i skraldespanden, så vil angrebet næste år blive mindre. En god bestand af mejser og musvitter og nytteinsekter vil også reducere angrebet. Æblebladhvepse (Hoplocampa testudinea) lægger æg i blomsterne, og larverne æder frugtkød og kernehus på de små frugter. Æblebladhvepse kan fanges på hvide limplader, ophængt i træet under blomstringen. En god bestand af edderkopper er meget nyttig til bekæmpelse af æblebladhvepse. Edderkopper holder bl.a. af stedsegrønne træer eller buske til overvintring. Larver af æblevikler (Cydia pomonella) kendes som orm i æbler. De kan bekæmpes med et biologisk bekæmpelsesmiddel, virusproduktet Madex. Desuden er mejser og musvitter ivrige indsamlere af æbleviklerlarver. Æbleviklere er nataktive og kan ædes af flagermus. Et bælte af bølgepap, opsat rundt om stammen i sensommeren, vil blive brugt af æbleviklerlarver som gemmested for vinteren. Om vinteren fjernes pappet og smides i skraldespanden. Larver af knopviklere, frostmålere og skrælviklere gnaver dels på blomsterknopper, dels på æbler. Kan bekæmpes med bakterien Bacillus thuringiensis. Desuden er mejser, musvitter, flagermus, og løbebiller gode til at jage de nævnte skadedyr. Bladlus angriber ofte æble og pære. De grønne æblebladlus (Aphis pomi) gør kun begrænset skade ved at suge på bladene, mens de røde æblebladlus (Dysaphis plantaginea) kan gøre stor skade. De suger, så de små æbler aldrig bliver større. Grene, med angreb af rød æblebladlus bliver forkrøblede i væksten. Hold øje med bladene. Ser man røde lus på små træer, så mas dem med fingrene. Derefter kan man spule træet med vandslangen, og skylle de lus af som man har overset. På større træer kan sprøjtning med 1% sæbeopløsning eller udtræk af brændenælder praktiseres. Sæt evt. en limring rundt om stammen, så myrerne ikke kan komme op og forsvare bladlusene mod angreb af nytteinsekter. Sørg for blomster til nytteinsekterne. De vil normalt nå at æde en stor del af lusene, så skaden begrænses. Svirrefluens larve har her spist, hvad der var af bladlus.

15 15 Kirsebær og blommer Gul og grå Monilia angriber også kirsebær- og blommetræer. Se mere om symptomer og forebyggelse under æble og pære. Bladlus angriber ofte kirsebærog blommetræer. Kirsebærbladlus (Myzus cerasi) er sorte. Blommer kan angribes af to typer lus: Melet blommebladlus (Hyalopterus pruni) en grå, melet lus og lille blommebladlus (Brachycaudus helichrysi). Se under æble og pære om forebyggelse og bekæmpelse af bladlus. Kirsebærfluen (Rhagoletis cerasi) er et relativt nyt skadedyr i Danmark. Dens larver er små maddiker, som lever inde i kirsebærret. Man kan ikke se angrebet udenpå bærret, så det er en meget overraskende orm, der vrider sig rundt i frugtkødet. Kirsebærfluen kan bekæmpes med rovnematoden Visne grene skal fjernes, så snart man ser dem. Klip dem af ca. 20 cm nede i det sunde ved. Her er det svampen Grå Monilia, der har visnet blommegrenen ned. Steinernemae feltiae. De vandes ud i doseringen nematoder/ m² under det angrebne træ i juli måned. Overdækning med insektnet er et effektivt værn mod kirsebærfluen og en realistisk mulighed på små, espalierede kirsebærtræer. Fugle æder gerne kirsebær. De holdes ude med net, som skal gå helt ned til jorden. Blommebladhvepse (Hoplocampa minuta et flava) lægger æg i blomsterne, og larverne gnaver løs af frugtkød og sten i de unge blommer, ofte i en grad, så alle småfrugter drysser ned. Hvide limplader kan fange bladhvepsene, de hænges op under blomstringen. Mejser og musvitter tager også blommebladhvepse og deres larver. Larver af blommeviklere (Cydia funebrana) kendes som orm i blommer. Den voksne vikler er en natsværmer, der lægger æg på de små blommefrugter. Larven gnaver sig ind til stenen, hvor den lever af kernen. Flagermus kan regulere de voksne viklere, mens musvitter, mejser, ørentvister m.m. kan tage æg og larver. Viklerlarver kan indsamles ved at binde et bælte af bølgepap rundt om stammen i juli måned. Larverne vil overvintre i pappet. Fjern det om vinteren og smid det i skraldespanden. Bakteriekræft (Pseudomonas syringae) er en bakteriesygdom, der angriber grene og blade på især sødkirsebær og blommer. Sygdommen forårsager pletter og huller på bladene og kræftsår på grenene. Bakterierne smitter via sår. Forebygges ved at vælge sunde sorter, og undgå såring af træet. Beskæring bør kun ske i en tør periode i juni-august, hvor træet hurtigt kan hele igen. Sølvglans (Chondrostereum purpureum) er en svampesygdom, der angriber blade og grene på mange løvtræer. I frugthaven rammes især blommetræer. Angreb ses først som sølvskinnende blade, ofte kun i en del af træet. Skæres grenen over, ses brune partier i veddet. Svampens frugtlegemer ses på stammen, de er få cm store med lys overside og violet underside. Fjern angrebne grenpartier eller hele træet. Beskær kun om sommeren. Desinficer beskæringsværktøj. Blommesorterne Victoria, Jubileum og Czar, er meget modtagelige for sølvglans. Sødkirsebær af den selvbestøvende sort sunburst har lækre store røde bær, som modner ca. 1. august.

16 16 Resume Denne Grøn Viden beskriver økologiske dyrkningsmetoder i frugthaven. Privathavebrugets Frugt- og Bærudvalg har deltaget i redaktionen. Udvalget består af konsulenter fra Haveselskabet, Kolonihaveforbundet for Danmark, Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet, samt andre fagpersoner. Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Claus Bo Andreasen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A /S ISSN Forfattere: Maren Korsgaard frugtavlskonsulent i Økologisk Rådgivning, Landboforeningen Gefion; forskningsassistent på Institut for jordbrug og økologi, Det biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet; frugtavler, samt freelance skribent. Hanne Lindhard Pedersen seniorforsker, Institut for Havebrugsproduktion, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Fotos: Maren Korsgaard - alle fotos undtagen forsidefoto samt foto på side 3 midterste spalte som er af fotograf Aksel H. Sørense og foto side 15 sidste spalte, som er af fotograf Kim Nielsen.

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven.

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr.

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. RADISEN MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. 3 August 2010 STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN EFTERÅRSSYSLER SOM GIVER PLADS TIL NYT- TEDYRERNE, BRINGER LIV OG ALT EFTER EVNER MÅSKE OGSÅ SMÅ KUNSTVÆRKER

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

KOMPOST - FRA JORD TIL BORD

KOMPOST - FRA JORD TIL BORD KOMPOST - FRA JORD TIL BORD vitavini.com marts 2015 JORDENS MIKROLIV HVAD ER KOMPOST? Planter kan kun optage de næringsstoffer, der er opløste i jordvæsken. Vandet hjælper til at transporten næringsstofferne

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Bykompostspanden. terrasse.

Bykompostspanden. terrasse. Bykompostspanden Vil du gerne genbruge dit madaffald og lave din egen kompost på en nem og enkel måde? Så er Bykompostspanden løsningen! Uanset om du bor i hus, lejlighed, sommerhus eller kolonihave, og

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Bananfluer 1 (store og små vingeløse)

Bananfluer 1 (store og små vingeløse) Bananfluer 1 (store og små vingeløse) Opdrætsbeholder: Plastik ølglas, malerspand, eller lignende. Til ventilation bruges en nylonstrømpe eller en engangs vaskeklud af skum, Hvis man har mange vilde flyvende

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

En have uden kemi. Pjece nr.1/maj 97. - til glæde for mennesker og miljø. Hold kroppen En have uden kemi. Postbesørget blad (0900 KHC)

En have uden kemi. Pjece nr.1/maj 97. - til glæde for mennesker og miljø. Hold kroppen En have uden kemi. Postbesørget blad (0900 KHC) Postbesørget blad (0900 KHC) Forbrugerstyrelsen Rådgivning Råd & Resultater Pjecer Kort og Godt Bestilling E-post Forbrugerstyrelsen er en styrelse i Erhvervsministeriet, og er sekretariat for Forbrugerklagenævnet,

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Fireblight (Erwinia amylovora) Resumé

Fireblight (Erwinia amylovora) Resumé Fireblight (Erwinia amylovora) Resumé Fireblight er normalt forbundet med pærer, men kan også være betydelige på visse modtagelige æblesorter især Gala og Egremont Russet og på sent blomstrende cider æble

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 20 September 2006. Indhold:

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 20 September 2006. Indhold: NYHEDSBREV Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 20 September 2006 Indhold: Indkaldelse til ordinær Generalforsamling Formanden har ordet Løst og Fast NRGi Arrangementer Pæretræer på Fuglebakken

Læs mere

Tilbudskatalog planter April 2013

Tilbudskatalog planter April 2013 Tilbudskatalog planter April 2013 Vi har i år valgt at følge op på successen med salg af specialplanter, men har valgt at lave vores eget plantekatalog. Det betyder endnu bedre medlemspriser! Planterne

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Opskrifter fra Høstpicnic 2014

Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Opskrifter fra Høstpicnic 2014 Om æbler Æblet er nok den mest anvendelige frugt, vi har i Danmark. Et æble kan gnaskes og smaskes, men kan også bruges både i det søde, sure og salte køkken. Prøv fx revet

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Produktionsoptimering i frugt og bær

Produktionsoptimering i frugt og bær Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo

årstider Økologisk landbrug Aktivitetsbog for børn www.organic-farming.europa.eu Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Europa-Kommissionen Landbrug og Udvikling af Landdistrikter www.organic-farming.europa.eu Fire årstider Aktivitetsbog for børn Økologisk landbrug Godt for naturen, godt for dig Placeholder Logo Livet på

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

GELÉ Vare Vare Ean nummer Netto- Antal Antal Antal Højde Pris nummer vægt per kollo per lag per pr. kollo EUR-palle EUR-palle

GELÉ Vare Vare Ean nummer Netto- Antal Antal Antal Højde Pris nummer vægt per kollo per lag per pr. kollo EUR-palle EUR-palle GELÉ kollo EUR-palle EUR-palle kg 2.03595.521 Instant jelly 4 x 1 kg 4012447037705 4 Kg 4 15 90 1320 50 g Instant jelly, 300 g sukker og 1 L vand bringes i kog. Gelérer hurtigt ved afkøling- kort konsistens

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Net til hus og have. Havehegn Fuglenet Espaliernet Hønsenet Opbindingsnet Skyggenet Læhegn Barkbeskytter Fluenet Tagrendenet Faskine. www.expo-net.

Net til hus og have. Havehegn Fuglenet Espaliernet Hønsenet Opbindingsnet Skyggenet Læhegn Barkbeskytter Fluenet Tagrendenet Faskine. www.expo-net. Net til hus og have Havehegn Fuglenet Espaliernet Hønsenet Opbindingsnet Skyggenet Læhegn Barkbeskytter Fluenet Tagrendenet Faskine www.expo-net.dk Havehegn EXPO-NET havehegn er det bedste på markedet.

Læs mere

Pleje og vedligeholdelse Låger. Trådvarer. designcore. massiv træ. laminat

Pleje og vedligeholdelse Låger. Trådvarer. designcore. massiv træ. laminat Pleje og vedligeholdelse Låger. Trådvarer. designcore. massiv træ. laminat låger Malede og finérede Almindelig rengøring foretages med en ren klud eller vaskeskind og lunkent vand. Til mere dybdegående

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere