Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder"

Transkript

1 Grøn Viden A A R H U S Maren Korsgaard og Hanne Lindhard Pedersen U N I V E R S I T E T Frugt og bær. Sådan lykkes de i haven med økologiske metoder Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F H av e b ru g n r. 176 n ov e m b e r

2 15 gode råd til bedre frugt i haven 1. Vælg den gode plads i haven Frugt og bær kan dyrkes i enhver have med succes, bare der er en plet med sol, læ og veldrænet jord. En frugthave kan anlægges som en selvstændig del af haven, eller frugttræer og bærbuske kan indgå i prydhaven. Læ er vigtigt for næsten alle frugtog bærarter. Læ giver øget vækst, samt godt flyvevejr for de bestøvende insekter. Står frugttræer i blæst, vil de foruden den dårlige bestøvning også vokse langsomt og risikere at tabe alle frugterne, lige før de modner. Sollys er vigtigt for både vækst, og kvalitet. Sukker, smag og farve i frugter og bær øges med lyset. Kvaliteten af frugt og bær bliver derfor bedst i fuld sol, men flere arter kan dog trives i delvis skygge - f.eks. i den lette skygge fra frugttræer. Se tabel 1. Steder med tung skygge fra huse eller stedsegrønne træer er ikke egnede til frugt og bær. God jord til frugttræer og bærbuske er jord, som er veldrænet. Hvor vidt jorden er sandet eller leret er ikke så afgørende, sandjorden kræver blot hyppigere vanding. Jordens næringsindhold, struktur og vandholdende evne kan forbedres ved at give et lag kompost samtidig med plantning. 2. Vand i tørre perioder Vanding kan især på sandjord blive nødvendigt i tørre perioder. Alle Tabel 1: Frugt- og bærarters forhold til vokseplads Art Trives bedst i fuld sol og på veldrænet jord Æble, pære, kvæde, sødkirsebær X Surkirsebær X x 3 Tåler delvis skygge Blomme, mirabelle X x Solbær, ribs, stikkelsbær X x Tåler vandmættet jord i korte perioder Hindbær X x x Brombær X x x Hyld X x x x Kræver / tåler sur jord Blåbær X x x x (krav) Tyttebær X x x (krav) Jordbær X x x Rabarber *) X x *) rabarber er en grønsag, men er medtaget her, fordi den anvendes som frugt og bær. God jord til frugttræer og bærbuske er jord, som er veldrænet. Hvor vidt jorden er sandet frugter eller leret og er ikke bær så afgørende, indeholder sandjorden 90- kræver dybden, blot hyppigere og vil derfor vanding. hurtigt Jordens igen 95 næringsindhold, % vand, så struktur vanding og vandholdende kan øge evne mangle kan forbedres vand. ved at give et lag kompost udbyttet samtidig med væsentligt. plantning. Frugttræer og bærbuske har behov for god Nyplantede træer og buske skal vandforsyning 2. Vand i tørre fra perioder blomstring og til vandes i tørre perioder med løvfald. Vanding kan Planterne især på sandjord danner blive det nødvendigt følgende indeholder års blomsterknopper % vand, så vanding i løbet kan øge udbyttet væsentligt. Frugttræer og l i vand tørre perioder. pr. træ/busk/uge. Alle frugter og bær af bærbuske sommeren har behov og for efteråret, god vandforsyning derfor fra blomstring 3. Giv passende og til løvfald. med Planterne næringdanner er det det følgende også års vigtigt, blomsterknopper at holde i løbet dem af sommeren Næringsstoffer og efteråret, er derfor vigtige er det for også frugttræer efter og høst. bærbuske, men det er velforsynede vigtigt, at holde dem med velforsynede vand i efteråret med vand i efteråret efter Jordbær, høst. blåbær Jordbær, og hyld er mest blåbær følsomme og for ikke udtørring. kvælstofgødning Det kan nemt konstateres, de har om mest hyld jordbærplanter er mest mangler følsomme vand, for man udtørring. jordbærplanten Det kan næste nemt morgen konstateres, har vanddråber langs gødning bladkanten, til frugttræer mangler den og ikke bærbu- vand. sætter blot en brug spand for. over en For plante meget om aftenen. kvælstof- Hvis om Er bladkanten jordbærplanter tør, skal der mangler vandes. Vand vand, helst med ske mindst giver større mm ad problemer gangen, så med man jorden sætter bliver våd blot i stor en dybde. spand Derved over øger en man svampesygdomme, plantens rodvækst, så den bl.a. fremover meldug, bliver plante mere robust om overfor aftenen. tørke. Hvis Hvis kun jordbærplanten næste morgen har vandskurv samt frugttrækræft, der- overfladen gråskimmel, fugtes, vil rødderne æble- ikke søge og i dybden, pære- og dråber langs bladkanten, mangler for skal man være varsom med den ikke vand. Er bladkanten tør, gødningstildelingen i frugthaven. skal der vandes. Vand helst med mindst mm ad gangen, så Kalium er det næringsstof, som jorden bliver våd i stor dybde. Derved øger man plantens rodvækst, behov for, da frugt og bær inde- frugttræer og bærbuske har mest så den fremover bliver mere robust holder meget kalium. På lerjorde vil overfor tørke. Hvis kun overfladen et tyndt lag kompost hvert år give fugtes, vil rødderne ikke søge i en passende næringstilførsel, f.eks.

3 Brændenældeudtræk er næringsrigt. Pluk brændenælderne i en netsæk, så er de lette at fiske op, når de har trukket en uges tid. Brug 1 kg brændenælder til 10 l. vand. Fortyndes 1:10 4. Fjern ukrudtet Ukrudt skal holdes væk under frugttræer, frugtbuske og jordbær. Mange tror, at buske og træer er stærke nok til at tage konkurrencen op med ukrudt og græs, men sådan er det ikke. At plante et frugttræ eller busk i en græsplæne og bare klippe græsset, er en stor misforståelse. Det frugttræ vil aldrig få chancen for at vokse, for græsset stjæler al vand og næring fra trærødderne. Jorden skal simpelthen holdes fri for vegetation, ukrudt såvel som kulturplanter i som gødning eller som plantestyrkende sprøjtemiddel. et lag på 1 cm af den kompost af grene og haveaffald, som mange genbrugsstationer forærer væk til haveejere. På sandjord kan man tilføre et lidt tykkere lag på f.eks. 3 cm. Laget skal spredes på ca. 0,5 m² rundt om stammen. Andre gode økologiske gødningskilder er en halmrig husdyrgødning f.eks. hestegødning, græsafklip eller hø/ ensilage. Sidstnævnte kan bruges som dække mod ukrudt rundt om træer og buske og samtidigt tilføre den nødvendige mængde kalium og kvælstof til jorden. Træaske fra brænde indeholder meget kalium men også relativt mange tungmetaller, og bør derfor ikke anvendes som gødning. Jordbær på lerjord bør ikke gødes om foråret, det giver for meget bladvækst med risiko for gråskimmelangreb. Giv lidt kompost, lige når de sidste bær er plukkede. På sandjord gives lidt kompost til jordbærbedet både i foråret og lige efter høst. rødder vinteren igennem. Et stykke bar jord rundt om stammen vil altid være en god forsikring mod skader af de små vintergnavende dyr. Ukrudt kan også holdes væk ved at lægge ukrudtsdug, flis, bark, hø, halm eller lignende på jorden rundt om stammen/busken. Ukrudtsdug fastgøres med sten eller pløkker eller graves ca. 10 cm ned i jorden hele vejen rundt. Flis og bark lægges ud i et lag på ca. 12 cm, hø/halm i et lag på ca. 20 cm. Det er effektivt mod ukrudt, men alle dæklag tiltrækker mus og mosegrise. I jordbær og frugtbuske, som ikke er så eftertragtede af Frugttræer på græsplæner skal altid holdes fri for græs og ukrudt, gerne så der er ca. 1 m2 bar jord rundt om stammen. Det forebygger gnav af mus og mosegrise, og konkurrencen fra græs om vand og næring bliver minimal. mindst 0,5 m² rundt om stammen/ busken og gerne 1 m². Jo større areal med bar jord, des hurtigere vokser træet /busken. Når træet er blevet 5-6 år gammelt, vil det ofte kunne tåle lidt konkurrence fra f.eks. et bunddække af jordbær, dog afhængig af hvor kraftig grundstammen er. Svage grundstammer skal altid holdes fri for vegetation. Græs eller bunddække tæt på stammen giver også problemer med mus og mosegrise, som uforstyrret kan gnave af bark og Tørt græs kan bruges som dække mod ukrudt og virker samtidigt som gødning. Det lægges på i foråret og nedbrydes i løbet af sommeren. Hvis ikke det er nedbrudt inden vinter, skal det fjernes fra stammen for ikke at give ly for mus og mosegrise.

4 7. Beskyt blomsterne mod frost Frost skader blomsterne. Ved flere graders frost vil blomsterne dø og dermed ikke blive til frugt. Hvis temperaturen kun lige dykker under frysepunktet i åben blomst, kan frugterne få froststriber, der ses som en ru stribe fra blomst til stilk. mosegrise, er dækning en god løsning på ukrudtsproblemet. I frugttræer skal man omhyggeligt fjerne dæklaget hvert efterår og lægge det på igen i foråret. På den måde kan man få en ukrudtsbekæmpelse med minimal risiko for skader af gnaverne. Gasbrænding af ukrudt i nærheden af frugt- og bærbuske er en dårlig idé. Hvis flammen rører ved grene eller stamme, f.eks. hvis tørt ukrudt flammer op, da vil træer og buske blive alvorligt skadede. Selv om det ikke umiddelbart kan ses på stammen, vil en kraftig varme ødelægge barken, og træet eller busken visner efter et stykke tid. Bestøvning fra en fremmed sort er vigtig for æble, pære og de fleste blomme- og kirsebærsorter. Til bestøvning af æble er paradisæbler gode, blot de blomstrer samtidigt med æbletræet. Her serverer paradisæblet Hyslop pollen på smukkeste vis. 5. Giv træet en støttepæl Et nyplantet frugttræ skal altid bindes til en kraftig pæl. Det giver rødderne ro til at udvikle sig hurtigt i jorden. Vokser træet på en kraftig grundstamme, kan pælen fjernes efter 5-6 år. Et træ på svag grundstamme skal altid have støttepæl. Et frugttræ skal have fred og ro til at vokse. Her er græsset dækket med ukrudtsdug, så det ikke stjæler vand og næring fra træet. Træet er støttet af en pæl, så rødderne står roligt. Stammen er beskyttet med et luftigt harenet og der er lagt knuste muslingeskaller rundt om stammen, så mosegrise og mus ikke angriber. 6. Plant en bestøversort Alle sorter af æble, pære, hyld og mirabel kræver bestøvning fra en fremmed sort af samme art for at danne frugt. Mange sorter af blomme, sødkirsebær og blåbær kræver også fremmedbestøvning. Derfor skal man huske at plante mindst to forskellige sorter af de nævnte arter for at være sikker på at få en god befrugtning. Paradisæbler er gode bestøvere til æblesorter, blot de blomstrer samtidigt. Fuglekirsebær er tilsvarende gode til bestøvning af sødkirsebær. Hold øje med vejrudsigten i blomstringstiden. Hvis der er udsigt til nattefrost, kan man vande jorden under frugttræer og bærbuske og derved øge varmeudstrålingen fra jorden ganske lidt. Måske nok til at undgå frostskader. Drejer det sig om buske og jordbær, kan man overdække dem med fiberdug, og derved beskytte dem mod frost. 8. Hold vildtet på afstand Rådyr og harer kan i nogle haver være et problem for frugttræerne. Æbletræer står især højt på vildtets ønskeseddel, og er der mange dyr i området, må man indhegne enten hele haven eller det enkelte træ for at holde dyrene på afstand. Haregnav kan forebygges ved at sætte et plastiknet rundt om stammen. Plastikspiraler eller et lag aviser rundt om stammen beskytter også mod harer, men det er meget tætsluttende og vil øge risikoen for frugttrækræft på stammen. Rådyr kan holdes på afstand ved skræmmende lugte, f.eks. fra menneskehår (spørg frisøren), en stofpose med sæbespåner eller en tot rå fåreuld ophængt i træerne. Harer, rådyr og mus kan skræmmes af lugten fra æteriske olier, f.eks. produktet Mota. Olien sprøj-

5 tes eller smøres ud på de nederste cm af stammen på træer og buske i oktober-november. Hjortetakolie afskrækker også vildt. Man dypper små strimler tøj i olien og hænger en strimmel i hvert træ. Det hele skal jævnligt gentages, da den skræmmende lugt efterhånden fordamper. 9. Hold gnavere væk fra rødderne Mosegrise og halsbåndmus er i nogle egne af landet et stort problem i frugthaver. De elsker rødder på frugttræer - især æbletræer. Den vigtigste forebyggelse er at lade stammen stå frit uden bevoksning rundt om. Derved kan de små gnavere ikke gemme sig for rovfugle, ræve og katte, og det begrænser barkgnavningen væsentligt. En skovlfuld muslingeskaller rundt om stammen generer også gnavernes lyst til at æde af bark og rødder. Muslingeskaller kan evt. købes i form af knuste skaller til høns. Bor man i et område med massiv indvandring af mosegrise, kan det være nødvendigt at plante æbletræet i en lukket kurv af kyllingenet. Kurven skal være så stor, som man kan overkomme, men helst ikke mindre end 60 x 60 x 40 cm. Træets rødder får derved fred til at gro inden for kurven og en chance for at overleve. Mosegrise og mus generes af høns. Problemet kan derfor løses ved også at bruge frugthaven som hønsegård. Mosegrise generes også af hyppig jordbehandling. Man kan simpelthen oprette en beskyttelseszone rundt om frugthaven ved jævnligt at fræse et bælte sort jord rundt om. Det vil hindre indvandring af mosegrise. Mosegrise og mus kan fanges med fælder. En Schweizisk fælde kaldet Topcat er meget effektiv. Den sættes ned i mosegrisens gangsystem og tilses dagligt. En rotte-klapfælde er også effektiv. Sæt den ved et hul, lad den med et stykke gulerod og dæk det hele med en spand, så andre dyr ikke får næsen i klemme. Andre gode råd mod mosegrise er at hælde ildelugtende ting ned i gangsystemet, f.eks. sild, sildelage eller urin. Mosegrise har en meget fin lugtesans, og vil muligvis vælge at flytte. Hvis man dækker med halm, hø eller plastik mod ukrudt, inviterer man samtidigt til problemer med mus og mosegrise. Vær derfor omhyggelig med at fjerne dæklaget inden vinter - f.eks. i oktober når ukrudtsproblemet er overstået. Laget lægges ud igen i april-maj, evt. suppleret med en skovlfuld muslingeskaller rundt om stammen. 10. Vælg robuste sorter Robuste sorter, som sjældent bliver angrebet af plantesygdomme, er den vigtigste enkeltfaktor i bestræbelsen på at høste flotte frugter og bær i haven. Frugtsorterne skal selvfølgelig også smage godt, og der er heldigvis mange sorter, som kombinerer robusthed med god smag. Se Privathavebrugets Frugt- og Bærudvalgs beskrivelse af et godt sortiment af robuste frugt- og bærsorter i Grøn Viden Havebrug nr. 173: Frugt og bær til haven. De udvalgte sorter er udplantede i Den Økologiske Have i Odder i , hvor man kan se udvalget af sunde sorter på nærmeste hold. En del af sorterne vokser desuden i Frugthaven i Valbyparken i København. 11. Skab lys og luft til grenene Beskæring af frugttræer er omgærdet af mange myter og regler. Det skal man ikke lade sig skræmme af. I haven skal frugttræer som regel opfylde flere formål og er ikke kun et spørgsmål om at give mange kilo frugt. Beskæring er dit valg, og giver dig mulighed for Frugter skal have plads for at få en god størrelse og kvalitet. Blommerne her skal tyndes, så der ca. er 10 cm. mellem frugterne. Samme blommegren efter udtynding.

6 at give frugttræet den form, som passer netop i din have. Måske har du brug for et parasol-træ til den skyggefulde plads til eftermiddagskaffen. Måske skal frugttræerne danne en væg mellem køkkenhave og græsplæne. En buegang af æble-snoretræer, eller måske et stort kronetræ med en stærk, vandret gren til børnenes gynge. Alt kan lade sig gøre med passende grundstamme og beskæring. Beskæring bruges dog også til at holde træer og buske sunde. Det gøres ved at skære grene væk, så der er lys og luft i trækronen og i bærbusken. Det er nemmest i juniaugust måned, hvor man kan se, hvor tæt træet eller busken faktisk er med blade på. Grene, der er syge eller som slider på hinanden, skal fjernes. De syge grene bør klippes af mindst 20 cm under det syge sted. Rens saks/sav med sprit inden næste gren klippes. Hold især øje med angreb af frugttrækræft, grå monilia, meldug og ildsot. Hvis der allerede er dannet store kræftsår på stammen, og man ikke har lyst til at fælde træet, så kan såret skæres rent. Brug en skarp kniv, evt. en hovkniv, som er god til at hule ud med. Al syg bark og mørkt ved skæres væk, så der kun er lyst og friskt ved tilbage. Udfør operationen i en periode med tørt vejr, f.eks. i maj måned og smør ikke noget på såret. Det heler bedst uden sårhelingsmidler. Sårbalsam-produkter har det med at revne, og derved bliver såret holdt mere fugtigt, end hvis det står åbent. Efter en tid vil såret blive overvokset af træets eget callusvæv, der lukker såret. Gode tip til beskæring og udtynding Beskær altid i en tør periode. Den nemme måde at få lys og luft i kronen er at bruge et ørnenæb/grensav og fjerne nogle få store grene ved basis. Vil du fjerne en gren, uden at få en ny gren på samme sted, så læg snittet tæt på stammen, men lige uden for den tykke ring, grenkraven, der sidder rundt om grenens basis. Snittet bruges, f.eks. når man vil stamme et træ op eller skabe luft i kronen. Vil du fjerne en stor gren, men ønsker en ny og mindre gren samme sted, så klip grenen, så der stadig er en lille stab på ca. 1 cm tilbage. Herfra vil en eller flere nye grene skyde ud igen. Det bruges, når man vil begrænse omfanget af kronen og forny den. Vil du korte et ungt skud ind, så det senere bliver en kort gren/spore med frugter på, så lad skuddet beholde 3-8 knopper det første år. Året efter kortes skuddet ind til lige efter den yderste frugtknop. Det kaldes sporebeskæring. Beskæring i perioden januar - marts giver mere nyvækst end beskæring i perioden aprilaugust. Undlad dog at beskære lige omkring løvspring, da sid der knopperne meget løst og falder nemt af ved berøring. Æble-, pære- og blommefrugter skal udtyndes, så hver frugt har ca. 10 cm plads omkring sig. Det gøres om sommeren lige efter det naturlige fald af overskydende eller dårlige frugter, det såkaldte juni-fald. Læs mere om formning af frugttræer i Grøn Viden Havebrug nr. 142 Plant et frugttræ og om espaliering af frugttræer i Espaliering af frugttræer. Grøn Viden Havebrug nr Fjern smittekilder for sygdomme og skadedyr Fjern det visne løv: Mange svampesygdomme overvintrer i de visne blade, hvorfra de smitter det nye løv i foråret. Ved at fjerne eller reducere de visne blade giver man planterne chancen for at starte året uden smitte. Det lyder måske uoverkommeligt, men mange haveejere har løvsugere, og disse kan med fordel bruges under frugttræer og frugtbuske. Når man klipper syge grene af og fjerner syge frugter må man sørge for at materialet ikke smitter mere. Send det med skraldet til kommunal kompostering eller dæk din egen kompostbunke over, så smitstoffet ikke kan spredes fra bunken. Brug først komposten, når den er helt omsat.

7 Når man udtynder frugten, kan man samtidigt samle de angrebne frugter ind. Smid dem i den grønne skraldespand og lad kommunen kompostere larverne, så bliver angrebet mindre næste år. Vent evt. til det tidlige forår med at fjerne løvet, så er meget af det allerede nedbrudt. Løvet kan afleveres til kompostering på kommunens genbrugsplads, der bliver det varmekomposteret og smitten dermed nedbrudt. Hvis man selv komposterer løvet, skal kompostbunken overdækkes og komposten først anvendes, når den er fuldstændig nedbrudt. Hjælp regnormene: Man kan også lade regnorme og mikroorganismer gøre arbejdet. I en frodig havejord vil det ske helt automatisk, men man kan hjælpe processen på vej ved at findele løvet. Kør over bladene med en plæneklipper, eller smid dem gennem en kompostkværn, det vil fremme nedbrydningsprocessen. Man kan også oversprøjte de nedfaldne blade med kvælstofholdige væsker - f.eks. brændenældeudtræk, det vil øge mikroorganismernes nedbrydning og regnormenes appetit på løvet. Følgende svampesygdomme kan reduceres ved at fjerne eller ned bryde løvet inden forår: Æble- og pæreskurv, bladpletsyge i kirsebær, skivesvamp i ribs og solbær, gråskimmel og øjeplet i jordbær. Pluk mumier: Angrebne frugter fra året før skal fjernes inden foråret. De tørre mumier, forårsaget af Gul Monilia, ses ofte i blomme-, kirsebær- og æbletræer og er nemme at plukke ned og fjerne. Gør det inden løvspring, så er smitterisikoen reduceret væsentligt. Fjern Skt-Hanspærer: I pærer vil angreb af pæregalmyg vise sig som opsvulmede små pærefrugter allerede ved Skt. Hans. Disse Skt. Hans-pærer er fulde af larver af pæregalmyggen. De angrebne pærer er unaturligt store og ofte sorte og derfor nemme at skelne fra de sunde frugter. Pluk dem af inden de falder til jorden sidst i juni og smid dem i skraldespanden - ikke på kompostbunken. Fjern alternative værter: Rustsvampe angriber og overvintrer ofte på en anden plante om vinteren. Det gælder solbærfiltrust, som overvintrer på fyrretræer, og pæregitterrust som overvintrer på enebær. Hvis man bor isoleret fra andre haver, vil der være en effekt af at fjerne vinterværterne for disse svampesygdomme eller i al fald svampens frugtlegemer. Så ved at fælde enebær og fyrretræer i haven kan man reducere rustangreb på solbær og pærer. Svampesygdommene sodplet og flueplet, der angriber vokslaget på æble- og pærefrugter, overvintrer på løvfældende træer og buske. Især hindbær og brombær er foretrukne værter for disse svampe. Det er dermed ikke en god ide, at have hindbær og brombær tæt på æble- og pæretræer. Hvis man vælger efterårsbærende hindbær, vil man undgå problemet, da disse hindbærstængler fjernes fuldstændigt hver vinter. Æblekræft skal fjernes så hurtigt som muligt. Her er en ung gren blevet angrebet. Først senere bliver der dannet åbne sår. Kræftsår på stammen kan skæres væk med en kniv. Skær helt ind til det friske ved, og gør det i en tør periode.

8 Fjern angrebet: Nogle sygdomme og skadedyr overvintrer i knopper. Ved at fjerne angrebne skud kan man altså fjerne smittekilden. Det gælder for knopgalmider i solbær, samt meldug i æbler, solbær og stikkelsbær. Knopgalmider viser sig som unormalt store, kuglerunde knopper i solbærbusken. De ses tydeligt i februar-marts, og skud med angrebne knopper skal fjernes inden løvspring. Hvis busken har mange angrebne knopper, bør man fjerne hele busken og plante en ny. Meldug ses tydeligst lige efter løvspring, hvor det unge skud er helt overpudret med en hvid belægning. Skær skuddet af og smid det i skraldespanden. Hvis der er mange angrebne skud, bør man overveje at skifte til en sort, der er mindre følsom for meldug. Edderkopper er nyttige lige fra det tidlige forår, da de overvintrer som voksne. Her er en æblebladhveps gået i nettet. 11 Tabel 2. Havens nyttedyr og hvad man kan gøre for at fremme dem Tabel 2: Havens nyttedyr og hvad man kan gøre for at fremme dem Nyttedyr Hvorfor nyttige? Hjælp dem ved at tilføje dette i haven Blåmejse og musvit Æder viklerlarver og frostmålerlarver. Redekasse med et indgangshul på 28 mm (Blåmejse) eller 32 mm (Musvit). Ophænges i mindst 1,5 meters højde over jorden. Flagermus Æder natsværmere, bl.a. viklere og ugler (insektudgaven). Huse med trægavle vil flagermus gerne bo i. De generer stort set ikke, udover lidt svineri, der hvor flagermusen flyver ind og ud. Opsæt evt. en flagermusekasse til dagskjul. Ørentvister Æder bladlus, spindemider og små larver. Ophæng en urtepotte eller perforeret sort plastpose fyldt med hø/halm/træuld i frugttræer i foråret. Her gemmer ørentvister sig om dagen. Flyt potten til andre træer, når frugten begynder at modne, ellers vil ørentvister optræde som skadedyr ved at svine frugterne til med ekskrementer. Vilde bier Bestøver blomsterne. Fyld en urtepotte med tørt mos/græs og grav den omvendt ned et solbeskinnet, tørt sted i foråret. Bundhullet skal flugte med jordoverfladen. Beskyt hullet med en krum sten, og inviter humlebidronninger ned. Bladskærerbier og murerbier bor i huller. Bor evt. huller på 3-15 mm i en gammel træstub i 1,5 m s højde. Eller lav et bibatteri af et 25 cm langt og 20 cm bredt plastrør. Fyld røret med bambuspinde eller andre rør med diameter på 3-15 mm og hæng det et solfyldt sted i ca. 1,8 m s højde. Mariehøns, Æder bladlus og Blomster med masser af pollen og nektar. guldøjer, spindemider. Sørg for at haven altid blomstrer. Vælg 12 svirrefluer, blomster, som insekterne nemt kan søge næbtæger nektar og pollen i f.eks. skærmblomstrede arter. Vælg enkle blomster, frem for fyldte varianter. Snyltehvepse Parasiterer larver og bladlus. Blomster med masser af pollen og nektar, se ovenfor. Edderkopper Æder alt de kan magte fra meget tidligt forår. Høj vintervegetation eller stedsegrønne planter til overvintring. Løbebiller Æder viklerlarver, snegle, spindemider og bladlus i Højt græs og eller en stenbunke til at gemme sig i om dagen. jordbær, samt frostmålerhunner. Pindsvin Æder snegle og sommerfuglelarver m.m. Et vinterhi, f.eks. en uforstyrret bunke grene. Tudser Æder snegle, orme og insekter. Et vandhul til deres opformering. For at bo i haven behøver de blot skyggefulde, fugtige steder til ophold om dagen.

9 Løbebiller Pindsvin Tudser Rovfugle Æder viklerlarver, snegle, spindemider og bladlus i jordbær, samt frostmålerhunner. Æder snegle og sommerfuglelarver m.m. Æder snegle, orme og insekter. Æder mus og mosegrise og i enkelte tilfælde fugleunger. Højt græs og eller en stenbunke til at gemme sig i om dagen. Et vinterhi, f.eks. en uforstyrret bunke grene. Et vandhul til deres opformering. For at bo i haven behøver de blot skyggefulde, fugtige steder til ophold om dagen. En 4-5 m høj pæl forsynet med et kryds af cm lange og 3-5 cm tykke rundpinde. Pælen fungerer som udsigtspost for rovfuglene. Snoge Æder mus. En bunke store sten, eller et stendige på et solbeskinnet sted i haven vil tiltrække snoge. 13. Giv kost og logi til havens nyttedyr Haveejere har masser af medarbejdere, som arbejder i døgndrift blot for kost og logi. Hvis man sørger for at opsætte redekasser til mejser og musvitter, dagskjul til flagermus, har blomster i haven året rundt, et lille vandhul til tudsen og en grenbunke til pindsvinet, en stenbunke til snogen og en opsynspind til musvågen, så bliver haven spækket med nyttige medarbejdere. Resultatet viser sig som masser af flotte frugter og bær både hos dig og naboen. Læs mere om bygning af redekasser til fugle på og om kasser til flagermus på 14. Biologiske midler Flere biologiske bekæmpelsesmidler kan købes til brug mod skadevoldere i frugthaven. Da det er levende organismer, har de en begrænset holdbarhed. Vær opmærksom på sidste salgsdag ved købet og opbevar midlet i fryseren. F.eks. har Dipel en holdbarhed på 2 år ved -18º C, men kun 2 uger ved + 20 ºC. Bakterien Bacillus thuringiensis virker mod sommerfuglelarver, f.eks. larver af Et hotel til murerbier kan opsættes f.eks. under udhænget på redskabsskurets tag, og gerne varmt. Murerbier er flittige til at bestøve frugttræer. De voskne svirrefluer lever af pollen og nektar og kan især godt lide enkle, lettilgængelige blomster, som f.eks. gåseurt. Sørg for at haven hele tiden tilbyder blomster til nytteinsekterne. Læs mere om bygning af redekasser til fugle på og om kasser til flagermus på 14. Biologiske midler Flere biologiske bekæmpelsesmidler kan købes til brug mod skadevoldere i frugthaven. Da det er levende organismer, har de en be-grænset holdbarhed. Vær opmærksom på sidste salgsdag ved købet og opbevar midlet i fryseren. F.eks. har Dipel en holdbarhed på 2 år ved -18º C, men kun 2 uger ved + 20 ºC. Bakterien Bacillus thuringiensis virker mod sommerfuglelarver, f.eks. larver af frostmålere, knopviklere og sene viklere. Det forhandles under navnet Dipel. Bakterierne virker specifikt på de sommerfuglelarver, som æder midlet, og ikke på andre insekter. Sprøjt det derfor kun ud, hvor der er skadelige larver, f.eks. på larver af knopviklere og frostmålere i frugttræer og bærbuske i maj måned. Det virker først, når temperaturen er over 15º C og bedst ved mindst 18º C, for da er larverne tilstrækkeligt aktive til at æde så meget, at de dør. Sprøjt det ud på en overskyet dag, eller sidst på dagen, da det nedbrydes af sollyset. Bland evt. 0,5 % sukker i opløsningen, det vil øge larvernes ædelyst. Granulosevirus kan købes mod æbleviklerlarver, det sælges under navnet Madex. Det virker kun på æbleviklerlarver og ikke på andre insekter. Æbletræerne sprøjtes tre gange med 10 dages mellemrum. Første gang normalt i starten af juni. Der bruges en meget lille dosis: 2,5 ml til 30 l vand. Bland evt. 0,5 % sukker i opløsningen, det øger larvernes indtag af midlet. Rovsvampen Trichoderma forhandles under navnene Supresivit og Binap. Det kan anvendes mod gråskimmel i jordbær. Forsøg med midlet har vist svingende resultater. Det er vigtigt, at midlet opblandes i vand med lavt ph, f.eks. regnvand. Midlet udsprøjtes i jordbær under blomstringen, der bruges en opløsning på 0,1 %. Gentages 2-3 gange med 4-5 dages mellemrum.

10 10 Nematoder er mikroskopiske rundorme. Der findes både skadelige og nyttige arter. Arten Steinernemae feltiae sælges til bekæmpelse af bl.a. sørgemyg i potter i væksthuse. På friland kan disse nematoder vandes ud på jorden under frugttræer og reducere de skadedyr, som har et larvestadie i jorden, inden de forpupper sig. Det gælder f.eks. kirsebærfluen, æble- og blommebladhvepse og hindbærbillen. Der anvendes nematoder pr. m², og der skal vandes umiddelbart før skadedyret går i jorden. Hold jorden fugtig i nogle uger efter behandlingen. 15. Husråd mod sygdomme og skadedyr Principielt bør man ikke sprøjte andet ud i haven, end hvad der er godkendt som enten gødning eller plantebeskyttelsesmiddel. Nogle hjemmelavede produkter kan dog godt rummes inden for disse kategorier, selv om hjemmebrygget ikke er blevet godkendt. Udtræk af kompost, agerpadde - rok eller brændenælde kan bruges som bladgødning. Det er ganske enkelt at lave disse udtræk. Man lægger ca. 1 kg af materialet i 10 l vand og lader det trække i et par dage. For kompostens vedkommende er det en fordel, hvis der bliver rørt i suppen en gang i mellem, så der kommer luft i. Sæt evt. en akvariepumpe i baljen, så der pumpes luft gennem suppen. Padderok overhældes med kog ende vand. Ved brug fortyndes udtrækket med endnu 10 l vand og vandes eller sprøjtes ud over planterne. Nældevand og kompostudtræk har en gødningseffekt, samti digt med at det også øger plantens robusthed overfor sygdomme og skadedyr. Padderokudtræk øger især planters modstandskraft mod sygdomme. Sæbeopløsning virker mod bladlus. Der anvendes maksimalt 1 % fast brun sæbe i koldt vand. Sprøjt ikke blandingen ud med udsigt til skarpt solskinsvejr eller nattefrost, det kan give svidninger på blade og frugter. Limbælter kan købes og sættes rundt om stammen på frugttræer. Hvis det gøres i oktober, vil de vingeløse frostmålerhunner blive fanget i bæltet i forsøget på at nå op at lægge æg i knopperne. Hvis man sætter bæltet op i april-maj, kan det fange myrer, som ellers flittigt ville forsvare bladlus mod angreb fra mariehøns og andre nyttedyr. Det er især godt i unge kirsebærtræer, som næsten altid får luseangreb i skudspid serne. Et bælte af bølgepap rundt om æble- og blommestammer i efteråret kan virke tillokkende for æbleviklerlarver, der leder efter et sted at overvintre. Når de har indlogeret sig, tager man bæltet af og brænder det. En robust sort er den faktor, der betyder mest for et godt udbytte i frugthaven. Blandt jordbærsorter er Honeoye mest robust, men sorten er ret syrlig. Darselect er både sød og robust, Korona er sød, men ret følsom for gråskimmel. Limbæltet på stammen af kirsebærtræet udelukker myrer fra at forsvare bladlus i træet. Det giver arbejdsro til mariehøns, og larver af svirrerfluer og guldøjer, så de hurtigt kan fjerne lusene. Limbælter kan om efteråret, forhindre frostmålerhunner i at kravle op for at lægge æg.

11 11 Gode råd om de enkelte frugt- og bærarter Jordbær Gråskimmel (Botrytis cinerea) er hovedproblemet i jordbær, men angreb kan forebygges ved: at vælge en robust sort, f.eks. Honeoye. at fjerne de visne blade ved at feje rækken med en stiv kost i marts måned. at undlade kvælstofgødskning i foråret. Jordbærmeldug (Sphaerotheca macularis) kan være et problem i nogle sorter. Svampen resulterer i krummede blade med rødlig bagside og en hvid belægning. Angreb forebygges ved at undlade kvælstofgødskning i foråret og ved at holde planterne velforsynede med vand. Hindbærsnudebiller (Anthonomis rubi) kan gnave blomsterstilke over, så jordbærblomsterne visner. De forekommer ofte i stort tal tæt ved skov. En dækning med fiberdug frem til 50 % blomstring kan reducere problemet. Snegle og fugle kan gøre stort indhug i bærrene. Snegle kan fanges i ølfælder eller fælder med sneglegiften Ferramol. Solsorte holdes ude med fuglenet. Fugleskræmsler har stor underholdningsværdi, men skræmmevirkningen holder kun kort. Hindbær og brombær Hindbærstængelsyge (Phoma spp.) ses som rødbrune partier på stængler og efterhånden også visne skud. Svampen forebygges ved at holde hindbærbedet luftigt ved udtynding, og ved at fjerne ukrudtet. Desuden skal de afhøstede stængler fjernes straks efter det sidste hindbær er plukket i juli måned. Gråskimmel (Botrytis cinerea) kan angribe bærrene især i efterårsbærende hindbær samt brombær i fugtige sensomre. Man kan reducere fugtigheden ved udtynding af skuddene. Sommerhindbær tyndes til 10 skud pr. lb.m. og efterårshindbær til 20 skud pr. lb.m. Brombær tyndes til 6 skud pr. lb.m. Snegle kan fanges i fælder med lokkemiddel, f.eks. øl. Fælden er forsynet med et let hævet låg, så regnen ikke fortynder midlet og så vinbjergsnegle ikke kan gå i fælden. Her er et par skovsnegle gået i fælden sammen med løbebiller og edderkopper, som også fandt øllet tillokkende. Orm i hindbær er et stort problem i sommerbærende hindbær. Ormene er larver af hindbærbillen (Byturus tomentosus). Billerne kan bankes ned af blomsterne i maj måned. Gå en aftentur med en kæp og en bakke eller net og bank på stænglerne hen over bakken. Hæld billerne i sæbevand, det overlever de ikke. Hvide limplader kan hænges op under blomstringen og indfange billerne. Rovnematoder kan udvandes i hindbærbedet og angribe hind - bærbillens larver, når de går i jorden for at forpuppe sig. Efter plukning af hindbær kan man lade bærrene stå en time ved stuetemperatur i en hermetisk lukket beholder. Da vil eventuelle orm kravle ud af Syge grene i hindbær skæres væk helt ved grunden. Her er de angrebet af hindbærstængelsyge. Fjern alle afbårne stængler i juli, lige efter høst.

12 12 bærene og samle sig på beholdrens låg. Så er de nemme at sotere fra. Efterårshindbær angribes normalt ikke af hindbærbiller, da blomstringen falder senere end billernes flyvetid. Brombærmider (Aceria essigi) kan forårsage hårde brombær, som kun bliver røde, aldrig sorte og modne. Giv de nyttige insekter kost og logi. Læg evt. en æblegren over i brombærbedet, der er ofte mange rovmider i æbletræer. Solbær, ribs og stikkelsbær Solbærknopgalmider (Cecidophyopsis ribis) har skadet mange solbærbuske i danske haver. Mideangreb ses først som enkelte, store, kuglerunde knopper, der aldrig springer ud, siden bliver bladene skæve, og busken gold på grund af sygdommen ribbesvind, en virus, som knopgalmiderne overfører til solbærbusken. Fjern grene med disse kuglerunde knopper, så snart du ser dem, helst inden løvspring. Hvis der er mange angrebne knopper, bør hele busken fjernes. Solbærsorten Ben Hope er modstandsdygtig overfor solbærknopgalmider. Larver af stikkelsbærbladhvepse (Nematus ribesii) kan afløve en busk på få dage. Mejser og musvitter æder dem gerne, så sørg for mange redekasser i haven. Stikkelsbærdræber (Podosphaera mors-uvae) kaldes meldugsvampen i stikkelsbær og solbær. Angreb ses som hvid belægning på unge skud og en grå-sort-filtet belægning på bær. Meldug kan, som navnet stikkelsbærdræber antyder, gøre stor skade. Klip angrebne skud af, overbrus evt. busken med padderokudtræk eller kompostudtræk. Reducer kvælstofgødskningen. Vælg en robust sort, f.eks. Intercontinental, Narve Viking eller Ben Hope. En opsvulmet solbærknop, som aldrig springer ud er typisk for angreb af solbærknopgalmider. Tjek busken hvert forår og fjern de angrebne grene. Hvis der er et udbredt angreb fjernes hele busken. Solbærfiltrust (Cronartium ribicola) er en svampesygdom, der danner orange pletter på undersiden af blade af solbær, især i fugtige somre. Filtrust angriber fyrretræer om vinteren. En fældning af eventuelle fyrretræer i haven vil reducere rust på solbærrene, men kun hvis haven ligger langt fra andre fyrretræer. Svampesygdomme trives ikke så godt i en busk, der er åben og hurtigt tørrer op efter regn. En årlig udtynding af busken, hvor et par af de ældste grene fjernes helt ved grunden vil holde busken luftig. Husk også at fjerne visne grene. Ingen sorter er resistente mod sol bærfiltrust. Skivesvamp (Gloeosporidiella ribis) viser sig som mørke bladpletter på ribs og solbær. Forebygges ved at sørge for, at de visne blade nedbrydes i løbet af vinteren. Kør evt. med en plæneklipper eller en fræser rundt om buskene i efteråret og det tidlige forår. Fugle kan især blive fristet af de røde ribs. De holdes ude med fuglenet. Blåbær Fugle kan også lide blåbær. De holdes ude med fuglenet. Lyng-læderskive (Godronia cassandrae f. sp. vaccinii) er en svampesygdom, der kan give døde grene i blåbærbuske. Hvis der er lange rødlige pletter på stængelen og bark, der skaller af, er det tegn på angreb af lynglæderskive. Klip de angrebne skud af og læg dem i skraldespanden. Hold kvælstofgødskningen på et lavt niveau. Hyld Hyldebladlus (Aphis sambuci) kan angribe hyldeskud. Hyldeblalus er sorte og sidder ofte tæt på stængelen. Sørg for blomster til de bladlusædende nytteinsekter, og undgå overgødskning med kvælstof. Tørresyge (Gloeosporium fructigenum) er en svampesygdom, der giver indtørrede, skrumpne hyldebær i september-oktober. Forebygges ved at holde busken åben og luftig ved beskæring.

13 13 Æble og pære Æble- og pæreskurv (Venturia inaequalis og Venturia pirina) er svampesygdomme, der ses som sorte pletter, revner og sprækker på frugten og pletter på bladene. De forebygges ved: at vælge en robust sort, f.eks. æblesorterne Aroma og Holsteiner Cox og pæresorten Concorde Se i øvrigt udvalget af robuste sorter i Grøn Viden Havebrug nr. 173: Frugt og bær til haven. at begrænse kvælstofgødskningen. at fjerne eller nedbryde det visne løv inden løvspring. Klip evt. med en plæneklipper eller fræs jorden rundt om træet, det fremmer nedbrydningen. Sug evt. bladene op med en løvsuger og send dem til kommunens komposteringsanlæg. at holde træet åbent og luftigt ved beskæring. Æblekræft (Nectria galligena) er en svampesygdom, som forårsager sår på grene og stammer på især æble, men også på pære. Frugter kan også angribes, det kaldes bægerkræft og viser sig som revner og sprækker omkring bægeret. Kræftangreb er altid værst på tung, tæt og vandlidende jord. Det kan derfor forebygges ved at dræne jorden, f.eks. med en stenfaskine i nærheden af træet, så vandet drænes væk. En lerjord kan også gøres luftigere ved at tilføre sand eller kompost eller ved at lave et højbed, og plante frugttræet der. Æblekræft forebygges også ved at undgå gødskning med kvælstof. Der er sortsforskelle, bl.a. er Discovery og Holsteiner Cox meget følsomme for æblekræft, mens Aroma sjældent bliver angrebet. Når der konstateres angreb, gælder det om at få fjernet den angrebne gren hurtigst muligt. Etablerede sår på hovedgrene og stammer kan skæres rene med en hovkniv eller anden skarp, stærk kniv. Fjern alt det mørke ved, så der kun er friskt lyst ved tilbage. Lav operationen i tørt vejr. Gamle træer kan leve længe med angreb af æblekræft, mens unge træer hurtigt vil dø. Et skud angrebet af meldug skal fjernes for at undgå smitte. Æblemeldug (Podosphaera leucotricha) giver hvidlige belægninger på de unge skud. Klip de angrebne skud af og læg dem i skraldespanden. Forebygges ved at holde planterne velforsynede med vand og undgå overgødskning med kvælstof, - og vælge en robust sort. Monilia omfatter to svampesygdomme, gul og grå Monilia. Grå Monilia (Monilia laxa) får grene til at visne. Angreb ses som visne blomsterklaser lige efter blomstring. Klip grenen af, helst 20 cm inde i det sunde ved. Gul Monilia (Monilia fructigena) smitter frugten og danner koncentriske ringe af svampesporer på frugten, som til sidst rådner og tørrer ind til en sort mumie. Fjern disse mumier inden næste forår. Forebygges i øvrigt ved at holde træet åbent og luftigt ved beskæring. Sodplet og flueplet er et kompleks af svampe, der lever af vokslaget på æbler og pærer. Sodplet danner en algelignende sort-grøn plamage, mens flueplet består af grupper af små sorte prikker. Angrebet er værst i fugtige efterår og på sene sorter, der står på steder med skygge. Forebygges ved at fjerne skyggende bevoksninger af løvtræer og holde træet åbent ved beskæring. Undgå naboskab med hindbær og brombær, hvor svampene bl.a. kan overvintre. Ildsot (Erwinia amylovora) er en bakteriesygdom, der angriber især pære, men også æble. Angreb ses først som visne, unge skud, hvor skuddet krummer og løvet visner. Dråber af bakterieslim trænger ud af den syge bark. Sygdommen udvikler sig hurtigt i varmt, fugtigt vejr, så hele træet dør og ser ud, som var det brændt. Ildsot smitter med insekter, vandstænk, plantemateriale og beskæringsværktøj. Følsomme arter er foruden æble,

14 14 pære og kvæde også tjørn, ildtorn, røn, Stravaesia og Cotoneaster, især arterne C.bullatus og C. salicifolius. Spredning forebygges ved hurtig destruktion af angrebne grene og desinfektion af beskæringsværktøj. Kan forveksles med Grå Monilia og æblekræft, men ildsot kendes på bakterieslimen. Pæregitterrust (Gymnosporangium fuscum) er en svampesygdom, der angriber pærer og enebær. Svampen lever på enebærbuske om vinteren og pæretræer om sommeren. Smitten blæser over til pæreblade omkring løvspring, og svampen smitter derefter ikke yderligere fra pæretræ til pæretræ. I isolerede haver kan man reducere angrebet på pære ved at fjerne eventuelle enebær i haven. Der er forskel på pæresorters følsomhed, sorterne Herrepære og Pierre Corneille er ret robuste overfor gitterrust. Der findes ingen resistente sorter. Pæregalmyg angriber pærer, som reagerer ved at blive unormalt tidligt tykke og ofte sorte. Saml disse Skt.- hans-pærer ind, så vil angrebet blive mindre år for år. En plastdækning af træet i ugerne omkring løvspring vil i teorien kunne beskytte pæretræet mod smitte. I espalierede pæretræer er det en realistisk mulighed. Pæregalmyg (Contarinia pyrivora) ses som unaturligt store pærefrugter omkring Skt. Hans. Inde i de opsvulmede frugter er larver af pæregalmyggen i gang med at æde løs. Pluk de angrebne frugter midt i juni inden de falder til jorden sidst i juni. Smid frugterne i skraldespanden, så vil angrebet næste år blive mindre. En god bestand af mejser og musvitter og nytteinsekter vil også reducere angrebet. Æblebladhvepse (Hoplocampa testudinea) lægger æg i blomsterne, og larverne æder frugtkød og kernehus på de små frugter. Æblebladhvepse kan fanges på hvide limplader, ophængt i træet under blomstringen. En god bestand af edderkopper er meget nyttig til bekæmpelse af æblebladhvepse. Edderkopper holder bl.a. af stedsegrønne træer eller buske til overvintring. Larver af æblevikler (Cydia pomonella) kendes som orm i æbler. De kan bekæmpes med et biologisk bekæmpelsesmiddel, virusproduktet Madex. Desuden er mejser og musvitter ivrige indsamlere af æbleviklerlarver. Æbleviklere er nataktive og kan ædes af flagermus. Et bælte af bølgepap, opsat rundt om stammen i sensommeren, vil blive brugt af æbleviklerlarver som gemmested for vinteren. Om vinteren fjernes pappet og smides i skraldespanden. Larver af knopviklere, frostmålere og skrælviklere gnaver dels på blomsterknopper, dels på æbler. Kan bekæmpes med bakterien Bacillus thuringiensis. Desuden er mejser, musvitter, flagermus, og løbebiller gode til at jage de nævnte skadedyr. Bladlus angriber ofte æble og pære. De grønne æblebladlus (Aphis pomi) gør kun begrænset skade ved at suge på bladene, mens de røde æblebladlus (Dysaphis plantaginea) kan gøre stor skade. De suger, så de små æbler aldrig bliver større. Grene, med angreb af rød æblebladlus bliver forkrøblede i væksten. Hold øje med bladene. Ser man røde lus på små træer, så mas dem med fingrene. Derefter kan man spule træet med vandslangen, og skylle de lus af som man har overset. På større træer kan sprøjtning med 1% sæbeopløsning eller udtræk af brændenælder praktiseres. Sæt evt. en limring rundt om stammen, så myrerne ikke kan komme op og forsvare bladlusene mod angreb af nytteinsekter. Sørg for blomster til nytteinsekterne. De vil normalt nå at æde en stor del af lusene, så skaden begrænses. Svirrefluens larve har her spist, hvad der var af bladlus.

15 15 Kirsebær og blommer Gul og grå Monilia angriber også kirsebær- og blommetræer. Se mere om symptomer og forebyggelse under æble og pære. Bladlus angriber ofte kirsebærog blommetræer. Kirsebærbladlus (Myzus cerasi) er sorte. Blommer kan angribes af to typer lus: Melet blommebladlus (Hyalopterus pruni) en grå, melet lus og lille blommebladlus (Brachycaudus helichrysi). Se under æble og pære om forebyggelse og bekæmpelse af bladlus. Kirsebærfluen (Rhagoletis cerasi) er et relativt nyt skadedyr i Danmark. Dens larver er små maddiker, som lever inde i kirsebærret. Man kan ikke se angrebet udenpå bærret, så det er en meget overraskende orm, der vrider sig rundt i frugtkødet. Kirsebærfluen kan bekæmpes med rovnematoden Visne grene skal fjernes, så snart man ser dem. Klip dem af ca. 20 cm nede i det sunde ved. Her er det svampen Grå Monilia, der har visnet blommegrenen ned. Steinernemae feltiae. De vandes ud i doseringen nematoder/ m² under det angrebne træ i juli måned. Overdækning med insektnet er et effektivt værn mod kirsebærfluen og en realistisk mulighed på små, espalierede kirsebærtræer. Fugle æder gerne kirsebær. De holdes ude med net, som skal gå helt ned til jorden. Blommebladhvepse (Hoplocampa minuta et flava) lægger æg i blomsterne, og larverne gnaver løs af frugtkød og sten i de unge blommer, ofte i en grad, så alle småfrugter drysser ned. Hvide limplader kan fange bladhvepsene, de hænges op under blomstringen. Mejser og musvitter tager også blommebladhvepse og deres larver. Larver af blommeviklere (Cydia funebrana) kendes som orm i blommer. Den voksne vikler er en natsværmer, der lægger æg på de små blommefrugter. Larven gnaver sig ind til stenen, hvor den lever af kernen. Flagermus kan regulere de voksne viklere, mens musvitter, mejser, ørentvister m.m. kan tage æg og larver. Viklerlarver kan indsamles ved at binde et bælte af bølgepap rundt om stammen i juli måned. Larverne vil overvintre i pappet. Fjern det om vinteren og smid det i skraldespanden. Bakteriekræft (Pseudomonas syringae) er en bakteriesygdom, der angriber grene og blade på især sødkirsebær og blommer. Sygdommen forårsager pletter og huller på bladene og kræftsår på grenene. Bakterierne smitter via sår. Forebygges ved at vælge sunde sorter, og undgå såring af træet. Beskæring bør kun ske i en tør periode i juni-august, hvor træet hurtigt kan hele igen. Sølvglans (Chondrostereum purpureum) er en svampesygdom, der angriber blade og grene på mange løvtræer. I frugthaven rammes især blommetræer. Angreb ses først som sølvskinnende blade, ofte kun i en del af træet. Skæres grenen over, ses brune partier i veddet. Svampens frugtlegemer ses på stammen, de er få cm store med lys overside og violet underside. Fjern angrebne grenpartier eller hele træet. Beskær kun om sommeren. Desinficer beskæringsværktøj. Blommesorterne Victoria, Jubileum og Czar, er meget modtagelige for sølvglans. Sødkirsebær af den selvbestøvende sort sunburst har lækre store røde bær, som modner ca. 1. august.

16 16 Resume Denne Grøn Viden beskriver økologiske dyrkningsmetoder i frugthaven. Privathavebrugets Frugt- og Bærudvalg har deltaget i redaktionen. Udvalget består af konsulenter fra Haveselskabet, Kolonihaveforbundet for Danmark, Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet, samt andre fagpersoner. Grøn Viden indeholder informationer fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Claus Bo Andreasen (ansv. red.) Jette Ilkjær (red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A /S ISSN Forfattere: Maren Korsgaard frugtavlskonsulent i Økologisk Rådgivning, Landboforeningen Gefion; forskningsassistent på Institut for jordbrug og økologi, Det biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet; frugtavler, samt freelance skribent. Hanne Lindhard Pedersen seniorforsker, Institut for Havebrugsproduktion, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Fotos: Maren Korsgaard - alle fotos undtagen forsidefoto samt foto på side 3 midterste spalte som er af fotograf Aksel H. Sørense og foto side 15 sidste spalte, som er af fotograf Kim Nielsen.

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden.

Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-frugt-oggroent/forebyggelse-af-sygdomme-og-skadedyr.aspx

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl. ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Blomster giver signifikant flere luse-bekæmpende insekter Arter 1. Antal /m2 2. Antal /m2

Læs mere

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Tøm ofte spanden med det grønne køkken affald, så undgår du lugt i køkkenet. Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK

ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011

Grundejerforeningen Slagslunde Syd INFORMA 2, 2011 Sommer og havearbejde Kalenderen siger sommer, og endeligt er varmen også kommet. Vi er atter i gang i haven med havearbejde. Det indebærer, at der anvendes maskiner til forskellige gøremål og støjniveauet

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem

Læs mere

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg

Traditionelle frugtbuske i utraditionelle anlæg Frugtbuske De fl este husejere har jo alligevel brugt tid og energi på anlæggelse af have, og hvad enten man er til prydhave eller nyttehave eller begge dele, kan frugt- og bærbuske sagtens integreres

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj

Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 1 Henrik Nilaus Køkkenhaver for DUMMERNIKKER Forlaget Nordmaj 2 Kom godt i gang med at dyrke køkkenhaven Anmeldt af Maja Grønbæk, Idenyt.dk 2013 Er du nybegynder udi kunsten at dyrke køkkenhave og vil

Læs mere

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven.

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis

Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016 JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN

HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN HAVEEJERNES SPØRGSMÅL? TIL PLANTEDOKTOREN Dansk Planteskoleejerforenings Vintermøde 19 januar 2011 Magnus Gammelgaard Siden 1980 hos: Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Slottet i Smørmosen 2016

Slottet i Smørmosen 2016 Oktober-nyheder fra Slottet i Smørmosen 2016 Selvforsyning til husbehov Sensommer i september Jeg bliver nød til at sige det lige ud, september er en skøn måned. Regn til haven, og dejligt vejr ind i mellem.

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Frugt og Bær. Hvid april. Nr. 5 27. april 2016

Frugt og Bær. Hvid april. Nr. 5 27. april 2016 Frugt og Bær Nr. 5 27. april 2016 Læs i dette nummer: Hvid april Dipel erstattes af Turex Hvornår bliver kulde skadeligt? Jordbærmarken lige nu Stor diversitet på studietur Skåne- Sjælland Pletvingefrugtflue,

Læs mere

SYGDOMME OG SKADEDYR

SYGDOMME OG SKADEDYR SYGDOMME OG SKADEDYR Rosenskimmel (Peronospora sparsa) De første symptomer ses som brune/violette plamager på oversiden (forveksles ofte med Rosenstråleplet). Ved fremskredent angreb ses der gråligt til

Læs mere

NYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015

NYT. Jordbær. nr. Aktuelt. Indhold: Aktuelt. Generelt Friland Tunneler Væksthus Ferie. Nr august 2015 Jordbær NYT Nyhedsbrev fra Aktuelt Status i jordbærmarken Nu er prisen blevet bedre, men mængden på det frie marked er nu også faldet meget. Der er nogle producenter, der endnu høster lidt på Malwina,

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard

Grøn Viden. Tabletop produktion af jordbær. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet. Holger Daugaard Grøn Viden Tabletop produktion af jordbær A A R H U S U N I V E R S I T E T Holger Daugaard D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H av e b r u g n r. 175 N o v e m b e r 2 0 07 2

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

praktiske råd til pleje og pasning af den giftfrie have

praktiske råd til pleje og pasning af den giftfrie have praktiske råd til pleje og pasning af den giftfrie have danmarks naturfredningsforening landsforeningen praktisk økologi forord Have uden gift sådan gør du! Haven er et fristed. Her slapper vi af, hygger

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 24. Brug en regnvandstønde for enden af dit nedløbsrør, så er vandet gratis. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 24 Af: Marianne Bachmann Andersen Sommervarme midt i foråret? Billeder: Sommerkrukker.jpg Det er ikke nemt at planlægge noget ud fra vejret, så tag nogle dages vejrudsigt in

Læs mere

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne.

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. Lopper hos hund og kat Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. 1 Min hund / kat har lopper hvad gør jeg? Kattelopper (Ctenocephalides felis) er de lopper, der giver

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte-

Læs mere

Dias 1 Økologisk Havekursus 2015. Dias 2 Økologi. Dias 3. Dias 4. Økologisk netværk

Dias 1 Økologisk Havekursus 2015. Dias 2 Økologi. Dias 3. Dias 4. Økologisk netværk Udedanmark.dk Dias 1 Økologisk Havekursus 2015 Karin Gutfelt Jensen www.overgaardgutfelt.dk karin@overgaardgutfelt.dk Dias 2 Økologi Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt

Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt Sådan dyrker du økologiske ÆRTER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt SUNDHED Ærter smager dejligt. Allerbedst når de spises direkte fra bælgene en sommerdag. Ærter indeholder mange gode næringsstoffer.

Læs mere

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne 1 Plantekendskab

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere