Anbefalinger til bedre og hurtigere studiegennemførsel på Københavns Universitet
|
|
- Augusta Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Anbefalinger til bedre og hurtigere studiegennemførsel på Københavns Universitet Rapport fra det paritetiske 12-mandsudvalg Rapport / februar 2014
2 Indholdsfortegnelse DET PARITETISKE 12-MANDSUDVALG... 4 Sammensætning og arbejdsopgaver mandsudvalgets medlemmer... 4 DEN GODE OG HURTIGERE STUDIEGENNEMFØRSEL... 5 Den gode uddannelse på Københavns Universitet... 5 Udviklingsprojekter om bedre uddannelse og undervisning på Københavns Universitet... 5 Studietiderne på Københavns Universitet... 5 Den gode gennemførsel på Københavns Universitet... 6 Sammenhængende og meningsfulde uddannelsesforløb... 6 En fængende studiestart med fokus på læring og studiekompetencer... 6 Intensive uddannelsesforløb... 7 Samtænkning med verden uden for Københavns Universitet... 7 STUDIEFREMDRIFTSREFORMEN... 7 Studietidsmodellen... 7 Studiefremdriftsinitiativerne... 7 De otte fremdriftsinitiativer... 8 Implementering af reformens krav på Københavns Universitet... 8 UDFORDRINGER OG BARRIERER FOR DEN GODE GENNEMFØRSEL... 9 Uddannelsernes opbygning... 9 Undervisning og faglig vejledning... 9 Administrativ studenterservice Studiemiljø UDVALGETS KONKLUSIONER Studerende på fuld tid Introduktionsforløb for både bachelor- og kandidatstuderende Mere strukturerede uddannelsesforløb Vurdering af kursernes arbejdsbelastning og ECTS-vægt Mobilitetsvinduer
3 6. Vejledende sagsbehandlingstider Bedre og mere fremadrettede kursusbeskrivelser Bedre udbud af og flere sommerkurser/sommerskoler Bedre vidensdeling mellem studerende og undervisere Mere fokus på studie- og karrierevejledning DET VIDERE ARBEJDE EFTER 12-MANDSUDVALGET BILAG Kommissorium for det paritetiske 12-mandsudvalg vedr. det videre arbejde med implementering af studiefremdriftsreformen BILAG Udviklingsprojekter om bedre uddannelse på Københavns Universitet BILAG Uddybning af fælles rammestudieordninger på Københavns Universitet
4 Det paritetiske 12-mandsudvalg Sammensætning og arbejdsopgaver Den uddannelsespolitiske dagsorden er præget af en forventning om, at universiteterne formår at koble studiefremdrift og kvalitet i uddannelserne. Det er en omfattende opgave, der kun lader sig gøre, hvis alle parter på Københavns Universitet leverer en indsats. Rektor Ralf Hemmingsen har derfor nedsat et midlertidigt paritetisk12-mandsudvalg, som har til opgave at lokalisere tiltag, der kan sikre, at Københavns Universitet bliver i stand til at leve op til studiefremdriftsreformen uden at gå på kompromis med studiekvaliteten. Se også kommissoriet for udvalgets arbejde i bilag 1. Udvalget består af seks medlemmer fra Københavns Universitets ledelse (fra rektoratet og fakultetsledelserne) og seks medlemmer udpeget af Studenterrådet. Der er blandt medlemmerne repræsentation fra både det våde og tørre område på universitetet. 12-mandsudvalgets medlemmer Ralf Hemmingsen, rektor Lykke Friis, prorektor for uddannelse Ulla M. Wewer, dekan SUND (suppleant Hans Henrik Saxild, prodekan) Ulf Riber Hedetoft, dekan, HUM Henrik Busch, prodekan, SCIENCE Stine Jørgensen, uddannelsesleder, JURA Mie Sofie Andersen, jura (JURA), formand for Studenterrådet Tue Hammer Lerche, psykologi (SAMF) Anders Martin Lauritsen, teologi (TEO) Michael Pallisgaard, kommunikation og IT (HUM) Elif Bayram, medicin, SUND (suppleant Frederik Løgstrup, medicin, SUND) Freja Elbro, matematik, SCIENCE (suppleant Caroline Klint, folkesundhedsvidenskab, SUND) Derudover har vicedirektør for uddannelse, Anni Søborg, deltaget i udvalgets møder. Udvalget har holdt fire møder i januar og februar Med denne rapport afslutter udvalget sit arbejde og fremlægger her et katalog med konkrete anbefalinger til, hvordan studiekvaliteten kan blive bedre og gennemførelsestiderne kortere. 4
5 Den gode og hurtigere studiegennemførsel Den gode uddannelse på Københavns Universitet Kernen i universitetets virke er forskerne og de studerende. Derfor er de studerende, deres uddannelse og gennemførsel også et centralt strategisk satsningsområde for Københavns Universitet. Med Strategi 2016 har universitetet sat ambitionen om bedre uddannelser i centrum og siden vedtagelsen af strategien i 2011 har universitetet søsat en lang række satsninger, som skal føre til bedre uddannelse og undervisning. Det gælder både undervisningsudvikling, styrkelse af undervisernes pædagogiske kompetencer og studiemiljøet for de studerende. Der har aldrig før været iværksat så mange udviklingsprojekter om bedre uddannelse og undervisning på Københavns Universitet som netop nu, hvilket også afspejles i, at der er afsat betydelige økonomiske ressourcer til området. Udviklingen foregår både på centralt niveau og på fakultets- og institutniveau. Nedenfor ses et udpluk af udviklingsprojekterne. For en uddybende beskrivelse af projekterne se bilag 2. Udviklingsprojekter om bedre uddannelse og undervisning på Københavns Universitet Timetalskrav og vejledende ugeplaner for studerende ift. en fuldtidsarbejdsuge Den universitetspædagogiske indsats (KUUPI) Den sprogstrategiske satsning Styrket sammenhæng mellem forskning og uddannelse 2016-projekter om uddannelse o Forskningsbaseret uddannelse o Innovation og entreprenørskab i uddannelserne o Fastholdelse af internationale kandidatstuderende, bedre sprogkompetencer og styrkelse af den internationale dimension i læringsmiljøerne o Bedre udnyttelse af mulighederne for sommerskole o Bedre udnyttelse af mulighederne for online og blended learning o Bedre udnyttelse af potentialet for tværfaglig og tværfaktultær undervisning og uddannelse En samlet indsats for studiemiljø og studie- og karrierevejledning frem til 2016 Studietiderne på Københavns Universitet Københavns Universitet er det universitet i Danmark, der har de længste studietider. I udviklingskontrakten har Københavns Universitet derfor forpligtet sig til at arbejde for at nedbringe gennemførselstiderne med henholdsvis 3 og 2 måneder for bachelor- og kandidatstuderende i I sommeren 2013 indgik Folketinget en aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel også kaldet studiefremdriftsreformen. Aftalen fastsætter krav til studerende og universiteterne om at nedbringe studietiderne. Lykkes det ikke, skæres der i uddannelsesbevillingerne. For Københavns Universitet er kravet, at den gennemsnitlige studietid i 2020 skal være reduceret med 7,6 måneder. Studiefremdriftsreformen består dels af studietidsmodellen dels af otte fremdriftsinitiativer, som tilsammen skal sørge for, at de studerende læser på fuldtid. Reformens krav forventes at ændre de 5
6 studerendes studieadfærd, og at påvirke uddannelsernes struktur og indretning. Ligesom de administrative og økonomiske forhold omkring uddannelserne vil blive påvirket. Københavns Universitet skal leve op til reformens krav, men det må ikke gå ud over uddannelseskvaliteten. Der skal på Københavns Universitet derfor i højere grad end i dag sættes fokus på den gode og hurtige gennemførsel. Den gode gennemførsel på Københavns Universitet Det gode uddannelsesforløb på Københavns Universitet er udfordrende og intensivt, og fremmer studerendes selvstændighed, nysgerrighed og faglighed. På et stort og mangfoldigt universitet som Københavns Universitet kan de optimale rammer for fordybelse og fagligt engagement se meget forskellige ud, men den stærke tilknytning til studiestedet er dog helt central for at mindske frafald og uhensigtsmæssige forsinkelser for den enkelte studerende. Høj uddannelseskvalitet, faglighed og forskningsbaseret undervisning er grundstenene i Københavns Universitets uddannelser, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre alle studerendes gode gennemførsel. I arbejdet med at skabe rammer, som er udfordrende og engagerende, er det derfor vigtigt at fokusere på den egentlige undervisningssituation, og på forberedelse, vejledning og studiemiljø. Det er ofte læsegruppen og undervisningsholdet, der motiverer, fastholder og knytter de studerende til uddannelsesstedet og som skal være med til at sikre, at man på Københavns Universitet er fuldtidsstuderende. Det er et enigt 12-mandsudvalg, som tilkendegiver, at det er en fælles opgave for universitetets studerende, ansatte og ledelse at etablere de rammer og den kultur, som gør det til normen at være fuldtidsstuderende på Københavns Universitet. Den gode gennemførsel på Københavns Universitet bør efter 12-mandsudvalget vurdering være karakteriseret ved: Sammenhængende og meningsfulde uddannelsesforløb Det er centralt, at studerende både kan se og skabe en rød tråd gennem deres uddannelser. Det kræver tilbud om strukturerede uddannelsesforløb med eksempelvis samlede fagpakker, som giver mulighed for valgfrihed og individuel toning. Derudover skal der være gennemskuelige administrative praksisser, tydelige og samlede mobilitetsvinduer og kursusudbuddet skal offentliggøres i god tid, så alle studerende kan tilrettelægge deres uddannelse på den måde, der bedst giver faglig og personlig mening for dem. En fængende studiestart med fokus på læring og studiekompetencer Den akademiske udvikling er vigtig for alle studerende. Det at studere på universitetet er imidlertid for mange en færdighed, der skal læres og udvikles. Derfor skal der på både bachelor- og kandidatuddannelserne være introduktionsforløb med fokus på tilknytning til uddannelsesstedet, kvalitetssikret information om uddannelsen, forberedelse- og studieteknikker, etablering af læsegrupper og introduktion til opgaveskrivning. 6
7 Intensive uddannelsesforløb Københavns Universitets uddannelsesforløb er og skal være fagligt udfordrende og personligt udviklende. Alle uddannelses- og undervisningsforløb og det løbende arbejde med at udvikle dem skal baseres på et vidensbaseret, pædagogisk og didaktisk grundlag. Den akademiske læringsproces er vigtig for alle studerende. Et afgørende område i den forbindelse er lærings- og studiemiljøet, hvor der skal være fokus på faglighed, engagement og socialt samvær. Samtænkning med verden uden for Københavns Universitet Mange studerende ønsker at kombinere deres universitetsstudier med projektorienterede forløb, forskningsrelaterede aktiviteter eller studieophold i ind- eller udland. Gevinsterne (fagligt, socialt og karrieremæssig) er for studerende og uddannelserne store. Mange studerende oplever, at disse aktiviteter kan være forsinkende i det samlede uddannelsesforløb. Derfor skal vejledning, administration og uddannelsesstrukturer sikre at disse muligheder forsat kan tilbydes på Københavns Universitet inden for de overordnede uddannelsesstrukturer. Studiefremdriftsreformen Danmarks otte universiteter er med Folketingets vedtagelse af studiefremdriftsreformen blevet sat på en bunden opgave. Kravet til universiteterne er, at den gennemsnitlige studietid skal være nedbragt med 4,3 måneder i Studiefremdriftsreformen består af to hoveddele: studietidsmodellen og otte fremdriftsinitiativer, der skal sikre at studietiderne reduceres og at de studerende på universiteterne studerer på fuldtid. Studietidsmodellen Studietidsmodellen fastsætter detaljerede reduktionskrav til universiteterne. Den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid, der er større end 6 måneder skal reduceres med 60 %. Med udgangspunkt i 2011-tal er Københavns Universitets gennemsnitlige overskridelse af studietiden 18,7 måneder (korrigeret for barsel). Universitetet skal derfor i 2020 have reduceret studietiden med 7,6 måneder. Det betyder, at den gennemsnitlige studietid for en bachelor- og kandidatuddannelse i 2020 skal være reduceret til 5,8 år. Lykkes det ikke at reducere studietiden, vil Københavns Universitet blive straffet økonomisk. Det skyldes, at man med studietidsmodellen omlægger dele af universiteternes uddannelsesindtægter, så de bliver afhængige af, at universiteterne opfylder målet om at afkorte den gennemsnitlige studietid. Reduktionen indfases fra 2015 til Første gang, der skal kontrolleres for målopfyldelse er i Studiefremdriftsinitiativerne Studiefremdriftsinitiativerne kan betragtes som grundlæggende midler, der set fra lovgivers side skal bidrage til at sikre, at universiteterne når i mål med at få reduceret studietiderne. Initiativerne indeholder en række krav, som er lovpligtige for universiteterne at opfylde. Kravene er omfattende og for at Københavns Universitet kan nå i mål med at få reduceret studietiderne er det nødvendigt at se på studiefremdriftsreformen som indledningen til en kulturforandring, som vil påvirke de studerende, underviserne og administrationens adfærd og arbejdsrutiner. 7
8 De otte fremdriftsinitiativer 1. Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS hvert studieår eller 30 ECTS hvert halve studieår 1 2. Mulighed for justering af førsteårsprøven på bacheloruddannelsen 2 3. Mulighed for at indføre studiestartsprøve 4. Bedre meritmuligheder ved studieophold 5. Bedre meritmuligheder ved studieskift 6. Begrænset supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelser 7. Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser 8. Mulighed for at indføre vinteroptag Initiativerne er reguleret i Universitetsloven og i en række af uddannelsesbekendtgørelserne. Der er dermed en række lovgivningsmæssige krav, som universiteterne skal leve op til. Hovedparten af initiativerne gælder for såvel nuværende som kommende studerende og får virkning startende fra januar Implementering af reformens krav på Københavns Universitet På Københavns Universitet er der i forlængelse af studiefremdriftsreformen igangsat et tværgående projekt, der skal: Reducere studietiden med 7,6 måneder i 2020 Implementere initiativerne i studiefremdriftsreformen Skabe uddannelsesstrukturelle rammer som gør det muligt for Københavns Universitet at leve op til reformens krav og samtidig understøtte, at ansatte og studerende oplever, at universitetet tilbyder kvalitetsbaserede uddannelsesforløb. Fælles praksis på tværs af Københavns Universitet er essentiel for at nå et godt resultat i implementeringen af studiefremdriftsreformen, og det er af afgørende betydning, at universitetet på tværs af fakulteter og uddannelser i så vidt omfang som muligt kan fastsætte fælles regler. Særligt af hensyn til at behandle de studerende ens på universitetet; men også for at sikre den administrative og systemmæssige understøttelse og for at undgå for stort ressourcemæssigt pres i forlængelse af et øget og meget stort antal merit- og dispensationssager. Københavns Universitet påbegyndte den administrative implementering af initiativerne i studiefremdriftsreformen i januar Udgangspunktet er, at der på tværs af Københavns Universitet skal være fælles praksis for håndtering af initiativerne, herunder fælles forståelse af bekendtgørelseskravene, fælles registreringspraksis, fælles frister (hvor det er muligt), og at der initieres en proces til fælles afklaring af dispensationspraksis. Af hensyn til kvalitetssikring sker implementeringsarbejdet i regi af Københavns Universitets stående politiske og faglige råd og udvalg. For at sikre sammenhæng mellem implementeringen af de enkelte reformkrav og Københavns Universitets igangværende uddannelsesstrategiske satsninger, og for at lokalisere tiltag, der kan 1 Initiativet gælder for nye bachelorstuderende fra september 2014, men først fra september 2015 for alle nuværende bachelor- og kandidatstuderende. For de studerende som påbegynder en kandidatuddannelse, gælder initiativet også først fra september Københavns Universitet har vedtaget ikke at ændre på reglerne om førsteårsprøven før tidligst i
9 sikre den forsatte kvalitet i uddannelserne og den gode gennemførsel, har universitetets ledelse desuden iværksat et mere langsigtet studiestrukturelt udviklingsarbejde. Dette arbejde har 12- mandsudvalget beskæftiget sig med ved bl.a. at drøfte hvilke udfordringer og barrierer, som studerende og universitetet i dag står over for i forhold til at sikre en bedre og hurtigere gennemførsel. På den baggrund er udvalget kommet frem til en række anbefalinger og konkrete forslag til, hvordan studiekvaliteten kan blive bedre og gennemførselstiderne kortere samtidig med, at Københavns Universitet lever op til reformens nye krav. Udfordringer og barrierer for den gode gennemførsel Der kan være mange grunde til, at studerende har længere studietider end normeret. En række af disse kan henføres til en uddannelseskultur, der har eksisteret i en årrække, hvor et universitetsstudie primært handlede om faglig fordybelse og i mindre omfang om studietiden. Konjunkturerne på arbejdsmarkedet er også medvirkende til at udsætte afslutningen af uddannelsen. Dertil kommer en række administrative forhold fx usmidige regler og administrative barrierer i forbindelse med eksempelvis projektorienterede forløb og studieophold, som i dag er med til at skabe unødvendige forhindringer for studerende. Endelig, at undervisningen, studiemiljøet og administrationen også i højere grad bør understøtte en kultur for intensive og udfordrende fuldtidsstudier på hele Københavns Universitet. Det kræver imidlertid en indsats fra alle parter på Københavns Universitet; studerende, undervisere, administration og ledelse at etablere den kultur og de rammer, som skal til for, at et uddannelsesforløb på Københavns Universitet er en fuldtidsbeskæftigelse. Der er allerede igangsat en række satsninger på universitetet, som skal være med til at forbedre uddannelserne, undervisningen og det administrative serviceniveau. Anskuet fra de studerendes perspektiv er der dog stadig en række udfordringer og barrierer på universitetet, som de oplever spænder ben for deres gode og hurtigere gennemførsel. 12-mandsudvalget har kategoriseret disse udfordringer og barrierer i fire overordnede temaer: Uddannelsernes opbygning Blandt de studerende gives der udtryk for, at uddannelsernes opbygning ikke altid er lige hensigtsmæssig. De peger bl.a. på, at det anbefalede studieforløb på nogle uddannelser er karakteriseret ved en meget skæv arbejdsbelastning på de forskellige semestre/blokke. Særligt for de kandidatstuderendes vedkommende er der en oplevelse af en utydelig sammenhæng mellem de forskellige kurser på uddannelserne. Der er en stor efterspørgsel på kurser, der udbydes to gange årligt og gerne også som sommerskoler. Derudover har flere studerende en oplevelse af, at der er mange udfordringer forbundet med at tage kurser på tværs af fakulteterne på Københavns Universitet. Undervisning og faglig vejledning Mere og bedre undervisning står højt på de studerendes ønskeliste. Undervisningen i sin nuværende form kritiseres af flere studerende for ikke i tilstrækkelig grad at inddrage hverken dem eller omverdenen. Målbeskrivelserne er ifølge nogle studerende ofte præget af vanetænkning, læringsmålene er uklare og kobles ikke til efterfølgende karrieremuligheder. Den faglige vejledning opleves ikke som værende tilstrækkelig og de studerende så gerne, at der blev afsat tid og ressourcer til, at de i højere grad kunne få feedback på deres opgaver. 9
10 Administrativ studenterservice Sagsbehandlingstiden ved merit- og dispensationssager opleves af mange studerende som værende alt for lang, hvilket bekræftes i den for nylig afsluttede trivels- og tilfredsundersøgelse. Flere studerende har svært ved at finde frem til, hvem i administrationen, de skal have fat i for at få svar på deres spørgsmål. Ligesom studerende på nogle af Københavns Universitets uddannelser savner mere fagspecifik studievejledning. KUnet og selvbetjeningen kritiseres af mange studerende for at være uigennemskueligt opbygget og de studerende kan have svært ved at finde deres centrale uddannelsesoplysninger og relevante ansøgningsblanketter. Studiemiljø De fysiske rammer indbyder ifølge mange studerende ikke til en hel arbejdsdag på universitetet. De studerende bemærker særligt, at der er for få læse- og gruppearbejdspladser, at der mangler køkkenfaciliteter og at de frivillige studenterforeningers vilkår og rammer ikke er optimale. På mange kandidatuddannelser er der ikke etableret introforløb, hvilket ifølge de studerende hæmmer tilhørsforholdet til uddannelserne. Udvalgets konklusioner 12-mandsudvalgets anbefalinger og beslutninger bygger på de drøftelser, som udvalget har haft på deres fire møder. Med anbefalingerne konkretiserer udvalget, hvordan der på Københavns Universitet skal arbejdes sideløbende med at forbedre studiekvaliteten og reducere gennemførelsestiderne. En central forudsætning for at nå i mål er, at alle på universitetet løfter opgaven og udfordringerne i fællesskab. Det er studienævnene og dekanerne, der har beslutningskompetencen, hvad angår uddannelsesfaglige beslutninger. For at skabe mest mulig gennemskuelighed, sikre at studerende behandles ens på tværs af universitetet og give studienævnene optimale betingelser til at fokusere på den uddannelsesfaglige udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne er der på Københavns Universitet rammestudieordninger. Rammestudieordningerne tydeliggør, at der på universitetet er et regelhierarki ift. hvem, der beslutter hvilke regler som skal ind i studieordningerne. Se også rapportens bilag 3 for en uddybende beskrivelse af regelhierarkiet i forbindelse med rammestudieordninger. Det skal påpeges, at Københavns Universitet sideløbende med 12-mandsudvalgets arbejde har iværksat en bred drøftelse om kvalitet i universitetets uddannelser. Derudover arbejdes der også intensivt med at omsætte de uddannelsesstrategiske satsninger til konkrete handleplaner jf. rapportens bilag 2. Udvalgets ti anbefalinger er: 1. Studerende på fuld tid Der skal på Københavns Universitet udvikles en uddannelseskultur, hvor det er normen, at studerende bruger mindst 1650 timer (svarende til et studenterårsværk) om året på undervisning og forberedelse 3. 3 Ifølge Trivsels- og tilfredsundersøgelsen fra 2013 bruger studerende i gennemsnit 28 timer om ugen på undervisning og forberedelse i en uge med normal undervisning. 10
11 Udvalget anbefaler derfor, at både studerende, undervisere, administrationen og ledelsen på universitetet involverer sig i den fælles opgave, det er at etablere de rammer og den kultur, som gør det til normen, at man på Københavns Universitet er fuldtidsstuderende. Der er allerede iværksat flere tiltag på Københavns Universitet, som kan understøtte dette. Det drejer sig bl.a. om kravet om 12 timers undervisning på alle bacheloruddannelser, men også om de nyligt vedtagne strategier for studiemiljøet og for studie- og karrierevejledningen samt trivsels- og tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende. I perioden vil strategierne og den omfattende viden fra undersøgelsen blive omsat til konkrete handlinger på fakulteterne og på centralt niveau på universitetet, hvor fokus bl.a. vil være på undervisningen på kandidatniveau samt hvordan de studerendes fysiske, psykosociale og it- og kommunikationsmæssige studiemiljø kan forbedres. Ligesom der vil blive fastsat mål for den studieadministrative service til studerende. 2. Introduktionsforløb for både bachelor- og kandidatstuderende Introduktionsforløb er en integreret del af studiestarten på hovedparten af bacheloruddannelserne på Københavns Universitet. Anderledes forholder det sig for kandidatstuderende, hvor introduktionsforløb ikke er udbredt på alle kandidatuddannelser, hvilket udvalget finder uhensigtsmæssigt. Kandidatintroduktionsforløb vil efter udvalgets vurdering kunne medvirke til at skabe en større tilknytning til uddannelserne, understøtte studiefremdriften fra begyndelsen af kandidatuddannelsen og have en positiv indvirkning på udviklingen af de faglige miljøer og de studerendes akademiske kompetencer. Udvalgets medlemmer er enige om, at der skal etableres introduktionsforløb på alle kandidatuddannelser på Københavns Universitet. Opgaven med at udvikle strategier og handleplaner for området varetages af fakulteterne og kobles til den igangværende proces, som løber i forbindelse med realiseringen af strategierne for studiemiljø og studie- og karrierevejledning. 3. Mere strukturerede uddannelsesforløb Mere strukturerede uddannelsesforløb er en central forudsætning for, at studerende kan læse på fuldtid. Studerende skal have mulighed for allerede fra første dag at danne sig et overblik over strukturen og mulighederne for hele deres uddannelse på universitetet. Udvalget anbefaler derfor, at studienævnene skitserer mulige studieforløb (især på kandidatstudiets 1. år) og tydeliggør hvilke specialiseringsmuligheder uddannelsen tilbyder. På de uddannelser, hvor det giver mening, kan der med fordel også udvikles deciderede fagpakkeforløb, som gør det lettere for de studerende at tone deres uddannelser. 4. Vurdering af kursernes arbejdsbelastning og ECTS-vægt Udvalget finder det centralt, at der er overensstemmelse mellem kursernes arbejdsbelastning og ECTS-vægtning. Dette for at sikre, at studerende kan regne med, at når de følger det normerede studieforløb svarer det til at læse på fuld tid. Udvalget er derfor enigt om, at studienævnene skal foretage en analyse og vurdering af, om de kurser som uddannelserne udbyder svarer til den fastsatte ECTS-vægtning. 11
12 5. Mobilitetsvinduer Udvalget finder det vigtigt, at de mange nye krav fra reformen ikke modvirker studerendes lyst til i løbet af deres uddannelsesforløb at afprøve deres faglighed med aktiviteter uden for egen uddannelse både inden og uden for Københavns Universitet. For at tydeliggøre, hvor og hvilke muligheder studerende har, anbefaler udvalget, at der gennem strukturelle rammer og en meritpolitik etableres mobilitetsvinduer, der sikrer alle studerendes muligheder for at følge undervisning på andre fakulteter eller universiteter end det indskrivende (herunder mobilitetsvinduer med mulighed for studieophold, projektorienterede forløb og/eller virksomhedsprojekter samt innovation- & entreprenørskabsaktiviteter i et tæt samarbejde med virksomheder), svarende til sammenhængende 30 ECTS s aktivitet. Desuden er udvalget enige om, at mobilitetsvinduerne skal have et helt semesters eller to sammenhængende blokkes varighed for dermed at give studerende bedre muligheder for fx at tage til udlandet og studere eller tage på et projektorienteret forløb, som led i deres uddannelse på Københavns Universitet. Mobilitetsvinduerne kan bestå af både obligatoriske og valgfrie kurser. Udvalget bemærker i den forbindelse, at der vil være uddannelser på universitetet, som grundet faglige strukturerer ikke vil kunne etablere sammenhængende mobilitetsvinduer. Implementeringen af de samlede mobilitetsvinduer i studieordningerne skal finde sted i studienævnene og efterfølgende godkendes af dekanen. 6. Vejledende sagsbehandlingstider Antallet af merit- og dispensationssager forventes at stige markant som følge af studiefremdriftsreformens nye krav. For at sikre de studerendes retssikkerhed, ligebehandling af studerende på tværs af universitetet og at de ikke bliver unødigt forsinket pga. administrative sagsgange, er udvalget enige om, at der fastsættes en fælles vejledende sagsbehandlingstid på maksimalt seks uger for merit- og dispensationssager (med mindre at sagens karakter tilsiger et behov for længere eller kortere sagsbehandlingstider). Fakulteterne og det enkelte studienævn skal tilrettelægge de procedurer, der skal til for at de nye vejledende sagsbehandlingstider kan overholdes. Fakultetet og studienævnene får sandsynligvis behov for allerede i 2014 at se på deres ressourceallokering og arbejdsfordeling i forbindelse med sagsbehandling. En merit- eller dispensationssag vil altid skulle behandles med udgangspunkt i den enkelte sag og ud fra en individuel vurdering. Med det in mente er udvalget dog enige om, at fakulteterne og studienævnene ikke bør operere med vidt forskellige praksisser, og at der bør iværksættes en tværgående kvalitetssikring med fokus på gennemsigtighed og videndeling om den administrative sagspraksis. Fx i form af en årlig konference eller et møde med deltagelse af studienævnsformændene og næstformændene internt på fakulteterne og på tværs af Københavns Universitet, hvor praksis og afgørelsesvirksomheden for behandlingen af de enkelte typer af meritog dispensationssager kan drøftes og sammenholdes. 7. Bedre og mere fremadrettede kursusbeskrivelser Studiefremdriftsreformen betyder, at studerende fremover bindes af de kurser, som de tilmelder sig og at de derfor skal bestå dem i løbet af deres uddannelse. For at give studerende bedre mulighed for at planlægge deres uddannelsesforløb og vælge kurser på et mere oplyst grundlag er udvalget enige om, at det forventede kursusudbud på alle uddannelser skal synliggøres. Kursusudbuddet skal derfor som minimum offentliggøres for ét studieår frem og gerne for to studieår. Dog med 12
13 forbehold for, at der kan komme ændringer i kursusudbuddet som følge af rekrutteringer og besøg af gæsteforskere. Ligesom udvalget er enige om, at kursusudbuddet for det kommende studieår skal opfylde kravene i kursusskabelonen og derfor som minimum skal indeholde en beskrivelse af læringsmål, undervisningsform, faglige forudsætninger for at deltage i kurset samt målbeskrivelser. 8. Bedre udbud af og flere sommerkurser/sommerskoler Der er blandt studerende en stor efterspørgsel efter, at Københavns Universitet skal udbyde flere sommerkurser/sommerskoler med mulighed for at tage både valgfrie og obligatoriske kurser. At studerende kan vælge at inddrage sommeren til at studere giver en øget fleksibilitet og mulighed for at indhente eventuelle forsinkelser eller læse forud. Udvalget bakker op om ønsket om flere sommerkurser/sommerskoler og er enige om, at det igangværende projekt på Københavns Universitet om bedre synliggørelse og markedsføring af sommerskoleaktiviteter bør intensivere opbygningen af den fælles portal, som skal oplyse om de eksisterende sommerskoleaktiviteter, men også at udviklingen af nye sommerkursus/sommerskoletilbud bør prioriteres højt. Udvalget anbefaler desuden som følge af studiefremdriftsreformens initiativ om obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS hvert studieår eller 30 ECTS hvert halve studieår, at der bliver arbejdet for, at sommerskole/sommerskursus aktiviteter kan tælle med i opgørelsen af undervisningsaktivitet både i foråret- og efteråret. 9. Bedre vidensdeling mellem studerende og undervisere Udvalget ønsker at skabe bedre rammer for det uformelle møde mellem studerende og undervisere uden for forelæsningslokalerne, da der i dette møde kan opstå alternative muligheder for sparring, feedback og vidensdeling, som kan være til gavn for begge parter. Udvalget anbefaler derfor, at der på Københavns Universitet fokuseres mere på det uformelle møde, som fx kan foregå i studiegrupper, ved kaffemøder, på virtuelle læringsplatforme og gennem mentorordninger. Udvalget er enigt om, at fakulteterne skal tage højde for dette i forbindelse med udarbejdelse af deres lokale handleplaner for studiemiljø. 10. Mere fokus på studie- og karrierevejledning Udvalget finder det centralt, at studerende på Københavns Universitet er klar over hvilke karrieremuligheder de har qua deres uddannelse. Udvalget lægger vægt på visionen i Københavns Universitets strategi for studie- og karrierevejledning 2016, om at studie- og karrierevejledning understøtter den studerendes gode gennemførelse, herunder at den studerende støttes i at foretage bevidste og afklarede valg om uddannelse og karriere. Udvalget er enigt om, at fakulteterne i deres udmøntning af strategien til konkrete handleplaner skal have fokus på at øge synligheden og tilgængeligheden af alle vejledningstilbud med en særlig opmærksomhed på de vejledningstilbud, som kobler uddannelsernes kompetencemål med fremtidige karrieremuligheder. Det videre arbejde efter 12-mandsudvalget Der er foretaget ændringer i Universitetsloven og i en række af uddannelsesbekendtgørelserne, som følge af studiefremdriftsreformen. Indenfor en meget kort periode skal der i studieordningerne implementeres en række nye regler, der har stor betydning for de studerendes studieforløb. Samtidig vil der for at sikre optimale rammer for fuldtidsstudier være behov for et serviceeftersyn af 13
14 studieordningerne. Udvalgets medlemmer er derfor enige om, at der på baggrund af kravene fra studiefremdriftsreformen og denne rapports konklusioner udarbejdes en samlet pakke, som klargør hvilke temaer, studienævn, institutter og fakulteter skal forholde sig til i forbindelse med de kommende revideringer. Det drejer sig om følgende initiativer fra studiefremdriftsreformen: Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS hvert studieår eller 30 ECTS hvert halve studieår Mulighed for at indføre studiestartsprøve på bacheloruddannelsen Bedre meritmuligheder ved studieophold Bedre meritmuligheder ved studieskift Afskaffelse af supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelser Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser Samt følgende anbefalinger og beslutninger fra nærværende rapport: 1. Studerende på fuld tid 3. Mere strukturerede uddannelsesforløb 4. Vurdering af kursernes arbejdsbelastning og ECTS-vægt 5. Mobilitetsvinduer 6. Vejledende sagsbehandlingstider 7. Bedre og mere fremadrettede kursusbeskrivelser Øvrige anbefalinger og beslutninger i denne rapport vil bl.a. blive taget op i forbindelse med fakulteternes handleplaner for studiemiljø. I studieordningerne skal der indføres en række nye regler og bestemmelser om: Obligatorisk tilmelding til kurser og prøver svarende til 60 ECTS pr studieår eller 30 ECTS hvert halve studieår Automatisk tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin, hvis den ordinære prøve ikke bestås Pligt til at indmeritere forhåndsgodkendte og beståede kurser fra studieophold Samlede mobilitetsvinduer af et semesters eller to blokkes varighed Studienævnspakken skal juridisk kvalificeres og så vidt muligt sendes ud inden d. 1. marts 2014 til fakulteterne og til opfølgning i samarbejde med studienævnene. Det anbefales i forlængelse heraf, at fakulteterne og studienævnene får mulighed for at foretage revideringerne af studieordningerne i to etaper henholdsvis i 2014 og i 2015 med den bemærkning, at alle revideringer skal være afsluttet og klar til ikrafttrædelse senest i studieåret 2015/ mandsudvalget afslutter med denne rapport sit arbejde med at lokalisere tiltag, som kan medvirke til, at studietiderne forkortes samtidig med, at uddannelsernes kvalitet fastholdes. Det er et enigt udvalg, som står bag alle rapportens anbefalinger, som nu skal realiseres i regi af KU s faste råd og udvalg. Rapporten tilgår nu ledelsesteamet (LT) på Københavns Universitet, som bedes orientere sig i udvalgets rapport. Herefter overdrages denne til Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), som får ansvar for at udbrede rapportens indhold på fakulteterne og i studienævnene 14
15 samt følge op på og implementere udvalgets anbefalinger lokalt på universitetet. Udvalget vil opfordre til, at KUUR i september 2015 drøfter og gør status på, hvordan det er gået med at få iværksat udvalgets anbefalinger. 15
16 Bilag 1 Kommissorium for det paritetiske 12-mandsudvalg vedr. det videre arbejde med implementering af studiefremdriftsreformen Udvalget skal aftale en overordnet ramme for gennemførelsen af initiativer, som har til formål at realisere studiefremdriftsreformens krav til KU. Udvalget fungerer fra primo 2014 og afslutter sit arbejde med aflevering af rapport senest 6. februar 2014, således at arbejdet med implementering af studiefremdriftsreformen ikke forsinkes unødigt i organisationen. Det forventes, at udvalget afholder 3-4 møder af ca. 2 timer. Udvalget kan, såfremt begge parter er enige, genoptage sit arbejde, såfremt væsentlige forudsætninger ændrer sig efter afslutning af udvalgsarbejdet. Forudsætninger for det videre arbejde: Parterne vedkender sig den bindende opgave, der ligger i at realisere de lovgivningsmæssige krav, som beskrevet i lov nr. 898 af 04/07/2013 samt bekendtgørelser i forbindelse hermed. Parterne er enige om, at manglende realisering af forkortet studietid frem til 2020 for KU medfører tab af indtægter med et maksimum på 345 mio. kr. p.a. fra Det potentielle tab indfases fra KU s reduktionsmål (mrd.) Parterne står ved det udgangspunkt, at der ikke kan ændres i KU s nuværende orlovsregler eller KU s nuværende regler vedr. 1. årsprøve og studieaktivitetskrav indtil Parterne tager også udgangspunkt i de tiltag, som er vedtaget og som kan være med til at trække den gennemsnitlige studietid ned, såsom samlet studiemiljøplan og initiativerne inden for eksempelvis bedre studie-, erhvervs- og karrierevejledning Parterne vedkender sig, at de gennemsnitlige gennemførselstider løbende skal monitoreres, og at der kan være behov for at iværksætte flere initiativer, hvis studietiderne ikke falder som anført i studietidsmodellen med start i 2015 og frem til Parterne er enige om, at forhandlingsforløbet også kan omfatte inddragelse af (men ikke egentlig forhandling med) Senat og Dialogforum, så emnet debatteres og forankres bredest muligt. 16
17 Allerede igangsatte initiativer Partnerne vedkender sig, at det studieadministrative arbejde med fortolkning af bekendtgørelser og regler, kortlægning af nuværende praksis og udarbejdelse af forslag til administrativ implementering må pågå parallelt med udvalgets arbejde. Udvalget drøfter også bekendtgørelser mv., således at udvalget er helt opdateret om det samlede grundlag. Udfordringer og opgaver Udvalget udarbejder en rapport som videregives til KUUR og KU s ledelse Rapporten omfatter en præambel om den gode gennemførelse Udvalget skitserer i fælleskab hovedpunkter i et realiserbart katalog for bedre uddannelser og bedre studiemiljø på KU, som sammen med arbejdet med studiemiljøstrategi og studieog karrierevejledningsstrategi kan anspore til bedre studiekvalitet og kortere gennemsnitlig gennemførelsestid. Kataloget skal inkludere de obligatoriske virkemidler, som er givet ved lov og bekendtgørelse samt de initiativer, som KU har iværksat, og øvrige forslag som udvalget anbefaler. Udvalget kommer med anbefalinger til, hvordan studienævnene kan organisere deres arbejde i forbindelse med og efter fuld implementering af loven. Udvalget berører som minimum følgende temaer i sin rapport: o Rammestudieordninger inkl. samlet mobilitetsvindue o Merit- og dispensationspraksis i forhold til ønsket sagsbehandlingstid o Pege på, hvor udvalget ser behov og bedre mulighed for fælles praksis o Pege på andre, nye mulige forslag til reduktion af studietiden Sammensætning Udvalget består af 6 personer fra KU s ledelse fra rektorat og fakultetsledelserne med repræsentation fra både det våde og tørre område. Studenterrådet udpeger 6 personer: SR s formandskab samt 4 studenterrepræsentanter fra fakulteterne (1 fra hver af de våde fakulteter og 2 fra to forskellige tørre fakulteter ). Vicedirektør Anni Søborg (konst.) deltager i møderne. Udvalget sekretariatsbetjenes af US. 17
18 Bilag 2 Udviklingsprojekter om bedre uddannelse på Københavns Universitet Timetalskrav og vejledende ugeplaner for studerende ift. en fuldtidsarbejdsuge Københavns Universitet har indført et krav om minimum 12 timers undervisning om ugen på alle bacheloruddannelser fra Samtidig skal alle uddannelser udarbejde vejledende ugeplaner der viser, hvordan uddannelsen forventer, at den studerende bruger en 37 timers arbejdsuge på uddannelsen, herunder undervisningstimer, vejledning, forberedelse og deltagelse i øvrige relevante faglige aktiviteter. Den universitetspædagogiske indsats (KUUPI) KUUPI understøtter Københavns Universitets pædagogiske enheder i at kvalitetsudvikle undervisningen og uddannelserne på universitetet. Projektet løber fra Målet med den pædagogiske kompetenceudvikling af underviserne er at få didaktik og pædagogik til at understøtte de studerendes læring og tilegnelse af undervisningsstoffet. Der arbejdes bl.a. med brugen af undervisningsportefolio som kompetenceudviklingsredskab for undervisernes virke. Formålet dermed er, at underviserne får en lige så struktureret tilgang til deres undervisning, som de har til deres forskning. Den sprogstrategiske satsning Det er for universitetet et mål at styrke de studerendes sproglige kompetencer på flere sprog, herunder både engelsk, tysk, fransk, arabisk, spansk og andre sprog samt dansk som andetsprog. Der er især fokus på at implementere forskellige muligheder for relevant sproglig kompetenceudvikling for studerende uden for sprogfagene. Satsningen er forankret i de humanistiske sprogmiljøer, men samarbejder også med universitetets øvrige fagområder om udvikling af nye fagligt kvalificerende aktiviteter og initiativer, som på forskellig vis kombinerer sprog og fag. Styrket sammenhæng mellem forskning og uddannelse Københavns Universitet ønsker at styrke sammenhængen mellem forskning og uddannelse. Universitetets forskningscentre skal derfor bidrage endnu mere til undervisningen for at sikre, at studerende møder den fremmeste forskning indenfor endnu flere områder. Universitetet følger løbende op på forskningscentrenes bidrag til undervisningen og samtidig arbejdes der for at styrke mulighederne for projektorienteret forskningsforløb som et centralt element i uddannelserne projekter om uddannelse Med Strategi 2016 har Københavns Universitet sat ambitionen om bedre uddannelser i centrum. Siden vedtagelsen af strategien i 2011 har universitetet søsat en lang række satsninger, som skal føre til bedre uddannelse og undervisning. Det gælder både undervisningsudvikling, styrkelse af undervisernes pædagogiske kompetencer og studiemiljøet for de studerende. Der har aldrig før været gang i så mange udviklingsprojekter om bedre uddannelse og undervisning på Københavns Universitet som netop nu. Det afspejles også i, at der er afsat betydelige økonomiske ressourcer til området. Der indgår i alt seks projekter i 2016-puljen for uddannelsesinitiativer, som løber fra De seks projekter spænder vidt og har bl.a. fokus på innovation, internationalisering og sommerskoler, men samtidig er de seks projekter alle kendetegnet ved, at de inddrager alle fakulteter og omfatter kompetenceudvikling til undervisere og konkret undervisnings- og 18
19 uddannelsesudvikling, der skal komme både danske og internationale studerende til gode. Der er samlet afsat knap 70 mio. kr. til 2016-projekterne frem til a) Forskningsbaseret uddannelse Projektet fokuserer på at styrke forskningsbaseret undervisning ved at kvalificere og videreudvikle såvel begrebsbrug som praksis på området. Projektet undersøger bl.a. hvad det særligt kvalificerende i den forskningsbaserede uddannelse og undervisning er, og hvordan Københavns Universitet kan udnytte potentialerne i den endnu bedre. b) Innovation og entreprenørskab i uddannelserne Det er et mål for universitetet at understøtte udviklingen af foretagsomme og innovative studerende, som tør sætte deres faglighed i spil i en kompleks virkelighed. Projektet bidrager til at udvikle innovationspædagogikken og understøtte, at flere undervisere får mulighed for at bruge disse metoder i deres undervisning. Projektet skal altså understøtte at innovation og entreprenørskab i endnu højere grad bliver et tilbud til de studerende, som ønsker dette aspekt i deres uddannelse. c) Fastholdelse af internationale kandidatstuderende, bedre sprogkompetencer og styrkelse af den internationale dimension i læringsmiljøerne Projektet adresserer de forskellige behov, der opstår i kølvandet på internationaliseringen af universitetets uddannelser. I projektet udvikles der initiativer til at fastholde en større andel af de internationale kandidatstuderende i Danmark efter endt eksamen. Blandt initiativerne er skræddersyede vejledningsforløb og introduktion til det danske arbejdsmarked. Der udvikles derudover universitetspædagogiske tilgange, der kan kvalificere undervisning af internationalt sammensatte studentergrupper. Ligesom der udvikles metoder til at styrke de studerendes sproglige og multikulturelle kompetencer i tilknytning til indholdet i deres fagstudium, hvilket foregår både på engelsk og dansk samt en række andre relevante sprog. d) Bedre udnyttelse af mulighederne for sommerskole Formålet med projektet er at synliggøre og markedsføre de mange sommerskoleaktiviteter, der allerede findes for studerende på bachelor- og kandidatniveau og derudover kommer projektet til at støtte udviklingen af en række tværfaglige sommerskoler, som skal tiltrække endnu flere danske og udenlandske studerende til Københavns Universitet i sommerperioden. Udvikling af sommerskoletilbud forventes derudover at få endnu større betydning som et tilbud til studerende i forhold til studiefremdrift. Der skal opbygges en fælles portal til synliggørelse af de eksisterende sommerskoleaktiviteter. e) Bedre udnyttelse af mulighederne for online og blended learning Projektet giver underviserne på Københavns Universitet mulighed for i udstrakt grad at anvende online og blended learning til at skabe aktiverende og fleksibel undervisning til gavn for de studerendes læring. Gennem et varieret udbud af praktiske kurser i anvendelse af e- læringsværktøjer, tilpasset og forankret på det enkelte fakultet vil projektet skabe rammerne for et bredt kompetenceløft. Undervisere på Københavns Universitet vil også få adgang til individuel vejledning af professionelle konsulenter, forankret og ansat ved de didaktiske enheder. Desuden udvikles nye didaktiske modeller for online og blended learning, samt spil og scenario-baseret undervisning. 19
20 f) Bedre udnyttelse af potentialet for tværfaglig og tværfaktultær undervisning og uddannelse Projektet har til formål at styrke tværfaglig og tværfakultær undervisning og uddannelse ved Københavns Universitet. Projektet vil skabe afgørende forudsætninger for, at studerende oplever en sammenhængende tværfaglig undervisning og uddannelse og udvikler tværfaglige kompetencer. Gennem litteraturstudier og systematisk indsamling af erfaringer på Københavns Universitet vil projektet identificere de særlige didaktiske og videnskabsteoretiske udfordringer, der er forbundet med tværfaglig undervisning og uddannelse. Herigennem vil projektet opbygge viden om og udvikle medarbejderkompetencer til at håndtere disse udfordringer. En samlet indsats for studiemiljø og studie- og karrierevejledning frem til 2016 Universitetet har i december vedtaget både en Strategi for studiemiljøet og en Strategi for studie- og karrierevejledning. Samtidig er der gennemført en omfattende trivsels- og tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende. Undersøgelsen giver en meget detaljeret viden om, hvordan studielivet er på Københavns Universitet, og resultaterne er helt på linje med de planlagte satsninger i de to nævnte strategier. Det gælder bl.a. bedre muligheder for studiearbejdspladser, reduktion af sagsbehandlingstid for merit- og dispensationsager, klarere faglige forventninger og rammer, klarere struktur i studieforløbet, understøttelse af en hensigtsmæssig studiekultur og bedre studievejledning i de studiemæssige overgangssituationer, som f.eks. overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelsen og karrierevejledning fra første studiedag. I foråret vil strategierne og den omfattende viden fra undersøgelsen blive omsat i konkrete handlingsplaner på fakulteterne og på centralt niveau. Det betyder altså, at universitetet frem mod 2016 kommer til at arbejde med et samlet handleplanskatalog, der fokuserer på de studerendes fysiske, psykosociale og it- og kommunikationsmæssige studiemiljø samt mål for studieadministrativ service til studerende og mål for studie- og karrierevejledning. Der er afsat 20 mio. kr. hvert år til initiativer på studiemiljøområdet; samtidig forventes det, at fakulteterne også afsætter midler til studiemiljø og initiativer på studievejledningsområdet. Fakulteterne vil udforme konkrete projekter og initiativer, som følger op på de centralt fastsatte mål. Der vil årligt blive fulgt op på handleplanerne i regi af Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), Ledelsesteamet (LT) og bestyrelsen. 20
Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen UDDANNELSESSERVICE
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 70, den 10. december 2013 Pkt. 5. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 2. DECEMBER 2013 Vedr.: Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen
Læs mereJustering af fremdriftsreformen. Nye regler for studiefremdrift på vej. Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1
Bestyrelsesmøde nr. 84, den 8. juni 2016 Pkt. 10b. Bilag 1 Justering af fremdriftsreformen Nye regler for studiefremdrift på vej Dias 1 Nye regler for studiefremdrift på KU Folketinget vedtog 3. maj ændring
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereArbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne
Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der
Læs mereTil Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til Danske Universiteter Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) 1.NOVEMBER 2013 Styrelsen
Læs mereSammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU, jf. afrapportering til rektor pr. 1. oktober 2015 Sagsbehandler Uddannelsesservice
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 83, d. 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 4 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 15. APRIL 2016 Vedr. Sammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU,
Læs mereTil Danske Universiteter. Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Til Danske Universiteter Høring over udkast til en række bekendtgørelser opfølgning på ændring af universitetsloven (studiefremdrift) 21. OKTOBER 2013 Styrelsen
Læs mereVi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet
God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt.3b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt.3b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 1. MARTS 2018 Vedr. Studieaktivitet og studietidsoverskridelse på KU efter justering
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereHar du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.
Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereRammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.
Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne
Læs mereSDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017
SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet
Læs mereStudienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 9. APRIL 2014 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk INSTITUT FOR ENGELSK, GERMANSK
Læs mereNotat AARHUS UNIVERSITET. Modtager(e): Fakulteterne. Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU
Modtager(e): Fakulteterne Notat Vedr. scenarium for studiefremdrift på AU Med lovforslag om justering af studiefremdriftsreformen får AU mere fleksible rammer til at nå målet om studietidsreduktion. Den
Læs merePolitik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet
Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereFrihed og ansvar for studiefremdrift
Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereStrategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
Læs merePrincipper for talentudvikling af studerende
Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3
Læs mereAfrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring af uddannelser 2014-2015 UDDANNELSESSERVICE Ekstern del af fakultetets afrapportering Fakultet Studieår
Læs mereUddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1
Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der
Læs mereRammer for God bachelorstudiestart på KU
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT JANUAR 2019 Vedr. Rammer for God bachelorstudiestart på KU UDDANNELSESSERVICE Sagsbehandler Uddannelsesservice FRUE PLADS 4 1168 KØBENHAVN K Rammer beskrevet i dette sagsnotat
Læs mereFakultetets målbare standarder. ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år.
Målbare standarder for 2018-2019 for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet KU s obligatoriske Datadefinition kvalitetsparametre Standarder for kvantitativt materiale Frafald BA Opgøres pr. 1. oktober som
Læs mereUdviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje
Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereStudieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Læs mereDe ansatte og studerendes syn på trivsel og tilfredshed på KU
Bestyrelsesmøde nr. 73, den 10. juni 2014. Pkt. 7, bilag 1 De ansatte og studerendes syn på trivsel og tilfredshed på KU Resultater fra Trivsels- og tilfredshedsmåling for ansatte og studerende, gennemført
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 90 den 20. sep Pkt.9a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 90 den 20. sep. 2017 Pkt.9a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 14. SEPTEMBER 2017 Vedr. Studieaktivitet på Københavns Universitet efter justering
Læs mereHermed foreligger SCIENCE s delstrategi for uddannelsesområdet.
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET - Delstrategi 2013-16 for uddannelsesområdet 4. SEPTEMBER 2013 Hermed foreligger SCIENCE s delstrategi for uddannelsesområdet. I fakultetets
Læs mereHØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)
Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereHandleplan for uddannelse,
Handleplan for uddannelse, -18 Det Humanistiske Fakultets strategi 2016-2021, Humaniora for Verden, fastsætter det overordnede mål for uddannelse på Humaniora til at være fortsat udvikling af kvaliteten
Læs merefaglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk
faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse
Læs mereKvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST
Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af
Læs mereUdkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
Læs mereFælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet Disse regler er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse
Læs mereRevideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T 22. OKTOBER 2008 Vedr.: Revideret udgave. Indre marked. Års- og skemastruktur UDDANNELSESSERVICE Sagsbehandler: Gitte Duemose Københavns Universitets
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 97, d. 6. dec Pkt. 4b. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 97, d. 6. dec. 2018 Pkt. 4b. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. NOVEMBER 2018 Vedr. Danske Universiteters og Danske Studerendes Fællesråds
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereFakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering
Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse
Læs mereStyrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K.
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K ui@ui.dk Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,
Læs mereForslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, foretages følgende ændringer:
24. april 2013 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime
Læs mereRetningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering
Læs mereForslag til model for implementering og opfølgning på Strategi Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt Pkt. 4. Bilag 1
Forslag til model for implementering og opfølgning på Strategi 2018-2023 Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt. 2017 Pkt. 4. Bilag 1 13-10-2017 2 Et samlet og fokuseret KU, der arbejder i samme retning Ny
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mereområde (talentbekendtgørelsen).
BEK nr 1605 af 19/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereAfrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET UDDANNELSESEVALUERING KANDIDATUDDANNELSEN I AFRIKASTUDIER (revideret udgave) Uddannelsens navn Studieleder/Institutleder Fakultet Afrikastudier - KAN Carsten
Læs mereNOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN
NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN Dette notat giver et overblik over fremdriftsreformen, dens konsekvenser og giver nogle råd til, hvordan man kan arbejde med den. Notatet består af følgende dele: Den politiske
Læs mereFakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.
Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereStudiestartsstrategi. Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet
Studiestartsstrategi Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet 30 06 2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ikrafttrædelse... 3 2.0 Studiernes ansvarsområder... 4 2.1 Velkomstpakke/informationspakke...
Læs mereWorkshop: Fastholdelsesstrategi. Ledelsens rolle
Workshop: Fastholdelsesstrategi Ledelsens rolle GRETE BERTELSEN, PRODEKAN, KU SCIENCE FINN BORCHSENIUS, PRODEKAN, AU SCIENCE AND TECHNOLOGY Program for workshoppen Program 8 min Oplæg om fastholdelsesstrategier
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Teologiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSagsbehandler Nanna Hedegaard Scheuer
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S C I E N C E U D D A N N E L S E R A M M E R F O R S T U D I E I N T R O D U K T I O N P Å B A C H E L O R U D D A N N E L S E R P Å S C I E N C E G Æ L D E N
Læs mereFormål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:
KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Afrapporteringsår 2016 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereSDU s principper for studiestarten
SDU Uddannelseskvalitet SDU s principper for studiestarten Sidst revideret, juni 2018 sdu.dk/uddannelseskvalitet Kolofon Dokumentets status: Gældende Godkendt pr.: 13. juni 2018 Godkendt af: Direktionen
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab Studieleder Lisbeth E. Knudsen Institutleder Mette Madsen
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereProcedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af kursusbeskrivelser mindre ændringer (lille årshjul) Procedureansvarlig
Læs mereHEALTH EDU-IT SATSNING
Side 1/7 Modtager(e): Health EDU-IT SATSNING 2018-2023 Baggrund: AU s EDU-IT satsning I dec 2017 besluttede Bestyrelsen på Aarhus Universitet at afsætte 60 mio. kr. i perioden 2018-2023 til en storstilet
Læs mereUdformning af studietidsmodellen
Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag
Læs mereStudienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 17. DECEMBER 2014 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk INSTITUT FOR ENGELSK,
Læs merePolitik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet
på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet Introduktion UCSJ sætter de studerende foran systemet. Som professionshøjskole har UCSJ en unik position i krydsfeltet mellem uddannelse og praksis
Læs mereUddannelsesrådet for odontologi og tandpleje
Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres
Læs mereD E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereFælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019
Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel, normering og struktur...
Læs mere1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
1 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet 1.1 Aarhus Universitet har til formål at drive forskning og tilbyde forskningsbaseret uddannelser og rådgivning indtil højeste internationale
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereRetningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns Universitet stiller krav om, at dekanerne
Læs mereBærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.
Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereProcedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul) Procedureansvarlig sektion
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser større ændringer (stort årshjul)
Læs mereBilag 2 BScE studieordning 2004
2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.
Læs mereRammer for God kandidatstudiestart for internationale bachelorer på KU Sagsbehandler Uddannelsesservice
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT JANUAR 2019 Vedr. Rammer for God kandidatstudiestart for internationale bachelorer på KU Sagsbehandler Uddannelsesservice UDDANNELSESSERVICE FRUE PLADS 4 1168 KØBENHAVN
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereStudienævnet ved Institut for Antropologi INSTITUT FOR ANTROPOLOGI
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I M Ø D E R E F E R A T 12. SEPTEMBER 2016 Forum Studienævnet ved Institut for Antropologi INSTITUT FOR ANTROPOLOGI Møde
Læs mere