Anbefalinger til bedre og hurtigere studiegennemførsel på Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til bedre og hurtigere studiegennemførsel på Københavns Universitet"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Anbefalinger til bedre og hurtigere studiegennemførsel på Københavns Universitet Rapport fra det paritetiske 12-mandsudvalg Rapport / februar 2014

2 Indholdsfortegnelse DET PARITETISKE 12-MANDSUDVALG... 4 Sammensætning og arbejdsopgaver mandsudvalgets medlemmer... 4 DEN GODE OG HURTIGERE STUDIEGENNEMFØRSEL... 5 Den gode uddannelse på Københavns Universitet... 5 Udviklingsprojekter om bedre uddannelse og undervisning på Københavns Universitet... 5 Studietiderne på Københavns Universitet... 5 Den gode gennemførsel på Københavns Universitet... 6 Sammenhængende og meningsfulde uddannelsesforløb... 6 En fængende studiestart med fokus på læring og studiekompetencer... 6 Intensive uddannelsesforløb... 7 Samtænkning med verden uden for Københavns Universitet... 7 STUDIEFREMDRIFTSREFORMEN... 7 Studietidsmodellen... 7 Studiefremdriftsinitiativerne... 7 De otte fremdriftsinitiativer... 8 Implementering af reformens krav på Københavns Universitet... 8 UDFORDRINGER OG BARRIERER FOR DEN GODE GENNEMFØRSEL... 9 Uddannelsernes opbygning... 9 Undervisning og faglig vejledning... 9 Administrativ studenterservice Studiemiljø UDVALGETS KONKLUSIONER Studerende på fuld tid Introduktionsforløb for både bachelor- og kandidatstuderende Mere strukturerede uddannelsesforløb Vurdering af kursernes arbejdsbelastning og ECTS-vægt Mobilitetsvinduer

3 6. Vejledende sagsbehandlingstider Bedre og mere fremadrettede kursusbeskrivelser Bedre udbud af og flere sommerkurser/sommerskoler Bedre vidensdeling mellem studerende og undervisere Mere fokus på studie- og karrierevejledning DET VIDERE ARBEJDE EFTER 12-MANDSUDVALGET BILAG Kommissorium for det paritetiske 12-mandsudvalg vedr. det videre arbejde med implementering af studiefremdriftsreformen BILAG Udviklingsprojekter om bedre uddannelse på Københavns Universitet BILAG Uddybning af fælles rammestudieordninger på Københavns Universitet

4 Det paritetiske 12-mandsudvalg Sammensætning og arbejdsopgaver Den uddannelsespolitiske dagsorden er præget af en forventning om, at universiteterne formår at koble studiefremdrift og kvalitet i uddannelserne. Det er en omfattende opgave, der kun lader sig gøre, hvis alle parter på Københavns Universitet leverer en indsats. Rektor Ralf Hemmingsen har derfor nedsat et midlertidigt paritetisk12-mandsudvalg, som har til opgave at lokalisere tiltag, der kan sikre, at Københavns Universitet bliver i stand til at leve op til studiefremdriftsreformen uden at gå på kompromis med studiekvaliteten. Se også kommissoriet for udvalgets arbejde i bilag 1. Udvalget består af seks medlemmer fra Københavns Universitets ledelse (fra rektoratet og fakultetsledelserne) og seks medlemmer udpeget af Studenterrådet. Der er blandt medlemmerne repræsentation fra både det våde og tørre område på universitetet. 12-mandsudvalgets medlemmer Ralf Hemmingsen, rektor Lykke Friis, prorektor for uddannelse Ulla M. Wewer, dekan SUND (suppleant Hans Henrik Saxild, prodekan) Ulf Riber Hedetoft, dekan, HUM Henrik Busch, prodekan, SCIENCE Stine Jørgensen, uddannelsesleder, JURA Mie Sofie Andersen, jura (JURA), formand for Studenterrådet Tue Hammer Lerche, psykologi (SAMF) Anders Martin Lauritsen, teologi (TEO) Michael Pallisgaard, kommunikation og IT (HUM) Elif Bayram, medicin, SUND (suppleant Frederik Løgstrup, medicin, SUND) Freja Elbro, matematik, SCIENCE (suppleant Caroline Klint, folkesundhedsvidenskab, SUND) Derudover har vicedirektør for uddannelse, Anni Søborg, deltaget i udvalgets møder. Udvalget har holdt fire møder i januar og februar Med denne rapport afslutter udvalget sit arbejde og fremlægger her et katalog med konkrete anbefalinger til, hvordan studiekvaliteten kan blive bedre og gennemførelsestiderne kortere. 4

5 Den gode og hurtigere studiegennemførsel Den gode uddannelse på Københavns Universitet Kernen i universitetets virke er forskerne og de studerende. Derfor er de studerende, deres uddannelse og gennemførsel også et centralt strategisk satsningsområde for Københavns Universitet. Med Strategi 2016 har universitetet sat ambitionen om bedre uddannelser i centrum og siden vedtagelsen af strategien i 2011 har universitetet søsat en lang række satsninger, som skal føre til bedre uddannelse og undervisning. Det gælder både undervisningsudvikling, styrkelse af undervisernes pædagogiske kompetencer og studiemiljøet for de studerende. Der har aldrig før været iværksat så mange udviklingsprojekter om bedre uddannelse og undervisning på Københavns Universitet som netop nu, hvilket også afspejles i, at der er afsat betydelige økonomiske ressourcer til området. Udviklingen foregår både på centralt niveau og på fakultets- og institutniveau. Nedenfor ses et udpluk af udviklingsprojekterne. For en uddybende beskrivelse af projekterne se bilag 2. Udviklingsprojekter om bedre uddannelse og undervisning på Københavns Universitet Timetalskrav og vejledende ugeplaner for studerende ift. en fuldtidsarbejdsuge Den universitetspædagogiske indsats (KUUPI) Den sprogstrategiske satsning Styrket sammenhæng mellem forskning og uddannelse 2016-projekter om uddannelse o Forskningsbaseret uddannelse o Innovation og entreprenørskab i uddannelserne o Fastholdelse af internationale kandidatstuderende, bedre sprogkompetencer og styrkelse af den internationale dimension i læringsmiljøerne o Bedre udnyttelse af mulighederne for sommerskole o Bedre udnyttelse af mulighederne for online og blended learning o Bedre udnyttelse af potentialet for tværfaglig og tværfaktultær undervisning og uddannelse En samlet indsats for studiemiljø og studie- og karrierevejledning frem til 2016 Studietiderne på Københavns Universitet Københavns Universitet er det universitet i Danmark, der har de længste studietider. I udviklingskontrakten har Københavns Universitet derfor forpligtet sig til at arbejde for at nedbringe gennemførselstiderne med henholdsvis 3 og 2 måneder for bachelor- og kandidatstuderende i I sommeren 2013 indgik Folketinget en aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel også kaldet studiefremdriftsreformen. Aftalen fastsætter krav til studerende og universiteterne om at nedbringe studietiderne. Lykkes det ikke, skæres der i uddannelsesbevillingerne. For Københavns Universitet er kravet, at den gennemsnitlige studietid i 2020 skal være reduceret med 7,6 måneder. Studiefremdriftsreformen består dels af studietidsmodellen dels af otte fremdriftsinitiativer, som tilsammen skal sørge for, at de studerende læser på fuldtid. Reformens krav forventes at ændre de 5

6 studerendes studieadfærd, og at påvirke uddannelsernes struktur og indretning. Ligesom de administrative og økonomiske forhold omkring uddannelserne vil blive påvirket. Københavns Universitet skal leve op til reformens krav, men det må ikke gå ud over uddannelseskvaliteten. Der skal på Københavns Universitet derfor i højere grad end i dag sættes fokus på den gode og hurtige gennemførsel. Den gode gennemførsel på Københavns Universitet Det gode uddannelsesforløb på Københavns Universitet er udfordrende og intensivt, og fremmer studerendes selvstændighed, nysgerrighed og faglighed. På et stort og mangfoldigt universitet som Københavns Universitet kan de optimale rammer for fordybelse og fagligt engagement se meget forskellige ud, men den stærke tilknytning til studiestedet er dog helt central for at mindske frafald og uhensigtsmæssige forsinkelser for den enkelte studerende. Høj uddannelseskvalitet, faglighed og forskningsbaseret undervisning er grundstenene i Københavns Universitets uddannelser, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre alle studerendes gode gennemførsel. I arbejdet med at skabe rammer, som er udfordrende og engagerende, er det derfor vigtigt at fokusere på den egentlige undervisningssituation, og på forberedelse, vejledning og studiemiljø. Det er ofte læsegruppen og undervisningsholdet, der motiverer, fastholder og knytter de studerende til uddannelsesstedet og som skal være med til at sikre, at man på Københavns Universitet er fuldtidsstuderende. Det er et enigt 12-mandsudvalg, som tilkendegiver, at det er en fælles opgave for universitetets studerende, ansatte og ledelse at etablere de rammer og den kultur, som gør det til normen at være fuldtidsstuderende på Københavns Universitet. Den gode gennemførsel på Københavns Universitet bør efter 12-mandsudvalget vurdering være karakteriseret ved: Sammenhængende og meningsfulde uddannelsesforløb Det er centralt, at studerende både kan se og skabe en rød tråd gennem deres uddannelser. Det kræver tilbud om strukturerede uddannelsesforløb med eksempelvis samlede fagpakker, som giver mulighed for valgfrihed og individuel toning. Derudover skal der være gennemskuelige administrative praksisser, tydelige og samlede mobilitetsvinduer og kursusudbuddet skal offentliggøres i god tid, så alle studerende kan tilrettelægge deres uddannelse på den måde, der bedst giver faglig og personlig mening for dem. En fængende studiestart med fokus på læring og studiekompetencer Den akademiske udvikling er vigtig for alle studerende. Det at studere på universitetet er imidlertid for mange en færdighed, der skal læres og udvikles. Derfor skal der på både bachelor- og kandidatuddannelserne være introduktionsforløb med fokus på tilknytning til uddannelsesstedet, kvalitetssikret information om uddannelsen, forberedelse- og studieteknikker, etablering af læsegrupper og introduktion til opgaveskrivning. 6

7 Intensive uddannelsesforløb Københavns Universitets uddannelsesforløb er og skal være fagligt udfordrende og personligt udviklende. Alle uddannelses- og undervisningsforløb og det løbende arbejde med at udvikle dem skal baseres på et vidensbaseret, pædagogisk og didaktisk grundlag. Den akademiske læringsproces er vigtig for alle studerende. Et afgørende område i den forbindelse er lærings- og studiemiljøet, hvor der skal være fokus på faglighed, engagement og socialt samvær. Samtænkning med verden uden for Københavns Universitet Mange studerende ønsker at kombinere deres universitetsstudier med projektorienterede forløb, forskningsrelaterede aktiviteter eller studieophold i ind- eller udland. Gevinsterne (fagligt, socialt og karrieremæssig) er for studerende og uddannelserne store. Mange studerende oplever, at disse aktiviteter kan være forsinkende i det samlede uddannelsesforløb. Derfor skal vejledning, administration og uddannelsesstrukturer sikre at disse muligheder forsat kan tilbydes på Københavns Universitet inden for de overordnede uddannelsesstrukturer. Studiefremdriftsreformen Danmarks otte universiteter er med Folketingets vedtagelse af studiefremdriftsreformen blevet sat på en bunden opgave. Kravet til universiteterne er, at den gennemsnitlige studietid skal være nedbragt med 4,3 måneder i Studiefremdriftsreformen består af to hoveddele: studietidsmodellen og otte fremdriftsinitiativer, der skal sikre at studietiderne reduceres og at de studerende på universiteterne studerer på fuldtid. Studietidsmodellen Studietidsmodellen fastsætter detaljerede reduktionskrav til universiteterne. Den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid, der er større end 6 måneder skal reduceres med 60 %. Med udgangspunkt i 2011-tal er Københavns Universitets gennemsnitlige overskridelse af studietiden 18,7 måneder (korrigeret for barsel). Universitetet skal derfor i 2020 have reduceret studietiden med 7,6 måneder. Det betyder, at den gennemsnitlige studietid for en bachelor- og kandidatuddannelse i 2020 skal være reduceret til 5,8 år. Lykkes det ikke at reducere studietiden, vil Københavns Universitet blive straffet økonomisk. Det skyldes, at man med studietidsmodellen omlægger dele af universiteternes uddannelsesindtægter, så de bliver afhængige af, at universiteterne opfylder målet om at afkorte den gennemsnitlige studietid. Reduktionen indfases fra 2015 til Første gang, der skal kontrolleres for målopfyldelse er i Studiefremdriftsinitiativerne Studiefremdriftsinitiativerne kan betragtes som grundlæggende midler, der set fra lovgivers side skal bidrage til at sikre, at universiteterne når i mål med at få reduceret studietiderne. Initiativerne indeholder en række krav, som er lovpligtige for universiteterne at opfylde. Kravene er omfattende og for at Københavns Universitet kan nå i mål med at få reduceret studietiderne er det nødvendigt at se på studiefremdriftsreformen som indledningen til en kulturforandring, som vil påvirke de studerende, underviserne og administrationens adfærd og arbejdsrutiner. 7

8 De otte fremdriftsinitiativer 1. Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS hvert studieår eller 30 ECTS hvert halve studieår 1 2. Mulighed for justering af førsteårsprøven på bacheloruddannelsen 2 3. Mulighed for at indføre studiestartsprøve 4. Bedre meritmuligheder ved studieophold 5. Bedre meritmuligheder ved studieskift 6. Begrænset supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelser 7. Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser 8. Mulighed for at indføre vinteroptag Initiativerne er reguleret i Universitetsloven og i en række af uddannelsesbekendtgørelserne. Der er dermed en række lovgivningsmæssige krav, som universiteterne skal leve op til. Hovedparten af initiativerne gælder for såvel nuværende som kommende studerende og får virkning startende fra januar Implementering af reformens krav på Københavns Universitet På Københavns Universitet er der i forlængelse af studiefremdriftsreformen igangsat et tværgående projekt, der skal: Reducere studietiden med 7,6 måneder i 2020 Implementere initiativerne i studiefremdriftsreformen Skabe uddannelsesstrukturelle rammer som gør det muligt for Københavns Universitet at leve op til reformens krav og samtidig understøtte, at ansatte og studerende oplever, at universitetet tilbyder kvalitetsbaserede uddannelsesforløb. Fælles praksis på tværs af Københavns Universitet er essentiel for at nå et godt resultat i implementeringen af studiefremdriftsreformen, og det er af afgørende betydning, at universitetet på tværs af fakulteter og uddannelser i så vidt omfang som muligt kan fastsætte fælles regler. Særligt af hensyn til at behandle de studerende ens på universitetet; men også for at sikre den administrative og systemmæssige understøttelse og for at undgå for stort ressourcemæssigt pres i forlængelse af et øget og meget stort antal merit- og dispensationssager. Københavns Universitet påbegyndte den administrative implementering af initiativerne i studiefremdriftsreformen i januar Udgangspunktet er, at der på tværs af Københavns Universitet skal være fælles praksis for håndtering af initiativerne, herunder fælles forståelse af bekendtgørelseskravene, fælles registreringspraksis, fælles frister (hvor det er muligt), og at der initieres en proces til fælles afklaring af dispensationspraksis. Af hensyn til kvalitetssikring sker implementeringsarbejdet i regi af Københavns Universitets stående politiske og faglige råd og udvalg. For at sikre sammenhæng mellem implementeringen af de enkelte reformkrav og Københavns Universitets igangværende uddannelsesstrategiske satsninger, og for at lokalisere tiltag, der kan 1 Initiativet gælder for nye bachelorstuderende fra september 2014, men først fra september 2015 for alle nuværende bachelor- og kandidatstuderende. For de studerende som påbegynder en kandidatuddannelse, gælder initiativet også først fra september Københavns Universitet har vedtaget ikke at ændre på reglerne om førsteårsprøven før tidligst i

9 sikre den forsatte kvalitet i uddannelserne og den gode gennemførsel, har universitetets ledelse desuden iværksat et mere langsigtet studiestrukturelt udviklingsarbejde. Dette arbejde har 12- mandsudvalget beskæftiget sig med ved bl.a. at drøfte hvilke udfordringer og barrierer, som studerende og universitetet i dag står over for i forhold til at sikre en bedre og hurtigere gennemførsel. På den baggrund er udvalget kommet frem til en række anbefalinger og konkrete forslag til, hvordan studiekvaliteten kan blive bedre og gennemførselstiderne kortere samtidig med, at Københavns Universitet lever op til reformens nye krav. Udfordringer og barrierer for den gode gennemførsel Der kan være mange grunde til, at studerende har længere studietider end normeret. En række af disse kan henføres til en uddannelseskultur, der har eksisteret i en årrække, hvor et universitetsstudie primært handlede om faglig fordybelse og i mindre omfang om studietiden. Konjunkturerne på arbejdsmarkedet er også medvirkende til at udsætte afslutningen af uddannelsen. Dertil kommer en række administrative forhold fx usmidige regler og administrative barrierer i forbindelse med eksempelvis projektorienterede forløb og studieophold, som i dag er med til at skabe unødvendige forhindringer for studerende. Endelig, at undervisningen, studiemiljøet og administrationen også i højere grad bør understøtte en kultur for intensive og udfordrende fuldtidsstudier på hele Københavns Universitet. Det kræver imidlertid en indsats fra alle parter på Københavns Universitet; studerende, undervisere, administration og ledelse at etablere den kultur og de rammer, som skal til for, at et uddannelsesforløb på Københavns Universitet er en fuldtidsbeskæftigelse. Der er allerede igangsat en række satsninger på universitetet, som skal være med til at forbedre uddannelserne, undervisningen og det administrative serviceniveau. Anskuet fra de studerendes perspektiv er der dog stadig en række udfordringer og barrierer på universitetet, som de oplever spænder ben for deres gode og hurtigere gennemførsel. 12-mandsudvalget har kategoriseret disse udfordringer og barrierer i fire overordnede temaer: Uddannelsernes opbygning Blandt de studerende gives der udtryk for, at uddannelsernes opbygning ikke altid er lige hensigtsmæssig. De peger bl.a. på, at det anbefalede studieforløb på nogle uddannelser er karakteriseret ved en meget skæv arbejdsbelastning på de forskellige semestre/blokke. Særligt for de kandidatstuderendes vedkommende er der en oplevelse af en utydelig sammenhæng mellem de forskellige kurser på uddannelserne. Der er en stor efterspørgsel på kurser, der udbydes to gange årligt og gerne også som sommerskoler. Derudover har flere studerende en oplevelse af, at der er mange udfordringer forbundet med at tage kurser på tværs af fakulteterne på Københavns Universitet. Undervisning og faglig vejledning Mere og bedre undervisning står højt på de studerendes ønskeliste. Undervisningen i sin nuværende form kritiseres af flere studerende for ikke i tilstrækkelig grad at inddrage hverken dem eller omverdenen. Målbeskrivelserne er ifølge nogle studerende ofte præget af vanetænkning, læringsmålene er uklare og kobles ikke til efterfølgende karrieremuligheder. Den faglige vejledning opleves ikke som værende tilstrækkelig og de studerende så gerne, at der blev afsat tid og ressourcer til, at de i højere grad kunne få feedback på deres opgaver. 9

10 Administrativ studenterservice Sagsbehandlingstiden ved merit- og dispensationssager opleves af mange studerende som værende alt for lang, hvilket bekræftes i den for nylig afsluttede trivels- og tilfredsundersøgelse. Flere studerende har svært ved at finde frem til, hvem i administrationen, de skal have fat i for at få svar på deres spørgsmål. Ligesom studerende på nogle af Københavns Universitets uddannelser savner mere fagspecifik studievejledning. KUnet og selvbetjeningen kritiseres af mange studerende for at være uigennemskueligt opbygget og de studerende kan have svært ved at finde deres centrale uddannelsesoplysninger og relevante ansøgningsblanketter. Studiemiljø De fysiske rammer indbyder ifølge mange studerende ikke til en hel arbejdsdag på universitetet. De studerende bemærker særligt, at der er for få læse- og gruppearbejdspladser, at der mangler køkkenfaciliteter og at de frivillige studenterforeningers vilkår og rammer ikke er optimale. På mange kandidatuddannelser er der ikke etableret introforløb, hvilket ifølge de studerende hæmmer tilhørsforholdet til uddannelserne. Udvalgets konklusioner 12-mandsudvalgets anbefalinger og beslutninger bygger på de drøftelser, som udvalget har haft på deres fire møder. Med anbefalingerne konkretiserer udvalget, hvordan der på Københavns Universitet skal arbejdes sideløbende med at forbedre studiekvaliteten og reducere gennemførelsestiderne. En central forudsætning for at nå i mål er, at alle på universitetet løfter opgaven og udfordringerne i fællesskab. Det er studienævnene og dekanerne, der har beslutningskompetencen, hvad angår uddannelsesfaglige beslutninger. For at skabe mest mulig gennemskuelighed, sikre at studerende behandles ens på tværs af universitetet og give studienævnene optimale betingelser til at fokusere på den uddannelsesfaglige udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne er der på Københavns Universitet rammestudieordninger. Rammestudieordningerne tydeliggør, at der på universitetet er et regelhierarki ift. hvem, der beslutter hvilke regler som skal ind i studieordningerne. Se også rapportens bilag 3 for en uddybende beskrivelse af regelhierarkiet i forbindelse med rammestudieordninger. Det skal påpeges, at Københavns Universitet sideløbende med 12-mandsudvalgets arbejde har iværksat en bred drøftelse om kvalitet i universitetets uddannelser. Derudover arbejdes der også intensivt med at omsætte de uddannelsesstrategiske satsninger til konkrete handleplaner jf. rapportens bilag 2. Udvalgets ti anbefalinger er: 1. Studerende på fuld tid Der skal på Københavns Universitet udvikles en uddannelseskultur, hvor det er normen, at studerende bruger mindst 1650 timer (svarende til et studenterårsværk) om året på undervisning og forberedelse 3. 3 Ifølge Trivsels- og tilfredsundersøgelsen fra 2013 bruger studerende i gennemsnit 28 timer om ugen på undervisning og forberedelse i en uge med normal undervisning. 10

11 Udvalget anbefaler derfor, at både studerende, undervisere, administrationen og ledelsen på universitetet involverer sig i den fælles opgave, det er at etablere de rammer og den kultur, som gør det til normen, at man på Københavns Universitet er fuldtidsstuderende. Der er allerede iværksat flere tiltag på Københavns Universitet, som kan understøtte dette. Det drejer sig bl.a. om kravet om 12 timers undervisning på alle bacheloruddannelser, men også om de nyligt vedtagne strategier for studiemiljøet og for studie- og karrierevejledningen samt trivsels- og tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende. I perioden vil strategierne og den omfattende viden fra undersøgelsen blive omsat til konkrete handlinger på fakulteterne og på centralt niveau på universitetet, hvor fokus bl.a. vil være på undervisningen på kandidatniveau samt hvordan de studerendes fysiske, psykosociale og it- og kommunikationsmæssige studiemiljø kan forbedres. Ligesom der vil blive fastsat mål for den studieadministrative service til studerende. 2. Introduktionsforløb for både bachelor- og kandidatstuderende Introduktionsforløb er en integreret del af studiestarten på hovedparten af bacheloruddannelserne på Københavns Universitet. Anderledes forholder det sig for kandidatstuderende, hvor introduktionsforløb ikke er udbredt på alle kandidatuddannelser, hvilket udvalget finder uhensigtsmæssigt. Kandidatintroduktionsforløb vil efter udvalgets vurdering kunne medvirke til at skabe en større tilknytning til uddannelserne, understøtte studiefremdriften fra begyndelsen af kandidatuddannelsen og have en positiv indvirkning på udviklingen af de faglige miljøer og de studerendes akademiske kompetencer. Udvalgets medlemmer er enige om, at der skal etableres introduktionsforløb på alle kandidatuddannelser på Københavns Universitet. Opgaven med at udvikle strategier og handleplaner for området varetages af fakulteterne og kobles til den igangværende proces, som løber i forbindelse med realiseringen af strategierne for studiemiljø og studie- og karrierevejledning. 3. Mere strukturerede uddannelsesforløb Mere strukturerede uddannelsesforløb er en central forudsætning for, at studerende kan læse på fuldtid. Studerende skal have mulighed for allerede fra første dag at danne sig et overblik over strukturen og mulighederne for hele deres uddannelse på universitetet. Udvalget anbefaler derfor, at studienævnene skitserer mulige studieforløb (især på kandidatstudiets 1. år) og tydeliggør hvilke specialiseringsmuligheder uddannelsen tilbyder. På de uddannelser, hvor det giver mening, kan der med fordel også udvikles deciderede fagpakkeforløb, som gør det lettere for de studerende at tone deres uddannelser. 4. Vurdering af kursernes arbejdsbelastning og ECTS-vægt Udvalget finder det centralt, at der er overensstemmelse mellem kursernes arbejdsbelastning og ECTS-vægtning. Dette for at sikre, at studerende kan regne med, at når de følger det normerede studieforløb svarer det til at læse på fuld tid. Udvalget er derfor enigt om, at studienævnene skal foretage en analyse og vurdering af, om de kurser som uddannelserne udbyder svarer til den fastsatte ECTS-vægtning. 11

12 5. Mobilitetsvinduer Udvalget finder det vigtigt, at de mange nye krav fra reformen ikke modvirker studerendes lyst til i løbet af deres uddannelsesforløb at afprøve deres faglighed med aktiviteter uden for egen uddannelse både inden og uden for Københavns Universitet. For at tydeliggøre, hvor og hvilke muligheder studerende har, anbefaler udvalget, at der gennem strukturelle rammer og en meritpolitik etableres mobilitetsvinduer, der sikrer alle studerendes muligheder for at følge undervisning på andre fakulteter eller universiteter end det indskrivende (herunder mobilitetsvinduer med mulighed for studieophold, projektorienterede forløb og/eller virksomhedsprojekter samt innovation- & entreprenørskabsaktiviteter i et tæt samarbejde med virksomheder), svarende til sammenhængende 30 ECTS s aktivitet. Desuden er udvalget enige om, at mobilitetsvinduerne skal have et helt semesters eller to sammenhængende blokkes varighed for dermed at give studerende bedre muligheder for fx at tage til udlandet og studere eller tage på et projektorienteret forløb, som led i deres uddannelse på Københavns Universitet. Mobilitetsvinduerne kan bestå af både obligatoriske og valgfrie kurser. Udvalget bemærker i den forbindelse, at der vil være uddannelser på universitetet, som grundet faglige strukturerer ikke vil kunne etablere sammenhængende mobilitetsvinduer. Implementeringen af de samlede mobilitetsvinduer i studieordningerne skal finde sted i studienævnene og efterfølgende godkendes af dekanen. 6. Vejledende sagsbehandlingstider Antallet af merit- og dispensationssager forventes at stige markant som følge af studiefremdriftsreformens nye krav. For at sikre de studerendes retssikkerhed, ligebehandling af studerende på tværs af universitetet og at de ikke bliver unødigt forsinket pga. administrative sagsgange, er udvalget enige om, at der fastsættes en fælles vejledende sagsbehandlingstid på maksimalt seks uger for merit- og dispensationssager (med mindre at sagens karakter tilsiger et behov for længere eller kortere sagsbehandlingstider). Fakulteterne og det enkelte studienævn skal tilrettelægge de procedurer, der skal til for at de nye vejledende sagsbehandlingstider kan overholdes. Fakultetet og studienævnene får sandsynligvis behov for allerede i 2014 at se på deres ressourceallokering og arbejdsfordeling i forbindelse med sagsbehandling. En merit- eller dispensationssag vil altid skulle behandles med udgangspunkt i den enkelte sag og ud fra en individuel vurdering. Med det in mente er udvalget dog enige om, at fakulteterne og studienævnene ikke bør operere med vidt forskellige praksisser, og at der bør iværksættes en tværgående kvalitetssikring med fokus på gennemsigtighed og videndeling om den administrative sagspraksis. Fx i form af en årlig konference eller et møde med deltagelse af studienævnsformændene og næstformændene internt på fakulteterne og på tværs af Københavns Universitet, hvor praksis og afgørelsesvirksomheden for behandlingen af de enkelte typer af meritog dispensationssager kan drøftes og sammenholdes. 7. Bedre og mere fremadrettede kursusbeskrivelser Studiefremdriftsreformen betyder, at studerende fremover bindes af de kurser, som de tilmelder sig og at de derfor skal bestå dem i løbet af deres uddannelse. For at give studerende bedre mulighed for at planlægge deres uddannelsesforløb og vælge kurser på et mere oplyst grundlag er udvalget enige om, at det forventede kursusudbud på alle uddannelser skal synliggøres. Kursusudbuddet skal derfor som minimum offentliggøres for ét studieår frem og gerne for to studieår. Dog med 12

13 forbehold for, at der kan komme ændringer i kursusudbuddet som følge af rekrutteringer og besøg af gæsteforskere. Ligesom udvalget er enige om, at kursusudbuddet for det kommende studieår skal opfylde kravene i kursusskabelonen og derfor som minimum skal indeholde en beskrivelse af læringsmål, undervisningsform, faglige forudsætninger for at deltage i kurset samt målbeskrivelser. 8. Bedre udbud af og flere sommerkurser/sommerskoler Der er blandt studerende en stor efterspørgsel efter, at Københavns Universitet skal udbyde flere sommerkurser/sommerskoler med mulighed for at tage både valgfrie og obligatoriske kurser. At studerende kan vælge at inddrage sommeren til at studere giver en øget fleksibilitet og mulighed for at indhente eventuelle forsinkelser eller læse forud. Udvalget bakker op om ønsket om flere sommerkurser/sommerskoler og er enige om, at det igangværende projekt på Københavns Universitet om bedre synliggørelse og markedsføring af sommerskoleaktiviteter bør intensivere opbygningen af den fælles portal, som skal oplyse om de eksisterende sommerskoleaktiviteter, men også at udviklingen af nye sommerkursus/sommerskoletilbud bør prioriteres højt. Udvalget anbefaler desuden som følge af studiefremdriftsreformens initiativ om obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS hvert studieår eller 30 ECTS hvert halve studieår, at der bliver arbejdet for, at sommerskole/sommerskursus aktiviteter kan tælle med i opgørelsen af undervisningsaktivitet både i foråret- og efteråret. 9. Bedre vidensdeling mellem studerende og undervisere Udvalget ønsker at skabe bedre rammer for det uformelle møde mellem studerende og undervisere uden for forelæsningslokalerne, da der i dette møde kan opstå alternative muligheder for sparring, feedback og vidensdeling, som kan være til gavn for begge parter. Udvalget anbefaler derfor, at der på Københavns Universitet fokuseres mere på det uformelle møde, som fx kan foregå i studiegrupper, ved kaffemøder, på virtuelle læringsplatforme og gennem mentorordninger. Udvalget er enigt om, at fakulteterne skal tage højde for dette i forbindelse med udarbejdelse af deres lokale handleplaner for studiemiljø. 10. Mere fokus på studie- og karrierevejledning Udvalget finder det centralt, at studerende på Københavns Universitet er klar over hvilke karrieremuligheder de har qua deres uddannelse. Udvalget lægger vægt på visionen i Københavns Universitets strategi for studie- og karrierevejledning 2016, om at studie- og karrierevejledning understøtter den studerendes gode gennemførelse, herunder at den studerende støttes i at foretage bevidste og afklarede valg om uddannelse og karriere. Udvalget er enigt om, at fakulteterne i deres udmøntning af strategien til konkrete handleplaner skal have fokus på at øge synligheden og tilgængeligheden af alle vejledningstilbud med en særlig opmærksomhed på de vejledningstilbud, som kobler uddannelsernes kompetencemål med fremtidige karrieremuligheder. Det videre arbejde efter 12-mandsudvalget Der er foretaget ændringer i Universitetsloven og i en række af uddannelsesbekendtgørelserne, som følge af studiefremdriftsreformen. Indenfor en meget kort periode skal der i studieordningerne implementeres en række nye regler, der har stor betydning for de studerendes studieforløb. Samtidig vil der for at sikre optimale rammer for fuldtidsstudier være behov for et serviceeftersyn af 13

14 studieordningerne. Udvalgets medlemmer er derfor enige om, at der på baggrund af kravene fra studiefremdriftsreformen og denne rapports konklusioner udarbejdes en samlet pakke, som klargør hvilke temaer, studienævn, institutter og fakulteter skal forholde sig til i forbindelse med de kommende revideringer. Det drejer sig om følgende initiativer fra studiefremdriftsreformen: Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS hvert studieår eller 30 ECTS hvert halve studieår Mulighed for at indføre studiestartsprøve på bacheloruddannelsen Bedre meritmuligheder ved studieophold Bedre meritmuligheder ved studieskift Afskaffelse af supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelser Mere fleksibilitet mellem bachelor- og kandidatuddannelser Samt følgende anbefalinger og beslutninger fra nærværende rapport: 1. Studerende på fuld tid 3. Mere strukturerede uddannelsesforløb 4. Vurdering af kursernes arbejdsbelastning og ECTS-vægt 5. Mobilitetsvinduer 6. Vejledende sagsbehandlingstider 7. Bedre og mere fremadrettede kursusbeskrivelser Øvrige anbefalinger og beslutninger i denne rapport vil bl.a. blive taget op i forbindelse med fakulteternes handleplaner for studiemiljø. I studieordningerne skal der indføres en række nye regler og bestemmelser om: Obligatorisk tilmelding til kurser og prøver svarende til 60 ECTS pr studieår eller 30 ECTS hvert halve studieår Automatisk tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin, hvis den ordinære prøve ikke bestås Pligt til at indmeritere forhåndsgodkendte og beståede kurser fra studieophold Samlede mobilitetsvinduer af et semesters eller to blokkes varighed Studienævnspakken skal juridisk kvalificeres og så vidt muligt sendes ud inden d. 1. marts 2014 til fakulteterne og til opfølgning i samarbejde med studienævnene. Det anbefales i forlængelse heraf, at fakulteterne og studienævnene får mulighed for at foretage revideringerne af studieordningerne i to etaper henholdsvis i 2014 og i 2015 med den bemærkning, at alle revideringer skal være afsluttet og klar til ikrafttrædelse senest i studieåret 2015/ mandsudvalget afslutter med denne rapport sit arbejde med at lokalisere tiltag, som kan medvirke til, at studietiderne forkortes samtidig med, at uddannelsernes kvalitet fastholdes. Det er et enigt udvalg, som står bag alle rapportens anbefalinger, som nu skal realiseres i regi af KU s faste råd og udvalg. Rapporten tilgår nu ledelsesteamet (LT) på Københavns Universitet, som bedes orientere sig i udvalgets rapport. Herefter overdrages denne til Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), som får ansvar for at udbrede rapportens indhold på fakulteterne og i studienævnene 14

15 samt følge op på og implementere udvalgets anbefalinger lokalt på universitetet. Udvalget vil opfordre til, at KUUR i september 2015 drøfter og gør status på, hvordan det er gået med at få iværksat udvalgets anbefalinger. 15

16 Bilag 1 Kommissorium for det paritetiske 12-mandsudvalg vedr. det videre arbejde med implementering af studiefremdriftsreformen Udvalget skal aftale en overordnet ramme for gennemførelsen af initiativer, som har til formål at realisere studiefremdriftsreformens krav til KU. Udvalget fungerer fra primo 2014 og afslutter sit arbejde med aflevering af rapport senest 6. februar 2014, således at arbejdet med implementering af studiefremdriftsreformen ikke forsinkes unødigt i organisationen. Det forventes, at udvalget afholder 3-4 møder af ca. 2 timer. Udvalget kan, såfremt begge parter er enige, genoptage sit arbejde, såfremt væsentlige forudsætninger ændrer sig efter afslutning af udvalgsarbejdet. Forudsætninger for det videre arbejde: Parterne vedkender sig den bindende opgave, der ligger i at realisere de lovgivningsmæssige krav, som beskrevet i lov nr. 898 af 04/07/2013 samt bekendtgørelser i forbindelse hermed. Parterne er enige om, at manglende realisering af forkortet studietid frem til 2020 for KU medfører tab af indtægter med et maksimum på 345 mio. kr. p.a. fra Det potentielle tab indfases fra KU s reduktionsmål (mrd.) Parterne står ved det udgangspunkt, at der ikke kan ændres i KU s nuværende orlovsregler eller KU s nuværende regler vedr. 1. årsprøve og studieaktivitetskrav indtil Parterne tager også udgangspunkt i de tiltag, som er vedtaget og som kan være med til at trække den gennemsnitlige studietid ned, såsom samlet studiemiljøplan og initiativerne inden for eksempelvis bedre studie-, erhvervs- og karrierevejledning Parterne vedkender sig, at de gennemsnitlige gennemførselstider løbende skal monitoreres, og at der kan være behov for at iværksætte flere initiativer, hvis studietiderne ikke falder som anført i studietidsmodellen med start i 2015 og frem til Parterne er enige om, at forhandlingsforløbet også kan omfatte inddragelse af (men ikke egentlig forhandling med) Senat og Dialogforum, så emnet debatteres og forankres bredest muligt. 16

17 Allerede igangsatte initiativer Partnerne vedkender sig, at det studieadministrative arbejde med fortolkning af bekendtgørelser og regler, kortlægning af nuværende praksis og udarbejdelse af forslag til administrativ implementering må pågå parallelt med udvalgets arbejde. Udvalget drøfter også bekendtgørelser mv., således at udvalget er helt opdateret om det samlede grundlag. Udfordringer og opgaver Udvalget udarbejder en rapport som videregives til KUUR og KU s ledelse Rapporten omfatter en præambel om den gode gennemførelse Udvalget skitserer i fælleskab hovedpunkter i et realiserbart katalog for bedre uddannelser og bedre studiemiljø på KU, som sammen med arbejdet med studiemiljøstrategi og studieog karrierevejledningsstrategi kan anspore til bedre studiekvalitet og kortere gennemsnitlig gennemførelsestid. Kataloget skal inkludere de obligatoriske virkemidler, som er givet ved lov og bekendtgørelse samt de initiativer, som KU har iværksat, og øvrige forslag som udvalget anbefaler. Udvalget kommer med anbefalinger til, hvordan studienævnene kan organisere deres arbejde i forbindelse med og efter fuld implementering af loven. Udvalget berører som minimum følgende temaer i sin rapport: o Rammestudieordninger inkl. samlet mobilitetsvindue o Merit- og dispensationspraksis i forhold til ønsket sagsbehandlingstid o Pege på, hvor udvalget ser behov og bedre mulighed for fælles praksis o Pege på andre, nye mulige forslag til reduktion af studietiden Sammensætning Udvalget består af 6 personer fra KU s ledelse fra rektorat og fakultetsledelserne med repræsentation fra både det våde og tørre område. Studenterrådet udpeger 6 personer: SR s formandskab samt 4 studenterrepræsentanter fra fakulteterne (1 fra hver af de våde fakulteter og 2 fra to forskellige tørre fakulteter ). Vicedirektør Anni Søborg (konst.) deltager i møderne. Udvalget sekretariatsbetjenes af US. 17

18 Bilag 2 Udviklingsprojekter om bedre uddannelse på Københavns Universitet Timetalskrav og vejledende ugeplaner for studerende ift. en fuldtidsarbejdsuge Københavns Universitet har indført et krav om minimum 12 timers undervisning om ugen på alle bacheloruddannelser fra Samtidig skal alle uddannelser udarbejde vejledende ugeplaner der viser, hvordan uddannelsen forventer, at den studerende bruger en 37 timers arbejdsuge på uddannelsen, herunder undervisningstimer, vejledning, forberedelse og deltagelse i øvrige relevante faglige aktiviteter. Den universitetspædagogiske indsats (KUUPI) KUUPI understøtter Københavns Universitets pædagogiske enheder i at kvalitetsudvikle undervisningen og uddannelserne på universitetet. Projektet løber fra Målet med den pædagogiske kompetenceudvikling af underviserne er at få didaktik og pædagogik til at understøtte de studerendes læring og tilegnelse af undervisningsstoffet. Der arbejdes bl.a. med brugen af undervisningsportefolio som kompetenceudviklingsredskab for undervisernes virke. Formålet dermed er, at underviserne får en lige så struktureret tilgang til deres undervisning, som de har til deres forskning. Den sprogstrategiske satsning Det er for universitetet et mål at styrke de studerendes sproglige kompetencer på flere sprog, herunder både engelsk, tysk, fransk, arabisk, spansk og andre sprog samt dansk som andetsprog. Der er især fokus på at implementere forskellige muligheder for relevant sproglig kompetenceudvikling for studerende uden for sprogfagene. Satsningen er forankret i de humanistiske sprogmiljøer, men samarbejder også med universitetets øvrige fagområder om udvikling af nye fagligt kvalificerende aktiviteter og initiativer, som på forskellig vis kombinerer sprog og fag. Styrket sammenhæng mellem forskning og uddannelse Københavns Universitet ønsker at styrke sammenhængen mellem forskning og uddannelse. Universitetets forskningscentre skal derfor bidrage endnu mere til undervisningen for at sikre, at studerende møder den fremmeste forskning indenfor endnu flere områder. Universitetet følger løbende op på forskningscentrenes bidrag til undervisningen og samtidig arbejdes der for at styrke mulighederne for projektorienteret forskningsforløb som et centralt element i uddannelserne projekter om uddannelse Med Strategi 2016 har Københavns Universitet sat ambitionen om bedre uddannelser i centrum. Siden vedtagelsen af strategien i 2011 har universitetet søsat en lang række satsninger, som skal føre til bedre uddannelse og undervisning. Det gælder både undervisningsudvikling, styrkelse af undervisernes pædagogiske kompetencer og studiemiljøet for de studerende. Der har aldrig før været gang i så mange udviklingsprojekter om bedre uddannelse og undervisning på Københavns Universitet som netop nu. Det afspejles også i, at der er afsat betydelige økonomiske ressourcer til området. Der indgår i alt seks projekter i 2016-puljen for uddannelsesinitiativer, som løber fra De seks projekter spænder vidt og har bl.a. fokus på innovation, internationalisering og sommerskoler, men samtidig er de seks projekter alle kendetegnet ved, at de inddrager alle fakulteter og omfatter kompetenceudvikling til undervisere og konkret undervisnings- og 18

19 uddannelsesudvikling, der skal komme både danske og internationale studerende til gode. Der er samlet afsat knap 70 mio. kr. til 2016-projekterne frem til a) Forskningsbaseret uddannelse Projektet fokuserer på at styrke forskningsbaseret undervisning ved at kvalificere og videreudvikle såvel begrebsbrug som praksis på området. Projektet undersøger bl.a. hvad det særligt kvalificerende i den forskningsbaserede uddannelse og undervisning er, og hvordan Københavns Universitet kan udnytte potentialerne i den endnu bedre. b) Innovation og entreprenørskab i uddannelserne Det er et mål for universitetet at understøtte udviklingen af foretagsomme og innovative studerende, som tør sætte deres faglighed i spil i en kompleks virkelighed. Projektet bidrager til at udvikle innovationspædagogikken og understøtte, at flere undervisere får mulighed for at bruge disse metoder i deres undervisning. Projektet skal altså understøtte at innovation og entreprenørskab i endnu højere grad bliver et tilbud til de studerende, som ønsker dette aspekt i deres uddannelse. c) Fastholdelse af internationale kandidatstuderende, bedre sprogkompetencer og styrkelse af den internationale dimension i læringsmiljøerne Projektet adresserer de forskellige behov, der opstår i kølvandet på internationaliseringen af universitetets uddannelser. I projektet udvikles der initiativer til at fastholde en større andel af de internationale kandidatstuderende i Danmark efter endt eksamen. Blandt initiativerne er skræddersyede vejledningsforløb og introduktion til det danske arbejdsmarked. Der udvikles derudover universitetspædagogiske tilgange, der kan kvalificere undervisning af internationalt sammensatte studentergrupper. Ligesom der udvikles metoder til at styrke de studerendes sproglige og multikulturelle kompetencer i tilknytning til indholdet i deres fagstudium, hvilket foregår både på engelsk og dansk samt en række andre relevante sprog. d) Bedre udnyttelse af mulighederne for sommerskole Formålet med projektet er at synliggøre og markedsføre de mange sommerskoleaktiviteter, der allerede findes for studerende på bachelor- og kandidatniveau og derudover kommer projektet til at støtte udviklingen af en række tværfaglige sommerskoler, som skal tiltrække endnu flere danske og udenlandske studerende til Københavns Universitet i sommerperioden. Udvikling af sommerskoletilbud forventes derudover at få endnu større betydning som et tilbud til studerende i forhold til studiefremdrift. Der skal opbygges en fælles portal til synliggørelse af de eksisterende sommerskoleaktiviteter. e) Bedre udnyttelse af mulighederne for online og blended learning Projektet giver underviserne på Københavns Universitet mulighed for i udstrakt grad at anvende online og blended learning til at skabe aktiverende og fleksibel undervisning til gavn for de studerendes læring. Gennem et varieret udbud af praktiske kurser i anvendelse af e- læringsværktøjer, tilpasset og forankret på det enkelte fakultet vil projektet skabe rammerne for et bredt kompetenceløft. Undervisere på Københavns Universitet vil også få adgang til individuel vejledning af professionelle konsulenter, forankret og ansat ved de didaktiske enheder. Desuden udvikles nye didaktiske modeller for online og blended learning, samt spil og scenario-baseret undervisning. 19

20 f) Bedre udnyttelse af potentialet for tværfaglig og tværfaktultær undervisning og uddannelse Projektet har til formål at styrke tværfaglig og tværfakultær undervisning og uddannelse ved Københavns Universitet. Projektet vil skabe afgørende forudsætninger for, at studerende oplever en sammenhængende tværfaglig undervisning og uddannelse og udvikler tværfaglige kompetencer. Gennem litteraturstudier og systematisk indsamling af erfaringer på Københavns Universitet vil projektet identificere de særlige didaktiske og videnskabsteoretiske udfordringer, der er forbundet med tværfaglig undervisning og uddannelse. Herigennem vil projektet opbygge viden om og udvikle medarbejderkompetencer til at håndtere disse udfordringer. En samlet indsats for studiemiljø og studie- og karrierevejledning frem til 2016 Universitetet har i december vedtaget både en Strategi for studiemiljøet og en Strategi for studie- og karrierevejledning. Samtidig er der gennemført en omfattende trivsels- og tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende. Undersøgelsen giver en meget detaljeret viden om, hvordan studielivet er på Københavns Universitet, og resultaterne er helt på linje med de planlagte satsninger i de to nævnte strategier. Det gælder bl.a. bedre muligheder for studiearbejdspladser, reduktion af sagsbehandlingstid for merit- og dispensationsager, klarere faglige forventninger og rammer, klarere struktur i studieforløbet, understøttelse af en hensigtsmæssig studiekultur og bedre studievejledning i de studiemæssige overgangssituationer, som f.eks. overgang mellem bachelor- og kandidatuddannelsen og karrierevejledning fra første studiedag. I foråret vil strategierne og den omfattende viden fra undersøgelsen blive omsat i konkrete handlingsplaner på fakulteterne og på centralt niveau. Det betyder altså, at universitetet frem mod 2016 kommer til at arbejde med et samlet handleplanskatalog, der fokuserer på de studerendes fysiske, psykosociale og it- og kommunikationsmæssige studiemiljø samt mål for studieadministrativ service til studerende og mål for studie- og karrierevejledning. Der er afsat 20 mio. kr. hvert år til initiativer på studiemiljøområdet; samtidig forventes det, at fakulteterne også afsætter midler til studiemiljø og initiativer på studievejledningsområdet. Fakulteterne vil udforme konkrete projekter og initiativer, som følger op på de centralt fastsatte mål. Der vil årligt blive fulgt op på handleplanerne i regi af Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR), Ledelsesteamet (LT) og bestyrelsen. 20

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT)

HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN (STU- DIEFREMDRIFT) Styrelsen for Videregående Uddannelser Att. Gertie Lund Bredgade 43 1260 København K sagsnr. 13/027901-01 12. november 2013 HØRINGSSVAR TIL EN RÆKKE BEKENDTGØRELSER OPFØLGNING PÅ ÆNDRINGER I UNIVERSITETSLOVEN

Læs mere

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN

NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN NOTAT OM FREMDRIFTSREFORMEN Dette notat giver et overblik over fremdriftsreformen, dens konsekvenser og giver nogle råd til, hvordan man kan arbejde med den. Notatet består af følgende dele: Den politiske

Læs mere

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1 Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011

Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Vejledningsstrategi for Syddansk Universitet 2009-2011 Direktionen vedtog 14. september 2006 en vejledningsstrategi for Syddansk Universitet, der var udarbejdet bl.a. med udgangspunkt i udviklingskontrakten

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 Vedr.: Kurser udbudt af Datalogisk Institut 2009/10 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz Kim

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Politrådsmøde 25.02.13. 1.) Valg af referent og ordstyrer Lea er vælges som referent Petra er vælges som ordstyrer

Politrådsmøde 25.02.13. 1.) Valg af referent og ordstyrer Lea er vælges som referent Petra er vælges som ordstyrer Politrådsmøde 25.02.13 1.) Valg af referent og ordstyrer Lea er vælges som referent Petra er vælges som ordstyrer 2.) Godkendelse af dagsorden og referat Begge godkendt uden indsigelser. 3.) Orientering

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Strategi for studiemiljø 2014-2016 Vej til bedre læring

Strategi for studiemiljø 2014-2016 Vej til bedre læring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 27. NOVEMBER 2013 Vedr.: Strategi for studiemiljø 2014-2016 Vej til bedre læring UDDANNELSESSERVICE FRUE PLADS 4 1168 KØBENHAVN K Indledning Med

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

P R O C E D U R E F O R K AN D I D A T S T U D I E S T AR T 6. AUGUST 2015

P R O C E D U R E F O R K AN D I D A T S T U D I E S T AR T 6. AUGUST 2015 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T P R O C E D U R E F O R K AN D I D A T S T U D I E S T AR T 6. AUGUST 2015 SCIENCE UDDANNELSE

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg S A G S N O T A T 1. JULI 2013 Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

47. møde i DIKUs undervisningsudvalg d. 30. januar 2014. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

47. møde i DIKUs undervisningsudvalg d. 30. januar 2014. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard KØBENHAVNS UNIVERSITET DIKUs Undervisningsudvalg SAGSNOTAT 30. JANUAR 2014 Vedr.: 47. møde i DIKUs undervisningsudvalg d. 30. januar 2014. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard Til stede: Andrzej Filinski

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere