Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng
|
|
- Simon Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf på tværs af boligerne 2. arena: Naboskab naborelationer 1. arena: Privatliv hjemmet 2
3 De centrale livsarenaer Samarbejdet omkring beboerne, mellem de forskellige team og faggrupper er afgørende for, at beboerne kan opleve sammenhæng og mening i boligfællesskabet. Formålet må derfor være, at der er en sammenhæng mellem de forskellige faglige tiltag og ydelser, således at det modsvarer beboerens behov og ønsker. Udgangspunktet er, at Vestereng skal være organiseret, så det kan tilbyde den enkelte et individuelt og varieret liv, trods handicap og aldersfremskreden svækkelse. Kerneopgaven er således - at give praktisk hjælp i hverdagen - at medvirke til naboskaber og socialt liv i og omkring boligerne - at arrangere sociale- og kulturelle oplevelser, som den enkelte kan benytte sig af ud fra interesse og funktionsniveau. Livsarenaer forstået som forskellige sammenhængende miljøer, der kan anvendes individuelt af den enkelte. 1. arena Centrum i modellen er hjemmet: det vil sige boligen og det levemiljø, som er indeholdt i bomiljøet. Tilværelsen udgår fra hjemmet, og udgør samtidig den arena, hvor beboeren har størst autonomi. Hjemmet er unikt, og afspejler den person, som bor der. Livet i hjemmet skal rumme mulighed for individuelle udfoldelsesmuligheder, lige fra aktiv foretagsomhed til vegeterende tilbagetrækning. Hjemmets ukrænkelighed og privatlivets fred er centrale i forståelsen af den 1. arena. Man går ud fra følgende værdiantagelser: - beboeren har behov for suverænitet i forhold til brugen af egen bolig - det anses for vigtig at beboeren føler sig hjemme, i videst mulig omfang opretholder ansvaret for, hvordan boligen indrettes og anvendes - personalet arbejder i beboerens hjem med dennes tilladelse, og det tilstræbes at beboeren er hjemme, når personalet udfører opgaver i hjemmet - at boligen er beboerens privatsfære og beskytter vedkommende mod offentlighed (udstilling) i visse situationer. Der indtræder ofte mange forandringer hos den enkelte beboer som følge af tiltagende svækkelse. Der arbejdes ud fra følgende værdiantagelser: - beboerens personlige integritet bevares bedst gennem en selvstændig stillingtagen og aktiv tilpasning til de ændringer, der indtræder - informeret samtykke og stillingstagen til behandling og pleje er lovfæstede rettigheder. Hvor det ikke er muligt indgår pårørende for beboeren. - om beboeren har den optimale glæde af boligen, eller om der er behov for tiltag, som kan øge kvaliteten - hvordan og på hvilke områder beboeren bedst kan bevare sin integritet og aktive stillingstagen trods handicap eller tiltagende behov for bistand og pleje i hverdagen 3
4 2. arena De sociale tilknytninger i hverdagen Den anden arena er knyttet til samspillet mellem beboerne. Naborelationer mellem beboerne er et dagligt møde med, hvad vi kan kalde betydningsfulde andre, ikke familie, ikke nødvendigvis venner, men personer, som har betydning, og som mangler i helheden, når de ikke er der. Man kan sige, at et hjem måske først får sin egentlige betydning, når man kan fjerne sig derfra, men samtidig vide, at der er nogle at vende tilbage til. At være savnet kan være en selvværdsfølelse, der er svær at udtrykke, men god at opleve. Beboernes vaner og mønstre danner tilsammen det sociale miljø omkring boligerne. Disse fællesområder er nok borgerens hjem (en del af huslejen) men i et delefællesskab med flere. Her gælder således almene sociale spilleregler, takt og tone, som skal overholdes, for at være med i samværet. Der arbejdes ud fra følgende værdiantagelser: - beboerne har behov for medindflydelse på fælles anliggender i nabolaget - det anses for vigtig, at beboeren kender sine naboer, om muligt udvikler sociale relationer, og at de i vides muligt omfang deltager i opretholdelsen af de fælles hverdagsopgaver, der er knyttet hertil - det anses for vigtig, at beboeren ikke begrænses til egen gade, men kender alle beboerne i boligfællesskabet, for at bibringe dem et så socialt støttende miljø som muligt, med individuelt netværk og tættere relationer til nogle - De pårørende er beboerens primære sociale netværk. De udgør en vigtig samarbejdspartner omkring beboeren. Familielivet sammen med beboeren og evt. i samspil med medbeboere og disses familier er en personaleopgave, der har til formål at skabe intimitet og sociale sammenhænge omkring den enkelte beboers tilværelse i boligfællesskabet. - hvorledes beboeren bliver kendt mellem naboer, og hvilke sociale relationer beboerne kan udvikle i naboskabet - på hvilke områder den enkelte kan have glæde af at deltage i hverdagen praktiske gøremål - om beboeren har behov for støtte i at varetage egne behov i fællesskabet - hvornår beboeren eksempelvis ved svækkelse, herunder demens, skal beskyttes for fællesskaber han/hun ikke længere kan være en del af, og som giver flere forstyrrelser end forståelser for personen. Personalet har ansvaret for at opbygge dét sociale miljø, der fremmer naboskabet. Det er en forudsætning at se på og respektere beboernes indbyrdes vaner og mønstre, som tilsammen danner det sociale miljø. 4
5 3. arena Kultur- og aktivitetstilbud / Køkken og café Enkelte beboere opretholder aktivitetstilbud på beskyttede værksteder og daghjem. For dem er dét aktivitetsmæssigt den 3. arena. Den tredje arena knytter sig til de sociale fællesskaber beboere deltager i, uden for den private bolig og de fællesområder, som den er omgivet af. Det områdeskift (miljøskift) som beboeren oplever ved at gå hjemmefra, kan være medvirkende til at beboeren opfatter sig selv som en sammensat person, med flere og andre end de basale behov, som omsorg og pleje. Muligheden for at skifte rolle og position ved at deltage i sociale fællesskaber rummer mulighed for at glemme den ofte omfattende fysiske afhængighed, som meget let reducerer beboeren til patient. Områdeskiftet rummer mindst tre indlysende fordele for beboeren: - muligheden for rolleskift fra modtagelse af pleje og serviceydelser til selv at bestemme, hvordan man skal kende en, - muligheden for at den enkelte får lejlighed til at udtrykke sig gennem kreative aktiviteter, - og endelig at glemme sig selv, gennem fælles sociale- og kulturelle oplevelser i et fælles offentligt rum, såvel i, som uden for Vestereng. Kulturcafé Navnet kulturcafeen har baggrund i værdien om, at den enkelte skal kunne deltage ud fra et meget differentieret funktionsniveau, behov og interesse. Kultur står for oplevelse, cafe som rammen for et mødested, hvor man blot kan være. Kulturcafeen udgør for de fleste på Vestereng den tredje arena. Man befinder sig et sted mellem hjemme og ude, her kan man være en anden, end i boligområderne. Man kan komme og gå som man vil, stille forslag til indhold i tilbuddet, og deltage i det man har lyst, og med hvem man har lyst. Kulturcafeen repræsenterer muligheden for at indgå i andre sociale sammenhænge i hverdagen end naborelationer. Tilbuddet rummer mulighed for at beboerne kan udtrykke sig gennem at skabe. At have noget i hænderne og frembringe ting er et særkende ved det menneskelige. Mange af beboerne er - på grund af handicap og svækkelse - det meste af tiden tomhændede. De befinder sig i en modtagerposition, og er dermed til stor fare for at miste identiteten, som en person der kan noget. Gennem kreative aktiviteter og praktiske gøremål er det muligt at genskabe balancen mellem afhængighed og udfoldelse. De fælles sociale- og kulturelle oplevelser udgør et lige så karakteristisk særkende ved det menneskelige, som trangen til at skabe. For en stund kan man lade sig rive med, glemme sig selv og indgå i en fælles social oplevelse, og føle sig beriget. Denne form for fælles menneskelig udfoldelse er i høj grad medvirkende til at bevare identiteten og tilhørsforholdet til de sociale- og kulturelle fællesskaber. Her er i høj grad tale om stil, smag, referencegruppe, og kulturel baggrund. For mange er det med til at give nye dimensioner i hverdagen og livet, man kan formulere det som oplevelser der skaber læring, bibringer den enkelte nye muligheder og behov, der ikke var formuleret eller kendt. 5
6 Samme karakteristiske særkende ved det menneskelige, er ansvarlighed for de praktiske funktioner, der er i opretholdelsen af eget hjem. For beboerne udgør denne trang til at gøre nytte, sig ikke væsentlig anderledes. I de praktiske funktioner, hvor det er muligt at inddrage beboerne, skal der være et tilbud om dette. At opretholde intentionen om at man udgør en nødvendighed - at føle sig ansvarlig opleve andres forventninger, medvirker til at bevare identiteten om at være en betydningsfuld person i fællesskabet. Der arbejdes ud fra følgende værdiantagelse: - det anses for vigtigt at kunne tage hjemmefra, og kunne besøge andre og deltage i aktiviteter uden for hjemmet - det anses for vigtigt, at beboerne reelt får mulighed for at indgå i sociale relationer med andre, end den nabogruppe, som udgør den daglige sociale gruppe. Beboerne skal hermed bibringes mulighed for at deltage i interessegrupper og fællesskaber, hvor man finder at kemien og relationerne modsvarer egne behov. - hvilken støtte beboeren evt. har behov for, så vedkommende længst mulig opretholder relationer og oplevelser uden for hjemmet - hvilke ændrede tiltag, der er nødvendige for personer med demensudvikling, for at opretholde hverdagslivets udfoldelse længst mulig. Køkken og café Maden indtager for de fleste en særlig betydning, måltiderne er de vigtigste pejlemærker i hverdagen. Inddragelse i køkkenets arbejde indtager den samme betydning, som beskrevet ovenstående. Beboerne skal være en central del af køkkenet og de funktioner der knytter sig hertil. Niveauet kan spænde fra blot at sidde i køkkenet og se tingene blive til - at deltage i funktioner en gang imellem - at have daglige tilbagevendende ansvarsopgaver - at være med på indkøb. For den enkelte, uanset niveauet, fastholder det identifikationen om at kunne gøre nytte og være til nytte. Følelsen af at være værdsat for sin kunnen, er almen menneskelig. Køkkenet indgår som en væsentlig del af beboerens hverdagsliv. Cafeen danner de sociale rammer, hvor den enkelte kan vælge at indtage sine måltider. Værdien for dette er forskellig. Nogle holder af at indtage måltiderne alene eller sammen med en ven i den private bolig, andre vælger sig bestemte spisevenner ved faste placeringer i cafeen. Fagligt vurderes det, at hverdagsmåltiderne er hellige, og hvor mindst indgriben fra personalet er en dyd. Måltidet må ikke opleves overvåget, der er således et minimum personaledækning ved måltiderne. I den gode hensigt efterlades beboeren ofte i en barnerolle ved unødig opmærksomhed eller indgriben i dennes dispositioner. Hvor hjælpen skønnes nødvendig, er diskret pædagogik en forudsætning. Cafeen udgør rammen for festlighed og sammenkomst beboerne imellem, arrangementer med gæster udefra, og den private fødselsdag. 6
7 I et ældretilbud vurderes, at cafeen har en funktion til at opretholde den historiske tilknytning, herunder netværk med tidligere bofæller, arbejdskollegaer, familier og underholdning af forskellig art. Man kan sige, at cafeen giver mulig for at tage det samfundsliv ind, som man ikke længere magter at tage ud til, og alligevel opretholde intentionen om, at man er en aktiv del af det. Der arbejdes ud fra en værdiantagelse om: - at køkkenet er en del af beboerens hjem - at beboerne sammen med kokken bestemmer menuen - at maden først bliver et måltid, når det indtages i et miljø, man selv har indflydelse på, og at man kan sidde med dem, man har valgt. - hvorledes beboeren har brug for støtte og vejledning i og omkring kosten - hvorledes vejledningen mest diskret kan forgå i offentligt rum - om samværet og måltidet giver mening for beboere med svækkelse (psykisk og fysisk) 4 arena Den historiske tilknytning - familien - lokalsamfundet Livshistorien fortæller meget godt, hvad der har været betydningsfuldt for den enkelte. Familien, søskende indtager ikke nødvendigvis førstepladsen, de har levet deres selvstændige liv, og først ved forældrenes svækkelse er de blevet inddraget omkring det handicappede familiemedlem. De har deres egen familie, børn og børnebørn. Bor måske langt væk. Beboeren kender dem som familie, relationerne i orden, men deres familieliv leves på afstand. Beboeren har ligeså levet sit selvstændige liv, har sociale relationer til andre bofæller, arbejdskollegaer fra værksteder og beskæftigelsesinstitutioner. Andre relationer fra tidligere medarbejdere, ferier, venner naboer og andre. Den historiske tilknytning gælder også de kulturelle sammenhænge, der har præget beboeren aktive liv, teater, festival, kirkegang, blot for at nævne nogle. De fleste mestrer ikke at opretholdes denne kontakt eller aktivitet alene. Det er ikke uden betydning, at hjælpere har kendskab til beboerens livsforløb, og dermed den historiske sammenhæng. Det er personalets fornemmeste opgave, så langt det er muligt, at være tro mod den historie og den betydning, som det har for beboerens værdigrundlag selv om de ikke med ord, kan formulere dette. Der arbejdes ud fra følgende værdiantagelser: - at beboerens historie, drømme og ønsker er fundamentet for de tilbud og den ydelse, de efterspørger eller måtte have behov for - at have respekt for familiemyten og de værdier og normer det har sat for beboeren. - hvilke støttebehov og på hvilken måde relationerne kan opretholdes - hvilke ændrede behov/værdier der måske i højere grad skal understøttes 7
8 Livsarenaer som kultursociologisk forståelsesmodel Samspillet mellem de centrale livsarenaer udgør, for de fleste i vores kultur, et genkendeligt billede. Derfor er denne forståelsesmodel også anvendelig, som baggrund for tilrettelæggelsen af en seniortilværelse for udviklingshæmmede, med krav om at tilværelsens værdier fortsættes trods svækkelse og tab af færdigheder. De centrale livsarenaer tilstræber et varieret liv. At indtænke modellen i og omkring samme boligmiljø bliver særlig aktuel for udviklingshæmmede, hvor de fleste ikke selv har dannet familie. De kan betragtes som alene personer eller forældreenker, fordi forældrene mange gange har indtaget en særlig central plads frem til deres død, og hvor søskende hverken kan eller vil fortsætte dette afhængighedsforhold. Behovet for et varieret liv og hverdag er alment menneskeligt. For udviklingshæmmede ældre bliver der et øget hjælpebehov i relation til at indtænke og organiseres hverdagen i forhold til deres særlige forhold og livssituation. At være i et afhængighedsforhold til andre, forudsætter, at disse i deres tilgang, ser den enkelte som en individuel person blandt flere. Uagtet dette kan der ikke skabes et normalt liv, men et usædvanligt liv for usædvanlige medborgere - med et for andre - måske - usædvanligt behov. At bevare sin egenart, at have et liv på egene præmisser, må være det, der tilstræbes i boligmiljø for seniorer og gamle. Serviceloven 111 handleplan Alle borgere skal tilbydes en handleplan. Det vægtes at det i handleplanen er borgerens ønsker og behov der er udgangspunktet for de faglige tiltag I et ældretilbud, hvor hverdagen udgør en ikke ubetydelig del, er begrebet de centrale livsarenaer således en operativ model til - at vurdere de faglige tiltag men henblik på et understøtte et varieret liv - i bestræbelsen på at effektmåle enkelte indsatsområder - som dokumentation udadtil - sidst men ikke mindst til at vurdere om vi levere den ydelse der efterspørges. Vestereng har udarbejdet et koncept og procedure for handleplaner som modsvarer dette, og med afsæt i Fyns Amts handicapafdelings overordnede koncept. 8
Værdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne
Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i
Læs mereVærdighedspolitik Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET LUNDAGERVEJ
SERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET LUNDAGERVEJ Lundagervej 40-42 9330 Dronninglund Telefon: 9945 4482 Afdelingsleder: Dorte Lassen E-mail: dorte.lassen@9945454.dk Telefon: 4177 8491 Præsentation af tilbuddet:
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereSERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET NORDSTJERNEN
SERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET NORDSTJERNEN Nordens Allé 72-74 9700 Brønderslev Telefon: 99 45 52 40 Afdelingsleder: Rikke Thomasberg E-mail: rikke.thomasberg@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereUanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt
Læs mereVelfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141
Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5
Læs mereINFORMATION OM HJERTEBO
INFORMATION OM HJERTEBO Hvamvej 105, 9620 Aalestrup målgruppe Hjertebo får plads til 12 beboer. Kendetegn for beboergruppen er: At der er tale om handicappede personer, som primært er psykisk udviklingshæmmede.
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereSERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET CASSIOPEIA
SERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET CASSIOPEIA Lundagerhaven 2 9330 Dronninglund Telefon: 9945 5470 Afdelingsleder: Dorte Lassen E-mail: dorte.lassen@99454545.dk Telefon: 4177 8491 Præsentation
Læs mereKvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion
Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion Hvad er en plejebolig? Plejeboliger er særligt indrettede boliger med sygeplejefaglig og plejefaglig døgnbemanding. Plejeboliger er indrettet,
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ
SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ Thorvaldsensvej 12 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4628 Afdelingsleder: Annemette Stenberg Christensen E-mail: annemette.s.christensen@99454545.dk Præsentation
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereDet handler om respekt
Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
13 Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereUanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer
Læs mereDagens dont på Dorthe Marie
Dagens dont på Dorthe Marie Af Flemming Høj Jermiin, forstander på Dorthe Mariehjemmet Allerede forud for husets modernisering var Dorthe Mariehjemmet et stort plejehjem med 67 beboere. Og med 90 beboere
Læs mereYdelsesbeskrivelse Bofællesskaberne 4. marts 2015
Ydelsesbeskrivelse Bofællesskaberne Leverandør Frederikshavn Kommune Bofællesskabernes administration Gl. Skagens Vej 13 9900 Frederikshavn Leder: Anne Mette Mortensen Faglig leder: Lene Pix Faglig leder:
Læs mereUanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.
Læs mereSct. Nicolai - sensommerklubben
Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Handicap Sct. Nicolai - sensommerklubben Kvalitetsstandard/Servicedeklaration
Læs merePLEJEOMRÅDET. Demenspolitik
Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Nr. 01 den 5. november 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse af hele demensområdet,
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereMad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune
Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDanske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik
Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik Hele værdighedspolitikken bærer præg af at være henvendt til ministeren/ministeriet, som bilag til den kommende ansøgning.
Læs mereAt der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).
Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,
Læs mereYdelseskatalog Bocenter for Unge og Voksne med Særlige Behov Lov om Social Service 108. Ydelseskatalog
Ydelseskatalog Boligerne på Skovstien 2-6 Lov om almene boliger 108 Indhold Indledning... 1... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Døgntakst... 2 Visitering... 2 Bocentrets rammer... 3 Individuel plan... 3 Handleplansmøder...
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereGenerelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereVoksenhandicapundersøgelsen. Tema 3: Ledsagelse og ud af matriklen
Voksenhandicapundersøgelsen Tema 3: Ledsagelse og ud af matriklen 1 Voksenhandicapundersøgelsen 3:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet blandt
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereKvalitetsstandard: Skærmede boliger
2013 Kvalitetsstandard: Skærmede boliger Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 192. Lov om Almene Boliger 5,stk.2. Hvilke behov dækker ydelsen Skærmet bolig kan bevilges af kommunens visitator til
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereDe 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.
Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereSocialpædagogisk bistand
KVALITETSSTANDARD FOR Socialpædagogisk bistand efter 85 i serviceloven. 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Servicelovens 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp
Læs mere1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14
1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6
Læs mereCenter for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:
Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial
Læs mereKvalitetsstandard for 108 botilbud på handicapog psykiatriområdet
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for 108 botilbud på handicapog psykiatriområdet Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23.08.2012 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11.09.2012 Acadre
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereBofællesskabsydelsen kan ikke erstatte det individuelle målrettede arbejde.
Beskrivelse af bofællesskabsydelser Bofællesskabsydelsen gives i Bofællesskaberne i Hvidovre, som tillæg til den individuelle indsats ifølge servicelovens 85. Bofællesskabsydelser beskriver en indsats,
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens
Læs mereKvalitetsstandard - For længerevarende botilbud
Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag
Læs mereServicedeklaration. Palleshave Bo- og Aktivitetscenter
BILAG 3 Servicedeklaration Palleshave Bo- og Aktivitetscenter 1. Beskrivelse af tilbud Palleshave Bo- og Aktivitetscenter er beliggende på en grund (ca. fem tdr. land) i skønne landlige omgivelser. På
Læs mereLovgivningen omkring pårørendesamarbejde
Lovgivningen omkring pårørendesamarbejde Psykiatri og Handicap Den 7. oktober 2014 Program Selvbestemmelsesretten Værgemål Servicelovens bestemmelser Tavshedspligten Selvbestemmelsesretten En grundlæggende
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 24 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereSpillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)
Børnekonventionens rettigheder gælder for alle børn uanset hvem de er. Rettighederne gælder uanset dit sprog, din religion, din hudfarve, dit køn, din etnicitet eller nationalitet, din kultur, dine værdier,
Læs mereBofællesskab Gl. Holte Gade 9
Bofællesskab Gl. Holte Gade 9 2 Om Gl. Holte Gade 9 Bofællesskabet ligger i Gl. Holte, tæt på offentlige transportmidler. Huset er en toetages bygning, hvor der er 6 lejligheder på ca. 45 kvadratmeter.
Læs mereKvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice
Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereServicedeklaration for. Æblehaven. Bo- og Aktivitetscenter
Servicedeklaration for Æblehaven Bo- og Aktivitetscenter Praktiske oplysninger: Fjordvej 160 6000 Kolding Tlf.: 99443000 Centerleder: Torben Bøeg-Jensen Mail: Torben.Boeg-Jensen@soc.regionsyddanmark.dk
Læs mereUanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solgården. Generelt er
Læs mereTILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ
TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Juli 2015 Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde
Læs mereBirkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereFormålet med indsatsen
Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger
Læs mereAt forbedre mulighederne for brugerens livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær og aktivitet (Serviceloven 79)
Ydelsestype (11) Ydelsens Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereLeve- og bomiljø ved Krogstenshave
ved Krogstenshave Leve- og bomiljø. Udgangspunktet for livet på Krogstenshave er, at beboerne skal kunne leve det hverdagsliv, de ønsker og magter. Beboerne har reel selv- og medbestemmelse og vi har respekt
Læs mereYDELSESBESKRIVELSE PALLESHAVE BO- OG AKTIVITETSCENTER
YDELSESBESKRIVELSE PALLESHAVE BO- OG AKTIVITETSCENTER Beskrivelse af tilbud Palleshave Bo- og Aktivitetscenters er et institutionslignende tilbud. Den juridiske ramme udgør for botilbuddets vedkommende
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereFremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme
Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Koncerndirektionen E 1. Sammenfatning: I nærværende notat
Læs mereEndelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar Uanmeldt tilsyn Oktober2014 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er opbygget således,
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereHolmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.
HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mere