Monitorering af kræftpakke forløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monitorering af kræftpakke forløb"

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Ansøgning om lånedispensation til refinansiering af afdrag i 2012 Meddelelse nr Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. marts 2012 Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Likviditetsopgørelse for 1. kvartal 2012 opgjort efter kassekreditreglen Monitorering af kræftpakke forløb Indarbejdelse af ny stationsplacering syd for Hillerød i umiddelbar nærhed af det kommende Regionshospital i revision af Fingerplanen Aftale om regionalt vækstpartnerskab mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden Henvendelse fra Halsnæs Ældreråd om kollektiv trafik Høring om Danmark-strategi for deltatsregeringen i Slesvig - Holsten Copenhagen Capacitys og Wonderful Copenhagens afrapporteringer 2011 på resultatkontrakter med Regionsrådet Topmøde for EU s Regionsudvalg den 22. og 23. marts i København UDVIKLING I FORBRUG PÅ DE PRIVATE HOSPITALER ORIENTERING FRA ØVRIGE FORA - Vækstforum for Region Hovedstaden ORIENTERING FRA ØVRIGE FORA - Møder i bestyrelsen for Trafikselskabet Movia

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Meddelelse nr Emne: Ansøgning om lånedispensation til refinansiering af afdrag i bilag

3

4 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Meddelelse nr Emne: Standardiseret økonomiopfølgning pr. 31. marts bilag

5 Standardiseret oversigt til indberetning på driftsvirksomhed Nettodriftsvirksomhed - udgiftsbaseret Oprindeligt budget, inkl. aftalte korrektioner Forbrug pr. 31. marts 2012 Fremskrevet forbrug Forventet årsresultat (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) 1 Sundhed (dranst 1+2), ekskl. fkt Sygehusvæsen Sygesikring m.v heraf Medicin Andel af fælles formål og administration Social og specialundervisning (bruttodriftsudgifter dranst 1, Hovedart ) 2.70 Andel af fælles formål og administration 3 Regional udvikling (dranst 1+2), ekskl. fkt Andel af fælles formål og administration

6 Kommentarer til indberetning på driftsvirksomhed 1 Sundhed (dranst 1+2), ekskl. fkt Afvigelser mellem oprindeligt budget og fremskrevet forbrug Det fremskrevne forbrug er forskelligt fra det forventede årsresultat, hvilket umiddelbart vurderet skyldes forskelle i periodisering mellem år. Det er vurderingen, at det forventede årsresultat giver et mere retvisende billede. Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat På sundhedsområdet under et forventes rammeoverholdelse under forudsætning af, at der ved årets udgang overføres 293 mio. kr. til genbevilling i Sygehusvæsen Oprindeligt budget er tillagt 104 mio. kr., da budgettet var tilsvarende mindre pga. budgetmæssig gældsafvikling for virksomhederne. Budgettet svarer herefter til regionens andel af driftsrammen for regionerne. Desuden er oprindeligt budget korrigeret for interne opgaveflytninger fra administrationsområdet til sundhedsområdet Sygesikring m.v. Der forventes et lille mindreforbrug. heraf Medicin Der forventes et lille mindreforbrug til medicintilskud. 2 Social og specialundervisning (dranst 1+2) 3 Regional udvikling (dranst 1+2), ekskl. fkt Udbetalingerne til de forskellige projekter falder oftest i rater, hvorfor udgiftsprofilen ikke er den samme fra år til år. Det fremskrevne forbrug er derfor usikkert og det forventede årsresultat giver et mere retvisende billede. På socialområdet forventes der budgetoverholdelse under forudsætning af, at der ved årets udgang overføres 16 mio. kr. til Det oprindelige budget er tillagt 18 mio. kr. og svarer til regionens andel af driftsrammen for regionerne. På regional udvikling forventes der budgetoverholdelse under forudsætning af, at der ved årets udgang overføres 308 mio. kr. til 2013.

7 Standardiseret oversigt til indberetning på anlægsvirksomhed Bruttoanlægsudgifter (dranst 3) Oprindeligt budget, inkl. aftalte korrektioner Uudnyttet bevilling i sidste regnskabsår overført (genbevilget i) til nyt regnskabsår Andre tillægsbevillinger Korrigeret budget Forbrug pr. 31. marts 2012 Forventet årsresultat (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) (hele mio kr.) 1 Sundhed Heraf kvalitetsfondsprojekter Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Kommentarer til indberetning på anlægsvirksomhed Afvigelser mellem oprindeligt budget og forventet årsresultat 1 Sundhed I det forventede årsresultat er der foretaget korrektion for tidsforskydninger fra 2012 til Det er indtil videre lagt til grund, at der sker overførsler ud af 2012 i samme størrelsesorden, som der er sket overførsler fra 2011 til Kvalitetsfondsprojekter Der forventes anlægsudgifter for 300 mio. kr. 2 Social og specialundervisning Det er indtil videre lagt til grund, at der sker overførsler ud af 2012 i samme størrelsesorden, som der er sket overførsler fra 2011 til Regional udvikling 4 Fælles formål og administration Det er indtil videre lagt til grund, at der sker overførsler ud af 2012 i samme størrelsesorden, som der er sket overførsler fra 2011 til 2012.

8 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Meddelelse nr Emne: Likviditetsopgørelse for 1. kvartal 2012 opgjort efter kassekreditreglen 1 bilag

9 Koncern Økonomi Finans Kongens Vænge 2 DK Hillerød Direkte Til: Journal nr.: Dato: 16. april 2012 Likviditetsopgørelse opgjort efter kassekreditreglen efter 1. kvartal Det har fra 1. januar 2004 været obligatorisk at indberette oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen. Det skal bemærkes, at de indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen til forskel fra ultimo likviditeten. Kassekreditreglen fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 1. kvartal 2011 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. I det vedtagne budget 2012 blev der forudsat en primo kassebeholdning på mio. kr. svarende til den budgetterede ultimo likviditet i 2. økonomirapport Den budgetterede kassebeholdning ultimo 2012 udgør mio. kr. På baggrund af budgetforudsætninger blev den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen beregnet til ca. 1,3 mia. kr. Nedenfor er vist forudsætningerne på månedsbasis: Tabel 1. Oprindeligt budget 2012 Mio. kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den faktiske kassebeholdning primo 2012 blev på mio. kr. eller knap 3 mia. kr. højere end forudsat i det vedtagne budget I forhold til 4. økonomirapport 2011 er den faktiske kassebeholdning 941 mio. kr. større end forudsat i rapporten. Nedenfor vises den faktiske udvikling i kassebeholdningen for 1. kvartal 2012 samt skøn for den resterende del af 2012.

10 Tabel 2. faktisk udvikling til og med marts 2012 og prognose april - december 2012 Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo marts 2012 på mio. kr. mod forudsat mio. kr. i det vedtagne budget Der er en forbedring i forhold til det vedtagne budget på 914 mio. kr. i den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen skønnes ved året udgang til mio. kr. baseret på bevillingerne i 1. økonomirapport 2012 mod forudsat mio. kr. i det vedtagne budget Hovedårsagen til den højere gennemsnitlige kassebeholdning er dels det forbedrede driftsresultat i 2011 i forhold til bevillingerne, og dels tidsforskydninger på investeringsrammen fra 2011 til Likviditetsudviklingen Den skønnede likviditetsudvikling for 2012 er i overensstemmelse med forudsætningerne i 1. økonomirapport Renteindtægter af likvide aktiver forventes at udgøre 32 mio. kr. mod forudsat 30 mio. kr. i det vedtagne budget Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rente på 1 % p.a. svarende til seneste vurdering. Der forventes en gennemsnitlig kassebeholdning i 2012på godt 3,2 mia. kr. til forrentning, heraf er 1, 9 mia.kr. mio. kr. placeret i obligationer. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig rentesats på 0,3 % på bankindskud og 1,5 % p.a. i afkast på obligationsbeholdningen. Den næste vurdering for 2012 foretages i forbindelse med 2.økonomirapport 2012 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 2. kvartal Side 2

11 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Meddelelse nr Emne: Monitorering af kræftpakke forløb bilag

12 Til: Forretningsudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: Carine Bududu Heltberg Dato: 25. april 2012 Resultater af Region Hovedstadens kræftpakke monitoreringsmodel bilag 1 Der præsenteres figurer for målopfyldelsen af pakkeforløbene, dvs. andelen af patienter, som behandles inden for de i pakkeforløbene fastsatte forløbstider - dvs. pakkeforløbenes servicemål. Der er ligeledes som bilag 2 vedhæftet et eksempel på, hvordan modellen kan bruges ledelsesmæssigt på hospitalerne. Figurerne viser derudover de mediane forløbstider - perioden fra kræftpakke patientens henvisning er modtaget på hospitalet til behandlingen starter. Lungekræft Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål % Indenfor mål % Antal Fastsatte forløbstider til behandling: Kirurgi 31 dage -Kemoterapi 28 dage Stråleterapi 30 dage Median For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 76 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på dage afhængigt af valg af primær behandling. Der er i perioden i gennemsnit blevet behandlet 68 patienter henvist til pakkeforløb pr. måned. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 20 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 29 dage efter henvisningen er modtaget.

13 Øvre mave/tarm Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 4 17% Indenfor mål 19 83% Antal Fastsatte forløbstider: Kirurgi 31 dage Kemoterapi 37 dage Stråleterapi 37 dage For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 83% af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på dage afhængigt af valg af primær behandling. Der er i perioden i gennemsnit blevet behandlet 4 patienter henvist til pakkeforløb pr. måned. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 26 dage efter henvisningen er modtaget.75 % af patienterne har modtaget behandling senest 31 dage efter henvisningen er modtaget Median Tyk- og endetarmskræft Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 12 8% Indenfor mål % Antal Fastsatte forløbstider: Kirurgi 44 dage Kemoterapi 48 dage Stråleterapi 48 dage Median For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 92 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på dage afhængigt af valg af primær behandling. Der er i perioden i gennemsnit blevet behandlet 26 patienter henvist til pakkeforløb pr. måned. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 18 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 27 dage efter henvisningen er modtaget. Side 2

14 Bugspytkirtelkræft Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 30 43% Indenfor mål 39 57% Fastsatte forløbstider: Kirurgi 29 dage Kemoterapi 30 Stråle 33 dage Antal For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 57 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på dage afhængigt af valg af primær behandling. Der er i perioden pr. måned i gennemsnit blevet behandlet 12 patienter henvist til pakkeforløb. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 27 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 33 dage efter henvisningen er modtaget Median Prostatakræft Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 74 63% Indenfor mål 43 37% Antal Fastsatte forløbstider: Kirurgi 35 dage Kemoterapi 39 dage Strålebehandling 39 dage For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 37% af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på dage afhængigt af valg af primær behandling. Der er i perioden i gennemsnit blevet behandlet 20 patienter henvist til pakkeforløb pr. måned. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 45 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 62 dage efter henvisningen er modtaget Median Side 3

15 Kræft i kvindelige kønsorganer Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 55 16% Indenfor mål % Fastsatte forløbstider: Kirurgi 25 dage Kemoterapi 26 dage Stråleterapi 30 dage Antal For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 84 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på dage afhængigt af valg af primær behandling. Der er i perioden i gennemsnit blevet behandlet 56 patienter henvist til pakkeforløb pr. måned. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 16 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 23 dage efter henvisningen er modtaget Median Brystkræft Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål % Fastsat forløbstid: 18 dage Indenfor mål % Antal For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 48 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på 18 dage. Der er i perioden pr. måned i gennemsnit blevet behandlet 96 patienter henvist til pakkeforløb. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 19 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 25 dage efter henvisningen er modtaget Median Side 4

16 Hoved/halskræft Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål % Fastsat forløbstid: 16 dage Indenfor mål % Antal For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 58 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på 13 dage. Der er i perioden pr. måned i gennemsnit blevet behandlet 52 patienter henvist til pakkeforløb. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 11 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 25 dage efter henvisningen er modtaget Median Hjernekræft Målopfyldelse Mediane forløbstider Målopfyldelse juli-december 2011 Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 32 29% Fastsat forløbstid: 17 dage Indenfor mål 77 71% Antal For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 71 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på 17 dage. Der er i perioden i gennemsnit blevet behandlet 18 patienter henvist til pakkeforløb pr. måned. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 12 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 19 dage efter henvisningen er modtaget Median Side 5

17 Leverkræft Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 30 50% Indenfor mål 30 50% Fastsatte forløbstider: Kirurgi 32 dage kemoterapi 33 dage stråleterapi 35 dage Antal For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 50 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på dage afhængigt af valg af primær behandling. Der er i perioden i gennemsnit blevet behandlet 10 patienter henvist til pakkeforløb pr. måned. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 33 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 38 dage efter henvisningen er modtaget Median Kræft i blære og nyre Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 67 20% Indenfor mål % Fastsatte forløbstider: Kirurgi 30 dage - Kemoterapi 29 dage Strålebehandling 31 dage Antal For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 80 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på dage afhængigt af valg af primær behandling. Der er i perioden pr. måned i gennemsnit blevet behandlet 56 patienter henvist til pakkeforløb. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 17 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 27 dage efter henvisningen er modtaget Median Side 6

18 Modermærkekræft Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane Forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 24 7% Fastsat forløbstid: 32 dage Indenfor mål % Antal For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 93 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på 32 dage. Der er i perioden i gennemsnit blevet behandlet 57 patienter henvist til pakkeforløb pr. måned. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 13 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 18 dage efter henvisningen er modtaget Median Testikelkræft Målopfyldelse Målopfyldelse juli-december 2011 Mediane forløbstider Antal behandlede og median forløbstid (hverdage) Udenfor mål 19 49% Fastsat forløbstid: 11 dage Indenfor mål 20 51% Antal For seneste opgjorte halvårlige forløbsperiode er 51 % af patienterne blevet behandlet inden for det fastsatte servicemål på 11 dage. Der er i perioden i gennemsnit blevet behandlet 10 patienter henvist til pakkeforløb pr. måned. Halvdelen af disse patienter har modtaget behandling senest 11 dage efter henvisningen er modtaget. 75 % af patienterne har modtaget behandling senest 16 dage efter henvisningen er modtaget Median Side 7

19 Kræftpakke: Lungekræft Pakkeforløb, dage: t1: 3 t3: 17 t5: Operat 30 Stråle 31 t1: Fra henvisning modtaget til første kontakt Kemo 28 Nedre Øvre Medi Antal henvist Indenfor Udenfor Målopfyl delses Antal henviste og målopfyldelse - t1 Øvre/nedre kvartil og median - t1 Måned Gns kvartil kvartil an e pakke pakke % , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 I alt 3, Antal 1, , , , , #REFERENCE! Antal henviste ,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,00 #REFERENCE! Målopfyldelses% Procent 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Udenfor pakke % Indenfor pakke % t3: Fra første kontakt til udredning slut Måned Gns Nedre Øvre Medi kvartil kvartil an Antal Indenfor udredt pakke Udenfor pakke Målopfyl delses % , , , , , , , , , , , , , , I alt 8, Antal Antal henviste og målopfyldelse - t3 1, , , , , #REFERENCE! Antal udredt Målopfyldelses% #REFERENCE! Procent 1, ,8 10 0, ,4 4 0, Øvre/nedre kvartil og median - t Udenfor pakke % Indenfor pakke % t5: Fra henvisning modtaget til første behandling Antal Nedre Øvre Medi behandl Måned Gns kvartil kvartil an et Indenfor pakke Udenfor pakke Målopfyl delses % , , , , , , , , , , , , , , I alt 23, Antal 1, , , , , Antal henviste og målopfyldelse - t #REFERENCE! Antal behandlet #REFERENCE! Målopfyldelses% Procent 1, , ,6 20 0, , Øvre/nedre kvartil og median - t Udenfor pakke % Indenfor pakke %

20 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Meddelelse nr Emne: Indarbejdelse af ny stationsplacering syd for Hillerød i umiddelbar nærhed af det kommende Regionshospital i revision af Fingerplanen 1 bilag

21

22 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Meddelelse nr Emne: Aftale om regionalt vækstpartnerskab mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden 1 bilag

23 REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN 18. april 2012 Danmark står over for en betydelig vækstudfordring, som ikke alene skyldes den aktuelle krise, men også at den danske konkurrenceevne er forringet gennem en årrække. Det er derfor en central prioritet, at Danmark kommer tilbage som en konkurrencedygtig spiller på de globale markeder og er et attraktivt investerings-, udviklings- og produktionsland. Dette understreger vigtigheden af en offensiv erhvervs- og vækstpolitik. De generelle vækstvilkår skal forbedres. Det gælder fx i forhold til arbejdsudbud, uddannelse, adgang til kapital, konkurrence, forskning, innovation og infrastruktur. Samtidig skal der fokuseres på de specifikke vækstvilkår på områder, hvor dansk erhvervsliv har særlige styrker og potentialer. Det kan fx være på områder, hvor der er udsigt til en stigende global efterspørgsel, og hvor vi samtidig kan løse vigtige globale samfundsudfordringer inden for fx sundhed, klima og miljø. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at sikre en stærk og koordineret sammenhæng mellem den nationale og regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Parterne har på den baggrund indgået et regionalt vækstpartnerskab. Med vækstpartnerskabet ønsker regeringen og vækstforum et styrket samarbejde om indsatsen for vækst og erhvervsudvikling i Region Hovedstaden, herunder om udvalgte indsatser, der har særlig prioritet i vækstforums erhvervsudviklingsstrategi "Nordeuropas grønne innovative vækstmotor" for Vækstpartnerskabet indgås inden for de eksisterende økonomiske og administrative rammer. Vækstforum Hovedstaden, erhvervs- og vækstministeren, ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser samt ministeren for by, bolig og landdistrikter har i forbindelse med indgåelse af vækstpartnerskabet drøftet de erhvervs- og vækstmæssige udfordringer og muligheder i regionen, herunder: Vækstforums hidtidige indsats for vækst og erhvervsudvikling, herunder de resultater vækstforum har opnået siden kommunalreformen i 2007 Indsatsen for at fremme det erhvervsmæssige potentiale på sundheds- og velfærdsområdet Den kommende Hovedstadsstrategi og et samarbejde herom Vækstforums arbejde med regionale styrkepositioner, uddannelse samt samarbejdet herom 1

24 Forskning som udviklingsdynamo herunder en regional platform for udnyttelse af forskningsinfrastruktur Nedenfor beskrives udvalgte indsatser for vækst og erhvervsudvikling, som parterne vil samarbejde om inden for rammerne af vækstpartnerskabet. 1. Evaluering af kommunalreformen Med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, blev den offentlige sektor i Danmark omorganiseret. Der blev etableret et nyt kommunalt og regionalt Danmarkskort og gennemført en ny opgavefordeling mellem stat, kommuner og regioner også på erhvervsområdet. De regionale vækstfora blev oprettet i forbindelse hermed og har som led heri haft ansvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Vækstforaene har til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår og udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi med afsæt i regionens erhvervsspecialisering og rammevilkår. Med afsæt i strategien indstiller vækstfora til regionsrådet om anvendelsen af de midler, regionen har afsat til erhvervsformål og indstiller til staten om anvendelsen af EU's strukturfondsmidler. Regeringen vil foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Dette omfatter blandt andet regionernes opgave vedrørende regional udvikling, herunder den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Med henblik på at evaluere kommunalreformen på erhvervsområdet er der nedsat en arbejdsgruppe med Erhvervs- og Vækstministeriet som formand og med deltagelse af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Miljøministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, KL og Danske Regioner. Der sættes som led i evalueringen fokus på opgavefordelingen i erhvervsudviklingsindsatsen, evaluering af de regionale vækstforas indsats, udgifter til administration, regionale udviklingsplaner samt evaluering af kommunernes virksomhedsrettede sagsbehandling. Regeringen og vækstforum har på den baggrund aftalt, at Vækstforum Hovedstaden blandt andet vil bidrage med information og data til brug for en evaluering af indsatsen for vækst og erhvervsudvikling, der bl.a. skal belyse de regionale vækstforas anvendelse af erhvervsudviklingsmidler (EU s strukturfondsmidler samt regionale midler), herunder om der med kommunalreformen er skabt grundlag for en mere strategisk, sammenhængende anvendelse af disse midler. 2. Styrket samarbejde på udvalgte erhvervsområder Parterne er enige om et styrket samarbejde om indsatsen på udvalgte erhvervsområder, hvor dansk erhvervsliv har særlige styrker og potentialer. Regeringen vil på udvalgte erhvervsområder nedsætte vækstteams, der skal udarbejde anbefalinger til regeringen om indsatser, der kan styrke væksten inden for det konkrete erhvervsområde. Der er indtil videre nedsat vækstteams på 4 områder: Vand, bio & 2

25 miljøteknologi, Kreative erhverv design, Det Blå Danmark og Sundheds- og velfærdsløsninger. Der er endvidere foreløbigt planlagt at nedsætte vækstteams på yderligere tre områder: Klima og energi, Fødevarer samt Turisme og anden oplevelsesøkonomi. Det er aftalt, at vækstforum som bidrag til de enkelte Vækstteams arbejde vil: 1. Bidrage med kortlægning af erhvervsmæssige styrker i regionen inden for erhvervsområderne 2. Beskrive vækstforums hidtidige indsats inden for erhvervsområderne 3. Give eventuelle indspil til, hvad der ses som vækstbarrierer inden for erhvervsområderne Regeringen vil i forlængelse af de enkelte vækstteams anbefalinger udarbejde handlingsplaner, som kan forbedre vækstvilkårene på erhvervsområdet. Danmarks Vækstråd, hvor blandt andet formændene for hvert vækstforum har sæde, vil blive hørt i forbindelse med arbejdet. Regeringen vil drøfte udmøntningen af handlingsplanerne med de regionale vækstfora på relevante områder. 3. Erhvervsmæssigt potentiale inden for sundheds- og velfærdsområdet Parterne er enige om at styrke samarbejdet om det erhvervsmæssige potentiale inden for sundheds- og velfærdsområdet. Der er allerede igangsat en række initiativer på området både i regionalt regi og i regi af blandt andet Fornyelsesfonden. De hidtidige erfaringer og resultater herfra vil blive formidlet til vækstteamet for Sundheds- og velfærdsløsninger, som en del af grundlaget for deres arbejde på området, jf. initiativ 2. Derudover er flere nye, større projekter på området på vej til at blive realiseret. Staten og regionerne vil i de kommende år investere mere end 40 mia. kr. i nye sygehuse og modernisering af eksisterende. For at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i forbindelse hermed har Fornyelsesfonden og vækstforaene for Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden etableret et partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation med et budget på 100 mio. kr. Partnerskabets midler udmøntes i og har til formål at udvikle fremtidens sygehusløsninger i et tæt samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Der vil som led heri fx kunne støttes udvikling af nye løsninger inden for fx telemedicin, robotteknologi og logistik. Regeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om at følge aktiviteterne i partnerskabet for sundheds- og sygehusinnovation tæt. Endvidere vil regeringen og en række private og regionale parter i foråret 2012 etablere et markedsføringskonsortium, der skal styrke kendskabet internationalt til Danmarks erhvervsmæssige styrker og kompetencer inden for sundheds- og velfærdsløsninger. Vækstforum opfordres til at bidrage med erfaringer og viden på området. Region Hovedstaden driver det største sundhedsvæsen i Danmark, herunder sundhedsforskningsmiljøer på flere specialiserede områder. En række store danske og internationale virksomheder inden for bl.a. medicinalområdet og det medicotekniske område er ligeledes lokaliseret i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden investerer over de næste 10 år 14 mia. kr. i modernisering af 3

26 hospitalerne. Der er et behov for yderligere at styrke offentlig-privat samarbejde om udvikling af sundhedsvæsnet til gavn for vækst, udvikling og beskæftigelse. Region Hovedstaden satser på etablering af en række konkrete offentlig-private (innovations)samarbejder, og hospitalsbyggerierne er i den sammenhæng et særligt indsatsområde i Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi. 4. Grøn omstilling Regeringen og vækstforaene vil fortsætte det brede samarbejde inden for klima og energi. Samarbejdet vil blandt andet ske i regi af det kommende vækstteam "Klima og energi" og kan eventuelt omfatte implementeringen af dele af energiaftalen fra marts Det er regeringens mål, at halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind i Erhvervs- og Vækstministeriet vil i dialog med de regionale vækstfora og Vindmølleindustrien belyse, hvordan vi samlet set bedst kan fastholde og udvikle Danmarks position på vindmølleområdet. Parterne vil på grundlag heraf drøfte tilrettelæggelsen af den fremtidige regionale og nationale indsats på området. Vækstforum Hovedstaden ser desuden særligt frem til at samarbejde om initiativer, der kan bidrage til at realisere "Klimastrategi for hovedstadsregionen", som er udarbejdet af Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden (forum for de 29 kommuner i hovedstadsregionen). Den regionale klimastrategi omhandler blandt andet en klimaberedt region, klimavenlig transport, omstilling af energisystemet, energieffektive bygninger samt klimavenligt forbrug og indkøb. Parterne står generelt klar til - med andre relevante aktører - at drøfte mulighederne for at understøtte udviklingen i nye og etablerede virksomheder på energiområdet via erhvervsfremmeindsatsen. Dialogen kan eventuelt finde sted via det rådgivende forum for væksthusene. Særligt hvad angår elbiler vil parterne drøfte, om der kan skabes rammer for en omstilling til brug for vedvarende energikilder i transportsektoren, og som medvirker til at sænke CO2-udledningen. Drøftelsen kan bl.a. ske som led i hovedstadens indspil til vækstteams arbejde og udarbejdelsen af regeringens kommende klimaplan. den regionale klimastrategi opstille en plan for udrulning af en elbilparat region. Planen vil blive set i sammenhæng med regeringens arbejde med at fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plugin, elbiler mm. den regionale klimastrategi understøtte fælles kommunale og regionale indkøb af elbiler, hvilket vil gøre det billigere, enklere og hurtigere for den enkelte kommune eller region at købe el-biler. Erfaringerne kan formidles i det kommunale elbilnetværk, hvor man blandt andet drøfter rammeaftaler og Statens Indkøbs rolle. Elbil-netværket er etableret af Energistyrelsen og Trafikstyrelsen og er åbent for alle kommuner og regioner. parterne arbejde for at der etableres ladestandere. Den regionale klimastrategi vil arbejde for en sammenhængende ladeinfrastruktur for elbiler i hovedstadsregionen, hvilket vil gøre elbilen til et attraktivt alternativ for både 4

27 borgere, private virksomheder og offentlige myndigheder. I forbindelse med energiaftalen er der afsat 70 mio. kr. fra til blandt andet opstilling af ladestandere. Udvalgte kommuner i region Hovedstaden vil desuden blive inviteret af Energistyrelsen til at drøfte fælles regler/vejledning mellem kommuner, energiselskaber og ladestanderoperatører for opstilling af ladeinfrastruktur. man fra regionalt og lokalt hold i hovedstaden invitere offentlige og private samt viden- og uddannelsesinstitutioner til at deltage i offentlige og private innovationspartnerskaber til fremme af elbiler. 5. Design og arkitektur Regeringen og en række private og regionale parter vil i foråret 2012 etablere et design- og arkitekturkonsortium med base i Kolding. Konsortiet skal blandt andet koordinere markedsføringen af danske designløsninger og aktiviteter på eksportmarkederne. Efter etableringen af konsortiet vil vækstforum blive kontaktet med henblik på et samarbejde for at sikre forankring i hele landet. Parterne er enige om behovet for et øget videngrundlag om, hvordan design kan anvendes i virksomhedernes innovationsaktiviteter. Vækstforum og Dansk Design Center vil drøfte de hidtidige erfaringer i regionen og undersøge muligheden for at gennemføre designpartnerskaber mellem Dansk Design Center og regionens små og mellemstore virksomheder. Kulturministeriet deltager gerne i udbredelsen af brugen af design med afsæt i en række tiltag på designområdet, der har et erhvervspolitisk fokus. 6. Turisme Hovedstaden har en række styrker inden for storbyturisme det gælder fx bæredygtig grøn turisme, kulturturisme mv. Derudover viser erfaringen, at der ligger et turismepotentiale i at tiltrække større kongresser og begivenheder. Det viste sig fx ved VM i cykling 2011, som tiltrak et stort antal udenlandske turister. Hvis man regner både forretningsrejsende og ferierejsende med, skabte turisme i Region Hovedstaden en omsætning på i alt 29,7 mia. kr. Det svarer til ca. 40 pct. af den samlede turismeomsætning i Danmark. I både 2010 og 2011 oplevede Hovedstaden desuden vækstrater i antal udenlandske overnatninger, som ligger betydeligt over landsgennemsnittet Der er enighed om, at de regionale vækstfora inddrages i forbindelse med arbejdet med at formulere en national turismestrategi samt i at udvikle bæredygtig grøn turisme og kulturturisme på grundlag af stedbundne potentialer. 7. Fødevarer Et konsortium med deltagelse af blandt andre Region Sjælland, Uddannelsescentret i Roskilde og Aalborg Universitet har i 2011 været med til at etablere Madkulturen, hvor ideer inden for madkultur og fødevareinnovation kan løftes til konkrete initiativer. Madkulturen vil i samarbejde med vækstfora arbejde for at styrke den regionale 5

28 identitet i fødevarer og vil blandt andet se på de regionale fødevareaktørers potentielle forretningsmuligheder i det ny nordiske køkken, som oplever kraftigt stigende interesse på hjemme- og eksportmarkederne. Madkulturen går i dialog med vækstforum herom. I Region Hovedstaden er flere hospitaler allerede i gang med at omlægge deres køkkener til det nye nordiske køkken, med mere personligt tilpasset madlavning. Samtidig bidrager Vækstforum gennem erhvervsudviklingsstrategien til etableringen af Food KIC (EU Knowledge and Innovation Community) med henblik på at sikre en fortsat udvikling af en vidensintensiv fødevareklynge. 8. Hovedstadsstrategi Vækst i hele Danmark er en hovedprioritet for regeringen. Danmarks hovedstad spiller en vigtig rolle for væksten. Regeringen vil i samarbejde med relevante parter udarbejde en Hovedstadsstrategi. Regeringen vil inddrage Vækstforum Hovedstaden i arbejdet hermed. Vækstforum ønsker at bidrage til den kommende Hovedstadsstrategi ved at gå i dialog med regeringen om hovedstadsregionens særlige udfordringer og muligheder, og hvordan man bedst understøtter områdets styrkepositioner og det potentiale for vækst og internationalisering, som er til stede i regionen. Vækstforum vurderer, at der er behov for at sætte særlig fokus på hovedstadsregionens rolle som løftestang for væksten i hele landet. 9. Vækststrategi for Femern Bælt Regeringen, Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland er enige om at arbejde for at udnytte de erhvervs- og vækstmuligheder, der kan følge af Femern Bælt forbindelsen. Parterne er endvidere enige om, at der på en række områder er behov for et øget samarbejde med relevante tyske aktører med henblik på at understøtte de vækstmuligheder, der kan følge af Femern Bælt forbindelsen. Regeringen vil bl.a. på beskæftigelsesområdet arbejde for et sammenhængende grænseoverskridende arbejdsmarked i Femern Bælt regionen, herunder særligt stille sig til rådighed for at drøfte grænsehindringer i forlængelse af Danmarksstrategien. Region Sjælland, Region Hovedstaden og Erhvervs- og Vækstministeriet har arbejdet med en faktuel beskrivelse af en række socioøkonomiske forhold i Femern Bælt regionen. Kortlægningen har bl.a. vist, at der lokalt og regionalt er igangsat en lang række projekter og initiativer, som inden for et bredt udsnit af erhvervsområder relaterer sig til den kommende Femern Bælt forbindelse. I forlængelse heraf er parterne enige om at iagttage og medtage resultaterne af de igangsatte regionale og lokale projekter i arbejdet med en Femern Bælt Vækststrategi. Vækstforum Sjælland og Vækstforum Hovedstaden vil derfor løbende følge udviklingen i de enkelte projekter og skabe et overblik over resultaterne. 6

29 10. Samarbejde om at styrke innovationskapaciteten og forskning som udviklingsdynamo Regeringen og Vækstforum Hovedstaden har allerede et tæt samarbejde i dag på innovationsområdet, blandt andet om indsatser i regi af Fornyelsesfonden og Rådet for Teknologi og Innovation, blandt andet om at etablere strategiske, sammenhængende platforme for forskning og innovation, styrke virksomhedernes deltagelse i de danske innovationsnetværk, styrke smv'ers innovationskraft samt fremme samspil mellem den offentlige og private sektor. Rådet for Teknologi og Innovation, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og de regionale vækstfora aftalte i februar 2011 at udarbejde en strategi for, hvordan man samlet set fra national og regional side kan skabe gode rammer for innovation, videndeling og vækst i innovationsnetværk og klynger, herunder at sikre et styrket samarbejde og arbejdsdeling mellem det statslige og regionale niveau. Dette arbejde vil parterne gøre færdigt i Regeringen vil fremlægge en innovationsstrategi, der har til formål at øge innovationskapaciteten og skabe en fælles retning for innovationspolitikken. Som led i arbejdet med innovationsstrategien vil regeringen tage initiativ til en dialog med vækstfora om samspillet mellem de statslige og regionale innovationstilbud. Der er truffet beslutning om at søge at etablere en række større forskningsfaciliteter i Øresundsregionen, herunder ESS og MAX IV. For at sikre at forskningsinstitutionerne og erhvervslivet har fokus på vækstmulighederne i de nye avancerede faciliteter og er i stand til at udnytte dem optimalt, bakker Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser op om Vækstforum Hovedstadens forslag om at etablere en regional platform, der kan sætte yderligere fokus på, hvordan der kan skabes synergi mellem større investeringer i forskningsinfrastruktur og den omkringliggende region. Som led heri kan der udarbejdes forslag til nye initiativer og igangsættes konkrete aktiviteter, således at de eksisterende ressourcer og aktører, fx i erhvervsfremmesystemet, kan styrke dette samspil. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt de enkelte forskningsinstitutioner udarbejder i dag strategier for etablering og anvendelse af større forskningsfaciliteter. 11. En sammenhængende erhvervsfremmeindsats i Hovedstadsregionen Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Danmark, og derfor er det også vigtigt, at der blandt andet er god adgang til information og rådgivning om etablering og drift af virksomheder i alle egne af landet, herunder i landdistrikterne. Nye og mindre virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning, har større chance for at udvikle sig til vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Samtidig betyder globaliseringen, at de danske virksomheders vækst- og fremtidsmuligheder i stigende grad afhænger af eksport og internationalisering. Regeringen og de regionale vækstfora er enige om at gennemføre en dialog med deltagelse af relevante parter om mulighederne for at skabe endnu bedre sammenhæng mellem konkrete rådgivnings-, vejlednings- og sparringstilbud, og herunder at sikre, at de eksisterende tilbud bredes bedst muligt ud til relevante virksomheder. 7

30 Vækstforum Hovedstaden vil blandt andet se på udviklingsmulighederne via internationalisering og eksport, produktudvikling, design og forretningsudvikling. Samarbejdet kan eksempelvis fremmes gennem konkrete fælles projekter eller et fælles investeringsfokus mellem statslige, kommunale og regionale aktører. Det forventes, at Region Hovedstaden i regi af den regionale udviklingsplan 2012 vil kunne bidrage med konkrete initiativer, der både generelt og i form af specifikke projekter medvirker til at øge samspillet mellem de organisationer, der arbejder med erhvervsudvikling og erhvervsfremme i regionen. 12. Adgang til risikovillig kapital Parterne er enige om fortsat at have fokus på at medvirke til, at virksomheder har god adgang til risikovillig kapital og viden om relevante muligheder for finansiering. 13. Investeringsfremme Regeringen vil arbejde for at tiltrække udenlandske investeringer og skabe bedre rammer for udenlandske virksomheders investeringer i Danmark. Regeringen vil derfor nedsætte en arbejdsgruppe, der skal sikre en styrket og effektiv koordination af indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder i Danmark. Arbejdsgruppen skal bl.a. gennemgå modtage- og fastholdelsesindsatsen med henblik på at sikre, at den skaber de mest optimale forhold for de udenlandske virksomheder, herunder sikre bedre koordination mellem den kommunale, regionale og nationale indsats. Regeringen vil invitere Danske Regioner, Copenhagen Capacity, Foreningen Vestdansk Investeringsfremme samt KL til at deltage i arbejdsgruppen. Vækstforum inviteres til at bidrage med indspil til processen i form af beskrivelser af udfordringer samt forslag til løsninger. Vækstforum bakker op om investeringsfremme som et særligt indsatsområde for Hovedstadsregionen. Regionen vil fortsat koordinere tæt med den nationale investeringsfremmeorganisation Invest in Denmark under Udenrigsministeriet foruden regionens eget initiativ, Copenhagen Capacity. Begge organisationer tiltrækker udenlandske virksomheder til Hovedstadsregionen. 14. Samarbejde om at udnytte nye muligheder i digitalisering Digitalisering spiller en vigtig rolle i skabelsen af nye løsninger på samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer og bidrager til at styrke konkurrencekraften i erhvervslivet. For at udnytte potentialet på området lancerede den tidligere regering, KL og Danske Regioner i august 2011 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for , der bl.a. skal lette virksomhedernes vej til vækst. I februar 2012 blev erhvervs- og vækstministeren enig med KL, regionerne og telebranchen om fem konkrete initiativer, som skal øge mobildækningen i hele Danmark. I forbindelse hermed vil Erhvervsstyrelsen se på, hvilke muligheder og barrierer der er for at forbedre dækningen af højhastighedsforbindelser og for at forbedre mobildækningen gennem initiativer på Erhvervs- og Vækstministeriets område. Dette arbejde vil omfatte både tekniske, juridiske og økonomiske barrierer. Erhvervsstyrelsen forventer at levere initiativer allerede medio På baggrund af arbejdet vil der i givet fald kunne tages stilling til eventuelle politiske initiativer. Vækstforum vil blive orienteret om initiativerne. 8

31 En arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet opgør medio 2012 en række måder, hvorpå kommuner og regioner kan fremme bredbåndsudviklingen og dermed bidrage til den danske målsætning, at alle skal kunne få adgang til en internetforbindelse med en hastighed på mindst 100 Mbit/s senest i Erhvervs- og Vækstministeriet vil med inddragelse af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter - i samarbejde med vækstforum - bidrage til at udbrede budskaberne via møder i relevante fora, hvor blandt andet alle regioner og Bornholm vil kunne deltage. 15. Alle talenter i spil Parterne er enige om at bedre og mere uddannelse er afgørende for en konkurrencedygtig arbejdsstyrke, der kan sikre vækst og velstand. Vækstforum Hovedstaden og regeringen er enige om at arbejde med at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsesniveauer og sikre, at flere unge og voksne får bedre adgang til uddannelse. Region Hovedstaden offentliggør en regional uddannelsesstrategi i sommeren 2012 og vil i den forbindelse invitere Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser til at drøfte muligheder for samarbejde. Parterne er enige om, at et samarbejde kan omfatte: Flere praktikpladser. Regeringen og vækstforum er enige om, at skabelse af praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne er en vigtig og nødvendig indsats, som har høj prioritet. Ministeriet for Børn og Undervisning støtter desuden, at Vækstforum bakker op om Region Hovedstadens arbejde for etablering af et regionalt samarbejde om det praktikpladsopsøgende arbejde, og at mulighederne for at anvende regionsrådets bygge- og anlægsopgaver til at skabe flere praktikpladser bliver undersøgt. Reduktion af restgruppen uden uddannelse. Region Hovedstaden vil i 2012 over en treårig periode igangsætte initiativer sammen med kommuner og uddannelsesaktører, der kan reducere gruppen af unge, som ikke er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Ministeriet for Børn og Undervisning hører gerne nærmere om vækstforums erfaringer med tilrettelæggelse af praktiske veje til ungdomsuddannelse for den målgruppe, som mangler motivation for mere skolebaseret uddannelse. For så vidt angår de gymnasiefremmede elever vil regeringen konkret samarbejde med vækstforum om at videreformidle relevante erfaringer fra de enkelte regioner, og parterne vil indgå i relevante samarbejdsprojekter. Opkvalificering af ufaglærte, så de får en kompetencegivende uddannelse. Vækstforum har taget en række initiativer for at styrke opkvalificeringen, fx ved at videreudvikle den Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU) og udvikle bedre realkompetencevurderinger, så de ufaglærte får bedre mulighed for at få merit. Regeringen støtter, at parterne undersøger og udvikler disse redskaber inden for de nuværende rammer, således at der gives mest muligt merit for tidligere opnåede kompetencer. Parterne vil fremme udviklingen af en god 9

32 praksis for realkompetencevurdering og anvendelse af uddannelsesplaner for GVU. Vækstforum inddrager VEU-centrene i projektet. Ungdomsuddannelser karakteriseret af innovation, tværfaglighed og samarbejde med erhvervslivet. Vækstforum og regeringen vil desuden fremme etableringen af partnerskaber mellem erhvervsskoler, virksomheder og GTSinstitutter på initiativ ved vækstforum. På gymnasierne vil parterne samarbejde om virkelighedsnære aktiviteter for talentfulde elever via netværksdannelse. Vækstforum og regeringen vil konkret støtte, at gymnasier indgår i dannelse af netværk med aftagerinstitutioner og virksomheder. Indholdet af netværkene bør udformes i fællesskab med de deltagende gymnasier, aftagerinstitutioner og virksomheder. Vækstforum og Ministeriet for Børn og Undervisning vil arbejde for at sikre et tættere lokalt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne ved at understøtte de lokale institutioners overvejelser om en ny institutionsstruktur, herunder fusion, etablering af campus eller administrative fællesskaber. Parterne vil desuden kunne drøfte perspektiverne i en videreudvikling af et fleksibelt og efterspørgselsorienteret videregående uddannelsessystem. Særligt for de erhvervsfaglige uddannelser må udviklingen dog ske i dialog med arbejdsmarkedets parter. For ungdomsuddannelserne støtter regeringen, at Vækstforum Hovedstaden inden for de nuværende rammer sikrer samarbejde på tværs i forbindelse med vejledning og udvikling af nye vejledningsformer. For så vidt angår de initiativer, der vedrører Ministeriet for Børn og Undervisning vil de seks vækstfora blive inviteret til et fællesmøde, hvor vækstforums ønsker samlet drøftes. 16. Et tættere samarbejde mellem videregående uddannelser og erhvervslivet Parterne vil fremme samarbejdet mellem erhvervsakademier, der blandt andet uddanner datamatikere, laboranter, finansøkonomer mv. og små- og mellemstore virksomheder på de enkelte regionale uddannelsesområder. Samarbejdet skal ske på grundlag af en fælles målsætning om kvalitet i erhvervsakademiuddannelserne og uddannelsesinstitutionernes aktive bidrag til udviklingsaktiviteter i virksomhederne og kan fx omfatte uddannelsesinstitutionernes medfinansiering af udviklingsprojekter, målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere i virksomhederne, eksamensprojekter, udviklingsstipendier for undervisere i ophold i virksomheder, SMV-medarbejdere som gæsteundervisere, virksomhedernes input til praksisnær casebaseret undervisning i uddannelserne mv. Parterne er desuden enige om at gennemføre dialogmøder mellem de regionale vækstfora og ledelsen på de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsesinstitutioner, hvor uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet kan drøfte, hvorledes institutionerne i højere grad kan understøtte vækst i virksomhederne gennem uddannelser og produktion af viden af høj kvalitet. 10

33 17. Styrket samarbejde om voksen- og efteruddannelse Vækstforum og regeringen vil medvirke til at fremme samspillet mellem den regionale beskæftigelses- og erhvervs- og vækstudvikling samt voksen- og efteruddannelsesområdet. Vækstforum vil sætte fokus på at styrke det regionale samarbejde på tværs af VEU-centre og uddannelsesinstitutioner og sikre, at efterspørgselsperspektivet bliver drivende i udviklingen af voksen- og efteruddannelsesområdet. Vækstforum vil støtte initiativer, som bygger bro mellem VEU-centre, uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsesindsatsen og erhvervslivets kompetencebehov. Vækstforum og regeringen vil sikre et tættere samspil mellem vækstforum og VEU-centrene ved blandt andet at indgå i relevante samarbejdsprojekter. 11

34 FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen i Region Hovedstaden var i 2010 på ca medarbejdere. I den private sektor er beskæftigelsen størst inden for handel (14,5 pct.), industri (6,9 pct.) og transport (5,5 pct.). Sammenlignet med hele landet er Region Hovedstaden især specialiseret inden for de videntunge erhverv som information og kommunikation, videnservice, finansiering og forsikring. Boks 1: Udvalgte data for regionen BESKÆFTIGELSE Den sæsonkorrigerede ledighed i regionen var i januar 2012 på 6,2 pct., hvilket er på niveau med landsgennemsnittet (6,0 pct.). Det seneste år (2009 til 2010) er beskæftigelsen faldet med ca personer i Region Hovedstaden. PRODUKTIVITET Region Hovedstaden har i perioden haft den tredjehøjeste produktivitetsvækst af alle danske regioner. Væksten har dog været relativt lav sammenlignet med udlandet. IVÆRKSÆTTERI / INNOVATION Etableringsraten i Region Hovedstaden er 10,5 pct., hvilket er lidt højere end i landet som helhed (9,4 pct.) (2008). Knap 14 pct. af de nye virksomheder i Region Hovedstaden opnåede at blive vækstiværksættere inden for de første fem leveår (målt i 2008), hvilket er 1 procentpoint højere end på landsplan. Godt 49 pct. af virksomhederne i Hovedstaden var innovative i , hvilket er lidt over landsgennemsnittet på ca. 47 pct. (innovation omfatter produkt- og procesinnovation, markedsføringsinnovation og organisatorisk innovation). 70 pct. af danske virksomheders udgifter til forskning og udvikling foretages af virksomheder i hovedstadsregionen (Kilde: DST, særkørsel). Offentlig og privat forskning specifikt på sundhedsområdet har et tilsvarende omfang (66 pct.) (Kilde: Politik for Sundhedsforskning 2020, RegionH), og er et væsentligt bidrag til hovedstadsregionens internationale erhvervsstyrker inden for life-sciences. UDDANNELSE Andelen af unge, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, er 88,0 pct. i Region Hovedstaden, mens landsgennemsnittet er 89,6 pct. (2010). I Region Hovedstaden forventes 55,3 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre en videregående uddannelse (2010). På landsplan er det 53,6 pct. Med hensyn til de lange videregående uddannelser er Region Hovedstaden over landsgennemsnittet, idet 28 pct. af en ungdomsårgang forventes at gennemføre en lang videregående uddannelse (2010) mod 23,8 pct. på landsplan. Knap 33 pct. af de årige i Region Hovedstaden har inden for de seneste fire uger deltaget i uddannelsesaktiviteter (2010). Andelen har været stigende de seneste år og er ligesom i de øvrige danske regioner betydeligt højere end i udlandet.

35 2. Vækstforum for Region Hovedstaden: Strategi og investeringer Regional erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum er omdrejningspunktet for den regionale vækstindsats. Her samles repræsentanter for erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale myndigheder aktører, der har førstehåndskendskab til erhvervslivets udfordringer og de regionale vækstbetingelser. Vækstforum består af 20 medlemmer. Én af de kommunale repræsentanter skal repræsentere yderområderne. Boks 2. De regionale vækstforas opgaver De regionale vækstfora har til opgave at: Udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen med udgangspunkt i områdets rammevilkår og erhvervsspecialisering Overvåge de regionale og lokale vækstvilkår Udvikle og afgive indstilling inden for den regionale erhvervsudviklingsstrategi om medfinansiering af erhvervsudviklingsaktiviteter til regionsrådet om regionale udviklingsmidler og til staten om strukturfondsmidler Sætte fokus på yderområder, idet mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne skal anvendes til gavn for yderområderne. Vækstforum Hovedstadens strukturfondsmidler er ikke tilknyttet en yderområdeandel. Med udgangspunkt i de regionale styrker og udfordringer i region Hovedstaden, har Vækstforum Hovedstaden udarbejdet en erhvervsudviklingsstrategi Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor for Strategiens vision og fokusområder er beskrevet nedenfor i boks 3. Boks 3: Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi Vision: Hovedstadsregionen er i 2020 Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst. Strategi: Vækstforum fokuserer i sin strategi på seks indsatsområder: Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning En attraktiv metropol med gode forbindelser Innovation og forskning videnregionens base Talent og kompetencer i verdensklasse Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vækstiværksættere med international tilgang Økonomiske rammer Realiseringen af vækstforums erhvervsudviklingsstrategi sker primært gennem anvendelsen af regionale udviklingsmidler og EU-strukturfondsmidler. Region Hovedstaden har i gennemsnit fra haft et budget på 110 mio. kr. årligt til erhvervsudvikling. Der ud over råder vækstforum i samme periode årligt over ca. 70 mio. kr. strukturfondsmidler. Nedenfor i tabel 1 vises finansieringen af vækstforums strategi og handlingsplaner fra

36 Tabel 1: Vækstforums anvendelse af midler fordelt på finansieringskilder * År Regionale Strukturfondsmidler (mio. kr.) Medfinansiering (mio. kr.) erhvervsudviklingsmidler (mio. kr.) Regionalfond Socialfond Virksomheder Anden n.a. n.a * Tallene i tabellen stammer fra Danske Regioner, der baserer sine oplysninger på budgettal. Tallene er udtryk for vækstforums forventninger til projekternes finansiering, men er ikke reguleret for realiserede ændringer og kan derfor ikke sammenlignes med vækstforums regnskabsoplysninger. I 2011 igangsatte vækstforum 18 initiativer i regionen. De fem største investeringer optog 43 pct. af de regionale midler og strukturfondsmidlerne, og de gik til projekterne: Copenhagen Innovation & Entrepreneurship Lab CIEL (CBS) Copenhagen Spin-Out (Kbh. Universitet) Uddannelseseksperimentarium (Teknisk Erhvervsskole Center) Copenhagen Talent Bridge (Copenhagen Capacity) Fra ufaglært til faglært på rekordtid (Erhvervsskolen Nordsjælland/CpH West) Udvalgte projekter prioriteret af Vækstforum Hovedstaden i perioden De regionale vækstfora investerer i udviklingen af regionale rammevilkår. I henhold til lov om erhvervsfremme og de danske strukturfondsprogrammer investerer vækstforaene særligt i projekter inden for: - Innovation: Fx at styrke samspillet mellem virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner eller mellem virksomhederne indbyrdes, særligt inden for regionale erhvervsmæssige styrkepositioner. Andre projekter vedrører fx udnyttelse af ansattes innovationspotentiale eller anvendelse af ny teknologi. - Iværksætteri: Gennem etablering af nye virksomheder og understøttelse af nye virksomheders muligheder for at blive til vækstvirksomheder. Fx investerer vækstfora i rådgivningsfaciliteter, udviklingsparker, udvikling af nye finansieringstilbud til iværksættere og kampagner med henblik på at fremme iværksætterkulturen. - Udvikling af menneskelige ressourcer: Ved at understøtte at flere gennemfører erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og at flere efteruddanner sig. Ved at udvikle samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, for derved at få bedre uddannelser. Samt at styrke grundlaget for opkvalificering ved at fremme fleksibilitet, organisationsudvikling og gode ledelseskompetencer i de enkelte virksomheder. Nedenfor er beskrevet udvalgte projekter, som Vækstforum Hovedstaden har investeret i fra : Innovation: ICPH Innovation Center Copenhagen ICPH er platform for udvikling af kommunale velfærdsydelser og dertil relaterede produkter og serviceydelser med udgangspunkt i brugerdreven innovation. Projektets mål er at skabe højere

37 kvalitet i ydelser, reducere ressourceforbrug i kommuner og bidrage til, at flere virksomheder bringer nye produkter på markedet. Projektet afprøver en offentlig-privat innovationsmodel, hvor kommuner og virksomheder samarbejder om: Afdækning af brugerbehov for velfærdsydelser. Etablering og facilitering af offentlig-privat samarbejde om idéudvikling, prototyper og koncepter. Overdragelse til virksomheder og plan for forankring og skalering af udviklet model. Erfaringer fra projektet er samlet i håndbogen Kommunal nytænkning en håndbog om hvordan kommuner involverer virksomheder i udvikling af velfærdsydelser. Der er gennemført 7 pilotprojekter mellem kommuner og virksomheder bl.a. om digitale løsninger i børnehaver og afprøvning af robotstøvsugere i private hjem. Erfaringerne videreføres i et nyt initiativ med øget fokus på offentlig-private alliancer også i regi af Væksthus Hovedstadsregionen. Vækstforum har støttet projektet med 2 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler og 7,5 mio. kr. fra EU's regionalfond. Projektperiode Iværksætteri: Iværksætterhuset Niels Brock Projektets formål er at etablere et fysisk miljø, som samlet består af både uddannelsesmæssige forløb, kompetenceudviklingsforløb, netværk og inkubationsmiljøer, som alle har til formål at fremme og højne unge menneskers mind- og skillset inden for kreativitet, innovation og iværksætteri. Projektet er afsluttet. 216 undervisere har været på kompetenceudvikling, og 105 iværksættere har været involveret i inkubatoren. Ca elever har været berørt af projektet dels undervisning i at styrke innovativt mindset, dels deltagelse i diverse særlige arrangementer. Fx har elever deltaget i Business Live, hvor virksomheder møder elever. Ca. 25 virksomheder arbejder i inkubatoren, og i alt 65 virksomheder har haft plads siden åbningen. Mindst 10 virksomheder kan pt. leve af deres indtjening. Vækstforum har støttet projektet med 8 mio. kr. fra EU's socialfond. Projektperiode: Udvikling af menneskelige ressourcer: Udvikling med udsigt Formålet med projektet er, at flere unge i Nordsjælland får en ungdomsuddannelse. Der bliver i løbet af projektperioden etableret nye erhvervsskoleafdelinger i fire nordsjællandske kommuner. Samtidig er hensigten, at der i samarbejde med kommunerne og private virksomheder bliver fundet praktikpladser til alle elever, der starter på en af erhvervsuddannelserne. Projektet bidrager til målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er i projektet bl.a. godkendt 150 nye praktikpladser, og 600 elever er i gang eller har afsluttet uddannelsesforløb på de nye afdelinger. Vækstforum Hovedstaden støtter initiativet med i alt 24,2 mio. kroner. Heraf er 7 mio. kroner regionale udviklingsmidler og 17,2 mio. kroner fra EU's socialfond. Projektperiode:

38 Strategiske satsninger: 1. Turisme og investeringsfremme: Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity Regionens to egne erhvervsfremmeorganisationer: Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity har til formål at brande og markedsføre regionen samt tiltrække internationale turister, kongresser, begivenheder, virksomheder og investeringer. Organisationerne modtager årligt ca. 66 mio. kr. i basistilskud og er herudover leadpartner på flere af Vækstforums strategiske satsninger. Wonderful Copenhagens resultater for 2011 omfatter bl.a. 6,4 mio. overnatninger (vækst på 12 pct.) 50 vundne bud på internationale kongresser og krydstogtgæster. Copenhagen Capacity tiltrak i virksomhedslokaliseringer, som havde en samlet jobskabelse på ca Copenhagen Cleantech Cluster Copenhagen Cleantech Cluster med et samlet budget på 150 mio. kr. er et af de helt store fyrtårne i den regionale erhvervsfremmeindsats. Projektets mål er at udvikle en af verdens førende og mest anerkendte cleantechklynger. En klynge, der skaber markant værdi for virksomheder og forskningsmiljøer, og som differentierer sig ved at binde cleantech-teknologier og -miljøer sammen på tværs af brancher og værdikæder. Projektet har fem indsatsområder: Test & Demonstration, Match-making, Innovation & Entrepreneurship, International Outreach, Facilitering, formidling og koordinering. Over 150 virksomheder har hidtil deltaget i Cleantech Clusters aktiviteter (netværk, match-making mv.). Vækstforum har bidraget til projektet med 27 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler og 72,6 mio. kr. fra EU's regionalfond. Projektet gennemføres i samarbejde med Vækstforum Sjælland. Projektperiode: Copenhagen Connected (fase 1) Copenhagen Connected fase 1, blev igangsat i 2010 med det formål at bidrage til at sikre erhvervslivet i Øresundsregionen og i Danmark god international tilgængelighed, fremme tiltrækningen af udenlandske investeringer, talentfuld arbejdskraft og turisme. Projektet er et ruteudviklingsprojekt, som har til formål at fastholde og tiltrække nye - primært interkontinentale - flyruter til København. Det sker gennem markant øget destinationsmarkedsføring af København i de strategisk vigtigste byer byer, hvortil der er et ønske om at skabe direkte flyforbindelser. Fase 1 har medvirket til at tiltrække fire nye direkte interkontinentale ruter til Toronto, Shanghai, Bahrain og Dubai. Åbningen af ruten til Dubai har endvidere ført til opkoblingen på Emirates netværk til ca. 30 ruter i Syd/Sydøstasien og Australien/Oceanien. Åbningen af de fire ruter vil medføre en forventet årlig turismeomsætning på 300 mio. kr. Hertil kommer de erhvervsøkonomiske effekter af den forbedrede markedsadgang for dansk erhvervsliv. Region Hovedstadens bidrag til fase 1 har været på 4 mio. kr. (2 mio. kr. fra Vækstforums erhvervsfremmemidler og 2 mio. kr. fra Region Hovedstadens midler til øvrig regional udvikling). Projektperiode: For yderligere information om Vækstforum Hovedstaden se: For yderligere projekter fra Vækstforum Hovedstaden og andre vækstfora se:

39 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Meddelelse nr Emne: Henvendelse fra Halsnæs Ældreråd om kollektiv trafik 1 bilag

40

41

42

43 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Meddelelse nr Emne: Høring om Danmark-strategi for deltatsregeringen i Slesvig - Holsten 1 bilag

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Meddelelse nr Emne: Copenhagen Capacitys og Wonderful Copenhagens afrapporteringer 2011 på resultatkontrakter med Regionsrådet 2 bilag

68 Afrapportering 2011 på resultatkontrakt mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen DATO

69 Resultat mål Beskrivelse Opnået i 2011 Bemærkninger Mål for resultatkontrakt Wonderful Copenhagen skal sikre, at regionens aktører har mulighed for synlighed på de vigtigste internationale markeder og over for de vigtigste beslutningstagere inden for møde- og kongresområdet Wonderful Copenhagen skal i perioden byde på minimum 180 internationale kongresser og større møder til afholdelse i Hovedstadsregionen Wonderful Copenhagen skal i perioden medvirke til fastlæggelse af værtskabet for minimum 105 internationale kongresser og større møder i Hovedstadsregionen. Heraf 5-10 store og strategisk betydningsfulde kongresser. Wonderful Copenhagen varetager sekretariatsfunktionen i Meetingplace Wonderful Copenhagen. Meetingplace er et netværk med 106 virksomheder i regionen inden for mødeog kongresområdet. Meetingplace styrer og koordinerer aktiviteterne på mødeog kongresområdet. I 2011 blev der budt på 103 (2010:90) internationale kongresser. Af de 103 kongresser, der blev budt på i 2011, vandt Wonderful Copenhagen de 50 (2010:44). De 50 kongresser udgør værelsesnætter. Svarende til en turismerelateret omsætning på 1,1 mia.kr. Af store og strategisk betydningsfulde kongresser vandt Wonderful Copenhagen følgende: 1. 20th International Conference on Composite Materials 2. 13th World Congress of Biological Psychiatry 3. Euroscience Open Forum 4. Alzheimer s Association International Conference 5. VM world EMEA 6. Forum of European Neuroscience 7. International Congress of the European Academy of Dermatology and Venereology 8. XXXIV Congress of the European Society of Cataract and Refractive Surgeons Projektet City of Congress har muliggjort det øgede antal bud i forhold til målene opsat i resultatkontrakten Wonderful Copenhagen skal udvikle og videreudvikle to tilbagevendende markante begivenheder Copenhagen Cooking i fortsat vækst med ca. 100 arrangementer og gæster til sommerudgaven og en nystartet vinterudgave ligeledes med vækst. 2

70 Resultat mål Beskrivelse Mål Opnået i 2011 Bemærkninger inden for bl.a. mad, musik og mode. Wondercool Copenhagen også gennemført med skærpet koncept omkring cross-over events og en omfattende national/international markedsføring samt pressedækning. Ca gæster til de ca. 100 arrangementer. Copenhagen Fashion Festival afviklet i samarbejde med Danish Fashion Institute og KCC med ca. 100 arrangementer og ca gæster. Onsdagskoncerter og Castle Concerts er ligeledes afviklet med stor deltagelse Wonderful Copenhagen skal årligt tiltrække to store internationale sportsbegivenheder Afvikling VM i landevej blev en stor succes med live tilskuere og en turismeomsætning på 232 mio. kr. Det var den til dato største sportevent afviklet på dansk grund. VM i BMX havde tilskuere over 5 dage, genererede ca overnatninger og en turismeomsætning på 35 mio. kr. Vundet VM Badminton 2014 vundet til København. København vært for VM i halvmaraton i april UCI World Cycling Tour Sammen med Dansk Badminton Forbund og Sport Event Denmark har Wonderful Copenhagen vundet VM i Badminton til afvikling i Ballerup Super Arena i Der forventes omkring 300 topløbere fra op imod 45 lande. Desuden forventes mange tusinde motionister fra både ind- og udland. Der forventes løbere på motionsdelen. Løbet, hvor man kan blive motionsverdensmester, har potentiale til at blive det største cykelløb i 3

71 Resultat mål Beskrivelse Opnået i 2011 Bemærkninger Danmark med mere end deltagere. UCI World Cycling Tour afvikles første gang i København 1. juli Wonderful Copenhagen skal gennem projekt Copenhagen Connected i fase 1 bidrage til to nye flyruter fra internationale primært interkontinentale - destinationer, som anses for væsentlige for hovedstaden, Danmark og Skåne. I projektets fase 2 er målsætningen at bidrage med ca. 8 yderligere sådanne flyruter. Wonderful Copenhagen skal endvidere gennem projektet bidrage til at fastholde forsyningen af flytrafik på udvalgte vigtige markeder : Gulf Air åbner Bahrain Copenhagen. Aktiviteter: Markedsføring i arabisksprogede og engelske aviser og magasiner, Outdoor kampagner, Radio kampagner i Qatar, pressebesøg. I 2012 øger Gulf Air frekvens fra 4 ugentlige til daglige afgange. Effektberegning er ikke gennemført på nuværende tidspunkt : Emirates åbner Dubai Copenhagen. Aktiviteter: Markedsføring i aviser og magasiner i Australien og Indien, Outdoor kampagner i Australien og Indien, pressebesøg. Resultater af Emirates ruten: Effektberegninger viser en årlig ekstra omsætning på ca.90 mio. kr. I 2012 udvider Emirates den daglige kapacitet med 50% : SAS åbner Shanghai Copenhagen. Baseret på data fra VisitDenmark, Københavns Lufthavne, flyselskaberne og Wonderful Copenhagen vil åbningen af de to førstnævnte ruter, samt Air Canada ruten til Toronto, der åbnede i 2010 medføre en forventet årlig turismeomsætning på DKK Hertil kommer de erhvervsøkonomiske effekter af den forbedrede markedsadgang for dansk erhvervsliv. Copenhagen Economics vurderer, at alene ruterne mellem København og Dubai samt København og Shanghai vil generere over DKK 325 mio. i meromsætning til Danmark. Aktiviteter: Online træningsprogram til agenter, kendskabsture, road shows, Workshops i Kina for turoperatører (CBTF & CIBTM), Presseture for Kinesiske bloggers (Disse blogindlæg har resulteret i mere end clicks og er blevet anbefalet på den mest besøgte kinesiske website sina.com.), Konsument reklame og Inflight video Resultater af SAS ruten: Effektberegninger viser en årlig ekstraomsætning i på ca. 71 mio. kr. 4

72 Resultat mål Beskrivelse Mål Opnået i 2011 Bemærkninger Blue 1 åbner til Kittilä, Kuopio, Lappeenranta, Oulu og Vaasa. Der er tale om helt 5 ruter, som gør Finland til et feedermarked for interkontinentale ruter til/fra København. Forventeligt vil ruterne bringe flere finske turister til København årligt. Det vil skabe en forventet omsætning i København på DKK 330 millioner kroner årligt Wonderful Copenhagen skal årligt bidrage med 15 mio. eksponeringer med henblik på fastholdelse af eksisterende feederruter. Der forventes over 100 mio. eksponeringer. Den store eksponering skyldes særligt projektet Copenhagen Connected Wonderful Copenhagens internationale markedsføringsarbejde skal muliggøre, at regionens turismeog oplevelsesprodukter effektivt gives mulighed for synlighed på vigtige markeder og i distributionskanaler. Der har der været udbudt 65 kampagner i 2011, hvor partnere inden for et bredt udvalg af produkter har haft mulighed for at købe synlighed. Storbyturisme: På baggrund af den nye City Break Strategi etablerede Wonderful Copenhagen i 2011 et city break netværk, som skal danne rammerne for international markedsføring af København som city break destination. Medlemskredsen som pt består af 30 erhvervspartnere deltager i udviklings- og markedsføringsaktiviteter. Erhvervsturisme: Derudover udbydes kampagner til Meetingplacemedlemmer med det formål at tiltrække internationale møder til København. I regi af Copenhagen Connected gennemføres større kampagner med enkelte airlines. Markedsføring af de enkelte ruter har desuden en positiv 5

73 Resultat mål Beskrivelse Opnået i 2011 Bemærkninger spin off effekt på erhvervet i København Wonderful Copenhagen vil i resultatkontraktperioden tage initiativ til at udvikle en strategi og forslag til en koordineret indsats for at udnytte mulighederne på de nye vækstmarkeder, især Kina der er det største og hurtigst voksende. Selve det efterfølgende projekt vil skulle finansieres særskilt og med forventede bidrag fra en bred kreds af offentlige og private parter Øgning af antallet af krydstogtgæster fra passagerer i 2010 til i Øgning i antallet af årlige anløb fra 307 i 2010 til 370 i Wonderful Copenhagen har i samarbejde med Stockholm, Helsingborg og Helsinki i gangsat projektet Chinavia Det arbejdes ligeledes på, at Oslo indtræder i samarbejdet. Chinavia er et pilotprojekt, der skal afdække mulighederne for et fælles skandinavisk indsats rettet mod det kinesiskmarked. Målet er at skabe grobund for en fælles skandinavisk indsats på det kinesiske marked. Der var passagerer i I 2011 var der 368 anløb, heraf var 169 turnarounds. Der estimeres 380 anløb i Den direkte turismeomsætning fra krydstogtpassagererne udgør 484 mio. kr. Hertil kommer yderligere ca. 485 mio. kr. i form af tankning af brændstof og ferskvand, havneafgifter, skibsproviantering, reparationer, indkøb af reservedele etc. Alt i alt giver det en samlet omsætning på ca. 1 mia. kr. Der forventes passagerer i

74 Resultat mål Beskrivelse Mål Opnået i 2011 Bemærkninger Tre gange årligt vil Wonderful Copenhagen igangsætte begivenhedsdrevne marketingskampagner på regionens nærmarkeder. I 2011 gennemførtes følgende local marketing kampagner: 1. Wondercool Copenhagen - februar 2. København Kalder - marts 3. København Kalder - maj 4. København Kalder oktober Kampagner blev gennemført i Vestdanmark, Sydsverige, Stockholm samt Oslo Wonderful Copenhagen vil tage initiativ til en fælles indsats blandt turismens aktører om at øge turismeforretningen i første kvartal, der er årets svageste. Wonderful Copenhagen lancerede i 2011 den nye årlige tilbagevendende Wondercool Copenhagen, der har til formål at vækste turismen i februar måned, der er kendetegnet ved en meget lav belægning. Wondercool består af 5 deltagende festivaler (Copenhagen Cooking, Copenhagen Jazz Festival, Copenhagen Fashion Festival, Frost og Dansk Design Center) og en række crossover events og en omfattende national/international markedsføring samt pressedækning. Der var ca gæster til de ca. 100 arrangementer Wonderful Copenhagen vil gennem sine digitale platforme tilsikre, at der til stadighed er synlighed om regionens aktuelle oplevelsesmuligheder Wonderful Copenhagen bidrager til udviklingen af turismen i Nord- På VisitCopenhagen-sites har Wonderful Copenhagen i 2011 omtalt over turismeprodukter, herunder attraktioner, begivenheder, butikker, steder, barer, cafeer, restauranter, services og transportører. Vi har desuden løbende gjort fotogallerier og videoer tilgængelige på vores websites. Derudover fik Wonderful Copenhagen integreret attraktioner, restauranter, butikker og hoteller med brugeranmeldelser fra TripAdvisor.com. På Facebook.com har Wonderful Copenhagen i 2011 distribueret begivenheder, nyheder, videoer, billeder og generelt serviceret brugerne med turistinformation. I VisitNordsjællandskommunerne er der i 2011 registreret kommercielle overnatninger (excl. feriehuse). VisitNordsjælland vil fra 2012 vil bestå af 5 kommuner, da Halsnæs 7

75 Resultat mål Beskrivelse Opnået i 2011 Bemærkninger sjælland gennem projektet Destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Visit- Nordsjælland. Projektets målsætning er at skabe en forøgelse af turismeovernatningerne (ekskl. feriehuse) i regionen på godt 6 pct. i forhold til 2010 i perioden I givet fald vil der i 2018 være overnatninger mod overnatninger i Omregnes dette til en effekt på beskæftigelsen, svarer det til 684 årsværk i Dette svarer til en vækst på 6,2 pct. er indtrådt i samarbejdet I kontraktperioden skal afsættes Copenhagen Cards. Copenhagen Card har solgt særdeles godt i Der blev i alt solgt kort ( kort i 2010) Wonderful Copenhagens vil gennem turistinformationen, Copenhagen Right Now, digitale informationsmedier, mobilløsninger med mere årligt servicere minimum 4 mio. personer. I 2011 servicerede Turistinformationen, Copenhagen Right Now: besøgende telefonopkald s. I 2011 lanceredes endvidere rullende turistinformationer over for krydstogtgæsterne. Konkret var der turistservice på 60 pct. af de 368 anløb med i alt gæster. Antallet af unikke gæster kan ikke opgøres præcist, men 42 pct. af krydstogtgæsterne svarende til gæster har ikke købt arrangerede ture på forhånd. De udgør dermed den population, der forventes at gøre brug af de rullende turistinformationer. 8

76 Resultat mål Beskrivelse Mål Opnået i 2011 Bemærkninger Online: besøg på VisitCopenhagen-sites inklusiv subsites som Copenhagencooking. VM i BMX sitet havde besøgende. VM i landevej sitet havde over 24 mio. besøgende udelukkende i selve VM ugen. På Wonderful Copenhagens Facebook side nåede Wonderful Copenhagen i 2011 op på over brugere. På Flickr.com blev brugerfotos oploaded til Wonderful Copenhagengruppe. VisitCopenhagen-app er downloadet gange, fordelt på downloads til Android og downloads til iphone. BMX-app en blev desuden downloadet gange. På Wonderful Copenhagens YouTube kanal har der været videovisninger. Således serviceredes over 4 mio. personer OPEN brandet skal gradvist finde anvendelse hos en bred kreds af regionens virksomheder og offentlige parter i deres internationale kommunikation. Brand Copenhagen skal øge antallet af medlemmer til 45 ledende virksomheder og offentlige parter inden udgangen af I 2011 har Open brandet haft den største synlighed nogensinde med den betydelige eksponering særligt under VM i landevejscykling og Elephant Parade. Under VM i landevejscykling opnåede brandet at få eksponeringsværdi for 13,5 mio. kr. Brand Copenhagen ændrede på generalforsamlingen 2011 navn til Open Copenhagen. Ved indgangen af 2012 er der 23 medlemmer i foreningen. Brandet største udfordring er at skabe kritisk masse i opbakning og anvendelse. Dette forstærkes af den nuværende krise og det deraf følgende fokus på sammenhængen mellem virksomhedernes taktiske 9

77 Resultat mål Beskrivelse Opnået i 2011 Bemærkninger indsatser og den direkte bundlinje. Derfor arbejdes der målrettet på at søge nye finansieringskilder og loyalitetsskabende aktiviteter for medlemmerne. Der pågår aktuelt overvejelser om den fremtidige forretningsmodel. Herunder også bredden i medlemskredsen Wonderful Copenhagen skal over hele året producere pressekommunikation, der sikrer international opmærksomhed om hovedstaden som besøgsmål. Tillige skal Wonderful Copenhagen sikre serviceminded og effektiv modtagelse af årligt ca. 500 udenlandske journalister. I 2011 serviceredes mere end 600 journalister på besøg i Hovedstadsregionen. I forbindelse med VM i landevejscykling kom der desuden 700 internationale journalister, som modtog materiale fra Wonderful Copenhagen. På daglig basis serviceres internationale journalister med materiale, sparring og gode ideer til artikler og besøg, samt hjælpes med booking af hotel og aftaler med cases. Der findes desuden en løbende i kontakt med de internationale journalister (som tidligere har været i byen) via nyhedsbreve, pressemeddelelser, telefonkontakt og via de sociale medier Wonderful Copenhagen skal være et anerkendt videncenter, der sikrer sine samarbejdspartnere adgang til viden fra løbende og metodiske analyseaktiviteter. Organisationen skal inspirere, forny og være katalysator og samlingspunkt for udviklingen af regionens oplevelsesindustri gennem analyser, fælles strategier og initiativtagen til udviklingsprojekter. Arbejdet vil ske i samarbejde og koordination med regionen. I 2011 gennemførte Wonderful Copenhagen en lang række videnprojekter både internt i organisationen og eksternt med samarbejdspartnere. Herunder kan nævnes analyser af Copenhagen Jazz Festival, WOMEX, Copenhagen Cooking og VM i landevejscykling samt en generel turistanalyse, der belyser, hvordan og hvad Københavns turister oplever København. Sideløbende med dette var udviklingen og implementeringen af Copenhagen Tourism Barometer med til at sikre en kontinuerlig markedsovervågning af kultur-, turisme- og oplevelsesøkonomien i hovedstaden. Endelig er erhvervsph.d.-projektet Oplevelsesdesign med opstart i august 2011 på sigt med til at skabe ny viden om tilfredsheden med Københavns oplevelsesprodukt. 10

78 Resultat mål Beskrivelse Mål Opnået i 2011 Bemærkninger I 2011 afholdt Wonderful Copenhagen sammen med bl.a. Mandag Morgen, VisitDenmark, HORESTA m.fl. konferencen Destination Denmark, som med mere end 250 deltagere samlede turismeerhvervet til en diskussion og debat af turismeindsatsen og perspektiverne for Danmark. I 2012 bliver temaet det kinesiske marked under overskriften ChinaDay. Eventstrategi for Øresundsregionen blev formuleret og sendt til offentlig høring. Processen har haft bred deltagelse fra alle de væsentligste offentlige, regionale og kommunale aktører fra Øresundsregionen. Strategien peger bl.a. på etablering af et øresundsregionalt videncenter som et nødvendigt middel til at understøtte de eksisterende eventorganisationer og facilitere processen med at opnå fastsatte mål. Öresund Event Center blev ved årets udgang en realitet som et tre-årigt interreg-projekt med 16 danske og svenske partnere Wonderful Copenhagen vil i perioden årligt afholde en viden- og/eller visionskonference, som sætter fokus på udviklingen af oplevelsesturismen i Hovedstadsregionen. Konferencen skal henvende sig til alle regionens aktører inden for turisme- og oplevelsesøkonomien. Wonderful Copenhagen og en lang række partnere satte med Turismens vækstkonference: The New Way to Grow, den 30. maj 2011 fokus på det store vækstpotentiale i dansk turisme. Konferencen skulle skabe en dybere forståelse af den globale konkurrence, og hvordan de mest innovative destinationer i verden er i færd med at erobre den moderne generation af turister. Konferencen havde ca. 250 deltagere Over 300 virksomheder og andre aktører i Region Hovedstaden skal som samarbejdspartnere deltage i Wonderful Copenhagens aktiviteter. Wonderful Copenhagen tilbyder en række forskellige ydelser og samarbejdsmuligheder fra marketingkampagner til medlemskab af netværker. I 2011 havde Wonderful Copenhagen over 682 samarbejdspartnere, fx i netværk som Meetingplace (MWC), Cruise Copenhagen Network (CNN), City break Netværket, Copenhagen Alliance m.fl., hvor der arbejdes på bl.a. at tiltrække flere krydstogter, erhvervsog ferieturister til hovedstadsregionen. Udover samarbejde i de forskellige netværk har Wonderful Copenhagen i

79 Resultat mål Beskrivelse Opnået i 2011 Bemærkninger blandt andet arbejdet sammen med Sport Event Danmark, Dansk Cykle Union, Københavns Kommune, Rudersdal Kommune m.fl. om afholdelsen af VM I landevejscykling Wonderful Copenhagen skal geare grundfinansieringen fra Region Hovedstaden på gennemsnitligt 200 pct. i hele kontraktperioden på Wonderful Copenhagen relaterede aktiviteter, således at den samlede omsætning beløber sig til ca. 120 mio. kr. Wonderful Copenhagens omsætning i 2011 var på 169 mio. kr. svarende til lidt over 300 pct. 12

80 I følgende notat præsenteres Copenhagen Capacitys resultatskabelse i 2011 i forhold til vores kontrakt med Region Hovedstaden. Notatet gennemgår effekt af jobskabelse, kundetilfredshed, status på de enkelte forretningsområder, klyngeudvikling og innovationsprojekter, salgskanaler og regionalt samarbejde. Slutteligt gennemgås Copenhagen Capacitys interne kompetencer samt vores presseomtale i Effekt af Copenhagen Capacitys lokaliseringsindsats I dette afsnit gennemgås Copenhagen Capacitys resultatskabelse set i forhold til vores to resultatmål samt de samfundsmæssige effekter heraf. Slutteligt gennemgås Copenhagen Capacitys kundetilfredshed i Resultatmål 1: Copenhagen Capacity skal tiltrække i alt 105 nye investeringer eller virksomhedsekspansioner/fastholdelser til hovedstadsregionen i perioden fordelt på de fire forretningsområder. Resultatmål 2: Copenhagen Capacity vil skabe nye direkte arbejdspladser i hovedstadsregionen i perioden fordelt på de fire forretningsområder, jf. oversigten. Tiltrækning af investeringer og jobskabelse I 2011 tiltrak Copenhagen Capacity 824 direkte job gennem de 32 lokaliseringer, som vi succesfuldt fik til Region Hovedstaden og Region Sjælland. De 824 job betød en indirekte jobskabelse på 544 job. Således genererede Copenhagen Capacitys indsats en samlet jobskabelse på i 2011, hvilket er det bedste resultat i organisationens historie Direkte job Indirekte job Total Ud over at have slået rekord i antallet af skabte job i 2011, har Copenhagen Capacity forbedret sit investeringsafkast (ROI) og skabte således flere job for hver krone, som Region Hovedstaden og Region Sjælland har investeret. I 2011 er væksten i ROI 14%, og siden 2007 har Copenhagen Capacity forbedret ROI med 59% Resultat (direkte job) Budget i DKK (Region H + Region S) ROI (DKK/job) Vækst i ROI 28 % 21 % 17 % 14 % Effekt på skatteprovenu via direkte skatter De job, der skabes på baggrund af Copenhagen Capacitys indsats, har en stor betydning på den offentlige sektors budgetter. Påvirkningen ses blandt andet via indbetaling af personskatter, indirekte skatter og selskabsbeskatning. De direkte og indirekte job, som Copenhagen Capacity var med til at fastholde og etablere i 2011, betød et skatteprovenu på 248 mio. kr. til det offentlige budget. De stigende

81 skatteindtægter, som Copenhagen Capacity i perioden har skabt, er illustreret i nedenstående figur Direkte skatteindtægter i alt (1.000 DKK) Kilde: Copenhagen Capacity på baggrund af Oxford Research og Danmarks Statistik (2011). Effekt på skatteprovenu via indirekte skatter De arbejdspladser, der etableres i forbindelse med de 32 lokaliseringer, bidrager ud over de direkte skatter til det offentlige budget via indirekte skatter såsom afgifter på varer og tjenester. De job, der blev etableret som resultat af de 32 lokaliseringer, betød i 2011 indirekte skatter til staten på i alt 66 mio. kr Afgifter fra varer og tjenester Generelle omsætningsafgifter, bl.a. moms Kilde: Copenhagen Capacity på baggrund af Oxford Research og Danmarks Statistik (2011). Kundetilfredshed I evalueringen af Copenhagen Capacitys kundetilfredshed bliver virksomhederne bedt om at vurdere i hvilken grad, Copenhagen Capacity har gjort en forskel på forskellige områder i forhold til deres etablering i hovedstadsregionen. Sammenfattende er 69% (2010: 58%) af virksomhederne enige til stærkt enige i, at Copenhagen Capacity har gjort en forskel ved at give dem en bedre start i Danmark. Samtidig er 87% af virksomhederne enige til stærkt enige i, at Copenhagen Capacity har gjort en forskel ved at gøre virksomhedernes beslutning om, at etablering i København lettere. Slutteligt har 94% (2010: 90%) af virksomhederne vurderet kontaktpersonens overordnede håndtering af sagen som værende god til meget god. Ingen virksomheder har bedømt kvaliteten af de tilgængelige ydelser som værende dårlig.

82 Status på forretningsområder Copenhagen Capacitys jobskabelse fordelte sig i 2011 inden for seks overordnede områder. Status på de enkelte forretningsområder er beskrevet i tabellen og nedenfor. Indsatsområder Jobmål Jobresultat Regional Headquarters ICT Lifescience Cleantech Expand & Retain Logistik I alt Regional Headquarters (HQ) Arbejdsindsatsen og resultaterne for HQ i 2011 kan sammenfattes i 3 hovedområder. Vi har arbejdet aktivt i 6 lande - Indien, Kina, UK, Tyskland, Holland og USA - enten med faste partnere eller kampagneagenter. Jobskabelsen har været den bedste i mange år med i alt 255 direkte job fordelt på 10 sager. Jobskabelsen kommer imidlertid kun fra 3 ud af de 6 lande: UK, Tyskland og Kina. Vi har derfor brugt en del ressourcer på at forbedre salgskanaler, leads og samarbejdet med vores partnere i de øvrige lande. I slutningen af året evaluerede vi indsatsen og besluttede at sætte Holland, USA og Indien on hold. Markederne, og ikke mindst vores tilgang, skal evalueres nærmere, før yderligere aktiviteter gennemføres. Dog vil vi fortsat arbejde med eksisterende leads. Cleantech Cleantech-konsulenterne har med deres lidt mere end 2 års eksistens haft stort fokus på at oparbejde nationale og internationale netværk, der på sigt skal bidrage til at imødekomme de målsætninger, der stilles til jobskabelsen inden for cleantech-industrien. Således blev 2011 året, hvor vi for alvor fik etableret International Cleantech Network (ICN), som nu er en platform, hvor CC har adgang til 200+ internationale cleantech virksomheder. Ligeledes fik vi et etableret samarbejde i gang med agenter og scouts, som også har bidraget positivt til lead generering (vores agent i Tyskland har leveret 14 leads i løbet af 2011). Resultatet for jobskabelsen var 10 job, og vi må konstatere, at etableringen af videnstunge job i en relativ ung industri kan tage lang tid. Derfor har vi fortsat stortt fokus på at udbygge relevante netværk, som på sigt skal bidrage til at generere kontakter og leads. Life Science Life science gruppen har i løbet af 2011 markedsført Medicon Valley internationalt via nyhedsbreve og udstillinger i USA og Israel. Endvidere har gruppen deltaget i konferencer i Japan, Kina, Australien, USA, Israel og Europa, hvor der er blevet generet leads ved præsentationer og virksomhedsmøder m.v.

83 Life science gruppen har nået sit mål ved etablering af 64 videntunge job i Sagerne ligger inden for etablering af greenfield hovedkvarterer og samarbejdsaftaler mellem udenlandske og danske biotek/pharmaselskaber. ICT Arbejdsindsatsen og resultaterne i 2011 kan sammenfattes i 3 hovedområder. For det første har ICT fokuseret på at arbejde med styrkepositioner samt tiltrækning og fastholdelse af unikt talent inden for ICT området. Formålet har været at sikre en større andel af F&U investeringer fra udlandet. For det andet har de primære markeder for investeringsfremme inden for ICT været Tyskland og UK. Derudover har afdelingen afsat mange ressourcer i forbindelse med lukningen af Nokias udviklingsafdeling i København. Jobskabelsen var i 2011 på 100 job, hvilket er mere end en fordobling i forhold til Copenhagen Capacitys strategi for ICT. Logistik Logistik har været et fokusområde i Copenhagen Capacity siden Området blev indført primært som følge af kontrakten med Region Sjælland i 2008, men bidrager i dag også positivt til resultatskabelsen i Region Hovedstaden. I 2011 leverede logistik 210 job. Dermed blev 2011 det bedste år for logistik siden opstart i Virksomhederne hører normalt inden for to kategorier, nemlig Third party logistics providers, hvis primære fokus er at levere logistikløsninger til kunderne, eller producenter, hvor logistik er en nødvendig, men mindre del af virksomhedens aktiviteter. Expand & Retain Expand & Retain sluttede året med 185 job, hvilket oversteg årets mål på 175 job. Vi landede i alt ni sager, hvoraf to var fælles med Invest in Denmark, nemlig Intel og Chubb Insurance var rekordår, og successen var et resultat af stor mødeaktivitet, meget opfølgning og gode marketingkampagner. Ligeledes gennemførte vi flere gode events bl.a. et CEO-møde, hvor Biogen Idec s direktør Birgitte Thygesen fortalte om virksomhedens start og nu udvidelser i Hillerød. Vores årlige CFO-møde med Danske Bank, hvor cheføkonom Steen Bocian altid giver en status på økonomien, er ligeledes en aktivitet, der genererer god networking og dialog med de udenlandske virksomheder. Klynger og projekter som løftestang for investeringsfremme Ud over den direkte og indirekte jobskabelse i form af lokationer, ekspansion, vækst og etablering af arbejdspladser er Copenhagen Capacity involveret i en række klyngeinitiativer, der understøtter tiltrækningen af udenlandske investeringer til Region Hovedstaden og Region Sjælland. Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) Den overordnede konklusion på klyngens udvikling (målt fra sommeren 2010 til sommeren 2011) er, at det går godt med østdansk cleantech trods krisen: Cleantech-klyngen har haft vækst siden sidste måling og eksporten såvel som antallet af ansatte har været for opadgående. Cleantech-klyngen er en videns- og innovationsintensiv klynge, hvor der i høj grad samarbejdes mellem virksomheder og videninstitutioner. Samtidigt har virksomhederne øget deres F&U budgetter på cleantech-området siden sidste måling. Antallet af Spin-offs er fortsat højt. Over 150 danske virksomheder har direkte deltaget i CCCs aktiviteter enten via netværk, matchmaking, eksportfremme eller Accelerate programmet for iværksættere. Der er etableret 7 nye gapfunding projekter, og som en ny aktivitet udarbejdede CCC en værdikædeanalyse af den danske smart grid branche, der blev så godt modtaget, at endnu to værdikædeanalyser på vandindustri og affaldsområdet er

84 blevet igangsat. Det er første gang, smart grid branchen er blevet kortlagt som en separat branche, og det giver aktørerne en mulighed for at følge udviklingen i industrien samt brande deres aktiviteter. Til CCCs årsdag i oktober 2011 var der over 250 deltagere, og generelt er interessen for CCCs aktiviteter høj blandt alle partneraktiviteter. Senest har CCC lanceret en innovationsplatform om smart city, der nu konkret udmønter sig i et tæt samarbejde med Københavns kommune om smarte løsninger til byen. Dette ser vi som et lovende eksempel på, hvordan CCC kan lykkes med at være den samlende platform for offentlige aktører, virksomheder og forskere med henblik på at skabe ny innovation. I 2011 blev den internationale forankring væsentligt styrket, hvor såvel Frankrig som Tyskland trådte ind i samarbejdet ICN (International Cleantech Network), der nu består af 9 klyngepartnere i Europa, USA og Singapore. CCC har endelig indgået et tættere samarbejde med Innovationsnetværk for Miljøteknologi, der i maj 2011 valgte at placere sit sekretariat hos CCC for at sikre synergi. Samarbejdet omfatter blandt andet en værdikædeanalyse på affaldsområdet og planlægning af et affaldsspor på ICN konferencen. Foreningen CCC har ansat yderligere en medarbejder til projektet kaldet Complex Cleantech Solutions, der er støttet med knap 11 mio. kr. af Industriens Fond. Vi arbejder nu sammen med Eksportrådet på en større markedsanalyse for danske cleantech løsninger på centrale markeder. CCC har endvidere i 2011 indgivet en større ansøgning til EU programmet Regions of Knowledge, hvor vi sammen med 4 andre klynger fra Italien, Østrig, Norge og Spanien (alle ICN klyngepartnere) har søgt om et projekt inden for affald kaldet CoolSweep. FORA deltager også i projektet, der har et samlet budget på 3 mio. EURO. Foreningen er stadig i en etablerende fase og skal i 2012 gerne rejse midler til at etablere et egentligt sekretariat. Copenhagen Entertainment (CE) CE klyngesekretariatet har i 2011 drevet adskillige aktiviteter. De mest markante aktiviteter er Metadataprojektet samt arbejdet på at etablere Copenhagen Film Fund. Begge områder har gennemgået en meget positiv fremdrift i form af markant opbakning fra partnere og dermed øget gennemslagskraft. Metadata-projektet er et offentligt/privat projektsamarbejde om at skabe øget tilgængelighed til danske film- og TV produktioner. Partnerne i øvrigt er Det Danske Filminstitut, Producentforeningen og Nordisk Film. Filminvesteringsfonden ventes lanceret d. 27. april 2012 og vil over en treårig periode skabe nye job. Projektet er et partnerskab mellem en lang række kommuner, Region Hovedstaden, brancheorganisationer og ca. 10 private virksomheder. En central partner er Københavns Kommune, der bidrager med 20 mio. kr. af projektets samlede budget på 40 mio. kr. Derudover har CE faciliteret Kortlægning af klyngen, Klog Kapital, Den Digitale Udfordring, CPH:LOC og Open for Film & Game samt forskellige kommunikationsaktiviteter i form af nyhedsbreve og hjemmeside. Ligeledes har CE iværksat en ny aktivitet Game Piracy, som skaber en dybere forståelse af problemerne med piratkopiering af computerspil. Copenhagen Finance IT Region (CFIR) I 2011 har Copenhagen Capacity deltaget aktivt i CFIR (Copenhagen Finance IT Region), hvor vi har deltaget i diverse arrangementer samt påvirket klyngeinitiativet via vores medvirken i styre- og følgegruppen. Formålet har været at få beskrevet Regionen Hovedstadens styrker inden for Finans-it, så vi i Copenhagen Capacity kan tiltrække udenlandske virksomheder inden for de udvalgte områder. Copenhagen Capacity er ikke længere involveret i BrandIT, da projektet er blevet nedlagt i 2011.

85 Talent Copenhagen Capacity brugte sammen med Region Hovedstaden og en lang række samarbejdspartnere 2011 til at få sammensat en seriøs talentindsats målrettet mod at tiltrække og fastholde internationale højtuddannede eksperter og studerende. Copenhagen Capacity indleverede i 2011 en ansøgning til Markedsføringsfonden på ca. 20 mio. kr. og en ansøgning til Region Hovedstadens Vækstforum på ca. 40. mio. kr. Begge ansøgninger blev godkendt, dog med krav om mindre justeringer i indhold og budget. Begge ansøgninger igangsættes i første kvartal af Goodwill Ambassador Corps (GWA) Goodwill ambassadører er udlandsdanskere og erhvervsfolk med adgang til et netværk af ledere i både etablerede og nye industrier og derfor kan markedsføre København. De primære aktiviteter i netværket i 2011 omfatter: København som tema i juni 2011 Future City programserie på CNN med international TV udsendelse til 500 millioner husstande Udvikling af by- og klyngesamarbejde i samarbejde med Copenhagen Capacity og Copenhagen Cleantech Cluster med bl.a. Colorado, Oslo og Singapore Etablering af platformen Copenhagen International Clean Energy Fair, som er en nyudviklet, årligt tilbagevendende international branchemesse for energisektoren. Første event vil finde sted i Bella Center, oktober 2012 Styrkelse af ungdomsambassadørinitiativet, som nu omfatter 140 internationale talenter, der markedsfører København og Danmark som studieland og karriedestination. Samarbejdspartnere inkluderer Videnskabsministeriet, DTU, KU, CBS, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet Afvikling af 15 års jubilæums-seminar for korpset i København med rekorddeltagelse af goodwill ambassadører og mest omfattende program i korpsets historie Derudover har GWA samarbejdet med investeringsfremmekonsulenterne om løbende lead-generering og igangværende investeringssager. Gearing af Regionen Hovedstadens investering på 75 % Copenhagen Capacity har i 2011, som det fremgår af årsregnskabet, gearet Region Hovedstadens investering på 25,2 mio. kr. med 80 % fra andre regioner, kommuner, institutioner og fonde. Dette overstiger nedenstående resultatmål. Resultatmål 3: Copenhagen Capacitys budget for alle årene i kontraktperioden skal være over 45 mio. kr. Den del af budgettet, der overstiger bidraget fra Region Hovedstaden, skal komme fra projektmidler samt indgåelse af resultatkontrakt med Region Sjælland. Copenhagen Capacity forventes at udnytte EU Regionalfondsmidler, EU Socialfondsmidler, Interreg midler samt andre offentlige og private puljer. I arbejdet med at geare tilskuddet fra Region Hovedstaden vil Copenhagen Capacity arbejde for at sikre opbakning fra erhvervslivet i form af medfinansiering og deltagelse i igangsatte projekter. Gearingen opnås i forbindelse med de projekter, som Copenhagen Capacity etablerer - gerne i konsortium med forskellige partnere. Evnen til at tiltrække konsortiepartnere og medfinansiering er vigtige indikatorer for, at de initiativer, som Copenhagen Capacity igangsætter, er efterspurgte og skaber værdi for vores centrale stakeholders i regionen. Derfor er det også en målsætning i Copenhagen Capacitys strategi, at driftstilskuddet fra regionen geares med 75 %. De seneste tre år er igangsat en række projekter, der er med til at opfylde denne målsætning: Copenhagen Cleantech Cluster blev igangsat i 2010 med et samlet budget på ca. 143 mio. kr. og løber frem til og med Copenhagen Capacity har aktiviteter i projektet for ca. 19 mio. kr. med en medfinansiering på ca. 1,9 mio. kr., altså en gearing på 10.

86 Copenhagen Entertainment blev igangsat i 2009 og udløber ultimo Projektet, der har deltagelse og medfinansiering fra en lang række stakeholders inden for film- og spilindustrien, har et samlet budget på 13,4 mio. kr., budgetmidler som udelukkende varetages af Copenhagen Capacity, der med en medfinansiering på 1,8. mio. kr. har en gearing på ca. 8. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme der med deltagelse fra 15 kommuner har et samlet budget på 17,6. mio. kr., hvoraf Copenhagen Capacity skal sikre hele budgettets realisering og har en medfinansiering på ca. 1,8. mio. kr. og en gearing på ca. 10. Copenhagen Talent Bridge der netop er godkendt af Region Hovedstadens Vækstforum har et samlet budget på 38,5 mio. kr., hvoraf Copenhagen Capacity varetager aktiviteter for ca. 15 mio. kr. Med en egen medfinansiering på 1,5 mio. kr. over tre år giver det en gearing på 10. Derudover har Copenhagen Capacity i forbindelse med Copenhagen Cleantech Cluster etableret projektet Complex Cleantech Solutions (CCS) på otte mio. kr., der er 100 % finansieret af Industriens Fond og Innovationsnetværket InnoMT på 5,2 mio. kr., der er 100 % finansieret af Videnskabsministeriet. Effektive kanaler og differentieret service Copenhagen Capacity har i løbet af 2011 taget initiativ til, at vi får udbygget vores internationale rækkevidde gennem flere og stærkere salgskanaler. Vores organisations størrelse er yderst beskeden i forhold til ambitionen om at ville tiltrække virksomheder fra hele verden. Derfor arbejder vi målrettet på at udbygge nye, intelligente kanaler, så vores egne salgsressourcer i højere grad kan fokuseres på det gennemførende salg. Et væsentligt element i den strategi er etableringen af lytteposter eller scouts. Scout netværket Copenhagen Capacitys Scoutnetværk består af ca. 250 såkaldte scouts. Disse er personer fra forskellige virksomheder og organisationer, der typisk har en stor berøringsflade med virksomheder i forbindelse med deres internationalisering. Eksempler er advokater, konsulenter, revisorer og lignende. Scout ens opgave er ganske enkelt blot at henvende sig til Copenhagen Capacity, når de møder virksomheder, som kunne være interesserede i at etablere sig på danske marked. På den måde bidrager netværket til Copenhagen Capacitys leadgenerering, og vi kvitterer med et kontant success fee til scouten, såfremt deres tip betyder, at vi lander en investering i Region Hovedstaden eller Region Sjælland inden for 2 år. På nuværende tidspunkt fordeler scout netværket sig som følger: Marked Antal scouts* Danmark 178 England 25 Holland 22 Indien 7 Tyskland 6 Andre 15 I alt 250 *Antal Scouts måles i personer og ikke virksomheder. Der er dog typisk kun én scout pr. virksomhed. I 2011 var to af Copenhagen Capacitys succeser fra scout netværket.

87 Skræddersyede services I 2011 har Copenhagen Capacity afprøvet en ny type service, hvor vi i større grad end tidligere bistår med analysearbejde og rådgivning, der er direkte tilpasset specifikke investeringer. En af vores konsulenter arbejdede ude af huset i 3 uger hos YXLON for at agere strategi/ virksomhedskonsulent for virksomheden. Hans opgave var at hjælpe YXLON med at udarbejde en forretningsplan for at forsvare selskabets position i Danmark. På baggrund af den færdige forretningsplan, lykkedes det YXLON at forsvare den danske enhed og dermed var 35 arbejdspladser i Danmark fastholdt. Vi vil i 2012 søge at få flere erfaringer med denne tungere og mere målrettede rådgivning af udvalgte virksomheder, således at vi i højere grad kan differentiere vores services og skabe mere værdi for de større kunder. Organisationsændring I slutningen af 2011 sammenlagde vi de mindre salgsafdelinger til en samlet salgsstyrke. Formålet hermed var at sikre en større grad af samarbejde samt sikre, at vi har specialister inden for både markeder og industrier, der kan give vores kunder en bedre kvalificeret service. Styrket regionalt samarbejde I kontrakten med Region Hovedstaden har Copenhagen Capacity til mål at styrke det regionale samarbejde. Det er formuleret således: Resultatmål 4: Konkret skal Copenhagen Capacity på de større projekter, som organisationen er lead på, sikre en bred involvering af de regionale aktører - offentlige såvel som private. Ikke mindre end 60 regionale organisationer skal have arbejdet sammen med Copenhagen Capacity i løbet af strategiperioden. Dette skal sikre en øget regional koordinering og forankring af erhvervs- og investeringsfremmeindsatsen. I løbet af 2011 har Copenhagen Capacity samarbejdet med ca. 35 regionale organisationer. Væsentlige samarbejdspartnere omfatter blandt andet Region Hovedstaden, Region Sjælland, de 15 kommuner, der er involveret i Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI), Wonderful Copenhagen, Frederikssund Erhverv, Københavns Energi, Roskilde Kommune, REG LAB, CFIR og det danske filminstitut. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) For at styrke det regionale samarbejde har Copenhagen Capacity i 2011 igangsat et større samarbejde med regionens kommuner, der sigter mod at identificere og udbygge lokale styrkepositioner, der øger muligheden for at skabe lokal vækst og tiltrække internationale virksomheder. Projektet kaldes Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme eller i daglig tale blot SPI. SPI blev påbegyndt i 2011 med oprindelig deltagelse fra 12 kommuner, Væksthus Hovedstaden, CBS, Wonderful Copenhagen og Reglab. I 2011 har målet for projektet været at finde et fælles udgangspunkt for de deltagende kommuner og at igangsætte en klyngeanalyse af hovedstadsregionens erhvervsstyrker. Mere konkret omfatter SPI-projektets aktiviteter i 2011: Etablering af projektorganisation (ansatte, procedurer, rapportering m.m.) Projektopstart med 12 partnerkommuner 2-3 nye deltagerkommuner tiltrukket

88 Igangsat konkrete projekter m.h.t.: - Analysestart (kvantitative del gennemført) - Foranalyse m.h.p. udvikling af nyt markedsføringssite - Udvikling af brochure og nyhedsbrev - Gennemførelse af den første af fem uddannelsesworkshops for deltagerkommunerne 2011 blev således brugt til at få sat samarbejdet sat godt i gang, og projektets konkrete resultatskabelse vil ske i 2012 i form af målrettet samarbejde med regionale virksomhedsklynger for styrkelse af deres konkurrenceevne og målrettet tiltrækning af internationale virksomheder. Samarbejde med Invest in Denmark Samarbejdet og koordinationen med Invest in Denmark går generelt udmærket. De to organisationer koordinerer og samarbejder om sager, hvor vores forskellige kompetencer kan bringes i spil. Samarbejdet har traditionelt været stærkest indenfor Life Science, men vi ser også en øget koordination på Cleantech området. Samarbejde med Invest in Skåne Copenhagen Capacity og Invest In Skåne arbejder tæt sammen i forbindelse med den kommende etablering af European Spallation Source, der vil være med til at gøre regionen til en af verdens førende, når det gælder forskning og udvikling inden for materialevidenskab. Formålet med samarbejdet er at afsøge potentialet for at tiltrække og lokalisere virksomheder, der ønsker at gøre brug af de internationale kompetencer inden for materialevidenskab, som eksisterer i regionen. Copenhagen Capacity og Invest in Skåne arbejder desuden tæt sammen om den internationale markedsføring af Medicon Valley. Markedsføringen sker via den fælles hjemmeside hvor der løbende indlægges informationer, events og nyheder. Nyhederne sendes endvidere ud i det fælles nyhedsbrev Medicon Valley Newsletter, der sendes til ca internationale kontakter. CopCap og Invest in Skåne har i fællesskab udarbejdet brochurer, fact sheets m.v., der beskriver kompetencerne i Medicon Valley. Materialet opdateres løbende og anvendes af begge parter i salgsarbejdet. Endvidere har vi udviklet de internationalt kendte logokort på henholdsvis aktører i Medicon Valley inden for biotech og medtech. Disse kort opdateres løbende. Styrkede kompetencer I 2011 har Copenhagen Capacity arbejdet på at styrke interne og eksterne kompetencer og dermed blive et viden- og kompetencecenter inden for investeringsfremme. Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) som videncenter I 2011 slog CCC sit navn fast som Danmarkshistoriens største klyngeprojekt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at vi får flere henvendelser om ugen fra universiteter, videninstitutioner og journalister, der ønsker analyser inden for cleantech-området eller som gerne vil have CCC til at drive forskellige cleantech-initiativer. Mindst én henvendelse om ugen er fra internationale aktører og interessenter. Medarbejderudvikling I 2011 var Copenhagen Capacitys konsulenter og projektledere på et 2x2 dages kursus i projekt- og procesledelse. På kurset arbejdede konsulenterne blandt andet med at sikre effektiv og værdiskabende

89 resultatstyring af både processer og projekter, at lede processer hvori nye projektideer udvikles og at styre og planlægge projekter og håndtere interessenter. Analyse og Kommunikation Endelig har vi styrket vores analyseafdeling med endnu en erfaren analytiker, så afdelingen nu tæller fire personer. Og vi har indledt et samarbejde med kommunikationsbureaet Help, der allerede i årets sidste måneder har hjulpet os til en markant mediedækning, således at vores analyser, resultater og kompetencer bliver bedre kendt i offentligheden. Konkurrenceevne til debat Ifølge Infomedia har Copenhagen Capacity i 2011 haft 280 mediehits. Dette er en markant stigning siden 2010, hvor Copenhagen Capacity havde 137 mediehits. Copenhagen Cleantech Cluster har i 2011 haft 71 mediehits. Bilag 11 viser en mere detaljeret gennemgang af Copenhagen Capacitys presseomtale i perioden siden sidste bestyrelsesmøde.

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN

REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN REGIONALT VÆKSTPARTNERSKAB MELLEM REGERINGEN OG VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN 18. april 2012 Danmark står over for en betydelig vækstudfordring, som ikke alene skyldes den aktuelle krise, men også at den danske

Læs mere

Regionale vækstpartnerskaber

Regionale vækstpartnerskaber Regionale vækstpartnerskaber Juni 1 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Regeringen og Vækstforum Nordjylland... 5 Regeringen og Vækstforum Hovedstaden... 17 Regeringen og Bornholms

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23.

Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede. samt digitalisering (23. Aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om: Udmøntning af UMTS-midlerne til erhvervsrettede og vækstskabende initiativer samt digitalisering (23. oktober 2012) 1 Aftale om Udmøntning af UMTS-midlerne

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling

Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 24. april 2008 Bilag 4b Status på fremdriften i implementeringen af de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 1. Indledning Regeringen og de seks regionale vækstfora indgik i juni

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger.

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 24. januar 2008 1/17 Sagsnummer 107178-236356 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Økonomirapport

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler

Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Nyt erhvervspolitisk fokus Fra kontrakter til Vækstaftaler Vækstforum Sjælland vil styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, der er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, så den i endnu højere grad

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. april 2008. Regeringen

Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008. april 2008. Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 april 2008 Regeringen NORDISK MILJØMÆRKNING Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 Regionalpolitisk vækstredegørelse

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Action plan til Erhvervsplanen Status Januar 2015

Action plan til Erhvervsplanen Status Januar 2015 Action plan til Erhvervsplanen Status Januar Strategisk tiltag Initiativer der igangsættes primo Initiativer der igangsættes /2016 Initiativer der videreføres fra 2014 Erhvervsservice Servicemål for erhvervsservice

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Dagsordenens punkt 2.

Dagsordenens punkt 2. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Møde i KKR Nordjylland den Dagsordenens punkt 2. 314 / 11. juni 2012 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs-

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution

Operatør. Til at udvikle initiativet. Rethink Business : Design for disassembly. Join the Circular Economy Revolution Operatør Til at udvikle initiativet Rethink Business : Design for disassembly Join the Circular Economy Revolution Vækstforums strategiske indsatsområde Energi og Miljø Region Midtjylland Vækstforum Regional

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Referat af det 26. møde i Danmarks Vækstråd den 12. september 2013

Referat af det 26. møde i Danmarks Vækstråd den 12. september 2013 Referat af det 26. møde i Danmarks Vækstråd den 12. september 2013 Til stede fra Danmarks Vækstråd: Formand Lars Nørby Johansen Vækstforumformand Bent Hansen Vækstforumformand Ulla Astman Vækstforumformand

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Erhvervsudvalget (2. samling) R 6 - Offentligt SKRIFTLIG REDEGØRELSE (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). alpolitisk vækstredegørelse 2008 af 2/4 08. (Redegørelse nr. R 6). Økonomi-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status

Dagsorden. Punkter. Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion. Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Dagsorden Hovedstadsregionen i Danmark har visioner om at blive en førende elbilregion Punkter Strategi og Organisering Aktiviteter og Status Strategi og Organisering Klimastrategi Udover klima også fokus

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Eksempel på en fremskrivning

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere