Brandforsikringsarkivalier i Rigsarkivet vedrørende landbygninger i kongeriget
|
|
- Sven Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brandforsikringsarkivalier i Rigsarkivet vedrørende landbygninger i kongeriget A F FRANK JØRGENSEN Foruden i landsarkiverne findes der også i Rigsarkivet arkivalier vedrørende brandforsikring. Arkivar F rank Jørgensen, Rigsarkivet, giver en oversigt over brandforsikringskontorernes virksomhed og en vejledning i benyttelsen af kontorernes arkiver. A f betydelig interesse er ikke mindst brandskadesagerne, der indeholder forhør, udskrifter af taxa * tionsprotokoller samt vurderinger af skaderne. I to artikler i Fortid og Nutid, H ans Knudsen: Bygningshistoriske brandforsik- ringsar kiv alier (bind X V I) og H elle Linde: Landbygningernes brandforsikring (bind X X II), er der redegjort for den historiske baggrund for de brandforsikringssager, der opbevares i landsarkiverne bortset fra det sønderjyske landsarkiv. Tillige får man her en vejledning i at benytte det omfattende materiale. Det, der navnlig har fået adskillige historikere og andre interesserede til at benytte brandforsikringsarkivalier, er de bygningsbeskrivelser af de forsikrede ejendomme, der indeholdes i de bevarede brandtaxationer. I de to ovennævnte artikler er det da også naturligt nok de problemer, der er forbundet med at finde frem til en ejendoms taxationsforretninger, som har været hovedemnet. Desuden giver især den sidste artikel en oversigt over de lokaladministrative forhold i tiden fra 1792 til 1872, det tidspunkt, hvor brandforsikringen af købstads- og landejendomme ophører med at være et statsanliggende. Landsarkivet for Sjælland har tillige udgivet en foreløbig arkivregistratur: Brandforsikringsarkivalier for købstæ der og landbygninger indtil 1872, K øbenh avn Registraturen er forsynet med en administrationshistorisk indledning af Andreas Jørgensen. Savel i de to her nævnte artikler som i den foreløbige arkivregistratur hentydes der til, at der også findes sager vedrørende brandforsikringsvæsenet i centraladministrationens arkiver, sager, der for tiden indtil 1872 nu opbevares i Rigsarkivet. For tiden efter 1872, da virksomheden overgår til privat drift, må arkivalierne søges i Erhvervsarkivet i Århus, for så vidt som de ikke fortsat opbevares i selskabernes egne arkiver. De kongerigske forsikringsarkivalier er i Rigsarkivet opstillet i en gruppe for sig, selv om brandforsikringskontorerne i tidens 383
2 løb har ført en omtumlet tilværelse. Indtil 1816 administreredes disse anliggender af Kommercekollegiet (General-Land-Økonomi- og Kommercekollegiet), derefter overførtes de kongerigske sager til Danske Kancelli, hvorfra de i 1848 overgik til Justitsministeriet. Årsagen til at holde disse arkivalier i en gruppe for sig og ikke opstille dem sammen med de respektive kollegier og ministeriers øvrige kontorer er, at administrationen af disse anliggender næsten helt var udskilt fra den øvrige forretningsgang med egne forestillingsprotokoller, journaler og kopibøger samt kasse- og regnskabsvæsen, der fortsætter upåvirket af overflytningen fra Kommercekollegiet til Danske Kancelli. Forsikringssagerne for hertugdømmerne, der iøvrigt ikke skal behandles her og som administreredes anderledes, sorterede indtil 1816 ligeledes under Kommercekollegiet. Herefter henlagdes de under Det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, hvorfra de efter kancelliets ophævelse den 2. sept for de slesvigske sagers vedkommende administreredes af bestyrelseskommissionen for Slesvig, der havde hovedsæde i Flensborg. Ved ministeriet for Slesvigs oprettelse i 1851 overførtes de hertil, hvor de forblev indtil De holstenske sager henlagdes under ministeriet for Holsten og Lauenborg efter dettes oprettelse i 1852, en del af sagerne skulle dog administreres i fællesskab med Ministeriet for Slesvig. Ligesom tilfældet var med de kongerigske forsikringssager er de hertugelige sager frem til omkring 1848, for en dels vedkommende, holdt i en gruppe for sig (for så vidt de ikke er afleveret til Tyskland), og disse sager er opstillet i tilknytning til Tyske Kancellis arkiv ( benævnt Det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli)1. Brandforsikringskontoret for de kongerigske sager, der påbegyndte sin virksomhed i 1761, var i den første tid næppe overbebyrdet med arbejde, da tilgangen af nye forsikringstagere var ret beskeden. F ra 1767 udvidedes kontorets ressort til også at omfatte norske sager, og fra da af benævnes det i regelen Det dansk-norske Brandforsikringskontor. I forbindelse med den økonomiske fremgang for landet som helhed i slutningen af det 18. århundrede og det derved stigende behov for at skaffe lån steg også antallet af forsikringstagere på landet så stærkt, at man i regeringen anså det for muligt, at landbygningerne selv kunne bære en forsikring2. Fra 1792 administreredes landbygningerne og købstædemes sager hver for sig, men indtil videre i samme kontor. Også efter 1800 steg antallet af forsikringstagere hurtigt, og i 1809 fastslog kontorets chef, justitsråd Ole Pedersen Holm, i en forestilling, at man ikke mere formåede at behandle sagerne på tilfredsstillende vis med det forhåndenværende personale. En deling af kontoret var derfor nødvendig, og ved kgl. resolution af 11. april 1809 deltes kontoret i to nye kontorer: De danske Landbygningers Brandforsikringskontor med Ole Pedersen Holm som chef og De danske Købstæders og Norges Brandforsikringskontor med Eiler Christopher Kaasbøl Munthe som chef3. Overflytningen af brandforsikringssagerne til Danske Kancelli i 1816 var et led i en større indskrænkning af centraladministrationen, der bl. a. var forårsaget af Norges afståelse og de store økonomiske vanskeligheder. For den daglige admi- 384
3 nistration betød ændringen dog lidet, idet begge kontorer med personale flyttedes over, og der er derfor ved registreringen af landbygningernes og købstædernes forsikringskontorers arkiver ikke taget hensyn til denne flytning. I 1820 fandt yderligere en indskrænkning sted, idet de to brandforsikringskontorer atter forenedes til ét ved kgl. resolution af 31. oktober Den egentlige årsag til forenklingen skyldtes, at chefen for købstædernes brandf orsikrmgskontor, Johan Carl Luno, afskedigedes for uredelighed. Kancelliet benyttede derfor lejligheden til helt at nedlægge stillingen, men forretningsgangen opretholdtes stort set uændret4. Heller ikke indførelsen af ministerialsystemet i 1848 ændrede forholdene, idet kontoret som helhed henlagdes under Justitsministeriets 2. departement, hvor det bevarede sin plads indtil Loven af 4. marts 1857, der på adskillige måder reformerede organisationen af brandforsikringsvæsenet fik i første omgang ikke umiddelbare følger for kontoret, men ved en påfølgende kgl. resolution af 15. marts 1858 deltes kontoret i to afdelinger, idet 1. afdeling skulle varetage expeditionen af sager vedrørende brandpoliti og bygningsvæsen for hele landet samt købstædernes forsikringssager, mens 2. afdeling skulle expedere brandforsikringssagerne for landdistrikterne. Allerede året efter (kgl. resolution af 18. juni 1859) fik 1. afdeling imidlertid alle sager vedrørende købstæderne, mens 2. afdeling fik alle sager vedrørende landdistrikterne. I 1865 gik ministeriet tilbage til at indrette kontoret efter de retningslinier, der var angivet i resolutionen af 15. marts 1858 (kgl. resolution af 23. oktober 1865). Loven af 4. marts 1857 indførte også et demokratisk element i bestyrelsen af brandforsikringsvæsenet for landbygninger, idet 22 fastslog, at der inden 1. april 1858 skulle dannes et repræsentantskab, hvis medlemmer i første omgang skulle udpeges af Justitsministeriet blandt interessenternes. Repræsentantskabet kunne ifølge loven efter kgl. approbation vedtage forandringer i»foreningens«fremtidige bestyrelse og ligeledes tage stilling til repræsentantskabets fremtidige sammensætning. Af loven fremgår det således, at landbygningernes brandforsikring betragtes som en forening eller privat institution, der administreres af staten. En betragtning, der for øvrigt havde været gældende lige fra forsikringens start i Fra forskellig politikerside blev der flere gange rejst krav om, at brandforsikringsvæsenet skulle udskilles af statsadministrationen og drives som privat virksomhed. I 1856 var der dannet to private brandkasser i Jylland, og begge opnåede Justitsministeriets godkendelse. Dr. phil. Gert Winther, en venstrepolitiker, der i Folketinget stod den Bjørnbakske gruppe nær, og som desuden selv bestyrede en sådan privat brandkasse, stillede i oktober 1868 i Folketinget forslag om en udskillelse af landbygningernes og købstædernes brandforsikring7. Gert Winther stod ikke ene i Rigsdagen med sit forslag, idet mange gårdejere mente, at de private brandforsikringer var billigere for de mindre ejendomsbesiddere. Regeringen var ikke uvillig til at imødekomme dette krav, og justitsministeren fremlagde selv et lovforslag om brandforsikringsvæsenets udsondring fra Justitsministeriet. Forslaget blev vedtaget i begge ting og udkom som lov den
4 23. april Heri bestemtes det, at udskillelsen skulle ske fra den 1. april 1872 ( 1), og fra samme dag skulle landbygningernes brandforsikring sættes under tilsyn efter nærmere regler, der skulle fastsættes efter forhandling mellem Justitsministeriet og repræsentantskabet8. Størstedelen af det personale, der havde administreret landbygningernes brandforsikring flyttede herefter fra ministerialbygningen (»Den røde bygning«) til ejendommen Stormgade 10, der var indkøbt til at huse institutionen. Samtidig overførtes hovedparten af arkivalierne til den nye bygning, idet dog bl. a. sager vedrørende brandpolitiet og bygningsvæsenet på landet og i købstæderne beholdtes i ministeriet. Imidlertid afleverede Justitsministeriet allerede i arene 1874 til 1878 disse sager til Kongerigets Arkiv^, mens langt den største gruppe, de egentlige forsikringssager for tiden frem til 1872 først afleveredes i 1915 af brandforsikringsselskaberne. Fornylig har desuden en mindre efteraflevering fundet sted. Allerede inden brandforsikringsselskabet for landbygninger afleverede den ældre del af arkivet til Rigsarkivet, havde V. A. Secher i Vejledende Arkivregistraturer I, Danske Kancelli og de dermed beslægtede Institutioner (1886) s. 240 givet en oversigt over arkivets indhold for tiden indtil D a Vejledende A r kivregistraturer I i 1943 udsendtes i en 2. udgave, medfulgte også her en registratur over brandforsikringskontorernes arkiver, denne gang ført frem til 1872, der var suppleret med forskelligt, der var dukket op i mellemtiden. Herudover findes i Rigsarkivet en seddelregistratur, der stort set svarer til den trykte 2. udgave af Vejledende Arkivregistraturer I, men som dog indeholder en del flere detailoplysninger både om lovgivningsanliggender og journalernes indretning, indhold m. v. Brandforsikringskontoret modtog og førte regnskab med de indkomne forsikringspræmier, der opkrævedes gennem amtstuerne, og førte i øvrigt tilsyn med, at anordningen om brandvæsenet på landet af 29. februar 1792 blev overholdt. Ligeledes anviste kontoret de skadelidte erstatninger gennem amtstuerne og udarbejdede regnskaber over fordelingen af skader (repartieringen) på hver enkelt forsikringstager. Indtil forordningen af 26. maj 1800 trådte i kraft, skulle der også indsendes et exemplar af hver brandtaxation til kontoret. Efter denne forordning forbliver hele dette materiale hos de nyudnævnte branddirektører, der skal føre taxationerne ind i særlige protokoller. Disse indsendte brandtaxationer er siden kasseret sammen med størstedelen af de øvrige indkomne sager til Det dansk-norske Brandforsikringskontor, ligesom også en stor del af brandforsikringssagerne for landbygninger er kasseret frem til ca Meget store dele af kontorets regnskaber er også forlængst kasseret, og det tiloversblevne materiale udgør et mere eller mindre tilfældigt udvalg. Den regnskabsmæssige side af kontorets virksomhed skal i øvrigt ikke behandles her, men den er i store træk belyst i Mich. Petersen: Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger , hvortil der henvises. Korrespondancen expederedes og ordnedes i kontoret på nogenlunde samme 386
5 måde som i de andre af kancelliets, senere ministeriets kontorer. Den indkomne korrespondance registreredes i journaler, og de indkomne breve forsynedes med journalnumre, men som i andre af kancelliets kontorer fik dette ikke nogen særlig betydning for sagernes henlæggelse, når de var færdigexpederede fra kontorets side. De udgående skrivelser indførtes i kopibøger (benævnelsen brevbøger benyttes også for samme slags protokoller), og i kopibogen noteredes tillige journalnummeret på den indkomne sag, der foranledigede expeditionen, forsåvidt en sådan existerede. E r den indførte skrivelse ikke et svar på et indgået brev, er der intet journalnummer. De skrivelser, der sendtes til amtstuerne med anvisninger til de brandlidte, indførtes dog i særlige kopibøger, såkaldte assignationsbøger. De expeditioner, der fandt sted i brandforsikringskontoret, skal her forsøges inddelt efter den administrationsgang, der fandt sted. En del af expeditioneme afgjordes ved kgl. resolution. Sagerne forelagdes - eller for at anvende administrationens sprogbrug - forestilledes for kongen på folioark, hvor kun den højre halvdel blev beskrevet. Kongen forsynede herefter forestillingen med sin resolution enten på den første sides venstre halvdel eller efter forestillingen. Sager kunne også blot forelægges kongen til underretning. Forestillingerne henlagdes derefter kronologisk efter resolutionsdato og senere indbandtes de løse forestillinger sammen med beretninger, betænkninger og kongens skrivelser (ordrer) til institutionen, de såkaldte reskripter. De indbundne protokoller benævnes i brandforsikringskontoret forestillingsprotokoller, enkelte andre institutioner anvender også navnet resolutionsprotokoller. Gennem registrene til disse forestillingsprotokoller får man et indtryk af indholdet af de sager, der forelagdes kongen. Det drejer sig hovedsageligt om forslag til lovændringer vedr. forsikringsvæsenet, personaleudnævnelser, ændringer af jurisdiktionsgrænser for branddirektørerne, lønningsforhold, sager af principiel karakter og endelig beretninger om forsikringsvirksomheden i almindelighed. En del vigtigere forestillinger om selve brandforsikringskontorets forhold, ændringer i kontorets forretningsgang, afskedigelser og udnævnelser må for tiden efter 1816, da forsikringen overførtes til Danske Kancelli, søges under kancelliets 2. departement, idet dette kontor fungerede som en slags sekretariat for hele kancelliet. De almindelige korrespondancesager er samlet i en særlig række, forsåvidt de ikke vedrører brandskadetilfældene eller anvisningskoncepterne til amtstuerne. Denne række har fået titlen: Breve for landet. Efter 1858 er sager vedrørende brandpolitiet og bygningsvæsenet på landet dog udskilt som en særlig gruppe med egen journal, bortset fra perioden , da disse sager atter skal søges blandt breve for landet. Breve for landet består af koncepter til udgående skrivelser med tilhørende indkomne breve samt notater og andre bilag, der har med sagen at gøre. Koncepterne ordnedes oprindelig kronologisk, men efter 1. april 1841 fik hvert indført brev i kopibogen et nummer, og disse numre (brevnumrene) anførtes også på koncepterne. Sidenhen ordnedes koncepterne efter brevnumre, d. v. s. efter samme principper, som havde været anvendt i kancelliets øvrige kontorer siden 1800, og som efter 1848 bl. a. benyttedes i Justitsmini 25* 387
6 steriets kontorer. På koncepterne er journalnummeret også noteret, og efterhånden som koncepterne indførtes i kopibogen, noteredes»indført«på koncepten, et rødt kryds på de senere koncepter m arkerer formentlig det samme. Sagerne findes ved hjælp af journalen, her er enten dato eller brevnummer opnoteret for den udgående skrivelse, ligesom man får oplysning om kancellikollegiets beslutning om, hvorledes sagen skal behandles. Der er flere muligheder, den kan f. ex. besvares uden videre eller forestilles for kongen inden besvarelsen. Ønskes sagen yderligere undersøgt, kan den sendes til høring i en anden institution. Synes sagen ikke at kræve svar, kan den henlægges. Til journalerne findes registre, men her må benytteren være klar over, at man ofte, når man skal finde frem til en sag om en bestemt person, må prøve at finde frem til, hvilken myndighed, der kan have indsendt sagen til kontoret. Er det saledes amtmanden i Vejle, der har indsendt gårdejer Rasmus Larsens andragende, skal man i registret normalt se under Vejle amtmand og ikke under den pågældende person. Af de emner, der omtales i denne lange række af sager, der ubrudt løber fra 1814 til 1872, skal nogle enkelte karakteristiske søges fremdraget her. Vi finder således sager vedrørende betingelser for at opnå forsikring, præmiefastsættelse, problemer omkring udbetaling af forsikringssummer for eksempel ved ejerskifte efter en brand, ligeledes sager, der angår lovgivningsændring eller fortolkning af anordninger og andre bestemmelser, ansættelser og andre personalesager. Det skal også nævnes, at det med tiden bliver mere og mere almindeligt, at de brandlidte ansøger ministeriet om tilladelse til at genopføre bygningerne et andet sted end på brandtomten. Det var nemlig en forsikringsbetingelse, at de nye bygninger skulle opføres på det sted, hvor de afbrændte havde stået. Sådanne ansøgninger blev normalt bevilget, når retsbetjent og amtmand intet havde at indvende imod det ansøgte. Den fyldigste del af de sager, brandforsikringskontoret beskæftigede sig med, var de egentlige skadesager, der har titlen: Brandskader på landet. Indholdet af disse sager er i ganske overvejende grad udskrifter af de brandforhør, der skulle afholdes ifølge forordningen om brandvæsenet på landet af 29. februar 1792 ( 30) samt dom m er-og amtskontorernes følgeskrivelser. Hertil kommer udskrifter af brandtaxationsprotokoller samt branddirektørens vurdering af brandskaden. Desuden kan der i sagen henligge forskellige andre indkomne breve, for ex. rykkerskrivelser fra den skadelidte, der ønsker en hurtigere anvisning af erstatningsbeløbet. Viste det sig, at branden var påsat, vil man normalt også finde udskrifter af de forhør, som blev iværksat eventuelt også med en domsudskrift. Om dette arkivmateriale kan det derfor siges, at det vel i meget høj grad består af afskrifter af arkivalier, der findes i landsarkiverne, men for benytteren har brandskadesagerne den fordel, at her foreligger resultatet af de undersøgelser, myndighederne har foretaget efter en forsikret landejendoms brand samlet på et sted. M aterialet må derfor være af interesse især for bygningshistorikere og lokalhistorikere. I Vejledende Arkivregistraturer I, side 141, findes ingen oplysninger om, 388
7 hvorledes disse skadesager er henlagt, men i anmærkningen er anført, at det drejer sig om journalsager. Man kunne derfor forledes til at tro, at sagerne var henlagt på journalnumre, men desværre har kontoret i sin tid anvendt nogle for benytteren mere komplicerede henlæggelsesprincipper. I perioden fra 1820 til 1. april 1852 er brandskadesagerne nummereret fortløbende indenfor hvert kvartal. Disse numre er imidlertid ikke anført i journalerne, kopibøgerne eller i de bevarede regnskabsbøger. Et kvartals skadesager indeholder brandskader, der er opstået indenfor dette kvartal, men henlæggelsen er sket efter den dato, sagen er expederet fra kontoret. Denne dato er dog let at finde i journalen, hvor den næsten altid er angivet i yderste højre kolonne. I almindelighed anvistes erstatningerne ret hurtigt efter branden, men i tilfælde af, at der opstod formodning om, at branden var påsat, kunne det godt trække ud med anvisningen. Efter 1. april 1854 ændres denne praksis derhen, at sagerne henlægges indenfor hvert finansår alfabetisk efter amter. Desuden nummereres sagerne fortløbende hele finansåret igennem. Indenfor amterne er sagerne ordnet efter brandens dato. Denne dato fremgår i mange tilfælde af journalen, saledes at der i regelen ikke skulle være problemer med at finde frem til en sag om en bygningsbrand. Det er tidligere nævnt, at anvisningerne til amtstuerne, de såkaldte assignationer indførtes i særlige kopibøger (assignationsbøger for landet), og koncepterne til disse skrivelser samledes også i særlige rækker. Disse koncepter henlagdes kronologisk, og der kan i enkelte tilfælde også findes indlæg hertil. Meget ofte samledes flere anvisninger i én skrivelse. Denne lille oversigt over landbygningernes brandforsikringssager, der naturligvis ingenlunde gør krav på nogen fuldstændighed, kan i det store og hele også benyttes for købstædernes brandforsikringssagers vedkommende, idet disse administreres på en ganske lignende måde. Litteraturhenvisninger 1. Vejledende arkivregistraturer V II, Tyske Kancelli I, s J. O. Bro Jørgensen: Forsikringsvæsenets H istorie i D anm ark, s. 312 ff. 3. Forestillinger Landbygningernes Brandforsikring betreffende indtil A aret Danske Kancelli, 2. departement. Forestillingsprotokol 1820, 2. halvår, 2. bd. (31/ ). Kollegialtidende 1820, s D epartem entstidende 1857, s J. O. Bro Jørgensen: Forsikringsvæsenets H istorie i D anm ark, s Rigsdagstidende , ordentlig Samling, spalte Michel Petersen: Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger , s J. Tronier, H. Larsen og O. Lehmann: Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger , s Vejledende arkivregistraturer I, Danske Kancelli (2. udg.), s. 141 nr. 89. Jvf. af- leveringsdesignationer i Rigsarkivet (Justitsministeriet, brandforsikringskontoret). 389
1 Brandforsikring og ildebrand
1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller
Læs mereLavsarkiver på Sjælland.
Lavsarkiver på Sjælland. Indledning. Hovedparten af de bevarede lavsarkivalier fra Sjælland udenfor København samt fra Lolland- Falster findes i det sjællandske lands-arkiv. I den foreliggende registratur
Læs mereSLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er
Læs mereOplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 118 Offentligt Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik Efter ombudsmandsloven skal ombudsmanden udover gældende ret også efterprøve om forvaltningsmyndighederne
Læs mereVEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS
VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen
Læs mereBevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner
Bevaring og kassation af arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner Vejledning til bekendtgørelse nr. 343 af 6. maj 2008 om bevaring og kassation af arkivalier fra uddannelsesinstitutionerne, bilag
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereSlægtsforskning i Sønderjylland
Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme
Læs mereEXECUTION VERSION LAW FIRM VEDTÆGTER FOR LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S SAMMENHOLDT MED VEDTÆGTER FOR LB FORENINGEN F.M.B.A.
EXECUTION VERSION LAW FIRM VEDTÆGTER FOR LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S SAMMENHOLDT MED VEDTÆGTER FOR LB FORENINGEN F.M.B.A. VEDTÆGTER LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S VEDTÆGTER LB FORENINGEN F.M.B.A.
Læs mereVEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956
VEDTÆGTER for Aalborg Boligselskab af 1956 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Aalborg Boligselskab af 1956. Boligorganisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. Stk.
Læs mereFra spørgsmål til arkivalier
Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål
Læs mereVedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab
Vedtægter for den selvejende boligorganisation Køge Boligselskab Indholdsfortegnelse Kapitel I. Navn, hjemsted og formål... 1 Kapitel II. Organisationens ledelse... 2 4-10 Repræsentantskabet... 2-4 11-13
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mere2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011
2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.
Læs mere8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning
8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en
Læs mereVEDTÆGTER. for. Forsikringsselskabet Privatsikring A/S. CVR-nr. 25 07 14 09. (2010 version)
VEDTÆGTER for Forsikringsselskabet Privatsikring A/S CVR-nr. 25 07 14 09 (2010 version) 1 Forsikringsselskabet Privatsikring A/S 2 I. Selskabets navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er Forsikringsselskabet
Læs mereNr. 4 september 2013. God, sen svampesæson i vente
Nr. 4 september 2013 God, sen svampesæson i vente Sommeren og efterårets begyndelse har været præget af tørkeperioder, og de fleste steder har det knebet med at få gang i svampene. Nu sker der endelig
Læs mereVEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15
VEDTÆGTER FOR AROS FORSIKRING GS Hovedkontor: Viby Ringvej 4B, 8, 8260 Viby J. CVR-nummer 35 99 27 15 2 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er Aros Forsikring gensidigt forsikringsselskab. Dets
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereVedtægter for FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse
Vedtægter for FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse Afsnit 1 Formål og hjemsted 1 A-kassens navn er FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse (FOAs A- kasse) FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse har
Læs mereIndkaldelse til generalforsamling i FTSS lørdag den 27. november 2004 kl.9.00 på Restaurant Hero Bar Stormgade 20 1555 København V.
Indkaldelse til generalforsamling i FTSS lørdag den 27. november 2004 kl.9.00 på Restaurant Hero Bar Stormgade 20 1555 København V. 3. november 2004 Som bekendt er vor forening indtrådt som afd. 7 i FFT
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K 07-06-2015. ministeriets sagsnr. 1407441
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereV E D T Æ G T E R. for TV 2/DANMARK A/S
V E D T Æ G T E R for TV 2/DANMARK A/S 1.0 Selskabets navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er TV 2/DANMARK A/S. 1.2 TV 2/DANMARK A/S er et statsligt aktieselskab etableret med hjemmel i lov nr. 438 af
Læs mereBevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier fra Kirkeministeriet
Bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier fra Kirkeministeriet I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereLidt om skifteprotokoller
Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede
Læs mereFæste- og aftægtsarkivalier
Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer
Læs mereBekendtgørelse om ansøgning og registrering af design
BEK nr 1099 af 20/11/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Patent- og Varemærkestyrelsen, j.nr. 07/836 Senere ændringer
Læs mereTestamenter Folder nr.
Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. juli 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereVedtægter for Orø Bådelaug
1 Sejlklubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Orø Bådelaug. Dens hjemsted er Holbæk Kommune. Vedtægter for Orø Bådelaug 2 Sejlklubbens formål Klubbens formål er at varetage medlemmernes interesser overfor
Læs mereStatens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier i Registertilsynets varetægt
Side 1 Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier i Registertilsynets varetægt I medfør af 8, stk. 2, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06
RIGSREVISIONEN København, den 1. august 2006 RN B201/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets tilsyn med Luftfartsskolen (beretning nr. 1/03) I. Indledning
Læs mereEN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION
Vedtægter Bo42 CVR-nr.: 38428411 EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION Oprindeligt: Knudsker Boligselskab, Svaneke Boligforening og Boligselskabet af 1942 i Rønne vedtaget 31. maj 2016 Kapitel 1 Navn,
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05
RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2005 RN A504/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Statens Ejendomsinformationssystem (SE) (beretning nr. 6/01) I. Indledning 1. I
Læs mereSÆBEAUTOMATER PÅ ALLE DCU-PLADSER
SÆBEAUTOMATER PÅ ALLE DCU-PLADSER Dansk Camping Unions politiske ledelse har besluttet, at samtlige pladser af hygiejniske årsager skal have sæbeautomater på toiletterne. Familierum kan dog undtages. Men
Læs mereVedtægter for Vejle Amts Holdskydning
Vedtægter for Vejle Amts Holdskydning Vedtaget på stiftende generalforsamling 21-10-1997 27.10.15 Revideret på generalforsamling 25.10.2000 / 22.10.2012. Tilføjet 2.11.2012-21.10.2013 20.2.2014-27.10.2014
Læs mere4. Den kapital, der ikke er bunden i institutionen, skal indsættes i den lokale bank eller sparekasse.
1. Institutionens navn er Sdr. Felding-Hallen. Dens formål er på en parcel i Sdr. Felding, lejet af daværende Sdr. Felding kommune for 49 år, at opføre og drive en hal. Denne er tænkt anvendt af kommunens
Læs mereIntroduktion til arbejdet på et lokalhistorisk arkiv
The medium is the message Marshall McLuhan: : Understanding Media. 1964 De kulturbevarende institutioner (ABM) ARKIVE R -Offentlig e - Private Biblioteker - Bibliotekslov en Museer - Museumslov en Private
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten
Læs mereAlt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY.
Arkivdatabasen DAISY Hvad er DAISY? DAISY står for Dansk Arkivalie Informations System, og startede i 2001 som et redskab til brug for arkiverne. Siden 2007 har vi kunnet bestille arkivalierne gennem DAISY,
Læs mere26 udvidelser ligner spin
OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder
Læs mereDOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *
BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for
Læs mereAd punkt 2.3.3. Køkkenfaciliteter
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 29. marts 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 11. december 2002 af Arresthuset i Helsingør. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere
Læs mereMål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015
Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.
Læs mereNotat Lille Værløses gårde og udskiftning
Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt
Læs mereV E D T Æ G T E R F O R F R E D E R I K S B E R G B O L I G F O N D
V E D T Æ G T E R F O R F R E D E R I K S B E R G B O L I G F O N D A. Fondens navn, hjemsted og formål. 1. Fondens navn er Frederiksberg Boligfond. "Frederiksberg Boligfond" er stiftet af Frederiksberg
Læs mereVedtægter. for Helsinge vandværk S.M.B.A.
Vedtægter for Helsinge vandværk S.M.B.A. Side 1 af 11 1. 1.1 Selskabets navn er Helsinge Vandværk s.m.b.a. 1.2 Selskabet er et selskab med begrænset ansvar. 2. 2.1 Selskabets hjemsted er Helsinge Kommune.
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark
Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN
Læs mereUdkast til: Vedtægter for Foreningen Nørre Djurs Egnsarkiv
Udkast til: Vedtægter for Foreningen Nørre Djurs Egnsarkiv Stk.1 1 Navn, hjemsted og ejerforhold Foreningens navn er: Foreningen Nørre Djurs Egnsarkiv. Stk.2 Foreningens hjemsted er: Stokkebro 85, Gjerrild,
Læs mereVejledning til private arkivskabere
Rigsarkivet Vejledning til private arkivskabere Sådan gør du et arkiv klar til aflevering til Rigsarkivet Allan Lyngs Kjærgaard 20-11-2015 Indledning Når man skal aflevere et arkiv til Rigsarkivet, skal
Læs mereFRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS
FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:
Læs mereBetingelser nr. 32-3 Hundeansvarsforsikring
Betingelser nr. 32-3 Hundeansvarsforsikring Fortrydelsesret Du kan fortryde den indgåede aftale efter forsikringsaftalelovens 34i. Fortrydelsesfristen Fortrydelsesfristen er altid 14 dage. Fortrydelsesfristens
Læs mereSundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid
A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-15 Telefonisk henvendelse: Man-tors 9-16, fre 9-15 Sundhedsvæsenets
Læs mereKongelige og familieretslige bevillinger. Find de slibrige detaljer
Kongelige og familieretslige bevillinger Find de slibrige detaljer Familieretslige bevillinger Adoption, Vielsesbreve, Skilsmisse, Navneforandring. Desuden er følgende af betydning for slægtsforskeren:
Læs mereArvedeling med særbørn
1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,
Læs mereHøringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3
Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Sendt pr. e-mail til: trm@trm.dk og bgk@trm.dk Dato: 23. november 2015 Vor ref.: CMO Høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune. Takshaven - godkendelse af nye vedtægter
NOTAT Takshaven - godkendelse af nye vedtægter 1. Baggrunden for notatet Den selvejende daginstitution, børnehaven Takshaven overgik til privat daginstitution pr. 1. januar 2010 (privat leverandør), idet
Læs mereDansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige
Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige BERETNING FOR 2015 Indledning I 2015 har de børnesagkyndige psykologers arbejde for en gangs skyld ikke givet anledning til større debat i medierne.
Læs mereBekendtgørelse om ansøgning og registrering af design
Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design I medfør af 17, stk. 3, og 49, stk. 1, i designlov nr. 1259 af 20. december 2000 samt efter bemyndigelse i henhold til 1 i Erhvervsministeriets bekendtgørelse
Læs mereVEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE Lagt på hjemmesiden d. 2/4-2013 1. HJEMSTED OG FORMÅL Stk. l. Lyngs Idrætsefterskole er en selvejende undervisningsinstitution,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september
Læs mereRIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne
RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring
Læs mereUDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
V0163000 - KRE UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG Den 7.april 2006 blev af retten i sagen V-163-04 Lidl Stiftung & Co. KG (Advokat Susie P. Arnesen) mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker ( Kammeradvokaten
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Dynamisk Virksomhedsmentornetværk Projektperiode: 12 måneder startende
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsens historie gennem de seneste mere end 100 år
gennem de seneste mere end 100 år 1890 De første officielle danske anvisninger for udførelse af elektriske installationer stod på en rådstueplakat fra 21. april 1890. Det var dengang brandvæsnet som udarbejdede
Læs mereSMK menuen 8.1 8. SMK STATISTISK MÅLERKONTROL
SMK menuen 8.1 8. SMK STATISTISK MÅLERKONTROL Rambøll SMK administrerer kravene til kontrol af vandmålere i drift. Fra d. 1. februar år 2000 skal vandværkets forbrugsmålere inddeles i partier med ensartede
Læs mereNyt og noter. Rubert H ellner
Nyt og noter Selskabet for dansk Skolehistvrie nåede i sit første leveår kun op på 90 medlemmer, et lidet imponerende tal. Men efter at første årgang af Arbog for Dansk Skolehistorie var udkommet i efteråret
Læs mereI arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:
Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereFolketællinger 1787-1950 Folder nr.
Folketællinger 1787-1950 Folder nr. 01 Rigsarkivet Folketællinger Hvad er en folketælling? En folketælling er en grundlæggende registrering af befolkningen efter bopæl i et givet år. Folketællinger giver
Læs mereVedtægter. - for den selvejende undervisningsinstitution Den danske Husflidsefterskole i Skjern I daglig tale Dhe, Skjern Efterskole.
Vedtægter - for den selvejende undervisningsinstitution Den danske Husflidsefterskole i Skjern I daglig tale Dhe, Skjern Efterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Den danske Husflidsefterskole i Skjern
Læs mereDansk Menighedspleje blev opløst per 31/12 1981 og videreført som underafdeling af Dansk Sundhedstjenseste
Kirkearkiver Arkiv K 4 Dansk Menighedspleje "Ansgar", Flensborg Afleveret o. 1983 fra kontoret i Toosbüygade 7 arkivfortegnelsen udarbejdet 1989 Dansk Menighedspleje blev opløst per 31/12 1981 og videreført
Læs mereVEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole
VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestjyllands Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen
Læs mereVejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler
Vejledning i forbindelse med afskedigelser af tjenestemandslignende ansatte - til tillidsrepræsentanter på erhvervsskoler Afskedigelsessager er altid vanskelige at håndtere. Der er mange følelser indblandet,
Læs mereStatens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27.
Læs mereKlatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq
Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Klatreklubben Aapakaaq. Dens hjemsted er Nuuk, Kommuneqarfik
Læs mereVedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE
Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution NÆSGAARD EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk.1. Næsgaard Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Med
Læs mereDanske Kancelli. Med links til de væsentligste arkivserier. Ulrich Alster Klugs hjemmeside.
Danske Kancelli www.dannebrog.biz/danskekancelli Med links til de væsentligste arkivserier www.dannebrog.biz Ulrich Alster Klugs hjemmeside. Hæfter til salg Kirkebøger og Folketællinger 50,00 Skifte- og
Læs mereVedtægter. for. Sydvestjyske Museer
Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med
Læs mereFolkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.
Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.
Læs mereVEDTÆGTER. for. Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab af 1999 (CVR-nummer 25 02 06 34) ----ooooo----
VEDTÆGTER for Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab af 1999 (CVR-nummer 25 02 06 34) ----ooooo---- 1. 1.1. Selskabets navn er Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab
Læs mereBedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten
P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725
Læs mereVedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY.
Vedtægter for den selvejende institution. EFTERSKOLEN I BAKKERNE - TRY. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. 1. Efterskolen i Bakkerne - Try er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Brønderslev
Læs mereDanmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning
Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv
Læs mereBekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner
Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.
Læs mereUnionshåndbog. Organisation. 205 Vedtægter for Dansk Motorflyver Union
Side nr.: 1 (6) Navn 205 Vedtægter for Dansk Motorflyver Union 1 Unionens navn er Dansk Motorflyver Union (DMU). Hjemsted 2 Hjemstedet for Dansk Motorflyver Union er sammenfaldende med den til enhver tid
Læs mereBeretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde
Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets
Læs mereÅRSBERETNING 2006 FOR DET PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN I VEJLE AMT
Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 18 Offentligt ÅRSBERETNING 2006 FOR DET PSYKIATRISKE PATIENTKLAGENÆVN I VEJLE AMT Udgivet af Statsforvaltningen Midtjylland
Læs mereBekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere
BEK nr 978 af 01/10/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-6611-111
Læs mereVedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole.
Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Nysted Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er
Læs mereorganisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2012
organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2012 Malerfagets konjunkturundersøgelse 2012 Resume Pæn vækst i malervirksomhederne i (side 2) Malervirksomhederne oplevede en pæn vækst
Læs mereReferat Indsamling og Bevaring
Rigsarkivet Referat Indsamling og Bevaring Møde: K-udvalget Dato og tidspunkt: 20. oktober 2014 kl. 10-13 Sted: Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34 Deltagere fra Rigsarkivet: Kirsten Villadsen Kristmar, Jan
Læs mereSchubert, Lars H., Typograf, vandrelærer, amtssekretær i Husum (1947-1957), kontorchef på Dansk Generalsekretariat, 1907-84 og hustru Lotte 1908-87.
Private personarkiver Arkiv P 218 Afl. jr. 218, 224 og 227 Schubert, Lars H., Typograf, vandrelærer, amtssekretær i Husum (1947-1957), kontorchef på Dansk Generalsekretariat, 1907-84 og hustru Lotte 1908-87.
Læs mereSagens omstændigheder:
ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 2. september 2011 (J.nr. 2011-0024373)
Læs mereVedtægter. Omegnens Fritidshaveforening
Genoptryk af vedtægt fra 1966 Side 1 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: Omegnens Fritidshaveforening, Vedtægter for Omegnens Fritidshaveforening andelsforening med begrænset ansvar i det følgende
Læs mereVedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE.
Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE. 1. Hjemsted og formål Nøvlingskov Efterskole, der er oprettet ved stiftende repræsentantskabsmøde den 9. sept. 1982, er en uafhængig, selvejende
Læs mere