STRUER KOMMUNE DECEMBER 2005 STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING

Transkript

1 STRUER KOMMUNE DECEMBER 2005 STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING

2 OM PLANEN OM PLANEN En temaplan er en del af kommuneplanen. Med ændringer i planloven åbnedes der mulighed for at koncentrere revisionen af kommuneplanen inden for temaer, hvor udviklingen har give særlig behov for planlægning. Således er en temaplan en kommuneplan der er udformet til at dække et særligt tema. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet skal arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag, som er i overensstemmelse med planen. Det kan fx ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Ønsker byrådet at ændre på det, må byrådet ændre kommuneplanen fx ved at udarbejde et tillæg til planen med de procedurer som planloven fastlægger for udarbejdelse af kommuneplaner. PLANSTRATEGIEN Kommunens planstrategi fra 2003 re de gjorde for den revidering af kom muneplanen, som byrådet fandt behov for. I planstrategien er bosætning udpeget som et særligt fokusområde, som byrådet i løbet af planperioden vil udarbejde en temaplan for. Planstrategien er vedtaget i byrådet den 9. december at tiltrække nye indbygger og at holde på de eksisterende. Disse udfordringer og indsatsområder har efterfølgende været udgangspunkt for en diskussion ved en rundbordssamtale, hvor de forskellige synsvinkler mødtes og med inspiration fra hinandens ståsted gennem samtalen udviklede ideer til, hvordan planlægningen skal udformes og tiltagne realiseres. Opsamlingen af interviews og rundbordssamtale er bilag til temaplanen. OFFENTLIGHED Temaplanen er udsendt som forslag i offentlig høring i perioden fra 28. juni til 6. september Forslag og indsigelser til planen skal indsendes til: Struer Kommune Østergade Struer [email protected] senest den 6. september DEBAT Der er oprettet et debatforum på internettet. Her kan man under den offentlige høring komme med indsigelser og forslag til planen, og man kan læse og kommentere andre debatindlæg. Debatforummet kan nås fra kommunens hjemmeside på: PROCESSEN Som grundlag for planlægningen er der gennemført en række interviews og en rundbordssamtale med udvalgte nøglepersoner, der hver har repræsenteret en særlig synsvinkel på bosætningen i kommunen. Ved hjælp af interviewene blev der afdækket en række udfordringer for at udvikle Struer som bosætningskommune samt en række indsatsområder, hvor der kan tages initiativer for at forbedre kommunens muligheder for 2 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

3 INDHOLD OM PLANEN... 2 INDLEDNING... 4 BYRÅDETS MÅL... 5 TENDENSER I TIDEN... 6 SIGNALEMENT AF STRUER KOMMUNE... 8 UDVIKLING UDFORDRINGER VISION INDSATSER RAMMER INDHOLD Temaplanen er udarbejdet af planlægningsafdelingen i samarbejde med Agraf Byplanlæggere STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 3

4 INDLEDNING INDLEDNING I den kommuneplanstrategi, som Struer Kommune offentliggjorde i starten af 2004, er bosætning udvalgt som fokusområde fordi, det er et tema, hvor vi i byrådet finder, at Struer Kommune har særlige muligheder, som vi kan udnytte til at tiltrække nye indbyggere til kommunen. Nye indbyggere i kommunen vil betyde skattekroner i kommunekassen, øget handel i butikkerne og flere til at udvikle kultur- og fritidslivet. Nye indbyggere betyder også flere børn at passe, flere elever i skolerne, hjælp og omsorg til flere ældre, udvikling og byggemodning af nye boligområder, som alt sammen vil kræve investeringer af kommunen. Bosætning handler derfor ikke kun om boligområderne og boligpolitikken, men i høj grad også om de levevilkår, som vi kan tilbyde i kommunen. Planlægningen omfatter således også arbejdspladserne, skoler, børnepasning, kultur- og fritidsliv, natur og miljø, handelsog byliv og meget mere. Temaplanen vil derfor berøre hele kommunens virksomhed, men det vil blive set ud fra den synsvinkel, som er bosætning. Planen omhandler den nuværende Struer Kommune, men vi er i planlægningen også opmærksom på de muligheder som ligger i vort kommende fællesskab med Thyholm Kommune. Planen er således udformet, så den kan forenes med de visioner, indsatser og handlinger, som man har formuleret i Thyholm Kommune, når vi skal udforme kommuneplanen for den nye store kommune. Struer er også en aktiv del af det stærke landsdelcenter Midt-Vest, hvor vi sammen med Ikast, Herning og Holstebro samarbejder om at tilbyde muligheder på stort set samme niveau som i storbyerne. Vi kan i samarbejdet bl.a. tilbyde: attraktive arbejdspladser på virksomheder i høj international klasse; kultur- og sportsbegivenheder på såvel nationalt som internationalt niveau; tæt kontakt til de overordnede vej- og jernbanenet; et varieret udbud af uddannelsesmuligheder; et godt udbud af handelsmuligheder i spændende bymiljøer. Disse kvaliteter skal vi udnytte og synliggøre i vore bestræbelser på at gøre Struer Kommune til et attraktivt sted at bosætte sig i landsdelcentret. Landsdelcenter Midt-Vest har formuleret en fælles planstrategi, som indeholder overordnede mål for egnens erhvervsudvikling, bosætning og udvikling af byerne. Vi skal ikke kigge i mange af vore nabokommuners kommuneplaner og planstrategier for at se, at man også her satser på at tiltrække øget bosætning til kommunen. Vi er i konkurrence med en række andre kommuner i regionen. Derfor må vi kortlægge, hvilke kvaliteter vi kan tilbyde i Struer Kommune og bestemme os for, hvilke vilkår vi vil tilbyde såvel nye som eksisterende indbyggere som rammer for et godt liv. Herefter kan vi lægge os fast på, hvordan vi skal markedsføre disse kvaliteter over for de målgrupper, som vi vil søge at tiltrække som nye indbyggere i kommunen. På den baggrund har vi i byrådet bestemt os for, at de overordnede mål og indsatser i kommuneplanen nu skal følges op af en konkret strategi- og handlingsplan for temaet bosætning. Det giver os et godt grundlag for at udnytte Struer Kommunes gode muligheder som et godt sted at leve og bo. Med venlig hilsen N. V. Lynghøj Christensen Borgmester 4 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

5 BYRÅDETS MÅL Det er byrådets mål at: der skal til stadighed være mindst 60 grunde til salg i kommunen; der skal være et varieret boligudbud, som sikrer gode valgmuligheder; der skal være passende udbud af ejer-, andels- og lejeboliger, som i størrelse, pris, beliggenhed og indretning kan betjene alle befolkningsgrupper; bosætningspolitikken skal skabe sammenhæng mellem boliger og levevilkår; offentlige eller offentligt støttede byggerier i Struer Kommune skal baseres på miljømæssig bæredygtighed; bosætning i landsbyerne skal skabe ny udvikling i landdistrikterne og sikre at landsbyerne kan bevares som levende og velfungerende miljøer. MÅL STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 5

6 TENDENSER I TIDEN TENDENSER Baggrunden for valg af bosted har ændret sig. For ikke så længe siden flyttede folk derhen, hvor man fik arbejde, eller hvor der var de bedste muligheder for at få et arbejde. I dag vælger mange virksomheder at eta blere sig, hvor folk gerne vil bo. Det er en udvikling, som vil tage fart, når de små årgange af unge skærper konkurrencen om arbejdskraften i almindelighed og de kvalificerede medarbejdere i særdeleshed. Vi er ikke længere så bundet til vor bolig og arbejde, som det var tilfældet for bare en generation siden. I dag skifter de fleste arbejde flere gange, og mange vælger at bo på én måde som unge, en anden måde, når børnene kommer, og på en tredje måde, når børnene er flyttet hjemmefra, og man tilrettelægger sit otium. NYE ERHVERV NYE MEDARBEJDER- GRUPPER Som så meget andet har disse tendenser vist sig lidt tidligere i USA, hvor samfundsforskere har beskrevet konsekvenserne af denne udvikling og de ændrede vilkår, der skal til for at tiltrække aktiviteter. De nye virksomhedstyper inden for informationsteknologi, bioteknologi, kommunikation og medier, fritids- og underholdningsindustri samt andre, videnstunge serviceerhverv vil lokalisere sig der, hvor deres medarbejdere ønsker at bo. Disse medarbejdergrupper søger gode udviklings- og karrieremuligheder samt et miljø, der er åbent for nye ideer i såvel arbejds- som fritidslivet. En af de fremtrædende forskere, økonomen Richard Florida 1 har udtrykt det som de tre T er: teknologi, talent og tolerance, som mål for hvor attraktiv en by eller et område er for denne målgruppe. Ud fra disse teorier er det i langt mindre grad arbejdspladsen, som er den vigtige tiltrækningsfaktor, men i stedet byen eller egnens kvaliteter, som tiltrækker de befolkningsgrupper, der skaber erhvervsudvikling og økonomisk vækst ved at tiltrække eller etablere virksomhederne. Byernes image spiller således i dag en stor rolle. Selvom boligområderne stort set er ens, har nogle byer større tiltrækningskraft end andre. Byer som Sorø, Dragør, Køge, Ebeltoft og Haderslev er tiltrækkende på grund af et spændende og velbevaret bymiljø. Byer som Holstebro, Silkeborg, Svendborg og Kolding har markeret sig med et avanceret kulturmiljø, der har givet kommunerne megen omtale og en god profil også blandt mennesker som ellers ikke er inter esserede i kultur. Richard Florida kalder bykvalitet for det fjerde T (townquality). NYE KRAV TIL BOLIG OG BOSTED For at give familien en tryg base vælger mange i dag at finde et lokalsamfund, hvor børnene kan vokse op og afslutte skolegangen, og hvor man kan etablere et socialt netværk. Så må mindst den ene af ægtefællerne til gengæld affinde sig med en vis transporttid til og fra arbejde. Familien vælger ofte at blive boende, selvom man skifter arbejdsplads. I den travle hverdag, som de fleste familier har valgt, er gode pasningsmuligheder en nødvendighed og faciliteter som gode skoler og kultur- og fritidstilbud en betingelse. For at imødekomme dette har mange kommuner landet over valgt at give garanti for gode pasningstilbud, ligesom man mange steder har valgt at styrke profilen inden for kultur og fritidslivet. De krav, der stilles til de nye boligområder, er meget forskellige afhængig af, hvilket stade i livet man befinder sig på. De ældre har andre krav til boligområdernes indretning og placering end børnefamilierne. Mange familier opløses. Det giver nye boligbehov, da de skilte ægtefæller oftest ønsker at bo i nærheden af hinanden af hensyn til børnene. Den ene ægtefælle skal have en stor, men økonomiske overkommelig bolig med værelser til børnene. Den anden har brug for en mindre bolig, men med plads til at have 6 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

7 børnene ofte. Det betyder, at mindst den ene af boligerne som regel er en lejebolig bl.a. af økonomiske årsager. Overordnet betragtet kan man se, at tidens trang til at være individuel også slår igennem i valget af boliger. Boligområder, der har en klar identitet, står i højere kurs end de traditionelle, store, anonyme parcelhuseller etagehuskvarterer fra 70 erne. Særlige kvaliteter som udsigt, vand, skov, grønne træk m.v. kan ofte gøre boligområderne mere attraktive. For mange er også et godt socialt miljø med gode fællesfaciliteter en vigtig kvalitet. 1) Richard Florida: The Rise of the Creative Class - and how it s transforming work, leisure, community and everyday life, 2002 TENDENSER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 7

8 SIGNALEMENT AF STRUER KOMMUNE SIGNALEMENT Gennem interviews og rundbordssamtale med personer, der repræsenterer forskellige synsvinkler på kommunens bosætning er der tegnet et billede af Struer Kommune. STYRKER NATUR Struer Kommunes beliggenhed ved vandet, det bakkede landskab, skove og vandløb er et af kommunens stærkeste kort. Her er en unik beliggenhed af boligen ikke forbeholdt de få, men findes eller kan opnås i alle boligområder. FJORDEN Fjorden giver - udover udsigten og et spændende dyre- og planteliv attraktive muligheder for et aktivt fritidsliv med fiskeri, natur og søsport. Havnemiljøet bidrager til et spændende bymiljø, som også tiltrækker dem som ikke interesserer sig for sejlsport. GOD OFFENTLIG SERVICE Det er opfattelsen, at der er et tilfredsstillende serviceniveau i kommunen. Her er gode pasningsmuligheder, skolerne fungerer godt, og der tages hånd om de, der har behov for hjælp. Der er dog hele tiden behov for at udvikle servicen. Der peges især på, at biblioteket og folkeskolen bør satse på udvikling og nytænkning. FRITIDSLIV Der er mange muligheder for at dyrke sine fritidsinteresser. Især inden for sport er der mange klubber og foreninger, som tilbyder de fleste almindelige sportsgrene og et par af de mere sjældne som fx drageflyvning og para-gliding. BYMILJØ Struer by har en størrelse, der giver et godt udvalg af handels- og servicemuligheder. Der er med planlægning, nybyggeri, byfornyelse og renoveringer i bymidten sket løbende forbedringer af byens udseende, så byen fremstår velholdt. Der er dog fortsat behov for løbende at forbedre og vedligeholde og plads til nye initiativer. ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER De højtprofilerede virksomheder som B&O, Ericsson Diax og Medicon samt flere andre højteknologiske og innovative virksomheder tilbyder meget attraktive arbejdspladser. Disse virksomheder er desuden af stor betydning for Struers profil som Vestjyllands højteknologiske centrum. SVAGHEDER MANGELFULDT UDBUD AF BOLIGGRUNDE Udbudet af boliggrunde i kommunen er for lille. Der skal være flere muligheder at vælge imellem, når interesserede kigger på muligheder for byggegrunde i Struer Kommune. UTRYGHED Det har givet anledning til utryghed, at politiet ikke er til stede i kommunen efter kl. 16. Nogle folk oplever, at politiet i Holstebro ikke tager henvendelser alvorligt, når de skal køre langt for at betjene borgerne i Struer Kommune. Andre tager det som et tegn på, hvor få problemer her er. SVAGT MILJØ FOR UNGDOMSKULTUR Der er for få muligheder for de unge, som ikke dyrker sport, eller for de som foretrækker at dyrke deres interesser udenfor foreningerne fx musikere, skatere o.l. MULIGHEDER HAVNEN Havnen tilbyder mange spændende muligheder for bosætning, bymiljøet og fritidslivet, som bør planlægges og udnyttes. En samlet planlægning for havne- og kystarealerne bør kortlægge mulighederne og sende signal til borgere, tilflyttere, investorer og andre interesserede om de kommende udviklingsmuligheder. 8 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

9 DET MARITIME Kommunens maritime historie og miljø bør være mål for en særlig indsats, der blandt andet kan rumme museumsaktiviteter, fiskeri, ro- og kajaksport, træskibe, fritidssejlere, kapsejlads, vandski, badestrand/badeanstalt og havneaktiviteter. Dette er et område, hvor kommunen kan profilere sig. STRUER ER EN DEL AF EN INTERESSANT EGN Struer Kommune er en del af en egn, som tilbyder mange kvaliteter, som er et godt supplement til kommunens egne. De store byer Herning og Holstebro tilbyder et stort udvalg i detailhandlen og kulturtilbud af såvel national som international standard. Vesterhavet og Klosterheden Skovdistrikt giver store natur- og fritidsoplevelser. SPÆNDENDE BOLIGOMRÅDER Beliggenheden i landskabet og naturen kan udnyttes til at skabe unikke boligområder med kvaliteter, som tiltrækker nye indbyggere til kommunen. Her kan skabes kvaliteter, som andre vil have svært ved at konkurrere med. BYLIVET I Struer by er der et godt bymiljø, som i mange sammenhænge er kommunens ansigt udadtil. Det bymiljø bør udvikles med boliger, butikker, service og gademiljø, så det fortsat er en kvalitet for hele kommunen - uanset hvor i kommunen, man bor. TRUSLER VIGTIGE VIRKSOMHEDER LUKKER Den største trussel mod bosætningen i Struer Kommune vurderes at være, hvis de store toneangivende virksomheder lukker især B&O, som udover at være en stor arbejdsplads, også er en væsentlig del af Struers identitet. INTOLERANCE Selvtilstrækkelighedskultur, jantelov og modstand mod nytænkning er en barriere, som kan få nyankomne til at fravælge Struer Kommune. Nye mennesker, impulser, ideer og tanker skal føle sig velkomne i Struer Kommune. SIGNALEMENT STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 9

10 UDVIKLING Udvikling i befolkning, boligmarkedet, erhverv og pendling giver forudsætninger for planlægningen. BEFOLKNINGSUDVIKLING Efter befolkningsprognosen vil Struer Kommunens indbyggertal falde i de kommende år. Frem til 2010 er det et let fald, mens indbyggertallet herefter forventes at falde kraftigt. Der bliver en mindre og ældre befolkning i Struer Kommune. Hvis prognosen holder, vil antallet af ældre stige kraftigt og antallet af erhvervsaktive falde ligeså kraftigt. UDVIKLING Dette er en udvikling, som også ses på landsplan. Udviklingen vil få økonomiske konsekvenser, når der bliver færre til at tjene penge og flere, som får behov for at modtage dem. Prognosen spår også, at børnetallet falder. Den udvikling åbner mulighed for at frigøre ressourcer herfra eller for, at skoler og daginstitutioner kan rumme en vis tilflytning af børnefamilier. Prognosen for Thyholm Kommune, som er udarbejdet af Danmarks Statistik, forudser en jævnt faldende befolkning i kommunen. Også her er der en stigning i antallet af ældre. 10 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

11 antal antal BOLIGER En stadig større andel af boligmassen i Struer bygges som mindre boliger i form af tæt/lav bebyggelse og etageboliger. Denne boligform tiltaler i dag mange ældre, som udskifter det store hus med en mere overskuelig bolig, når børnene er flyttet hjemmefra. Også 25% Thyholm ældre år Prognose Nye boliger % 64% Parcel- og stuehuse Tæt/lav boliger Etageboliger år Thyholm alle 0-99 år Prognose år det stigende antal skilsmisser giver behov for flere mindre boliger til singler og til enlige med børn. Den langt overvejende del af boligerne bygges dog fortsat som parcelhuse. I 2003 udgjorde parcelhusene 62 %, og 81 % af boligerne i Struer Kommune er parcelhuse eller landejendomme. I Thyholm Kommune udgør parcelhuse eller landejendomme hele 92,2 % af boligmassen. EJENDOMSPRISER Priserne på fast ejendom er som i det meste af landet steget de sidste mange år. Prisen på enfamiliehuse i Struer Kommune er steget med 22 % i perioden , hvilket er over gennemsnittet for Ringkjøbing Amt som helhed, hvor stigningen er 20 %. Stigningen på enfamiliehuse i Thyholm Kommune var på 17 % i perioden. Disse tal dækker over store forskelle internt i kommunen, hvor Struer by har langt den største prisstigning. ERHVERVSSTRUKTUR Som nævnt i indledningen hænger erhvervsudvikling og bosætning snævert sammen. Hvor medarbejderne i tidligere generationer flyttede derhen, hvor virksomhederne var, vælger mange virksomheder i dag, at lokalisere sig efter hvor medarbejderne ønsker at bo. Bosætningspolitikken er derfor væsentlig for såvel kommunens eksisterende virksomheder som for udviklingen af kommunens erhvervsliv. De eksisterende virksomheder har interesse i en bosætningspolitik, som kan holde på de nuværende medarbejdere og give gode muligheder for at rekruttere nye. De nye virksomheder vil lokalisere sig, hvor det er et attraktivt sted at bosætte sig. Kommunens nuværende erhvervsstruktur kalder på en bred målgruppe af medarbejdere. Elektronikvirksomhederne har brug for højtuddannede til udvikling, mellemlangt uddannede til produktion og servicering og lavere uddannede medarbejdere i produktionen. UDVIKLING STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 11

12 100% 80% 60% 40% 20% 0% Anden virksomhed Offentlig administration Anden service Hotel og restauration Detail- og engroshandel Bygge og anlæg Anden industri Jern og metalindustri Fødevareindustri Jordbrug, fiskeri og råstoffer UDVIKLING Fødevarevirksomhederne har overvejende kort uddannede medarbejdere, men også medarbejdere fra de andre kategorier. Serviceerhvervene og den offentlige administration kalder overvejende på de mellemlangt og højt uddannede. Udviklingen i erhvervsstrukturen i Struer Kommune viser, at der bliver stadig færre ansatte i jern- og metalindustrien, mens servicesektoren vokser. MENNESKELIGE RESSOURCER I Copenhagen Economics rapport om Midtog Vestjyllands konkurrencekraft ligger området lavest blandt landets regioner med hensyn til menneskelige ressourcer, som måles på uddannelsesniveau og erhvervserfaring. De menneskelige ressourcer i kommunen kan påvirkes gennem bosætningspolitikken. I rapporten hedder det: Hvor det frem til midten af 1990 erne især var forhold som for eksempel makroøkonomisk stabilitet, forskelle i arbejdsudbud og befolkningssammensætning der udgjorde den væsentligste forklaring på forskellene i velstandsudviklingen, var det i slutningen af 1990 erne i følge OECD, i stigende grad faktorer som landenes menneskelige ressourcer, innovation, entreprenørskab og Midt- og Vestjyllands konkurrencekraft, Copenhagen Economics, STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

13 anvendelsen af it, der viste sig som de nye kilder til vækst. Uddannelsesniveauet for Struer Kommune ligger højere end gennemsnittet for Ringkøbing Amt. Kommunens videnstunge virksomheder medvirker til, at andelen af højtuddannede i kommunen er højere i Struer end i nabokommunerne. Samme forhold understreger også behovet for til stadighed at kunne tiltrække disse medarbejdere til virksomhederne. Dette forhold er afgørende for virksomhedernes eksistens i kommunen på langt sigt. PENDLING Flere analyser peger på, at pendlingsafstandene i Danmark vokser. Flere mennesker end nogensinde før er bosat i en anden kommune, end den de arbejder i. Billedet af pendling i Struer viser den samme tendens. Antallet af udpendlere er steget støt, mens antallet af indpendlere efter års stigning faldt i Udpendlingen er nu 18 % højere end indpendlingen, hvilket hænger sammen med lukninger af en række større virksomheder efter Det stigende antal udpendlere understreger, at mange vælger at bo i Struer, selvom arbejdspladsen ligger i en anden kommune. Dette kan give et forsigtigt fingerpeg om Struer Kommunes muligheder som bosætningskommune. Uddannelsesniveau i Struer Kommune og i Ringkjøbing Amt. UDVIKLING Udvikling i ind- og udpendling STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 13

14 UDFORDRINGER UDFORDRINGER Udviklingen i samfundet åbner muligheder og stiller udfordringer for kommunens bosætningspolitik. MENNESKELIGE RESSOURCER BEFOLKNINGSUDVIKLING - ALDERSKLEMMEN Struers befolkning bliver færre og ældre, hvis befolkningsprognosen går i opfyldelse. I lighed med det meste af landet kan konsekvenserne af de store ældreårgange og de små ungdomsårgange aflæses i prognosen. Struer vil være i stærk konkurrence med nabokommunerne for at tiltrække nye tilflyttere, som kan mindske den befolkningsmæssige ubalance. Bosætningspolitikken skal sætte fokus på at tiltrække nye indbyggere i den erhvervsaktive aldersgruppe. De mest mobile i denne gruppe er: de, som stifter familie og tiltræder nyt job; de, som vælger at flytte, når børnene er flyttet hjemmefra i god tid inden pensioneringen. Aldersgruppen midt imellem flytter kun meget lidt og vil være meget svær at få til det. VIRKSOMHEDERNE Virksomhederne er i stadig stigende konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft. Med globaliseringen udflytter produktion med lavt vidensindhold til lande med billig arbejdskraft, mens produktion og serviceydelser med højt vidensindhold fastholdes. Denne udvikling giver sammen med de små ungdomsårgange en stor konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft, og virksomhederne må i den konkurrence imødekomme kravene fra medarbejderne. Herunder deres krav til bostedet og boligen. UDFORDRINGEN Ovenstående peger på to særlige udfordringer for bosætningspolitikken: 1. At imødegå ubalancen i befolkningsudviklingen ved at tiltrække indbyggere i den erhvervsaktive aldersgruppe. 2. At tiltrække højtuddannede til kommunen for at understøtte kommunens erhvervsliv og dermed skabe vækst og dynamik, som baner vejen for fastholdelse og tiltrækning af andre målgrupper. KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPER De målgrupper, som Struer Kommune søger at tiltrække, har ved flere lejligheder været genstand for flere analyser af deres forventninger til de levevilkår, som tilbydes dem. Selvom grupperne er meget spredt i forhold til livsstil og holdninger, tegner der sig dog nogle gennemgående træk, som opsamles her 2. Materialet skal dog læses lidt på tværs, da grupperne jo er sammenblandede. Der vil være højtudannede blandt såvel børnefamilierne som seniorerne. Børnefamilier Social tryghed. Man vil gerne have trygge og nære omgivelser med tæt kontakt til naboer, skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter mv. Afgrænsede bykvarterer og gode landsbymiljøer virker tiltrækkende. Trafikal tryghed for børnene. Trafiksikker skolevej og/eller god skolebusordning har høj prioriteret. God service i form af gode daginstitutioner, skoler og fritidsklubber samt andre fritidstilbud som bibliotek, sportsklubber, foreningsliv o.l. er faktorer, som 14 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

15 børnefamilier vurderer nøje. Velkendte omgivelser, der er det samme eller minder om det miljø, som man selv er opvokset i opsøges. God plads og billige boliger. Naturen inden for synlig afstand i tætte og trygge rammer nær boligen. Seniorer Social tryghed. Man vil gerne have et netværk omkring sig, der omfatter social omgang med naboer, kammerater i foreningslivet og familie. Det gælder især den gruppe, som flytter fra deres gamle netværk. Praktisk tryghed i boliger, som man kan blive i, hvis man bliver dårligt gående eller svagtseende. Dette omfatter også adgang til offentlig hjælp som læge, ambulance, hjemmehjælp og sygepleje. Man bruger gerne provenuet fra salget af det store hus til en eksklusiv og særlig bolig. Nærhed til handels- og serviceydelser. Højtuddannede Her sættes pris på naturen og landskabet, som særlige og enestående rammer om boligen. Man vil gerne have gode naboer, men ikke for tæt på. Det tætte, nære bymiljø kan virke klaustrofobisk. Man vil gerne have naboer med samme interesser og baggrund som én selv. Boligen må gerne have karakter og egen identitet. Adgang til kulturtilbud. Særlige kulturtilbud og indkøbsmuligheder planlægges som udflugter og weekendture. En særlig gruppe af ofte højtuddannede søger stort råderum og det unikke bomiljø i fx et nedlagt gammelt mejeri, industri, landbrug, fiskerhus, fyrtårn m.v. Det er ofte folk med en kunstnerisk baggrund fx billedkunstnere, illustratorer, musikere, fotografer, forfattere/skribenter o.l. En voksende gruppe, som også søger denne livsstil, er andre, som kan tilrettelægge deres arbejde, så det helt eller delvist kan foregå fra hjemmet via bredbåndsnet m.v. f.eks. konsulenter, programmører, translatører o.l. Den ovennævnte gruppe vil gerne selv forme sine rammer ved ombygning, restaurering eller nybyggeri. Fælles for målgrupperne er, at det at bosætte sig et nyt sted er en proces, der tager tid. Derfor vil nye bosættere ofte have gjort sig bekendt med et nyt bosætningssted gennem erfaring fra fx arbejdssted, besøg hos venner, udflugter, sommerhusophold eller surfing på internettet. ØKONOMI Den økonomisk mest attraktive målgruppe er de erhvervsaktive med ingen eller med store børn. De betaler mest i skat, har et stor privat forbrug og et begrænset forbrug af den offentlige service. Den gruppe flytter imidlertid kun ganske lidt og er derfor svær at tiltrække som nye indbyggere i kommunen. De unge børnefamilier har et stort privat forbrug, men også et stort forbrug af skoler, børneinstitutioner, fritidsaktiviteter. Indtægten er stadig begrænset og skatten påvirkes af store lån. Denne gruppe er en investering. De er dyre i starten men udvikler sig positivt igennem en lang årrække. UDFORDRINGER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 15

16 UDFORDRINGER Seniorerne har et lidt mindre lokalt forbrug, men har ofte en stor indtægt. Den gode økonomi fortsætter efter arbejdslivet med gode pensionsopsparinger. I starten forbruger denne gruppe meget begrænset den offentlige service, men som de bliver ældre, vokser behovet for hjemmehjælp, hjemmepleje, ældrebolig eller plejehjemsplads. En del af borgernes forbrug anvendes i lokale butikker, hos lokale håndværkere m.v. og arbejder videre i kommunen. BOLIGOMRÅDER Der er et varieret og godt boligudbud i Struer Kommune. Der er imidlertid ved at være mangel på nye grunde, så der skal gennemføres planlægning for nye boligområder. Udvikling af nye boligområder giver en mulighed for at etablere områder, som lever fuldt op til dagens behov, og som har en kvalitet og identitet, som de ønskede målgrupper efterspørger. Boligsøgende vil sætte pris på, at kommunens boligudbud tilbyder flere valgmuligheder. Boligområderne skal imødekomme de kvaliteter, som efterspørges af målgrupperne. Det er gennemgående for alle målgrupperne, at naturen og de landskabelige kvaliteter skal være synlige og nærværende i fremtidens boligområder. BOSÆTNING I LANDDISTRIKTER Statens Byggeforskningsinstitut - SBI har lavet en rapport om mulighederne for bosætning i yderområder 3. Rapporten bygger på statistisk materiale og en række interviews af tilflyttere i 45 kommuner i 9 regioner. Ifølge denne rapport tegner der sig nogle nye muligheder for landdistrikterne. I det følgende beskrives nogle af konklu sionerne fra rapporten. Tilfl yttertyper Rapporten opdeler tilflytterne til yderområderne i tre hovedtyper: De tilbagevendte er folk, som efter en større eller mindre årrække vender tilbage til familie og netværk på hjemegnen. De opsøgende vælger yderområdet for at få råderum, natur, nærhed og socialt sammenhold. De frie, selvkørende har deres arbejde og netværk andetsteds. De vælger det unikke og naturen og står frit overfor områdets sociale relationer. Problemer Rapporten fremhæver følgende særlige problemer, som tilflytterne til yderområderne møder: Forfaldne boliger og bymiljøer skræmmer potentielle tilflyttere Svært at komme ind i nærsamfundet Skuffende hvis løfter om offentligservice ikke holder især pasningsgaranti Negativ stemning Indsatser I rapporten peges på følgende indsatser, som kan sættes i værk for at forbedre bosætningen i yderområderne: Forbedringer i det fysiske miljø Modtagelse af potentielle tilflyttere, så man føler sig velkommen Tilgængelighed til naturen Pasningsgaranti og anden offentlig service 16 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

17 Vend en eventuel negativ stemning FRITIDS- OG KULTURLIVET Der er et godt foreningsliv i kommunen. Både inden for idræt, natur og kultur er der gode tilbud for alle aldersgrupper. Der er imidlertid en del af kulturlivet som opstår og trives udenfor de etablerede foreninger. Det varetages af ildsjæle, som brænder for et emne eller har en idé til et enkeltarrangement, der ikke passer ind i de etablerede foreninger. En del af ungdomskulturen med musik, teater, skatere, hip-hop, street-basket m.v. har en form, som har det svært i foreningslivet. Den del af kulturlivet er et spændende supplement til etablerede foreningsmiljø og bør sikres gode udviklingsmuligheder. På længere sigt vil noget af dette miljø medvirke til at udvikle og forny det etablerede foreningsliv. IMAGE - PROFILERING Som en del af Vestjylland må Struer lide under fordomme om det mørke Jylland. Kender man ikke kommunen på forhånd, vil mange mane et billede frem om fiskeri, landbrug, enden på jernbanen, indre mission, jantelov og en befolkning, som ser på nytilflyttere med stor skepsis. B&O og Struers andre højteknologiske virksomheder i kommunen trækker kraftigt den anden vej. Det er et udgangspunkt, som vil være godt at bygge videre på, når kommunen skal profilere sig som bosætningskommune. Foruden de kvaliteter, som Struer Kommune selv besidder, er kommunen en del af en egn, som har meget at tilbyde. Vesterhavet, Limfjorden, Klosterheden Skovdistrikt og mange andre naturperler; turistattraktioner og oplevelsescentre, kultur- og handelsmiljøet samt mange arbejdspladser i Herning, Ikast og Holstebro. Alt sammen er let tilgængeligt med base i Struer. Der er gode togforbindelser til Herning og Holstebro samt til Skive og Viborg. 2) Bosætningsmålgrupper og livsformsværdier i Øresundsregionens yderområder, Advice Analyse og Strategi, 2004 Den Mangfoldige By, Hans Skifter Andersen og Hans Thor Andersen, SBI 2004 Byplannyt nr. 4, ) SBI 2005:03 Bosætning i Yderområder, Thorkild Ærø, Valinka Suenson, Hans Skifter Andersen UDFORDRINGER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 17

18 VISION VISION Følgende scenarie er ren fiktion og enhver lighed med levende personer er tilfældig. Historien skal illustrere et forløb, som byrådet vil arbejde for kan blive virkeligt, når temaplanen realiseres. DA JEG BLEV SLÆBT MED TIL STRUER Da Anne - min kone - efter endt uddannelse fik et ønskejob på Ericsson Diax i Struer, talte jeg højlydt for, at vi skulle blive boende i Aalborg. Jeg kunne ikke forestille mig selv som vestjyde. Aftalen blev dog, at når jeg afsluttede min uddannelse inden for kommunikation på Aalborg Universitetscenter, skulle vi finde en bolig i området og flytte til Vestjylland med vores lille datter, som dengang bare var 1½ år gammel. Med et lille barn er tiden for kostbar til at pendle så langt hver dag, ligesom vort ellers hyggelige to-værelses studenterhybel ikke er de rette rammer for hendes opvækst. Vi havde først kig på Holstebro. Alle taler jo godt om den by. Byens gode kulturmiljø dæmpede mine fordomme om det mørke Jylland, jantelov og blå kedeldragter. Byen gjorde også et rigtigt godt indtryk på os, da vi besøgte den. Anne havde imidlertid lært Struer-området lidt at kende og talte nu for, at vi skulle kigge lidt her også. I sommerferien fik vi lov til at låne en af Annes kollegers hus, så vi i ro og mag kunne prøve at være Struerboere. Det var en god ferie. Vi var heldige med vejret og gjorde god brug af den nye strand ved den nye, flotte havnefront og af en lille jolle, som hørte til huset. Selvom vi var både ved Vesterhavet, i Holstebro og i Herning, endte det med, at ferien primært blev brugt i Struer og ved fjorden. Et par måneder efter faldt vi over en dejlig ældre villa i den østlige bydel - og så blev jeg vestjyde. ARBEJDET Jeg var bange for, at jeg aldrig skulle få arbejde i denne del af landet. Her er jo ikke overstrøet med bud efter kommunikationsrådgivere. Jeg havde i alt fald set frem til at tage det helt roligt de første måneder, hvor jeg kunne hvile på laurbærrene efter det hårde speciale og være hjemmegående med 18 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

19 datteren. Sådan kom det nu (heldigvis) slet ikke til at gå. Kort tid efter at jeg havde meldt flytning til arbejdsformidlingen, fik jeg en projektansættelse på Struer Museum til at medvirke til et stort anlagt projekt om Struers maritime fortid og nutid. På en sejlads i et vikingeskib kom jeg i snak med amatør-arkæologen Poul Kvist. Han havde et lille maskinværksted, som havde specialiseret sig i fin-mekaniske maskindele. Virksomheden havde behov for at få undersøgt nogle muligheder i Tyskland. Jeg tog med ham derned det gik godt og nu eksporterer firmaet til hele EU og 6 lande udenfor. Poul er gået på pension, og jeg sidder nu i ledelsen af firmaet i kompagniskab med Pouls nevø. DEN OFFENTLIGE SERVICE Med mit nye job fik vi hurtigere end ventet behov for en vuggestueplads. Heldigvis har kommunen prioriteret et godt udbud af pasningsmuligheder. Vi måtte vente lidt på vuggestuepladsen, men vi fik en god dagpleje og i løbet af et par måneder, var der en ledig plads i vuggestuen. Mulighederne for et godt skoleforløb for børnene blev højt prioriteret og grundigt undersøgt, før vi besluttede os for at blive Struerboere. Kommunens satsning på folkeskolen virkede meget overbevisende. Den internationale linie, som de to af børnene har gået på, og den ældste har videreført i gymnasiet, er et godt afsæt for det mere og mere internationaliserede uddannelses- og arbejdsliv i globa li seringens tidsalder. Selvom det aldrig blev aktuelt for vore børn, betød det også noget for os, at der i kommunen er rigtigt gode friskoler, som alternativ til folkeskolen. som indpasser sig i landsbymiljøet og gør god brug af naturværdierne. Her kunne vi realisere vort drømmehus. Det er et moderne hus, men arkitekten har virkelig forstået at finde en form og en placering på grunden, så huset falder rigtigt godt ind i landsbymiljøet, samtidig med at de store glaspartier trækker naturen og fjorden helt ind i stuen. Vi synes, at vi bor i sommerhus hele året. Det er noget anderledes at bo på Venø end i Struer by. Selvom der var et godt fællesskab i gaden i Struer, er der rigtigt stort engagement her på øen. Det drejer sig i første omgang om særlige ø-forhold som færgen, havnen og naturen, men også idræt, kulturlivet, turismen, kirken og bymiljøet har stor interesse blandt de nu ca. 300 Venøboere. Det er basis for et godt fællesskab på øen. FRITIDEN Med nye jobs, et lille barn i klapvogn og en ny på vej, spekulerede vi ikke så meget i fritidslivet, da vi flyttede til Struer. Vi havde ingen fritid. Da børnene blev større, fandt vi ud af, at der er et meget bredt kultur- og fritidsliv i kommunen. Børnene dyrker en del sport. Roning og sejlsport er blandt deres foretrukne. Musikskolen har også haft godt tag i børnene. VISION LANDSBYEN Da vi fik vores tredje barn blev huset i østbyen for lille, og vi valgte at bygge et nyt. Det blev på Venø jo nu har vi virkelig fået smag for naturen og fjorden. På Venø er der lavet en plan for en fremtidig bebyggelse, der sikrer, at det ikke er traditionelle villakvarterer, som bygges her, men en bebyggelse, STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 19

20 VISION Især den ældste har gjort brug af de gode forhold for både sang, musik og skuespil, som musikskolen tilbyder. Anne har i nogle år være med til at understøtte mange nye initiativer som bestyrelsesmedlem i Kulturelt Samråd, som hvert år på byrådets vegne disponerer over et beløb, som ildsjæle kan søge af til realisering af deres ideer. Samrådet har hjulpet mange gode arrangementer på vej og har også selv taget initiativer, der er med til at udvikle et godt kulturliv i kommunen. Flere af bysbørnene har gjort det godt og er blevet landskendte. De beriger fra tid til anden byen med en udstilling eller optræden. Ellers er det stadigvæk sådan, at vi tager den korte tur med toget til Holstebro eller Herning, når vi vil opleve kulturbegivenheder i international klasse. SENIORER For et par år siden fik vi familie til området. Annes forældre havde brug for noget mindre til at blive gamle i, som de sagde. De havde stort set købt en fin andelsbolig nær bymidten i Herning, men da de fik mulighed for at købe en af de nye flotte boliger på Vralden i Struer, som nu afslutter den færdige og meget flotte havnefront, valgte de at springe til her. De fik nu også en rigtig god pris for deres gamle hus. De bor rigtigt flot, hvor de kan følge med i livet på havneområdet. Svigerfar genoplivede i nogle år sin ungdomsinteresse for sejlerlivet og købte en fin lille Juniorbåd, som han sejlede fjorden tyndt med. Svigermor foretrækker sejlsporten fra kajen af. Det var også af væsentlig betydning for dem, at de nu har tæt til handelsmuligheder, biograf, Folkets Hus og alle de andre tilbud, som Struer har. DET SVÆRE Nej! Selvfølgelig har det hele ikke være roser. Der har også været forhold, som ind i mellem har fået os til at spørge os selv, om vi ville fortsætte tilværelsen i Struer Kommune. Jantelov, intolerance og selvtilstrækkelighed hører til den danske folkesjæl og findes overalt i landet. Jeg føler dog, at det er tættere på overfladen her i kommunen, end jeg har været vant til fra mit liv i de store byer. Jeg har gennem årene oplevet mange gode initiativer blive skudt ned, allerede før de blev rigtigt udviklede. Den hårfine grænse mellem sund skepsis, hvor man ikke falder på halen for tingene, bare fordi de er nye eller anderledes, og den usunde skepsis, hvor alt, som kommer udefra, er meget mistænkeligt, falder for mange gange ud til den usunde side. Anna tager det lidt mere roligt. Sådan er det også, hvor hun kommer fra, siger hun. Hun har dog også mærket, at man som tilflytter forventes at holde sig tilbage de første år. Her er en god udvikling i gang, og det er blevet meget bedre. Især i de seneste år har der været fokus på problemet, og mange har gjort en aktiv indsats for at imødegå problemet. I særlig grad har de unge været med til, at der er blevet større tolerance overfor nye initiativer. Jeg tror derfor, at den usunde 20 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

21 skepsis er ved at dø ud uden at den sunde skepsis lider overlast. Vi skal dog fortsat være opmærksomme på problemet. MARKEDSFØRING Struer har fyldt godt i landets medier de seneste år. Først og fremmest har de maritime aktiviteter omkring den nye havnefront påkaldt sig opmærksomhed. Museets aktiviteter omkring historiske skibe og de mange træskibs-regattaer, der har Struers nye havn som et af hovedmålene, er altid blandt sommerhalvårets attraktioner. Rigtigt stort blev det, da Kongen deltog i kapsejlads-ugen og tv-stationerne slog sig ned på havnen. Det gav en god omsætning i såvel den dyre fiskerestaurant som i grillen og i Provianten. En ejendomsmægler, jeg kender, havde 21 henvendelser ugen efter fra folk, som var interesseret i at købe en af boligerne på havnefronten. Der er dog ingen ledige boliger, og han har mange skrevet op, hvis der skulle komme nogen. VISION STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 21

22 INDSATSER INDSATSER At styrke Struer som bosætningskom mune kræver indsatser på flere områder. MÅLGRUPPER I Struer Kommune er alle velkomne. I byrådet lægger vi stor vægt på, at vi kan tilbyde gode forhold for alle borgere uanset, hvilke af livets faser, som man er i og uanset, hvor man er placeret på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid nogle målgrupper, som vi i denne planlægning vil sætte særlig fokus på, fordi vi har nogle særlige behov for dem, eller fordi vi har kvaliteter i kommunen, som målgruppen i særlig grad vil efterspørge. HØJTUDDANNEDE Struer har som tidligere nævnt mange videnstunge virksomheder. Disse virksomheder har et særligt behov for højtuddannede medarbejdere. En passende stor gruppe af højtuddannede giver også et meget dynamisk erhvervsliv, som medvirker til udvikling af de eksisterende virksomheder og etablering af nye. En målrettet indsats mod de højtuddannede vil således også tiltrække andre målgrupper. Flere af Struers højtprofilerede virksomheder tilbyder endog meget attraktive jobs til de højtuddannede. Mange af disse medarbejdere vælger imidlertid at pendle til arbejdspladsen ofte ganske langt. For virksomheden er disse medarbejdere i visse tilfælde ikke helt så loyale, som de der bor tættere på virksomheden. Får man tilbudt et nyt job, som kan spare én for 2-3 timers daglig transport, er det fristende at skifte selvom man har et godt job. For at understøtte virksomhedernes mulighed for at rekruttere og fastholde denne medarbejdergruppe, vil byrådet have særlig opmærksomhed på at tiltrække denne målgruppe. BØRNEFAMILIER Når man stifter familie og måske får job, er det for de fleste et tidspunkt, hvor man også skifter bolig. Her overvejer man, hvor og hvordan man kan skabe de bedste rammer om den nye familie. Mange vælger at bo i nærheden af arbejdet, men i dag vælger mange bosted ud fra andre kvaliteter og vælger så lidt transporttid til arbejdspladsen. For børnefamilier er forhold som plads, frisk luft, tryghed, pasningsmuligheder, gode skoler, godt fritidsliv, natur, by- og handelsmiljø og en attraktiv bolig til en rimelig pris afgørende for valget af bosted. Alt sammen forhold, hvor Struer har noget at tilbyde. SENIORER Et andet tidspunkt, hvor mange i dag vælger at flytte, er, når børnene er flyttet hjemmefra. Huset og haven er nu for stor, og man har lyst og økonomi til at realisere sin drømmebolig samtidig med, at man ser frem mod sit otium. For denne gruppe er den attraktive bolig vigtig. Den skal ligge rigtigt godt og må ikke være for stor, men heller ikke for lille til, at børn og børnebørn kan komme på besøg. Den skal gerne ligge bynært - tæt på handelsmuligheder og fritidstilbud. For den helt rigtige bolig vil man gerne acceptere lidt pendlerafstand til arbejdet, men det må ikke blive for besværligt. En attraktiv bolig - fx på havnefronten kan være fristende for folk fra Struer og opland, men også seniorer fra Holstebro- og Herning-kanten kan blive fristet, når tilbuddet er godt. 22 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

23 DE TILBAGEVENDTE En særlig gruppe er de unge, som har forladt Struer Kommune for at uddanne sig andre steder i landet. Byrådet finder, at det er meget vigtigt, at de unge får en uddannelse, hvad enten det sker på en af virksomhederne i lokalområdet, på en af regionens uddannelsessteder eller det foregår på de højere læreanstalter i de store byer. Vi vil også gerne have nogle af dem hjem igen, når de er færdige med deres uddannelse, og kan bidrage til kommunens og egnens udvikling med deres erhvervede viden og engagement på virksomheder i kommunen - eller måske ved, at de etablerer nye virksomheder. Hvis denne gruppe har et godt billede af tilværelsen i Struer Kommune vil nogle af dem søge tilbage, når de stifter familie og får job. BOLIGOMRÅDERNE Der er brug for et stort og varieret udbud af boliger i kommunen. Byrådet finder, at kommunen også fremover skal imødekomme behovene for borgere i alle aldersgrupper. Enfamiliehuset er den mest søgte boligform i Struer Kommune. Vi skal derfor have et tilstrækkeligt udbud af boligområder med denne boligform inden for forskellige prisklasser. Byrådet har derfor sat som mål, at der til stadighed skal være mindst 60 boliggrunde med forskellig karakter til salg i kommunen. Grunde med udsigt over vandet eller landskabet er mest attraktive, men i alle nye boligområder, skal natur og landskab prioriteres, da det er Struer Kommunes store styrke. I byrådet er vi imidlertid også opmærksomme på, at byggeri i naturområderne kan forringe eller ødelægge værdierne. Byrådet lægger derfor vægt på, at boligbyggeriet indpasses, så naturværdierne kan udnyttes, uden at de forringes. Det kan blandt andet ske ved at etablere nye landskabselementer i boligområderne for eksempel ved skovrejsning eller etablering af søer og vandhuller. Der er allerede markante byggerier under udvikling på havnen. På lystbådehavnen er således planlagt opførelse af 50 boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Havnens øvrige arealer rummer trods tidens ugunst for søværts godstransport, fortsat værdier i form af bygninger og materiel, der gør havnen til et reelt aktiv for fremtiden. Boligerne på havnen ligger tæt ved byens tilbud af handels- og fritidsmuligheder samtidig med, at de tilbyder unikke muligheder for udsigt over fjorden og et spændende havnemiljø. Disse forhold vil tiltrække mange målgrupper. Erfaringer fra andre byer viser, at det i særlig grad er seniorer dvs. par med god økonomi, hvor børnene er flyttet hjemmefra. En anden målgruppe, som søger sådanne bosteder, er singler en stadig voksende gruppe af enlige, fraskilte eller folk, som bevidst har valgt single-livet. Byrådet satser på at udvikle mulighederne for attraktive boliger på havnen i en samlet planlægning, som også tilgodeser fritidslivet, turisme, kultur og de rekreative muligheder for hele kommunen. Byrådet vil i de kommende lokalplaner for boligområderne prioritere: at der er gode valgmuligheder med hensyn til pris, beliggenhed og boligtyper. at der er en god indpasning i naturen som såvel tager hensyn til naturværdierne som trækker naturen ind i bebyggelsen med udsigtskiler og grønne områder at der er trygge trafikforhold, hvor stier og veje indrettes, så især børnene kan færdes trygt til skole, fritidsmuligheder, friarealer, kammeraterne m.v. DETAILHANDEL OG BYMILJØ I Byrådet har vi igennem en lang årrække prioriteret at udvikle og forbedre bymiljøet. Med byfornyelsen har det været muligt at forbedre og modernisere boligerne i byen. Det har dels givet et antal gode, moderne boliger i byen, og dels har det forbedret bymiljøet, at gamle bygninger er sat smukt i stand. INDSATSER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 23

24 INDSATSER Byfornyelsen skaber ikke det helt store antal nye boliger, men det har stor betydning for byens liv og tryghed, at bymidten ikke er lukket og slukket kl. 17. Byrådet ønsker at fortsætte den gode udvikling af bymidten, så kommunens byer kan udfylde deres roller som lokale centre for handel og service, der understøtter boligområderne og Struer som samlende knudepunkt i kommunen og egnen. Byfornyelse skal fortsat være et centralt redskab til forbedringer i bymiljøet og samtidig skaffe centralt beliggende boliger i dagens standard. Det er fortrinsvis de unge, singler og de ældre i det omfang at det er muligt at gøre boligerne ældreegnet, som har interesse for boligerne i bymidten. Indsatsen for at forskønne og forbedre gader og pladser skal fortsætte. Det skal sikre et godt indtryk af byen, hvad enten man bare kører igennem, er på besøg eller færdes dagligt i byen som indbygger i kommunen. Det gode bymiljø bidrager også til at skabe gode rammer for kommunens handelsliv, når det bliver mere spændende at komme i bymidterne. I regi af Landsdelcenter Midt-Vest vil der blive udarbejdet en fælles Kulturmiljø- og Arkitekturguide, som vil sætte yderligere fokus på arbejdet med bymiljøet og synliggøre de opnåede resultater. Havnefronten rummer som tidligere nævnt store muligheder for at berige bymiljøet med attraktive forhold for boliger, kultur, fritid og erhverv. KULTUR OG FRITID Fritidslivet har stor betydning for det gode liv i Struer Kommune. Struers beliggenhed ved vandet giver nogle særlige muligheder for kultur- og fritidslivet. Maritime aktiviteter er et stort aktiv for de som er interesserede i sejl- og søsport, men også for de som foretrækker at opleve det maritime miljø fra landjorden. Aktiviteter på fjorden med hvide sejl og farverige spilere, gamle træskibe, sejlsportsstævner eller bare aktiviteterne på havnen i almindelighed er et stort plus for bylivet og tiltrækker mange mennesker også dem som ikke selv deltager aktivt, men gerne kigger på. Byrådet vil i den kommende planlægning for havne og kystområderne i kommunen lægge vægt på at understøtte fritidsaktiviteterne ved og i vandet. 24 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

25 Der er et godt folkeligt baseret kulturliv i kommunen. Mange er engageret på amatørbasis med musik, teater og kunst. Den nye biograf og det nye Folkets Hus understøtter på bedste vis dette kulturudbud ligesom museum, biblioteket, skolerne og gymnasiet bidrager til et godt kulturmiljø i kommunen. En stor del af kulturlivet baserer sig på lokale ildsjæle som med flid og interesse sætter initiativer i værk. Byrådet finder at det har stor værdi, når initiativerne kommer nedefra græsrødderne. Selvom man har gode ideer og er fuld af virkelyst, kan man få behov for hjælp, når der skal gennemføres et større arrangement. Byrådet vil derfor tage initiativ til at der oprettes et kulturelt samråd. Samrådet, der vælges blandt interesserede borgere, vil fungere som kontakten mellem græsrødderne og byrådet, kan støtte initiativer fra ildsjælene med opbakning, praktisk hjælp, annoncering og økonomi. OFFENTLIG SERVICE Gode skoler og daginstitutioner med pasningsgaranti er et must for tilflyttere med børn. Byrådet har igennem mange år prioriteret det højt at tilbyde borgerne de nødvendige pasningsmuligheder i en god kvalitet. Vi kan derfor bryste os af en god service på området i Struer Kommune. Folkeskolen i kommunen har en god kvalitet, som er i stadig udvikling. Byrådet lægger stor vægt på, at folkeskolen er dynamisk og udviklingsorienteret. Hvis de rammer, som folkeskolen kan tilbyde føles snævre, er der i kommunen et godt alternativ i velfungerende friskoler. også ofte et godt sammenhold i landsbyerne. Til gengæld er der oftest længere til service og handelsmuligheder, og man kan ikke altid regne med, at den offentlige transport til enhver tid kan dække behovet. Byrådet finder at landsbyernes særlige kvaliteter skal bevares. Der skal i planlægningen for landsbyerne lægges vægt på, at landsbymiljøet fastholdes, når der udlægges muligheder for udbygning. Ny bebyggelse skal underlægge sig strukturen i landsbyen. Landsbyerne må ikke udvikle sig som villakvarterer. Udbygning i landsbyerne vil ikke give et stort antal nye boliger, men de kan udgøre et godt supplement til kommunen øvrige boligområder og medvirke til et godt og forskelligartet boligudbud i kommune. Ikke mindst kan landsbyerne bevares som levende og aktive bymiljøer. MARKEDSFØRING OG PROFILERING Ovenstående viser, at Struer Kommune har gode forudsætninger for at tiltrække en øget bosætning og ved at udnytte de muligheder, som er fastlagt med denne plan, kan attraktionen udvikles endnu mere. For at udnytte mulighederne skal folk vide at de eksisterer. Byrådet har allerede igangsat initiativer som skal markedsføre kommunen bredt. Som et led i denne indsats vil vi markedsføre kommunen som et godt sted at bo. Byrådet finder, at en målrettet markedsføring også skal medvirke til at give kommunen en klar profil inden for bosætning. INDSATSER En fortsættelse af denne politik anser byrådet som en naturlig og nødvendig indsats for at udvikle Struer som bosætningskommune. LANDSBYERNE OG DET ÅBNE LAND I landsbyerne tilbydes en anden måde at bo og leve på. Her er plads til børnene, til at holde dyr, dyrke jorden og til hobbyen. Der er STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 25

26 INDSATSER Der skal udarbejdes materiale til offentliggørelse på internettet, der overskueligt kan lede interesserede igennem de informationer, som har betydning for det gode liv i Struer Kommune. Byrådet prioriterer internettet i forbindelse med markedsføringen af bosætningen, da boligsøgende i dag i høj grad bruger internettet til at finde bolig og at samle oplysninger om de mulige bosteder. Inden for bosætning kan følgende områder være temaer for markedsføringen: Det gode liv tryghed, service, fritidsliv Det maritime miljø Fjorden Natur og landskab De attraktive virksomheder Struer som en del af egnen SAMARBEJDE Temaplanen gennemføres ikke af byrådet og kommunens administration alene. Alle de beskrevne indsatser skal gennemføres i et samarbejde mellem investorer, brugere, berørte interesser og øvrige myndigheder som stat, amt og samarbejdskommuner. En god bosætningskommune er også godt naboskab, spændende fritidsforeninger, attraktive butikker, gode boligkvarterer eller landsbyer, velholdte omgivelser og meget andet. Her er det ikke byrådet og den kommunale administration, som har initiativet, men det er os alle, der er sammen om at skabe gode rammer både for nye tilflyttere, men også for hinanden. Byrådet finder, at alle parter bør bidrage til at skabe et godt beslutningsgrundlag, når byrådet skal tage stilling til, hvordan planlægningen gennemføres. Derfor lægger byrådet vægt på, at samarbejde med de, som berøres direkte eller indirekte af planlægningen, vil indgå som en vigtig del af det fremtidige kommuneplanarbejde. KONKRET PROJEKTER Byrådet vil i planperioden iværksætte følgende konkrete projekter. Yderligere initiativer vil blive igangsat, når behovene viser sig. BOLIGOMRÅDER Udarbejdelse af strukturplan for Gimsingområdet. Udarbejdelse af lokalplan for 1. etape i Gimsingområdet. Udarbejdelse af lokalplan for bebyggelse ved Stentofterne. Udarbejdelse af lokalplan for et område ved Knarbjerg ved Fjordvejen. Udarbejdelse af visionsplan for kommunens havneområder i Struer, Venø, Oddesund Syd samt Oddesund Nord, Jegindø og Tambohuse i den nye storkommune. Udarbejdelse af lokalplan for boligområde på Venø. BYMILJØ Udarbejdelse af planlægning for Holstebrovej. Helhedsorienteret byfornyelse i Smedegadekvarteret. 26 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

27 LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER Udarbejdelse af lokalplaner for kommunens landsbyer, som fastlægger mulighederne for udbygning under hensyn til bevarelse af landsbymiljøet. KULTURLIV Etablering af et Kulturelt Samråd, som understøtter lokale initiativer på kulturområdet. Etablering af badestrand i til knyt ning til Struer by. Udarbejdelse af Kulturmiljøatlas og en arkitek tur politk fælles for Landsdelcenter Midt-Vest. MARKEDSFØRING Udarbejdelse af hjemmesider, som kan lede interesserede gennem alle oplysninger, der fortæller om Struer som bosætningskommune fx grunde, naturværdier, planlægning, skoler og daginstitutioner, kultur- og fritidsliv, ejendomsmæglere m.v. MODTAGELSE Etablering af et godt beredskab for nye tilflyttere og interesserede, så de føler sig velkomne og godt hjulpne i den første tid i kommunen. Det skal ske i samarbejde mellem bl.a. kommunen, de handlende, foreningslivet, ejendomsmæglerne og borgerforeninger. INDSATSER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 27

28 AREALER AREALER For at realisere temaplanens strategier kræves det, at der i kommunen er udlagt arealer, som kan anvendes til nye boligområder, fritidsområder, centerområder m.v. FORUDSÆTNINGER BINDINGER Regionplanen og anden lovgivning fastlægger nogle overordnede bindinger for kommunens fysiske planlægning. De bindinger er bl.a. affødt af beskyttelse af naturen, transmissionsledninger, tekniske anlæg, overordnede vejudlæg, internationale beskyttelsesområder, beskyttelse af kulturmiljø, skovrejsning samt råstoffer og jordbrugsinteresser. I disse områder kan byudvikling normalt ikke finde sted. De vigtigste er indtegnet på vedlagte hovedstrukturkort. Kystnærhedszonen Inden for kystnærhedszonen uden for byområder og sommerhusområder skal der i henhold til planloven være en særlig planlægningsmæssig begrundelse for etablering af byggeri og anlæg. Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale aftaler har udpeget særlige naturbeskyttelsesområder, hvor der ikke må planlægges eller udlægges arealer til by, sommerhuse, større vejanlæg, vindmøllegrupper, råstofindvinding, fritidsformål eller andet der kan true dyreliv. Områder der friholdes for bebyggelse Særlige uberørte kystområder er i regionplanen udpeget som: Områder der friholdes for bebyggelse. Disse områder skal af landskabelige grunde friholdes for ny bebyggelse og anlæg, bortset fra landbrugsbygninger. Naturområder Naturområder indeholder værdifuld natur, landskab og kulturhistoriske værdier. Naturarealer skal som hovedregel friholdes for byudvikling. Lavbundsområder Ringkjøbing Amt har besluttet, at ha lavbundsarealer skal genskabes som vådområder, for at reducere kvælstofudvaskningen til havet. Disse arealer har typisk været drænet. Regionplanen tillader kun at der bygges landbrugsbygninger på disse arealer. Naturbeskyttelsesloven En lang række naturtyper, skove, vandløb, søer, diger, fortidsminder og kirkeomgivelser er beskyttet mod ændringer eller af byggelinier. Der kan normalt ikke ske byggeri og anlæg, som berører sådanne områder, uden at der opnås særlig tilladelse hertil. Veje, jernbaner og transmissionsledninger De store infrastrukturanlæg giver forskellige begrænsninger for boligudvikling. Veje og jernbaner er forbundene med støjgener. Boligområder skal derfor lægges i en passende afstand fra sådanne anlæg eller der skal etableres særlige foranstaltninger som støjvolde, støjmure eller lignende, som kan skærme for støjen. 28 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

29 Ledninger til el, naturgas, kloak og vand er normalt beskyttet i regionplanen eller af deklarationer mod byggeri og anlæg inden for et område omkring ledningen. Mange borgere er utrygge ved at bo tæt på de store el-ledninger bl.a. på grund af de magnetfelter, som de kraftige ledninger giver. Videnskaben har hidtil dog ikke påvist sundhedsfare forbundet med disse felter. DE NYE BOLIGOMRÅDER Temaplanen giver ikke anledning til udlæg af nye boligområder. Derimod har planlægningsprocessen afdækket nogle forhold som bør indgå i den kommende udvikling af boligområderne. På den baggrund vil rammebestemmelserne for nogle af de nye områder være justeret eller suppleret i forhold til de hidtidige rammebestemmelser. De nye udlagte arealer til byudvikling er indtegnet på vedlagte hovedstrukturkort. På længere sigt forventer byrådet, at der bliver behov for yderligere udvikling af nye arealer til boligudbygning. Disse arealer udlægges ikke med denne plan, men for at sikre et foreløbigt overblik over mulighederne tegner planen et fremtidigt udviklingsperspektiv for, hvordan udviklingen kan tænkes at ske. BOLIGUDVIKLING PÅ KORT SIGT Struer, Stentofterne Området ligger i byens vestlige udkant ganske tæt på Kilen, hvortil der er stiforbindelse. Området ligger tæt på offentlig service og handelsmuligheder og samtidig med god kontakt til flotte natur- og landskabsværdier. Her er plads til ca. 30 parcelhusgrunde. Gimsing Gimsing kan i kraft af sine landskabelige kvaliteter og gode infrastrukturelle beliggenhed blive et attraktivt boligområde. Området ligger i tilknytning til skolen, hvortil der skal etableres trafiksikre stiforbindelser. Beliggenheden skal udnyttes til at trække landskab og naturen helt ind i boligområdet. AREALER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 29

30 AREALER Ølby Ølby er et større byudviklingsområde, som skal rumme såvel boliger som rekreative arealer samt erhverv. Området har nogle naturlige landskabsstrøg, som danner forbindelse til det attraktive landskab og naturområde ned mod Kilen. Disse forbindelser skal tydeliggøres og udnyttes i den kommende planlægning til at skabe spændende rekreative områder og indgå som naturlige zoner mellem de forskellige anvendelser i området. Havnen Havnen rummer et stort potentiale for bosætning, bymiljø, turisme, erhverv og kultur og fritid. Her kan etableres bynære boliger med en unik placering ved fjorden og spændende nye havnemiljøer. Udviklingen af havnen skal ske efter en samlet plan, som tager hensyn til områdets eksisterende virksomheder, så de ikke begrænses i deres produktionsforhold. Hjerm I Hjerm kan der etableres boligområder i smukke landskabelige omgivelser. Hjerm er et mindre og mere nært boligmiljø, hvor boligudbygningen understøttes af nærheden til Struer og jernbaneforbindelse til Struer og Holstebro. Humlum Også Humlum betjenes af jernbane, da Thybanen har stoppested i byen. Humlum ligger landskabeligt meget smukt i et bakket landskab med Limfjorden både mod øst og vest. Asp og Linde I Asp og Linde er der fortsat tilstrækkelige arealer til nyt boligbyggeri i gode, nære bymiljøer tæt på landskab og natur. Venø Ø-samfundet på Venø er noget særligt. Selvom færgeturen overstås på et par minutter er naturen, landskabet og landsbybebyggelsen anderledes end på fastlandet. Her skal ny bebyggelse indpasses i landsbymiljøet og naturen og landskabet tilgodeses i nye boligområder. Landsbyerne og det åbne land Resen og Fousing er landsbymiljøer som kan tilbyde en anderledes måde at bo på. Her bor man tæt på naturen med god plads omkring sig. Lokalplanlægning skal fastlægge en udvikling af landsbyerne, så landsbymiljøet bevares og udbygges. Udenfor landsbyerne kan der normalt ikke bygges nyt, men eksisterende boliger, nedlagte landbrug og virksomheder kan være basis for at skabe sig en unik bolig midt i naturen. BOLIGUDVIKLING PÅ LANGT SIGT Ølby Udviklingen af dette byområde skal ske over en lang årrække, og det indgår i planlægningen på såvel kort som på langt sigt. Bremdal Udbygningen tænkes fortsat mod nord. Jernbanen og vejen mod Thisted giver området en god trafikbetjening. Områdets landskab og natur kan give nye boligområder særlige kvaliteter. Udbygningen skal ske på en måde, så landskabs- og naturværdierne bevares. Humlum Syd for Humlum kan der etableres et attraktive boligområde i et spændende landskab. Hjerm Hjerm tænkes afrundet mod nordøst. Med denne udbygning vil jernbanen udgøre et naturligt omdrejningspunkt og centrum i byen. Også her kan de landskabelige træk udnyttes til at skabe identitet og kvalitet i boligområderne, når det sker på en måde, så de landskabelige værdier ikke forringes. Gimsing Syd Syd for de nu udlagte område kan udviklingen på langt sigt fortsætte sydover i et spændende landskab med god trafikal betjening. 30 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

31 MILJØVURDERING I henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer, der trådte i kraft i juli måned 2004, skal planer og programmer, som vurderes at have væsentlig påvirkning af miljøet, ledsages af en miljørapport. Heri skal planen eller programmets påvirkning af miljøet beskrives og vurderes. Denne temaplan udlægger ingen nye rammeområder. Alle områderne er tidligere udlagt i kommuneplanen. Der er derfor ingen nye områder, som bliver fysisk berørt af temaplanen for bosætning. Anvendelsesbestemmelserne ændres ikke. Enkelte steder er de eksisterende rammebestemmelser suppleret af bestemmelser, der er affødt af denne plans målsætninger om adgang til naturen, tryghed, landskabelige værdier m.v. Ingen af disse justeringer har imidlertid betydning for miljøet. Kommuneplanen udlægger områderne med en overordnet anvendelsesbestemmelse. I den opfølgende lokalplanlægning fastlægges områdernes udnyttelse mere præcist. I den forbindelse skal det vurderes, hvorvidt den konkrete anvendelse giver anledning til væsentlige påvirkninger af miljøet, som vil med føre at der skal udarbejdes en miljørapport, som ledsager lokalplanen i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer. På den baggrund vurderes det, at temaplanen ikke medfører væsentlige påvirkninger af miljøet, og der udarbejdes derfor ikke en miljørapport. I høringsperioden 28. juni til 27. september 2005, er der ikke kommet indsigelser mod Byrådets beslutning om, at der ikke skal foretages miljøvurdering af Temaplan Bosætning. AREALER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 31

32 AREALER Principskitser af fremtidige boligområder. Øverst til venstre er det et boligområde ved Haubovænget, Hjerm. Øverst til højre et boligområde ved Stentofterne. Til højre en skitse af udviklingsområdet i Gimsing. Nederst til venstre et område ved Knarbjerg ved Fjordvejen. Nederst til højre et boligområde på Venø. På næste side er miljøskitser af områderne ved Stentofterne, Gimsing og Venø. 32 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

33 AREALER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 33

34 RAMMER RAMMER Kommuneplanens rammebestemmelser fastlægger, hvordan kommunens arealer kan udnyttes. I det følgende er kommuneplanens rammer for de områder, hvor der typisk er eller kan etableres boligområder. Det vil sige udlæg til boligformål, centerformål og landsbyer. Der kan også forekomme enkelte boliger i udlæg til andre formål. De generelle rammer er gældende for alle rammeområderne i temaplanen. I øvrigt henvises til rammedelen i Kommuneplan RAMMEOMRÅDERNES NUMMERE- RING Lokalområderne er opdelt i rammeområder ud fra områdernes anvendelse. Rammeområderne nummereres med to cifre og et bogstav, hvor de enkelte elementer har følgende betydning: l. ciffer, lokalområder l Struer øst 2 Struer vest 3 Bremdal 4 Hjerm 5 Asp, Linde, Vejrum, Fousing 6 Humlum, Resen 7 Venø 2. bogstav, hovedanvendelse B Boligområder C Centerområder D Offentlige områder E Erhvervsområder F Blandede områder bolig/ erhverv J Jordbrugsparceller L Landsbyerne og det åbne land S Sommerhusområder 3. ciffer, angiver områdernes løbende nummerering GENERELLE RAMMER ERHVERV I BOLIGOMRÅDER I de udlagte boligområder kan der i lokalplanlægningen åbnes mulighed for bebyggelse til offentlige formål, daginstitutioner o. lign. samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervs typer, der kan indpasses i områderne uden gene virkninger for omgivelserne. Der kan i boligområderne drives virksom hed til liberale erhverv, som er forenelig med områdets karakter af boligom råde, hvis følgende betingelser kan opfyldes: virksomheden drives af den, som bebor den på gældende ejendom; virksomheden drives på en måde, så ejendommens karakter af bolig ikke ændres; virksomheden ikke medfører ulempe for om rådets øvrige beboere; virksomheden ikke kræver parkering udover, hvad der er plads til på den pågældende ejen dom; reklameskilte, flag og lignende ikke opsættes på ejendom men. OPHOLDS- OG FRIAREALER I lokalplanlægningen skal der sikres tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne, der minimum er i overensstemmelse med gældende bygnings reglements bestemmelser. Godt indrettede friarealer og grønne områder har stor betydning for bomiljøet og medvirker til at gøre et boligområde spændende og attraktivt. NATUR OG LANDSKAB Struer Kommune har mange gode naturområder og flotte landskaber. For mange er det en væsentlig grund til at flytte til kommunen. I fremtidige lokalplaner for nye boligområder, skal bebyggelse, veje, stier og grønne områder udformes, så naturen og landskabet er nærværende for den enkelte bolig i området. 34 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

35 TILGÆNGELIGHED FOR HANDICAPPEDE Ved lokalplanlægning af nye boligområder samt ved anlæg af de tilhørende veje, stier, fællesarealer og lignende skal der tages særligt hensyn til de, som ved midlertidigt eller permanent handicap er begrænset deres bevægelsesfrihed, således at denne gruppe i vidt omfang kan udnytte faciliteterne. Struer Kommune udarbejder regelsæt vedrørende tilgængelighed for handicappede. RAMMER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 35

36 RAMMER STRUER VEST 36 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

37 RAMMER STRUER ØST STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 37

38 Område Struer øst: 1.B.1, 1.B.2, 1.B.3, 1.B.4, 1.B.5, 1.B.6, 1.B.23 og 1.B.24 Struer øst: 1.B.25 og 1.B.26, Anvendelse Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdets daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Boligformål med tilhørende kollektive anlæg, offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art RAMMER Bebyggelses tæthed Bebyggelses højde og etageantal Bebyggelsesprocent på den enkelte ejendom højst: Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % Dobbelthuse 50 % Etagebebyggelse 75 % Tæt, lav boligbebyggelse og dobbelthuse max 8,5 meter etagebebyggelse max 15 meter, Bebyggelsesprocent højst Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % Bebyggelsen højst må opføres i 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Zoneforhold Byzone Byzone Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder I forbindelse med lokalplanlægningen i område 1.B.1 og 1.B.4 kan der ske en regulering af bebyggelsen indenfor de enkelte karréer, således at der fremkommer fælles friarealer m.v. Andet 38 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

39 Område Struer øst: 1.B.7, 1.B.8, 1.B.9, 1.B.10, 1.B.17, Struer øst: 1.B.11 Anvendelse Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocent højst 25 % Bebyggelsesprocent højst 33 % Bebyggelses højde og etageantal Højst 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter, Højst 4 etager med en maksimal bygningshøjde på 15 meter. RAMMER Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 39

40 Område Struer øst: 1.B.13 Struer øst: 1.B.18 Anvendelse Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocent højst 40 % Bebyggelsesprocent højst 35 % RAMMER Bebyggelses højde og etageantal Højst 4 etager med en maksimal bygningshøjde på 15 meter. Højst 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter, Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet 40 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

41 Område Struer øst: 1.B.12, Struer øst: 1.B.14, 1.B.15, Anvendelse Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocent højst 45 % Bebyggelsesprocent højst 30 % Bebyggelses højde og etageantal Zoneforhold Højst 4 etager med en maksimal bygningshøjde på 15 meter. Højst 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. I område 1.B.15 må ingen bygnings ydervæg eller tagfl ade være placeret i højere kote end 43,7. RAMMER Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 41

42 Område Struer øst: 1.B.16 Struer øst: 1.B.19 Anvendelse Boligformål og bebyggelse til offentlige formål (kulturelt center), der kan indpasses i kvarteret uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocenten højst 25 % Bebyggelsesprocent højst 40 % RAMMER Bebyggelses højde og etageantal Højst 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter Højst 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Den vest for liggende have og områdets værdifulde træer i øvrigt så vidt muligt bevares ved nybyggeri i området. Andet Beboelsesbygningen ikke må nedrives uden Byrådets tilladelse. 42 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

43 Område Struer øst: 1.B.20, og 1.B.21 Struer øst: 1.C.1 Anvendelse Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - ikke generende - fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelses højde og etageantal Bebyggelsesprocent højst: Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter Byggelsesprocent højst 150 % 4 etager med en maksimal bygningshøjde på 18 m RAMMER Zoneforhold Byzone Byzone Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Der etableres opholdsarealer til den fremtidige boligbebyggelse i et rimeligt omfang Andet STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 43

44 Område Struer øst: 1.C.5, 1.C.14 Struer øst: 1.C.11 Anvendelse Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - ikke generende - fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål. Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - ikke generende - fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocent højst 160 % Bebyggelsesprocent højst 175 % RAMMER Bebyggelses højde og etageantal Højst 4 etager med en maksimal bygningshøjde på 18 m Højst4 etager med en maksimal bygningshøjde på 18 m Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Der etableres opholdsarealer til den fremtidige boligbebyggelse i et rimeligt omfang. Der etableres opholdsarealer til den fremtidige boligbebyggelse i et rimeligt omfang. Andet 44 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

45 Område Anvendelse Struer øst: 1.C.12, 1.C.15, 1.C.16 og 1.C.1 Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - ikke generende - fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål. Struer øst: 1.C.13 Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - ikke generende - fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocent højst 110 % Bebyggelsesprocent højst 125 % Bebyggelses højde og etageantal Højst 4 etager med en maksimal bygningshøjde på 18 m Højst 4 etager med en maksimal bygningshøjde på 18 m RAMMER Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Der etableres opholdsarealer til den fremtidige boligbebyggelse i et rimeligt omfang. Der etableres opholdsarealer til den fremtidige boligbebyggelse i et rimeligt omfang. Andet STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 45

46 Område Struer vest: 2.B.l, Struer vest: 2.B.2 Anvendelse Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning, eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning, eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art RAMMER Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocent på den enkelte ejendom højst: Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % Dobbelthuse 50 % Etagebebyggelse 75 % Bebyggelses højde og Højst 1½ etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 etageantal meter Bebyggelsesprocent højst 50 % Højst 4 etager, maksimal højde 15 m Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet 46 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

47 Område Anvendelse Struer vest: 2.B.3 Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning, eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Struer vest: 2.B.4, 2.B.5, 2.B.6, 2.B.7, 2.B.8 Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning, eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocent højst 35 % Bebyggelsesprocent højst 25 % Bebyggelses højde og etageantal Højst 3 etager med en maksimal bygningshøjde på 15 meter Højst l½ etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter RAMMER Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 47

48 Område Struer vest: 2.B.9, 2.B.11 Struer vest: 2.B.10 Anvendelse Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning, eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning, eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art RAMMER Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocenthøjst Åben, lav bebyggelse 30 % Tæt, lav bebyggelse 25 % Bebyggelses højde og Højst l½ etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 etageantal meter Bebyggelsesprocenthøjst Åben, lav bebyggelse 30 % Tæt, lav bebyggelse 25 % Højst 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet Det skal i området 2.B.11 gennem evt. støjafskærmning sikres, at trafikstøjen fra Vester Ringgade ikke overstiger 55 db(a). 48 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

49 Område Struer vest: 2.B.13 Struer vest: 2.C.1 Anvendelse Boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt mindre butikker til områdernes daglige forsyning, eller andre nærmere angivne erhvervstyper, der kan indpasses i områderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri m.v.). Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocent højst 40 % Bebyggelsesprocenten højst 50 % Bebyggelses højde og etageantal Højst 3 etager med en maksimal bygningshøjde på 15 meter Højst 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m RAMMER Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder I forbindelse med ny bebyggelse tilvejebringes et opholdsareal svarende til mindst 50% af boligetagearealet og 10% af erhvervsarealet Andet Der skal etableres parkeringspladser svarende til 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 bruttoetageareal samt 1 parkeringsplads pr. 20 m 2 netto butiksareal. STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 49

50 RAMMER BREMDAL HJERM 50 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

51 HUMLUM RAMMER ASP LINDE STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 51

52 Område Anvendelse Bremdal: 3.B.1, 3.B.2, 3.B.3, 3.B.4, 3.B.5, 3.B.6, 3.B.7 og 3.B.8 Boligformål med tilhørende kollektive anlæg, offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i boligområderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Hjerm: 4.B.1, 4.B.2, 4.B.3, 4.B.4 og 4.B.5 Boligformål med tilhørende kollektive anlæg, offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i boligområderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art RAMMER Bebyggelses tæthed Bebyggelses højde og etageantal Bebyggelsesprocent højst: Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % Højst 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m, Bebyggelsesprocent højst: Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % Højst 2 etager og en maksimal bygningshøjde på 8,5 m Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Mindst 10% af områderne 3.B.4 og 3.B.6-8 udlægges til samlede friarealer. Mindst 10% af område 4.B.4 udlægges til samlede friarealer. Andet 52 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

53 Område Hjerm: 4.F.1 og 4.F.2 Asp: 5.B.1, 5.B.2, 5.B.3, 5.B.9, Anvendelse Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri). Boligformål samt nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i boligområderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebbyggelsesprocent højst 40 % Bebyggelses højde og Højst 2 etager med udnyttet tagetage, og at etageantal bygningshøjden ikke overstiger 8,5 m Bebyggelsesprocent højst: Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % Højst 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. RAMMER Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 53

54 Område Linde: 5.B.4, 5.B.5, 5.B.6, 5.B.7, 5.B.8, Asp: 5.F.1 Anvendelse Boligformål samt nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i boligområderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri). Bebyggelses art RAMMER Bebyggelses tæthed Bebyggelses højde og etageantal Bebyggelsesprocent højst: Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % Højst 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. Bebyggelsesprocent højst: 40 % Højst 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet 54 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

55 Område Linde: 5.F.2, 5.F.3 Anvendelse Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri). Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelsesprocent højst: 40 % Bebyggelses højde og etageantal Højst 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. RAMMER Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 55

56 Område Humlum: 6.B.1, 6.B.2, 6.B.3, 6.B.4, 6.B.5 Humlum: 6.B.1, 6.B.2, 6.B.3, 6.B.4, 6.B.5 Anvendelse Boligformål med tilhørende kollektive anlæg, offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i boligområderne uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. Centerformål (butikker, liberale erhverv samt mindre - ikke generende fremstillingsvirksomhed fortrinsvis i tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse og offentlige formål (institutionsbyggeri). Bebyggelses art RAMMER Bebyggelses tæthed Bebyggelses højde og etageantal Bebyggelsesprocent højst Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % Højst2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. Bebyggelsesprocent højst Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse 35 % Højst 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Mindst 10% af områderne 6.B.4 og 6.B.5 skal udlægges til samlede friarealer. Andet 56 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

57 Område Humlum: 6.J.1, jordbrugsparceller Anvendelse Områdets anvendelse fastlægges til jordbrugs parceller, hvor b oliger placeres i tilknytning til den bymæssige bebyggelse. Områdets anvendelse til jordbrugsparceller fastlægges i lokalplan. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelses højde og etageantal Den enkelte jordbrugsparcel må højst være 1 ha Højst 2 etager og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. RAMMER Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 57

58 Område Fousing/Kirkeby: 5.L.2 Vejrumstad/Kirkeby: 5.L.3 Anvendelse Landsbyformål med boliger, offentlig og privat service, sommerhuse, landbrug og erhverv der kan indpasses uden gene for omgivelserne. Herunder turismeerhverv. Landsbyformål med boliger, offentlig og privat service, sommerhuse, landbrug og erhverv der kan indpasses uden gene for omgivelserne. Herunder turismeerhverv. Bebyggelses art RAMMER Bebyggelses tæthed Bebyggelses højde og etageantal Bebyggelsesprocent højst Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse Øvrig bebyggelse 35 % Højst 1½ etage og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter medmindre særlige forhold omkring landbrugsbygninger og erhvervsbygninger gør sig gældende. Bebyggelsesprocent højst Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse Øvrig bebyggelse 35 % Højst 1½ etage og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter medmindre særlige forhold omkring landbrugsbygninger og erhvervsbygninger gør sig gældende. Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet Det skal i lokalplanlægningen sikres, at landsbykarkteren kan fastholdes gennem bestemmelser for veje og bebyggelses omfang og placering samt bebyggelses udseende. Det skal i lokalplanlægningen sikres, at landsbykarkteren kan fastholdes gennem bestemmelser for veje og bebyggelses omfang og placering samt bebyggelses udseende. 58 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

59 Område Resenstad: 6.L.3 Venø by: 7.L.2 Anvendelse Landsbyformål med boliger, offentlig og privat service, sommerhuse, landbrug og erhverv der kan indpasses uden gene for omgivelserne. Landsbyformål med boliger, offentlig og privat service, sommerhuse, landbrug og erhverv der kan indpasses uden gene for omgivelserne. Herunder turismeerhverv. Bebyggelses art Bebyggelses tæthed Bebyggelses højde og etageantal Bebyggelsesprocent højst Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse Øvrig bebyggelse 35 % Højst 1½ etage og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter medmindre særlige forhold omkring landbrugsbygninger og erhvervsbygninger gør sig gældende. Bebyggelsesprocent højst Åben, lav bebyggelse 25 % Tæt, lav boligbebyggelse Øvrig bebyggelse 35 % Højst 1½ etage og med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter medmindre særlige forhold omkring landbrugsbygninger og erhvervsbygninger gør sig gældende. RAMMER Zoneforhold Lokalplaner og byplanvedtægter Friarelaer og grønne områder Andet Det skal i lokalplanlægningen sikres, at landsbykarkteren kan fastholdes gennem bestemmelser for veje og bebyggelses omfang og placering samt bebyggelses udseende. Det skal i lokalplanlægningen sikres, at landsbykarkteren kan fastholdes gennem bestemmelser for veje og bebyggelses omfang og placering samt bebyggelses udseende. STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 59

60 VEDTAGELSESPÅTEGNING Struer Byråd har den 13. december vedtaget Temaplan Bosætning endeligt N. V. Lynghøj Christensen Keld Vagner Jensen Borgmester Kommunaldirektør 60 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING