STRUER KOMMUNE DECEMBER 2005 STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUER KOMMUNE DECEMBER 2005 STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING"

Transkript

1 STRUER KOMMUNE DECEMBER 2005 STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING

2 OM PLANEN OM PLANEN En temaplan er en del af kommuneplanen. Med ændringer i planloven åbnedes der mulighed for at koncentrere revisionen af kommuneplanen inden for temaer, hvor udviklingen har give særlig behov for planlægning. Således er en temaplan en kommuneplan der er udformet til at dække et særligt tema. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet skal arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag, som er i overensstemmelse med planen. Det kan fx ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Ønsker byrådet at ændre på det, må byrådet ændre kommuneplanen fx ved at udarbejde et tillæg til planen med de procedurer som planloven fastlægger for udarbejdelse af kommuneplaner. PLANSTRATEGIEN Kommunens planstrategi fra 2003 re de gjorde for den revidering af kom muneplanen, som byrådet fandt behov for. I planstrategien er bosætning udpeget som et særligt fokusområde, som byrådet i løbet af planperioden vil udarbejde en temaplan for. Planstrategien er vedtaget i byrådet den 9. december at tiltrække nye indbygger og at holde på de eksisterende. Disse udfordringer og indsatsområder har efterfølgende været udgangspunkt for en diskussion ved en rundbordssamtale, hvor de forskellige synsvinkler mødtes og med inspiration fra hinandens ståsted gennem samtalen udviklede ideer til, hvordan planlægningen skal udformes og tiltagne realiseres. Opsamlingen af interviews og rundbordssamtale er bilag til temaplanen. OFFENTLIGHED Temaplanen er udsendt som forslag i offentlig høring i perioden fra 28. juni til 6. september Forslag og indsigelser til planen skal indsendes til: Struer Kommune Østergade Struer senest den 6. september DEBAT Der er oprettet et debatforum på internettet. Her kan man under den offentlige høring komme med indsigelser og forslag til planen, og man kan læse og kommentere andre debatindlæg. Debatforummet kan nås fra kommunens hjemmeside på: PROCESSEN Som grundlag for planlægningen er der gennemført en række interviews og en rundbordssamtale med udvalgte nøglepersoner, der hver har repræsenteret en særlig synsvinkel på bosætningen i kommunen. Ved hjælp af interviewene blev der afdækket en række udfordringer for at udvikle Struer som bosætningskommune samt en række indsatsområder, hvor der kan tages initiativer for at forbedre kommunens muligheder for 2 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

3 INDHOLD OM PLANEN... 2 INDLEDNING... 4 BYRÅDETS MÅL... 5 TENDENSER I TIDEN... 6 SIGNALEMENT AF STRUER KOMMUNE... 8 UDVIKLING UDFORDRINGER VISION INDSATSER RAMMER INDHOLD Temaplanen er udarbejdet af planlægningsafdelingen i samarbejde med Agraf Byplanlæggere STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 3

4 INDLEDNING INDLEDNING I den kommuneplanstrategi, som Struer Kommune offentliggjorde i starten af 2004, er bosætning udvalgt som fokusområde fordi, det er et tema, hvor vi i byrådet finder, at Struer Kommune har særlige muligheder, som vi kan udnytte til at tiltrække nye indbyggere til kommunen. Nye indbyggere i kommunen vil betyde skattekroner i kommunekassen, øget handel i butikkerne og flere til at udvikle kultur- og fritidslivet. Nye indbyggere betyder også flere børn at passe, flere elever i skolerne, hjælp og omsorg til flere ældre, udvikling og byggemodning af nye boligområder, som alt sammen vil kræve investeringer af kommunen. Bosætning handler derfor ikke kun om boligområderne og boligpolitikken, men i høj grad også om de levevilkår, som vi kan tilbyde i kommunen. Planlægningen omfatter således også arbejdspladserne, skoler, børnepasning, kultur- og fritidsliv, natur og miljø, handelsog byliv og meget mere. Temaplanen vil derfor berøre hele kommunens virksomhed, men det vil blive set ud fra den synsvinkel, som er bosætning. Planen omhandler den nuværende Struer Kommune, men vi er i planlægningen også opmærksom på de muligheder som ligger i vort kommende fællesskab med Thyholm Kommune. Planen er således udformet, så den kan forenes med de visioner, indsatser og handlinger, som man har formuleret i Thyholm Kommune, når vi skal udforme kommuneplanen for den nye store kommune. Struer er også en aktiv del af det stærke landsdelcenter Midt-Vest, hvor vi sammen med Ikast, Herning og Holstebro samarbejder om at tilbyde muligheder på stort set samme niveau som i storbyerne. Vi kan i samarbejdet bl.a. tilbyde: attraktive arbejdspladser på virksomheder i høj international klasse; kultur- og sportsbegivenheder på såvel nationalt som internationalt niveau; tæt kontakt til de overordnede vej- og jernbanenet; et varieret udbud af uddannelsesmuligheder; et godt udbud af handelsmuligheder i spændende bymiljøer. Disse kvaliteter skal vi udnytte og synliggøre i vore bestræbelser på at gøre Struer Kommune til et attraktivt sted at bosætte sig i landsdelcentret. Landsdelcenter Midt-Vest har formuleret en fælles planstrategi, som indeholder overordnede mål for egnens erhvervsudvikling, bosætning og udvikling af byerne. Vi skal ikke kigge i mange af vore nabokommuners kommuneplaner og planstrategier for at se, at man også her satser på at tiltrække øget bosætning til kommunen. Vi er i konkurrence med en række andre kommuner i regionen. Derfor må vi kortlægge, hvilke kvaliteter vi kan tilbyde i Struer Kommune og bestemme os for, hvilke vilkår vi vil tilbyde såvel nye som eksisterende indbyggere som rammer for et godt liv. Herefter kan vi lægge os fast på, hvordan vi skal markedsføre disse kvaliteter over for de målgrupper, som vi vil søge at tiltrække som nye indbyggere i kommunen. På den baggrund har vi i byrådet bestemt os for, at de overordnede mål og indsatser i kommuneplanen nu skal følges op af en konkret strategi- og handlingsplan for temaet bosætning. Det giver os et godt grundlag for at udnytte Struer Kommunes gode muligheder som et godt sted at leve og bo. Med venlig hilsen N. V. Lynghøj Christensen Borgmester 4 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

5 BYRÅDETS MÅL Det er byrådets mål at: der skal til stadighed være mindst 60 grunde til salg i kommunen; der skal være et varieret boligudbud, som sikrer gode valgmuligheder; der skal være passende udbud af ejer-, andels- og lejeboliger, som i størrelse, pris, beliggenhed og indretning kan betjene alle befolkningsgrupper; bosætningspolitikken skal skabe sammenhæng mellem boliger og levevilkår; offentlige eller offentligt støttede byggerier i Struer Kommune skal baseres på miljømæssig bæredygtighed; bosætning i landsbyerne skal skabe ny udvikling i landdistrikterne og sikre at landsbyerne kan bevares som levende og velfungerende miljøer. MÅL STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 5

6 TENDENSER I TIDEN TENDENSER Baggrunden for valg af bosted har ændret sig. For ikke så længe siden flyttede folk derhen, hvor man fik arbejde, eller hvor der var de bedste muligheder for at få et arbejde. I dag vælger mange virksomheder at eta blere sig, hvor folk gerne vil bo. Det er en udvikling, som vil tage fart, når de små årgange af unge skærper konkurrencen om arbejdskraften i almindelighed og de kvalificerede medarbejdere i særdeleshed. Vi er ikke længere så bundet til vor bolig og arbejde, som det var tilfældet for bare en generation siden. I dag skifter de fleste arbejde flere gange, og mange vælger at bo på én måde som unge, en anden måde, når børnene kommer, og på en tredje måde, når børnene er flyttet hjemmefra, og man tilrettelægger sit otium. NYE ERHVERV NYE MEDARBEJDER- GRUPPER Som så meget andet har disse tendenser vist sig lidt tidligere i USA, hvor samfundsforskere har beskrevet konsekvenserne af denne udvikling og de ændrede vilkår, der skal til for at tiltrække aktiviteter. De nye virksomhedstyper inden for informationsteknologi, bioteknologi, kommunikation og medier, fritids- og underholdningsindustri samt andre, videnstunge serviceerhverv vil lokalisere sig der, hvor deres medarbejdere ønsker at bo. Disse medarbejdergrupper søger gode udviklings- og karrieremuligheder samt et miljø, der er åbent for nye ideer i såvel arbejds- som fritidslivet. En af de fremtrædende forskere, økonomen Richard Florida 1 har udtrykt det som de tre T er: teknologi, talent og tolerance, som mål for hvor attraktiv en by eller et område er for denne målgruppe. Ud fra disse teorier er det i langt mindre grad arbejdspladsen, som er den vigtige tiltrækningsfaktor, men i stedet byen eller egnens kvaliteter, som tiltrækker de befolkningsgrupper, der skaber erhvervsudvikling og økonomisk vækst ved at tiltrække eller etablere virksomhederne. Byernes image spiller således i dag en stor rolle. Selvom boligområderne stort set er ens, har nogle byer større tiltrækningskraft end andre. Byer som Sorø, Dragør, Køge, Ebeltoft og Haderslev er tiltrækkende på grund af et spændende og velbevaret bymiljø. Byer som Holstebro, Silkeborg, Svendborg og Kolding har markeret sig med et avanceret kulturmiljø, der har givet kommunerne megen omtale og en god profil også blandt mennesker som ellers ikke er inter esserede i kultur. Richard Florida kalder bykvalitet for det fjerde T (townquality). NYE KRAV TIL BOLIG OG BOSTED For at give familien en tryg base vælger mange i dag at finde et lokalsamfund, hvor børnene kan vokse op og afslutte skolegangen, og hvor man kan etablere et socialt netværk. Så må mindst den ene af ægtefællerne til gengæld affinde sig med en vis transporttid til og fra arbejde. Familien vælger ofte at blive boende, selvom man skifter arbejdsplads. I den travle hverdag, som de fleste familier har valgt, er gode pasningsmuligheder en nødvendighed og faciliteter som gode skoler og kultur- og fritidstilbud en betingelse. For at imødekomme dette har mange kommuner landet over valgt at give garanti for gode pasningstilbud, ligesom man mange steder har valgt at styrke profilen inden for kultur og fritidslivet. De krav, der stilles til de nye boligområder, er meget forskellige afhængig af, hvilket stade i livet man befinder sig på. De ældre har andre krav til boligområdernes indretning og placering end børnefamilierne. Mange familier opløses. Det giver nye boligbehov, da de skilte ægtefæller oftest ønsker at bo i nærheden af hinanden af hensyn til børnene. Den ene ægtefælle skal have en stor, men økonomiske overkommelig bolig med værelser til børnene. Den anden har brug for en mindre bolig, men med plads til at have 6 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

7 børnene ofte. Det betyder, at mindst den ene af boligerne som regel er en lejebolig bl.a. af økonomiske årsager. Overordnet betragtet kan man se, at tidens trang til at være individuel også slår igennem i valget af boliger. Boligområder, der har en klar identitet, står i højere kurs end de traditionelle, store, anonyme parcelhuseller etagehuskvarterer fra 70 erne. Særlige kvaliteter som udsigt, vand, skov, grønne træk m.v. kan ofte gøre boligområderne mere attraktive. For mange er også et godt socialt miljø med gode fællesfaciliteter en vigtig kvalitet. 1) Richard Florida: The Rise of the Creative Class - and how it s transforming work, leisure, community and everyday life, 2002 TENDENSER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 7

8 SIGNALEMENT AF STRUER KOMMUNE SIGNALEMENT Gennem interviews og rundbordssamtale med personer, der repræsenterer forskellige synsvinkler på kommunens bosætning er der tegnet et billede af Struer Kommune. STYRKER NATUR Struer Kommunes beliggenhed ved vandet, det bakkede landskab, skove og vandløb er et af kommunens stærkeste kort. Her er en unik beliggenhed af boligen ikke forbeholdt de få, men findes eller kan opnås i alle boligområder. FJORDEN Fjorden giver - udover udsigten og et spændende dyre- og planteliv attraktive muligheder for et aktivt fritidsliv med fiskeri, natur og søsport. Havnemiljøet bidrager til et spændende bymiljø, som også tiltrækker dem som ikke interesserer sig for sejlsport. GOD OFFENTLIG SERVICE Det er opfattelsen, at der er et tilfredsstillende serviceniveau i kommunen. Her er gode pasningsmuligheder, skolerne fungerer godt, og der tages hånd om de, der har behov for hjælp. Der er dog hele tiden behov for at udvikle servicen. Der peges især på, at biblioteket og folkeskolen bør satse på udvikling og nytænkning. FRITIDSLIV Der er mange muligheder for at dyrke sine fritidsinteresser. Især inden for sport er der mange klubber og foreninger, som tilbyder de fleste almindelige sportsgrene og et par af de mere sjældne som fx drageflyvning og para-gliding. BYMILJØ Struer by har en størrelse, der giver et godt udvalg af handels- og servicemuligheder. Der er med planlægning, nybyggeri, byfornyelse og renoveringer i bymidten sket løbende forbedringer af byens udseende, så byen fremstår velholdt. Der er dog fortsat behov for løbende at forbedre og vedligeholde og plads til nye initiativer. ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER De højtprofilerede virksomheder som B&O, Ericsson Diax og Medicon samt flere andre højteknologiske og innovative virksomheder tilbyder meget attraktive arbejdspladser. Disse virksomheder er desuden af stor betydning for Struers profil som Vestjyllands højteknologiske centrum. SVAGHEDER MANGELFULDT UDBUD AF BOLIGGRUNDE Udbudet af boliggrunde i kommunen er for lille. Der skal være flere muligheder at vælge imellem, når interesserede kigger på muligheder for byggegrunde i Struer Kommune. UTRYGHED Det har givet anledning til utryghed, at politiet ikke er til stede i kommunen efter kl. 16. Nogle folk oplever, at politiet i Holstebro ikke tager henvendelser alvorligt, når de skal køre langt for at betjene borgerne i Struer Kommune. Andre tager det som et tegn på, hvor få problemer her er. SVAGT MILJØ FOR UNGDOMSKULTUR Der er for få muligheder for de unge, som ikke dyrker sport, eller for de som foretrækker at dyrke deres interesser udenfor foreningerne fx musikere, skatere o.l. MULIGHEDER HAVNEN Havnen tilbyder mange spændende muligheder for bosætning, bymiljøet og fritidslivet, som bør planlægges og udnyttes. En samlet planlægning for havne- og kystarealerne bør kortlægge mulighederne og sende signal til borgere, tilflyttere, investorer og andre interesserede om de kommende udviklingsmuligheder. 8 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

9 DET MARITIME Kommunens maritime historie og miljø bør være mål for en særlig indsats, der blandt andet kan rumme museumsaktiviteter, fiskeri, ro- og kajaksport, træskibe, fritidssejlere, kapsejlads, vandski, badestrand/badeanstalt og havneaktiviteter. Dette er et område, hvor kommunen kan profilere sig. STRUER ER EN DEL AF EN INTERESSANT EGN Struer Kommune er en del af en egn, som tilbyder mange kvaliteter, som er et godt supplement til kommunens egne. De store byer Herning og Holstebro tilbyder et stort udvalg i detailhandlen og kulturtilbud af såvel national som international standard. Vesterhavet og Klosterheden Skovdistrikt giver store natur- og fritidsoplevelser. SPÆNDENDE BOLIGOMRÅDER Beliggenheden i landskabet og naturen kan udnyttes til at skabe unikke boligområder med kvaliteter, som tiltrækker nye indbyggere til kommunen. Her kan skabes kvaliteter, som andre vil have svært ved at konkurrere med. BYLIVET I Struer by er der et godt bymiljø, som i mange sammenhænge er kommunens ansigt udadtil. Det bymiljø bør udvikles med boliger, butikker, service og gademiljø, så det fortsat er en kvalitet for hele kommunen - uanset hvor i kommunen, man bor. TRUSLER VIGTIGE VIRKSOMHEDER LUKKER Den største trussel mod bosætningen i Struer Kommune vurderes at være, hvis de store toneangivende virksomheder lukker især B&O, som udover at være en stor arbejdsplads, også er en væsentlig del af Struers identitet. INTOLERANCE Selvtilstrækkelighedskultur, jantelov og modstand mod nytænkning er en barriere, som kan få nyankomne til at fravælge Struer Kommune. Nye mennesker, impulser, ideer og tanker skal føle sig velkomne i Struer Kommune. SIGNALEMENT STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 9

10 UDVIKLING Udvikling i befolkning, boligmarkedet, erhverv og pendling giver forudsætninger for planlægningen. BEFOLKNINGSUDVIKLING Efter befolkningsprognosen vil Struer Kommunens indbyggertal falde i de kommende år. Frem til 2010 er det et let fald, mens indbyggertallet herefter forventes at falde kraftigt. Der bliver en mindre og ældre befolkning i Struer Kommune. Hvis prognosen holder, vil antallet af ældre stige kraftigt og antallet af erhvervsaktive falde ligeså kraftigt. UDVIKLING Dette er en udvikling, som også ses på landsplan. Udviklingen vil få økonomiske konsekvenser, når der bliver færre til at tjene penge og flere, som får behov for at modtage dem. Prognosen spår også, at børnetallet falder. Den udvikling åbner mulighed for at frigøre ressourcer herfra eller for, at skoler og daginstitutioner kan rumme en vis tilflytning af børnefamilier. Prognosen for Thyholm Kommune, som er udarbejdet af Danmarks Statistik, forudser en jævnt faldende befolkning i kommunen. Også her er der en stigning i antallet af ældre. 10 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

11 antal antal BOLIGER En stadig større andel af boligmassen i Struer bygges som mindre boliger i form af tæt/lav bebyggelse og etageboliger. Denne boligform tiltaler i dag mange ældre, som udskifter det store hus med en mere overskuelig bolig, når børnene er flyttet hjemmefra. Også 25% Thyholm ældre år Prognose Nye boliger % 64% Parcel- og stuehuse Tæt/lav boliger Etageboliger år Thyholm alle 0-99 år Prognose år det stigende antal skilsmisser giver behov for flere mindre boliger til singler og til enlige med børn. Den langt overvejende del af boligerne bygges dog fortsat som parcelhuse. I 2003 udgjorde parcelhusene 62 %, og 81 % af boligerne i Struer Kommune er parcelhuse eller landejendomme. I Thyholm Kommune udgør parcelhuse eller landejendomme hele 92,2 % af boligmassen. EJENDOMSPRISER Priserne på fast ejendom er som i det meste af landet steget de sidste mange år. Prisen på enfamiliehuse i Struer Kommune er steget med 22 % i perioden , hvilket er over gennemsnittet for Ringkjøbing Amt som helhed, hvor stigningen er 20 %. Stigningen på enfamiliehuse i Thyholm Kommune var på 17 % i perioden. Disse tal dækker over store forskelle internt i kommunen, hvor Struer by har langt den største prisstigning. ERHVERVSSTRUKTUR Som nævnt i indledningen hænger erhvervsudvikling og bosætning snævert sammen. Hvor medarbejderne i tidligere generationer flyttede derhen, hvor virksomhederne var, vælger mange virksomheder i dag, at lokalisere sig efter hvor medarbejderne ønsker at bo. Bosætningspolitikken er derfor væsentlig for såvel kommunens eksisterende virksomheder som for udviklingen af kommunens erhvervsliv. De eksisterende virksomheder har interesse i en bosætningspolitik, som kan holde på de nuværende medarbejdere og give gode muligheder for at rekruttere nye. De nye virksomheder vil lokalisere sig, hvor det er et attraktivt sted at bosætte sig. Kommunens nuværende erhvervsstruktur kalder på en bred målgruppe af medarbejdere. Elektronikvirksomhederne har brug for højtuddannede til udvikling, mellemlangt uddannede til produktion og servicering og lavere uddannede medarbejdere i produktionen. UDVIKLING STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 11

12 100% 80% 60% 40% 20% 0% Anden virksomhed Offentlig administration Anden service Hotel og restauration Detail- og engroshandel Bygge og anlæg Anden industri Jern og metalindustri Fødevareindustri Jordbrug, fiskeri og råstoffer UDVIKLING Fødevarevirksomhederne har overvejende kort uddannede medarbejdere, men også medarbejdere fra de andre kategorier. Serviceerhvervene og den offentlige administration kalder overvejende på de mellemlangt og højt uddannede. Udviklingen i erhvervsstrukturen i Struer Kommune viser, at der bliver stadig færre ansatte i jern- og metalindustrien, mens servicesektoren vokser. MENNESKELIGE RESSOURCER I Copenhagen Economics rapport om Midtog Vestjyllands konkurrencekraft ligger området lavest blandt landets regioner med hensyn til menneskelige ressourcer, som måles på uddannelsesniveau og erhvervserfaring. De menneskelige ressourcer i kommunen kan påvirkes gennem bosætningspolitikken. I rapporten hedder det: Hvor det frem til midten af 1990 erne især var forhold som for eksempel makroøkonomisk stabilitet, forskelle i arbejdsudbud og befolkningssammensætning der udgjorde den væsentligste forklaring på forskellene i velstandsudviklingen, var det i slutningen af 1990 erne i følge OECD, i stigende grad faktorer som landenes menneskelige ressourcer, innovation, entreprenørskab og Midt- og Vestjyllands konkurrencekraft, Copenhagen Economics, STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

13 anvendelsen af it, der viste sig som de nye kilder til vækst. Uddannelsesniveauet for Struer Kommune ligger højere end gennemsnittet for Ringkøbing Amt. Kommunens videnstunge virksomheder medvirker til, at andelen af højtuddannede i kommunen er højere i Struer end i nabokommunerne. Samme forhold understreger også behovet for til stadighed at kunne tiltrække disse medarbejdere til virksomhederne. Dette forhold er afgørende for virksomhedernes eksistens i kommunen på langt sigt. PENDLING Flere analyser peger på, at pendlingsafstandene i Danmark vokser. Flere mennesker end nogensinde før er bosat i en anden kommune, end den de arbejder i. Billedet af pendling i Struer viser den samme tendens. Antallet af udpendlere er steget støt, mens antallet af indpendlere efter års stigning faldt i Udpendlingen er nu 18 % højere end indpendlingen, hvilket hænger sammen med lukninger af en række større virksomheder efter Det stigende antal udpendlere understreger, at mange vælger at bo i Struer, selvom arbejdspladsen ligger i en anden kommune. Dette kan give et forsigtigt fingerpeg om Struer Kommunes muligheder som bosætningskommune. Uddannelsesniveau i Struer Kommune og i Ringkjøbing Amt. UDVIKLING Udvikling i ind- og udpendling STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 13

14 UDFORDRINGER UDFORDRINGER Udviklingen i samfundet åbner muligheder og stiller udfordringer for kommunens bosætningspolitik. MENNESKELIGE RESSOURCER BEFOLKNINGSUDVIKLING - ALDERSKLEMMEN Struers befolkning bliver færre og ældre, hvis befolkningsprognosen går i opfyldelse. I lighed med det meste af landet kan konsekvenserne af de store ældreårgange og de små ungdomsårgange aflæses i prognosen. Struer vil være i stærk konkurrence med nabokommunerne for at tiltrække nye tilflyttere, som kan mindske den befolkningsmæssige ubalance. Bosætningspolitikken skal sætte fokus på at tiltrække nye indbyggere i den erhvervsaktive aldersgruppe. De mest mobile i denne gruppe er: de, som stifter familie og tiltræder nyt job; de, som vælger at flytte, når børnene er flyttet hjemmefra i god tid inden pensioneringen. Aldersgruppen midt imellem flytter kun meget lidt og vil være meget svær at få til det. VIRKSOMHEDERNE Virksomhederne er i stadig stigende konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft. Med globaliseringen udflytter produktion med lavt vidensindhold til lande med billig arbejdskraft, mens produktion og serviceydelser med højt vidensindhold fastholdes. Denne udvikling giver sammen med de små ungdomsårgange en stor konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft, og virksomhederne må i den konkurrence imødekomme kravene fra medarbejderne. Herunder deres krav til bostedet og boligen. UDFORDRINGEN Ovenstående peger på to særlige udfordringer for bosætningspolitikken: 1. At imødegå ubalancen i befolkningsudviklingen ved at tiltrække indbyggere i den erhvervsaktive aldersgruppe. 2. At tiltrække højtuddannede til kommunen for at understøtte kommunens erhvervsliv og dermed skabe vækst og dynamik, som baner vejen for fastholdelse og tiltrækning af andre målgrupper. KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPER De målgrupper, som Struer Kommune søger at tiltrække, har ved flere lejligheder været genstand for flere analyser af deres forventninger til de levevilkår, som tilbydes dem. Selvom grupperne er meget spredt i forhold til livsstil og holdninger, tegner der sig dog nogle gennemgående træk, som opsamles her 2. Materialet skal dog læses lidt på tværs, da grupperne jo er sammenblandede. Der vil være højtudannede blandt såvel børnefamilierne som seniorerne. Børnefamilier Social tryghed. Man vil gerne have trygge og nære omgivelser med tæt kontakt til naboer, skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter mv. Afgrænsede bykvarterer og gode landsbymiljøer virker tiltrækkende. Trafikal tryghed for børnene. Trafiksikker skolevej og/eller god skolebusordning har høj prioriteret. God service i form af gode daginstitutioner, skoler og fritidsklubber samt andre fritidstilbud som bibliotek, sportsklubber, foreningsliv o.l. er faktorer, som 14 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

15 børnefamilier vurderer nøje. Velkendte omgivelser, der er det samme eller minder om det miljø, som man selv er opvokset i opsøges. God plads og billige boliger. Naturen inden for synlig afstand i tætte og trygge rammer nær boligen. Seniorer Social tryghed. Man vil gerne have et netværk omkring sig, der omfatter social omgang med naboer, kammerater i foreningslivet og familie. Det gælder især den gruppe, som flytter fra deres gamle netværk. Praktisk tryghed i boliger, som man kan blive i, hvis man bliver dårligt gående eller svagtseende. Dette omfatter også adgang til offentlig hjælp som læge, ambulance, hjemmehjælp og sygepleje. Man bruger gerne provenuet fra salget af det store hus til en eksklusiv og særlig bolig. Nærhed til handels- og serviceydelser. Højtuddannede Her sættes pris på naturen og landskabet, som særlige og enestående rammer om boligen. Man vil gerne have gode naboer, men ikke for tæt på. Det tætte, nære bymiljø kan virke klaustrofobisk. Man vil gerne have naboer med samme interesser og baggrund som én selv. Boligen må gerne have karakter og egen identitet. Adgang til kulturtilbud. Særlige kulturtilbud og indkøbsmuligheder planlægges som udflugter og weekendture. En særlig gruppe af ofte højtuddannede søger stort råderum og det unikke bomiljø i fx et nedlagt gammelt mejeri, industri, landbrug, fiskerhus, fyrtårn m.v. Det er ofte folk med en kunstnerisk baggrund fx billedkunstnere, illustratorer, musikere, fotografer, forfattere/skribenter o.l. En voksende gruppe, som også søger denne livsstil, er andre, som kan tilrettelægge deres arbejde, så det helt eller delvist kan foregå fra hjemmet via bredbåndsnet m.v. f.eks. konsulenter, programmører, translatører o.l. Den ovennævnte gruppe vil gerne selv forme sine rammer ved ombygning, restaurering eller nybyggeri. Fælles for målgrupperne er, at det at bosætte sig et nyt sted er en proces, der tager tid. Derfor vil nye bosættere ofte have gjort sig bekendt med et nyt bosætningssted gennem erfaring fra fx arbejdssted, besøg hos venner, udflugter, sommerhusophold eller surfing på internettet. ØKONOMI Den økonomisk mest attraktive målgruppe er de erhvervsaktive med ingen eller med store børn. De betaler mest i skat, har et stor privat forbrug og et begrænset forbrug af den offentlige service. Den gruppe flytter imidlertid kun ganske lidt og er derfor svær at tiltrække som nye indbyggere i kommunen. De unge børnefamilier har et stort privat forbrug, men også et stort forbrug af skoler, børneinstitutioner, fritidsaktiviteter. Indtægten er stadig begrænset og skatten påvirkes af store lån. Denne gruppe er en investering. De er dyre i starten men udvikler sig positivt igennem en lang årrække. UDFORDRINGER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 15

16 UDFORDRINGER Seniorerne har et lidt mindre lokalt forbrug, men har ofte en stor indtægt. Den gode økonomi fortsætter efter arbejdslivet med gode pensionsopsparinger. I starten forbruger denne gruppe meget begrænset den offentlige service, men som de bliver ældre, vokser behovet for hjemmehjælp, hjemmepleje, ældrebolig eller plejehjemsplads. En del af borgernes forbrug anvendes i lokale butikker, hos lokale håndværkere m.v. og arbejder videre i kommunen. BOLIGOMRÅDER Der er et varieret og godt boligudbud i Struer Kommune. Der er imidlertid ved at være mangel på nye grunde, så der skal gennemføres planlægning for nye boligområder. Udvikling af nye boligområder giver en mulighed for at etablere områder, som lever fuldt op til dagens behov, og som har en kvalitet og identitet, som de ønskede målgrupper efterspørger. Boligsøgende vil sætte pris på, at kommunens boligudbud tilbyder flere valgmuligheder. Boligområderne skal imødekomme de kvaliteter, som efterspørges af målgrupperne. Det er gennemgående for alle målgrupperne, at naturen og de landskabelige kvaliteter skal være synlige og nærværende i fremtidens boligområder. BOSÆTNING I LANDDISTRIKTER Statens Byggeforskningsinstitut - SBI har lavet en rapport om mulighederne for bosætning i yderområder 3. Rapporten bygger på statistisk materiale og en række interviews af tilflyttere i 45 kommuner i 9 regioner. Ifølge denne rapport tegner der sig nogle nye muligheder for landdistrikterne. I det følgende beskrives nogle af konklu sionerne fra rapporten. Tilfl yttertyper Rapporten opdeler tilflytterne til yderområderne i tre hovedtyper: De tilbagevendte er folk, som efter en større eller mindre årrække vender tilbage til familie og netværk på hjemegnen. De opsøgende vælger yderområdet for at få råderum, natur, nærhed og socialt sammenhold. De frie, selvkørende har deres arbejde og netværk andetsteds. De vælger det unikke og naturen og står frit overfor områdets sociale relationer. Problemer Rapporten fremhæver følgende særlige problemer, som tilflytterne til yderområderne møder: Forfaldne boliger og bymiljøer skræmmer potentielle tilflyttere Svært at komme ind i nærsamfundet Skuffende hvis løfter om offentligservice ikke holder især pasningsgaranti Negativ stemning Indsatser I rapporten peges på følgende indsatser, som kan sættes i værk for at forbedre bosætningen i yderområderne: Forbedringer i det fysiske miljø Modtagelse af potentielle tilflyttere, så man føler sig velkommen Tilgængelighed til naturen Pasningsgaranti og anden offentlig service 16 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

17 Vend en eventuel negativ stemning FRITIDS- OG KULTURLIVET Der er et godt foreningsliv i kommunen. Både inden for idræt, natur og kultur er der gode tilbud for alle aldersgrupper. Der er imidlertid en del af kulturlivet som opstår og trives udenfor de etablerede foreninger. Det varetages af ildsjæle, som brænder for et emne eller har en idé til et enkeltarrangement, der ikke passer ind i de etablerede foreninger. En del af ungdomskulturen med musik, teater, skatere, hip-hop, street-basket m.v. har en form, som har det svært i foreningslivet. Den del af kulturlivet er et spændende supplement til etablerede foreningsmiljø og bør sikres gode udviklingsmuligheder. På længere sigt vil noget af dette miljø medvirke til at udvikle og forny det etablerede foreningsliv. IMAGE - PROFILERING Som en del af Vestjylland må Struer lide under fordomme om det mørke Jylland. Kender man ikke kommunen på forhånd, vil mange mane et billede frem om fiskeri, landbrug, enden på jernbanen, indre mission, jantelov og en befolkning, som ser på nytilflyttere med stor skepsis. B&O og Struers andre højteknologiske virksomheder i kommunen trækker kraftigt den anden vej. Det er et udgangspunkt, som vil være godt at bygge videre på, når kommunen skal profilere sig som bosætningskommune. Foruden de kvaliteter, som Struer Kommune selv besidder, er kommunen en del af en egn, som har meget at tilbyde. Vesterhavet, Limfjorden, Klosterheden Skovdistrikt og mange andre naturperler; turistattraktioner og oplevelsescentre, kultur- og handelsmiljøet samt mange arbejdspladser i Herning, Ikast og Holstebro. Alt sammen er let tilgængeligt med base i Struer. Der er gode togforbindelser til Herning og Holstebro samt til Skive og Viborg. 2) Bosætningsmålgrupper og livsformsværdier i Øresundsregionens yderområder, Advice Analyse og Strategi, 2004 Den Mangfoldige By, Hans Skifter Andersen og Hans Thor Andersen, SBI 2004 Byplannyt nr. 4, ) SBI 2005:03 Bosætning i Yderområder, Thorkild Ærø, Valinka Suenson, Hans Skifter Andersen UDFORDRINGER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 17

18 VISION VISION Følgende scenarie er ren fiktion og enhver lighed med levende personer er tilfældig. Historien skal illustrere et forløb, som byrådet vil arbejde for kan blive virkeligt, når temaplanen realiseres. DA JEG BLEV SLÆBT MED TIL STRUER Da Anne - min kone - efter endt uddannelse fik et ønskejob på Ericsson Diax i Struer, talte jeg højlydt for, at vi skulle blive boende i Aalborg. Jeg kunne ikke forestille mig selv som vestjyde. Aftalen blev dog, at når jeg afsluttede min uddannelse inden for kommunikation på Aalborg Universitetscenter, skulle vi finde en bolig i området og flytte til Vestjylland med vores lille datter, som dengang bare var 1½ år gammel. Med et lille barn er tiden for kostbar til at pendle så langt hver dag, ligesom vort ellers hyggelige to-værelses studenterhybel ikke er de rette rammer for hendes opvækst. Vi havde først kig på Holstebro. Alle taler jo godt om den by. Byens gode kulturmiljø dæmpede mine fordomme om det mørke Jylland, jantelov og blå kedeldragter. Byen gjorde også et rigtigt godt indtryk på os, da vi besøgte den. Anne havde imidlertid lært Struer-området lidt at kende og talte nu for, at vi skulle kigge lidt her også. I sommerferien fik vi lov til at låne en af Annes kollegers hus, så vi i ro og mag kunne prøve at være Struerboere. Det var en god ferie. Vi var heldige med vejret og gjorde god brug af den nye strand ved den nye, flotte havnefront og af en lille jolle, som hørte til huset. Selvom vi var både ved Vesterhavet, i Holstebro og i Herning, endte det med, at ferien primært blev brugt i Struer og ved fjorden. Et par måneder efter faldt vi over en dejlig ældre villa i den østlige bydel - og så blev jeg vestjyde. ARBEJDET Jeg var bange for, at jeg aldrig skulle få arbejde i denne del af landet. Her er jo ikke overstrøet med bud efter kommunikationsrådgivere. Jeg havde i alt fald set frem til at tage det helt roligt de første måneder, hvor jeg kunne hvile på laurbærrene efter det hårde speciale og være hjemmegående med 18 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

19 datteren. Sådan kom det nu (heldigvis) slet ikke til at gå. Kort tid efter at jeg havde meldt flytning til arbejdsformidlingen, fik jeg en projektansættelse på Struer Museum til at medvirke til et stort anlagt projekt om Struers maritime fortid og nutid. På en sejlads i et vikingeskib kom jeg i snak med amatør-arkæologen Poul Kvist. Han havde et lille maskinværksted, som havde specialiseret sig i fin-mekaniske maskindele. Virksomheden havde behov for at få undersøgt nogle muligheder i Tyskland. Jeg tog med ham derned det gik godt og nu eksporterer firmaet til hele EU og 6 lande udenfor. Poul er gået på pension, og jeg sidder nu i ledelsen af firmaet i kompagniskab med Pouls nevø. DEN OFFENTLIGE SERVICE Med mit nye job fik vi hurtigere end ventet behov for en vuggestueplads. Heldigvis har kommunen prioriteret et godt udbud af pasningsmuligheder. Vi måtte vente lidt på vuggestuepladsen, men vi fik en god dagpleje og i løbet af et par måneder, var der en ledig plads i vuggestuen. Mulighederne for et godt skoleforløb for børnene blev højt prioriteret og grundigt undersøgt, før vi besluttede os for at blive Struerboere. Kommunens satsning på folkeskolen virkede meget overbevisende. Den internationale linie, som de to af børnene har gået på, og den ældste har videreført i gymnasiet, er et godt afsæt for det mere og mere internationaliserede uddannelses- og arbejdsliv i globa li seringens tidsalder. Selvom det aldrig blev aktuelt for vore børn, betød det også noget for os, at der i kommunen er rigtigt gode friskoler, som alternativ til folkeskolen. som indpasser sig i landsbymiljøet og gør god brug af naturværdierne. Her kunne vi realisere vort drømmehus. Det er et moderne hus, men arkitekten har virkelig forstået at finde en form og en placering på grunden, så huset falder rigtigt godt ind i landsbymiljøet, samtidig med at de store glaspartier trækker naturen og fjorden helt ind i stuen. Vi synes, at vi bor i sommerhus hele året. Det er noget anderledes at bo på Venø end i Struer by. Selvom der var et godt fællesskab i gaden i Struer, er der rigtigt stort engagement her på øen. Det drejer sig i første omgang om særlige ø-forhold som færgen, havnen og naturen, men også idræt, kulturlivet, turismen, kirken og bymiljøet har stor interesse blandt de nu ca. 300 Venøboere. Det er basis for et godt fællesskab på øen. FRITIDEN Med nye jobs, et lille barn i klapvogn og en ny på vej, spekulerede vi ikke så meget i fritidslivet, da vi flyttede til Struer. Vi havde ingen fritid. Da børnene blev større, fandt vi ud af, at der er et meget bredt kultur- og fritidsliv i kommunen. Børnene dyrker en del sport. Roning og sejlsport er blandt deres foretrukne. Musikskolen har også haft godt tag i børnene. VISION LANDSBYEN Da vi fik vores tredje barn blev huset i østbyen for lille, og vi valgte at bygge et nyt. Det blev på Venø jo nu har vi virkelig fået smag for naturen og fjorden. På Venø er der lavet en plan for en fremtidig bebyggelse, der sikrer, at det ikke er traditionelle villakvarterer, som bygges her, men en bebyggelse, STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 19

20 VISION Især den ældste har gjort brug af de gode forhold for både sang, musik og skuespil, som musikskolen tilbyder. Anne har i nogle år være med til at understøtte mange nye initiativer som bestyrelsesmedlem i Kulturelt Samråd, som hvert år på byrådets vegne disponerer over et beløb, som ildsjæle kan søge af til realisering af deres ideer. Samrådet har hjulpet mange gode arrangementer på vej og har også selv taget initiativer, der er med til at udvikle et godt kulturliv i kommunen. Flere af bysbørnene har gjort det godt og er blevet landskendte. De beriger fra tid til anden byen med en udstilling eller optræden. Ellers er det stadigvæk sådan, at vi tager den korte tur med toget til Holstebro eller Herning, når vi vil opleve kulturbegivenheder i international klasse. SENIORER For et par år siden fik vi familie til området. Annes forældre havde brug for noget mindre til at blive gamle i, som de sagde. De havde stort set købt en fin andelsbolig nær bymidten i Herning, men da de fik mulighed for at købe en af de nye flotte boliger på Vralden i Struer, som nu afslutter den færdige og meget flotte havnefront, valgte de at springe til her. De fik nu også en rigtig god pris for deres gamle hus. De bor rigtigt flot, hvor de kan følge med i livet på havneområdet. Svigerfar genoplivede i nogle år sin ungdomsinteresse for sejlerlivet og købte en fin lille Juniorbåd, som han sejlede fjorden tyndt med. Svigermor foretrækker sejlsporten fra kajen af. Det var også af væsentlig betydning for dem, at de nu har tæt til handelsmuligheder, biograf, Folkets Hus og alle de andre tilbud, som Struer har. DET SVÆRE Nej! Selvfølgelig har det hele ikke være roser. Der har også været forhold, som ind i mellem har fået os til at spørge os selv, om vi ville fortsætte tilværelsen i Struer Kommune. Jantelov, intolerance og selvtilstrækkelighed hører til den danske folkesjæl og findes overalt i landet. Jeg føler dog, at det er tættere på overfladen her i kommunen, end jeg har været vant til fra mit liv i de store byer. Jeg har gennem årene oplevet mange gode initiativer blive skudt ned, allerede før de blev rigtigt udviklede. Den hårfine grænse mellem sund skepsis, hvor man ikke falder på halen for tingene, bare fordi de er nye eller anderledes, og den usunde skepsis, hvor alt, som kommer udefra, er meget mistænkeligt, falder for mange gange ud til den usunde side. Anna tager det lidt mere roligt. Sådan er det også, hvor hun kommer fra, siger hun. Hun har dog også mærket, at man som tilflytter forventes at holde sig tilbage de første år. Her er en god udvikling i gang, og det er blevet meget bedre. Især i de seneste år har der været fokus på problemet, og mange har gjort en aktiv indsats for at imødegå problemet. I særlig grad har de unge været med til, at der er blevet større tolerance overfor nye initiativer. Jeg tror derfor, at den usunde 20 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

STRUER KOMMUNE JUNI 2005 FORSLAG STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING

STRUER KOMMUNE JUNI 2005 FORSLAG STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING STRUER KOMMUNE JUNI 2005 FORSLAG STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING OM PLANEN OM PLANEN En temaplan er en del af kommuneplanen. Med ændringer i planloven åbnedes der mulighed for at koncentrere revisionen

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR VEDTAGET - 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Udviklingsstrategien er byrådets politiske strategi, der rummer en bred og langsigtet tilgang til den fremtidige udvikling

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Konservative i Skive

Konservative i Skive Konservative i Skive Valgoplæg til kommunevalget d. 17. nov. 2009. Nye arbejdspladser flere skatteborgere. Iværksætterhus i Skive by. Planerne om et iværksætterhus/væksthus i Skive by skal realiseres hurtigst

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder

Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Kommunale strategier, redskaber og virkemidler i forhold til at tiltrække og fastholde tilflyttere i yderområder Helle Nørgaard, seniorforsker, ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Aalborg Universitet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere. Herning Kommune. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere. Herning Kommune. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Rapport om tiltrækning af nye borgere og færre fraflyttere i Herning Kommune Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. Forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol.

Læs mere