STRUER KOMMUNE JUNI 2005 FORSLAG STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUER KOMMUNE JUNI 2005 FORSLAG STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING"

Transkript

1 STRUER KOMMUNE JUNI 2005 FORSLAG STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING

2 OM PLANEN OM PLANEN En temaplan er en del af kommuneplanen. Med ændringer i planloven åbnedes der mulighed for at koncentrere revisionen af kommuneplanen inden for temaer, hvor udviklingen har give særlig behov for planlægning. Således er en temaplan en kommuneplan der er udformet til at dække et særligt tema. Kommuneplanen er ikke direkte bindende for borgerne. Byrådet har dog mulighed for at modsætte sig byggeri og anlæg, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanen forpligter derimod byrådet. Byrådet skal arbejde for at virkeliggøre kommuneplanen. Det betyder, at kommunen skal fremme tiltag, som er i overensstemmelse med planen. Det kan fx ske ved at lade udarbejde lokalplaner, som muliggør realisering af kommuneplanen. Ønsker byrådet at ændre på det, må byrådet ændre kommuneplanen fx ved at udarbejde et tillæg til planen med de procedurer som planloven fastlægger for udarbejdelse af kommuneplaner. PLANSTRATEGIEN Kommunens planstrategi fra 2003 re de gjorde for den revidering af kom muneplanen, som byrådet fandt behov for. I planstrategien er bosætning udpeget som et særligt fokusområde, som byrådet i løbet af planperioden vil udarbejde en temaplan for. Planstrategien er vedtaget i byrådet den 9. december at tiltrække nye indbygger og at holde på de eksisterende. Disse udfordringer og indsatsområder har efterfølgende været udgangspunkt for en diskussion ved en rundbordssamtale, hvor de forskellige synsvinkler mødtes og med inspiration fra hinandens ståsted gennem samtalen udviklede ideer til, hvordan planlægningen skal udformes og tiltagne realiseres. Opsamlingen af interviews og rundbordssamtale er bilag til temaplanen. OFFENTLIGHED Temaplanen er udsendt som forslag i offentlig høring i perioden fra 28. juni til 6. september Forslag og indsigelser til planen skal indsendes til: Struer Kommune Østergade Struer senest den 6. september DEBAT Der er oprettet et debatforum på internettet. Her kan man under den offentlige høring komme med indsigelser og forslag til planen, og man kan læse og kommentere andre debatindlæg. Debatforummet kan nås fra kommunens hjemmeside på: PROCESSEN Som grundlag for planlægningen er der gennemført en række interviews og en rundbordssamtale med udvalgte nøglepersoner, der hver har repræsenteret en særlig synsvinkel på bosætningen i kommunen. Ved hjælp af interviewene blev der afdækket en række udfordringer for at udvikle Struer som bosætningskommune samt en række indsatsområder, hvor der kan tages initiativer for at forbedre kommunens muligheder for 2 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

3 INDHOLD Om planen... 2 Indledning... 4 Byrådets mål... 5 Tendenser i tiden... 6 Signalement af Struer Kommune... 8 Udvikling Udfordringer Vision Indsatser Rammer INDHOLD Temaplanen er udarbejdet af planlægningsafdelingen i samarbejde med Agraf Byplanlæggere STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 3

4 INDLEDNING INDLEDNING I den kommuneplanstrategi, som Struer Kommune offentliggjorde i starten af 2004, er bosætning udvalgt som fokusområde fordi, det er et tema, hvor vi i byrådet finder, at Struer Kommune har særlige muligheder, som vi kan udnytte til at tiltrække nye indbyggere til kommunen. Nye indbyggere i kommunen vil betyde skattekroner i kommunekassen, øget handel i butikkerne og flere til at udvikle kultur- og fritidslivet. Nye indbyggere betyder også flere børn at passe, flere elever i skolerne, hjælp og omsorg til flere ældre, udvikling og byggemodning af nye boligområder, som alt sammen vil kræve investeringer af kommunen. Bosætning handler derfor ikke kun om boligområderne og boligpolitikken, men i høj grad også om de levevilkår, som vi kan tilbyde i kommunen. Planlægningen omfatter således også arbejdspladserne, skoler, børnepasning, kultur- og fritidsliv, natur og miljø, handelsog byliv og meget mere. Temaplanen vil derfor berøre hele kommunens virksomhed, men det vil blive set ud fra den synsvinkel, som er bosætning. Planen omhandler den nuværende Struer Kommune, men vi er i planlægningen også opmærksom på de muligheder som ligger i vort kommende fællesskab med Thyholm Kommune. Planen er således udformet, så den kan forenes med de visioner, indsatser og handlinger, som man har formuleret i Thyholm Kommune, når vi skal udforme kommuneplanen for den nye store kommune. Struer er også en aktiv del af det stærke landsdelcenter Midt-Vest, hvor vi sammen med Ikast, Herning og Holstebro samarbejder om at tilbyde muligheder på stort set samme niveau som i storbyerne. Vi kan i samarbejdet bl.a. tilbyde: attraktive arbejdspladser på virksomheder i høj international klasse; kultur- og sportsbegivenheder på såvel nationalt som internationalt niveau; tæt kontakt til de overordnede vej- og jernbanenet; et varieret udbud af uddannelsesmuligheder; et godt udbud af handelsmuligheder i spændende bymiljøer. Disse kvaliteter skal vi udnytte og synliggøre i vore bestræbelser på at gøre Struer Kommune til et attraktivt sted at bosætte sig i landsdelcentret. Landsdelcenter Midt-Vest har formuleret en fælles planstrategi, som indeholder overordnede mål for egnens erhvervsudvikling, bosætning og udvikling af byerne. Vi skal ikke kigge i mange af vore nabokommuners kommuneplaner og planstrategier for at se, at man også her satser på at tiltrække øget bosætning til kommunen. Vi er i konkurrence med en række andre kommuner i regionen. Derfor må vi kortlægge, hvilke kvaliteter vi kan tilbyde i Struer Kommune og bestemme os for, hvilke vilkår vi vil tilbyde såvel nye som eksisterende indbyggere som rammer for et godt liv. Herefter kan vi lægge os fast på, hvordan vi skal markedsføre disse kvaliteter over for de målgrupper, som vi vil søge at tiltrække som nye indbyggere i kommunen. På den baggrund har vi i byrådet bestemt os for, at de overordnede mål og indsatser i kommuneplanen nu skal følges op af en konkret strategi- og handlingsplan for temaet bosætning. Det giver os et godt grundlag for at udnytte Struer Kommunes gode muligheder som et godt sted at leve og bo. Med venlig hilsen N. V. Lynghøj Christensen Kst. borgmester 4 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

5 BYRÅDETS MÅL Det er byrådets mål at: der skal til stadighed være mindst 60 grunde til salg i kommunen; der skal være et varieret boligudbud, som sikrer gode valgmuligheder; der skal være passende udbud af ejer-, andels- og lejeboliger, som i størrelse, pris, beliggenhed og indretning kan betjene alle befolkningsgrupper; bosætningspolitikken skal skabe sammenhæng mellem boliger og levevilkår; offentlige eller offentligt støttede byggerier i Struer Kommune skal baseres på miljømæssig bæredygtighed; bosætning i landsbyerne skal skabe ny udvikling i landdistrikterne og sikre at landsbyerne kan bevares som levende og velfungerende miljøer. MÅL STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 5

6 TENDENSER I TIDEN TENDENSER Baggrunden for valg af bosted har ændret sig. For ikke så længe siden flyttede folk derhen, hvor man fik arbejde, eller hvor der var de bedste muligheder for at få et arbejde. I dag vælger mange virksomheder at eta blere sig, hvor folk gerne vil bo. Det er en udvikling, som vil tage fart, når de små årgange af unge skærper konkurrencen om arbejdskraften i almindelighed og de kvalificerede medarbejdere i særdeleshed. Vi er ikke længere så bundet til vor bolig og arbejde, som det var tilfældet for bare en generation siden. I dag skifter de fleste arbejde flere gange, og mange vælger at bo på én måde som unge, en anden måde, når børnene kommer, og på en tredje måde, når børnene er flyttet hjemmefra, og man tilrettelægger sit otium. NYE ERHVERV NYE MEDARBEJDER- GRUPPER Som så meget andet har disse tendenser vist sig lidt tidligere i USA, hvor samfundsforskere har beskrevet konsekvenserne af denne udvikling og de ændrede vilkår, der skal til for at tiltrække aktiviteter. De nye virksomhedstyper inden for informationsteknologi, bioteknologi, kommunikation og medier, fritids- og underholdningsindustri samt andre, videnstunge serviceerhverv vil lokalisere sig der, hvor deres medarbejdere ønsker at bo. Disse medarbejdergrupper søger gode udviklings- og karrieremuligheder samt et miljø, der er åbent for nye ideer i såvel arbejds- som fritidslivet. En af de fremtrædende forskere, økonomen Richard Florida 1 har udtrykt det som de tre T er: teknologi, talent og tolerance, som mål for hvor attraktiv en by eller et område er for denne målgruppe. Ud fra disse teorier er det i langt mindre grad arbejdspladsen, som er den vigtige tiltrækningsfaktor, men i stedet byen eller egnens kvaliteter, som tiltrækker de befolkningsgrupper, der skaber erhvervsudvikling og økonomisk vækst ved at tiltrække eller etablere virksomhederne. Byernes image spiller således i dag en stor rolle. Selvom boligområderne stort set er ens, har nogle byer større tiltrækningskraft end andre. Byer som Sorø, Dragør, Køge, Ebeltoft og Haderslev er tiltrækkende på grund af et spændende og velbevaret bymiljø. Byer som Holstebro, Silkeborg, Svendborg og Kolding har markeret sig med et avanceret kulturmiljø, der har givet kommunerne megen omtale og en god profil også blandt mennesker som ellers ikke er inter esserede i kultur. Richard Florida kalder bykvalitet for det fjerde T (townquality). NYE KRAV TIL BOLIG OG BOSTED For at give familien en tryg base vælger mange i dag at finde et lokalsamfund, hvor børnene kan vokse op og afslutte skolegangen, og hvor man kan etablere et socialt netværk. Så må mindst den ene af ægtefællerne til gengæld affinde sig med en vis transporttid til og fra arbejde. Familien vælger ofte at blive boende, selvom man skifter arbejdsplads. I den travle hverdag, som de fleste familier har valgt, er gode pasningsmuligheder en nødvendighed og faciliteter som gode skoler og kultur- og fritidstilbud en betingelse. For at imødekomme dette har mange kommuner landet over valgt at give garanti for gode pasningstilbud, ligesom man mange steder har valgt at styrke profilen inden for kultur og fritidslivet. De krav, der stilles til de nye boligområder, er meget forskellige afhængig af, hvilket stade i livet man befinder sig på. De ældre har andre krav til boligområdernes indretning og placering end børnefamilierne. Mange familier opløses. Det giver nye boligbehov, da de skilte ægtefæller oftest ønsker at bo i nærheden af hinanden af hensyn til børnene. Den ene ægtefælle skal have en stor, men økonomiske overkommelig bolig med værelser til børnene. Den anden har brug for en mindre bolig, men med plads til at have 6 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

7 børnene ofte. Det betyder, at mindst den ene af boligerne som regel er en lejebolig bl.a. af økonomiske årsager. Overordnet betragtet kan man se, at tidens trang til at være individuel også slår igennem i valget af boliger. Boligområder, der har en klar identitet, står i højere kurs end de traditionelle, store, anonyme parcelhuseller etagehuskvarterer fra 70 erne. Særlige kvaliteter som udsigt, vand, skov, grønne træk m.v. kan ofte gøre boligområderne mere attraktive. For mange er også et godt socialt miljø med gode fællesfaciliteter en vigtig kvalitet. 1) Richard Florida: The Rise of the Creative Class - and how it s transforming work, leisure, community and everyday life, 2002 TENDENSER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 7

8 SIGNALEMENT AF STRUER KOMMUNE SIGNALEMENT Gennem interviews og rundbordssamtale med personer, der repræsenterer forskellige synsvinkler på kommunens bosætning er der tegnet et billede af Struer Kommune. STYRKER NATUR Struer Kommunes beliggenhed ved vandet, det bakkede landskab, skove og vandløb er et af kommunens stærkeste kort. Her er en unik beliggenhed af boligen ikke forbeholdt de få, men findes eller kan opnås i alle boligområder. FJORDEN Fjorden giver - udover udsigten og et spændende dyre- og planteliv attraktive muligheder for et aktivt fritidsliv med fiskeri, natur og søsport. Havnemiljøet bidrager til et spændende bymiljø, som også tiltrækker dem som ikke interesserer sig for sejlsport. GOD OFFENTLIG SERVICE Det er opfattelsen, at der er et tilfredsstillende serviceniveau i kommunen. Her er gode pasningsmuligheder, skolerne fungerer godt, og der tages hånd om de, der har behov for hjælp. Der er dog hele tiden behov for at udvikle servicen. Der peges især på, at biblioteket og folkeskolen bør satse på udvikling og nytænkning. FRITIDSLIV Der er mange muligheder for at dyrke sine fritidsinteresser. Især inden for sport er der mange klubber og foreninger, som tilbyder de fleste almindelige sportsgrene og et par af de mere sjældne som fx drageflyvning og para-gliding. BYMILJØ Struer by har en størrelse, der giver et godt udvalg af handels- og servicemuligheder. Der er med planlægning, nybyggeri, byfornyelse og renoveringer i bymidten sket løbende forbedringer af byens udseende, så byen fremstår velholdt. Der er dog fortsat behov for løbende at forbedre og vedligeholde og plads til nye initiativer. ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER De højtprofilerede virksomheder som B&O, Ericsson Diax og Medicon samt flere andre højteknologiske og innovative virksomheder tilbyder meget attraktive arbejdspladser. Disse virksomheder er desuden af stor betydning for Struers profil som Vestjyllands højteknologiske centrum. SVAGHEDER MANGELFULDT UDBUD AF BOLIGGRUNDE Udbudet af boliggrunde i kommunen er for lille. Der skal være flere muligheder at vælge imellem, når interesserede kigger på muligheder for byggegrunde i Struer Kommune. UTRYGHED Det har givet anledning til utryghed, at politiet ikke er til stede i kommunen efter kl. 16. Nogle folk oplever, at politiet i Holstebro ikke tager henvendelser alvorligt, når de skal køre langt for at betjene borgerne i Struer Kommune. Andre tager det som et tegn på, hvor få problemer her er. SVAGT MILJØ FOR UNGDOMSKULTUR Der er for få muligheder for de unge, som ikke dyrker sport, eller for de som foretrækker at dyrke deres interesser udenfor foreningerne fx musikere, skatere o.l. MULIGHEDER HAVNEN Havnen tilbyder mange spændende muligheder for bosætning, bymiljøet og fritidslivet, som bør planlægges og udnyttes. En samlet planlægning for havne- og kystarealerne bør kortlægge mulighederne og sende signal til borgere, tilflyttere, investorer og andre interesserede om de kommende udviklingsmuligheder. 8 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

9 DET MARITIME Kommunens maritime historie og miljø bør være mål for en særlig indsats, der blandt andet kan rumme museumsaktiviteter, fiskeri, ro- og kajaksport, træskibe, fritidssejlere, kapsejlads, vandski, badestrand/badeanstalt og havneaktiviteter. Dette er et område, hvor kommunen kan profilere sig. STRUER ER EN DEL AF EN INTERESSANT EGN Struer Kommune er en del af en egn, som tilbyder mange kvaliteter, som er et godt supplement til kommunens egne. De store byer Herning og Holstebro tilbyder et stort udvalg i detailhandlen og kulturtilbud af såvel national som international standard. Vesterhavet og Klosterheden Skovdistrikt giver store natur- og fritidsoplevelser. SPÆNDENDE BOLIGOMRÅDER Beliggenheden i landskabet og naturen kan udnyttes til at skabe unikke boligområder med kvaliteter, som tiltrækker nye indbyggere til kommunen. Her kan skabes kvaliteter, som andre vil have svært ved at konkurrere med. BYLIVET I Struer by er der et godt bymiljø, som i mange sammenhænge er kommunens ansigt udadtil. Det bymiljø bør udvikles med boliger, butikker, service og gademiljø, så det fortsat er en kvalitet for hele kommunen - uanset hvor i kommunen, man bor. TRUSLER VIGTIGE VIRKSOMHEDER LUKKER Den største trussel mod bosætningen i Struer Kommune vurderes at være, hvis de store toneangivende virksomheder lukker især B&O, som udover at være en stor arbejdsplads, også er en væsentlig del af Struers identitet. INTOLERANCE Selvtilstrækkelighedskultur, jantelov og modstand mod nytænkning er en barriere, som kan få nyankomne til at fravælge Struer Kommune. Nye mennesker, impulser, ideer og tanker skal føle sig velkomne i Struer Kommune. SIGNALEMENT STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 9

10 UDVIKLING Udvikling i befolkning, boligmarkedet, erhverv og pendling giver forudsætninger for planlægningen. BEFOLKNINGSUDVIKLING Efter befolkningsprognosen vil Struer Kommunens indbyggertal falde i de kommende år. Frem til 2010 er det et let fald, mens indbyggertallet herefter forventes at falde kraftigt. Der bliver en mindre og ældre befolkning i Struer Kommune. Hvis prognosen holder, vil antallet af ældre stige kraftigt og antallet af erhvervsaktive falde ligeså kraftigt. UDVIKLING Dette er en udvikling, som også ses på landsplan. Udviklingen vil få økonomiske konsekvenser, når der bliver færre til at tjene penge og flere, som får behov for at modtage dem. Prognosen spår også, at børnetallet falder. Den udvikling åbner mulighed for at frigøre ressourcer herfra eller for, at skoler og daginstitutioner kan rumme en vis tilflytning af børnefamilier. Prognosen for Thyholm Kommune, som er udarbejdet af Danmarks Statistik, forudser en jævnt faldende befolkning i kommunen. Også her er der en stigning i antallet af ældre. 10 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

11 antal antal BOLIGER En stadig større andel af boligmassen i Struer bygges som mindre boliger i form af tæt/lav bebyggelse og etageboliger. Denne boligform tiltaler i dag mange ældre, som udskifter det store hus med en mere overskuelig bolig, når børnene er flyttet hjemmefra. Også 25% Thyholm ældre år Prognose Nye boliger % 64% Parcel- og stuehuse Tæt/lav boliger Etageboliger år Thyholm alle 0-99 år Prognose år det stigende antal skilsmisser giver behov for flere mindre boliger til singler og til enlige med børn. Den langt overvejende del af boligerne bygges dog fortsat som parcelhuse. I 2003 udgjorde parcelhusene 62 %, og 81 % af boligerne i Struer Kommune er parcelhuse eller landejendomme. I Thyholm Kommune udgør parcelhuse eller landejendomme hele 92,2 % af boligmassen. EJENDOMSPRISER Priserne på fast ejendom er som i det meste af landet steget de sidste mange år. Prisen på enfamiliehuse i Struer Kommune er steget med 22 % i perioden , hvilket er over gennemsnittet for Ringkøbing Amt som helhed, hvor stigningen er 20 %. Stigningen på enfamiliehuse i Thyholm Kommune var på 17 % i perioden. Disse tal dækker over store forskelle internt i kommunen, hvor Struer by har langt den største prisstigning. ERHVERVSSTRUKTUR Som nævnt i indledningen hænger erhvervsudvikling og bosætning snævert sammen. Hvor medarbejderne i tidligere generationer flyttede derhen, hvor virksomhederne var, vælger mange virksomheder i dag, at lokalisere sig efter hvor medarbejderne ønsker at bo. Bosætningspolitikken er derfor væsentlig for såvel kommunens eksisterende virksomheder som for udviklingen af kommunens erhvervsliv. De eksisterende virksomheder har interesse i en bosætningspolitik, som kan holde på de nuværende medarbejdere og give gode muligheder for at rekruttere nye. De nye virksomheder vil lokalisere sig, hvor det er et attraktivt sted at bosætte sig. Kommunens nuværende erhvervsstruktur kalder på en bred målgruppe af medarbejdere. Elektronikvirksomhederne har brug for højtuddannede til udvikling, mellemlangt uddannede til produktion og servicering og lavere uddannede medarbejdere i produktionen. UDVIKLING STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 11

12 100% 80% 60% 40% 20% 0% Anden virksomhed Offentlig administration Anden service Hotel og restauration Detail- og engroshandel Bygge og anlæg Anden industri Jern og metalindustri Fødevareindustri Jordbrug, fiskeri og råstoffer UDVIKLING Fødevarevirksomhederne har overvejende kort uddannede medarbejdere, men også medarbejdere fra de andre kategorier. Serviceerhvervene og den offentlige administration kalder overvejende på de mellemlangt og højt uddannede. Udviklingen i erhvervsstrukturen i Struer Kommune viser, at der bliver stadig færre ansatte i jern- og metalindustrien, mens servicesektoren vokser. MENNESKELIGE RESSOURCER I Copenhagen Economics rapport om Midtog Vestjyllands konkurrencekraft ligger området lavest blandt landets regioner med hensyn til menneskelige ressourcer, som måles på uddannelsesniveau og erhvervserfaring. De menneskelige ressourcer i kommunen kan påvirkes gennem bosætningspolitikken. I rapporten hedder det: Hvor det frem til midten af 1990 erne især var forhold som for eksempel makroøkonomisk stabilitet, forskelle i arbejdsudbud og befolkningssammensætning der udgjorde den væsentligste forklaring på forskellene i velstandsudviklingen, var det i slutningen af 1990 erne i følge OECD, i stigende grad faktorer som landenes menneskelige ressourcer, innovation, entreprenørskab og Midt- og Vestjyllands konkurrencekraft, Copenhagen Economics, STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

13 anvendelsen af it, der viste sig som de nye kilder til vækst. Uddannelsesniveauet for Struer Kommune ligger højere end gennemsnittet for Ringkøbing Amt. Kommunens videnstunge virksomheder medvirker til, at andelen af højtuddannede i kommunen er højere i Struer end i nabokommunerne. Samme forhold understreger også behovet for til stadighed at kunne tiltrække disse medarbejdere til virksomhederne. Dette forhold er afgørende for virksomhedernes eksistens i kommunen på langt sigt. PENDLING Flere analyser peger på, at pendlingsafstandene i Danmark vokser. Flere mennesker end nogensinde før er bosat i en anden kommune, end den de arbejder i. Billedet af pendling i Struer viser den samme tendens. Antallet af udpendlere er steget støt, mens antallet af indpendlere efter års stigning faldt i Udpendlingen er nu 18 % højere end indpendlingen, hvilket hænger sammen med lukninger af en række større virksomheder efter Det stigende antal udpendlere understreger, at mange vælger at bo i Struer, selvom arbejdspladsen ligger i en anden kommune. Dette kan give et forsigtigt fingerpeg om Struer Kommunes muligheder som bosætningskommune. Uddannelsesniveau i Struer Kommune og i Ringkjøbing Amt. UDVIKLING Udvikling i ind- og udpendling STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 13

14 UDFORDRINGER UDFORDRINGER Udviklingen i samfundet åbner muligheder og stiller udfordringer for kommunens bosætningspolitik. MENNESKELIGE RESSOURCER BEFOLKNINGSUDVIKLING - ALDERSKLEMMEN Struers befolkning bliver færre og ældre, hvis befolkningsprognosen går i opfyldelse. I lighed med det meste af landet kan konsekvenserne af de store ældreårgange og de små ungdomsårgange aflæses i prognosen. Struer vil være i stærk konkurrence med nabokommunerne for at tiltrække nye tilflyttere, som kan mindske den befolkningsmæssige ubalance. Bosætningspolitikken skal sætte fokus på at tiltrække nye indbyggere i den erhvervsaktive aldersgruppe. De mest mobile i denne gruppe er: de, som stifter familie og tiltræder nyt job; de, som vælger at flytte, når børnene er flyttet hjemmefra i god tid inden pensioneringen. Aldersgruppen midt imellem flytter kun meget lidt og vil være meget svær at få til det. VIRKSOMHEDERNE Virksomhederne er i stadig stigende konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft. Med globaliseringen udflytter produktion med lavt vidensindhold til lande med billig arbejdskraft, mens produktion og serviceydelser med højt vidensindhold fastholdes. Denne udvikling giver sammen med de små ungdomsårgange en stor konkurrence om den kvalificerede arbejdskraft, og virksomhederne må i den konkurrence imødekomme kravene fra medarbejderne. Herunder deres krav til bostedet og boligen. UDFORDRINGEN Ovenstående peger på to særlige udfordringer for bosætningspolitikken: 1. At imødegå ubalancen i befolkningsudviklingen ved at tiltrække indbyggere i den erhvervsaktive aldersgruppe. 2. At tiltrække højtuddannede til kommunen for at understøtte kommunens erhvervsliv og dermed skabe vækst og dynamik, som baner vejen for fastholdelse og tiltrækning af andre målgrupper. KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPER De målgrupper, som Struer Kommune søger at tiltrække, har ved flere lejligheder været genstand for flere analyser af deres forventninger til de levevilkår, som tilbydes dem. Selvom grupperne er meget spredt i forhold til livsstil og holdninger, tegner der sig dog nogle gennemgående træk, som opsamles her 2. Materialet skal dog læses lidt på tværs, da grupperne jo er sammenblandede. Der vil være højtudannede blandt såvel børnefamilierne som seniorerne. Børnefamilier Social tryghed. Man vil gerne have trygge og nære omgivelser med tæt kontakt til naboer, skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter mv. Afgrænsede bykvarterer og gode landsbymiljøer virker tiltrækkende. Trafikal tryghed for børnene. Trafiksikker skolevej og/eller god skolebusordning har høj prioriteret. God service i form af gode daginstitutioner, skoler og fritidsklubber samt andre fritidstilbud som bibliotek, sportsklubber, foreningsliv o.l. er faktorer, som 14 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

15 børnefamilier vurderer nøje. Velkendte omgivelser, der er det samme eller minder om det miljø, som man selv er opvokset i opsøges. God plads og billige boliger. Naturen inden for synlig afstand i tætte og trygge rammer nær boligen. Seniorer Social tryghed. Man vil gerne have et netværk omkring sig, der omfatter social omgang med naboer, kammerater i foreningslivet og familie. Det gælder især den gruppe, som flytter fra deres gamle netværk. Praktisk tryghed i boliger, som man kan blive i, hvis man bliver dårligt gående eller svagtseende. Dette omfatter også adgang til offentlig hjælp som læge, ambulance, hjemmehjælp og sygepleje. Man bruger gerne provenuet fra salget af det store hus til en eksklusiv og særlig bolig. Nærhed til handels- og serviceydelser. Højtuddannede Her sættes pris på naturen og landskabet, som særlige og enestående rammer om boligen. Man vil gerne have gode naboer, men ikke for tæt på. Det tætte, nære bymiljø kan virke klaustrofobisk. Man vil gerne have naboer med samme interesser og baggrund som én selv. Boligen må gerne have karakter og egen identitet. Adgang til kulturtilbud. Særlige kulturtilbud og indkøbsmuligheder planlægges som udflugter og weekendture. En særlig gruppe af ofte højtuddannede søger stort råderum og det unikke bomiljø i fx et nedlagt gammelt mejeri, industri, landbrug, fiskerhus, fyrtårn m.v. Det er ofte folk med en kunstnerisk baggrund fx billedkunstnere, illustratorer, musikere, fotografer, forfattere/skribenter o.l. En voksende gruppe, som også søger denne livsstil, er andre, som kan tilrettelægge deres arbejde, så det helt eller delvist kan foregå fra hjemmet via bredbåndsnet m.v. f.eks. konsulenter, programmører, translatører o.l. Den ovennævnte gruppe vil gerne selv forme sine rammer ved ombygning, restaurering eller nybyggeri. Fælles for målgrupperne er, at det at bosætte sig et nyt sted er en proces, der tager tid. Derfor vil nye bosættere ofte have gjort sig bekendt med et nyt bosætningssted gennem erfaring fra fx arbejdssted, besøg hos venner, udflugter, sommerhusophold eller surfing på internettet. ØKONOMI Den økonomisk mest attraktive målgruppe er de erhvervsaktive med ingen eller med store børn. De betaler mest i skat, har et stor privat forbrug og et begrænset forbrug af den offentlige service. Den gruppe flytter imidlertid kun ganske lidt og er derfor svær at tiltrække som nye indbyggere i kommunen. De unge børnefamilier har et stort privat forbrug, men også et stort forbrug af skoler, børneinstitutioner, fritidsaktiviteter. Indtægten er stadig begrænset og skatten påvirkes af store lån. Denne gruppe er en investering. De er dyre i starten men udvikler sig positivt igennem en lang årrække. UDFORDRINGER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 15

16 UDFORDRINGER Seniorerne har et lidt mindre lokalt forbrug, men har ofte en stor indtægt. Den gode økonomi fortsætter efter arbejdslivet med gode pensionsopsparinger. I starten forbruger denne gruppe meget begrænset den offentlige service, men som de bliver ældre, vokser behovet for hjemmehjælp, hjemmepleje, ældrebolig eller plejehjemsplads. En del af borgernes forbrug anvendes i lokale butikker, hos lokale håndværkere m.v. og arbejder videre i kommunen. BOLIGOMRÅDER Der er et varieret og godt boligudbud i Struer Kommune. Der er imidlertid ved at være mangel på nye grunde, så der skal gennemføres planlægning for nye boligområder. Udvikling af nye boligområder giver en mulighed for at etablere områder, som lever fuldt op til dagens behov, og som har en kvalitet og identitet, som de ønskede målgrupper efterspørger. Boligsøgende vil sætte pris på, at kommunens boligudbud tilbyder flere valgmuligheder. Boligområderne skal imødekomme de kvaliteter, som efterspørges af målgrupperne. Det er gennemgående for alle målgrupperne, at naturen og de landskabelige kvaliteter skal være synlige og nærværende i fremtidens boligområder. BOSÆTNING I LANDDISTRIKTER Statens Byggeforskningsinstitut - SBI har lavet en rapport om mulighederne for bosætning i yderområder 3. Rapporten bygger på statistisk materiale og en række interviews af tilflyttere i 45 kommuner i 9 regioner. Ifølge denne rapport tegner der sig nogle nye muligheder for landdistrikterne. I det følgende beskrives nogle af konklusionerne fra rapporten. Tilfl yttertyper Rapporten opdeler tilflytterne til yderområderne i tre hovedtyper: De tilbagevendte er folk, som efter en større eller mindre årrække vender tilbage til familie og netværk på hjemegnen. De opsøgende vælger yderområdet for at få råderum, natur, nærhed og socialt sammenhold. De frie, selvkørende har deres arbejde og netværk andetsteds. De vælger det unikke og naturen og står frit overfor områdets sociale relationer. Problemer Rapporten fremhæver følgende særlige problemer, som tilflytterne til yderområderne møder: Forfaldne boliger og bymiljøer skræmmer potentielle tilflyttere Svært at komme ind i nærsamfundet Skuffende hvis løfter om offentligservice ikke holder især pasningsgaranti Negativ stemning Indsatser I rapporten peges på følgende indsatser, som kan sættes i værk for at forbedre bosætningen i yderområderne: Forbedringer i det fysiske miljø Modtagelse af potentielle tilflyttere, så man føler sig velkommen Tilgængelighed til naturen 16 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

17 Pasningsgaranti og anden offentlig service Vend en eventuel negativ stemning FRITIDS- OG KULTURLIVET Der er et godt foreningsliv i kommunen. Både inden for idræt, natur og kultur er der gode tilbud for alle aldersgrupper. Der er imidlertid en del af kulturlivet som opstår og trives udenfor de etablerede foreninger. Det varetages af ildsjæle, som brænder for et emne eller har en idé til et enkeltarrangement, der ikke passer ind i de etablerede foreninger. En del af ungdomskulturen med musik, teater, skatere, hip-hop, street-basket m.v. har en form, som har det svært i foreningslivet. Den del af kulturlivet er et spændende supplement til etablerede foreningsmiljø og bør sikres gode udviklingsmuligheder. På længere sigt vil noget af dette miljø medvirke til at udvikle og forny det etablerede foreningsliv. IMAGE - PROFILERING Som en del af Vestjylland må Struer lide under fordomme om det mørke Jylland. Kender man ikke kommunen på forhånd, vil mange mane et billede frem om fiskeri, landbrug, enden på jernbanen, indre mission, jantelov og en befolkning, som ser på nytilflyttere med stor skepsis. B&O og Struers andre højteknologiske virksomheder i kommunen trækker kraftigt den anden vej. Det er et udgangspunkt, som vil være godt at bygge videre på, når kommunen skal profilere sig som bosætningskommune. Foruden de kvaliteter, som Struer Kommune selv besidder, er kommunen en del af en egn, som har meget at tilbyde. Vesterhavet, Limfjorden, Klosterheden Skovdistrikt og mange andre naturperler; turistattraktioner og oplevelsescentre, kultur- og handelsmiljøet samt mange arbejdspladser i Herning, Ikast og Holstebro. Alt sammen er let tilgængeligt med base i Struer. Der er gode togforbindelser til Herning og Holstebro samt til Skive og Viborg. 2) Bosætningsmålgrupper og livsformsværdier i Øresundsregionens yderområder, Advice Analyse og Strategi, 2004 Den Mangfoldige By, Hans Skifter Andersen og Hans Thor Andersen, SBI 2004 Byplannyt nr. 4, ) SBI 2005:03 Bosætning i Yderområder, Thorkild Ærø, Valinka Suenson, Hans Skifter Andersen UDFORDRINGER STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 17

18 VISION VISION Følgende scenarie er ren fiktion og enhver lighed med levende personer er tilfældig. Historien skal illustrere et forløb, som byrådet vil arbejde for kan blive virkeligt, når temaplanen realiseres. DA JEG BLEV SLÆBT MED TIL STRUER Da Anne - min kone - efter endt uddannelse fik et ønskejob på Ericsson Diax i Struer, talte jeg højlydt for, at vi skulle blive boende i Aalborg. Jeg kunne ikke forestille mig selv som vestjyde. Aftalen blev dog, at når jeg afsluttede min uddannelse inden for kommunikation på Aalborg Universitetscenter, skulle vi finde en bolig i området og flytte til Vestjylland med vores lille datter, som dengang bare var 1½ år gammel. Med et lille barn er tiden for kostbar til at pendle så langt hver dag, ligesom vort ellers hyggelige to-værelses studenterhybel ikke er de rette rammer for hendes opvækst. Vi havde først kig på Holstebro. Alle taler jo godt om den by. Byens gode kulturmiljø dæmpede mine fordomme om det mørke Jylland, jantelov og blå kedeldragter. Byen gjorde også et rigtigt godt indtryk på os, da vi besøgte den. Anne havde imidlertid lært Struer-området lidt at kende og talte nu for, at vi skulle kigge lidt her også. I sommerferien fik vi lov til at låne en af Annes kollegers hus, så vi i ro og mag kunne prøve at være Struerboere. Det var en god ferie. Vi var heldige med vejret og gjorde god brug af den nye strand ved den nye, flotte havnefront og af en lille jolle, som hørte til huset. Selvom vi var både ved Vesterhavet, i Holstebro og i Herning, endte det med, at ferien primært blev brugt i Struer og ved fjorden. Et par måneder efter faldt vi over en dejlig ældre villa i den østlige bydel - og så blev jeg vestjyde. ARBEJDET Jeg var bange for, at jeg aldrig skulle få arbejde i denne del af landet. Her er jo ikke overstrøet med bud efter kommunikationsrådgivere. Jeg havde i alt fald set frem til at tage det helt roligt de første måneder, hvor jeg kunne hvile på laurbærrene efter det hårde speciale og være hjemmegående med 18 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

19 datteren. Sådan kom det nu (heldigvis) slet ikke til at gå. Kort tid efter at jeg havde meldt flytning til arbejdsformidlingen, fik jeg en projektansættelse på Struer Museum til at medvirke til et stort anlagt projekt om Struers maritime fortid og nutid. På en sejlads i et vikingeskib kom jeg i snak med amatør-arkæologen Poul Kvist. Han havde et lille maskinværksted, som havde specialiseret sig i fin-mekaniske maskindele. Virksomheden havde behov for at få undersøgt nogle muligheder i Tyskland. Jeg tog med ham derned det gik godt og nu eksporterer firmaet til hele EU og 6 lande udenfor. Poul er gået på pension, og jeg sidder nu i ledelsen af firmaet i kompagniskab med Pouls nevø. DEN OFFENTLIGE SERVICE Med mit nye job fik vi hurtigere end ventet behov for en vuggestueplads. Heldigvis har kommunen prioriteret et godt udbud af pasningsmuligheder. Vi måtte vente lidt på vuggestuepladsen, men vi fik en god dagpleje og i løbet af et par måneder, var der en ledig plads i vuggestuen. Mulighederne for et godt skoleforløb for børnene blev højt prioriteret og grundigt undersøgt, før vi besluttede os for at blive Struerboere. Kommunens satsning på folkeskolen virkede meget overbevisende. Den internationale linie, som de to af børnene har gået på, og den ældste har videreført i gymnasiet, er et godt afsæt for det mere og mere internationaliserede uddannelses- og arbejdsliv i globa li seringens tidsalder. Selvom det aldrig blev aktuelt for vore børn, betød det også noget for os, at der i kommunen er rigtigt gode friskoler, som alternativ til folkeskolen. som indpasser sig i landsbymiljøet og gør god brug af naturværdierne. Her kunne vi realisere vort drømmehus. Det er et moderne hus, men arkitekten har virkelig forstået at finde en form og en placering på grunden, så huset falder rigtigt godt ind i landsbymiljøet, samtidig med at de store glaspartier trækker naturen og fjorden helt ind i stuen. Vi synes, at vi bor i sommerhus hele året. Det er noget anderledes at bo på Venø end i Struer by. Selvom der var et godt fællesskab i gaden i Struer, er der rigtigt stort engagement her på øen. Det drejer sig i første omgang om særlige ø-forhold som færgen, havnen og naturen, men også idræt, kulturlivet, turismen, kirken og bymiljøet har stor interesse blandt de nu ca. 300 Venøboere. Det er basis for et godt fællesskab på øen. FRITIDEN Med nye jobs, et lille barn i klapvogn og en ny på vej, spekulerede vi ikke så meget i fritidslivet, da vi flyttede til Struer. Vi havde ingen fritid. Da børnene blev større, fandt vi ud af, at der er et meget bredt kultur- og fritidsliv i kommunen. Børnene dyrker en del sport. Roning og sejlsport er blandt deres foretrukne. Musikskolen har også haft godt tag i børnene. VISION LANDSBYEN Da vi fik vores tredje barn blev huset i østbyen for lille, og vi valgte at bygge et nyt. Det blev på Venø jo nu har vi virkelig fået smag for naturen og fjorden. På Venø er der lavet en plan for en fremtidig bebyggelse, der sikrer, at det ikke er traditionelle villakvarterer, som bygges her, men en bebyggelse, STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 19

20 VISION Især den ældste har gjort brug af de gode forhold for både sang, musik og skuespil, som musikskolen tilbyder. Anne har i nogle år være med til at understøtte mange nye initiativer som bestyrelsesmedlem i Kulturelt Samråd, som hvert år på byrådets vegne disponerer over et beløb, som ildsjæle kan søge af til realisering af deres ideer. Samrådet har hjulpet mange gode arrangementer på vej og har også selv taget initiativer, der er med til at udvikle et godt kulturliv i kommunen. Flere af bysbørnene har gjort det godt og er blevet landskendte. De beriger fra tid til anden byen med en udstilling eller optræden. Ellers er det stadigvæk sådan, at vi tager den korte tur med toget til Holstebro eller Herning, når vi vil opleve kulturbegivenheder i international klasse. SENIORER For et par år siden fik vi familie til området. Annes forældre havde brug for noget mindre til at blive gamle i, som de sagde. De havde stort set købt en fin andelsbolig nær bymidten i Herning, men da de fik mulighed for at købe en af de nye flotte boliger på Vralden i Struer, som nu afslutter den færdige og meget flotte havnefront, valgte de at springe til her. De fik nu også en rigtig god pris for deres gamle hus. De bor rigtigt flot, hvor de kan følge med i livet på havneområdet. Svigerfar genoplivede i nogle år sin ungdomsinteresse for sejlerlivet og købte en fin lille Juniorbåd, som han sejlede fjorden tyndt med. Svigermor foretrækker sejlsporten fra kajen af. Det var også af væsentlig betydning for dem, at de nu har tæt til handelsmuligheder, biograf, Folkets Hus og alle de andre tilbud, som Struer har. DET SVÆRE Nej! Selvfølgelig har det hele ikke være roser. Der har også været forhold, som ind i mellem har fået os til at spørge os selv, om vi ville fortsætte tilværelsen i Struer Kommune. Jantelov, intolerance og selvtilstrækkelighed hører til den danske folkesjæl og findes overalt i landet. Jeg føler dog, at det er tættere på overfladen her i kommunen, end jeg har været vant til fra mit liv i de store byer. Jeg har gennem årene oplevet mange gode initiativer blive skudt ned, allerede før de blev rigtigt udviklede. Den hårfine grænse mellem sund skepsis, hvor man ikke falder på halen for tingene, bare fordi de er nye eller anderledes, og den usunde skepsis, hvor alt, som kommer udefra, er meget mistænkeligt, falder for mange gange ud til den usunde side. Anna tager det lidt mere roligt. Sådan er det også, hvor hun kommer fra, siger hun. Hun har dog også mærket, at man som tilflytter forventes at holde sig tilbage de første år. Her er en god udvikling i gang, og det er blevet meget bedre. Især i de seneste år har der været fokus på problemet, og mange har gjort en aktiv indsats for at imødegå problemet. I særlig grad har de unge været med til, at der er blevet større tolerance overfor nye initiativer. Jeg tror derfor, at den usunde 20 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

21 skepsis er ved at dø ud uden at den sunde skepsis lider overlast. Vi skal dog fortsat være opmærksomme på problemet. MARKEDSFØRING Struer har fyldt godt i landets medier de seneste år. Først og fremmest har de maritime aktiviteter omkring den nye havnefront påkaldt sig opmærksomhed. Museets aktiviteter omkring historiske skibe og de mange træskibs-regattaer, der har Struers nye havn som et af hovedmålene, er altid blandt sommerhalvårets attraktioner. Rigtigt stort blev det, da Kongen deltog i kapsejlads-ugen og tv-stationerne slog sig ned på havnen. Det gav en god omsætning i såvel den dyre fiskerestaurant som i grillen og i Provianten. En ejendomsmægler, jeg kender, havde 21 henvendelser ugen efter fra folk, som var interesseret i at købe en af boligerne på havnefronten. Der er dog ingen ledige boliger, og han har mange skrevet op, hvis der skulle komme nogen. VISION STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING 21

22 INDSATSER INDSATSER At styrke Struer som bosætningskom mune kræver indsatser på flere områder. MÅLGRUPPER I Struer Kommune er alle velkomne. I byrådet lægger vi stor vægt på, at vi kan tilbyde gode forhold for alle borgere uanset, hvilke af livets faser, som man er i og uanset, hvor man er placeret på arbejdsmarkedet. Der er imidlertid nogle målgrupper, som vi i denne planlægning vil sætte særlig fokus på, fordi vi har nogle særlige behov for dem, eller fordi vi har kvaliteter i kommunen, som målgruppen i særlig grad vil efterspørge. HØJTUDDANNEDE Struer har som tidligere nævnt mange videnstunge virksomheder. Disse virksomheder har et særligt behov for højtuddannede medarbejdere. En passende stor gruppe af højtuddannede giver også et meget dynamisk erhvervsliv, som medvirker til udvikling af de eksisterende virksomheder og etablering af nye. En målrettet indsats mod de højtuddannede vil således også tiltrække andre målgrupper. Flere af Struers højtprofilerede virksomheder tilbyder endog meget attraktive jobs til de højtuddannede. Mange af disse medarbejdere vælger imidlertid at pendle til arbejdspladsen ofte ganske langt. For virksomheden er disse medarbejdere i visse tilfælde ikke helt så loyale, som de der bor tættere på virksomheden. Får man tilbudt et nyt job, som kan spare én for 2-3 timers daglig transport, er det fristende at skifte selvom man har et godt job. For at understøtte virksomhedernes mulighed for at rekruttere og fastholde denne medarbejdergruppe, vil byrådet have særlig opmærksomhed på at tiltrække denne målgruppe. BØRNEFAMILIER Når man stifter familie og måske får job, er det for de fleste et tidspunkt, hvor man også skifter bolig. Her overvejer man, hvor og hvordan man kan skabe de bedste rammer om den nye familie. Mange vælger at bo i nærheden af arbejdet, men i dag vælger mange bosted ud fra andre kvaliteter og vælger så lidt transporttid til arbejdspladsen. For børnefamilier er forhold som plads, frisk luft, tryghed, pasningsmuligheder, gode skoler, godt fritidsliv, natur, by- og handelsmiljø og en attraktiv bolig til en rimelig pris afgørende for valget af bosted. Alt sammen forhold, hvor Struer har noget at tilbyde. SENIORER Et andet tidspunkt, hvor mange i dag vælger at flytte, er, når børnene er flyttet hjemmefra. Huset og haven er nu for stor, og man har lyst og økonomi til at realisere sin drømmebolig samtidig med, at man ser frem mod sit otium. For denne gruppe er den attraktive bolig vigtig. Den skal ligge rigtigt godt og må ikke være for stor, men heller ikke for lille til, at børn og børnebørn kan komme på besøg. Den skal gerne ligge bynært - tæt på handelsmuligheder og fritidstilbud. For den helt rigtige bolig vil man gerne acceptere lidt pendlerafstand til arbejdet, men det må ikke blive for besværligt. En attraktiv bolig - fx på havnefronten kan være fristende for folk fra Struer og opland, men også seniorer fra Holstebro- og Herning-kanten kan blive fristet, når tilbuddet er godt. 22 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

23 DE TILBAGEVENDTE En særlig gruppe er de unge, som har forladt Struer Kommune for at uddanne sig andre steder i landet. Byrådet finder, at det er meget vigtigt, at de unge får en uddannelse, hvad enten det sker på en af virksomhederne i lokalområdet, på en af regionens uddannelsessteder eller det foregår på de højere læreanstalter i de store byer. Vi vil også gerne have nogle af dem hjem igen, når de er færdige med deres uddannelse, og kan bidrage til kommunens og egnens udvikling med deres erhvervede viden og engagement på virksomheder i kommunen - eller måske ved, at de etablerer nye virksomheder. Hvis denne gruppe har et godt billede af tilværelsen i Struer Kommune vil nogle af dem søge tilbage, når de stifter familie og får job. BOLIGOMRÅDERNE Der er brug for et stort og varieret udbud af boliger i kommunen. Byrådet finder, at kommunen også fremover skal imødekomme behovene for borgere i alle aldersgrupper. Enfamiliehuset er den mest søgte boligform i Struer Kommune. Vi skal derfor have et tilstrækkeligt udbud af boligområder med denne boligform inden for forskellige prisklasser. Byrådet har derfor sat som mål, at der til stadighed skal være mindst 60 boliggrunde med forskellig karakter til salg i kommunen. Grunde med udsigt over vandet eller landskabet er mest attraktive, men i alle nye boligområder, skal natur og landskab prioriteres, da det er Struer Kommunes store styrke. I byrådet er vi imidlertid også opmærksomme på, at byggeri i naturområderne kan forringe eller ødelægge værdierne. Byrådet lægger derfor vægt på, at boligbyggeriet indpasses, så naturværdierne kan udnyttes, uden at de forringes. Det kan blandt andet ske ved at etablere nye landskabselementer i boligområderne for eksempel ved skovrejsning eller etablering af søer og vandhuller. Der er allerede markante byggerier under udvikling på havnen. På lystbådehavnen er således planlagt opførelse af 50 boliger af høj arkitektonisk kvalitet. Havnens øvrige arealer rummer trods tidens ugunst for søværts godstransport, fortsat værdier i form af bygninger og materiel, der gør havnen til et reelt aktiv for fremtiden. Boligerne på havnen ligger tæt ved byens tilbud af handels- og fritidsmuligheder samtidig med, at de tilbyder unikke muligheder for udsigt over fjorden og et spændende havnemiljø. Disse forhold vil tiltrække mange målgrupper. Erfaringer fra andre byer viser, at det i særlig grad er seniorer dvs. par med god økonomi, hvor børnene er flyttet hjemmefra. En anden målgruppe, som søger sådanne bosteder, er singler en stadig voksende gruppe af enlige, fraskilte eller folk, som bevidst har valgt single-livet. Byrådet satser på at udvikle mulighederne for attraktive boliger på havnen i en samlet planlægning, som også tilgodeser fritidslivet, turisme, kultur og de rekreative muligheder for hele kommunen. Byrådet vil i de kommende lokalplaner for boligområderne prioritere: at der er gode valgmuligheder med hensyn til pris, beliggenhed og boligtyper. at der er en god indpasning i naturen som såvel tager hensyn til naturværdierne som trækker naturen ind i bebyggelsen med udsigtskiler og grønne områder at der er trygge trafikforhold, hvor stier og veje indrettes, så især børnene kan færdes trygt til skole, fritidsmuligheder, friarealer, kammeraterne m.v. DETAILHANDEL OG BYMILJØ I Byrådet har vi igennem en lang årrække prioriteret at udvikle og forbedre bymiljøet. Med byfornyelsen har det været muligt at forbedre og modernisere boligerne i byen. Det har dels givet et antal gode, moderne boliger i byen, og dels har det forbedret bymiljøet, at gamle bygninger er sat smukt i stand. Byfornyelsen skaber ikke det helt store antal STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING INDSATSER 23

24 nye boliger, men det har stor betydning for byens liv og tryghed, at bymidten ikke er lukket og slukket kl. 17. Arkitekturguide, som vil sætte yderligere fokus på arbejdet med bymiljøet og synliggøre de opnåede resultater. INDSATSER Byrådet ønsker at fortsætte den gode udvikling af bymidten, så kommunens byer kan udfylde deres roller som lokale centre for handel og service, der understøtter boligområderne og Struer som samlende knudepunkt i kommunen og egnen. Byfornyelse skal fortsat være et centralt redskab til forbedringer i bymiljøet og samtidig skaffe centralt beliggende boliger i dagens standard. Det er fortrinsvis de unge, singler og de ældre i det omfang at det er muligt at gøre boligerne ældreegnet, som har interesse for boligerne i bymidten. Indsatsen for at forskønne og forbedre gader og pladser skal fortsætte. Det skal sikre et godt indtryk af byen, hvad enten man bare kører igennem, er på besøg eller færdes dagligt i byen som indbygger i kommunen. Det gode bymiljø bidrager også til at skabe gode rammer for kommunens handelsliv, når det bliver mere spændende at komme i bymidterne. I regi af Landsdelcenter Midt-Vest vil der blive udarbejdet en fælles Kulturmiljø- og Havnefronten rummer som tidligere nævnt store muligheder for at berige bymiljøet med attraktive forhold for boliger, kultur, fritid og erhverv. KULTUR OG FRITID Fritidslivet har stor betydning for det gode liv i Struer Kommune. Struers beliggenhed ved vandet giver nogle særlige muligheder for kultur- og fritidslivet. Maritime aktiviteter er et stort aktiv for de som er interesserede i sejl- og søsport, men også for de som foretrækker at opleve det maritime miljø fra landjorden. Aktiviteter på fjorden med hvide sejl og farverige spilere, gamle træskibe, sejlsportsstævner eller bare aktiviteterne på havnen i almindelighed er et stort plus for bylivet og tiltrækker mange mennesker også dem som ikke selv deltager aktivt, men gerne kigger på. Byrådet vil i den kommende planlægning for havne og kystområderne i kommunen lægge vægt på at understøtte fritidsaktiviteterne ved og i vandet. 24 STRUER KOMMUNEPLAN TEMA BOSÆTNING

STRUER KOMMUNE DECEMBER 2005 STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING

STRUER KOMMUNE DECEMBER 2005 STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING STRUER KOMMUNE DECEMBER 2005 STRUER KOMMUNEPLAN 2005 TEMA BOSÆTNING OM PLANEN OM PLANEN En temaplan er en del af kommuneplanen. Med ændringer i planloven åbnedes der mulighed for at koncentrere revisionen

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.

Det er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser. Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020

din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 2 Kære borger Bosætning er noget der berører alle mennesker hele livet igennem; vi flytter hjemmefra, starter uddannelse, flytter måske efter det første

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020

din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 din BY Bosætningspolitik Slagelse Kommune 2012-2020 2 Kære borger Bosætning er noget der berører alle mennesker hele livet igennem; vi flytter hjemmefra, starter uddannelse, flytter måske efter det første

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune.

Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune. Borgmesterens tale ved nytårskuren den 20. Januar 2014 Velkomst Velkommen til nytårskur. Og velkommen tilbage til Pakhuset, som igen danner rammen om den traditionsrige nytårskur her i Odder Kommune. Men

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002 DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Der er et stort potentiale i kulturarven, når man vil tiltrække erhvervsliv, der leder efter nyt område til deres virksomhed. Erfaringer fra udlandet viser, at

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Godt liv på landet i fremtiden

Godt liv på landet i fremtiden Godt liv på landet i fremtiden Næstved kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere