Komponenter til naturlig ventilation Del I Lavtsiddende indløbsåbninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Komponenter til naturlig ventilation Del I Lavtsiddende indløbsåbninger"

Transkript

1 Komponenter til naturlig ventilation Del I Lavtsiddende indløbsåbninger Forprojekt Udarbejdet for Energistyrelsen J nr.: 1213/ Line Louise Overgaard Per Heiselberg Carl Hammer Maj 2002 Teknologisk Institut Energi BuildVISION

2 Komponenter til naturlig ventilation Del I Lavtsiddende indløbsåbninger (forprojekt) Maj 2002 Udgivelse og tryk: Teknologisk Institut Gregersensvej Postboks 141 DK-2630 Taastrup Tlf.: ISBN: ISSN:

3 Forord Nærværende delrapport er resultatet af en del af projektet Komponenter til naturlig ventilation, der er udført under Energistyrelsens energiforskningsprogram (EFP), J. nr. 1213/ Projektet har været opdelt i to delprojekter. Delprojekt I har været en forundersøgelse af mulighederne for udvikling og anvendelse af lavtsiddende indløbsåbninger til naturlig ventilation efter fortrængningsprincippet, mens der i delprojekt II /20/ er blevet udviklet en luft-til-væske varmeveksler med lavt trykfald på luftsiden. I nærværende delrapport er kun delprojekt I afrapporteret. Projektet har således haft to formål. Det ene formål har været at undersøge mulighederne for udvikling og anvendelse af lavtsiddende friskluftindtag i facader til naturlig ventilation efter fortrængningsprincippet uden komfortproblemer. Projektets andet formål har været at udvikle en luft-til-væske varmeveksler med et tilstrækkeligt lavt trykfald, så varmegenvinding i naturligt ventilerede bygninger kan gøres mulig. Anvendelse af varmeveksleren til forvarmning af friskluften vil desuden samtidig reducere risikoen for problemer med træk i opholdszonen. Delprojekt I er udført i et samarbejde mellem: Teknologisk Institut, Energianvendelse i bygninger, BuildVISION Aalborg Universitet, Institut for Bygningsteknik VELFAC A/S 1

4 Indhold Forord... 1 Indhold Indledning Resume Beskrivelse af ventilationskoncept Anvendelsesområder Dimensionering Indtrængningslængde/nærzone Litteraturstudium Vinduessystemer (VELFAC A/S) Tekstilkanaler (fra KE-Fibertec) Kombineret friskluftventil og radiator (RIO Comfort) Tilluftskonvektorer og termopaneler (fra MINERGIo/Thermopanel AB) Sammenfatning Fastsættelse af krav Anvendelsesrelaterede krav Funktionsmæssige krav Markedsføringsmæssige krav Sammenfatning/projektafgrænsning Konklusion Referencer Bilag

5 1 Indledning En af de væsentligste barrierer for større udbredelse af naturlig ventilation er, at der er stor usikkerhed med hensyn til dimensionering af naturlige ventilationssystemer. Med den viden, der er tilgængelig i dag, kan rådgiverne normalt ikke garantere, at der i alle situationer opnås et indeklima, der tilfredsstiller de fastsatte krav. På Aalborg Universitet blev der i 99/00 udført en række projekter, hvor laboratorieundersøgelser af strømningsforhold, ventilationskapacitet og termisk komfort er blevet udført for udvalgte vinduestyper i forskellige driftssituationer med højtsiddende vinduer. Som Aalborg Universitet konkluderede om de opnåede resultater fra projekterne, så: fungerer vinduer som indblæsningsåbninger efter de samme principper som andre indblæsningsåbninger men er meget mere komplicerede at forudsige er det nuværende komfortniveau, som mekanisk ventilation var for år siden kan komfortforbedringer skabes gennem udvikling af åbningsudformninger. I et moderne kontorbyggeri med en høj isoleringsstandard, stor udnyttelse af passiv solvarme og mange interne varmekilder (personer, udstyr m.v.) vil basistemperaturen typisk ligge på C (dvs. at det ud fra et energimæssigt synspunkt ikke er nødvendigt at opvarme den tilførte ventilationsluft ved en udetemperatur på C). Det betyder, at kølig luft på C vha. naturlig ventilation skal kunne tilføres rummet, uden at det giver anledning til komfortproblemer for de mennesker, der opholder sig i rummet. Udfordringen er her at udforme og afpasse indløbsåbningen(erne), så luften kommer ind over så stort et areal som mulig og med en så lav hastighed som mulig. I praksis vil det ofte være nødvendigt at udnytte hele facadebredden og dermed skabe en plan strømning (frem for en tredimensional strømning). Kombinationen af kølebehov samtidig med friskluftbehov (hvor de væsentligste forureningskilder er lugt og CO 2 fra mennesker/inventar) peger på fortrængningsprincippet som et oplagt ventilationsprincip. Lavtsiddende indløbsåbninger og højtsiddende udløbsåbninger medvirker til større drivtrykshøjde (frem for højtsiddende indløbsåbninger) samtidig med, at ventilationseffektiviteten ved anvendelse af fortrængningsprincippet er høj og den nødvendige friskluftmængde derfor mindre. Der er således behov for at udvikle en facadeintegreret, lavtsiddende indløbsåbning til naturlig ventilation efter fortrængningsprincippet, der ikke skaber komfortproblemer i opholdszonen. Der er desuden behov for at kortlægge disse åbningers åbningskarakteristikker i forskellige driftssituationer (dvs. fastlægge kapacitetsog komfortmæssige forhold ved forskellige tryk og temperaturforhold). Ved nærværende delprojekts start fandtes der i Danmark ingen umiddelbar konkret viden om strømningsforholdene i forbindelse med sådanne lavtsiddende indløbsåbninger til naturlig ventilation. Der fandtes kun tilgængelige teorier for fortrængningsarmaturer til mekanisk ventilation. Nærværende delprojekt omhandler derfor bl.a. undersøgelse af eksisterende teori og erfaringer fra: Naturlig ventilation via traditionelle (højtsiddende) vinduesåbninger Mekanisk fortrængningsventilation Eksisterende komponenter/materialer/mulige delkomponenter Desuden beskriver projektet mulige anvendelsesområder og driftssituationer samt nødvendige krav i forbindelse med de forskellige anvendelsesområder og driftssituationer. 3

6 2 Resume I nærværende delprojekt er mulighederne for anvendelse af et lavtsiddende facadeintegreret indtagssystem til naturlig ventilation via fortrængningsprincippet undersøgt i forskellige driftssituationer. Ventilation efter fortrængningsprincippet er specielt egnet til lokaler med stor intern belastning (såvel varmesom forureningsafgivelser). De bygninger, hvor det facadeintegrerede indtagssystem er relevant, er således især kontorer (specielt storrumskontorer, men også evt. mindre cellekontorer), mødelokaler og institutioner. Ved speciel udformning af indtagssystemet vil det desuden også være velegnet til boliger. Relevant teori og erfaringer (vedrørende naturlig ventilation vha. højtsiddende åbningstyper, mekanisk fortrængningsventilation samt eksisterende komponenter, materialer, konstruktioner, systemer mv.) er indsamlet og behandlet, og der er opstillet krav til åbningens funktion og udformning bl.a. afhængig af anvendelsesområde (hhv. kontorer, mødelokaler, institutioner mv.) og driftssituation. De udførte undersøgelser har fx vist, at det lavtsiddende indtagssystem skal kunne levere en luftmængde på mellem 5 og 20 l/s pr. m facade, hvis det skal kunne anvendes inden for de forventede anvendelsesområder: kontorer, mødelokaler og institutioner. Afhængig af, om indtagssystemet skal anvendes til rene naturlige ventilationssystemer eller evt. hybride ventilationssystemer (med en lille hjælpeventilator i udløbet), så må tryktabet over indtagssystemet maksimalt være hhv. 3-8 Pa eller Pa afhængig af anvendelsesområdet. De indledende undersøgelser i dette forprojekt tyder på, at muligheden for at kombinere filtrering af udeluft, etablering af ensartet luftfordeling samt etablering af en luftsolfanger til forvarmning af luften ved anvendelse af et tekstilmateriale i åbningsudformningen (kendt fra lavimpulsindblæsning) kunne være interessant at arbejde videre med. Luftsolfangere med filter- eller tekstilmateriale som absorber har jf. nye undersøgelser på Teknologisk Institut vist sig at være nogle af de mest effektive luftsolfangere. Det har desuden vist sig, at der er basis for integrering af en varmeveksler med flere forskellige funktioner i indløbskomponenten. Varmeveksleren skal kunne benyttes til både varmegenvinding (via væskekobling med tilsvarende varmeflade i udløbet) og opvarmning (via kobling til bygningens varmesystem). Endvidere bør muligheden for anvendelse af veksleren til natkøling (via kobling til det kolde brugsvand i bygningen) undersøges. Alt i alt vurderes det på baggrund af de indledende undersøgelser i dette forprojekt, at der er gode muligheder for, at der kan udvikles et sådant facadeintegreret multifunktionelt indtagssystem til naturlig eller hybrid ventilation efter fortrængningsprincippet. En væsentlig barriere for større udbredelse af naturlig ventilation er, at der er stor usikkerhed med hensyn til dimensionering af naturlige ventilationssystemer. Med den viden, der er tilgængelig i dag, kan rådgiverne normalt ikke garantere, at der i alle situationer opnås et indeklima, der tilfredsstiller de fastsatte krav. Efter evt. udvikling af en prototype er der derfor desuden behov for at kortlægge indtagssystemets åbningskarakteristikker i forskellige driftssituationer (dvs. fastlægge kapacitets- og komfortmæssige forhold ved forskellige tryk og temperaturforhold). 4

7 3 Beskrivelse af ventilationskoncept I såvel kontor- som institutionsbyggeri er der en stigende interesse for anvendelsen af naturlig ventilation (NV) samtidig med, at der ofte er store interne varmebelastninger. De interne belastninger medfører, at der allerede ved en udetemperaturer på C er et overskud af varme i bygningen, og at det derfor ud fra et energiøkonomisk synspunkt er rentabelt med naturlig ventilation uden varmegenvinding. Der er derimod komfortmæssige problemer forbundet med at tilføre indblæsningsluft på C. Dvs. af komfortmæssige hensyn kræves en eller anden form for forvarmning af luften (gerne i kombination med en ventilationsform med lav turbulensintensitet i opholdszonen). Kombinationen af kølebehov samtidig med friskluftbehov (hvor de væsentligste forureningskilder er lugt og CO 2 fra mennesker/inventar) peger på fortrængningsprincippet som et oplagt ventilationsprincip. Lavtsiddende indløbsåbninger og højtsiddende udløbsåbninger medvirker til større drivtrykshøjde (frem for højtsiddende indløbsåbninger) samtidig med, at ventilationseffektiviteten ved anvendelse af fortrængningsprincippet er høj, og den nødvendige friskluftmængde derfor mindre. En anden fordel ved at have indløbskomponenten (med forvarmningsenhed) placeret nede ved gulvet i stedet for oppe ved loftet er, at højtsiddende glasarealer har stor betydning for dagslysniveauet i lokalet. Det er lyset gennem den øverste halve meter, der giver det største bidrag til et godt dagslys i et lokale. Ideen ved anvendels af fortrængningsprincippet er, at kølig luft sendes langsomt ind i lav højde og fordeler sig ud over gulvet. Ved hjælp af termisk opdrift fra personer og udstyr mv. trækkes den friske luft derefter opad, og fjerner forurening og overskudsvarme fra opholdszonen. Se Figur 3.1. [insæt figur] Figur 3.1: Illustration af strømningsbilledet ved anvendelse af passiv termisk fortrængning. Kilde: Håndbog i industriventilation /6.s37-44/. 5

8 Dvs. det grundlæggende princip ved fortrængningsventilation er, at varme og forurening bliver ført direkte væk fra opholdszonen op mod loftet af konvektionsstrømmene fra de termiske kilder i rummet. Konvektionsstrømmene trækker omgivende luft med sig, hvorved den opadrettede volumenstrøm øges, samtidig med at dens hastighed falder. Jo varmere en kilde er, desto kraftigere er den opadrettede konvektionsstrøm (desto mere omgivende luft vil blive medrevet) /6.s37/. Personer danner fx konvektionsstrømme på ca l/s pr. person /6.s39/. 3.1 Anvendelsesområder Fortrængningsprincippet er jf. /6.s37/ specielt velegnet til lokaler med stor varmeudvikling, eller hvor der skal tilføres store mængder erstatningsluft (industrien, mødelokaler, kontorer mv.). Ventilationskonceptet/indløbskomponenten egner sig derfor umiddelbart til følgende anvendelsesområder: Kontorbyggeri Flerrumskontorer Mødelokaler (Evt. enkeltmandskontorer) Institutioner Skoler Børnehaver Industrilokaler (Evt. boliger) Boliger hører umiddelbart til de mindre egnede lokaler, men under specielle forhold (stor termisk belastning fra solindfald, udstyr el. lign.) og med en speciel udgave af indløbskomponenten/konceptet kan de alligevel være relevante. Det kan ligeledes diskuteres, hvorvidt enkeltmandskontorer egner sig til ventilationsprincippet, eller om belastningen pr. gulvareal er for lille. Dog bliver mange kontorbyggerier opført med samme facadesystem overalt og fleksibel indretning, hvor storrumskontorer og cellekontorer kan etableres efter behov. Det vil således være en fordel, hvis systemet/komponenten også kan anvendes ved cellekontorer. 3.2 Dimensionering Ved traditionel mekanisk fortrængningsventilation dimensioneres luftmængden ofte efter det såkaldte grænselinieprincip. Ved at tilføre den rene kølige luft nær gulvniveau og udsuge den varme forurenede luft under loftet, kan der dannes en såkaldt grænselinie, der skiller rummet i en nedre, ren og tempereret zone og en øvre, varm og forurenet zone /6.s39/. Hvis der dimensioneres efter dette grænselinieprincip, er det vigtigt, at der tilføres tilstrækkeligt ren luft i den nedre zone for at holde grænselinien over opholdszonen og dermed forhindre varm og forurenet luft i at trænge ned i opholdszonen. Dvs. den indblæste volumenstrøm dimensioneres, så den er større end summen af konvektionsstrømmene. 6

9 Friskluftbehovet pr. person er ca l/s person, mens konvektionsstrømmene fra personer er meget større (ca l/s pr. person i en højde af 1,1 m over gulvet og ca l/s pr. person i en højde af 1,8 m over gulvet). Dimensioneres der efter grænselinieprincippet i forbindelse med naturlig ventilation i fx kontorer og mødelokaler, vil det således enten kræve store luftmængder og dermed et for stort energiforbrug (til opvarmning), eller også vil grænselinien ligge forholdsvist lavt i rummet med en lavere effektivitet til følge. I forbindelse med naturlig ventilation, hvor den dimensionerende luftmængde er bestemt af friskluftbehovet (fremfor af kølebehovet) er dimensionering efter den traditionelle grænselagsmetode således ikke relevant. 3.3 Indtrængningslængde/nærzone Fortrængningsprincippet skabes, som nævnt, ved at etablere en lagdelt strømning, hvor kold indblæsningsluft strømmer ud i lokalet langs gulvet i et lag under den varmere rumluft. Dette medfører, at der kun er en meget ringe opblanding mellem de to luftmasser, fordi turbulensintensiteten dæmpes af temperaturforskellene. Dette medfører, at indblæsningsluften kan nå dybere ind i lokalet med lav hastighed (end ved opblandingsventilation) /6.s81/. Selv om indblæsningshastigheden er relativt lav, er der dog traditionelt en zone foran indblæsningsarmaturer (mekaniske), kaldet nærzonen, hvor lufthastigheden er større end den ønskede maksimalhastighed i opholdszonen (som regel 0,2 m/s). Nærzonen defineres med andre ord sædvanligvis som en zone omkring indblæsningsarmaturet, hvor lufthastigheden er større end 0,2 m/s jf. /6.s81/, se Figur 3.2. Figur 3.2: Illustration af lagdelt strømning og nærzone i forbindelse med fortrængningsventilation. Kilde: Håndbog i industriventilation /6.s81/. 7

10 4 Litteraturstudium Som en del af projektet er der udført et litteraturstudium, hvor litteratur vedrørende tidligere erfaringer, eksisterende komponenter mv. er indsamlet og gennemgået. Det drejer sig bl.a. om teori og erfaringer vedrørende naturlig ventilation via almindelige (højtsiddende) vinduer, teori og erfaringer vedrørende mekanisk fortrængningsventilation samt beskrivelser af diverse konstruktioner, materialer og komponenter, der kunne tænkes at være relevante i forbindelse med udformningen af den nye komponent. Det materiale, der er gennemgået, kan inddeles i følgende tre kategorier: Materiale om naturlig ventilation generelt (primært traditionelle, højtsiddende vinduesåbninger) Materiale om fortrængningsventilation generelt (primært mekanisk) Materiale om relevante konstruktioner, materialer, komponenter og systemer Der er bl.a. fem artikler (reference /1/-/5/), som beskriver resultaterne fra den omfattende eksperimentelle forskning, som i de seneste år er udført på Aalborg Universitet i relation til naturlig og hybrid ventilation via højtsiddende vinduesåbninger. Vigtige elementer fra den gennemgåede litteratur om naturlig ventilation via højtsiddende åbninger er opsummeret og kommenteret i bilag 1. Det gennemgåede materiale om mekanisk fortrængningsventilation samt lavimpulsventilation (reference /6/- /8/) vedrører bl.a. teori for og beskrivelse af ventilationsprincippet passiv fortrængning, dimensioneringsregler, forskellige armaturudformninger, forskellen mellem samt fordele og ulemper ved hhv. lavimpuls- og fortrængningsprincippet (vha. tekstilkanaler) samt et lille afsnit om hastighedsforløbet ved 2-dimensionel fortrængningsventilation. Vigtige elementer fra det gennemgåede materiale om mekanisk fortrængningsventilation er opsummeret og kommenteret i bilag 2. Der er desuden en meget interessant artikel (reference /9/), der faktisk beskriver strømningsmekanikken bag naturlig ventilation efter fortrængningsprincippet ved en kombination af vind og termiske drivkræfter - dog kun i en situation uden varmekilder, dvs. ved afkøling af rummet efter anvendelse. Denne er ligeledes opsummeret i bilag 2. Blandt det gennemgåede materiale om eksisterende konstruktioner/komponenter og materialer (reference /10/-/14/) er der bl.a. produktinformation om intelligente vinduessystemer fra VELFAC, diverse produktinformation om tekstilkanaler, kombinerede friskluftindtag/radiatorer fra hhv. KE-Fibertec, Ribe Jernindustri (Rio) samt MINERGI/Thermopanel AB. I det følgende er vigtige elementer fra diverse produktinformation om vinduesudformninger, tekstilkanaler, kombinerede friskluftindtag/radiatorer mv. fra hhv. VELFAC A/S, KE-Fibertec, Ribe Jernindustri (Rio) samt MINERGI /Thermopanel AB gengivet og kommenteret. 4.1 Vinduessystemer (VELFAC A/S) VELFAC A/S oplever en stigende efterspørgsel efter facader med et ensartet ydre (herunder bl.a. samme facadesystem over hele facaden) uanset transparente eller ikke-transparante felter, samtidig med at facaden skal indeholde flere og flere funktioner. Det har ført til anvendelsen af emaljeret glas eller pulverlakeret aluminium i de felter, hvor der skal skjules noget inde bagved. Se Figur

11 Figur 4.1: Eksempler på ensartede facader med glas. Liverpool Football Academy (GB), Smithfield Village (Dublin), BMW Hovedsæde (Østrig), Engen III (Rødovre), og British Gas (GB). Kilde: VELFAC A/S /10/. 9

12 VELFAC A/S har bl.a. leveret en hel del vinduer med elektrisk betjente vinduesrammer til store byggeprojekter med naturlig ventilation i England. De elektrisk betjente vinduesrammer har i alle tilfælde været udadgående med funktionen topstyret (VELFC 212), se Figur 4.2. Der har typisk været tale om ret lave, højtsiddende vinduer (til ensidig naturlig ventilation via højtsiddende vinduer). Figur 4.2: Illustration af topstyret vindue. Kilde: VELFAC A/S /10/. Den mest oplagte vinduestype at anvende i forbindelse med en lavtsiddende indløbskomponent til naturlig ventilation er et tophængt udadgående vindue, hvor der kun kan komme luft ind forneden (se Figur 4.3). Figur 4.3: Illustration af tophængt vindue og dets mulige størrelser. Kilde: VELFAC A/S /10/. Som det fremgår kan vinduet laves i højder (inkl. ramme) fra 250 mm 1000 mm, mens bredden kan variere fra 250 mm til 1800 mm (dog kun hvis højden er max. 700 mm af konstruktionsmæssige årsager). Fordelen ved at anvende et udadgående tophængt vindue til den nye lavtsiddende indløbskomponent vil være, at det giver plads til andre delkomponenter (filter, lydabsorbering, evt. varmeflade mv.) indenfor vinduesrammen. 10

13 4.2 Tekstilkanaler (fra KE-Fibertec) Tekstilkanaler anvendes jf. bilag 2 både til ventilation efter lavimpuls- og fortrængningsprincippet. Indblæsning gennem tekstilkanaler bevirker, at indblæsningsluften siver langsomt gennem tekstiloverfladen med en lav og ensartet hastighed, som normalt er under 0,1 m/s. Denne effekt vil fx også være ønskelig i forbindelse med direkte indblæsning i opholdszonen via en lavtsiddende indløbskomponent til naturlig ventilation. Tekstilmaterialet har endvidere en stor mikrobiologisk filtreringsevne (helt op til 60 % af partikler under 1 µm tilbageholdes), som ligeledes burde kunne udnyttes i forbindelse med den nye lavtsiddende indløbskomponent. Dog skal det bemærkes, at pga. fare for tilstopning bør tekstilmaterialet forholdsvist let kunne afmonteres indløbskomponenten med henblik på vask/rensning. Tryktabet over de eksisterende tekstiltyper (fra KE-Fibertec) ligger dog selv for tekstilerne med den mindste vævningstæthed noget højt (5-15 Pa ). Se Figur 4.4. Eksempelvis er tryktabet ca. 13 Pa ved 540 m³/h over 3 m² pose (svarende til 180 m³/m²h eller 0,5 m/s). KE-Fibertecs tekstilkanaler har fx været anvendt på Margeretaskolen i Helsingborg i Sverige i forbindelse med hybride ventilationssystemer med en ventilator i aftrækskanal og direkte indtag af frisk luft vha. højtplacerede tekstilkanaler (uden forvarmning), se Figur 4.5. For yderligere oplysninger samt måleresultater fra den pågældende skole i Sverige se bilag 7. Figur 4.4: Tryktab over tekstilkanaler med forskellig vævningstæthed. Kilde: KE-Fibetec /11/. 11

14 Figur 4.5: Direkte indtag af frisk luft gennem tekstilkanaler på Margeretaskolen i Helsingborg i Sverige. Kilde: KE-Fibertec /11/. 4.3 Kombineret friskluftventil og radiator (RIO Comfort) Ribe Jernindustri har udviklet en kombineret friskluftventil og radiator til brug i bygninger med mekanisk udsugning og et forholdsvis beskedent friskluftbehov (primært boliger). Komponenten er karakteriseret ved at ligne en almindelig radiator (indefra) og en tallerkenventil (udefra), se Figur 4.6. Den udvendige afslutning med en tallerkenventil gør, at den af æstetiske hensyn ikke er anvendelig i moderne kontorbyggeri, hvor der ønskes en glasfacade med et ensartet ydre indtryk. Figur 4.6: Illustration af kombineret ventilenhed og radiator. Kilde:Ribe Jernindustri /12/. 12

15 Figur 4.7: Tryktab over ventilenhed med hhv. standardfilter 10 PPI (sort) og allergenfilter EU 8 (hvid). Tryktabet er inkl. kanal gennem væg og udvendigt spjæld. Kilde: Ribe Jernindustri /12/. Figur 4.8: Tryktab over ventilenhed. Ventil-sten med rektangulær kanal, 2 lydbafler og standardfilter. Kilde: Ribe Jernindustri /12/. Den kombinerede friskluftventil og radiator har jf. Figur 4.7 og Figur 4.8 kun en begrænset kapacitet (på mindre end 15 l/s). Der findes en anden model (RIO Comfort 100) med større kapacitet, se Figur 4.9. Figur 4.9: RIO Comfort 100. Kilde: Ribe Jernindustri /12/. 13

16 4.4 Tilluftskonvektorer og termopaneler (fra MINERGI o /Thermopanel AB) I det følgende beskrives eksempler på svenske tilluftskonvektorer og Thermopaneler (dvs. friskluftindtag sammenbygget med hhv. konvektorer eller radiatorer) Tilluftskonvektor I Sverige har et firma stor succes med at markedsføre en såkaldt tilluftkonvektor (tidligere markedsført under navnet ventilkonvektor ), som de hævder kan tilføre trækfri, varm friskluft uden brug af ventilator (i hvert fald på tilluftssiden). Frisk luft udefra tages ind gennem en friskluftventil og føres via en kanal gennem ydervæggen og videre gennem en konvektor monteret på indersiden af væggen, se Figur Figur 4.10: Tilluftskonvektor. Kilde: MINERGI o /Thermopanel AB /13/. Konvektoren er koblet til husets radiatorkreds og er dermed ikke (som mange andre installationer i Sverige) elektrisk. Konvektoren fås hhv. med og uden facadehov udvendigt for regnbeskyttelse, og de yder hhv. 90 og 105 l/s ved en trykforskel på 20 Pa. Se eksempel på strømningsbillede foran tilluftskonvektor i Figur 4.11: Figur 4.11: Eksempel på strømningsbillede foran tilluftskonvektor. Horisontal projektion af isoveler for 0,2 m/s ved en temperaturforskel på 3. Kilde: Minergi /15.s36/. 14

17 Ulemperne ved konvektoren er, at den er beregnet til montering i ikke-transparente ydervægge (fx murede ydervægge). Desuden er såvel det udvendige som indvendige æstetiske udtryk ikke specielt elegant. Den opfylder derfor ikke krav til moderne kontor-, institutions- og boligbyggeri om ensartede facader/vægge. Desuden betyder det forholdsvis store tryktab over komponenten, at der min. kræves en ventilator i aftrækket (mekanisk udsugning). Naturligt aftræk er ikke tilstrækkeligt Thermopanel Samme firma, som markedsfører den ovenfor beskrevne tilluftkonvektor, markedsfører også en kombineret friskluftventil og radiator, svarende til den danske komponent fra Ribe Jernindustri (beskrevet i afsnit 4.3). Se Figur 4.12 nedenfor. Figur 4.12: Illustration af thermopanel med cirkulær væggennemføring. Kilde: MINERGI o /Thermopanel AB /13/. Ventilationskapacitet, trykfald over og nærzone omkring komponenten svarer ligeledes stort set overens med oplysningerne fra Ribe Jernindustri, se Figur 4.13 og Figur Figur 4.13: Trykfald over thermopanel ved forskellige luftmængder og filtertyper. 15

18 Figur 4.14: Nærzone (lufthastighed > 0,15 m/s) foran armatur. Kilde: MINERGI o /Thermopanel AB /13/. 4.5 Sammenfatning Der er generelt mange erfaringer fra hidtil udførte undersøgelser og forsøg samt fra eksisterende konstruktioner og komponenter, som er relevante i forbindelse med udviklingen af nye lavtsiddende indløbskomponenter til naturlig fortrængningsventilation. Fra det gennemgåede materiale om naturlig ventilation i al almindelighed (primært via traditionelle, højtsiddende vinduesåbninger) er en vigtig erfaring, at der bør skelnes kraftigt mellem ensidig ventilation og tværventilation. I forbindelse med ventilationskonceptet med naturlig fortrængningsventilation via de nye lavtsiddende indløbskomponenter, vil der uvægerligt blive tale om tværventilation, hvor den friske luft tilføres ved lokalets facadevæg via de nye lavtsiddende indløbskomponenter, fordeler sig langsomt i et lag nede ved gulvet, strømmer med konvektionsstrømmene opad mod loftet og forlader lokalet foroven via udløbsåbninger modsat facadevæggen. Erfaringerne peger desuden på, at det vil være muligt at udvikle modeller og beregningsmetoder til forudsigelse af åbningskoefficienter, luftfordelinger og lufthastigheder i opholdszonen som funktion af komponentens åbningsgrad, samt tryk- og temperaturforholdene. Det skal dog i denne forbindelse understreges, at flere uafhængige undersøgelser har vist, at indløbsforholdene ved naturlig ventilation er langt mere komplicerede og varierende end tilsvarende strømningsforhold i forbindelse med indblæsningsarmaturer til mekanisk ventilation. Som eksempel kan nævnes, at specielt for små vinduesåbninger og små trykforskelle kan åbningskoefficienten variere med op til ca. 40 % som funktion af Reynolds tal (isotermiske forhold) eller Archimedes tal (ikke-isotermiske forhold), mens den for et mekanisk indblæsningsarmatur er nogenlunde konstant. Erfaringer fra forsøg med såvel sidehængte vinduer i middelhøjde som højtsiddende bundhængte vinduer under ikke-isotermiske tværventilationsforhold har vist, at selv med vinduer placeret et godt stykke over gulvniveau er det muligt at etablere den ønskede lagdelte strømning nede ved gulvet, således den friske luft når langt ind i rummet. Det har vist sig, at den etablerede lagdelte strømning svarer til den radiale (eller semiradiale) strømning fra traditionelle lavhastighedsdiffusorer til (mekanisk) fortrængningsventilation i et rum med forhindringer. Fra det gennemgåede materiale om fortrængningsventilation kan det fremhæves, at der eksisterer mange forskellige udformninger af lavhastighedsdiffusorer til mekanisk fortrængningsventilation afhængig af det tilsigtede anvendelsesområde. Gulvarmaturer med induktion, gulvarmaturer uden induktion eller tekstilkanaler påvirker temperaturgradient og nærzone meget forskelligt, lige såvel som størrelsesordenen af tryktabet over armaturerne er vidt forskellige. Ved valg af armaturer uden induktion bør indblæsningstemperaturen fx 16

19 være relativt høj (18-20 C), idet der foran armaturet stort set ingen opblanding sker. Til gengæld er tryktabet over et armatur uden induktion væsentligt mindre end over et armatur med induktion. Fælles for indblæsningsenhederne til fortrængningsventilation er, at de alle har en eller anden form for et kegleformet element og/eller en indbygget tekstilmåtte med en til formålet passende vævningstæthed med henblik på at opnå en ensartet luftfordeling over armaturet. I forbindelse med udviklingen af den nye indløbskomponent vil det sandsynligvis specielt være erfaringerne fra indblæsning med tekstilkanaler, der vil være relevante, idet tekstilmaterialet i sig selv virker luftfordelende, samtidig med at det har en vis filtreringsevne. Et beregningseksempel for en situation med plan fortrængningsventilation (fx indblæsning langs en hel facadevæg) viser for et konkret armatur, at der med typiske luftmængder (pr. m. facade) for kontorer, mødelokaler og institutioner kan forventes forholdsvis lave lufthastigheder på omkring 0,02-0,15 m/s. Til opstilling af modeller og beregningsmetoder til forudsigelse lufthastigheder og temperaturer i opholdszonen i forbindelse med naturlig fortrængningsventilation via de nye lavtsiddende indløbskomponenter vil der dog være behov for at undersøge gyldigheden af hidtil benyttede relationer vha. nye laboratorieforsøg, idet der vil være tale om en helt ny situation med elementer fra såvel naturlig ventilation som mekanisk fortrængningsventilation samt en hel ny armaturudformning. På Cambridge Universitet i England er der blevet forsket i naturlig ventilation efter fortrængningsprincippet ved kombination af såvel vind som termisk opdrift (inkl. dynamiske effekter, men uden varmekilder). Det har i denne forbindelse vist sig hensigtsmæssigt at indføre det såkaldte Froude tal (Fr), der beskriver det relative forhold mellem den vind-inducerede og den opdrifts-inducerede (termisk inducerede) hastighed. Det vil sandsynligvis også være relevant at anvende Froude tallet (i en eller anden form) ved opstilling af modeller til forudsigelse af luftfordelinger, lufthastigheder og andre komfortparametre i opholdszonen. Fra det gennemgåede materiale om relevante konstruktioner, materialer, komponenter og systemer skal det bl.a. fremhæves, at tidens arkitektoniske trends gør, at fabrikanter af vinduessystemer oplever en stigende efterspørgsel efter facader med et ensartet ydre (dvs. samme facadesystem over hele facaden). Med andre ord vil det sige at specielt indenfor anvendelsesområderne kontorbyggeri og institutioner vil den nye indløbskomponents succes i høj grad afhænge af dens ydre æstetiske udtryk samt af, hvorvidt den fremstår som et integreret facadeelement samtidig med, at det fungerer som et installationsteknisk element. Undersøgelse af produktmateriale fra en dansk fabrikant og leverandør af tekstilkanaler (KE-Fibertec) har vist, at de eksisterende tekstiltyper til indblæsning via tekstilkanaler, har et tryktab, der er relativt højt (5-15 Pa). Det vil givetvis være nødvendigt at udvikle tekstiltyper med en mindre vævningstæthed med deraf følgende lavere trykfald, hvis de skal kunne anvendes i den nye indløbskomponent til naturlig ventilation. I såvel Danmark som i Sverige findes der allerede forskellige kombinationer af friskluftindtag og radiatorer/konvektorer, hvoraf de fleste dog har en forholdsvis begrænset kapacitet (3-11 l/s) ved en trykforskel på 3-10 Pa (svarende til, at deres anvendelse primært er begrænset til boliger). Enkelte produkter har dog en kapacitet på op til l/s ved en trykforskel på 20 Pa. Et trykfald på 20 Pa er så højt, at der min. kræves en hjælpeventilator i aftrækskanalen. Desuden er produkterne afsluttet udvendigt med en tallerkenventil eller et jalousispjæld, hvilket af æstetiske årsager ofte gør dem uegnede til anvendelse i moderne kontorbyggeri. 17

20 5 Fastsættelse af krav Afhængig af hvilke anvendelsesområder og systemudformninger de nye lavtsiddende indløbskomponenter til naturlig ventilation (jf. afsnit 3.1) tænkes anvendt til, vil der bl.a. være forskellige krav til indblæsningstemperaturer, luftmængder samt maksimale tryktab (pga. forskellige drivtryk). Med systemudformninger menes her, om der fx kun anvendes decentrale indtag og afkast, eller om der anvendes decentrale indtag sammen med centralt afkast, om der anvendes en hjælpeventilator i afkast (hybrid ventilation), om der fx etableres luftsolfanger og/eller solskorsten til forøgelse af drivtrykket osv. I en vintersituation er udetemperaturen typisk -5 til +5 C og ventilationsmængden vil her være bestemt af friskluftbehovet. I en forårssituation er udetemperaturen typisk 5-20 C, og ventilationsmængden er som regel ligeledes bestemt af friskluftbehovet. Sommersituationen er derimod karakteriseret ved høje udetemperaturer (> C) og ventilationsmængden vil i reglen være bestemt af kølebehovet. Når udetemperaturen er større end ca. 17 C, vil der i de fleste bygninger ikke være noget opvarmningsbehov, og varmegenvinding bør derfor undgås. Det kan diskuteres, om det er nødvendigt at stille krav om, at ventilationskonceptet skal kunne virke i alle driftssituationer hhv. vinter og forår/efterår. Det kan være mere hensigtsmæssigt fx at kræve, at systemet skal udformes, så det fungerer i 80 % af de forekommende driftssituationer med naturlig ventilation, eller så det kan fungere i et hybrid ventilationssystem med en lille hjælpeventilator i udløbet. Det er eksempelvis ikke specielt energikrævende at installere en ventilator i udløbet til at hæve drivtrykket til ca Pa, hvorved integrering af specielle faciliteter som filtrering af udeluften, lydreduktion, varmegenvinding mv. bliver mulig i stort set alle driftssituationer. I det følgende diskuteres forskellige mulige anvendelsesområder og systemudformninger og deraf følgende krav til indløbskomponentens udformning. 5.1 Anvendelsesrelaterede krav Ved anvendelsesrelaterede krav, menes der i det følgende krav, der relaterer sig til komponenten/konceptets anvendelse, herunder nødvendig ydelse mht. luftmængder, tryktab og indblæsningstemperatur samt nødvendig luftkvalitet (evt. krav til filtrering) og evt. krav til støjniveau. Der er jf. afsnit 3.1 flere forskellige områder, hvor anvendelse af den nye lavtsiddende indløbskomponent til naturlig ventilation vil være relevant. Det gælder fx: Skoler/institutioner Kontorbyggeri (flerrumskontorer, mødelokaler mv.) Industrien Evt. boliger De forskellige områder ovenfor indebærer vidt forskellige krav til luftmængder og drivtryk. Den nødvendige luftmængde, der skal tilføres pr. m facade (dvs. ventilationsbehovet), afhænger af rumdybde, antal personer pr. m 2 gulvareal og af friskluftbehovet pr. person. For tre af de forskellige tiltænkte anvendelsesområder (hhv. flerrumskontorer, mødelokaler og institutioner) er der udført en række parametervariationer (se bilag 3 og bilag 4), hvor der er regnet på nødvendige luft- 18

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 3 Ventilationssystemer med køling og vandbårne kølesystemer Hundsbæk & Henriksen A/S November 2008 1 Høj

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003

RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 RESSOURCEBEVIDST BYGGERI I ØRESTAD IDÉKONKURRENCE MAJ 2003 5 6 4 3 7 Boliger Mikroklima Kontorer 2 1 Koncept - bygningen som varmepumpe Den bærende idé i konceptet er at det varmeoverskud som produceres

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning

Håndbog til kælderen. Privat. Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Privat Vælg den passende SolarVenti kælderløsning Vers. 12/06/2014 Indhold: Generel information om SolarVenti kælderaffugtning Affugtning af kælderen.3 SolarVenti kældermodellerne..3 SolarVenti kældersæt...3

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation

De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner. VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation De Danske Skytteforeninger Bogen om 15 meter skydebaner VEDR.: Revision af kapitel II Ventilation Rekvirent: De Danske Skytteforeninger att.: Kristian Rask Petersen Vingstedvej 27 7182 Bredsten (7586 4222)

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland. Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Luftsolfangere til industri og større haller

Luftsolfangere til industri og større haller Luftsolfangere til industri og større haller N S Ø Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Denne pjece indeholder oplysninger om SolarVentis Industrielle luftsolfangersystem. Systemet

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Spaltearmaturer LD-13, LD-14

Spaltearmaturer LD-13, LD-14 Comfort: LD-, LD- Spaltearmaturer LD-, LD- LD- LD- LD- LD- LD- LD- RAL RAL RAL CD CD CD Anvendelse: Spaltearmaturerne LD- og LD- er designet til indblæsning i rum med en loftshøjde fra,5 m til m. De er

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi Hansen på lavenergi Den globale opvarmning er et faktum! Temperaturen stiger og CO 2 niveauet bærer sin del af skylden, hvorfor det er ønskeligt

Læs mere

Aldrig har så mange fordele fyldt så lidt...

Aldrig har så mange fordele fyldt så lidt... lindab ventilation Aldrig har så mange fordele fyldt så lidt... Verdensnyhed! Med MBB sætter vi ny standard inden for trykfordelingsbokse Lydisolering Udløb Lineært konusspjæld Safe tilslutning Når præcision

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Friskluft Armaturer - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation At-vejledning A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999-2. udgave, august 2007 At-vejledningen oplyser

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100 Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 100 Side 1 af 15 1.0.0 Indhold 1.0.0 Indhold... 2 2.0.0 Illustrationer... 2 3.0.0 Anlægget... 3 3.1.0 Funktionsprincip... 4 4.0.0 Tekniske specifikationer...

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Aggerholm, Søren; Heiselberg, Per Kvols; Bergsøe, Niels Christian

Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Aggerholm, Søren; Heiselberg, Per Kvols; Bergsøe, Niels Christian Aalborg Universitet Hybrid ventilation i kontorer og institutioner Aggerholm, Søren; Heiselberg, Per Kvols; Bergsøe, Niels Christian Publication date: 008 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud lindab ventilation Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud Plexus. Den fleksible løsning til både køling, varme og ventilation Designet er baseret på to unikke teknikker: 360 graders

Læs mere

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift

Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Reduceret termisk reaktionstid Varieret drift Hvorfor vælge strålevarme som opvarmningsform? Der findes mange forskellige opvarmningsformer. Og det kan derfor være ganske uoverskueligt at finde det bedst egnede produkt til at løse opgaven. Her nedenfor

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Sapa Building System. Energieffektive løsninger

Sapa Building System. Energieffektive løsninger Sapa Building System Energieffektive løsninger Omkring 8% af jordskorpen består af aluminium Sapa Facadesystem 4150 SSG Structural Glazing Vor Structural Glazing-løsning baseres på facadesystem 4150 med

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Genanvender op til 95% af varmen i din bolig

Genanvender op til 95% af varmen i din bolig Genanvender op til 95% af varmen i din bolig og løser samtidig dine fugt-, allergi- og indeklimaproblemer Boligventilation en ideel løsning for indeklimaet i dit hus! 1 Hvorfor styret ventilation? Data

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING

Nilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX

Sapa Building System. Vinduer 1074 SX Sapa Building System Vinduer 1074 SX 2 Kontorhus for KMD i Skejby, Århus, med Sapa vindue 1074. Arkitekt: Arkitema A/S. Opført 2007-2008 Sapa vinduessystem 1074 SX Nyudviklet vindue med med lav U-værdi

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1

FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk. VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 FREMTIDENS BOLIGVENTILATION v/ Henning Grønbæk VENTILATIONSDAGEN2014 / Fremtidens Boligventilation / 1 Agenda 1. Historisk tilbageblik 2. EBV04 med mere end 12 lejligheder 3. Central kontra decentral boligventilation

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Varmepumper Ventilatorer Filterbokse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem Integrerede persienner Sirius Den unikke persienne - hæves nedefra og op Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: I forhold til faste vægge øges det naturlige lysindfald, og arbejdsmiljøet forbedres

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Bravidadagene 2002 på Bolkesjø. Økonomisk ventilasjon Behovstyrt ventilasjon VAV Dr.-Ing.Jürgen Nickel Lindab Comfort Danmark

Bravidadagene 2002 på Bolkesjø. Økonomisk ventilasjon Behovstyrt ventilasjon VAV Dr.-Ing.Jürgen Nickel Lindab Comfort Danmark Bravidadagene 2002 på Bolkesjø tirsdag 17.og onsdag 18.september Økonomisk ventilasjon Behovstyrt ventilasjon VAV Dr.-Ing.Jürgen Nickel Lindab Comfort Danmark VAV - Variable Air Volume CAV - Constant Air

Læs mere

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 2

Siderne findes i pdf en VELFAC 200, del 2 VELFAC Moderne vinduer Titel Side VELFAC 201 Sidehængt vindue 22 VELFAC 207 Sidestyret vindue 24 VELFAC 210 Fast vindue 26 VELFAC 212 Topstyret vindue 28 VELFAC 220 jørnevindue 30 VELFAC 229 Vendevindue

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Energirenovering af boliger og indeklima

Energirenovering af boliger og indeklima Energirenovering af boliger og indeklima Hvilke forbedringer af indeklimaet oplever beboerne efter energirenovering Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København Hvordan

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser

Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Velfungerende løsninger til ventilationssystemer i skoleklasser Vejledning Indledning Denne ventilationsvejledning udgør den forkortede udgave af rapporten Velfungerende løsninger til ventilationssystemer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

NOTAT. Støvring Gymnasium. Notat nr.: 02. Rev.: 1 PROBLEMSTILLING NOTAT Projekt: Støvring Gymnasium Aalborg, den 22.10.2012 Emne: Notat nr.: 02 CO 2 koncentration i klasselokale Projekt nr.: 5714-004 Dir. tlf.: +45 2540 0223 Reference: hda@moe.dk Rev.: 1 PROBLEMSTILLING

Læs mere