Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg"

Transkript

1 Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg Delrapport 2 Virkemåde og effektivitet af soltårne Maj 2002 SEC-R-25 Teknologisk Institut SolEnergiCentret

2 Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg Delrapport II Virkemåde og effektivitet af soltårne Maj 2002 Trine Dalsgaard Jacobsen Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg Delrapport II Virkemåde og effektivitet af soltårne SEC-R-25 1.udgave, 1. oplag 2002 Teknologisk Institut, 2002 Energidivisionen ISBN: ISSN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Projektets formål Beskrivelse af bebyggelsen Ventilationsprincip Soltårne Varmevekslere Ventilation i lejligheder Måleprogram Målepunkter i solvæg Målepunkter i lejlighed Målepunkter på loft Måleresultater Målinger fra kølig periode Målinger fra varm sommerperiode Skygger på soltårnene Solfangereffektivitet Temperaturer i soltårn Varmeveksler Samlet systemvirkningsgrad Varmetab fra kanaler Opsætning af varmeflader efter varmeveksler Ydelser Konklusion Referenceliste...35 Teknologisk Institut Del II, side 1

4 1. Indledning Denne rapport beskriver SolEnergiCentrets arbejde i forbindelse med EFP-projektet Solassisterede ventilationstårne på Frederiksberg, journal nr. 1213/ , der er finansieret af Energistyrelsens EnergiForskningsProgram EFP Denne rapport beskriver resultater fra målinger foretaget af SolEnergiCentret i perioden 6/ til 28/ Målingerne har haft til formål at dokumentere virkemåde og effektivitet af soltårne opsat i bebyggelsen Lineagården på Frederiksberg. Følgende fra SolEnergiCentret har medvirket i projektet: Trine Dalsgaard Jacobsen, civ. ing. Søren Østergaard Jensen, civ. ing. Ole Larsen, laboratorietekniker William Otto, laboratorietekniker Lars Bo Molnit, ing. studerende 1.1 Baggrund Det betragtede ventilationskoncept er udviklet gennem et samarbejde mellem firmaerne Cenergia ApS, SolarVent, EBO Consult og det tyske specialistfirma EBÖK. Ventilationskonceptets formål er at kombinere et solassisteret ventilationssystem med varmegenvinding, så det samlede anlæg har et kraftigt reduceret energiforbrug, samtidig med at der sikres et forbedret indeklima. Ventilationstårnskonceptet er udviklet med specielt henblik på renovering af ældre ejendomme, hvor det kan være svært i praksis at indpasse gode ventilationssystemer, f.eks. fordi det kan være svært at finde plads til de nødvendige ventilationskanaler. Ideen er at placere et ventilationstårn uden på bygningen på en arkitektonisk attraktiv måde og indbygge frisklufts- og afkastkanaler i denne tårnløsning, samtidig med at overfladen kan benyttes til udnyttelse af solenergi. I opvarmningssæsonen skal solvægge på overfladen af ventilationstårnene forvarme friskluften, inden den suges igennem en varmeveksler. Om sommeren vil solvæggene kunne skabe termisk opdrift og dermed drivkraft til naturlig ventilation af lejlighederne. Ventilationskonceptets fordele: varmegenvinding vinter naturlig ventilation sommer energibesparende, lavt elforbrug, varmegenvinding udnyttelse af solenergi bedre indeklima mindre konstruktion ingen tab af udnytteligt boligareal muligheder for brug af forskellige typer dæklag, f.eks. solceller Ventilationstårnene er i samarbejde med Frederiksberg Boligfond opsat i de to bebyggelser Lineagården og Trekanten på Frederiksberg. I bebyggelsen Trekanten med i alt Teknologisk Institut Del II, side 2

5 90 lejligheder er der opsat to tårne i forbindelse med et EU-Thermie solcelle projekt Innopex (Innopex, 1998). I bebyggelsen Lineagården med 167 lejligheder er der opført yderligere 30 ventilationstårne i forbindelse med et EU-Thermie projekt SunVent (SunVent, 1998). 1.2 Projektets formål Det overordende formål med EFP-projektet er at gennemføre et detaljeret måleprogram til fastlæggelse af de termiske egenskaber og ydelser for ventilationssystemet og solenergiløsningerne, samt til dokumentation for effekten på indeklimaet i lejlighederne. Målet er at udvikle det betragtede ventilationstårnskoncept, så det kan indgå som en energirigtig løsning ved boligrenovering af ældre etageejendomme. Det samlede måleprogram omfatter tre undersøgelser: indeklima i lejligheder før og efter renovering ventilationsanlæggets virkemåde solvæggenes effektivitet Denne rapport SolEnergiCentrets del af projektet, som omhandler målinger af den termiske ydeevne af solvæggene, samt af samspillet mellem solenergiudnyttelsen og det øvrige ventilationsanlæg. 1.3 Beskrivelse af bebyggelsen Lineagården er et lejlighedskompleks beliggende på Frederiksberg med adresser på hhv. Finsensvej, Philip Schous vej, P. G. Ramms Allé og Julius Valentiners vej. Bebyggelsen har 5 etager og består af i alt 167 lejligheder, figur 1.1. Figur 1.1 Lineagården facade mod Philip Schous vej Teknologisk Institut Del II, side 3

6 På figur 1.2 nedenfor ses en situationsplan over Lineagården. Der gennemføres målinger på soltårne og ventilationsanlæg i forbindelse med Philip Schous vej 36, der er indtegnet på kortet. Figur 1.2 Situationsplan for Lineagården Teknologisk Institut Del II, side 4

7 Situationsplanen viser kun den del af bebyggelsen, der hører under Frederiksberg Boligfond. Reelt er der bebyggelse hele vejen rundt om gården med bygninger i samme stil og højde. Der er tale om en ældre bebyggelse fra 1920-erne bl.a. uden badefaciliteter i lejlighederne. I 1999 blev de gamle vinduer 1-lags vinduer udskiftet med nye termoruder, der erfaringsmæssigt er væsentligt tættere end de gamle. Derved opstår der risiko for en forøget luftfugtighed i lejlighederne, og der er derfor behov for ventilation. Ligeledes giver lejlighedernes køkkener, der har gasblus men ikke emhætte, et stort behov for ventilation af lejlighederne. Det er derfor valgt at opsætte et ventilationsanlæg i ejendommen, med kontrolleret indblæsning og udsugning i vinterperioden og ren udsugning i sommerperioden. Bebyggelsen og de gennemførte renoveringer er beskrevet yderligere i del I af denne rapportserie. Figur 1.3 Lineagården set fra gården Teknologisk Institut Del II, side 5

8 2. Ventilationsprincip Ventilationsanlægget udgøres af et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding og kombineret indblæsning og udsugning fra lejlighederne. Anlæggene er bygget op med en central varmeveksler for hver opgang, der således dækker i alt 10 lejligheder. Soltårnene bidrager med et varmetilskud til friskluften, inden den passerer varmeveksleren. Samtidig virker soltårnene som føringsveje for ventilationskanalerne til og fra lejlighederne. I sommerperioden tilføres ikke friskluft til lejlighederne via ventilationssystemet, idet det forudsættes, at beboerne selv tilfører friskluft ved åbning af vinduer. Der er dog stadig udsugning fra lejlighederne. Den opvarmede luft fra soltårnene udluftes ved hjælp af termostatstyrede ventilationsriste i toppen af tårnene. 2.1 Soltårne Soltårnene fungerer dels som solvægge, dels som føringsveje for ventilationsluft til og fra lejlighederne. Tårnene er opbygget som smalle kasser, der følger siderne af de eksisterende trappeopgange (bagtrapper). For hver opgang er der derfor 2 soltårne, en på hver side af opgangen. Derved er det forsøgt at tage mest muligt hensyn til den eksisterende arkitektur. Tegninger af soltårnene er vist i figur 2.1. Figur 2.1 Tegning af soltårne set forfra og fra siden Teknologisk Institut Del II, side 6

9 Selve solvæggen er opbygget som den canadiske Solarwall, der består af gennemhullede plader af aluminium. Udeluften suges gennem ind de mange små huller i pladerne, hvorved der sikres en god varmeovergang mellem plade og luft. Der tages således luft ind over hele solvæggens flade. Friskluften føres op til en varmeveksler på loftet gennem den spalte, der dannes af hulrummet mellem solvægspladen og de bagvedliggende kaneler til hhv. friskluft til lejligheder og afkastluft. Opbygningen af soltårnene er vist i en snittegning i figur 2.2. Figur 2.2 Snittegning i solvæg Soltårnene ender øverst i et lille kammer med vinduer, som vist på figur 2.3 I sommerperioden ventileres soltårnene ved hjælp af en termostatstyret ventilationsrist placeret i den øverste del af tårnene. Denne er ligeledes vist i figur 2.3. Mulighederne for at benytte soltårnene til generering af drivtryk til naturlig ventilation af lejlighederne udnyttes ikke. Teknologisk Institut Del II, side 7

10 Figur 2.3 Den øverste del af soltårnet. På siden ses en ventilationsrist til udluftning af solvæggen i sommersituationer 2.2 Varmevekslere I loftsrummet over hver opgang samles luften fra hver af de to soltårne i en fælles friskluftskanal. En central modstrømsvarmeveksler for hver opgang genvinder varmen fra afkastluften og opvarmer friskluften yderligere. Efter passage af varmeveksleren opdeles friskluften igen i to strenge til lejlighederne på hver side af trappeopgangen. På samme måde samles afkastluften fra 2 strenge til et fælles afkast. På figur 2.4 ses en principtegning af installationen på loftet af bygningen. Tn 1 Tn 2 Rn Tn 3 JoVex H 800 Note: Målpunkter kun i enkelte udvalgte lejligheder jvf. CTS-beskrivelsen. Temperaturføler Fugtighedsføler Figur 2.4 Principtegning for ventilationsinstallation på loft. Teknologisk Institut Del II, side 8

11 2.3 Ventilation i lejligheder I lejlighederne bliver friskluften indblæst i stuen, mens udsugning sker fra køkken og toilet. I sommerperioden er der udelukkende udsugning fra lejlighederne, mens friskluften forventes at blive tilført via vinduerne. Beboerne har mulighed for at indstille ventilationsniveauet i 3 trin, samt at vælge mellem 2 ventilationsstrategier - "sommer" eller "normal". I "normal" drift er der både indblæsning og udsugning fra lejligheden, mens der i "sommer"-drift kun er udsugning. I normal drift med en indstilling på trin 2 suges ca. 42 m 3 /h fra køkkenet og 21 m 3 /h fra toilettet, mens der indblæses ca. 60 m 3 /h til stuen. Det er dermed meningen, at der skal være et konstant undertryk i lejligheden. I forbindelse med opsætning af ventilationsanlægget i lejlighederne, blev der opsat nedhængte lofter i køkkenet. I den forbindelse blev køkkenets radiator, der var placeret over en dør, taget ned. Dermed er der ikke noget varmeanlæg i køkken, gang eller toilet. Det kan have betydning for indeklimaet i lejlighederne, idet ydervæggene er uisolerede, og det kan måske være svært at opretholde en acceptabel indetemperatur i disse rum. Ventilationsanlægget har udsugning i køkken og bad, altså i rummene uden radiator. Dette kan have betydning for muligheden for varmegenvinding i veksleren. 50 mm isolering Spjæld 150x x mm isolering Spjæld 42 m³ /h OBS! Faldstamme midt på væg ø125 Køkken ø m³ /h 21 m³ /h Toilet Toilet 42 m³ /h Køkken ø125 OBS! Faldstamme i hjørne Placeres under stuk Stue Gang Snit i gang Køkken Gang Gang 60 m³ /h 60 m³ /h Figur 2.5 Snittegning fra lejlighed. Det meste af installationen ligger i et nedhængt loft over køkkenet. Teknologisk Institut Del II, side 9

12 3. Måleprogram 3.1 Målepunkter i solvæg Intentionen med målingerne på solvæggen er at fastlægge solvæggenes effektivitet, samt hvor stort et varmetilskud, der gives til lejlighederne. Samtidig undersøges opvarmningsprofilet op gennem solvæggen, samt forskellen på hhv. den nordlige og sydlige solvæg. Disse forhold undersøges ved hjælp af temperaturmålinger i forskellige niveauer i den sydlige solvæg, samt øverst i hver side af hver solvæg. Desuden måles lufthastigheden i kanalerne fra hver solvæg, hvorved luftmængder og dermed varmetilskuddet kan beregnes.. Varmeveksler friskluft indtag fra solvæg x 2 (nord og syd solvæg) lufttemperatur solvæg øverst x 4 (solvæg syd mod syd og øst og solvæg nord mod nord og øst) temperatur friskluft til lejligheder (soltårn syd) temperatur afkastluft fra lejligheder (soltårn syd) lufttemperatur 2/3 oppe (soltårn syd) lufttemperatur 1/3 oppe (soltårn syd) lufttemperatur nederst (soltårn syd) Figur 3.1 Placering af målepunkter i solvæg og nederste del af loft Teknologisk Institut Del II, side 10

13 3.2 Målepunkter i lejlighed Hvert ventilationsanlæg dækker én opgang, dvs. i alt 10 lejligheder, fordelt på 5 etager. For at begrænse måleprogrammet blev det valgt kun at måle i én lejlighed. Som repræsentativ lejlighed er valgt stuelejligheden beliggende på den sydlige side af trappeopgangen, dvs. Philip Schous vej 36 st. th. Stuelejligheden er valgt for at kunne måle den samlede opvarmning/afkøling af hhv. friskluft og afkastluft gennem ventilationstårnet mellem loft og lejlighed. I lejligheden måles temperaturen af hhv. friskluft og afkastluft, samt lufthastigheder i friskluftkanal og afkastkanal. 50 mm isolering Spjæld 150x x mm isolering Spjæld temperatur udsugning 42 m³ /h temperatur indblæsning OBS! Faldstamme midt på væg ø125 Køkken ø m³ /h 21 m³ /h Toilet Toilet 42 m³ /h Køkken ø125 OBS! Faldstamme i hjørne lufthastighed udsugning lufthastighed indblæsning Placeres under stuk Stue Gang Køkken Snit i gang Gang Gang 60 m³ /h 60 m³ /h Figur 3.2 Placering af målepunkter i lejlighed Teknologisk Institut Del II, side 11

14 3.3 Målepunkter på loft På loftet måles temperaturer omkring varmeveksleren, lufthastigheder i hver af friskluftkanalerne fra solvæggene, samt lufthastigheden i den fælles afkastkanal. Desuden måles rumtemperaturen i loftsrummet. Af disse målinger kan bl.a. varmevekslereffektiviteten bestemmes. lufthastighed friskluft fra solvæg nord lufthastighed friskluft fra solvæg syd temperatur loftsrum temperatur afkastluft til varmeveksler Rn Tn 2 Tn 1 temperatur friskluft til varmeveksler lufthastighed afkastluft til varmeveksler Tn 3 JoVex H 800 Note: temperatur friskluft til lejligheder Målpunkter kun i enkelte udvalgte lejligheder jvf. CTS-beskrivelsen. Temperaturføler Fugtighedsføler Figur 3.3 Placering af målepunkter på loft Teknologisk Institut Del II, side 12

15 4. Måleresultater Der er gennemført målinger i perioden fra 7/ til 28/ I det følgende gennemgås først nogle typiske måledata fra hhv. en kølig periode og en varm periode. Derefter analyseres de målte data med hensyn til følgende forhold: solfangereffektivitet varmevekslereffektivitet systemvirkningsgrad varmetab fra soltårne ydelse 4.1 Målinger fra kølig periode I det følgende gennemgås kort nogle typiske målinger fra en kølig periode i foråret, hvor der ikke er så meget sol og hvor udetemperaturen ligger mellem -2 og ca. 10 C. Det målte solindfald er vist i figur 4.1 mens udetemperaturen er vist i figur Måledata - Lineagården :14/4-17/4 Solindfald, global på vandret Solindfald [W/m2] Dag nummer Figur 4.1 Målt solindfald i perioden 15/4-18/ På trods af den beskedne mængde sol i perioden sker der en opvarmning af luften i soltårnene, som vist på figur 4.2. Der er en tendens til, at luften i den nederste del af soltårnet er koldest, mens luften i toppen af soltårnet er varmest, men pga. forholdsvis lidt sol i perioden er dette ikke særlig tydeligt. Teknologisk Institut Del II, side 13

16 Temperaturen i hulrummet i solvæggen ligger over udetemperaturen - også i eftermiddags- og nattetimerne, hvor der ikke er sol på soltårnene. En årsag til dette kan være varmetab fra de kanaler med hhv. indblæsnings- og afkastluft, der løber bag solvæggens hulrum. Soltårnene er dog placeret inde i en forholdsvist lukket gård, med gode læforhold, mens udetemperaturen muligvis måles et lidt mere vindudsat sted Måledata - Lineagården :14/4-17/4 T Solvæg nederst T Solvæg 1/3 højde T Solvæg 2/3 højde T Solvæg øverst SØ T omgivelser Temperatur [grader C] Dag nummer Figur 4.2 Målte temperaturer i soltårn i perioden 15/4-18/ Måledata - Lineagården :14/4-17/4 T Solvæg øverst SØ T Solvæg øverst SS T Solvæg øverst NØ T Solvæg øverst NN T omgivelser Temperatur [grader C] Dag nummer Figur 4.3 Målte temperaturer øverst i soltårn i perioden 15/4-18/ Teknologisk Institut Del II, side 14

17 De målte volumenstrømme i kanalerne på loftet er vist på figur 4.4. Der suges mellem ca. 630 m 3 /h-760 m 3 /h fra de 10 lejligheder i alt. Et flow på 630 m 3 /h svarer til, at alle beboere i opgangen har indstillet anlægget på trin 2. Flowet varierer hovedsageligt i 3 trin - hhv. 630, 700 og 760 m 3 /h. Dette tyder på en overordnet styring af anlægget, hvilket dog ikke stemmer overens med den beskrevne styringsstrategi for anlægget, hvor det alene er den enkelte beboer, der kan ændre flowet i anlægget. Dog kan mindre spring i flowet anes, hvilket kan være ændringer af indstillingen hos den enkelte beboer. Indblæsningsmængden ligger betydeligt lavere end udsugningsmængden, hvilket tyder på, at en del af beboerne har slukket helt for indblæsningen. Dette stemmer overens med det forhold, at beboerne i foråret blev opfordret til at slukke for indblæsningen. Indblæsningsluften varierer også hovedsageligt i 3 trin, hvilket igen tyder på en overordnet styring af anlægget. Det kan desuden ses, at der suges mere luft fra det nordlige soltårn end fra det sydlige. 800 Måledata - Lineagården :14/4-17/4 700 Volumenflow [m3/h] flow soltårn syd flow soltårn nord flow indtag i alt flow afkast ialt Dag nummer Figur 4.4 Målte volumenstrømme i anlægget perioden 15/4-18/ Temperaturer i kanalerne til og fra lejlighederne er vist på figur 4.5. Temperaturen er målt i kanalerne på loftet tæt på udgangen til kanalerne i soltårnet. I kanalen med afkastluft fra lejlighederne er temperaturen ca C. Dette er lavt i forhold til, at det må forventes, at opholdstemperaturen i lejlighederne er højere, og det betyder også, at der ikke er meget energi at hente i varmeveksleren. Temperaturen af friskluften til lejlighederne ligger på ca. 13,5-16 C. Dette må forventes at være uacceptabelt i forbindelse med den direkte indblæsning i lejlighederne. De lave temperaturer tyder på, at der mistes en del varme i kanalerne, når luften bevæger sig hhv. til og fra lejlighederne. Varmetab fra kanalerne gennemgås i kapitel 4.8. Teknologisk Institut Del II, side 15

18 20 19 Måledata - Lineagården :14/4-17/4 T til lejligheder T fra lejligheder Temperaturer [grader C] Dag nr. Figur 4.5 Målte temperaturer til og fra lejligheder (målt på loftet) 4.2 Målinger fra varm sommerperiode I dette kapitel gennemgås tilsvarende målinger for en varm periode om sommeren Måledata - Lineagården :24/7-27/7 Solindfald, global på vandret 700 Solindfald [W/m2] Dag nummer Figur 4.6 Målt solindfald i perioden 24/7-27/ Teknologisk Institut Del II, side 16

19 Måledata - Lineagården :24/7-27/7 T Solvæg nederst T Solvæg 1/3 højde T Solvæg 2/3 højde T Solvæg øverst SØ T omgivelser Temperatur [grader C] Dag nummer Figur 4.7 Temperaturer i sydvendt soltårn i perioden 24/7-27/ I sommerperioden er det hensigten, at anlægget fungerer som et rent udsugningsanlæg. Dette forudsætter dog, at alle beboere i opgangen har slukket for indblæsningen. Målingerne viser, at udsugningsmængden også er lavere end i forårsperioden (ca m3/h). Der er dog også luftbevægelser i kanalerne fra de to soltårne, selv om indblæsningsventilatoren sandsynligvis ikke er aktiv. De målte luftbevægelser er optegnet i figur 4.8 og viser et typisk forløb for perioder med meget sol. Tidligt om morgenen er der meget flow i kanalen fra det nordlige soltårn, mens der senere på dagen er flow i kanalen fra det sydlige soltårn. Luftbevægelserne ser ud til at hænge sammen med opvarmningen i soltårnene. Temperaturen i kanalerne fra soltårnene er vist i figur 4.9. De målte flow i kanalerne kan opnås på grund af den termiske opdrift, der opstår i soltårnene, når luften opvarmes. Sammenhængen mellem opvarmning og flow i soltårnene er vist i figur Teknologisk Institut Del II, side 17

20 Måledata - Lineagården :24/7-27/7 flow soltårn syd flow soltårn nord flow afkast ialt Volumenflow [m3/h] Dag nummer Figur 4.8 Volumenstrøm i soltårne i perioden 24/7-27/ Måledata - Lineagården :24/7-27/7 T Soltårn syd T Soltårn nord T omgivelser 45 Temperatur [grader C] Dag nummer Figur 4.9 Temperatur af luft fra soltårne i perioden 24/7-27/ Teknologisk Institut Del II, side 18

21 Figur 4.10 Sammenhæng mellem temperatur og flow i soltårne i perioden 24/7-27/ Figur 4.10 viser sammenhængen mellem temperatur og luftbevægelser i de to kanaler fra soltårnene. Stigende temperaturer giver stigende flow, hvilket især er tydeligt for kanalen fra det sydlige soltårn. Der er desuden en hystereseeffekt forårsaget af tidspunktet på dagen. Af dette ses, at soltårnene, hvis de indrettes til det, vil kunne anvendes til at drive udsugning fra lejligheder ved hjælp af naturlig ventilation. 4.3 Skygger på soltårnene Ved beregning af soltårnenes effektivitet som luftsolfangere, er det nødvendigt at tage højde for 2 forhold - dels er soltårnene placeret ind mod en lukket gård, hvor der i nogle perioder vil falde skygge på dele af absorberfladen og dels har hver af soltårnene absorberflader med to forskellige orienteringer. Soltårnene er placeret, så det nordlige tårn har absorberflader mod hhv. nord og øst, mens det sydlige tårn har absorberflader mod øst og syd. Om morgenen vil solen dermed stå op bag de overfor liggende bygninger, mens den om eftermiddagen vil bevæge sig Som vist på figur 4.11 kan det beregnes, hvor højt på himlen solen skal være, for at hele soltårnet er fri for skygge fra bygningen overfor. Denne vinkel er beregnet til ca. 33. På samme måde kan den vinkel, der afgør om soltårnet ligger i skygge fra bygningen mod syd, beregnes til ca. 37. Den angivne solvinkel svarer til 90 minus solens zenith angle, der kan beregnes ud fra kendskab til bygningens position på Jorden, samt tidspunktet og dagen for målingen. Teknologisk Institut Del II, side 19

22 Figur 4.11 Beregning af solvinkel, hvor der netop ikke falder skygge fra bygningen på den anden side af gården. Samtidig skal solens indfaldsvinkel i forhold til syd betragtes. Når indfaldsvinklen er 0 er solen stik syd, og rammer derfor kun den sydvendte del af soltårnet, mens de øst- og nordvendte flader ligger i skygge. Når indfaldsvinklen er -90 er solen i stik øst og rammer kun de østvendte flader. Indfaldsvinklen skal være mindre end -90 for at ramme den nordlige absorberplade. Ved indfaldsvinkler over 0 står solen i en vestlig retning, hvor soltårnene vil ligge i skygge fra den bygning, som de er placeret på. Når solen står bag ved bygningen, ligger det opsatte pyranometer også i skygge. Ved at beregne vinklerne til bygninger i en cirkel omkring soltårnet, og i forskellige højder på soltårnet, samt at tage højde for solens indfaldsvinkel, kan figur 4.12 optegnes soltårn helt fri af skygge 1/3 af soltårn i skygge 2/3 af soltårn i skygge soltårn helt i skygge Skyggevinkler højdevinkel [grader] Solens indfaldsvinkel [grader] Figur 4.12 Solvinkler hvor soltårnet ligger helt eller delvist i skygge Teknologisk Institut Del II, side 20

23 Figur 4.13 viser solens højdevinkel som funktion tidspunkt på dagen, og for hhv. vintersolhverv, jævndøgn og sommersolhverv. Ved at lægge de to grafer Figur 4.12 og figur 4.13 sammen fås figur Solens højdevinkel som funktion af tidspunkt d. 21/6 d. 21/3 d. 21/12 50 højdevinkel [grader] Soltid [timer] Figur 4.13 Solens højdevinkel som funktion af tidspunkt på dagen og året Højdevinkel [grader] soltårn helt fri af skygge 1/3 af soltårn i skygge 2/3 af soltårn i skygge soltårn helt i skygge solhøjde d. 21/6 solhøjde d. 21/3 solhøjde d. 21/12 Skyggevinkler Soltid [timer] Figur 4.14 Diagram til aflæsning af skyggeforhold for soltårn Teknologisk Institut Del II, side 21

24 Af figur 4.14 kan bl.a. aflæses, at der på årets korteste dag (d. 21/12) kun vil være direkte sol på soltårnene i tidsrummet og da kun på mindre end den øverste 1/3 af soltårnet. Om foråret og om efteråret (omkring jævndøgn) vil der være direkte sol på soltårnene hele formiddagen, men kun på dele af det. Solen når ikke så højt på himlen, at hele soltårnet bliver fri for skygger. Ved midsommer (d. 21/6) er der direkte sol på hele soltårnet i perioden ca Soltårnene vil hele året ligge i skygge hele eftermiddagen. Af grafen kan det desuden aflæses, at den nordvendte side af soltårnet aldrig vil opleve direkte sol på hele fladen. Denne flade vil kun få direkte sol, når solens indfaldsvinkel er mindre end -90 eller større end +90, hvilket svarer til før kl. 6 eller efter kl. 18. Ved midsommer modtager den nordvendte flade kun direkte sol på mindre end 1/3 af fladen i perioden kl. 5-6 om morgenen. Alle øvrige tidspunkter modtager denne flade kun diffus stråling. Der er målt på soltårnene i perioden 7/4-28/ , dvs. der er ingen målinger fra en vinterperiode. Af grafen kan ligeledes vurderes, at der udenfor måleperioden kun har været delvis sol på soltårnene, og kun i en kort periode om formiddagen. Der er ikke direkte sol på hele fladen i vinterperioden. 4.4 Solfangereffektivitet Ved beregning af solfangereffektiviteten er der udvalgt data, hvor solvinklen er over 33 og hvor indfaldsvinklen er mindre end 0. Med disse udvælgelseskriterier er det ikke muligt at beregne effektiviteten for det nord/østlige soltårn. Da de to soltårne er ens i opbygning, er det derfor valgt kun at betragte det syd/øst-vendte soltårn ved beregning af solfangereffektiviteten. Solfangereffektivitet som funktion af flowet gennem tårnet er vist i figur Måledata - Lineagården :7/4-30/4 Solfangereffektivitet [-] Massestrøm kg/h pr m2 solfanger Figur 4.15 Solfangereffektivitet som funktion af luftstrømmen gennem soltårnet Teknologisk Institut Del II, side 22

25 Soltårnene kan som luftsolfangere bedst sammenlignes med den canadiske "Solarwall", der er uden dæklag, og som anvender samme varmeoverføringsprincip med en absorber bestående af hulplade. Denne type luftsolfanger er velegnet til høje volumenstrømme. Effektiviteten for en "Solarwall" kan ses i figur Figur 4.16 Solfangereffektiviteter for forskellige typer luftsolfangere (Fechner, 1999) Ved sammenligning af figur 4.15 og figur 4.16 ses, at flowet gennem soltårnene er væsentligt lavere end beregnet for en "Solarwall". Derved bliver effektiviteten også lavere. Hvis alle lejligheder havde indblæsning svarende til trin 2 (normal) svarende til i alt ca. 600 m 3 /h friskluft, vil flowet gennem det sydvendte soltårn være ca. 23 kg/h/m 2 solfanger. Det giver en solfangereffektivitet på ca. 40%, hvilket er meget godt i forhold til de forskellige typer solfangeren i figur Den forholdsvis høje effektivitet kan bl.a. skyldes, at soltårnene ligger meget beskyttet for vind. Generelt kan det ses af figur 4.16, at luftsolfangere vil have en højere effektivitet, hvis de dimensioneres efter et højere flow. 4.5 Temperaturer i soltårn I det følgende vises temperaturer i soltårnene d. 23/ (dag nr. 143). Det er en dag med forholdsvist meget sol, som vist på figur Teknologisk Institut Del II, side 23

26 Måledata - Lineagården :20/5-30/6 Solindfald, global på vandret Solindfald [W/m2] Dag nummer Figur 4.17 Målt solindfald d. 23/ Figur 4.18 viser opvarmningen af luften op gennem soltårnet, mens figur 4.19 viser temperaturerne øverst i soltårnene, for hver af orientering af fladerne. Temperaturen stiger meget over den nederste del af soltårnet, mens temperaturstigningen i den øverste del af soltårnet er væsentlig mindre. Soltårnenes flader kommer i skygge lidt før det anvendte pyranometer, hvorved temperaturerne begynder at falde kort efter kl Måledata - Lineagården :20/5-30/6 T Solvæg nederst T Solvæg 1/3 højde T Solvæg 2/3 højde T Solvæg øverst SØ T omgivelser Temperatur [grader C] Dag nummer Figur 4.18 Temperaturer op gennem soltårn Teknologisk Institut Del II, side 24

27 Figur 4.19 viser, hvordan solen rammer de forskellige flader på forskellige tidspunkter på dagen. Desuden kan det ses, at der samlet sker en opvarmning af luft over en større periode over dagen i det sydvendte soltårn med flader mod øst og syd, i forhold til det nordvendte soltårn, der har flader mod nord og øst. 50 Måledata - Lineagården :20/5-30/6 Temperatur [grader C] T Solvæg øverst SØ 10 T Solvæg øverst SS T Solvæg øverst NØ 5 T Solvæg øverst NN T omgivelser Dag nummer Figur 4.19 Temperaturer øverst i soltårn for hver orientering af flader 4.6 Varmeveksler Omkring varmeveksleren er målt temperaturer og flow med det formål at bestemme varmevekslereffektiviteten. Denne er givet ved: ε = C C 1 min ( t1 i t1 u ) ( t t ) 1i 2i Temperaturvirkningsgraden beregnes med udgangspunkt i luften på indblæsningssiden, idet formålet med varmeveksleren er at opvarme denne. Da det er indblæsningssiden, der har den laveste kapacitetsstrøm, er temperaturvirkningsgrad og varmevekslereffektivitet i dette tilfælde ens. Kapacitetsstrømsforholdet er givet ved: κ = C C min max Det giver kun mening at betragte varmevekslereffektiviteten for perioder, hvor der er behov for opvarmning af indblæsningsluften, dvs. ikke i sommerperioden og ikke i perioder, hvor luften allerede er opvarmet tilstrækkeligt i soltårnene. Her er udelukkende medregnet data, hvor friskluften før veksleren er lavere end 17 C. Temperaturvirkningsgraden er i middel ca. 0,85. Teknologisk Institut Del II, side 25

28 Figur 4.20 viser vekslereffektiviteten som funktion af temperaturen af friskluft før veksleren. Målingerne viser ingen sammenhæng mellem disse parametre. Figur 4.21 viser vekslereffektivitet som funktion af kapacitetsstrømsforholdet. Her er effektiviteten faldende for stigende kapacitetsstrømsforhold. Figur 4.20 Vekslereffektivitet som funktion af temperaturen af friskluft før varmeveksler Figur 4.21 Vekslereffektivitet som funktion af kapacitetsstrømsforhold Teknologisk Institut Del II, side 26

29 4.7 Samlet systemvirkningsgrad Ved at betragte det samlede system som et hele dvs. soltårn og varmeveksler under et, er det muligt at beregne en samlet systemvirkningsgrad. I stedet for temperaturen af friskluften lige før varmeveksleren anvendes udetemperaturen. Den samlede systemvirkningsgrad er i middel ca. 0,91. Figur 4.22 og figur 4.23 viser systemvirkningsgraden som funktion af hhv. udetemperatur og solindfald. Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem udetemperatur og systemvirkningsgrad og kun en svag om end ikke signifikant sammenhæng mellem solindfald og virkningsgrad. Systemeffektiviteten kan med denne beregningsmetode blive over 1. Det skyldes, at luften i soltårnene kan opvarmes så meget, at temperaturen bliver højere end afkastluften fra lejlighederne. Derved overføres der ikke varme fra afkast til friskluft i varmevekslere men derimod modsat varme fra friskluften til afkastluften. Derved bliver friskluften kølet igen efter opvarmning i soltårnet. Figur 4.22 Systemvirkningsgrad som funktion af solindfald Teknologisk Institut Del II, side 27

30 Figur 4.23 Systemvirkningsgrad som funktion af udetemperatur 35 Måledata - Lineagården :7/4-15/4 30 Temperaturer [grader C] Fra soltårn til veksler Friskluft efter veksler Afkast fra lejligheder Dag nummer Figur 4.24 Temperaturer omkring varmeveksler Teknologisk Institut Del II, side 28

31 Figur 4.24 viser temperaturerne omkring varmeveksleren i et par dage i april med sol i dagtimerne. Udetemperaturen er ca C i dagtimerne Om natten er temperaturen fra soltårnene næsten lig udetemperaturen (ned til ca. 7 C). Afkastluften fra lejlighederne er ca. 17 C. Varmeveksleren kan opvarme luften fra 7 C til ca. 16 C. I dagtimerne opvarmes luften i soltårnet til over temperaturen af afkastluften. I varmeveksleren tabes denne varme igen, så indblæsningstemperaturen bliver stort set lig med afkasttemperaturen. Varmeveksleren kan dermed i perioder modvirke effekten af forvarmning af luften i soltårnet. I nogle perioder kan det være gavnligt at køle luften fra soltårnene, så den ikke bliver for varm, men i andre tilfælde tabes varme, som kunne være udnyttet i lejlighederne. I perioden her kunne solvarmen give et reelt varmetilskud til lejlighederne. Det kan være gavnligt at have et bypass i varmeveksleren, der aktiveres, når indblæsningsluften er varmere end afkastluften. Dette kan forhindre, at indblæsningsluften ikke bliver kølet i varmeveksleren, så den varme, der er vundet i soltårnene ikke tabes igen. 4.8 Varmetab fra kanaler Målinger fra kølige perioder tyder på, at luften til og fra lejlighederne mister varme på vej gennem soltårnene. Dels er temperaturerne i hulrummet bag solfangerpladerne højere end udetemperaturen også når der ikke er sol på pladen. Dette kan dog også skyldes, at udetemperaturføleren muligvis er placeret på et koldere sted (f.eks. på grund af vindforhold). En stærkere indikation af et væsentligt varmetab fra kanalerne i soltårnet kan ses af temperaturen af afkastluften fra lejlighederne. I kanalerne samles luften fra alle lejlighederne og indetemperaturen i hver af lejlighederne kendes ikke. Dog må det forventes, at denne ligger i omegnen af 20 C. Når luften når op på loftet er temperaturen dog væsentlig lavere. Der ses en klar sammenhæng mellem temperaturen af afkastluften på loftet og udetemperaturen, selv om der er stor spredning på målingerne. Dette er vist i figur Sammenhængen kan tilnærmes med linien: Afkasttemperatur = 0,37 Udetemperatur + 15,3. Teknologisk Institut Del II, side 29

32 Figur 4.25 Sammenhæng mellem udetemperatur og temperatur af afkastluften Der kan forekomme varmetab i tårnene til flere sider - dels kan luften i kanalerne afgive varme til luften i luftsolvæggens hulrum, når denne er koldere end luften i kanalerne, dels kan der afgives varme til væggen indtil trappeopgangen, der ikke er opvarmet eller til lejlighederne. Bygningen er ikke isoleret, så der er kuldebroer fra kanalerne og til udeklimaet gennem murstensvæggene. Derudover kan der også være en udveksling af varme mellem hhv. indblæsnings- og afkastkanal. 4.9 Opsætning af varmeflader efter varmeveksler På grund af de lave indblæsningstemperaturer til lejlighederne, blev det besluttet at opsætte varmeflader i ventilationssystemet. Varmefladerne er placeret efter varmeveksleren, og skal kunne opvarme friskluften til over den ønskede indblæsningstemperatur i lejlighederne. Derved kompenseres for varmetabet i ventilationstårnene. I opgang 36, hvor målingerne er gennemført er varmefladerne taget i brug d. 11/ , hvilket kan ses af målingerne. Teknologisk Institut Del II, side 30

33 40 35 efter varmeveksler efter varmeflade lejlighed ind lejlighed ud Måledata - Lineagården :1/10-30/10 Temperaturer [grader C] Dag nr. Figur 4.26 Temperaturer i system i oktober 2001 Af figuren ses, at temperaturen af friskluften efter varmeveksleren ligger omkring grader. Temperaturen af luften, når den er på vej ned i soltårnet (blå kurve) ligger lidt lavere, indtil varmefladerne tages i brug d. 11/10-01 (dag nr. 284). Herefter opvarmes luften til C. Temperaturen er meget svingede og det er uklart, hvordan varmetilførslen til luften styres. I figuren er også optegnet temperaturen af luften hhv. ind og ud af den nederste lejlighed (hhv. gul og grøn kurve). Udsugningsluften ligger på et temperaturniveau på ca C. Temperaturen i friskluftskanalen følger udsugningstemperaturen i det meste af perioden. Det skyldes, at beboeren har slukket for frisklufttilførlsen, så føleren reelt måler temperaturen i lejligheden. D. 24/10-01 (dag nr. 297) stiger temperaturen af indblæsningsluften brat, svarende til, at beboeren her åbner for friskluftstilførsel. Samtidig stiger temperaturen af afkastluften svarende til, at der generelt bliver varmere i lejligheden. Dette stemmer overens med, at beboerne er blevet opfordret til at åbne for friskluftstilførslen igen efter opsætningen af varmefladerne Ydelser De gennemførte målinger kan anvendes til beregning af, hvor meget soltårnene kan yde. Under måleperioden har der været en del problemer, idet indblæsningsluften fra lejlighederne har været for lav. Dette har medført, at man har været nødsaget til at bede beboerne om at slukke for frisklufttilførlsen. Dette medfører igen, at flowet i soltårnene har været meget lavt og at der reelt ikke har været nogen væsentlig ydelse fra soltårnene. Både solydelse og varmegenvinding i veksleren kræver, at der tilføres friskluft til lejlighederne via systemet. Så længe friskluften i lejlighederne tilføres via vinduer eller andre utætheder er der ingen ydelse fra systemet. Teknologisk Institut Del II, side 31

34 Efter opsætning af varmeflader efter varmeveksleren ser det dog ud til, at problemerne med lave indblæsningstemperaturer kan undgås, så anlægget kan bringes til at fungere efter hensigten. Hvis der antages et samlet frisklufttilførsel på 500 m3/h pr. opgang og en temperatur i lejlighederne på 20 C kan hhv. varmevekslereffektivitet og systemvirkningsgraden anvendes til en beregning af soltårnene mulige ydelse. Til beregningen anvendes referenceåret DRY. Mulig varmegeninding i anlæg med veksler uden soltårn: Samlet varmetilførsel til friskluft med veklser og soltårn: kwh/år kwh/år Soltårnene kan dermed yde ca 940 kwh/år svarende til ca. 94 kwh per lejlighed eller 30 kwh/m 2 solfangerareal. Hovedårsagerne til den lave ydelse for soltårnene er: lavt flow i solfangerne meget skygge fra omkringliggende bygninger varmeveklser køler den opvarmede luft Teknologisk Institut Del II, side 32

35 5. Konklusion Der er foretaget målinger i en opgang i Lineagården i perioden 7/ til 28/ De beskrevne målinger har haft til formål at dokumentere virkemåden af luftsolfangere til forvarmning af ventilationsluft i et nyt ventilationskoncept, hvor ventilationskanaler føres udvendigt på bygningen som tårne, beklædt med luftsolfangerpaneler. Der er en række fordele ved det betragtede ventilationskoncept: ventilationskanaler er ført udenpå bygningen, hvorved større indgreb i selve lejlighederne og tab af udnytteligt boligareal har kunnet undgås. der er ved design af tårnene taget hensyn til bygningens arkitektoniske fremtoning tårnene kan udnytte solenergi til forvarmning af ventilationsluften luftsolfangerne er placeret udenpå ventilationskanalerne, så de kan beskytte kanalerne mod udeklimaet samt til dels modvirke varmetab fra kanalerne Gennem målingerne er der opnået en række erfaringer vedrørende brugen af sådanne soltårne, som er nyttige dels til forbedringer af det nuværende anlæg, dels fordi konceptet vil kunne anvendes i en lang række andre byggerier. Målingerne viser, at effektiviteten af luftsolfangerne på ventilationstårnene er god, ud fra de givne betingelser. Solfangerdesignet kan sammenlignes med det canadiske solfangerdesign "Solarwall", der er bedst egnet i systemer med høj volumenstrøm. Den dimensionerende volumenstrøm i dette anlæg er i underkanten for en sådan luftsolfanger, og volumenstrømmen i anlægget har i praksis i måleperioden været væsentlig lavere. Dette har givet en forringelse af solfangernes ydelse. Der er dog gode muligheder for en forøgelse af solenergiydelsen fra tårnene, når friskluftmængderne som forventet normaliseres. Den centrale varmeveksler i anlægget er effektiv. Dette er også nødvendigt, hvis et ventilationsanlæg skal kunne opsættes i en bygning uden væsentlig forøgelse af opvarmningsbehovet. Forvarmning i solfangerne og i varmeveksleren modvirker dog til dels hinanden, idet en del af forvarmningen af friskluft i soltårnene også kunne være opnået ved hjælp af varmeveksleren alene. Desuden er der perioder, hvor veksleren direkte modvirker soltårnene, idet den opvarmede luft fra soltårnene køles i varmeveksleren. Den reelle ydelse fra soltårnene er derfor væsentlig lavere end den tilsvarende solydelse, hvis soltårnene stod alene. Målingerne i Lineagården har også vist, at der i det konkrete byggeri er tre forhold, der har været anledning til indeklimaproblemer samt mindre solydelse end forventet: ventilationskanalerne er utilstrækkeligt isoleret soltårnene ligger for meget i skygge varmeveksleren modvirker solydelsen Der er målt højere temperaturer i hulrummet bag solpanelerne i forhold til udetemperaturen også om natten. Dette tyder på et varmetab fra ventilationskanalerne, der er placeret inde bag solpanelerne. Dette varmetab medfører, dels at afkastluften fra lejlighederne taber varme inden varmeveklseren, samt at friskluften taber varme inden indblæsning. Den tabte varme genvindes til dels igen, idet luftsolfangerne virker som friskluftindtag hele døgnet. Teknologisk Institut Del II, side 33

36 Disse forhold har dog medført, at der i kolde perioder ikke kan opnås en tilstrækkelig høj temperatur på indblæsningstemperaturen, hvilket i nogle tilfælde har givet komfortproblemer i lejlighederne. Beboerne er af samme årsag blevet opfordret til at skrue ned eller lukke for indblæsningen fra anlægget. Som følge heraf er suget gennem luftsolfangerne meget lavt, hvorved solfangerydelsen er blevet lav. Den lave frisklufttilførsel fra anlægget medfører også, at friskluft til lejlighederne i stedet tages ind gennem utætheder, vinduer mv. Friskluften tilføres dermed ukontrolleret og uopvarmet. Varmetabet fra kanalerne kan skyldes, at den fysiske afstand mellem trappetårn og køkkenvindue, hvor tårnene er placeret, har varieret opgangene imellem. Dette har medvirket til, at der ikke har været plads til tilstrækkelig isolering af ventilationskanalerne, f.eks. ind mod trappetårnene. I Lineagården er en del af soltårnene (de nordvendte) placeret, så de stort set altid ligger i skygge, og samtlige tårne inklusiv de sydvendte ligger i skygge i dele af dagen/året. Dette give en lav ydelse. De nordvendte soltårne har stort set ingen solenergimæssig betydning, men er opført som soltårne hovedsagelig af designmæssige årsager. Dog fungerer de stadig som beskyttelse af ventilationskanalerne, hvor de modvirker varmetab fra disse. Det må dog anbefales, at der inden opsætning af sådanne soltårne gennemføres en vurdering af de aktuelle skyggeforhold på stedet, så det bliver muligt at få mere glæde af de benyttede solenergiløsninger. Den utilstrækkelige isolering af ventilationskanalerne samt placeringen af soltårnene i delvis skygge kan ikke ændres i det nuværende byggeri. Det er valgt at kompensere for varmetabene i kanalerne ved opsætning af varmeflader i anlægget efter varmeveksleren efter måleperiodens udløb. Med dette forventes det, at friskluftmængden kan normaliseres. Dette forventes at kunne give at bedre indeklima, idet friskluft så ikke tilføres ukontrolleret og uopvarmet, og samtidig må det også forventes, at der kan opnås en væsentlig højere solenergiydelse. Samlet vurderes det, at der er mange gode muligheder i konceptet og at der med hensyntagen til erfaringerne opnået i dette projekt vil kunne opbygges velfungerende soltårne i forbindelse med andre renoveringsopgaver. Teknologisk Institut Del II, side 34

37 6. Referenceliste Fechner, H., Investigations on Series Poduced Solar Air Collectors, Final Report. IEA task 19 Solar Air Systems. Arsenal Research, Department of Renewable Energy, october Innopex, 1998 SE/167/98/DK/NL/IT Innovative Architectural Integration of Photovoltaic Energy in Existing Buildings in DK, NL, IT. SunVent, 1998 RB/166/98 Low energy Housing Retrofit Projekt Using Solar Ventilation Towers. Teknologisk Institut Del II, side 35

Solassisteret ventilation

Solassisteret ventilation Solassisteret ventilation målinger på PVT-anlæg hos Roskilde Bank SEC-R-19 August 2001 Teknologisk Institut SolEnergiCentret Solassisteret ventilation målinger på PVT-anlæg hos Roskilde Bank SEC-R-19 August

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

PV-VENT. Low cost energy efficient PV-ventilation in retrofit housing

PV-VENT. Low cost energy efficient PV-ventilation in retrofit housing PV-VENT Low cost energy efficient PV- in retrofit housing Formål med projektet Forskning, udvikling og afprøvning af solassisterede ventialtionssystemer, hvor en del af elforbruget til ventilatorerne leveres

Læs mere

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR OKTOBER 2012 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat

BE KOMPAKT serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige ECmotorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

BE VILLA serie Ventilationsaggregat

BE VILLA serie Ventilationsaggregat 1 BE VILLA serie Ventilationsaggregat Typer: BE VILLA 200 BE VILLA 350 BE VILLA 700 BE VILLA serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme

Industrial Luftsolfangere til industri og større haller Effektiv affugtning og varmebesparelse med gratis solvarme Industrial Ø V S N Luftsolfangeretilindustriogstørrehaller Effektivaffugtningogvarmebesparelse medgratissolvarme Denne pjece omhandler SolarVentis industrielle luftsolfangersystem. Systemet er patenteret

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort

MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig. Nilan Comfort MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) Nilan Comfort Boligventilation med varmegenvinding (luft/luft)

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 4 Lavtemperatur solvarme og ATES Cenergia ApS Marts 2009 Lavtemperatur solfangere Akkumulering af solvarme

Læs mere

Turbovex TX 250A Turbovex A/S

Turbovex TX 250A Turbovex A/S Turbovex TX 250A Side 1 af 17 1.0.0 Indhold 1.0.0 INDHOLD... 1 1.0.0 INDHOLD... 2 2.0.0 ILLUSTRATIONER... 2 3.0.0 GENEREL INFORMATION... 3 3.1.0 FORORD... 3 3.2.0 ANVENDELSESOMRÅDER... 3 3.3.0 FORKERT

Læs mere

Kvaliteten af luft er livskvalitet!

Kvaliteten af luft er livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte DV-300T ventilationsaggregatet er et anlæg med energieffektiv huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

BE TOP serie Ventilationsaggregat

BE TOP serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 200 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A

Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Montage, drift og vedligeholdelsesvejledning TX 35A Rev.04 april 2013 Side 1 af 18 1.0.0 Indhold MONTAGE, DRIFT OG...1 VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING...1 1.0.0 INDHOLD...2 2.0.0 ILLUSTRATIONER...2 3.0.0 GENEREL

Læs mere

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig

Nilan Comfort NU MED INDBYGGET FUGTFØLER MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING. ...høj ydelse til den private bolig MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Nilan Comfort Passiv varmegenvinding (luft/luft) NU MED INDBYGGET FUGTFØLER Nilan Comfort Boligventilation

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm

Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm 503 Bedre solcelleøkonomi med multifunktionel klimaskærm Danmarks første forsøgsprojekt med facademonterede solceller viser, at der er gode muligheder for at opnå en samlet forbedring af solcellers økonomi

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

Modstrøms Varmevekslere

Modstrøms Varmevekslere Modstrøms Varmevekslere - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel

TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel

Læs mere

Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Energibesparelse for Ventilationsvinduet Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-01 2005 ISSN 1601-8605 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Princip beskrivelse. - mere end funktionel

Princip beskrivelse. - mere end funktionel Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.

Læs mere

Genanvender op til 95% af varmen i din bolig

Genanvender op til 95% af varmen i din bolig Genanvender op til 95% af varmen i din bolig og løser samtidig dine fugt-, allergi- og indeklimaproblemer Boligventilation en ideel løsning for indeklimaet i dit hus! 1 Hvorfor styret ventilation? Data

Læs mere

Dimensioneringsværktøj for brændeovne

Dimensioneringsværktøj for brændeovne Dimensioneringsværktøj for brændeovne Uwe Zielke, Christian Drivsholm, Per T. Jespersen, Thue Møller Jensen, Jes S. Andersen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1344 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.

Øland. ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding. Aggregat A06. ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland. Øland ET-RUMS VENTILATION med varmegenvinding Aggregat A06 ØLAND ØLAND A/S Park Allé 366, 2605 Brøndby Tel. 7020 1911, Fax 4453 1051 www.oeland.dk ØLAND Ventilationsaggregat A06 med varmegenvinding Tænk

Læs mere

Indeklima. i min bolig

Indeklima. i min bolig Indeklima i min bolig Udgiver: Himmerland Boligforening, december 2016 Udarbejdet af Himmerland Boligforening i forbindelse med forsøgsprojektet Almene boligers ventilationsanlæg. Forsøgsprojektet er støttet

Læs mere

Måling af den termiske funktion af en multifunktionel solcellegavl

Måling af den termiske funktion af en multifunktionel solcellegavl Måling af den termiske funktion af en multifunktionel solcellegavl SolEnergiCentret Teknologisk Institut SEC-R-27 Måling af den termiske funktion af en multifunktionel solcellegavl Søren Østergaard Jensen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lavgade 32A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-019219 Energikonsulent: Robert Knak Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group.

HRUC-E. Ventilationsaggregat med varmegenvinding. Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. HRUC-E Ventilationsaggregat med varmegenvinding Comair er et varemærke tilhørende Ventilair Group. Ventilair Group forbeholder sig retten til at ændre offentliggjorte informationer uden varsel. Besøg derfor

Læs mere

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe

Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri Luftvarmesystem med varmepumpe Agenda Hvorfor er luftvarme interessant? Udvikling af nyt luftvarmesystem

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Willemoesgade 25 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8200 Århus N BBR-nr.: 751-552270 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bredekærs Vænge 154 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-003879 Energikonsulent: Ole Børs Petersson Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme

Historisk perspektiv. Utætte bygninger. Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Ventilation Historisk perspektiv Utætte bygninger Høj luftgennemstrømning Naturlig ventilation Billig varme Historisk perspektiv Industrialiserede tidsalder Personbelastningen stiger Varmebelastende udstyr

Læs mere

Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer.

Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer. Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer. Efterhånden som boliger bliver mere energibesparende på basis af forbedring af

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning

DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vigvej 17 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014413 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Indiakaj 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-995976-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Grundejerforeningen JUELSMINDE

Grundejerforeningen JUELSMINDE Indholdsoversigt Indledning 1. De hurtige løsninger 2. Nogle definitioner 3. Gennemgang af anlæg i parcel 4. Spareløsninger Indledning Dette er indledningen til nogle overvejelser, som man kan bruge i

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Måling på solvægge til rumopvarmning Naturcenter Vestamager

Måling på solvægge til rumopvarmning Naturcenter Vestamager Måling på solvægge til rumopvarmning Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk Institut Måling på solvægge til rumopvarmning Søren Østergaard Jensen SolEnergiCenter Danmark Teknologisk

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Kvaliteten af luft = livskvalitet!

Kvaliteten af luft = livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav til udluftning stiger markant og derfor er det energirigtig at

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere