Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet"

Transkript

1 Alkoholområdet Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet

2 Alkoholforbrugets udvikling over tid i Danmark

3 Alkoholforbrugets udvikling over tid i Danmark Årligt alkoholforbrug i Danmark i Liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år Kilde: Danmarks Statistik og SST

4 4 Alkoholforbruget sammenlignet med de nordiske lande og udvalgte EU-lande

5 WHO: Global status report on alcohol 2011 DK

6 Alkohol: Overskridelse af Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse Kilde: Region Syddanmarks Sundhedsprofil 2010: Hvordan har du det?

7 7 Sundhedsprofil 2013

8 Omfang Over genstandsgrænser: 860,000 personer 20% of 16+ year-olds Skadelig brug : 585,000 personer 13% of 16+ year-olds Afhængighed: 140,000 personer 3% of 16+ year-olds Kilde: Hansen ABG, Hvidtfeldt UA, Grønbæk M, Becker U, Nielsen AS, Tolstrup JS. The number of persons with alcohol problems in the Danish population. Scand J Public Health 2011 Mar;39(2):128-36

9 Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Juel K et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF 2006

10 Alkohol og sygelighed Alkohol øger risikoen for: - Leversygdom (cirrose, cancer) - Kræft i mundhule, svælg, spiserør, lever, tyk- og endetarm - Brystkræft - Pankreatitis - Hjerneblødning - Afhængighed (+ en masse andet: Vold, ulykker, selvmord ) Alkohol kan sænke risikoen for: - Blodprop i hjertet - Slagtilfælde (iskæmisk stroke) - Åreforkalkning - Type 2-diabetes Genstandsgrænser for voksne. SST Alkohol og livsstilssygdomme. Ugeskr Læger 2007;169(40):3404

11 11

12 12

13 Relativ dødelighed Alkohol og risiko for at dø 1,8 Kræft Alle Hjertesygdom 1,6 Alkohol er associeret med >60 sygdomme 1,4 1,2 Drikkemønster betyder også noget binge er værre 1 0,8 0,6 0 < Alkohol, genstande per dag Boffetta et al, Epidemiology > 20 andre lignende studier

14

15 Færre og mindre ulykker Svækket immunforsvar: ½-2 måneder Blodmangel: 1 måned Øget stressreaktion: 1-4 uger Dårlig sårheling med betændelse og blødning: 2 måneder Flere komplikationer ved operation: 1 måned Vitaminmangel og proteinmangel: flere uger afhængig af kost Alkoholisk psykose: delvis bedring Demens: delvis bedring efter mange måneder Epilepsi: delvis bedring Katar og blødning: 1-2 uger Åreknuder: delvis bedring Lungebetændelse og tuberkulose: bedre forløb Fedtlever: ½-3 måneder Leverbetændelse: delvis bedring Skrumpelever: delvis bedring Pseudocushing: dage til uger Væske i bughulen: delvis bedring Diaré: 1-3 dage ( ) Menstruationsforstyrrelser: delvis bedring Nedsat fertilitet: delvis bedring Fosterskader: mindske udvikling af skader og bedre vækst Søvnforstyrrelser: flere måneder Forgiftning: 1-2 dage Abstinenser: ½-2 uger Kramper og delirium tremens: 1 uge Kræft i mundhule, svælg og strube: bedret forløb ( ) Vækst af bryster: delvis bedring Forhøjet blodtryk: 1-2 uger Forstyrrelse af hjerterytmen: 4 uger Forstørrelse af hjertet: delvis bedring Svag hjertemuskel: 1-3 måneder Mavekatar og -blødning: 1-2 uger Knogleskørhed med brud: < 6 måneder Bugspytkirtelbetændelse og sukkersyge: delvis bedring ( ) Nedsat potens, nedsat sædkvalitet: delvis bedring Fysiske fordele ved at holde op med at drikke - og den tid det tager før tilstandene normaliseres Alkohol - forebyggelse på sygehus, Nerveskader: mange måneder Svækkelse af muskler: flere måneder

16 Postoperativ sygelighed alkoholproblemer Alkoholforbrug > 5 genstande /dag (> genstandsgrænserne) Infektioner generelt (OR cirka 3) Lungekomplikationer (OR 2-5) Sårkomplikationer efter abdominalkirurgi (OR 2,5-5) Neurologiske komplikationer Forlænget indlæggelsestid. Storforbruger anbefales at være afholdenhed i mindst 4 uger før operation Alkohol, rygning og postoperative komplikationer, Sundhedsstyrelsen

17 17 Ønsker at sænke forbruget

18 Hvornår har man et alkoholproblem? Når man drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler? Når man har fået skrumpelever? Når man har fået snuppet kørekortet? Når man drikker mere end sin læge? Når nogen bliver kede af det? Ægtefælle Arbejdskamerater Børnene

19

20 Lægens opgaver Opsporing Udredning og vurdering Behandling Visitation til andet regi 20

21 Spørg til alkoholvaner Det er relevant ved Helbredsundersøgelser Forebyggelseskonsultationer Første samtale med nye patienter Helbredssamtaler i øvrigt Der bør spørges til alkoholvaner ved Planlægning af graviditet og ved første graviditetsundersøgelse Symptomer eller sygdom, hvor alkohol kan være medvirkende eller forværre Henvisning til operation Formodning om alkoholproblem, Tegn på alkoholskade Traumer Hos børn/pårørende Ved uforklarede psykosomatiske symptomer spørges til alkohol i familien 21

22 Alkoholproblem: AUDIT-score 8

23 logy/definition1/en/ Diagnose i WHO s klassifikationssystem ICD- 10 (F10.2) NB: et syndrom! Afhængighed defineres ved, at tre eller flere af de følgende punkter har været til stede i løbet af det sidste år: A. En stærk trang, eller følelse af tvang til at indtage alkohol B. Problemer med at kontrollere adfærd knyttet til indtagelsen; dvs. start / afslutning af drikkeperioden eller den indtagne mængde C. Fysiologisk abstinens, når brugen er blevet reduceret eller stoppet, visende sig ved: Karakteristisk abstinenssyndrom, eller Brug af beslægtet stof for at lette eller undgå symptomerne D. Tegn på tolerans dvs. at øgede doser alkohol er nødvendige for at opnå samme effekt som oprindeligt opnåedes ved lavere doser E. Den alkoholrelaterede adfærd spiller en mere og mere dominerende rolle, så andre interesser og lign. forsømmes. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol eller på at komme sig efter virkningen F. Fortsat indtagelse på trods af klare tegn på åbenbare skadelige konsekvenser

24 Udredning og vurdering Hvor stort er forbruget? Hvordan kan det karakteriseres diagnostisk? Er der abstinenssymptomer? Er der skader eller risiko for skade? Er der følgetilstande? Hvilke prøver er det evt relevant at tage? Er der partner/børn, der er påvirkede? Har patienten problemer på arbejde? 24

25 Abstinenssymptomer To eller flere af følgende symptomer udviklet indenfor få timer til dage efter ophør/nedsættelse Autonom hyperaktivitet (sved eller puls > 100) Øget håndtremor Søvnproblemer Kvalme eller opkastning Forbigående syns-, berørings- eller hørehall. Psykolotirisk agitation Angst, kramper 25

26 Behandling af abstinenser Benzodiazepiner. Chlordiazepoxid (Risolid) foretrækkes pga. den lange halveringstid. Lettere abstinenser: Risolid 10 mg: 1. dag: (60 mg) 2. dag: (50 mg) 3. dag (40 mg) 4. dag (30 mg) 5. dag (20 mg) 6. dag (0+0+1 (10 mg) 26

27 Behandling af abstinenser Sværere abstinenser: Risolid 25 mg dag: (125 mg/dag, i alt 15 tabletter) dag: (75 mg/dag, i alt 9 tabletter) dag (25 mg, i alt 3 tabletter) Doserne kan individualiseres. Aftal kontrol med få dages mellemrum. På grund af stoffets lange halveringstid kan der aftrappes med 1/3 af startdosis hver 3. dag (9 dages behandling). Husk tiamin og B-combin Kilde: Klinisk vejledning for almen praksis,

28 28 Behandling

29 Kort intervention, fx Spørg giv spørg (i stedet for giv-spørg-giv) Hvad gør du allerede hvad kan du gøre mere af? Rollnicks skalaer: På en skala fra 0-10, hvor vigtigt er det da for dig at ændre På en skala fra 0-10, i hvor høj grad tror du da, du kan ændre? Hvorfor [5] og ikke [1]? Hvordan komme højere? Hvordan kan jeg hjælpe? 29

30 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed 30

31 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed 2015 NKR metode: arbejdsgruppe, forskningsspørgsmål ( punktnedslag behandling, ikke organisation), referencegruppe Gennemgang af evidens (litteratur søgning): guidelines (Nice), systematisk review, primær studier Vurdering af kvaliteten af evidens Hvor godt virker behandlingen? Skadelige virkninger Samlet anbefaling (stærk, svag, for, imod, praksisanbefaling)

32 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed 12 PICO-spørgsmål Direkte relevant for almen praksis Superviseret disulfiram og samtale versus superviseret disulfiram Superviseret disulfiram og samtale versus samtale Acamprosat og samtale versus samtale Naltrexon og samtale versus samtale Nalmefen og samtale versus samtale Behandlingsvarighed: 3 måneder versus længere Efterbehandling versus ingen efterbehandling Øvrige Familieorienteret behandling versus individuel behandling Proffesionel rådgivning af pårørende til alkoholafhængige versus ingen professionel indsats Gruppe versus individuel behandling Døgnbehandling versus dagbehandling Community Reinforcement Approach versus standardbehandling til socialt udsatte

33 Samtalebehandling med superviseret disulfiram versus samtalebehandling alene? Evidensgrundlag 3 RCTs fra et systematisk review samt et studie fra den opdaterende søgning. I alt var n=829 Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Tendens til flere afholdende dage hos de disulfiram-behandlede i behandlingsperioden og længere tid til første alkoholindtagelse. Der var en tendens til et højere alkoholindtag blandt de disulfirambehandlede i forhold til placebo. Ingen studier med rapportering om afholdenhed og alkoholmængde efter 1 år. Disulfiram-alkoholreaktion. Lever påvirkning. Anbefaling Anvend kun disulfiram sammen med samtalebehandling efter nøje overvejelse, da effekten af disulfiram på alkoholafhængighed er usikker, og der kan være bivirkninger ( ). Hvornår kan disulfiram være indiceret Fx til personer, der selv efterspørger behandlingen til at understøtte afholdenhed også efter endt samtaleforløb.

34 Superviseret behandling med disulfiram og samtaleforløb versus superviseret behandling med disulfiram? Evidensgrundlag Ingen evidens fundet Arbejdsgruppen overvejelser Superviseret behandling med disulfiram uden samtalebehandling kan ikke betragtes som en behandling, der afhjælper alkoholafhængighed Anbefaling Det er ikke god klinisk praksis at give superviseret disulfiram behandling uden samtidig at tilbyde et struktureret samtaleforløb til personer med alkoholafhængighed.

35 Samtalebehandling med acamprosat versus samtalebehandling alene? Evidensgrundlag 14 RCTs fra NICEs guideline og 3 RCTs fra den opdaterende søgning, n i alt=4094. Kvalitet af evidens Moderat/lav. Gavnlige og skadelige virkninger Acamprosat øger andelen af afholdende efter et års behandling og efter 1 års follow-up. Kognitiv terapi så ud til at understøtte denne effekt. Almindelige bivirkninger ved acamprosat er diarré og kvalme. Skal tages 3 gange dagligt. Anbefaling Tilbyd acamprosat som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige ( ). Hvornår kan acamprosat være særlig velegnet Acamprosat bør primært overvejes som støtte til alkoholafhængige personer, der ønsker afholdenhed fremfor reduktion i alkoholforbruget. Det ser ud til, at personer med craving eller angst som fremtrædende symptomer vil have særlig gavn af behandling med acamprosat.

36 36

37 Samtalebehandling med naltrexon versus samtalebehandling alene? Evidensgrundlag 26 RCTs fra NICEs guideline og et RCT fra den opdaterende søgning, n i alt=4.181 Kvalitet af evidens Moderat. Gavnlige og skadelige virkninger Naltrexon mindsker sandsynligvis den samlede alkoholmængde, der indtages under en drikkeepisode og øger antallet af patienter, der er afholdende efter tre måneder. Der synes ikke være en effekt på afholdenhed efter længere tids opfølgning. Bivirkninger ved behandling med naltrexon er almindelige. Anbefaling Overvej at tilbyde naltrexon som supplement til samtalebehandling til alkoholafhængige ( ). Hvornår kan naltrexon være indiceret Naltrexon sammen med samtalebehandling kan være relevant til alkoholafhængige, der ikke har afholdenhed som målsætning. Personer med tidlig debut af alkoholafhængighed og familiær disposition kan have særlig gavn af naltrexon.

38 Samtalebehandling med nalmefen versus samtalebehandling alene? Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af tre RCTs fra et systematisk review og yderligere tre RCTs fra den opdaterende søgning, n=2393. Kun rapporteret få af de kritiske outcome. Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var ikke evidens for, at nalmefen sammen med struktureret samtale øger sandsynligheden for afholdenhed eller nedsatte alkoholindtaget sammenlignet med struktureret samtale alene. Bivirkninger. Anbefaling Anvend kun nalmefen sammen med samtalebehandling efter nøje overvejelse, da effekten af nalmefen er usikker, og der kan være bivirkninger ( ). Hvornår kan nalmefen være indiceret Nalmefen kan være relevant for en mindre gruppe af alkoholafhængige, som har et stort alkoholindtag og ikke har et ønske om afholdenhed, som opfylder kriterier for, men ikke har abstinenssymptomer, og ikke har psykiatrisk comorbiditet.

39 Behandlingsvarighed: 3 måneder versus længere behandling? Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af et RCT, n=230 samt et review, hvor der blev udført en indirekte sammenligning af effekt mellem studier af kortere og længere varighed. Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var en lille tendens til mere frafald ved 6 måneder frem for 3 måneders behandling, hvilket er forventeligt. Der var ingen forskel på brug af alkohol efter 6 måneder. Anbefaling Overvej at planlægge struktureret alkoholbehandling af 3 måneders varighed. Herefter kan der aktivt tages stilling til, om der fortsat er behov for yderligere struktureret behandling ( )..

40 Efterbehandling versus ingen efterbehandling (professionel)? Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af fire RCTs fra et systematisk review. Kvalitet af evidens Lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der var en tendens til, at flere patienter, der fik efterbehandling, i højere grad var afholdende end de, der fik en fortsat standard behandling. Anbefaling Overvej at tilbyde efterbehandling efter et struktureret alkoholbehandlingsforløb til alle alkoholafhængige ( )..

41 Familieorienteret behandling versus individuel behandling? Evidensgrundlag 8 RCT fra NICEs guideline, n=970. Ingen vedrørende systemisk familieterapi Kvalitet af evidens Moderat/lav. Gavnlige og skadelige virkninger Familieorienteret behandling øger både den alkoholafhængiges og partners trivsel. Familieorienteret behandling øger antallet af dage med afholdenhed og mindsker måske mængden af indtaget alkohol ved de lejligheder, hvor der drikkes. Ulempen er, at nogle alkoholafhængige ikke har pårørende. Anbefaling Tilbyd familieorienteret alkoholbehandling til alkoholafhængige med pårørende ( ).

42 Professionel rådgivning af pårørende til alkoholafhængige versus ingen professionel indsats? Evidensgrundlag 5 RCTs, n=294 hentet fra to systematiske reviews. Heraf var tre baseret på CRAFT metoden to på kognitive teknikker. Kvalitet af evidens Moderat. Gavnlige og skadelige virkninger Rådgivning af den pårørende øger sandsynligheden for, at den alkoholafhængige kommer i behandling. Herudover kan det medføre øget trivsel hos den pårørende (bedre coping, færre depressive symptomer). Effekten på familiens trivsel som helhed er ringe. Der er ingen skadevirkninger. Anbefaling Tilbyd rådgivning/vejledning til partner og børn af alkoholafhængige ( ).

43 Samtalebehandling i grupper versus individuel samtalebehandling? Evidensgrundlag 4 RCTs, n=847 fundet ved litteratursøgning. Kvalitet af evidens Meget lav. Gavnlige og skadelige virkninger Generelt var der ingen forskel i effekten af gruppe- og individuel behandling. Dog sås en tendens til, at flere var abstinente/havde lavt forbrug med individuel behandling efter 3-9 måneders opfølgning. Anbefaling Samtalebehandling i grupper og individuel samtalebehandling kan begge tilbydes som behandlingsformer ved alkoholafhængighed, da arbejdsgruppen ikke har fundet forskelle i effekt ( ).

44 Hvad har bedst effekt: Døgnbehandling eller dagbehandling? Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af fire RCTs med i alt 1160 patienter fra NICEs guidelinen. Kvalitet af evidens Lav. Gavnlige og skadelige virkninger Der er ingen forskel i effekten af dagbehandling og døgnbehandling med hensyn til afholdenhed og alkoholindtag pr. drikkedag. Dog er der lidt mindre frafald ved døgnbehandling i en population, hvor halvdelen var hjemløse. Anbefaling Døgn- og dagbehandling kan begge overvejes som behandlingsformer ved alkoholafhængighed, da arbejdsgruppen ikke har fundet forskel i effekt for målgruppen ( ).

45 Community Reinforcement Approach versus standardbehandling til socialt udsatte? Evidensgrundlag Evidensgrundlaget bestod af to RCTs fra NICEs guideline, n=955 Kvalitet af evidens Moderat. Gavnlige og skadelige virkninger Der er tendens til mindre frafald ved CRA fremfor standardbehandling, mens der ikke er forskel mellem CRA og standardbehandling med hensyn til afholdenhed og alkoholforbrug ved 12 måneders follow-up. Anbefaling Overvej CRA fremfor standardbehandling til alkoholafhængige, der er socialt udsatte ( ).

46 Alkoholbehandling i Danmark

47 Hvem er typisk alkoholafhængige? De overvejende alkoholafhængige, der søger behandling er hovedsageligt: mænd (ca. tre ud af fire) i gennemsnit år (med en spredning fra 20 til 80 år) hver anden er tilknyttet arbejdsmarkedet hver anden har familien/netværket intakt I gennemsnit har alkoholmisbruget stået på i år alkoholforbruget er gennemsnitligt 20 genstande dagligt I storbyerne er der en tendens til, at gruppen er mere socialt belastet end i de mindre byer Nielsen AS, et al. Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering. SST, 2006

48 Indholdet i specialiseret behandlingen Behandlingsgaranti, gratis, mulighed for anonymitet Behandling af abstinenser Fokus på børn Motiverende samtaler Udredning Individuelle samtaler, oftest indenfor den kognitive referenceramme. Gruppesamtaler kan også tilbydes. Familieperspektiv, evt familiebehandling Farmakologisk behandling (antabus, acamprosat, evt naltrexon) Tilbud til pårørende Behandlingen er oftest ambulant, - kan være dagbehandling, i sjældne tilfælde døgnbehandling. 48

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet Alkoholområdet Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet WHO: Global status report on alcohol 2011 DK Alkohol: Overskridelse af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER?

HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER? HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER? Anette Søgaard Nielsen, Cand Phil, PhD Projektdirektør, Psykiatrien i Region Syddanmark, Lektor, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

Udfordringer og barrierer i pleje og behandling af patienter med alkoholrelaterede problemer

Udfordringer og barrierer i pleje og behandling af patienter med alkoholrelaterede problemer Udfordringer og barrierer i pleje og behandling af patienter med alkoholrelaterede problemer Alkohol Temamøde d. 26. september 2011 Mette Grønkjær, sygeplejerske, ph.d.-studerende Forskningsenhed for Klinisk

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere

Læs mere

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

Fysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel

Fysiske konsekvenser. Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 WHO. Alkohol er en vigtigere årsag til helbredsproblemer og tidlig død end for eksempel Fysiske konsekvenser Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug SAMTALER OM ALKOHOL I HVERDAGEN en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug Primært målrettet borgere over 65 år men kan anvendes bredt til voksen-målgruppen Formålet med handleguiden

Læs mere

Salget af alkohol per indb. > 14 år

Salget af alkohol per indb. > 14 år Alkohol er ikke en almindelig handelsvare National Alkoholkonference 2016 200116 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug og redskaber til systematisk opsporing?

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug og redskaber til systematisk opsporing? Konsekvenser af et stort alkoholforbrug og redskaber til systematisk opsporing? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Den. juni 205 Sagsnr: 20505674 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Forslag til indstilling Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed

Læs mere

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Hvad sker der i dansk alkoholbehandlingsforskning?

Hvad sker der i dansk alkoholbehandlingsforskning? Hvad sker der i dansk alkoholbehandlingsforskning? Et oplæg til TrygFonden om en strategisk satsning Lars Iversen, professor em., dr med Januar 2016 Strategisk oplæg til TrygFonden 1. Hvorledes er udviklingen

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager

Læs mere

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Har du patienter med alkoholproblemer?

Har du patienter med alkoholproblemer? Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller

Læs mere

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Fra evidens til anbefalinger

Fra evidens til anbefalinger Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om alkohol

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om alkohol Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er alkohol? Hvad betyder alkoholvaner for helbredet? Hvordan er Danskernes alkoholvaner? Hvilke konsekvenser har alkoholforbruget

Læs mere

= = == INDLÆGSSEDDEL. Link tyggetabletter virker ved at neutralisere syren i mavesækken.

= = == INDLÆGSSEDDEL. Link tyggetabletter virker ved at neutralisere syren i mavesækken. INDLÆGSSEDDEL LINK Tyggetabletter 700 mg og 1100 mg Læs denne information godt igennem, inden du begynder at tage medicinen Du kan få denne medicin uden recept. For at opnå den bedste virkning, skal du

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Nyhedsbrev september 2008

Nyhedsbrev september 2008 Nyhedsbrev september 2008 Tørre tal om alkoholbehandling i Danmark Mange danskere går meget længe med alkoholproblemer, før de søger behandling og kun en meget lille del af de mennesker, der har brug for

Læs mere

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg

Ældre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG 8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger

Læs mere

Evaluering af Uge 40-kampagnen 2015. 11. November 2015

Evaluering af Uge 40-kampagnen 2015. 11. November 2015 Evaluering af Uge 40-kampagnen 2015 11. November 2015 Indhold 1. Indhold 2 2. Baggrund og metode 3 3. Hovedkonklusioner 7 4. Resultater 10 Alkoholvaner 10 Kampagneeffekt 21 Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Læs mere

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data Alkoholstatistik 2015 Kommunale og regionale data 2015 Udgiver: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Design: Statens Serum Institut

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer

Læs mere

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET?

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Sjælland LÆNKE-AMBULATORIERNES TILBUD Vores tilbud...

Læs mere

Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg

Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg Pamol suppositorier 125 mg og 500 mg Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Brug altid Pamol nøjagtig som beskrevet i denne

Læs mere

Behandling af Crohns sygdom

Behandling af Crohns sygdom Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Evidens og MTV. Hvad er den bedste evidens?

Evidens og MTV. Hvad er den bedste evidens? Evidens og MTV Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

- om akut smertebehandling

- om akut smertebehandling Patientinformation - om akut smertebehandling - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Rev. okt. 2005 Information om akut smertebehandling Når du er kommet til skade og f.eks.

Læs mere

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Sundhedsprofil 2013 Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for

Læs mere

Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i måne...

Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i måne... Page 1 of 6 Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i månedsvis Af: Marie Barse 16. april 2015 kl. 03:47 Når retspsykiatriske patienter, som lægges i bælte, kæmper imod og reagerer med

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...

Læs mere

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd

Patientinformation. Operation. for brystkræft - mænd Patientinformation Operation for brystkræft - mænd Kvalitet Døgnet Rundt Enheden for Brystkirurgi Operation for brystkræft - mænd Vi vil gerne samarbejde med dig og dine nærmeste pårørende om at gøre indlæggelsen

Læs mere

Internetpsykiatrien. Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression. De traditionelle behandlingsmuligheder

Internetpsykiatrien. Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression. De traditionelle behandlingsmuligheder Internetpsykiatrien Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression Psykolog Marie Drengsgaard Jørgensen Program Kort om panik, fobi og depression De traditionelle behandlingsmuligheder Hvorfor

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

DEPRESSION. c. Depressions-screening med BDI-II spørgeskema-hvordan bruges det

DEPRESSION. c. Depressions-screening med BDI-II spørgeskema-hvordan bruges det Udarbejdet af:tve, AFr dato:april 2014 Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af: LAn, SAn dato: Okt. 2014 Revideres: om max. 2 år DEPRESSION Resumé: Den kliniske vejledning omfatter: a. Definitionen

Læs mere

Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis?

Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis? Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis? Af Jonas Marschner, Anne Søndergaard, Marie Nygård Fogh og Ditte Skovgaard March Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1 Indledning

Læs mere

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Årsrapport 2015. Kontinensklinikken

Årsrapport 2015. Kontinensklinikken Årsrapport 2015 Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Årsrapport 2015 Det starter måske

Læs mere

Bilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet

Bilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet Bilag 1: Projekter for de 3x2 mill. kr. afsat i budget 2007 til alkoholområdet Projekt 1: Børn unge i familier med alkoholmisbrug Målgruppe: Børn unge i familier med alkoholproblemer. Mål med indsatsen

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi)

Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Patientinformation Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Fjernelse af galgeblæerne ved kikkertoperation Om pjecen Denne pjece

Læs mere

Patientinformation. Vending af foster i sædestilling

Patientinformation. Vending af foster i sædestilling Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.

Læs mere

Misbrugspolitik. Handleplan 2011 2013. Asylgade 30 7700 Thisted tlf: 9917 1717

Misbrugspolitik. Handleplan 2011 2013. Asylgade 30 7700 Thisted tlf: 9917 1717 Misbrugspolitik Handleplan 2011 2013 Asylgade 30 7700 Thisted tlf: 9917 1717 thistedkommune@thisted.dk www.thisted.dk Handleplan - misbrugspolitikken 2011-2013. 1. Decentral alkoholrådgivning: Alkoholmisbrugeren

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere med et alkoholmisbrug i Gentofte Kommune efter 141 i Sundhedsloven

Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere med et alkoholmisbrug i Gentofte Kommune efter 141 i Sundhedsloven GENTOFTE KOMMUNE September 2014 Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere med et alkoholmisbrug i Gentofte Kommune efter 141 i Sundhedsloven Lovgrundlag: Sundhedsloven 141: Enhver borger med et

Læs mere

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,

Læs mere

Patientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder

Patientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du læse

Læs mere

Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti)

Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en

Læs mere

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Alkoholfagligt Forum Alkohol og Samfund Centerlederforeningen Danske Patienter Dansk Psykolog Forening Dansk

Læs mere

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed

Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Medicintilskudsnævnet Den 4. november 205 Sagsnr: 20505674 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Baggrund Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling

Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat

Læs mere

Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge

Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge Kroniske sygdomme Rehabilitering i primærsektoren Organisering

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors

Læs mere

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Ældre og alkohol - måltettet indsats Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse og behandling af organisk delirium

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse og behandling af organisk delirium KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for forebyggelse og behandling af organisk delirium Baggrund og formål Organisk delirium (delir) (delir ved somatisk sygdom) er en alvorlig

Læs mere

Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm

Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere

Psykosocial behandling Alkohollederkurset, april Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense

Psykosocial behandling Alkohollederkurset, april Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense behandling Alkohollederkurset, 24-27. april 2012 Anette Søgaard Nielsen Behandlingscenter Odense Motivationsøgende behandling Motivationsøgende behandling (MI & MET) har moderat effekt som selvstændigt

Læs mere

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling

Læs mere

08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed

08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Ældre og alkohol. Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00

Ældre og alkohol. Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00 Ældre og alkohol Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00 Hvad vil det sige at drikke for meget? Sundhedsstyrelsen siger 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen. Men meninger om hvornår man drikker

Læs mere

Ergo 15 Den 11. november 2015

Ergo 15 Den 11. november 2015 Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 16 mg suppositorier ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem

Læs mere

Informationspjece. Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune. Juni 2014

Informationspjece. Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune. Juni 2014 Informationspjece Tilbud til borgere i psykisk krise Rudersdal Kommune Juni 2014 2 Information om tilbud til borgere i psykisk krise i Rudersdal Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning..4 Hjælp ved akutte

Læs mere