Evidens og MTV. Hvad er den bedste evidens?
|
|
- Frederik Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evidens og MTV Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 Hvad er den bedste evidens? En ven fortalte mig engang Gruppe af gamle professorer (GOBSAT good old boys sitting around a table) Sygehistorier Case control trial RCT Systematisk Review 1
2 Placebo effekt Undersøgelse af effekt på hudkløe Ingen behandling Cyproheptadine HCL Trimeprazine tartrate Placebo Medicinsk teknologivurdering (MTV) Alkoholbehandling? Stor variation i alkoholbehandling Behandlingstyper Organisation Teoretisk tilgang Faggrupper Ressourcer Kvalitetssikring/-standard 2
3 Succeskriterier Alkoholbehandling Livslang afholdenhed? Reduktion af alkoholforbrug? Forlængelse af levetid? Forhindre somatiske skader? Bedre socialt funktionsniveau? Forbedre økonomi? Arbejde? Familie? Alkoholbehandling Mål for symptomdæmpende/ palliativ behandling (Kronisk sygdomme) Inducere remission Komplet Partiel Begrænse recidiver Begrænse og behandle komplikationer Somatiske Psykiatriske Sociale Uddanne og støtte patient og pårørende Lindre lidelse 3
4 Hvad er medicinsk teknologivurdering (MTV)? En alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. Teknologien Patienten Organisationen Økonomien Opdrag Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Sundhedsstyrelsen at få foretaget en litteraturgennemgang af de eksisterende forskningsresultater om effekten af forskellige typer alkoholbehandling. En sådan gennemgang skal gøre det muligt at udvikle kvalitetsstandarder til brug for behandlingsinstitutionerne. 4
5 MTV alkoholbehandling metode Systematisk litteratursøgning Medline (PubMed) Cochrane database of systematic reviews DARE (database of abstracts of reviews) CMR (Cochrane Methodology Register) HTA (Health Technology Database) National Guideline Clearinghouse Cochrane RCT-database Embase, PsycINFO, med flere.. Systematisk kvalitetsvurdering Systematisk sammenfatning af metaanalyser/reviews Vurdering af evidensniveau Eksternt peer review MTV alkoholbehandling evidensniveauer 5
6 MTV alkoholbehandling Hvordan gik det? Overraskende stor opgave 220 tryk-sider 368 referencer Litteratursøgning: Farmakologi: 466 reviews/meta-analyser (80 udvalgt) 226 RCT ( ) Abstinensbehandling: 29 individuelle stoffer Afhængighed: 22 individuelle stoffer Storforbrug Alkohol-behandling Vi ved rigtig meget! Forebyggelse (pris, tilgængelighed, kampagner) Råd og vejledning Grad af indgriben Skadeligt forbrug Kort intervention (> 60 RCT) Farmakologi Afhængighed Struktureret behandling (kognitiv terapi) Farmakologisk behandling Psykiatrisk behandling Døgn Omsorgsophold 6
7 Forebyggelse - Vi ved hvad der virker? Pris (> 130 studier) Reduktion af forbrug og skader Tilgængelighed Høj Aldersgrænser (> 130 studier) Høj Udskænkningssteder Middel Begrænsning af reklamer (13 studier) Høj Kort intervention (> 60 RCT) Det gør vi ikke!!!!!!!!!! Evidensgrad Høj Bl. a.: Anderson P et al. Lancet 2009; 373: Og hvad der ikke virker! Evidensgrad Kampagner Oplysning / Undervisning skoler (> 50 studier) Reklame-selvjustits Lav Høj Lav Det gør vi i stor udstrækning! Bl. a.: Anderson P et al. Lancet 2009; 373:
8 Evidensen Kort intervention Mere end 50 lodtrækningsstudier 25 systematiske oversigter siden 2006 God dokumentation i sundhedsvæsenet Almen praksis lavere selvrapporteret alkoholforbrug ved opfølgning efter 6 og 12 måneder, (gennemsnitlig forskel 41 g pr. uge) SBIRT Screening Brief Intervention Referral to Treatment MTV konklusion Effekt Alkohol afhængighed Abstinensbehandling Psyko-social - Kognitiv behandling - Familiebehandling - Støtte Farmakologisk - Acamprosat - Naltrexon - Disulfiram - SSRI Matching Psykiatrisk co-morbiditet Sværhedsgrad
9 Medicinsk alkoholbehandling Akut behandling Benzodiazepin er drug of choice! Klordiazepoxid Medicinsk behandling af alkoholafhængighed Disulfiram (Antabus ) Acamprosat (Campral ) Naltrexon (Adepend ) Anden behandling Psykiatrisk co-morbiditet Søvn-problemer Akut behandling - evidensen Evidensbaserede konklusioner akut behandling Sammenlignet med placebo har Benzodiazepiner effekt på: Abstinenssymptomer Kramper Delir Langtidsvirkende Benzodiazepin er mest effektivt Under indlæggelse er symptomstyret bedre end fixeret dosis Evidensniveau Benzodiazepiner er særdeles velundersøgt Benzodiazepiner er førstevalgspræparat alene på grund af bedre risikoprofil i forhold til barbiturat Barbiturater er uegnede til ambulant behandling Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen
10 Alkohol omsætning Ethanol NAD ADH Antabus NADH Acetaldehyd ALDH NAD NADH Acetat ADH = Alcohol Dehydrogenase ALDH = Aldehyde Dehydrogenase Evidensbaserede konklusioner Antabus (13 RCT; deltagere) Usuperviseret Antabus behandling er uden dokumenteret effekt sammenlignet med placebo Superviseret Antabus er signifikant bedre end placebo Antal ædru dage Evidensniveau Superviseret Antabus er signifikant bedre end placebo Total afholdenhed Antal dage med alkoholindtagelse Depotadministration er uden dokumenteret effekt Antabus har fortsat en plads i alkoholbehandling Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen
11 NNT number needed to treat Antallet af patienter der skal behandles for at undgå for eksempel ét tilbagefald NNT = 1 / ARR (absolut risiko-reduktion) Ex. alkoholafhængige 100 patienter sædvanlig beh.: 55 tilbagefald/6 md. = 55% 100 patienter sædvanlig beh. + medicin: 43 tilbagefald/6 md. = 43% ARR = 0,55 0,43 = 0,12; NNT = 1 / 0,12 = 8,3 8 patienter skal behandles i 6 måneder for at undgå ét tilbagefald! Acamprosat (Campral ) Glutamat (NMDA) antagonist/gaba agonist) Absorberes dårligt bioavailabilitet ~ 10% Udskilles umetaboliseret: ingen hepatotoksisitet Forsigtighed ved nyrefunktionnedslttelse Få bivirkninger Diaré, Allergi udslet, hudkløe, kvalme, opkastninger, mavesmerter 43 g uden senfølger Tabletter 333 mg > 60 kg: 2 tabl x 3 dagligt < 60 kg: tabl dagligt Behandlingsvarighed 6-12 måneder?? 11
12 Evidensbaserede konklusioner Acamprosat (> 20 RCT; > deltagere) Acamprosat er mere effektivt end placebo Acamprosat har dokumenteret effekt på: Total afholdenhed (NNT 6 måneder: 8-10) Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling Evidensniveau Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat: Stor grad af craving Angstsymptomer Ønske om afholdenhed Acamprosat har effekt i langtidsstudier Acamprosat har få bivirkninger og kontraindikationer Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen Information från Läkemedelsverket 1: Naltrexon (Adepend ) Opioid receptor antagonist µ-receptorer (smerter og eufori) Absorberes næsten fuldstændigt Bioavailabilitet 5-40% pga first pass met. Metaboliseres I leveren: + hepatotoksisitet OBS opioidmisbrug! Forværring af abstinenser/kramper Fjerner kicket 10-15% bivirkninger hepatotoksicitet ses Kvalme, hovedpine, svimmelhed, træthed, søvnforstyrrelser, depressive symptomer Tabletter 50 mg Dosis 50 mg x 1 dagligt Behandlingsvarighed 3-6 måneder?? 12
13 Evidensbaserede konklusioner Naltrexon (> 25 RCT; > deltagere) Evidensniveau Naltrexon er bedre end placebo i korttidsstudier (12 uger) Naltrexon har dokumenteret effekt på: Recidivrate Antal dage med stor alkoholindtagelse (binge) Andel med recidiver (NNT 12 uger: 7-9) Fastholdelse i behandling Craving Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat: Tidlig debut + familiær disposition Craving Ønske om kontrol mere end afholdenhed Naltrexon synes ligeværdigt med Acamprosat 10% får bivirkninger, men få kontraindikationer Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen Information från Läkemedelsverket 1: ; mm Nalmefen/Selincro Opioid antagonist µ-receptorer (smerter og eufori) κ-receptorer (motivations aspekter/selvadministration) Længere halveringstid end Naltrexon Effekt?? 4 studier; 2 mindre positive; 2 multicenter studier (1 negativt og 1 positivt) 3 store fase-3 undersøgelser netop publiceret - delvist Langtids sikkerhed af Nalmefen p.n. vs. placebo (N=677 alkoholafhængige) 2 efficacy-studier Nalmefen p.n. (N=600 alkoholafhængige) Mangler pragmatiske effectiveness studier Ingen sml. med Naltrexon eller anden behandling 13
14 Nalmefen/Selincro Esense 1 + 2; Sense Multicenter Alkoholafhængighed RCT 18 mg p.n. 1-2 timer før risikosituationer + motivationsøgende råd (BRENDA) Afholdenhed ikke målet End points Heavy drinking days (60 g/dag for mænd og 40 g/dag for kvinder) Total alkoholforbrug sidste måned (g/dag) EPA/Lundbeck 2012 Nalmefene/Selincro Esense 1 og 2 Esense 1 N= 604 Esense 2 N=718 Heavy drinking days Dage/måned Total alkoholforbrug g/dag Heavy drinking days Dage/måned Total alkoholforbrug g/dag 0 md 6 md 0 md 6 md 0 md 6 md 0 md 6 md Selincro Placebo P < 0,05 P < 0,05 P < 0,05 NS EPA/Lundbeck
15 Nalmefene/Selincro Sense Sense N= 675 Heavy drinking days Dage/måned Total alkoholforbrug g/dag 0 md 6 md 0 md 6 md Selincro Placebo NS NS EPA/Lundbeck 2012 Evidensbaserede konklusioner SSRI (> 15 RCT; > 750 deltagere) SSRI-præparater har ikke effekt på alkoholafhængighed SSRI har effekt på angst og depression hos alkoholafhængige Evidensniveau SSRI kan uden bivirkninger anvendes hos alkoholafhængige Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen
16 Forbrug Lægemiddel Forbrug i definerede døgndoser (DDD) Disulfiram Acamprosat Naltrexon i antabusbehandling i almen praksis Lægemiddelstyrelsen Svarende til Forudsætning 6 måneders behandling: Disulfiram patienter Acamprosat 800 patienter Naltrexon 100 patienter OBS: I alt patienter med afhængighed! Antabus superviseret/usuperviseret?? 16
Medicin i alkoholbehandlingen
Medicin i alkoholbehandlingen Vingsted 230518 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereStatus for alkoholbehandlingen i Danmark
Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Læs mereSalget af alkohol per indb. > 14 år
Alkohol er ikke en almindelig handelsvare National Alkoholkonference 2016 200116 Ulrik Becker Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre
Læs mereALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)
ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Den. juni 205 Sagsnr: 20505674 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Forslag til indstilling Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder
Læs mere1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant
1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....
Læs mereAddiktiv Sygepleje 2011
Addiktiv Sygepleje 2011 www.cfm.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Misbrugsbehandling Hvor mange har I med abstinenssymptomer Hvor mange er alkoholafhængige hos jer? Hvor tit får/tager
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereHvad sker der i dansk alkoholbehandlingsforskning?
Hvad sker der i dansk alkoholbehandlingsforskning? Et oplæg til TrygFonden om en strategisk satsning Lars Iversen, professor em., dr med Januar 2016 Strategisk oplæg til TrygFonden 1. Hvorledes er udviklingen
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED Quick guide Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie.
Læs mereHar du patienter med alkoholproblemer?
Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller
Læs mereALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?
ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan? Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereAlkoholforbrug og -misbrug
Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereTILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling
TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Læs mereLektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereÆldre og alkohol - måltettet indsats
Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset
Læs mereAd hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed
Medicintilskudsnævnet Den 4. november 205 Sagsnr: 20505674 Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Ad hoc revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed Baggrund Sundhedsstyrelsen
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereAfrusning og abstinensbehandling i regionalt regi Guidelines
Afrusning og abstinensbehandling i regionalt regi Guidelines Vingsted 9. Maj 2012 Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereAlkohol og ældre Ulrik Becker
Alkohol og ældre Ulrik Becker Vingsted 4. maj 2011 Aldersudvikling Danskere Karen Andersen Ranberg, MD, PhD Geriatrisk Afd., Odense Universitetshospital 1 Udviklingen i restlevetiden for 60- årige, 1901-2100
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereAlkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet
Alkoholområdet Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet Alkoholforbrugets udvikling over tid i Danmark Alkoholforbrugets udvikling over tid
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereHvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis?
Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis? Af Jonas Marschner, Anne Søndergaard, Marie Nygård Fogh og Ditte Skovgaard March Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1 Indledning
Læs merePAUSE. Hvor stort er problemet? 10-12.000 i behandling/år. Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige. Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige
PAUSE Phenotypes in Alcohol Use Disorders A multidisciplinary approach to improve understanding, diagnosis, and treatment of patients with Alco-hol Use Disorders (AUD) Hvor stort er problemet? Storforbrug
Læs mereAlkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet
Alkoholområdet Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet WHO: Global status report on alcohol 2011 DK Alkohol: Overskridelse af Sundhedsstyrelsens
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?
Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer
Læs mereHøringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
Høringsparter - Tillæg til national Klinisk Retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Alkoholfagligt Forum Alkohol og Samfund Centerlederforeningen Danske Patienter Dansk Psykolog Forening Dansk
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereHVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER?
HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER? Anette Søgaard Nielsen, Cand Phil, PhD Projektdirektør, Psykiatrien i Region Syddanmark, Lektor, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereScreening spørgsmål Eksempler
Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereAlkohol og depression
Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville
Læs mereKlinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb
Godkendt dato: 01.11.2015 Revisionsdato: 01.11.2019 Udløbsdato: 31.10.2020 Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb Nan Sonne, overlæge,
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereEr der effekt af antabus?
Er der effekt af antabus? Foråret 2012 Lise Qvesehl og Kasper Fasdal Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1 Baggrund Mange danskere har et stort alkoholforbrug. Det er skadeligt ikke kun for den enkelte,
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereShared care mellem almen praksis og psykiatri
Shared care mellem almen praksis og psykiatri Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d. Merete Lundsteen, speciallæge almen medicin Morten Birket-Smith, overlæge, dr. med. Shared care Baggrund Resultater Systematisk
Læs mereAmbulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering
Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering Bjarne Elholm, Forskningssyplejeske. Alkoholenheden, Hvidovre Hospital Vejledere: Nete Hornnes, MPH, Forskningscenteret, Hvidovre
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereØkonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH
Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel
Læs mereHAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE?
HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE? Foråret 2012 Af Katrine Errboe Bilenberg, Mette Stabel og Patrick Rosenberg Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1 FORMÅL
Læs mereANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE FRA UDSTØDNING TIL UDFORDRING MORTEN HESSE Lektor ved Center for Rusmiddelforskning, School og Business and Social Science, Aarhus Universitet Uddannet
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereEffekter af beskæftigelsesindsatser. svær psykisk sygdom. Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3.
Effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3. 2012 Baggrund Mange mennesker med svær psykisk har ønske om at
Læs mereAlkoholmisbrug: Symptomer, konsekvenser og hvad man kan gøre ved det. Min phd. Program
Alkoholmisbrug: Symptomer, konsekvenser og hvad man kan gøre ved det Dorthe Grüner Nielsen, læge, ph.d. studerende Mail: dgnielsen@health.sdu.dk Enheden for Klinisk Alkoholforskning Min phd undersøger
Læs mereklinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Kontaktperson Sundhedsstyrelsen, Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67, 2300 København S nkrsekretariat@sst.dk +4572227400
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereAlkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data
Alkoholstatistik 2015 Kommunale og regionale data 2015 Udgiver: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Design: Statens Serum Institut
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereklinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed
klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Kontaktperson Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København S nkrsekretariat@sst.dk +4572227400 Sponsorer / Finansiering Sundhedsstyrelsen
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereSammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader
Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center
Læs mereMTV om behandling og rehabilitering af PTSD
MTV om behandling og rehabilitering af PTSD -Hvad ved vi om økonomien? -Hvad mangler vi viden om? Kristian Kidholm MTV-konsulent, ph.d., Forsknings og MTV-afdelingen, OUH Hvad viste økonomi-afsnittet?
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereAlkohol og ældre. Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD
Alkohol og ældre Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Politiken, 1. marts 2015 Konklusion: alkohol og ældre Alkohol er et (ofte) overset problem Stigende problem God prognose for behandling (?)
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereMedicinsk abort uge 9+1 til 11+6
Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereForskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten
Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors
Læs merePP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ
Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs
Læs mereStanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Læs mereAnsøgning til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4065 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Heidi Hougaard og Jette Dalsgaard Andersen E mail: jette.dalsgaard.andersen@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 24988027 Notat
Læs mereMisbrugspolitik. Handleplan 2011 2013. Asylgade 30 7700 Thisted tlf: 9917 1717
Misbrugspolitik Handleplan 2011 2013 Asylgade 30 7700 Thisted tlf: 9917 1717 thistedkommune@thisted.dk www.thisted.dk Handleplan - misbrugspolitikken 2011-2013. 1. Decentral alkoholrådgivning: Alkoholmisbrugeren
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereTEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16. Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus
TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL. 14-16 Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereKonkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af
Læs mereRevurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed i ATC-gruppe N07BB
Til Virksomheden Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed i ATC-gruppe N07BB Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler mod alkoholafhængighed i ATC-gruppe N07BB, der per
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereOptimering af Ældre Medicinske Patienters Forløb -Forskningsbaseret samarbejde mellem hospitaler og kommuner
Klinisk Forskningscenter Amager Hvidovre Hospital Optimering af Ældre Medicinske Patienters Forløb -Forskningsbaseret samarbejde mellem hospitaler og kommuner Kommunernes Landsforenings Ældrekonference
Læs mereForebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge
Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Psykiatrifondens konference d. 20. marts 2016 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet mikael@psy.au.dk Hjemmeside www.psy.au.dk/angstklinik
Læs mereHoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse
HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient
Læs mereOpfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup
Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup Hvorfor behov for opfølgning og rehabilitering Sårbare patienter kompleks symptombyrde Svært at være
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereEvaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder
Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mere