BvB BERETNING. 8 BvB har fået ny visuel identitet. 10 BvB s 25 års jubilæum. 14 Helhedsforståelse i byggeriet. 17 MgO-plader. 20 BYG-ERFA og DUKO

Transkript

1 BERETNING 2015

2 STATUS: PAW ENGSBYE RASMUSSEN BvB Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse blev etableret i 1990 efter en lovændring i byfornyelsesloven, der skulle dæmme op for en årrække med mange svigt og skader i byggeriet. Vi er en uvildig og statslig reguleret fond, og vores overordnede mål STATUS: er at sikre XXXog skabe kvalitet i bygningsfornyelsen. BvB BERETNING 2015 BvB s virksomhed er reguleret af bestemmelserne i Lov om byfornyelse og udvikling af byer, og vores ressortministerium er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. BvB s fire opgaver er, at: gennemføre eftersyn af byfornyede ejendomme yde økonomisk støtte til udbedring af byggeskader opsamle, bearbejde og udvikle byggeteknisk viden formidle vores erfaringer og viden om god byggeteknik til hele det bebyggede miljø 5 Status: Fornyelse og udvikling i BvB 8 BvB har fået ny visuel identitet 10 BvB s 25 års jubilæum BERETNING 2015 BvB april 2016 Eftertryk tilladt med angivelse af kilde Foto: BvB, hvor intet andet nævnt Layout: Conundrum Tryk: Ask4Media Oplag: Helhedsforståelse i byggeriet 17 MgO-plader nyt problem i byggebranchen 20 BYG-ERFA og DUKO udvikling af byggeteknisk fælleseje 25 Eftersyn 29 Skadedækning 34 Økonomi 36 Regnskab 38 Organisation BvB Beretning

3 STATUS: PAW ENGSBYE RASMUSSEN STATUS: FORNYELSE OG UDVIKLING I BvB I 2015 har vi i BvB fortsat den fornyelses- og udviklingsproces, vi påbegyndte året forinden, og som har til formål at ruste os bedst muligt til at honorere de krav og forventninger, vi vil møde i fremtiden. Gennem vores arbejde med at udføre eftersyn og udbedre byggeskader på byfornyede ejendomme får vi hele tiden udbygget og nuanceret vores omfattende byggetekniske viden. Denne viden øser vi meget gerne ud af til skadeforebyggende gavn og glæde hos alle aktører i det bebyggede miljø. viden, de har brug for. Indholdet har vi afstemt i forhold til de mange gode idéer og forslag, vi har modtaget på de i 2015 afholdte workshops, hvor vi har givet vores samarbejdspartnere mulighed for at komme til orde og give os deres bud på, hvad og hvordan BvB bør formidle. En hjemmeside er en dynamisk størrelse, og vi vil derfor løbende justere indholdet, så det skaber mest mulig værdi hos hver enkelt målgruppe og værdiskabelse i en BvB-kontekst er lig med at øge kvaliteten af bygningsfornyelsen. Udfordringen er at tilpasse formidlingen af vores budskaber på en sådan måde, at det giver mening for de respektive interessenter, og at dét vi formidler, er både relevant og brugbart. Denne tilpasning af budskaber er en vedvarende proces, som kræver, at vi i BvB fortløbende er i dialog med repræsentanter fra de enkelte interessentgrupper. Og netop for at blive bedre til at dosere os selv og vores viden har vi i 2015 været meget udadvendte og involverende i forhold til et bredt udsnit af vores interessenter og samarbejdspartnere. BvB I NYE KLÆDER En del af disse udadvendte aktiviteter har haft til formål at samle input til udvikling og fornyelse af vores kommunikative platforme, og i december kunne vi lancere vores nye visuelle identitet med nyt logo og ny hjemmeside. Hjemmesiden er overordnet bygget op om vores forskellige interessenter, som på en nem måde skal kunne finde sig selv i BvB-universet og dér hente den JUBILÆUMSÅR I 2015 rundede BvB et halvskarpt hjørne 25 år er gået siden vi blev oprettet med hjemmel i byfornyelseslovgivningen. Vi benyttede lejligheden til at kigge os selv lidt over skulderen og stille skarpt på nogle af de erfaringer, som vi har været med til at skabe. Rammen for jubilæet var en reception og et fagligt symposium, hvor vi med spændende indlæg fra samarbejdspartnere og politisk hold satte fokus på nogle af de store temaer og problemstillinger inden for byfornyelsen og byggeriet. På siderne kan du få et indtryk af vores jubilæumsarrangement. TÆNKETANKEN BvB Arbejdet i Tænketanken BvB har til formål at forme BvB s byggetekniske udviklingsarbejde og formidlingsindsats. I dette arbejde deltager aktører fra de byggetekniske uddannelsesinstitutioner, og drøftelserne i 2015 førte til at prioritere et projekt, som med afsæt i den nye erhvervsskolereform, skal skabe en ny model > BvB Beretning

4 STATUS: PAW ENGSBYE RASMUSSEN for problembaseret læring og undervisning i helhedsforståelse samt samarbejde på tværs af fagene. Projektet vil involvere og foregå hos flere af landets uddannelsesinstitutioner. Under forløbet vil vi tillige afklare, hvilke BvB-vidensredskaber, der kan understøtte undervisningen og som derfor skal tænkes ind i den nye undervisningsmodel. Læs mere om helhedsforståelsesprojektet på side 14. MgO-PLADER ET NYT PROBLEMBARN I foråret 2015 dukkede et nyt stort problem op inden for byggebranchen. Da blev det nemlig kendt, at man i en periode havde anvendt en ny type vindspærreplader, som allerede har skabt store problemer med omfattende omkostninger til følge. De såkaldte MgO-plader har et meget højt saltindhold, og de er derfor i stand til at opsuge fugt fra luften og det selv ved en relativ lav luftfugtighed. Når pladerne er mættet af fugt, afgives denne fugt i form af udsivning af en saltholdig masse, der opfugter de omkringliggende bygningsdele og udsætter skruer og beslag for korrosion. ningsbevidst måde. For det andet må vi i brancheregi finde ud af, hvordan vi bedst muligt undgår fremtidige MgO-lignende sager. På side 17 kan du læse mere om vores tilgang til både de konkrete og principielle aspekter i sagen. VIDEREUDVIKLING AF GOD BYGGETEKNIK Der knytter sig stor værdi til den skadeforebyggende indsats. Derfor ser vi det som en vigtig opgave at samle, udvikle og udbrede byggeteknisk viden, som de forskellige aktører i byggebranchen finder både relevant og anvendelig. Igennem de sidste par år har vi qua vores formidlingsaktiviteter og arbejdet i tænketanken skabt grundlaget for, at vi i 2016 kan færdiggøre en samlet plan for vores formidlingsplatforme og -redskaber. I de kommende år skal de videreudvikles og udvides, så de også i fremtiden har samme høje relevans og værdi som i dag. STATUS: XXX STATUS: PAW ENGSBYE RASMUSSEN Arbejdet med at forbedre kvaliteten inden for bygningsfornyelsen kræver et stort og vedvarende fokus, men anstrengelserne betaler sig, for der er mange penge på spil. Afhjælpningen af problemet forventes at løbe op i betragtelige summer, og sagen viser med al tydelighed, hvor stor ravage og skadegørende effekt en fejlagtig anvendelse af blot et enkelt byggemateriale kan skabe. Spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret og dermed skal betale regningen, påkalder sig forståeligt nok stor opmærksomhed. Det er unægtelig også et vigtigt aspekt, men i BvB er vi fokuseret på to andre lige så vigtige aspekter. For det første skal der udvikles nuancerede og situationsbestemte metoder til at afhjælpe problemet på en både forsvarlig og omkost- Ambitionen med vores udviklingsarbejde og formidlingsindsats er, at den viden, vi vederlagsfrit stiller til rådighed for alle, til stadighed skal have den største grad af rigtighed, aktualitet, anvendelighed og frem for alt troværdighed. Dette vil vi have in mente, når vi sætter kursen for de kommende initiativer og aktiviteter. BvB Beretning BvB Beretning

5 NY VISUEL IDENTITET BvB HAR FÅET NY VISUEL IDENTITET I jubilæumsåret 2015 benyttede BvB lejligheden til at udvikle en ny visuel identitet med nyt logo og ny hjemmeside. Livet i BvB har gennem det sidste års tid været kendetegnet ved fornyelse og udvikling. Mange nye projekter og initiativer er blevet igangsat og gennemført for at styrke og udvikle BvB s rolle og funktion i forhold til byfornyelsen og vores interessenter. Ét af disse projekter var i 2015 udviklingen af en ny visuel identitet med nyt logo og en ny hjemmeside, som vi løftede sløret for i efteråret. Tilblivelsen af den nye hjemmeside er sket på baggrund af en omfattende brugerinvolvering, der har haft til formål at sikre, at vi rammer rigtigt i forhold til de budskaber og den viden, vi ønsker at formidle til de respektive målgrupper. Ambitionen har været den, at den viden, vi formidler, skal give mening for målgruppen og få denne til ikke blot at forstå og anerkende vores vigtige budskaber, men også at agere på dem. En hjemmeside er ikke nogen uforanderlig størrelse, og vi vil løbende overveje mulige forbedrende justeringer med henblik på at ramme mest mulig plet med det, vi finder behov for at kommunikere. BvB Beretning BvB Beretning

6 JUBILÆUM BvB S 25 ÅRS JUBILÆUM I 2015 havde BvB været i byfornyelsens tjeneste i 25 år. Jubilæet blev markeret på behørig vis med en festlig reception og et fagligt symposium, hvor der blev sat fokus på de temaer og problemstillinger, der præger byfornyelsen. I anledning af BvB s 25 års jubilæum inviterede vi i efteråret til fagligt symposium om byfornyelsen i Danmark. For at få belyst de mange vigtige aspekter fra forskellige vinker havde BvB indbudt en række aktører inden for byfornyelsen og bygningsrenoveringen samt en politiker til at komme med deres bud på byfornyelsens vilkår, udfordringer og muligheder. Og så lod en byplanlægger fra Berlin os få et godt indblik i, hvilken forvandling den tyske hovedstad har gennemgået siden 2. Verdenskrig og murens fald. Det blev en spændende eftermiddag med inspirerende indlæg, serveret med både indsigt, erfaring og humor. Her får du et godt indtryk af jubilæumsarrangementet samt et indblik i de mange betragtninger og synspunkter, der blev leveret af indlægsholderne til symposiet. Bæredygtighed i bygningsrenoveringen handler først og fremmest om at gøre tingene rigtigt første gang. Afhjælpning af svigt og skader udgør stadig et stort og unødvendigt ressourcespild, som vi ved fælles hjælp burde kunne reducere betragteligt. Det kræver et ændret mindset hos byggeriets parter en ny måde at tænke værdiskabelse på. Og dét er en vigtig opgave, som kræver en fælles indsats. Paw Engsbye Rasmussen Siden starten har vi flittigt og idealistisk forsøgt at save den gren over, som vi selv sidder på. Vi har løbende informeret om de erfaringer, vi har opsamlet, om hvordan man undgår byggeskader. Og det har virket, for skaderne er faldet markant. Lars Axelsen BvB Beretning Hvis byggebranchen skal få succes, kræver det tre ting: at man begynder at lave gode produkter, at man stiller krav til lovgivere om at sikre ordentlig faglig uddannelse og endelig, at man lærer forbrugerne at se forskel på discount og kvalitet. Mattias Tesfaye BvB Beretning

7 JUBILÆUM 25 ÅRS JUBILÆUM 25 ÅRS JUBILÆUM Jubilæums_mærke.indd 1 04/09/ Det er vigtigt at skabe energieffektive boliger. I dag står bygningerne for 40 % af energiforbruget. Michael H. Nielsen Fra 1940 erne og frem til midten af 1980 erne blev mange bygninger i det centrale Berlin revet ned. Ambitionen med de sidste 25 års byfornyelse har derfor været at genskabe byens oprindelige orienteringspunkter og derigennem dens identitet. Christian Hajer Jeg tror, at byfornyelsen har en del af æren for, at København tre gange er kåret som verdens bedste by at bo i. Derfor kommer det nok bag på de fleste, at ca lejligheder i byen stadig mangler fjernvarme, toilet eller bad. Jane Drejer Nielsen Rådgiveren skal være kasalysator for videndeling i byggeprocessen. Det tjener alle bedst muligt at bringe erfaringer videre, så succeser gentages i stedet for fejl. Ragn Gaihede BvB Beretning BvB Beretning

8 HELHEDSFORSTÅELSESPROJEKT HELHEDSFORSTÅELSE I BYGGERIET STATUS: PAW ENGSBYE RASMUSSEN Grundlæggende handler det om, hvordan fagene kan blive bedre til at skabe værdi sammen. Den nye erhvervsskolereform, som trådte i kraft i august 2015, sætter fokus på en styrkelse af tværfagligheden, og det finder vi i BvB er et godt og vigtigt initiativ, som vi bakker op om. Sagen er nemlig den, at vi i årenes løb har kunnet spore, at det er i sammenbygningsdetaljerne, at der oftest opstår problemer. I krydsfeltet af faggrænser og materialesammenbygninger er der en høj risiko for, at mangelfuld forståelse og manglende omhu vil medføre svigt, der over tid kan resultere i større skader. Det er årsagen til, at vi for år tilbage udviklede først Gode Tage og siden Gode Vådrum, som netop giver mange anvisninger på, hvordan man skal håndtere disse krydsfelter, disse fagmæssige mødepunkter og overgange, og hvad man skal være særligt opmærksom på. På baggrund af erhvervsskolereformens fokus på det tværfaglige læringsaspekt, har vi i BvB fundet det helt naturligt at give os i kast med et nyt projekt. I regi af Tænketanken BvB, hvor der sidder aktører fra det byggetekniske undervisningsmiljø, har vi udtænkt et nyt projekt, som netop handler om at styrke det tværfaglige miljø. Helt konkret har vi med støtte fra vores nære samarbejdspartner GI prioriteret et projekt, hvormed vi vil udvikle en helt ny model for problembaseret læring og undervisning i fagenes helhedsorienterede samarbejde. Formålet er at fremme helhedsforståelsen og derigennem kvaliteten i byggeriet. Vi oplever, at der i branchen på den ene side er et stort ønske om øget samarbejde på tværs af fagene, samtidig med at emnet på den anden side er behæftet med en vis konservatisme i den forstand, at de enkelte faguddannelser hidtil overvejende har fokuseret på egne fag og faggrænser. Og det til trods for, at de enkelte fag mødes i virkeligheden, hvor de skal skabe resultater sammen, og hvor de derfor er afhængige af hinanden. Det overordnede formål med projektet, som gennemføres i 2016, er at skabe grundlaget for et holdningsmæssigt paradigmeskifte hos de respektive fag. Dette skifte skal afstedkomme en mere helhedsorienteret og værdisammenhængende tilgang til det at gennemføre et byggeprojekt nybyggeri eller renovering hvori der deltager en lang række fag og aktører, der har og skal opleve et fælles ansvar for kvaliteten af det samlede slutresultat. Det helt konkrete output af projektet bliver en model for et ideelt undervisningsforløb med tilknyttet undervisningsmateriale, hvormed helhedsanskuelse og tværfaglig forståelse læres gennem reelt projektarbejde, der simulerer virkelighedens udfordringer ude på byggepladserne. Undervisningsforløbet skal skabe en god forståelse for de andre fags præmisser og udfordringer, så fagene bliver bedre til at spille hinanden. De kommende håndværkere udgør et nyt og meget interessant aktiv for byggeriet. De repræsenterer en ny faglig brede, som alle aktører skal vende sig til at sætte pris på og lære at drage nytte af ved at skabe gode rammer for at de tværgående kompetencer kan udfolde sig bedst muligt. STATUS: XXX BvB Beretning BvB Beretning

9 NY PROBLEMATIK MgO-PLADER ET NYT PROBLEM I BYGGEBRANCHEN I begyndelsen af marts 2015 blev byggebranchen gjort opmærksom på en ny og skulle det senere vise sig omfattende problematik. Lige pludselig var de såkaldte MgO-plader på alles læber, og i løbet af de følgende måneder kom det frem, hvor alvorligt problemet var. MgO-pladerne, som har fået deres navn på grund af magnesiumoxidindholdet, har i perioden fra omkring 2007 og frem til foråret 2015 i stor udstrækning været anvendt som vindspærreplader både inden for nybyggeriet og bygningsrenoveringen. Problemet med pladerne består i, at de som følge af det meget høje saltindhold er i stand til at opsuge fugt fra luften og det selv ved en relativ lav luftfugtighed. Når pladerne er mættet af fugt, afgives denne fugt i form af udsivning af en saltholdig masse, som opfugter de omkringliggende bygningsdele, og som udsætter søm, skruer og beslag for kraftig korrosion. Problemstillingen indeholder derfor to væsentlige aspekter. Det ene aspekt er risikoen for, at opfugtningen af de omkringliggende bygningsdele vil medføre svamp og råd. Det andet aspekt er risikoen for, at korrosionen af søm, skruer og beslag vil resultere i nedstyrtning ikke blot af selve MgO-pladerne men tillige af den ydre facadebeklædning, der er fastgjort med skruer og beslag, som er ført igennem de stærkt korrosive MgO-plader. Konklusionen er derfor den klare, at MgO-plader, på grund af deres fugtsugende egenskaber, ikke egner sig som vindspærreplademateriale i det danske klima. GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER MgO-pladerne består af forskellige fyldstoffer og bindemidlet Sorel-cement, der frem til midten af 1960 erne blev anvendt i byggeriet blandt andet til gulvbelægning. Dengang var man godt klar over, at materialet ikke var fugtstabilt, og at det derfor ikke egnede sig til f.eks. vådrum. Man var også opmærksom på den korrosive effekt af materialets saltindhold. Men denne lærdom er åbenbart gået i glemmebogen, og da materialet i midten af 00 erne på ny dukkede op nu i form af vindspærreplader, var der øjensynlig ingen, der skænkede hverken fugt- eller korrosionsaspektet en tanke. BvB S TILGANG TIL PROBLEMET MgO-pladerne udgør i realiteten en gammelkendt problematik blot i en ny forklædning, og grobunden for dens genopståen kan siges at være en slags kollektiv aflæring. Sagen understreger derfor for det første vigtigheden af, at det byggetekniske vidensniveau bliver vedligeholdt og forankret bredt i byggebranchen, så vi både kan fastholde vigtig viden og undgå gentagelser af tidligere fejl. Sagen illustrerer også, at problemet ikke ligger i selve materialet men derimod i den forkerte anvendelse. Der er derfor behov for at få skabt en større opmærksomhed på vigtigheden af, at der foretages en grundig vurdering af de enkelte materialers egnethed i forhold til den konkrete anvendelse. > BvB Beretning BvB Beretning

10 NY PROBLEMATIK UNDERLAG FRANSK SKRUE VINKELBESLAG Et konkret tilfælde i BvB s egen portefølje har tydeliggjort, at MgO-pladerne ikke alene rummer et rent bygningsfysisk problem i form af fugtpåvirkning af bygningsdele, men tillige et langt mere alvorligt problem, nemlig faren for nedstyrtning af facadeelementer med risiko for personskade. KVALITETSSIKRINGEN SVIGTER I det konkrete tilfælde, hvor BvB i forbindelse med 1-års eftersynet har foretaget omfattende undersøgelser af følgevirkningerne af de anvendte MgO-plader, er vi stødt på et desværre ret så udbredt problem; mangelfuld kvalitetssikring og dokumentation af de faktisk gennemførte renoveringsarbejder. Forholdet er nærmere det, at man indledningsvis i projektet indbyggede vindspærreplader af fibercement, men på et senere tidspunkt gik man over til at anvende MgO-plader. Det fremgår dog ikke af kvalitetssikringsmaterialet, hvor man har anvendt fibercementplader, og hvor man har anvendt MgO-plader. Det fremgår heller ikke, hvor man har anvendt de forskellige typer af skruer, der har en varieret rustmodstandsdygtighed. På dén baggrund er det derfor ikke muligt at foretage en korrekt diagnose af problemernes omfang og placering, hvilket vil besværliggøre og fordyre udbedringsarbejderne. mærksomheden på den meget store værdi, der knytter sig til den vel gennemførte og dokumenterede kvalitetssikring, og på det ansvar, der derfor er forbundet med at løse denne vigtige opgave korrekt. FÆLLES INDSATS FOR FOREBYGGELSE Omkostningerne forbundet med at afhjælpe MgOproblemerne i byggebranchen kan meget vel løbe op i omegnen af 1 mia. kr. Uanset hvor ansvaret kan placeres i de enkelte tilfælde, er der ingen tvivl om, at der er tale om et problem, der helt grundlæggende vedrører og involverer hele bygge- og ejendomsbranchen. Alle parter har en naturlig interesse i at undgå sådanne omfattende og dyre byggeskader, og derfor deltager BvB også i et nyt skadeforebyggende initiativ. Dansk Byggeri har inviteret repræsentanter fra hele branchen til at deltage i etableringen af et såkaldt stående byggepanel. Tanken er at skabe et organ, som netop har til formål at identificere nye potentielle MgO-lignende problemstillinger, hvad enten der er tale om helt nye materialer eller nye måder at anvende kendte materialer på. Ambitionen er at skabe et godt grundlag for i tide at foretage justeringer i forhold til en fejlagtig anvendelse af nye materialer og udførelsesmetoder, så skader kan undgås eller reduceres mest muligt. BAGVÆG ISOLERING VINDSPÆRRE (MgO) REGNSKÆRM Sagen illustrerer, at problemet ikke ligger i selve materialet men derimod i den forkerte anvendelse. SALTHOLDIG MASSE KORROSION Det konkrete tilfælde er desværre ikke nogen enlig svale. BvB må ofte konstatere, at kvalitetssikringen ikke lever op til sit formål: at sikre dokumentation for, hvorledes arbejderne helt konkret er gennemført samt hvilke materialer, der er anvendt og hvor. Der er derfor behov for, at både rådgiverne og de udførende skærper op- BvB Beretning BvB Beretning

11 UDVIKLING AF BYGGETEKNISK FÆLLESEJE Ambitionen med DUKO er at hjælpe bygherrer, rådgivere og udførende med at træffe nogle kvalificerede valg. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA OG DUKO TO VÆSENTLIGE BIDRAGSYDERE TIL UDVIKLINGEN OG UDBREDELSEN AF DET BYGGETEKNISKE FÆLLESEJE BYG-ERFA og BvB har rigtig meget til fælles, for vi er begge optaget af at forebygge svigt og skader ved at videregive nyttige erfaringer. Jens Østergaard FÆLLES AMBITION FÆLLES BESTRÆBELSE Udover at udføre eftersyn og håndtere byggeskader i relation til offentligt støttede byfornyelsesprojekter, er BvB s mission den, at medvirke til at højne den faglige standard i det bebyggede miljø for herigennem at forebygge og reducere byggeskader. Derfor anvender vi i BvB en del ressourcer på dels at gennemføre egne vidensudviklende projekter og dels på at støtte andre initiativer, som har det samme formål, nemlig at fremme kvaliteten inden for bygningsrenoveringen. To af de eksterne bestræbelser i så henseende, som BvB aktivt giver støtte til, er BYG-ERFA og DUKO. BvB er repræsenteret i både BYG-ERFA s bestyrelse og teknikergruppe, der står for udarbejdelsen og kvalitetssikringen af BYG-ERFA s erfaringsblade. Disse blade nyder stor anerkendelse i bygge- og ejendomsbranchen, og de formidler en bred og nyttig viden om en lang række byggetekniske problemstillinger. Sammen med Dansk Byggeri og Byggeskadefonden stiftede BvB for år tilbage DUKO en frivillig klassifikationsordning for først undertage og siden også dampspærresystemer. BvB er repræsenteret i både DUKO s bestyrelse og teknikergruppe. Arbejdet i begge fora, der ikke har noget kommercielt sigte, er med til at fremme træfsikkerheden i relation til valg af både udførelsesmetoder og materialer og dermed kvaliteten inden for bygningsrenoveringen. Derfor vil BvB i denne beretning lade den daglige ledelse i BYG-ERFA og DUKO komme til orde og fortælle om de fortløbende bestræbelser med at udbrede kendskabet til den gode byggeteknik. > BvB Beretning BvB Beretning

12 PRÆSENTATION AF BYG-ERFA PRÆSENTATION AF DUKO Jens Østergaard & Susanne Pouline Svendsen Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA Efter 15 år på posten overdrager Jens Østergaard i februar 2016 direktørstafetten til Susanne Pouline Svendsen. Jens Østergaard kan se tilbage på nogle spændende år, hvor BYG-ERFA gennem en lind strøm af relevante og veldokumenterede erfaringsblade og faglige arrangementer har sat sit tydelige præg på byggeteknikernes hverdag og dispositioner inden for både nybyggeriet og bygningsrenoveringen. BYG-ERFA og BvB har rigtig meget til fælles, for vi er begge optaget af at forebygge svigt og skader ved at videregive nyttige erfaringer om robuste løsninger og bygbare udførelsesmetoder, fremhæver Jens Østergaard. BYG-ERFA s erfaringsblade har helt klart en byggeopdragende effekt, og uden at ovedrive kan man godt sige, at de på en måde er en grundsten i byggeteknikernes identitet, mener Jens Østergaard, som er meget ydmyg omkring den respekt, der er for BYG-ERFA s arbejde. Siden etableringen i 1977 har vi indsamlet og bearbejdet byggetekniske erfaringer fra hverdagen i byggeriet, og disse erfaringer har vi hele tiden bestræbt os på at formidle så neutralt og uvildigt som muligt, tilføjer han. Susanne Pouline Svendsen supplerer: Styrken i vores erfaringsblade ligger netop i uvildigheden og den er baseret på det meget nuancerede og bredt funderede arbejde, der leveres af de tilknyttede skribenter og teknikergruppen, der består af kompetente byggetekniske eksperter fra hele branchen. Hun fremhæver dernæst, at BYG-ERFA s berettigelse netop beror på den upartiske formidling af byggeteknisk stof på en overskuelig og let forståelig måde og tilføjer: Jeg vil værne om den troværdighed, der knytter sig til vores arbejde, og jeg vil arbejde for at forstærke og udvide det involverende tværfaglige samarbejde, som er grobunden for de eftertragtede og brugbare erfaringsblade. DUKO DUKO blev stiftet i 2004 med henblik på at tilvejebringe en uvildig klassifikationsordning for undertagsprodukter. I de seneste år har DUKO anvendt mange ressourcer på at etablere grundlaget for en tilsvarende klassifikationsordning for dampspærresystemer. En ordning der nu er ved at komme i gang. Ambitionen med DUKO er at hjælpe bygherrer, rådgivere og udførende med at træffe nogle kvalificerede valg i relation til undertage og dampspærresystemer og dermed tilgodese behovet for at skabe ordnede og forudsigelige forhold, oplyser direktør Morten Hjorslev Hansen. DUKO er således et beslutningsværktøj, der skal skabe overblik og som samtidig skal sikre, at undertagsmaterialer og damspærresystemer lever op til en række minimumskrav. Den nye supplerende ordning klassificerer sammenhængende dampspærresystemer, hvor det testes og sikres, at de enkelte komponenter og produkter passer sammen og samlet opfylder kravene til lufttæthed og bygbarhed. Herunder testes også levetiden for de kritiske samlinger i systemet, hvorved valg og sortering af dampspærresystemer bliver gjort væsentligt mere overskuelig for bygherre, rådgiver og udførende. Der stilles stadig større og større krav til lufttætheden af bygninger, og det skaber et naturligt behov for gennemprøvede og valide damspærresystemer, fremhæver Morten Hjorslev Hansen og glæder sig over, at de første testede systemer nu er ved at være på trapperne. Morten Hjorslev Hansen påpeger, at der har været et særligt fokus på levetiden i forbindelse med udarbejdelse af klassifikationsbetingelserne for dampspærresystemer. Sigtet med klassifikationsordningen har ikke blot været at sikre konstruktioner mod skadelig ophobning af fugt fra indeklimaet, men også at stille et værktøj til rådighed, der gør det nemmere at sikre en lufttæt klimaskærm. En lufttæt klimaskærm gør det nemlig nemmere at opnå et lavere energiforbrug til opvarmning og et godt indeklima uden træk eller kolde overflader. BvB Beretning BvB Beretning

13 EFTERSYN EFTERSYN Formålet med BvB s eftersyn er at registrere svigt og skader, så der hurtigst muligt kan rejses krav om udbedring over for de ansvarlige parter. For ejendomme med tilsagn efter 1. januar 1998 kan BvB gennemføre to eftersyn, nemlig 1- og 5-års eftersyn. Siden 1. januar 2011 har BvB i hvert enkelt tilfælde gennemført et 1-års eftersyn, mens der kun gennemføres 5-års eftersyn af udvalgte ejendomme. De lave svigtprocenter er faldet yderligere, og det ses blandt andet som et resultat af, at BvB gennem årene har fremhævet brugen af robuste og gennemprøvede løsninger inden for tage og vådrum. CA EFTERSYN BvB har fra 1995 til 2010 gennemført 5-års eftersyn af ca ejendomme. Siden 1998 har vi gennemført 1-års eftersyn af ombygninger. Af disse er der endvidere gennemført 5-års eftersyn af 699 ejendomme og reduceret 5-års eftersyn af 93 ejendomme. 1-ÅRS EFTERSYN I 2015 er der gennemført 57 eftersyn. Der er registreret svigt og skader i 46 ud af 442 bygningsdele, hvilket svarer til et gennemsnit på 11 %. Der er ikke registreret væsentlige byggetekniske svigt og skader, som kan være dækningsberettigede. 5-ÅRS EFTERSYN (REDUCERET) Fra 2011 har BvB kun gennemført 5-års eftersyn af udvalgte ejendomme. BvB vurderer konkret i hvert enkelt sag, og på baggrund af 1-års eftersynet, hvilke ejendomme og bygningsdele, der bør efterses. Der er i 2015 gennemført eftersyn af 39 bygningsdele fordelt på 19 ejendomme. Der er ved disse eftersyn ikke registreret væsentlige byggetekniske svigt eller skader. Af de ejendomme, der skulle have haft gennemført et 5-års eftersyn, udtager BvB ca. 10 % til stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollen gennemføres for at vurdere, om beslutningen om ikke at gennemføre et permanent 5-års eftersyn af alle ejendomme fortsat er rigtig. Ved stikprøvekontrollen efterses alle bygningsdele, der var omfattet af byfornyelsessagen. I 2015 er otte ejendomme udtaget til stikprøve. Af de 82 eftersete bygningsdele, er 4 bygningsdele registreret med svigt, der kræver udbedring. Ingen bygningsdele er registreret med et væsentligt svigt. I 50 ejendomme gennemførte BvB ikke 5-års eftersyn, men ejerne fik tilsendt publikationen Hold øje med og hold dit hus (2011), som er en vejledning om, hvordan ejeren selv bør gennemgå sin ejendom systematisk og jævnligt. Vejledningen er suppleret med et afkrydsningsskema, man kan hente på bvb.dk. UDVIKLINGEN I SVIGT OG SKADER BvB har siden 1995 gennemgået ca bygningsdele fordelt på de forskellige eftersynstyper. Da 5-års eftersynene siden 2011 kun er gennemført i relation til udvalgte ejendomme og bygningsdele, redegøres der kun for svigt og skader i forbindelse med de gennemførte 1-års eftersyn. Som det fremgår af diagram 1, er niveauet for svigt og skader halveret i den sidste 10-årige periode. Hovedparten af de konstaterede svigt og skader er af mindre omfang eller væsentlighed og handler primært om ejerens almindelige vedligehold. I de senere år har denne andel ligget stabilt på ca. 75 %. VÆSENTLIGE SVIGT Procenten for ejendomme med væsentlige byggetekniske svigt og skader, der kan være dækningsberettigede, har været meget lav de seneste 10 år. For 1-års eftersyn har den svinget mellem 6 % i år 2000, 0 % i 2014 og igen 0 % i Mindre udsving i svigtprocenten kan ikke tillægges betydning. Et enkelt eller to væsentlige byggetekniske svigt påvirker svigtprocenten relativt > BvB Beretning BvB Beretning

14 EFTERSYN EFTERSYN DIAGRAM Svigt og skader Væsentlige svigt og skader Svigt og skader i procent af alle eftersete bygningsdele på 1-års eftersyn. Væsentlige svigt og skader i procent af alle 1-års eftersyn. gennemsnitligt tre og en halv gang så stor, som hvis udbedringen først ville blive foretaget 10 år senere. Eftersynsfirmaerne registrerer også svigt, som kan være af betydning for personsikkerheden, f.eks. mangelfuld fastgørelse af tagsten eller en tagfodsløsning, som skønnes ikke at leve op til gældende brandkrav. Alle svigt og skader bliver costbenefit-analyserede, men svigt, som relaterer sig til brandsikkerhed, er ikke omfattet af BvB s dækning. meget, da det er et relativt lille datagrundlag, der indgår i statistikken. Der er ingen tvivl om, at bevidstheden om at BvB gennemfører et eftersyn inden otte måneder efter byggeriets aflevering, har betydning for det lave antal svigt og skader. Siden de første 1-års eftersyn blev gennemført i 1999, har det været klart for rådgivere og entreprenører, at arbejdet bliver efterset kort tid efter byggeriets aflevering, og dette har en positiv indflydelse på det færdige resultat. En medvirkende årsag til den positive udvikling er også erfaringsopsamlingen og den tilhørende formidling, som er en af BvB s vigtige opgaver. TAGET ER DEN BYGNINGSDEL, DER FYLDER ALLERMEST I SKADEBILLEDET BvB s forsøgsprojekt med at anvende lift ved eftersyn af tage er afsluttet. Costbenefit-analyser viser, at anvendelse af lift i mange tilfælde er en god forretning, idet anvendelse af lift nemlig gør det muligt at opdage uhensigtsmæssigheder, svigt og skader, som ikke ville være opdaget ved et traditionelt eftersyn. Det overvejes derfor i hvert enkelt tilfælde, om BvB med fordel bør anvende en lift ved gennemførelse af eftersyn. I 2015 har BvB gennemført 10 eftersyn med anvendelse af lift, og i den forbindelse er der foretaget en nøje registrering de svigt, som det ikke ville have været muligt at konstatere uden brug af lift. Dertil har vi anslået, hvad en umiddelbar afhjælpning af disse svigt vil koste. Denne beregning har vi sammenlignet med et skøn over, hvad det (worst case) ville have kostet at udbedre det pågældende svigt efter 10 år og med de følgevirkninger, der kunne være opstået i mellemtiden. For de eftersyn, som BvB har gennemført ved hjælp af lift, gælder det, at udgiften ved udbedring af de konstaterede svigt skønnes at ville blive BvB Beretning BvB Beretning

15 SKADEDÆKNING SKADEDÆKNING BvB yder økonomisk støtte til udbedring af væsentlige byggeskader, der hidrører fra gennemførelsen af byggeri eller ombygninger støttet efter byfornyelsesloven. Den forsikringsmæssige side af BvB s virke er bl.a. knyttet sammen med kravet om kvalitetssikring af såvel projekt som arbejdets udførelse, så antallet af byggeskader minimeres. Fra det tidspunkt, hvor byggeriet er afleveret, har entreprenører og rådgivere et 5-årigt ansvar. I den periode har de både ret og pligt til at udbedre svigt eller skader, som de er ansvarlige for. I samme periode dækker BvB derfor kun væsentlige byggeskader i de tilfælde, hvor entreprenøren eller rådgiveren er gået konkurs eller på anden måde ikke er i stand til at opfylde deres forpligtigelser. I praksis volder det imidlertid en del bygherrer besvær at få entreprenører og rådgivere til at udføre den udbedring, de er ansvarlige for. I de tilfælde, hvor det drejer sig om væsentlige byggeskader, hjælper BvB bygherren med at få sagerne løst ved forligsforhandlinger, syn og skøn eller voldgift. Fra det 5. til det 20. år dækker BvB op til 95 % af udgiften til udbedring af væsentlige byggeskader efter fradrag for opbrugt levetid og eventuelle forbedringer i den byggetekniske kvalitet. Den resterende del afholdes af ejeren som en slags selvrisiko. Byggeskader skal anmeldes inden 20 år efter afleveringen. ANMELDTE SKADER BvB har i 2015 modtaget 9 skadeanmeldelser mod 15 anmeldelser året før. Antallet ligger noget under gennemsnittet for de 5 forudgående år. Erfaringerne viser imidlertid, at antallet af skadeanmeldelser kan variere meget fra år til år (diagram 2). Det akkumulerede antal anmeldte skader har siden 2001 udgjort ca. > DIAGRAM Antal skadeanmeldelser pr. år BvB Beretning BvB Beretning

16 SKADEDÆKNING SKADEDÆKNING DIAGRAM 3 DIAGRAM 4 Antal Alle anmeldte skader Anerkendte skader 180 Tagdækning rygning Undertag Inddækninger taghætter Tag generelt Spærkonstruktion Kviste Isolering dampspærre Brandkamme skorstene Tag Facader Vådrum Vandinstallation Kældre Etagedæk Vinduer Andre Lægter afstandslister Tagrender nedløb Skadeanmeldelser fra fordelt på bygningsdele Tagrender boliger Skotrender 5-9 % af det akkumulerede antal eftersyn. I alt har BvB siden sin oprettelse modtaget 395 skadeanmeldelser. Heraf er ca. en tredjedel anerkendt som dækningsberettigede. Det svarer til ca. 2,8 % af de samlede eftersyn. FLEST ANMELDELSER I DE ÆLDSTE OMBYGNINGER BvB har tidligere modtaget lidt over halvdelen af anmeldelserne i tilknytning til sine eftersyn og resten efter udløbet af den 5-årige ansvarsperiode. De seneste år har der imidlertid været en stigning i antallet af anmeldelser, hvor den 5-årige ansvarsperiode er udløbet. 78 % af de anmeldte byggeskader i 2015 vedrører byfornyelser, der er år gamle. TAGE ER FORTSAT DET STØRSTE PROBLEM Skader på tag udgør fortsat den største andel af de skader, der anmeldes til og anerkendes som dækningsberettigede af BvB. De fleste af disse anmeldelser vedrører byfornyelsessager, der er afleveret i perioden I diagram 3 ses fordelingen af primære skadetyper for anmeldte og anerkendte skader i perioden Verserende sager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse om dækning, vil kunne påvirke tallene i diagrammet. Anmeldte skader på tag udgør 44 % af alle anmeldte skader. Anerkendte skader på tag udgør 52 % af alle anerkendte skader. I diagram 4 ses den procentuelle fordeling af alle skadeanmeldelser på tagets underbygningsdele. UDBEDRINGSUDGIFTER FORDELT PÅ BYGNINGSDELE Tagskader skyldes ofte et samspil mellem flere forskellige faktorer, men fælles for dem er, at de registrerede problemer knytter sig til fejl både ved projekteringen og udførelsen. Tagskader er forholdsmæssigt dyre at udbedre, blandt andet på grund af de ofte store udgifter til stillads. Tagvinduer ovenlys Tagrum skunkrum spidsloft Tagterrasser Diagram 5 viser fordelingen af de anslåede udbedringsudgifter på bygningsdele. Det ses her bl.a., at skader på tag alene udgør over halvdelen af de anslåede udbedringsudgifter (reservationsbeløb). Reservationsbeløbet udgør den anslåede udgift til tekniske rådgivere og entreprenører i forbindelse med udbedringen af anerkendte skader. De næststørste udgifter Svigt og skader i procent af alle eftersete bygningsdele på 1-års eftersyn vedrører facader, vandinstallation og vådrum. I kategorien skader på andre bygningsdele indgår bl.a. skader i kældre, etagedæk, indervægge, vinduer, kloak, varmeanlæg. Inden for hver af disse kategorier er der tale om få anmeldelser. SKADESAGER MED REGRES Behandlingen af byggeskader, der anmeldes til BvB inden udløb af den 5-årige ansvarsperiode, kompliceres af, at BvB udover den byggetekniske vurdering skal forholde sig til, om det er muligt og hensigtsmæssigt at gøre ansvar (regres) gældende overfor en eller flere af byggeriets parter. Det er bl.a. en forudsætning for BvB s dækning, at ejeren har reklameret rettidigt overfor de ansvarlige. I disse sager vurderes det nøje, om det vil være muligt at opnå en forligsmæssig løsning, hvor de involverede parter % > BvB Beretning BvB Beretning

17 SKADEDÆKNING DIAGRAM 5 8 % 10 % 12 % 58 % Facader Vådrum Vandinstallation Andre Tag 12 % Udbedringsudgifter fordelt på bygningsdele selv afhjælper forholdene. Ved forligsforhandlingerne forsøger BvB via en konstruktiv dialog at opnå en hurtig løsning, som samtidig sparer alle parter for omkostningerne til syn og skøn, voldgift og advokathonorarer. Siden 2002 har BvB i alt haft en besparelse på ca. 10 mio. kr. ved indgåelse af forlig. Den økonomiske effekt af BvB s regresbestræbelser er, at de ansvarlige betaler erstatning eller, at de uden beregning foretager udbedring af de pågældende skader. Er det ikke muligt at opnå en forligsmæssig løsning, vil regresbestræbelserne resultere i syn og skøn og anlæggelse af voldgiftssag. I disse skadesager vil det ofte være ensbetydende med et sagsforløb, der strækker sig over flere år. SKADESAGER UDEN REGRES Behandlingen af byggeskader, der anmeldes efter udløbet af den 5-årige ansvarsperiode, er mindre kompliceret, da BvB alene skal vurdere, om det anmeldte forhold, ud fra en byggeteknisk vurdering, opfylder betingelserne for skadedækning. Det samme gør sig gældende i de situationer, hvor fx rådgiveren eller entreprenøren inden udløbet af den 5-årige ansvarsperiode er gået konkurs eller lignende. SAGER DER ER BORTFALDET Nogle sager falder bort, fordi de ansvarlige udbedrer skaden, mens sagen er under behandling i BvB. I lidt over halvdelen af de bortfaldne anmeldelser har de ansvarlige således foretaget udbedring af forholdene. I en del sager er det tilsyneladende tilstrækkeligt, at ejeren anmelder skaden til BvB, hvorefter de ansvarlige udbedrer de påtalte forhold uden BvB s egentlige medvirken. Andre sager bortfalder, fordi ejeren vælger at trække anmeldelsen tilbage, eller fordi skaden allerede er udbedret. Desuden bortfalder enkelte sager, fordi BvB ikke modtager tilstrækkeligt materiale til at kunne behandle sagen. BvB Beretning BvB Beretning

18 ØKONOMI ØKONOMI Årsresultatet viser et driftsunderskud på 3 mio. kr. Det negative årsresultat skyldes primært de urealiserede kursreguleringer på finansielle poster. BvB s egenkapital er som en følge heraf faldet med 3 mio. kr. til 77,5 mio. kr. GI har i ydet BvB rentefrie lån på i alt 30 mio. kr. Lånene forfalder i år 2020 med en afvikling over 3 år ( ). Både størrelsen af modtagne bidrag og forholdet mellem udgifter og hensættelser til eftersyn og skadedækning er betydelige faktorer i BvB s økonomi. Der redegøres herfor i afsnittene TILSAGN OG BIDRAG, EFTERSYN og SKADEDÆKNING. TILSAGN OG BIDRAG BvB s aktiviteter finansieres ved bidrag, der indbetales for ejendomme, der efter den 30. juni 1990 har modtaget tilsagn om støtte efter byfornyelsesloven. Bidraget udgør 1,5 % af ombygningsudgiften. Heraf hensættes 1 % til eftersyn m.m. og 0,5 % til skadedækning. Kommunen indbetaler bidraget til BvB, når ombygningsregnskabet er godkendt. Hvis eftersynsudgifterne er mindre end hensættelserne til eftersyn, kan den ikke-forbrugte hensættelse overføres til dækning af fondens øvrige driftsudgifter. De samlede bidrag siden 1990 udgør ultimo ,4 mio. kr. Heraf udgør årets andel 7,0 mio. kr. Bidraget forventes i 2016 at udgøre 10,0 mio. kr. EFTERSYN I 2015 har 1- og 5-års eftersyn resulteret i et overskud på i alt 4,4 mio. kr. Det akkumulerede overskud på eftersyn siden 1990 udgør p.t. 104,4 mio. kr. SKADEDÆKNING Ultimo 2015 udgør de akkumulerede afholdte udgifter til behandling og udbedring af skader i alt 85,9 mio. kr. Disse bruttoudgifter bliver reduceret med indbetalte ejerandele og indbetalte beløb i forbindelse med regres mod entreprenør og rådgiver på i alt 28,1 mio. kr. Ovennævnte udgifter og indtægter vedrører såvel afsluttede som verserende sager. Ultimo 2015 er der således netto afholdt 57,8 mio. kr. til udbedring af skader. EVENTUALBELØB Når BvB i forbindelse med eftersynene vurderer, at et forhold ud fra en byggeteknisk vurdering er dækningsberettiget, registreres et eventualbeløb i en note i regnskabet svarende til den skønnede udbedringsudgift. Er der ikke indgivet skadeanmeldelse inden to år efter eftersynets afrapportering til ejeren, slettes den pågældende eventualforpligtigelse, idet det antages, at forholdet er udbedret af byggeriets parter. For byggeskader, der anerkendes på grundlag af en skadeanmeldelse, opgøres et eventualbeløb på tilsvarende måde. Når skaden er udbedret, slettes eventualbeløbet. Ultimo 2015 udgør de samlede eventualforpligtelser 16,7 mio. kr. på godkendte skadesager. PROGNOSE FOR FREMTIDIG UDVIKLING BvB har i 2015 udarbejdet er ny prognose for økonomien for perioden Prognose viser, at egenkapitalen vil være uændret efter udløb af den 10-årige periode. I samme periode vil likviditeten falde ca. 40 mio. kr. - fra ca. 182 mio. kr. til ca. 142 mio. kr., hvilket skyldes tilbagebetalingen af GI-lånet på 30 mio. kr. BvB har mulighed for at placere op til 35 % af sine likvide aktiver i aktier. Ultimo 2015 lå andelen på 29,3 %. BvB har desuden mulighed for at investere op til 20 % af sine likvide aktiver i virksomhedsobligationer, så længe andelen af aktier og virksomhedsobligationer tilsammen ikke overstiger 45 %. Ultimo 2015 lå andelen af virksomhedsobliga- tioner på 14,4 %. Andelen af aktier og virksomhedsobligationer lå altså tilsammen på 43,7 %. ETISKE RETNINGSLINJER FOR DE FINANSIELLE INVESTERINGER De finansielle investeringer i BvB styres løbende i overensstemmelse med en investeringspolitik, der er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen har desuden godkendt et sæt etiske retningslinjer for de finansielle investeringer. Hovedreglen er, at de investeringsforeninger, som BvB benytter, skal have underskrevet konventionerne UN-PRI og UN Global Compact, der ikke tillader investeringer i selskaber, der overtræder konventionerne om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, antikorruption og illegale våben. BvB skal løbende drøfte disse forhold med hver enkelt investeringsforening. BvB Beretning BvB Beretning

19 REGNSKAB 2015 REGNSKAB mio. kr. mio. kr. ULTIMO ULTIMO RESULTATOPGØRELSE BIDRAG 7,019 9,522 EFTERSYN Hensat andel af årets bidrag -4,679-6,347 Anvendte hensættelser til årets afholdte eftersyn m.m. 6,575 5,116 Forskydning i hensættelse til eftersyn 1,896-1,231 Udgifter til årets lovpligtige eftersyn -2,135-1,819 Eftersyn efter regulering af hensættelser -0,239-3,051 SKADEDÆKNING Hensat andel af årets bidrag -2,339-3,174 Anvendte hensættelser til skader, jf. nedenfor 2,512 7,917 Forskydning i hensættelse til skadedækning 0,173 4,743 Afholdte udgifter vedrørende anmeldte skader -7,278-10,221 Ejerandel og regres m.m. 4,765 2,303 Skadedækning efter regulering af hensættelser -2,340-3,173 Resultat af bidrag, eftersyn og skader 4,439 3,296 ADMINISTRATIONSUDGIFTER Personaleudgifter -6,733-7,076 Afskrivninger -0,905-0,438 Øvrige driftsomkostninger -3,012-1,886 Administrationsudgifter -10,650-9,400 FINANSIELLE POSTER 3,206 11,542 Resultat af primær drift -7,444 2,142 NØGLETAL BIDRAG I ALT Antal sager med bogført bidrag akk mio. kr. mio. kr. Indbetalte og tilgodehavende bidrag akk. 345,4 338,4 BIDRAG PR. SAG kr. kr. Gennemsnitligt og afrundet bidrag Heraf hensat til eftersyn Heraf hensat til skadedækning HENSAT OG ANVENDT TIL EFTERSYN mio. kr. mio. kr. Indbetalt og hensat til eftersyn akk. 221, ,407 Afholdte udgifter til eftersyn akk. -109, ,102 Overskydende hensættelser, overført til driftsregnskabet akk. -104,375-99,935 Hensat til fremtidige eftersyn, jf. balancen akk. 7,474 9,370 HENSAT OG ANVENDT TIL SKADEDÆKNING mio. kr. mio. kr. Indbetalt og hensat til skadedækning akk. 124, ,185 Indbetalte ejerandele og regres 28,145 23,379 Afholdte udgifter i forbindelse med skadesagsbehandling akk. -10,315-10,154 Afholdte udgifter til skadedækning akk. -75,600-68,483 Hensat til fremtidig skadedækning, jf. balancen akk. 66,754 66,927 EVENTUALBELØB PR ) mio. kr. mio. kr. Principielt dækningsberettigede ved eftersyn de to 2 sidste år 0,000 0,000 Godkendte dækningsberettigede skader, verserende sager 16,709 11,021 Eventualbeløb i alt 16,709 11,021 BALANCE ÅRETS DRIFTSRESULTAT -3,004 5,438 AKTIVER Likvider og tilgodehavender 182, ,273 PENGESTRØM mio. kr. mio. kr. Driftens likviditet -5,343-4,141 Anvendt til nettoinvestering i obligationer 4,844 6,441 Ændring af likviditet -0,499 2,300 PASSIVER Egenkapital 77,526 80,531 Hensat til eftersyn 7,474 9,371 Hensat til skadedækning 66,754 66,927 Hensættelser i alt 74,228 76,298 Skyldige omkostninger 0,939 2,444 Gæld til GI 30,000 30,000 Samlet gæld 30,939 32,444 NOTE Passiver i alt 182, ,273 1) Beløbene er ikke regnskabsført, men fremgår af noter til regnskabet Beløbene søges i størst muligt omfang dækket af byggeriets parter BvB Beretning BvB Beretning

20 ORGANISATION STATUS: PAW ENGSBYE RASMUSSEN STATUS: XXX BESTYRELSE Advokat Jens Anker Hansen, Formand Ejendomsforeningen Danmark DIREKTION Lars Axelsen, adm. direktør, cand. polit. Paw Engsbye Rasmussen, vicedirektør, advokat n, Direktør Claus S. Højte Lejernes Landsorganisation Direktør Jan Hansen Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation Afdelingsleder Åse Nielsen Kommunernes Landsforening Enhedschef Jane Drejer Nielsen Københavns og Frederiksberg kommuner MEDARBEJDERE PR Christen Sonnichsen, arkitekt MAA Frank B. Reigstad, bygningskonstruktør Helge Birkerod Aaquist, cand. jur. Kenneth Nielsen, bygningskonstruktør Maria Hesselø, cand. comm. Pia Ildved Jensen, projekt- og IT-koordinator BvB har fælles adm. direktør med GI. Der er indgået en administrationsaftale mellem selskaberne. REVISION Ernst & Young P/S Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Ole Hedemann, statsaut. revisor Anne Tønsberg, statsaut. revisor BvB Beretning BYGGESKADEFONDEN VEDRØRENDE BYGNINGSFORNYELSE Ny Kongensgade 15 / 1472 København K / BvB GENNEM 25 ÅR BvB Beretning

21 BYGGESKADEFONDEN VEDRØRENDE BYGNINGSFORNYELSE Ny Kongensgade 15 / 1472 København K /