Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
|
|
- Alexander Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
2 2
3 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner og en række kommuner, herunder Randers. Arbejdet med at udvikle en kvalitetsmodel indeholdende fælles vedtagne standarder på socialområdet blev iværksat i I Kvalitetsmodellen er der indtil nu udviklet seks standarder for den sociale indsats på tilbuddene. Standarderne dækker dækker såvel ydelsesspecifikke som organisatoriske emner. Inden for det ydelspecifikke område er der standarder for kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer. Inden for det organisatoriske område er der standarder for ledelse, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. De bærende værende værdier for Randers Kommunes deltagelse i arbejdet med kvalitetsmodellen er følgende: Forbedre pårørendearbejdet ved: Øget gennemskuelighed i forhold til det tilbud, der gives en borger At give pårørende en tryghed og synlighed i det arbejde, der udføres med deres pårørende. Med udgangspunkt i de seks kvalitetsstandarder for det sociale arbejde har Randers Kommune udarbejdet fælles retningslinjer for, arbejdet med standarderne på tilbuddene. Efterfølgende skal det enkelte tilbud udarbejde tilføjelser til retningslinjerne, således disse tilpasses forholdende det pågældende sted. Skematisk ser processen således ud: Standarder Tre ydelsesspecifikke standarder og tre organisatoriske standarder Kvalitetsmodellen skal overordnet danne ramme for faglig udvikling og læring på tilbuddene, herunder skabe et fagligt flagskib og skabe stolthed ved: En kvalificering af den pædagogiske praksis En synliggørelse af fagligheden på tilbuddene Brug af metoder der italesætter den pædagogiske praksis En øget bevidsthed om egen praksis Tilvejebringe god ledelsesfunktion ved: En systematisk dokumentation af det sociale arbejde En systematisk dokumentation af undervisning. Fælles kommunale retningslinjer: Fælles kommunalt retningslinjer, der er gældende for alle tilbud i Randers Kommune, der deltager i Kvalitetsmodellen Lokale tilføjelser Lokale tilføjelser, hvor det enkelte tilbud tilpasser retningslinjerne til den specifikke målgruppe og den sociale indsats hertil Dette dokument udgør de fælles kommunale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for brugerinddragelse. 3
4 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 Brugerinddragelse Dokumentoversigt Dokumenttype: Fælles kommunale retningslinjer Titel Retningslinjer for: Hvordan de enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes Hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse Anvendelsesområde: Bofællesskaber, bostøtte, boformer, dagbeskæftigelse og undervisningsinstitutioner indenfor børn og voksne i handicapafdelingen i Randers kommune. Botilbud og støttecentre indenfor psykiatriafdelingen i Randers kommune. Standard: 1.2 Brugerinddragelse Standardbetegnelse: Den enkeltes inddragelse i beslutninger vedr. eget liv skal sikres. Gældende fra: 1. april 2011 Målgruppe: Alle medarbejder samt ledelse, der deltager i arbejdet med brugerinddragelse. Udarbejdet af: Dokumentet er udarbejdet i et samarbejde mellem ressourcepersonerne og koordinationsgruppen Revision senest: I forlængelse af kvalitetsm o d e l l e n s eksterne evalueringer vil der blive taget stilling til revision af dokumentet. Godkendt af: Dokumentet er godkendt af styregruppen Revisionsansvarlig: Styregruppen for kvalitetsmodellen på det sociale område i Randers Kommune 4
5 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Indledning Begrebet brugerinddragelse retter sig mod den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov for at kunne have indflydelse på eget liv, samt at definere livskvalitet, set ud fra et personligt perspektiv. Den enkeltes inddragelse i beslutninger vedrørende eget liv. Retningslinjerne er en systematisk beskrivelse af hvordan det faglige kvalitetsniveau sikres af den enkelte medarbejder. Borgeren skal sikres sine grundlæggende sociale rettigheder. Formål Inddragelse er helt afgørende for den enkeltes borgers muligheder for indflydelse på eget liv, med de værdier der er vigtige for den enkelte. Denne standard for brugerinddragelse sætter fokus på, hvordan den enkelte borger sikres inddragelse på alle niveauer vedrørende eget liv. Afdækningen er med til at fremme inklusion i samfundet generelt og dermed imødegå stigmatisering. De fælles kommunale retningslinjer for brugerinddragelsesstandarden beskriver rammerne for, hvordan den enkelte borgers forudsætninger for indflydelse afdækkes og evalueres. Samtidig beskrives det også hvordan borgerens ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres. Retningslinjerne sætter fokus på følgende centrale forhold i arbejdet med brugerindflydelse: At der sker en systematisk og procesorienteret afdækning og dokumentation af borgerens forudsætninger for indflydelse og ønsker i forhold til inddragelse, og at denne viden bringes i spil i praksis At borgeren sikres sine grundlæggende sociale rettigheder med udgangspunkt i, at træffe beslutninger om eget liv, bo i egen bolig, have egen økonomi, komme omkring og have kontakt med andre, have arbejde eller anden aktivitet i hverdagen, få undervisning og uddannelse, dyrke interesser, få råd og vejledning, få behandling. At afdækning af borgerens forudsætninger for indflydelse altid sker i et samarbejde mellem flere fagpersoner, for at sikre flere øjne på borgerens ressourcer. At der efter samtykke fra borgeren inddrages relevante pårørende i afdækningen af forudsætningerne for indflydelse. Herunder overvejes etiske dilemmaer i forhold til de borgere, der ikke er myndige eller på anden vis er afhængige af eksempelvis værge eller andre personer. At højne både borgeres, medarbejderes og øvrige parters bevidsthed om konkrete muligheder for indflydelse på den enkelte tilbud. At sikre at der sker en løbende evaluering af borgerens forudsætninger for indflydelse og herigennem et kontinuerligt fokus på udvikling af den enkeltes muligheder. At afdækningen er med til at fremme inklusion i samfundet generet og dermed undgå stigmatisering. Fremgangsmåden På den enkelte tilbud (de forskellige tilbudformer står under anveldelsesområde i dokumentoversigten på side 4) udarbejdes en lokal tilføjelse til de fælles kommunale retningslinjer. Dokumentet skal beskrive den generelle fremgangsmåde for arbejdet med standarden for brugerinddragelse og leve op til de fælles kommunale retningslinjer. Det skal fremgå hvordan arbejdet udføres, hvem der er ansvarlig for arbejdets udførelse og hvornår arbejdet finder sted, hvad der sker i situationen. Retningslinjer for hvordan de enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes Afdækningen af borgerens forudsætninger for indflydelse skal integreres i de individuelle planer (se definition side 7). I den forbindelse planlægges evalueringsdelen, hvor tidsfrister kan aftales individuelt. Afdækningen af borgerens kommunikative ressourcer skal være retningsgivende for afdækningen af borgerens forudsætninger for indflydelse. Derudover skal der tages udgangspunkt i borgerens livshistorie. Afdækningen af borgerens kommunikative ressourcer og forudsætning for indflydelse skal foregå i samarbejde mellem flere fagpersoner I forbindelse med borgerens indflytning/opstart i et tilbud, skal der indhentes relevante 5
6 oplysninger vedrørende borgerens forudsætninger for indflydelse. Med samtykke fra borgeren, værgen eller forældremyndighedsindehaveren kan oplysningerne indhentes fra tidligere og nuværende relevante samarbejdspartnere, som kan bidrage med viden set ud fra forskellige perspektiver. Der foregår en koordinering af relevante oplysninger til gavn for borgeren Erfaringer og observationer der gøres vedrørende borgerens forudsætning for indflydelse skal dokumenteres. Dokumentationen skal understøtte vidensdeling, samt registrere ændringer og efterfølgende opstilling af udviklingsmål. Relevante socialfaglige it-systemer kan med fordel anvendes. Hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres Der skal udarbejdes en kortfattet, generel oversigt over borgerens muligheder for indflydelse på det enkelte tilbud idet der er forskellige kulturer, som kan have indflydelse på disse muligheder. Oversigten kan skelne mellem indflydelse på organisations, fællesskabs samt individniveau. Sikring af den enkeltes individuelle ønsker for indflydelse skal håndteres i et tværfagligt forum (herunder også myndighedsdelen) og med inddragelse af netværkspersoner, således at vurderingen af muligheder bliver så objektiv, som muligt. Sikring af brugerinddragelse kan ske gennem relevante brugerråd eller lignende fora. Borgerens ønsker til brugerinddragelse skal indgå i den individuelle plan, således at der er fokus på ønskerne ved opstart i et tilbud. Erfaringer og observationer om borgerens ønsker skal dokumenteres. Dette kan ske gennem relevante socialfaglige it-systemer. På det tilbud beskrives det, hvorledes borgerens ønsker til inddragelse håndteres i praksis. Løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse For at sikre at afdækningen af borgerens forudsætninger for indflydelse bliver et aktivt redskab i indsatsen på tilbuddet, skal der fastsættes tidsfrister for arbejdet med afdækningen. Kriterierne for disse tidsfrister: For at afdækningen af borgerens forudsætninger for indflydelse skal afspejle dennes aktuelle situation, skal de løbende evalueres og revideres. I tilbuddenes lokale tilføjelser skal det beskrives, hvordan den løbende evaluering og revidering foregår. Faglige overvejelser vedrørende borgerens forudsætninger for indflydelse påbegyndes skriftligt indenfor de første 3 måneder Det skal fremgå af de lokale tilføjelser, hvordan den konkrete evaluering og revidering foregår. Mindst én gang om året skal afdækningen af borgerens forudsætning for indflydelse evalueres og revideres i sin helhed. Dette kan ske i sammenhæng med evaluering og revidering af de individuelle planer. Ansvarlig Lederen har det overordnede ansvar for arbejdet med kvalitetsmodellens standard for brugerindflydelse, herunder arbejdet med de fælles kommunale retningslinjer. Lederen inddrager den øvrige ledelse, tværfaglige samarbejdspartnere samt medarbejdere i arbejdet. Dokumentation Lederen skal sikre, at der foreligger dokumentation for, at man på tilbuddet arbejder i overensstemmelse med kravene i kvalitetsmodellens standard for brugerinddragelse og herunder de fælles overordnede kommunale retningslinjer. Herunder kan relevante socialfaglige it-systemer anvendes. 6
7 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Referencer Standard 1.2 Brugerinddragelse SEL 141 lov om social service STU lovgivning. Se undervisningsministeriet.dk Lov nummer 564 om STU og Lov nummer 592 om specialundervisning for voksne. Lov om kompenserende undervisning. Se undervisningsministeriet.dk Bruger-pårørendepolitik. Se psykiatri.randers. dk Randers Kommunes ledelsesgrundlag samt værdier. Se broen.randers.dk under Personale Handicappolitikken. Se randers.dk under Handicappede og hvembestemmerminfremtid.dk Definition af begreber Brugerindflydelse og brugerinddragelse Brugerindflydelse skal være et princip i alt socialt arbejde. Brugerindflydelse er ikke noget man kan planlægge én gang for alle. Begrebet kan ikke standardiseres. Krav om fleksibilitet, refleksion og grundige overvejelser af hvad man gør i hvilke situationer er vigtige elementer i det daglige arbejde. Der er ingen facitlister eller lette løsninger, men ofte en masse dilemmaer. Det er vigtigt at brugerindflydelse integreres som en del af den almindelige daglige praksis. Altså at medarbejderne også er bevidste om at arbejde med sig selv omkring afgivelse af magt. Såvel inddragelse som indflydelse finder sted i et samspil mellem mennesker og kan variere alt efter den sammenhæng, borgeren indgår i. Den skal være med til at øge brugernes kontrol over eget liv, sikre brugernes værdighed og sikre at udviklingen af nye tiltag følger brugernes behov. I det større perspektiv skal brugerindflydelse understøtte brugerens lyst til og mulighed for at deltage i samfundets øvrige demokratiske processer. Begrebet brugerinddragelse dækker i den danske kvalitetsmodel på det sociale område alle niveauer for inddragelse. Brugerinddragelse er således en forudsætning for, at den enkelte kan få indflydelse på eget liv. Afdækning Ved begrebet afdækning forstås: at undersøge og dokumentere beboerens forudsætninger for kommunikation. Der er ikke tale om neurologiske, psykologiske undersøgelser og udredninger. Fremgangsmåden Herunder beskrives den konkrete fremgangsmåde som skal følges af medarbejderne. Fremgangsmåden kan eventuelt illustreres i punktform med afsæt i følgende hv -spørgsmål. Hvem er involveret? (Beboere - medarbejdere) Hvornår sker det/hvor ofte er det sket? (Tidspunkt) Hvad sker der? (Situation) Hvordan sker det? (Handling) Hvem har ansvaret? (kontaktperson/gruppe) Borgere Der anvendes mange forskellige betegnelser for de mennesker, der benytter sig af Randers Kommunes tilbud: Borger, bruger klient, unge, ældre, beboer, elev, studerende. I dette dokument anvendes betegnelsen borgeren. Tilbud Bofællesskaber, bostøtte, boformer, dagbeskæftigelse og undervisningsinstitutioner indenfor børn og voksne i handicapafdelingen i Randers kommune. Botilbud og støttecentre indenfor psykiatriafdelingen i Randers kommune. Planer Planer kan være lovpligtige handleplaner 141 eller individuelle planer jf. Lov nr. 564 om STU og vejledning om specialundervisning for voksne. Standarder En standard er et mål for kvalitet med konkrete krav og anvisninger, som lægges til grund for evaluering. Der er i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område blevet udarbejdet 6 fælles nationale standarder, som er generiske, hvilket betyder at de gælder alle regionale og kommu- 7
8 nale boformer/institutioner uanset målgruppe. De generiske standarder sikrer en ensartethed i det faglige niveau på tværs af målgrupper og ydelser. Det er udarbejdet tre ydelsesspecifikke standarder for henholdsvis kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer og tre organisatoriske standarder for henholdsvis kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse 8
9 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 9
10 10
11 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 11
12 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.5 magtanvendelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
3.4.2012 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for: Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet Boform Skovvænget Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereIntroduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud
1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mere- Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108. - Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt uddannelse (STU)
Myndighedsafdelingen Sagsbehandling og tidsfrister i henhold til følgende lovgivning: - Servicelovens 85, 96, 97, 98, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 107 og 108 - Lov nr. 564 af 6. juni 2007 om særlig tilrettelagt
Læs mereHvidovregade tilsyn 16.november 2015 Afgørelse: Godkendt Samlet vurdering
Oversigt over vurdering og opmærksomhedspunkter fra tilsyn 2015 på bofællesskabsområdet i Hvidovre (Punkterne er de samme som fremgår i Samlet vurdering samt opmærksomhedspunkter i Socialtilsynets rapporter).
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereRegion Syddanmarks retningsgivende dokument for utilsigtede hændelser
Region Syddanmarks retningsgivende dokument for utilsigtede hændelser 1 Dokumenttype: Regionalt retningsgivende dokument Anvendelsesområde: Alle regionale sociale tilbud i Region Syddanmark Målgruppe:
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereMariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud
Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets og samværstilbud 1 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap
Stillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap Rudersdal Kommune ønsker at give institutionsledere de bedst mulige forudsætninger for at udøve ledelse i det enkelte dag-
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereFormålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 26. januar 2015 Socialpsykiatrisk Center, Herning Leder Susanne Østergård Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014 Tilsynets berigtigelse:
Læs mereEt værdigt liv med demens
Handleplan for Tønder Kommunes demenspolitik i Psykiatri og handicap Gældende for 2016 og 2017 Et værdigt liv med demens Udarbejdet efterår 2015 Indsats Handlinger Ansvarlig Tidlig opsporing og koordineret
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereSocialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse
Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Birkeparken Kejlstrupvej 32 A 8600 Silkeborg www.birkeparken.silkeborgkommune.dk
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mere8. HANDICAP- OG PSYKIATRI
8. HANDICAP- OG PSYKIATRI Politikområdet Handicap og Psykiatri omfatter tilbud som fx støtte i eget hjem, botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud til voksne med betydelig nedsat
Læs mereVærdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016
Værdighedspolitik Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016 Revideret den 23.2.2016 Dokument nr. 480-2016-140850 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold Baggrund... 2 Indledning... 3 Tema...
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereAnsvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere
Ansvar og kompetence beskrivelse for områdee og pædagogiske e Nærværende skrivelse, er tænkt som et dynamisk dokument, der konstant vil være under forandring. Vi er e af en politisk styret organisation,
Læs mereMålgruppen for forsøget er socialt udsatte borgere med ophold på forsorgshjem.
Frikommune forsøg Rehabilitering af borgere på forsorgshjem Ansøgning til frikommuneforsøg Odense Kommune og andre kommuner i Region Syddanmark ønsker sammen at ansøge om tilladelse til at afprøve et frikommuneforsøg
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereStyrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling
PROJEKTBESKRIVELSE Styrk fagligheden på tværs gennem kompetenceudvikling Baggrund for projektet Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne håndteret en mængde forskelligartede og tværgående opgaver,
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 Program for dagen 10.00-10.10 Velkomst og introduktion
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014 Videreførelse af Hjerneskadeteam 1. Resume Etablering og udviklingen af Hjerneskadeteamet
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Forebyggelse af overgreb
1. april 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Forebyggelse af overgreb Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs merekultur og fritid folkeoplysningspolitik
kultur og fritid folkeoplysningspolitik Indhold Forord 3 Vision 4 Mål 4 Rammer for den folkeoplysende virksomhed 4 Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter
Læs mereFælles regional retningslinje for Brugerinddragelse
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Den 12.01.2011 07/5083 Doj/ Redegørelse 2010 Magtanvendelse på Psykiatri og Handicaps område. Social- og Sundhedsudvalget orienteres en gang årligt om antal sager vedrørende magtanvendelse
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond. Den Danske Naturfond 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereDe regionale koordinationsgruppers formål og opgave
Notat fra projektsekretariat og Danske Regioner Dato: 29.08.2011 De regionale koordinationsgruppers formål og opgave Formål med projektet Den fælles landsdækkende afstigmatiseringsindsats EN AF OS har
Læs mereTværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling
Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Til Boformen Gaia Præstevænget 3 A 9320 Hjallerup Leder Dorthe Gjerløv Tilsynsrapport af den 28. november 2013,
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 18 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning Serviceloven 86 stk. 2 2016 Indledning Fredensborg Kommune yder vedligeholdelsestræning* til kommunens pensionister.
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereKl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN PSYKIATRI OG HANDICAPUDVALG Onsdag den 30. marts 2011 Kl. 16.00 til 19.00 på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup Møde nr. 4 Medlemmer:
Læs mereKvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer
Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Udarbejdelse Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap og Samstyrken Godkendelse 19 april 2016 Udvalget for Social og Sundhed Revidering
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereHvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mere