Kommissorium (ToR) for Vurdering af Virkninger på Miljøet for

Transkript

1 Kommissorium (ToR) for Vurdering af Virkninger på Miljøet for Kvanefjeld Multi-Element Projektet Godkendt juli 2011 Ændret juli 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING VVM-processen Projektet Indledende workshoppe Kommissorium (Plan for Arbejdet, ToR) 5 2 AFGRÆNSNING OG PLAN FOR MILJØVURDERINGEN Den oprindelige opgavebeskrivelse godkendt juli Udviklingen efter juli Status juli LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Den politiske situation i Grønland Grønlandsk lovgivning 12 4 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET Oprindelig opgavebeskrivelse godkendt juli Nuværende beskrivelse af projektet (Scenarie 2) Minen Oparbejdningsanlægget Tailings-anlægget Havnen Indkvarteringen Tilhørende infrastruktur Forventet arbejdsstyrke Alternativ (Scenarie 1) 19 5 VVM-PROCESSEN Tilgang til VVM processen Scopingfase Program for miljøundersøgelser Vurdering og modellering Miljøhandlingsplan og måleprogram Offentlige høringer 25

3 5.7 Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger 26 6 PLAN FOR MILJØUNDERSØGELSEN Tidligere prøvetagninger Supplerende undersøgelser Forslag til indholdsfortegnelse for VVM-rapporten 39 BILAG 1 Noter til udkast til ToR for VVM, juni Kommentarer til ændring af ToR for VVM samt udkast til undersøgelsesplan Interessenthøring

4 1 INDLEDNING Side VVM-processen Den 9. december 2010 fik Greenland Minerals and Energy (GME) Ltd tilladelse af Råstofdirektoratet (Bureau of Minerals and Petroleum, BMP) til at gennemføre lønsomhedsstudier (feasibility studies) for Kvanefjeld Multi-Element Projektet ( Kvanefjeld, Projektet, Kvanefjeld-projektet ). Lønsomhedsstudierne, herunder en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM på engelsk Environmental Impact Assessment, EIA) er en forudsætning for, at GME kan opnå en udnyttelsestilladelse. I januar 2011 udgav Råstofdirektoratet opdaterede retningslinjer for udarbejdelse af VVM redegørelser for udnyttelse af mineraler i Grønland (Retningslinjerne). Dette dokument er udarbejdet i overensstemmelse med disse Retningslinjer. I januar 2014 ændrede Råstofdirektoratet navn til Råstofstyrelsen (MLSA). MLSA er øverste administrative myndighed for tilladelser og aktiviteter inden for mineralske råstoffer samt myndighed for sikkerhed, herunder tilsyn og kontrol. Departementet for Erhverv og Råstoffer har ansvar for udarbejdelse af strategier, politikudformning, lovgivning, markedsføring af mineralske råstoffer i Grønland samt samfundsøkonomiske emner i forhold til aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer, såsom vurderinger af samfundsmæssig bæredygtighed, samarbejdsaftaler og royaltyordninger. Ministeriet har en Afdeling for Geologi til at behandle geologiske spørgsmål. Miljøstyrelsen for Råstofområdet er administrativ myndighed for miljømæssige spørgsmål i forhold til råstofaktiviteter, herunder beskyttelse af miljø og natur, miljøansvar og vurdering af virkninger på miljøet. Sammen udgør disse administrative enheder Råstofmyndigheden i Grønland. En VVM har til formål at identificere og analysere alle potentielle miljømæssige påvirkninger fra alle foreslåede mineaktiviteter og fastslå foranstaltninger, der forhindrer eller reducerer deres negative påvirkninger. En VVM skal desuden indeholde foreløbige skitseplaner for nedlukningen af projektet. VVM en for Kvanefjeld-projektet vil: Identificere og analysere miljøpåvirkninger i alle projektets faser, fra før opstart til efter nedlukning, Identificere afværgeforanstaltninger, der kan fjerne eller reducere eventuelle negative miljøpåvirkninger, Sikre bevarelsen af miljøværdier, Hjælpe med at realisere bæredygtige udviklingsmuligheder. I overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer vil VVM en omfatte følgende: Udvidet, ikke-teknisk sammendrag, Indledning, der beskriver mineprojektet, dets baggrund og mål, Grundig beskrivelse af miljøets tilstand, før minedriften påbegyndes, Beskrivelse af alle mineprojektets faser fra forundersøgelserne til nedlukning og tiden efter lukningen, En vurdering af projektets miljøpåvirkninger både fra den foretrukne løsning og alternativer,

5 Side 4 En miljøhandlingsplan, som beskriver, hvordan de identificerede påvirkninger minimeres, Et miljøovervågningsprogram med forslag til, hvilke prøver, lokaliteter og parametre, der skal overvåges, Sammendrag af offentlige høringer, Konklusioner, Referenceliste, ordliste samt oversigt over anvendte forkortelser. VVM en vil dække hele den region, der kan blive berørt af projektet. Hvis projektet vil kunne påvirke områder uden for mineområdet f.eks. veje, havne, flyvepladser og sejlruter, vil virkningerne her også indgå i VVM redegørelsen. Formålet med dette dokument, som er udarbejdet af Orbicon på vegne af GME, er at fremlægge en detaljeret plan for processen for udarbejdelsen af VVM rapporten for Kvanefjeld-projektet. VVM rapporten fremsendes efterfølgende til behandling af Råstofmyndigheden. En del andre studier og vurderinger, såsom Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB/SIA), lønsomhedsstudier mv., bliver også gennemført i løbet af 2014 og 2015, således at projektets endelige udformningen kan fastlægges og ansøgning om de nødvendige tilladelser og licenser, kan færdiggøres. 1.2 Projektet I 2007 fik Greenland Minerals and Energy (GME) A/S en efterforskningstilladelse for Kvanefjeld-området. GME A/S er et datterselskab af Greenland Minerals and Energy Pty Ltd, et australsk selskab registreret på den australske børs. Greenland Minerals and Energy Pty Ltd ejer alle aktier i GME A/S. Projektområdet er beliggende i Sydgrønland ca. 10 km fra Narsaq og ca. 35 km fra Narsarsuaq. Råstofferne af størst interesse er sjældne jordarters metaller (REE er). Desuden er der tilstrækkeligt med uran og zink i malmlegemet til at producere kommercielt bæredygtige biprodukter. Projektet omfatter opførelsen af en åben mine, et oparbejdningsanlæg, en havn, indkvartering til minearbejderne, tailingsanlæg og veje, der forbinder de forskellige dele af projektet. 1.3 Indledende workshoppe Første trin i forberedelsen af VVM-processen er en indledende scopingfase, hvor bl.a. de forventede problemstillinger identificeres. Offentligheden skal inddrages i hele VVM-processen og holdes løbende orienteret, efterhånden som projektet går fra udviklingsfasen til produktionsfasen. Derfor blev diverse interessenter hørt som en del af scopingfasen. a. Oprindelig scopingfase: (frem til juli 2011) Som del af den oprindelige scopingfase blev der afholdt fire interessentworkshoppe i Grønland. På disse workshoppe præsenterede og diskuterede GME de planlagte VVM-aktiviteter. De fire workshoppe fandt sted:

6 den 30. marts 2011 i Qaqortoq den 31. marts 2011 i Narsaq den 4. og 5. april 2011 i Nuuk Side 5 Formålet med disse workshoppe var at præsentere mineprojektet for deltagerne og modtage input fra interessenterne vedrørende de emner der skal belyses i VVM- og VSB-processerne. Forud for de fire workshoppe blev programmet samt listen over inviterede interessenter godkendt af Råstofdirektoratet. Hovedresultaterne fra workshoppene blev præsenteret for Råstofdirektoratet i Nuuk den 7. april b. Udvikling efter juli 2011 I 2013 påbegyndte GME endnu en runde af interessenthøringer for at indhente reaktioner på en alternativ mulighed for projektet. Det drejede sig om en model, hvor kun selve minen samt en mineralkoncentrator placeres i Grønland, hvorimod det kemiske værk, der skal separere uran og de sjældne jordarters metallers bygges uden for Grønland. I august 2013 blev der afholdt to workshoppe med regeringsorganer med henblik på at præsentere denne alternative projektudformning, fremlægge status for VVM- og VSB-forløbene samt modtage input til VVM/VSB erne i forhold til den alternative projektudformning. Siden august 2013 har GME afholdt en række konstruktive og informative workshoppe med repræsentanter fra Råstofstyrelsen, Departementet for Erhverv og Råstoffer, Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Kommune Kujalleq for at diskutere de forskellige udviklingsmuligheder. Dette beskrives mere detaljeret i Afsnit 2: Afgrænsning og plan for miljøvurderingen. 1.4 Kommissorium (Plan for Arbejdet, ToR) I juli 2011 fik GME efter omfattende høringer godkendelse af opgavebeskrivelsen for Vurdering af Virkninger på Miljøet (EIA/VVM) samt for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (SIA/VSB) redegørelsen. I de tre efterfølgende år og efterhånden som der kom yderligere oplysninger om udformning, beliggenhed og størrelse af Kvanefjeld-projektet, blev der afholdt yderligere workshoppe og møder med nøgleinteressenterne. Med udgangspunkt i diskussioner med Råstofmyndigheden blev det aftalt, at opgavebeskrivelsen for VVM skulle opdateres for at afspejle den seneste forståelse af projektet. Denne reviderede opgavebeskrivelse for VVM arbejdet for Kvanefjelds-projektet (juli 2014) bygger både på resultaterne fra den oprindelige scopingfase samt resultaterne fra den seneste fase af interessentinddragelse. Planen indeholder et sammendrag af de feltundersøgelser og studier, der er udført til dato samt en opdateret plan for udarbejdelse af VVM rapporten. Kommentarer og input fra interessenterne, som blev modtaget under de forskellige workshoppe, er blevet indarbejdet i opgavebeskrivelsen.

7 2 AFGRÆNSNING OG PLAN FOR MILJØVURDERINGEN Side Den oprindelige opgavebeskrivelse godkendt juli 2011 Råstofmyndigheden skal modtage og godkende en detaljeret plan for VVMprocessen, herunder planer for miljøundersøgelserne, før VVM-processen kan påbegyndes. I februar 2011 blev der afholdt offentlige møder i de sydgrønlandske byer Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik med henblik på at informere offentligheden om processen med at afgrænse, hvad VVM (og VSB) skal indeholde. Derefter blev der afholdt en række offentlige møder og interessentworkshoppe i løbet af april i Nuuk samt Narsaq og Qaqortoq; de to sidstnævnte byer er de byer i Sydgrønland, der ligger tættest på Kvanefjeld projektområdet. Disse arrangementer blev fulgt op af en Åben Dag i Qaqortoq samt offentlige møder i Narsaq og Nanortalik i starten af juni. På møderne i juni havde GME mulighed for at orientere offentligheden om resultatet af de afholdte interessentworkshoppe samt de scenarier for mineprojektet, der skal vurderes. De workshoppe, der blev holdt i Nuuk i juni, havde repræsentanter fra en lang række ministerier, herunder Finanser, Sundhed, Sociale anliggender, Fiskeri, fangst og landbrug, Erhverv og arbejdsmarked, Indenrigsanliggender, Natur og miljø, Uddannelse, kultur og forskning, Nationalmuseet, Grønlands Naturinstitut samt KANUKOKA. De workshoppe, der blev afholdt i Nuuk, havde også deltagelse af repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt KNAPK. De workshoppe, der blev holdt i Narsaq og Qaqortoq, havde deltagelse af et større antal lokale NGO-grupper ud over repræsentanter fra kommunen. Repræsentanterne fra kommunen kom fra borgmesterkontoret, socialforvaltningen samt økonomiforvaltningen. NGO repræsentationen omfattede foreninger for kvinder og ældre samt fåreholdere, miljø-, erhvervs- og turistorganisationer. Disse workshoppe gav en platform for repræsentanter fra GME til at præsentere status og fremtidige planer for Kvanefjeld-projektet, som blev fulgt op at indgående diskussioner hvad angår omfang og afgrænsning af både VVM og VSB. Efter disse workshoppe blev et udkast til opgavebeskrivelsen for VVM sammenskrevet og stillet til rådighed for offentligt gennemsyn. I juli 2011 blev både opgavebeskrivelsen for VVM og SIA processen for Kvanefjeldsprojektet godkendt af Råstofdirektoratet og DMU (Danmarks Miljøundersøgelser, som er rådgiver for Råstofdirektoratet i miljøspørgsmål). 2.2 Udviklingen efter juli 2011 Siden den oprindelige godkendelse har GME foretaget en række undersøgelser i Grønland, der både har bidraget til lønsomhedsstudierne samt til miljø- og samfundsvurderingerne for Kvanefjeld-projektet. Disse undersøgelser omfatter: baggrundsundersøgelser af miljøforholdene, byggende på data indsamlet i tidligere år, måling af baggrundsstråling geologisk og geoteknisk kortlægning på steder, hvor der potentielt vil være infrastruktur;

8 Side 7 løbende interessentinddragelse, som omfattede præsentationer i mindre bygder i Sydgrønland; workshoppe med repræsentanter fra Råstofmyndigheden og andre nøgleinteressentgrupper med henblik på at gennemgå kravene og omfanget af en ansøgning om udnyttelsestilladelse. a. Miljømæssige baggrundsundersøgelser GME har i flere år udført omfattende baggrundsundersøgelser af miljøet i Kvanefjeld projektområdet for at tilvejebringe viden til at vurdere eventuelle miljøpåvirkninger fra mineprojektet. Disse baggrundsundersøgelser giver viden om den naturlige kemi i projektområdet, herunder baggrundskoncentrationer af radioaktive og ikkeradioaktive elementer i alle økosystemer (land, vand og luften). Ilimaussaqkomplekset er den geologiske formation, der rummer de særlige mineralske råstoffer og det er kendt for dets usædvanlige mineraler og kemi. Ilimaussaq-kompleksets klipper er eroderet ind i Narsaq-dalen og de omliggende områder, hvilket har resulteret i naturligt forhøjede niveauer af en række sporstoffer (Figur 2.1). De miljømæssige baggrundsundersøgelser er udført i samarbejde med Orbicon, GMEs hovedrådgiver på miljøområdet. I 2013 blev der udført en botanisk kortlægning og indsamlet dyr og planter fra fjorden ud for Narsaq-dalen med henblik på at fastslå det naturlige økotoksikologiske indhold samt radionuklid serier af uran og thorium. Der blev desuden indsamlet ferskvands- og vandløbssedimenter for at supplere de data, der er indsamlet i tidligere år; også disse prøver analyseres for økotoksikologi og radioaktivitet. Landbaserede prøvetagningsstationer blev også besøgt, hvor der blev indsamlet prøver af både jord og lav. Baggrundsundersøgelserne blev gentaget i Figur 2.1 Oversigt over Narsaq-halvøen i Sydgrønland og Kvanefjeld projektområdet. Ilimaussaq- Komplekset består af ekstremt basiske og usædvanlige mineraler, der er eroderet ind i det omgivende miljø. Der er foretaget beregninger af de mineralske råstoffer ved Kvanefjeld, Sørensen og Zone 3 efter den såkaldte JORC-kode.

9 Side 8 b. Måling af baggrundsstråling Der blev også foretaget omfattende målinger af baggrundsstrålingen i det større projektområde samt i Narsaq. Dette bygger på data indsamlet over adskillige år. Der blev udført kortvarige (nogle dage) passiv måling af radon og thoron, og langvarige (tre måneder) målinger vil blive foretaget i de kommende måneder. Der blev ligeledes taget prøver af vand og jord med henblik på radionuklidanalyser (analyser af henfaldskæderne for hhv. uran og thoron). Der er for nylig opsat særlig kraftigt udstyr til indsamling af støv og luftmålinger. I 2013 blev der udført en kortlægning af gammastrålinger som en gentagelse af de kortlægninger, der blev foretaget i tidligere år. Yderligere lokaliteter i Narsaq-dalen blev medtaget for at give en mere detaljeret dækning fra Narsaq by til der, hvor malmmaterialet blottes på Kvanefjeld-plateauet. c. Geoteknisk kortlægning Der blev udført geologiske og geotekniske kortlægningsprogrammer i områder, der nu bliver undersøgt som potentielle lokaliteter for infrastruktur. Disse programmer har til hensigt at vurdere funderingsbetingelserne, herunder klippe- og jordtyper, samt identificere mulige problemområder og områder, der kræver yderligere geotekniske boringer. Resultaterne giver vigtige oplysninger, der understøtter valget af lokaliteter for infrastruktur. d. Program for interessentinddragelse Siden 2008 har GME udført et aktivt program for interessentinddragelse i forhold til Kvanefjeld-projektet. Der har primært været fokus på at gennemføre borgermøder i hovedbyerne i Sydgrønland, dvs. Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. Målet med disse møder er at opdatere interessenterne om Kvanefjeld-projektet og dets mulige udviklingsscenarier og nok så vigtigt at klarlægge de vigtigste punkter af interesse for lokalbefolkningen. Disse fora giver også en mulighed for de lokale interessenter til at stille spørgsmål, give udtryk for deres bekymringer og identificere områder, hvor de ønsker yderligere information. I Sydgrønland lever størstedelen af befolkningen i de tre største byer, men der er også mange, der bor i bygder. I august 2013 foretog medarbejdere fra GME en rundtur til disse bygder for at præsentere et overblik over Kvanefjeld-projektet og give mulighed for, at folk kunne stille spørgsmål. Turen til bygderne havde til formål at sikre, at alle lokale interessenter i Sydgrønland får mulighed for at deltage i den løbende dialog omkring Kvanefjeld-projektet. Der blev aflagt besøg i otte bygder, hvor der blev givet præsentationer og ført uformelle diskussioner (Figur 2.2). Præsentationerne fokuserede på de mulige udviklingsscenarier for Kvanefjeld-projektet og de undersøgelser, der er en del af miljø- og samfundsvurderingerne. Alle møderne havde godt fremmøde, og de hyppigst stillede spørgsmål drejede sig om beskæftigelsesmulighederne samt de miljømæssige og samfundsmæssige påvirkninger.

10 Side 9 Figur 2.2 Det sydlige Grønland med de tre største byer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik samt de bygder, GME besøgte. Kvanefjeld-projektet er beliggende ca. 10 km nordøst for Narsaq. 2.3 Status juli 2014 GME arbejder p.t. på økonomiske beregninger af de omkostninger, der følger af at foretage oparbejdningen helt eller delvist i Grønland sammenlignet med udlandet. Råstofmyndigheden har påpeget, at det følger af 18 stk. 3 i Råstofloven, at omfanget af rettighedshavers (mineselskabets) oparbejdning af mineralerne i Grønland kan fastsættes i en tilladelse. For at kunne foretage vurderingen af muligheden for en kemisk oparbejdning i Grønland, skal denne mulighed indgå i ansøgningsmaterialet, herunder i VVM en og VSB en og dermed også i opgavebeskrivelserne for disse. Efter indgående dialog har GME og Råstofmyndigheden konkluderet, at VVM rapporten skal behandle følgende tre scenarier: Tabel 1: Beskrivelse af de tre scenarier

11 Scenarie 1 Omfang af oparbejdning i Grønland Mekanisk oparbejdning (koncentrator): Malmen, som indeholder mineralet steenstrupin med sjældne jordarters metaller (REE) uran, og zink, males og separeres i to koncentrater. Det ene består af REE og uran. I tilfælde af et salg, sælges REE og uran således samtidigt. Det andet består af et zinkkoncentrat, som kan sælges uden videre forarbejdning. Side 10 Arbejdspladser i og uden for Grønland arbejdspladser i anlægsfasen (primært udenlandsk arbejdskraft) og ca. 458 arbejdspladser i driftsfasen, hvoraf 134 vil være lokale, 73 fra det øvrige Grønland og 251 fra udlandet. Scenarie 2 Kemisk oparbejdning (raffinaderi): REE og uran separeres kemisk og bliver til to produkter. Uran oparbejdes yderligere kemisk til et uranprodukt, der benævnes yellowcake. Alt salg af yellowcake er underlagt eksportkontrol efter internationale forskrifter. REE-produktet er nu såkaldt TREO - total sjældne jordarters oxider. Scenarie 3 Gennem yderligere kemisk oparbejdning raffineres TREO til et produkt, hvor først de lette og senere de tunge REE separeres fra hinanden, såfremt dette ikke allerede er sket i Scenarie 2. De forskellige REE er vil gennem yderligere kemisk oparbejdning udskilles i en række REE grundstoffer, der vil blive solgt. Op til arbejdspladser i anlægsfasen (primært udenlandsk arbejdskraft) samt yderligere 277 arbejdspladser i tillæg til de allerede planlagte 458 arbejdspladser i driftsfasen (dvs. ca. 735 arbejdspladser i driftsfasen). Antallet af arbejdspladser kendes ikke på dette tidspunkt, men alt andet lige er tallet højere end de 735 arbejdspladser, der nævnes under Scenarie 2. Departementet for Erhverv og Råstoffer er umiddelbart af den mening, at oparbejdningskravet i Grønland naturligt omfatter Scenarie 1 og 2. I forhold til Scenarie 3 er der dog behov for en økonomisk analyse for at kunne tage en velfunderet beslutning på lige fod med Scenarie 1 og 2 samt vurdere de samfundsmæssige og miljømæssige effekter.

12 Side 11 Oparbejdning af mineraler kræver ofte anvendelse af komplekse kemiske processer og kan derfor forårsage miljøpåvirkninger. På nuværende tidspunkt er det ikke vurderet, hvilke miljøpåvirkninger oparbejdningen af mineraler ved Kvanefjeld vil have, samt deres omfang. Dette vil blive klarlagt i forbindelse med udarbejdelsen af VVM rapporten samt den del af den offentlige høring, som har særligt fokus på det kemiske oparbejdningsanlæg.

13 3 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER Side Den politiske situation i Grønland Grønland er en selvstyrende del af det danske kongerige. Den 21. juni 2009 fik Grønland selvbestemmelse med selvstyre for områder som retlige anliggender, politiarbejde, og forvaltningen af de naturlige ressourcer. Dette skete som følge af en folkeafstemning om større selvstændighed, som fandt sted 25. november Tidligere blev Grønland regeret af en kombineret grønlandsk og dansk regering, og har haft tildelt "hjemmestyre" siden Samtidig med indførelsen af "selvstyre" i 2009 blev det grønlandske folk anerkendt som en særskilt befolkning i henhold til international lov. Danmark bevarer kontrollen af udenrigsanliggender og forsvarsområdet. To grønlandske folkevalgte repræsentanter er medlem af det danske folketing. Inatsisartut (Landstinget), består af 31 medlemmer valgt af det grønlandske folk for en fireårig periode. Inatsisartut samles to gange om året (samlinger). En formand for Inatsisartut vælges af Inatsisartut. Den grønlandske regering er sammensat af ni ministerier valgt af formanden. Ministerierne (Naalakkersuisut) danner departementer, som fungerer hele året rundt. Inatsisartut forbereder love og bevillinger, som Naalakkersuisut skal overholde. Inarsisartut overvåger også Naalakkersuisuts aktiviteter. ( I 2009 blev 18 kommuner slået sammen til 4 storkommuner, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Kommunerne har ansvaret for områderne kultur og uddannelse, sociale forhold og sundhed, økonomi og skatter samt boliger, miljø og teknik ( og Narsaq er en del af Kommune Kujalleq. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab, sammen med andre nordiske lande og selvstyrende områder, understøtter samarbejdet blandt medlemmerne især i forhold til natur- og miljøspørgsmål. Nordisk Råd har udarbejdet et Miljøhandlingsplan, , som har fokus på større ressourceeffektivitet og lavere miljøpåvirkninger gennem grøn udvikling, bekæmpelse af klimaændringer og luftforurening, beskyttelse og anvendelse af biologisk mangfoldighed samt kemikalier med negative påvirkninger på mennesker og miljø. Grønland er også medlem af Inuitternes Cirkumpolare Råd (ICC) og har været medlem af Arktisk Råd siden Grønlandsk lovgivning Dette afsnit omtaler den lovgivning og de retningslinjer, som er relevante for mineprojektet, især i forhold til processen for Vurderingen af Virkninger på Miljøet processen.

14 Side 13 Den vigtigste lov er Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven), som trådte i kraft den 1. januar Denne lov regulerer mineralske råstoffer og råstofaktiviteter. Derudover vil projektet blive udviklet og udført i overensstemmelse med de ændringer, der blev vedtaget til Råstofloven i 2012 med Landstingslov nr. 26 af 18 december og som trådte i kraft 1. januar I Grønland administreres naturbeskyttelse og miljøregulering i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven (Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om beskyttelse af naturen) og Lov nr. 850 af 21. december 1988 for Grønland vedrørende miljøforhold mv. De relevante paragraffer i den nye Råstoflov er generelt i overensstemmelse med disse to love. Derudover vil følgende internationale retningslinjer og standarder indgå i VVM vurderingen: FN's konventioner: De Forenede Nationers anbefalinger til transport af farligt gods International lovgivning og praksis om søtransport af farligt godt inkl. konventionerne SOLAS 1974, MARPOL 73/78 and STCW) Konvention om beskyttelse af verdens kulturelle og naturmæssige arvegods (UNESCO/Verdensarvskonventionen) FN's rammekonvention om klimaændringer Det Internationale Atomenergiagenturs sikkerhedsstandarder: Strålingsbeskyttelse inden for minedrift og forarbejdning af råvarer, IAEA Sikkerhedsstandarder serie nr. RS-G-1.6, Wien s. (Erstatter IAEA's Sikkerhedsstandarder serie nr. 26) Etablering af uranbrydningsaktiviteter og forædling i forbindelse med Bæredygtig udvikling, IAEA's nukleare energi serier nr. NF-T-1.1 Bedste praksis i miljøledelse af uranminedrift. Det Internationale Atomenergiagentur, 2009 OECD's kerneenergiagentur: Styring af miljø- og sundhedspåvirkninger fra uranminedrift. OECD's kerneenergiagentur, 2014

15 4 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET Side Oprindelig opgavebeskrivelse godkendt juli 2011 I den oprindelige opgavebeskrivelse for VVM, som blev godkendt i juli 2011, foreslog GME at udvikle Scenarie 2, og der blev udarbejdet følgende projektbeskrivelse: Projektet vil bestå af en åben mine, et oparbejdningsanlæg, en havn, indkvartering til minearbejderne, et tailings-anlæg og veje, der forbinder de forskellige dele af projektet. GME overvejede to mulige placeringer for oparbejdningsanlægget og havnen. Den ene mulighed var at placere oparbejdningsanlægget i Narsaq-dalen og bygge en ny havn umiddelbart nord for Narsaq i Narsap Ilua (Vest). Den anden mulighed var at placere oparbejdningsanlægget ca km nordøst for Narsaq og bygge en ny havn øst for Illunnguaq over for Nunarsarnaq (Øst). Figur 4.1 og 4.2 viser de to scenarier (Øst og Vest). Der blev udført omfattende undersøgelser og høringer samt inddragelse af lokalsamfundene for at finde frem til den foretrukne placering. Figur 4.1: Scenarie Øst

16 Side 15 Figur 4.2: Scenarie Vest Hovedkomponenterne i projektet er: Minen Et åbent brud, hvorfra malm udvindes Oparbejdningsanlæg Hvor metaller udvindes fra malmen vha. hydrometallurgiske metoder Tailings-anlæg Hvor restproduktet fra oparbejdningsanlægget deponeres sikkert Havnen Til skibe med forsyninger til minen og til transport af produkter fra Grønland til GMEs kunder Indkvarteringen For minearbejderne, når de arbejder ved minen Tilhørende Infrastruktur Til at sikre energiforsyning, effektiv forbindelse/kommunikation og sikker adgang til minen 4.2 Nuværende beskrivelse af projektet (Scenarie 2) Med udgangspunkt i den aftalte og opdaterede afgrænsning og plan for miljøstudiet, der er præsenteret i Afsnit 2, foreslår GME at udvikle Scenarie 2 som den foretrukne udviklingsplan. Scenarie 1, der kun omfatter minen og koncentratoren, vil blive behandlet som et alternativ i VVM en. Der udarbejdes en økonomisk analyse for Scenarie 3, som behandler yderligere kemisk raffinering af TREO i lette og tunge sjældne jordarter.

17 Side 16 Den nuværende plan for mineprojektet adskiller sig fra den tidligere projektbeskrivelse, på følgende måde: Efter indgående høringer i lokalsamfundet og med nøgleinteressenter er den foretrukne placering af projektets indkvartering, havn og oparbejdningsanlæget er i Narsaq-dalen (ovenfor kaldt Scenarie Vest); Omfanget af minedriften og de tilhørende oparbejdningsfaciliteter er reduceret fra 7,2-10,8 mio. tons pr. år til 3,0 mio. tons pr. år; Flowdiagrammet for processen er ændret og hele processen for højtryksudludning af malmen er erstattet af atmosfærisk syreudludning til opkoncentrering af mineralerne; Behovet for arbejdskraft er opjusteret både for anlægsfasen og driftsfasen; De foretrukne placeringer af oplagring af restprodukter er fundet. Nedenfor findes en kort ikke-teknisk beskrivelse af Scenarie 2, mens Figur 4.3 viser placeringen af mineprojektets komponenter Minen Figur 4.3. Oversigt, Scenarie 2 Det er planen at placere minen ved Kvanefjeld på Ilimaussaq Komplekset, ca. 10 km fra Narsaq by og ca. 35 km fra Narsarsuaq i det sydlige Grønland Oparbejdningsanlægget Oparbejdningsanlægget vil blive placeret i den øvre del af Narsaq-dalen. Det forventes p.t. at være i drift 365 dage om året, og det foreslås, at anlægget dimensioneres til at behandle 3,0 mio. tons malm pr. år.

18 Side 17 Det specielle ved Kvanefjeld-projektet er mineralernes indhold af sjældne jordarters metaller og uran, og formålet med oparbejdningsanlægget er at udvinde disse metaller fra mineralerne. Metallerne opkoncentreres først til et koncentrat med en høj værdi. Herefter foretages en konventionel syreekstraktion, hvilket giver en særlig høj udvinding af både de sjældne jordarters metaller samt uran. Dette er en simpel oparbejdningsmetode, som er teknisk veldokumenteret og som i første trin effektivt udvinder uranet fra malmen. Dette repræsenterer en teknisk simpel proces der effektivt opkoncentrerer uran og sjældne jordarters metaller i en form, som gør dem salgbare. Det foreslås p.t., at oparbejdningsanlægget skal bestå af følgende trin: knusning, formaling, flotation, udludning, filtrering, uran-udvinding og opkoncentrering af sjældne jordarter. Figur 4.4. Flowdiagram Scenarie 2 Oparbejdningsanlægget vil bruge vand. Efter at vandet har indgået i processerne, behandles det, før det enten recirkuleres eller udledes til miljøet. Spildevandets indhold af forurenende stoffer vil overholde de gældende grænseværdier. Det forventes, at koncentraterne pakkes i tromler og lastes i containere på oparbejdningsanlægget, inden de transporteres til havnen på lastbil. Herfra er det planen at afskibe dem til kunder rundt omkring i verden.

19 4.2.3 Tailings-anlægget Side Havnen Det materiale, der er tilbage, efter at metallerne er trukket ud af den knuste malm, kaldes tailings (en blanding af fint knust stenmateriale og vand). Hovedparten af malmens sulfider, fluor og de sjældne jordarter vil således være fjernet eller stabilt indlejret. En del af malmens uran og thorium kan ikke udvindes, og indgår i derfor i tailings i den samme mineralogiske form som før brydningen. Anlægget til opbevaring af tailings vil også rumme flydende restprodukter fra flotationsprocessen. Flere deponeringssteder for tailings overvejes. Det omfatter både deponering i dalen, i sø og i fjordsystemet/på dybt hav. Beslutningen om, hvor tailings skal deponeres, vil afhænge af den potentielle påvirkning på miljøet, herunder tailings kemiske egenskaber. P.t. er den foretrukne løsning enten at anvende Taseqsøen eller at placeret anlægget ved gråbjergslageret. Ud over tailings fra oparbejdningsanlægget vil der blive produceret andre typer affald, som skal opsamles, behandles og genanvendes, såfremt dette er praktisk muligt. Hvis ikke det kan lade sig gøre, ledes de til tailings-anlægget. Alle disse potentielle affaldsstrømme er endnu ikke identificeret, men vil bl.a. omfatte: Rester fra udvinding og fældning af REE; Afstrømning fra minen og gråbjerglageret. Havneanlægget vil bestå af en kaj til skibe på op til DWT (dødvægttons) og en mindre kaj til modtagelse af udstyr og produkter med en mindre kapacitet. Havnen vil også have lagerfaciliteter til de salgbare produkter og faciliteter til lastning. GME overvejer forskellige placeringer for havnen inden for Narsap Ilua Indkvarteringen Indkvarteringen for minearbejderne vil rumme kantine, vaskeri og muligheder for fritidsaktiviteter. GME overvejer forskellige placeringer for indkvartering, enten inden for byplanens grænser eller oppe i dalen Tilhørende infrastruktur Den vigtigste infrastruktur vil omfatte: Veje fra havnen til minen, oparbejdningsanlægget og indkvarteringen Strømforsyning, først fra diesel anlæg og senere fra vandkraft Vandforsyning og reservoir til oparbejdningsanlægget, drikkevand og til brandslukning Bygninger og servicefaciliteter inkl. indkvartering En helikopterplatform for medarbejdere og til nødevakuering Varme og varmegenvinding Et IT- og telekommunikationssystem Spildevands- og affaldshåndtering Forventet arbejdsstyrke Under anlægsfasen forventer GME en arbejdsstyrke på op til ca personer. Anlægsfasen forventes at vare ca. 2 år.

20 Side 19 Under driftsfasen anslår GME en samlet arbejdsstyrke på 735 personer, hvoraf omkring en tredjedel vil være lokale fra Narsaq eller fra det øvrige Grønland. Den optimale rotationsordning vil blive drøftet og aftalt under VSB processen samt senere, om nødvendigt, for at maksimere andelen af lokal arbejdskraft. 4.3 Alternativ (Scenarie 1) I 2013 udviklede GME en alternativ projektudformning. Dette projekt omfatter opførelsen af en åben mine, en koncentrator, en havn, indkvartering til minearbejderne, tailingsanlæg og veje, der forbinder de forskellige dele af projektet; dette benævnes Scenarie 1. Den oprindelige projektudformning (Scenarie 2) omfattede et raffinaderi tæt ved koncentratoren og den åbne mine. Beslutningen om at overveje en placering af raffinaderiet uden for Grønland eller et andet sted i Grønland var en større ændring, som skyldtes diskussionerne i forbindelse med interessentinddragelsen, vurderingen af de samfundsmæssige og miljømæssige fordele samt projektets økonomiske levedygtighed. Yderligere høringer med interessenter og kommuner vil bidrage til at bestemme den endelige placering af raffinaderiet. Det nuværende forslag til layout af området fordeler projektet på tre hovedlokaliteter, der forbindes af infrastruktur og services. Den første lokalitet er Kvanefjeld mineområdet højt oppe i Narsaq-dalen, omfattende knusning, formaling og flotationsanlæggene (koncentratoren). Den anden lokalitet er havnen og pakningsanlægget for koncentratet ved Narsap Ilua. Koncentrat fra den første lokalitet vil føres hertil ad en rørledning, og havnen kan nås fra Narsaq ad en 2,5 km lang overdækket vej. Den tredje lokalitet er den nye indkvarteringslandsby for til- og frarejsende (FIFO) ansatte og den vil blive placeret i den nordlige udkant af Narsaq. Lokaliteterne kan ses i Figur 4.5.

21 Side 20 Figur 4.5. Kort over projektområdet Det planlægges at behandle Kvanefjeld-malmen i en traditionel opslæmnings- og flotationsproces med henblik på at koncentrere malmen og producere to forskellige mineralkoncentrater. Første flotationstrin vil producere et højlødigt zinksulfidkoncentrat; dernæst følger et andet flotationstrin, som producerer et fosfatkoncentrat. Det materiale, der er til rest efter flotationen, vil blive afvandet og lagret i tailingsanlægget. Det opsamlede vand vil blive recirkuleret tilbage til koncentratoren, hvor det vil blive behandlet for at fjerne fluorid i form af calciumfluorid (CaF2), som kan sælges på det internationale marked sammen med zinksulfidkoncentratet. Der vil være en lille mængde overskydende vand, der ikke kan recirkuleres tilbage til koncentratoren. Når indholdet af fluor er fjernet vil det blive udledt til Ikersuaq Bredefjord tæt ved koncentratoren. Spildevandets indhold af forurenende stoffer vil overholde de gældende grænseværdier. Fosfatkoncentratet, som indeholder både uran og sjældne jordarter, vil blive pumpet gennem en rørledning til havnen, hvor vandet filtreres fra og koncentratet pakkes til udskibning. Fosfatkoncentratet indeholder mange værdifulde metaller. Det forventes, at dette produkt vil blive fyldt på sække, placeret i containere og transporteret til et raffinaderi uden for Grønland. Raffinaderiets beliggenhed er endnu ikke fastlagt (se Figur 4.6).

22 Side 21 Figur 4.6 Flowdiagram for Scenarie 1 Anlægget forventes at være i drift 365 dage om året, og det foreslås, at det dimensioneres til at behandle op til 3,0 mio. tons malm pr. år.

23 5 VVM-PROCESSEN Side Tilgang til VVM processen Orbicon har udarbejdet dette dokument på foranledning af GME. GME vil fortsat engagere erfarne og kompetente rådgivere til at hjælpe med at færdiggøre VVMprocessen, når denne revidere opgavebeskrivelse er godkendt. Eksterne internationale og lokale eksperter vil blive involveret i analysen af specifikke forhold som f.eks. strålingseffekter, økologi, hydrologi og geokemi. Myndighedernes retningslinjer giver rammerne for indholdet af VVM rapporten samt hvilke baggrundsoplysninger, der som minimum skal inddrages i analyserne. I forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af VVM-processen vil et antal referencer og kilder blive inddraget for at sikre bedste internationale praksis indenfor VVM for mineindustrien. Disse kilder vil bl.a. omfatte: Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) og Verdensbankens retningslinjer, herunder The Equator Principle Europa-Kommissionen - Referencedokumenter om Bedst tilgængelige teknik (Best Available Technique) Arktisk Råd Arktisk Miljøbeskyttelsesstrategi [VVM retningslinjer 1997] Relevante danske institutioner som DMU, GEUS og Energistyrelsen Arktisk Råd - Arbejdsgrupper FN - f.eks. Rammekonvention om klimaændringer SLiCA - Undersøgelse af levevilkår i Arktis Det Internationale Råd for mineraler og metaller (ICMM) Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) The International Reporting Initiative for Extractive Industries Endvidere vil der blive trukket på viden og erfaringer fra Grønland i forbindelse med evalueringen og vurderingen af den påvirkning, som projektets aktiviteter vil kunne have på det lokale miljø. VVM en vil blive baseret på en inddragende (participatorisk) tilgang, der involverer interessenter så meget og effektivt som muligt i alle faser af processen. Der vil blive sikret en høj grad af kommunikation i løbet af hele processen. De grønlandske retningslinjer for vandkvalitet for ferskvand og havvand udarbejdet i 2011 vil blive anvendt. Da Grønland endnu ikke har udviklet standarder for miljøbelastende stoffer, vil retningslinjer for støv og støj fra kilder uden for Grønland blive anvendt i processen med at etablere standarder for miljøbelastende stoffer, støv og støj. Der vil blive søgt godkendelse fra Råstofmyndigheden, før retningslinjer fra lande uden for Grønland bliver anvendt. 5.2 Scopingfase Den indledende vurdering af de miljømæssig og sociale påvirkninger, der forventes at opstå som følge af Kvanefjeld-projektet, blev først diskuteret og rapporteret i rapporten Preliminary Project Strategy Kvanefjeld Multi-Element Project af Coffey Natural Systems, september Et andet studie, Socio-economic Desktop Study for the Kvanefjeld Multi-element Project blev udført af Grontmij Carl Bro, juli 2010.

24 Side 23 De vigtigste problemstillinger i forhold til miljøet der blev identificeret i ovennævnte undersøgelser, kan opsummeres som følger: Virkninger som følge af udledninger til vandmiljøet (overfladevand, fjordene og grundvand), herunder regnvandsafstrømning fra de berørte områder (såsom gråbjergslageret) og udledninger fra den åbne mine, oparbejdningsanlægget og tailings-lageret. Muligheden for, at forurenende stoffer kommer ind i fødekæden (f.eks. fluor, tungmetaller og radionuklider, såsom radium). Forvaltningen af biodiversitetsspørgsmål (til lands og til vands), herunder forekomst / fravær af sjældne og / eller truede arter. Effekter af luftforurening fra f.eks. radon, støv, forbrændingsprodukter og andre forurenende emissioner. Virkninger af stråling fra radioaktive kilder i projektområdet. Affaldshåndtering generelt Hvor man kan deponere tailings sikkert på kort og lang sigt. Risikoen for basisk afstrømningsvand, der skal neutraliseres. Genopretning af områder, som er blevet forstyrret af projektet og nedlukning af tailings-håndteringssystemet. Betydningen af disse problemstillinger vil variere under projektets anlægs- og driftsfase. For eksempel vil nedstrøms sedimentering sandsynligvis være mere problematisk i anlægsfasen, selv om det vil forblive et potentielt problem i hele projektets levetid. Ødelæggelse af vigtige habitater eller steder af arkæologisk / kulturel betydning, hvis de forekommer, ville primært være et problem i anlægsfasen. I modsætning hertil vil potentielle påvirkninger på vandkvaliteten nedstrøms på grund af udledninger kunne fortsætte efter anlægsfasen og omfatte hele minens driftsperiode og en betydelig periode efter lukningen. I marts 2011 blev en strategisk miljøvurderingworkshop afholdt i Perth, Australien. På workshoppen deltog repræsentanter fra Grontmij og Orbicon, og de sociale og miljømæssige aspekter vedrørende projektet blev vurderet og diskuteret. Resultatet af workshoppen dannede grundlag for en folder om projektet, der beskriver projektet for lægmand i ikke-tekniske termer. Det næste skridt var at påbegynde processen med at inddrage de identificerede interessenter. Der blev afholdt fire interessentworkshoppe som del af Vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed: den 30. marts 2011 i Qaqortoq den 31. marts 2011 i Narsaq den 4. og 5. april 2011 i Nuuk På disse workshoppe præsentere GME de planlagte VVM-aktiviteter. Forud for disse workshoppe var rammerne for møderne og listen over identificerede interessenter godkendt af Råstofdirektoratet. Invitationer til møderne blev sendt til alle identificerede interessenter sammen med en projektbeskrivelse, i et ikke-teknisk sprog. Formålet med dette var at give deltagerne mulighed for at være informerede om projektet før møderne og derved kunne stille opklarende spørgsmål, og udtrykke bekymring til repræsentanterne for GME og både VVM og VSB konsulenterne i løbet af møderne.

25 Side 24 Som nævnt arbejder GME p.t. med to udviklingsmuligheder: Scenarie 1 og 2. Scopingfasen tog alene udgangspunkt i Scenarie 2 og så på de to mulige layoutløsninger (Øst og Vest). Deltagerne blev opfordret til at drøfte de muligheder og bekymringer, de måtte have til de to scenarier. I 2013 påbegyndte GME en yderligere runde af interessenthøringer for at vurdere en alternativ mulighed for projektet, nemlig Scenarie 2. I august 2013 blev der afholdt to workshoppe med regeringsorganer med henblik på at præsentere Scenarie 2 og den daværende status på VVM- og VSB-forløbene samt modtage input til disse forløb baseret på den alternative projektudformning. I august 2013 afholdt GME en række møder med repræsentanter fra Råstofstyrelsen, Departementet for Erhverv og Råstoffer, Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Kommune Kujalleq for at diskutere de forskellige udviklingsmuligheder. Under interessenthøringerne i 2013 blev der identificeret yderligere interessenter, særligt politiet. Baseret på tilbagemeldinger fra de forskellige workshoppe blev fælles udfordringer og muligheder identificeret. Opgavebeskrivelsen for VVM-processen er således fastsat i nærværende dokument og udviklet på baggrund af resultatet fra ovennævnte workshoppe. Dette feedback er suppleret med en række kilder, herunder: Retningslinjerne (Råstofdirektoratet); Kvanefjeld Multi-Element Project Preliminary Project Strategy Coffey Natural Systems, September 2008 Tidligere dataindsamling - se Afsnit 5.1. Foreløbig miljøpåvirkningsopgørelse for Kvanefjeld Uranmine, Derudover anvendtes grønlandske forskningsdokumenter og studier såsom Undersøgelse af levevilkår i Arktis. 5.3 Program for miljøundersøgelser For at dokumentere miljøtilstanden er der foretaget prøvetagninger i Kvanefjeldet - Narsaq-området årligt siden Prøvetagningen har fulgt en protokol, der er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og godkendt af Råstofdirektoratet. Der findes en oversigt over de miljømæssige baggrundsundersøgelser fra 2007 til i dag i Afsnit i 6.1. Miljøundersøgelserne vil omfatte en række yderligere baggrundsundersøgelser samt projektrelaterede undersøgelser, som blev identificeret i den godkendte VVM opgavebeskrivelse fra juli Disse undersøgelser blev påbegyndt i 2011 og vil blive færdiggjort i I forbindelse med baggrundsundersøgelserne er der fremsendt detaljerede beskrivelser til godkendelse hos Råstofmyndigheden. Disse beskrivelser indeholdt kort, der angiver de foreslåede prøvetagningsstationer, undersøgelsens omfang, beskrivelse af tidspunkt for undersøgelser, parametre til måling, metoder samt udstyr.

26 Side 25 Omfanget af miljøundersøgelserne vil løbende blive revideret i samarbejde med Råstofmyndigheden. Prøverne fra de hidtidige undersøgelser er fremsendes til DMU og vil blive opbevaret, så de er til rådighed for Råstofmyndigheden og DMU. Et sammendrag af de supplerende undersøgelser, der er nødvendige for at fuldføre projekterne, er angivet i Tabel 2, Afsnit 5.2, sammen med detaljer om disse undersøgelser. 5.4 Vurdering og modellering Baggrunds- og projektspecifikke miljøundersøgelser vil blive gennemført for at tilvejebringe: En omfattende beskrivelse af miljøet og de naturressourcer, der udnyttes lokalt Potentielle miljøpåvirkninger fra projektet Yderligere viden om emner, der er vigtige for at kunne vurdere projektets eventuelle miljøpåvirkninger 5.5 Miljøhandlingsplan og måleprogram Der vil blive udarbejdet en miljøhandlingsplan i overensstemmelse med den internationalt anerkendte ISO14001:2004. Miljøhandlingsplanen vil blive udarbejdet på grundlag af viden om miljø, lokal anvendelse og potentielle miljøpåvirkninger. Der vil i planen blive foreslået afværgeforanstaltninger, der kan reducere eller fjerne potentielle miljøpåvirkninger. Der vil blive udarbejdet en beskrivelse af den forventede effektivitet af disse afhjælpende foranstaltninger, og hvor der fortsat vil være negative påvirkninger, vil disse blive beskrevet. Dette vil blive suppleret med overvågning og om nødvendigt kompenserende foranstaltninger. Overvågningen vil både have til formål at måle effekten af afværgeforanstaltninger samt kvantificere projektets udledninger til miljøet, herunder drivhusgasser. Miljøhandlingsplanen vil beskrive i detaljer, hvordan de afværgeforanstaltningerne vil blive planlagt, hvem der er ansvarlig for at gennemføre dem samt et overvågningsprogram. Overvågningsprogrammet vil også indeholde et forslag til dataindsamling. Miljøhandlingsplanen og overvågningsprogrammet vil blive færdiggjort i 2014, men de vil blive videreudviklet i løbet af projektets levetid i samråd med lokalsamfundet og Råstofmyndigheden. 5.6 Offentlige høringer Offentlige høringer er af afgørende betydning i hele VVM-processen, så der kan tages hensyn til lokalsamfundets synspunkter. Der vil derfor blive afholdt en række offentlige høringer for at præsentere og diskutere relevante oplysninger om VVMprocessen. Indsigelser og kommentarer vil blive behandlet af GME og feedback vil blive stillet til rådighed for offentligheden.

27 Side 26 Resultaterne af høringerne med lokalsamfundene vil indgå i VVM-rapporten og vil blive fremlagt i et supplerende dokument - den såkaldte hvidbog. Hvidbogen vil dokumentere de kommentarer, der er kommet i den offentlige høring samt beskrive, hvordan kommentarerne er indarbejdet i VVM rapporten og efterfølgende handlingsplaner. Alle de data, der indsamles i forbindelse med VVM en, herunder baggrundsundersøgelser og måleprogrammer, stilles til rådighed for offentligheden. Efter at Råstofmyndigheden har gennemset VVM-rapporten, bliver den sendt i offentligt høring. 5.7 Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger De miljømæssige undersøgelser omfatter de områder, der vil blive direkte påvirket af projektet, herunder de mulige placeringer mod vest og øst. Dette vil både omfatte alle anlæg, herunder ikke mindst de områder, herunder beboede steder, der ligger nedstrøms minen, hvor påvirkninger og fordele forventes at blive mest mærkbare. Miljøundersøgelserne vil vurdere følgende faser af projektet: Anlægsfasen Driftsfasen Nedluknings- og genopretningsfasen. Der vil blive udarbejdet kort, der viser undersøgelsesområderne for hver miljøundersøgelse. Undersøgelserne vil blive godkendt af Råstofmyndigheden, før de påbegyndes.

28 6 PLAN FOR MILJØUNDERSØGELSEN Side 27 Planen for miljøundersøgelserne er udarbejdet i overensstemmelse med Råstofdirektoratets nye VVM-retningslinjer (januar 2011) og beskriver det planlagte indhold af VVM-rapporten og den fremgangsmåde, der vil blive anvendt, når rapporten udarbejdes. Derudover giver planen en beskrivelse af de miljøundersøgelser, der er blevet gennemført, og de undersøgelser, der er planlagt for de kommende år, og som vil danne grundlag for miljøvurderingen af mineprojektet. Planen for miljøundersøgelsen består af tre dele: Oversigt over de miljømæssige baggrundsundersøgelser, der tidligere er iværksat af GME og godkendt af Råstofdirektoratet (fra 2007 til dato) (Afsnit 6.1) Oversigt over de supplerende undersøgelser, der skal gennemføres eller udføres af andre for at kunne færdiggøre VVM rapporten (Undersøgelsesprogram) (Afsnit 6.2) Forslag til indholdsfortegnelse for VVM-rapporten (Afsnit 6.3) Offentlige høringer er af afgørende betydning i hele VVM-processen, så der kan tages højde for lokalsamfundets bekymringer. Høringerne med lokalsamfundene vil være en del af VVM-rapporten og de vil blive diskuteret indgående i et supplerende dokument - en såkaldt hvidbog. 6.1 Tidligere prøvetagninger Der er foretaget prøvetagning i Kvanefjeldet - Narsaq-området årligt siden 2007 for at undersøge og dokumentere baggrundsnivauet af tungmetaller, radioaktivitet og andre grundstoffer. Prøvetagningen har fulgt en protokol, som er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og godkendt af Råstofdirektoratet og har omfattet ferskvand og saltvand, sediment, lav, jord, blade, græs, fisk og muslinger. Prøvetagningen i fandt hovedsageligt sted i Narsaq-dalen og tilstødende områder, da det var her, man mente, at mineanlæggene ville blive opført. Efter godkendelsen af Terms of Reference (juli 2011) er prøvetagningen udvidet med fokus på projektudformningen for Scenarie 2. Antallet og placeringen af prøvetagningssteder er blevet godkendt af DMU og dækker hele kysten samt elve, søer og landområder inden for Scenarie Vest området samt en referencestation længere væk (Figur 3). Alle indsamlede vandprøver er efterfølgende blevet analyseret af DMU og Risø, mens de andre prøver opbevares i en fryser på DMU. Resultaterne af prøvetagningen er blevet dokumenteret i en række rapporter og notater, der er anført nedenfor.

29 Side 28 Liste over baggrundsundersøgelser af miljøet, der er gennemført i Kvanefjeldet - Narsaq-området 2007 Kvanefjeld-Projektet, Grønland. Prøvetagningsrapport, september Orbicon, oktober pp. Polonium-210 i miljøprøver indsamlet i 2007 fra Kvanefjeldet i Grønland. Forskningscenter Risø, januar pp. Vandstilstand ved Kvanefjeldet, Danmarks Miljøundersøgelser. Forsøgsrapport nr. 236, februar Kvanefjeld Multi-Element Projekt, Sydvestgrønland. Prøvetagningsrapport, august Orbicon, marts Polonium-210 i miljøprøver indsamlet i 2008 fra Kvanefjeldet i Grønland, Stråleforskningsafdelingen, Risø DTU, marts pp. Vandstilstand ved Kvanefjeldet, 2008, Forsøgsrapport nr. 289, Danmarks Miljøundersøgelser, januar pp Kvanefjeld Multi-Element Projekt, Sydvestgrønland. Prøvetagningsrapport, august 2009, Orbicon, oktober pp. Radioaktivitet i vandprøver udtaget i 2009 fra Narsaq-området, Grønland. Forskningscenter Risø. 3 pp. Vandstilstand ved Kvanefjeldet, Miljøundersøgelser. 9 pp. Forsøgsrapport nr Danmarks 2010 Analyser af radon-222 og radium-226 i prøver af vand fra Taseq-søen indsamlet august Forskningscenter Risø. 1 pp. Miljøtilstanden ved Kvanefjeld 2010, Grønland. Prøvetagningsrapport, august Orbicon, August 2010 Arkæologisk Undersøgelse Narsaq 2010, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. 18 pp Arkæologi i Ilua-dalen, Nunasarnaq og Kuannersuit - en undersøgelse. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. 18 pp. Kvanefjeld Multi-Element Projekt, Sydvestgrønland - Prøvetagningsrapport, juni og juli-august Orbicon, 16 pp. (Omfatter vurdering af Fjeldørred).