Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

Transkript

1 Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V) Spørgsmål K Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at undgå, at tøj, der indeholder hormonforstyrrende stoffer som NP og NPE, lovligt kan sælges i henholdsvis Danmark og EU? Spørgsmål L Vil ministeren redegøre for, om det er detailbutikkernes, producenternes eller importørernes ansvar at kontrollere, om det tøj, der bliver solgt til danske forbrugere, indeholder hormonforstyrrende stoffer som NP og NPE? Svar Jeg er glad for at blive indkaldt til dette samråd om hormonforstyrrende stoffer i tøj. Kemikalier i tøj er et emne, jeg er meget optaget af, og derfor er det positivt for mig at få denne mulighed for at uddybe og forklare, hvad jeg gør på området, og hvad situationen er omkring de konkrete kemikalier, der bliver spurgt til. Da spørgsmålene har tæt tilknytning til hinanden vil jeg besvare dem sammenhængende.

2 Kemikalier i tøj har været i fokus i medierne flere gange blandt andet i forbindelse med, at Greenpeace offentliggjorde en undersøgelse i november sidste år. Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at kemikalie-rester, der udgør en risiko for forbrugerne, ikke hører hjemme i tøj. Derfor har Miljøstyrelsen lavet en undersøgelse om de såkaldte NP og NPE kemikalier, altså nonylphenoler og nonylphenol-ethoxylater i tøj. Miljøstyrelsen har ikke undersøgt alt tøj på det danske marked. Det er simpelthen ikke muligt, men resultaterne i undersøgelsen slår dog fast, at det testede tøj med rester af disse kemikalier IKKE giver grund til bekymring for forbrugernes sundhed. Undersøgelsen bekræftede også, at hovedparten af kemikalierne forsvinder fra tøjet allerede efter en enkelt tøjvask. Når det gælder vandmiljøet, har vi i Danmark effektive renseanlæg, der tilbageholder det meste af disse kemikalier. Der er dog stadig brug for mere viden i forhold til miljø. Derfor har vi et andet projekt på vej, hvor betydningen for miljøet undersøges nærmere. Men selv om der ikke er grund til bekymring, er det alligevel en god ide at begrænse brugen af NP og NPE i tekstiler. Primært for at skåne miljøet i de lande, hvor en stor del af produktionen af vores tøj foregår. 2

3 Det er allerede nu forbudt at anvende denne gruppe kemikalier i produktion af tekstiler inden for EU, medmindre det foregår i lukkede systemer eller i meget lave koncentrationer. Men kemikalierne er ikke forbudt at bruge i tekstilproduktion uden for EU. Og vi ved, at hovedparten af det tøj, vi finder på det europæiske marked, bliver produceret uden for EU, typisk i Asien. Det betyder, at tøj der er importeret til EU lovligt kan indeholde NP og NPE forbindelser. Det betyder også, at kemikalierne udledes til miljøet både der, hvor tøjet produceres og der, hvor det vaskes i forbindelse med almindeligt brug. Hvis vi i EU kan stille krav til, at importeret tøj ikke må indeholde disse kemikalier, kan vi derfor mindske udledningen til miljøet flere steder i verden. Det kunne måske for nogen være fristende at overveje et nationalt forbud som Enhedslisten og Dansk Folkeparti tidligere har været inde på men det er vanskeligt at se en begrundelse for dette. Vi har i Danmark effektive renseanlæg, som begrænser udledningen af denne type kemikalier til miljøet væsentligt. Og da der heller ikke er bekymring for forbrugernes sikkerhed, er det vanskeligt at få øje på formålet med et nationalt forbud. Til gengæld synes jeg, at det er helt oplagt at arbejde på EU-plan med at mindske denne type kemikalier i tekstiler. Det vil ikke kun gavne vores EU-medborgeres miljø, men også miljøet i 3

4 den del af verden, hvor vi får produceret en stor del af vores tøj. Derfor glæder det mig, at der allerede er taget hul på diskussionen i EU på initiativ fra Sverige. Jeg støtter selvfølgelig, at vi i EU ser på, hvordan vi bedst kan håndtere disse kemikalier i importeret tøj. Og jeg vil sikre, at Miljøstyrelsen aktivt spiller den nye viden fra rapporten ind i diskussionen i EU. Med hensyn til hvem der har ansvaret for at kontrollere indholdet af NP og NPE i tøj, gælder det helt generelt, at den, der importerer eller producerer tøj til det danske marked, har ansvaret for at sikre, at tøjet ikke udgør en risiko for forbrugerne, dvs. at der ikke findes sundhedsskadelige rester af kemikalier i tøjet. Detailhandlen har dette ansvar i den udstrækning, at de selv importerer. Da en stor del af produktionen foregår uden for EU, er det ofte importørerne, der har ansvaret for at tøjet er sikkert for forbrugerne. Men selv om det er virksomhedernes ansvar, at deres produkter er sikre, skal vi også sørge for gode rammer for, at de kan løfte dette ansvar. Jeg har derfor bedt Miljøstyrelsen undersøge, om vi kan etablere et partnerskab mellem de berørte virksomheder, myndigheder og eksperter på området. Fokus for dette partnerskab skal være substitution af kemikalier i tekstilproduktion, herunder også den produktion, der finder sted uden for EU. 4

5 Samtidig har vi igangsat en række kortlægninger, der ser på forskellige grupper af kemikalier i tekstiler. Det er projekter, der tager pulsen på kemikalier i tøj, dvs. giver et billede af, hvad der anvendes, og om der er brug for yderligere regulering eller anden håndtering. Fra Miljøstyrelsens undersøgelse ved vi, at de fleste af de store importører allerede nu stiller krav om maksimalt indhold af NP og NPE til deres leverandører. Det ser jeg som et positivt signal om, at industrien er opmærksom på problematikken og indstillet på at begrænse mængderne af disse kemikalier i importeret tøj. Jeg håber hermed, at jeg har givet spørger svar på spørgsmålene, og at udvalget er blevet overbevist om at kemikalier i tøj er en problematik, der optager mig meget, og at der derfor også er blevet igangsat en række initiativer på området. Tak. 5