Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010"

Transkript

1

2

3 Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011

4 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Aalborg Universitet Opfølgning på sidste års rapport om Aalborg Universitet på baggrund af møde med Aalborg Universitet den 22. januar Profil og strategiske mål Økonomi og personale Universitetets økonomi Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Nøgletal for Aalborg Universitet Videnskabeligt personale Konklusion Uddannelse Antal studerende Tilgang Frafald og gennemførsel Fuldførelsesalder Studietid og studieeffektivitet Antal klagesager Konklusion Forskning Midler til forskning International rekruttering af personale Internationale ranglister Konklusion Videnspredning Åben uddannelse og deltidsuddannelse Samarbejde med omverdenen Konklusion Fysiske rammer Bygningsmasse Status på nybyggeri Vedligehold Laboratorieundersøgelsen Konklusion Internationalisering af uddannelserne Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold Internationale studerende på en hel uddannelse Aalborg Universitets internationaliseringsarbejde Best practice eksempler på internationaliseringssamarbejder Aalborg Universitets internationale samarbejde Konklusion Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov Studieaktivitet 41

5 5.1.1 Søgning og optag Fuldførte Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen Opfølgning på tilsynsrapport fra sidste møderunde vedrørende opfyldelse af 50 procent målsætningen Uddannelser der matcher samfundets behov Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Aalborg Universitet Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov Konklusion Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne Organisering af ph.d.-uddannelsen på Aalborg Universitet Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende Opfølgning på rapporten på baggrund af sidste møderunde Konklusion Strategisk fysisk planlægning Samspillet mellem Aalborg Universitets strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle institutionelle strategi Fysisk planlægning i forhold til institutionel strategi Anvendelse af laboratoriemidler Universitetets position i by og region Synergi og flere funktioner Bæredygtighed Konklusion Samspil mellem universitetet og erhvervslivet Tiltag rettet mod uddannelsesområdet Aalborg Universitets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri Eksempler på samspil med erhvervslivet på bl.a. uddannelsesområdet Tiltag rettet mod erhvervslivet Vækstforum Nordjylland og universitetets regionale samarbejde Videns- og forskerparker Konklusion Universiteternes udgifter til administration Baggrund Ny analyse af universiteternes udgifter til administration Konklusion Konklusion Henvisning til yderligere læsning om Aalborg Universitet 82 Bilag 83

6 Bilag 1: Brev om opfølgning på Aalborg Universitets årsrapport 83

7 1. Indledning > Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter. Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 juni Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport Tilsynet med universiteterne fra efteråret Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Aalborg Universitet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. På baggrund af mødet, der blev afholdt 3. december 2010, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun overfladisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af bidrag fra Aalborg Universitet og har været i høring på universitetet. Talmaterialet i rapporten er godkendt af universitetet som værende retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på, at de anvendte definitioner i tabellerne kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport. Rapporten er offentliggjort på ubst.dk. Rapporten er bygget op med en indledende status om Aalborg Universitet. Herefter er udvalgt en række emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har ønsket at drøfte med Aalborg Universitet. Emnerne er fælles for møder med alle universiteterne. 7

8 2. Dagsorden > Sted: Aalborg Universitet Tid: Fredag den 3. december 2010 Dagsordenspunkt 1. Velkomst v. Aalborg Universitet 2. Introduktion v. Universitets- og Bygningsstyrelsen 3. Status for Aalborg Universitet 4. Internationalisering af uddannelserne 5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov 6. Kvalitet af ph.d.-skoler og ph.d.-optag 7. Strategisk fysisk planlægning 8. Samspil mellem universiteter og erhvervsliv 9. Administrationsudgifter 10. Det videre forløb 11. Eventuelt 8

9 3. Status om Aalborg Universitet > I dette afsnit redegøres for Aalborg Universitets status. Der følges op på konklusionerne i den sidste rapport fra januar 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer. Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder Aalborg Universitets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Aalborg Universitet. 3.0 Opfølgning på sidste års rapport om Aalborg Universitet på baggrund af møde med Aalborg Universitet den 22. januar 2010 Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Aalborg Universitet fra sidste møderunde, og som ikke indgår i dette års rapport. Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i rapporten for både 2009 og Der er i 2010 blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse områder. I kapitlet Status om Aalborg Universitet blev det i sidste rapport fremhævet, at Aalborg Universitet på baggrund af 2008-resultatet havde en sund økonomi, blandt andet som følge af øget fokus på økonomistyring. Universitetet havde endvidere et markant større overskud i 2009 på ca. 117 mio.kr. eller 6 procent af universitetets indtægter end årene før. Universitets- og Bygningsstyrelsen mener i den forbindelse, at universiteterne bør sigte efter at anvende de bevillinger, de tildeles hvert år, og ikke på at generere større overskud. Aalborg Universitet peger på, at regnskabsmæssige overskud på universiteterne undertiden kan være hensigtsmæssige for at skabe økonomisk mulighed for fremtidige satsninger og strategiske tiltag. Sammensætningen af videnskabeligt personale på Aalborg Universitet var sådan, at andelen af adjunkter lå under gennemsnittet for universiteterne. Universitetet havde dog besluttet at ændre sin strategi fremover og ansætte flere adjunkter, blandt andet ved at flytte nogle af de videnskabelige assistenter over i adjunktstillinger. Aalborg Universitet oplyser, at Aalborg Universitet fra december 2009 til oktober 2010 har ansat 96 på adjunktniveau, og der har været en nettotilgang på 37 adjunkter. Af tilgangen på 96 til adjunktniveauet i 2010 kom de 19 fra stillinger som videnskabelige assistenter. Til sammenligning kom der i 2008 og 2009 hhv. 12 og 15 fra den stillingskategori. Strategien med at flytte videnskabelige assistenter over i adjunktstillinger ser således ud til have haft en effekt. Udviklingen i kønsfordelingen i 2010 har været positiv, da der både på lektor- og især adjunktniveau er en stigning i kvindeandelen. Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau ved Aalborg Universitet lå i 2009 under gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af kvindelige professorer lå over gennemsnittet. Aalborg Universitet nedsatte i 2008 et ligestillingsudvalg, og Aalborg Universitets bestyrelse har valgt, at universitetet skal have øget fokus på ligestilling. Blandt andet blev dekanerne bedt om at udarbejde handlingsplaner for, at kønsfordelingen i højere grad afspejler kønssammensætningen ved kandidatniveau op gennem karrierevejen på universitetet. I maj 2010 var dekanernes handleplaner på 9

10 området endnu ikke færdiggjort. Aalborg Universitet oplyser, at der for alle fire hovedområder er udarbejdet handlingsplaner eller retningslinjer for ligestilling. Aalborg Universitet vil fremadrettet have fokus på bl.a. pipeline-problematikken og vil løbende monitorere og analysere bl.a. overgangsfrekvenser, samt initiere nye indsatser på området. I 1. kvartal i 2011 igangsættes der en ny analyse af overgangsfrekvenser, som skal danne grundlag for en evaluering og revision af Strategisk Handlingsplan for Ligestilling samt fakulteternes handlingsplaner for ligestilling. Aalborg Universitets ligestillingsudvalg skal løbende forbedre indsatsen. Udvalget arbejder pt. på et udkast til en ligestillingspolitik. Den seneste udvikling inden for økonomi og personale er beskrevet i afsnit 3.2. Af rapporten fra sidste møderunde fremgik, at Aalborg Universitet havde haft en positiv udvikling i hjemtaget af eksterne forskningsmidler. Aalborg Universitet oplevede dog på daværende tidspunkt et fald i tilgangen af EU-midler. Det tilskrev universitetet især udfordringerne med at hjemtage midler på it-området, herunder den ifølge universitetet manglende forståelse i det forskningsbevilgende system for IKTforskningens tværdisciplinære karakter. Aalborg Universitet oplyser, at I 2010 er omsætningen på EU-finansierede projekter på Aalborg Universitet i periode 10 (januar-oktober måned) højere end i hele Udgifterne på EU-projekter er ifølge Aalborg Universitets egen opgørelse steget fra 45,9 mio. kr. i 2009 til 51, 0 mio. kr. i Aalborg Universitet har også indgået nye aftaler om markant flere EU forskningsmidler i 2010 end året før. Nye bevillinger er steget fra 29,2 mio. kr i 2009 til 75,1 mio. kr. i Aalborg Universitet oplyser, at der er indgået nye EU-aftaler i 2010 på Institut for Elektroniske Systemer på knap 34 mio. kr. Aalborg Universitet vurderer dermed, at det umiddelbart ser ud til, at vanskelighederne med EUbevillinger på IKT-området er overkommet. Den seneste udvikling i hjemtaget af forskningsmidler på Aalborg Universitet er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning. Det blev konstateret i sidste års rapport, at universitetet samarbejder med fire professionshøjskoler på et niveau, der spænder fra formelle samarbejdsaftaler om uddannelser til mere uformelle samarbejder mellem institutionernes medarbejdere. Efter fire år med nedgang i antallet af studerende kunne Aalborg Universitet fremvise en stigning i aktiviteterne fra Årsagen blev af universitetet beskrevet som en kombination af øget udbud, fleksibilitet i uddannelserne, fjernundervisningsformen samt de supplerende statslige midler fra trepartsforhandlingerne i Status for samarbejdet med professionshøjskolerne samt aktiviteterne inden for åben- og deltidsuddannelse er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning. Aalborg Universitet samarbejder desuden med små- og mellemstore virksomheder, internationale koncerner, videninstitutioner, lokale, regionale og landspolitiske fora samt udviklings- og forskningsnetværk. Samarbejdet spænder fra konsulentydelser og, strategiske og handlingsorienterede indsatser på mellemlang sigt til langsigtede strategiske indsatser om studieretninger, fag og organisatoriske og fysiske rammer. Af konkrete initiativer kan nævnes: Særligt uddannede matchmakere med certifikat på deres faglige viden; En samarbejdsaftale med Vækstforum Nordjylland; Etablering af inkubatorer på institutter, hvor idéer kan afprøves; Mentorordning for de studerende til 10

11 at understøtte virksomhedsdannelse; Tilbud om undervisning og vejledning i entrepreneurship til alle kandidatstuderende i form af en 4-dages workshop; Kontrakter mellem Aalborg Universitet og alle 11 nordjyske kommuner vedr. projekter med fokus på videnoverførsel samt Samarbejde med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet om best practice for teknologioverførsel. Dette område er beskrevet yderligere i status for videnspredning i afsnit 3.5 samt i kapitel 7 om samarbejde med erhvervslivet. I sidste års rapport blev Aalborg Universitets omfattende kvalitetssikringsarbejde beskrevet. Det blev fremhævet, at universitetets arbejde med en international certificering af universitetets problembaserede læringsmodel (PBL) var særligt interessant. Aalborg Universitet oplyser, at status for arbejdet med PBL-modellen er, at der i maj 2010 blev afholdt en international konference om PBL på Aalborg Universitet, hvor bl.a. standarderne for PBL-Aalborgmodellen blev præsenteret for eksterne og interne konferencedeltagere. Derefter blev standarderne færdigredigeret af en intern PBLekspertgruppe på Aalborg Universitet bl.a. med udgangspunkt i de mange input fra konferencen. For at undgå en ensidig og fastlåst forståelse af Aalborg Universitets PBL-model blev det besluttet at ændre terminologien fra PBL-standarder til PBLprincipper. Resultatet er, at Aalborg Universitet nu har et færdigt sæt principper for universitetets PBL-model. Første skridt i den interne brug af PBL-principperne er netop påbegyndt på studielederniveau, hvor studielederne er blevet bedt om at reflektere over, hvordan de konkret implementerer PBL i de enkelte studier, hvordan de i større eller mindre grad lever op til de overordnede PBL-principper, og hvordan man, hvis PBL ikke er så integreret en del af et studie, ser muligheder for at indarbejde PBL pædagogikken i fremtiden. PBL-principperne bliver ligeledes et tema på Aalborg Universitets årlige pædagogiske dag i marts Principles of the Aalborg Model for Problem and Project Based Learning er trykt som folder og kan ligeledes downloades fra En delegation fra et af de nationale universiteter i Brasilien, UNIFEI Universidade Federal de Minas Gerais, var på besøg i oktober. De planlægger at indføre en ny campus efter Aalborg-modellen. Det bliver hermed det andet universitet i Brasilien. Det første er på universitetet i Sao Paolo, der har en fuldt udbygget campus efter Aalborgmodellen. 3.1 Profil og strategiske mål Aalborg Universitet har i dag fire fakulteter henholdsvis Humaniora, Samfundsvidenskab, Teknik-Naturvidenskab og Sundhedsvidenskab. Hertil kommer Statens Byggeforskningsinstitut. Som udløber af fusionen med Statens Byggeforskningsinstitut etablerede Aalborg Universitet i 2008 forskningscentret Build.aau på tværs af fakulteter og institutter, der samler 300 forskere inden for byggeri og byplanlægning. Aalborg Universitets fakulteter er hovedsageligt placeret på campus i Aalborg. Herudover har Aalborg Universitet aktiviteter i Hørsholm, Ballerup og Esbjerg. 11

12 Internationalt har universitetet oprettet mindre, specialiserede afdelinger inden for telekommunikation, sundhedsteknologi og energi ved Roms Universitet, Calcuttas Universitet, Yokusuka Research Park i Tokyo og senest Lonavala Research Park udenfor Mumbai. Aalborg Universitet har vedtaget en strategi for Aalborg Universitets strategi inden for uddannelse er, at: - Være internationalt førende inden for udvikling og anvendelse af problembaseret projektarbejde i undervisningen. - Dække behovet for universitetsuddannet arbejdskraft i Nordjylland, så nordjyske studerende kan gennemføre den uddannelse, de ønsker, uden at skulle forlade regionen. - Bidrage til at opfylde regeringens målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, bl.a. ved at støtte mønsterbrydere. Universitetets forskning foregår inden for de områder, der omfattes af universitetets 20 institutter. Forskningen strækker sig fra ren grundforskning til klart anvendelsesorienteret forskning. Aalborg Universitets strategi inden for forskning er at: - Styrke udvalgte forskningsmiljøer i verdensklasse, udvikle nationalt førende forskningsområder samt sikre fri forskning og internationalt stærke forskningsmiljøer inden for alle universitetets institutter. - Sikre aktive forskningsmiljøer inden for alle universitetets uddannelsesområder, som baggrund for den forskningsbaserede undervisning. - Understøtte tværfaglig forskning mellem stærke forskningsmiljøer, bl.a. ved at styrke organisationsudviklingen og fjerne forhindringer for samarbejde på tværs af organisatoriske skel. Aalborg Universitets strategi inden for formidling er at: - Være blandt de førende universiteter i Europa inden for innovation og akademisk iværksætterkultur, bl.a. ved aktiv deltagelse i European Consortium of Innovative Universities og gennem sin netbaserede formidling af peer-reviewed eller på anden måde kvalitetstestet forskning. - Gøre en aktiv indsats for lokal og regional udvikling set i lyset af udfordringerne fra den globale konkurrence, herunder videreudvikle ordningen med matchmakere og matchpoints og samarbejde aktivt med over tusind virksomheder og institutioner. 12

13 3.2 Økonomi og personale Universitetets økonomi Tabel : 2009-regnskabstal for Aalborg Universitet, mio. kr Indtægter i alt 1.496, , Årets resultat 18,4 8,4 117,7 Resultatets andel af indtægter i alt 1 % 1 % 6 % Egenkapital pr. 31/12 174,1 177,5 294,9 Soliditetsgrad pr. 31/ Likviditetsbeholdning pr. 31/12 293,6 310,1 469,9 Likviditetsgrad pr. 31/12 1,0 1,0 1,2 Kilde: Aalborg Universitets årsrapport 2007, 2008 og 2009 Tabel : Indtægter i alt for alle universiteter i 2009, mio. kr. og procent KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Indtægter i alt Andel af samlede indtægter i sektoren, pct Kilde: Universiteternes årsrapporter 2009 Aalborg Universitet havde i 2009 et resultat på 117,7 mio. kr., svarende til ca. 6 procent af indtægterne. Universitetet havde således et væsentligt højere resultat i 2009 i forhold til i , hvor resultatet udgjorde ca. 1 procent af indtægterne. Overskuddet i 2009 var væsentligt højere end det budgetterede overskud på 26,5 mio. kr. Ifølge Aalborg Universitet kan dette tilskrives, at der ved budgetlægningen for 2009 i højere grad end tidligere blev taget udgangspunkt i forventningerne hos de decentrale enheder, hvilket har medført en forsigtig budgettering. Aalborg Universitets egenkapital pr. 31. december 2009 udgjorde 294,9 mio. kr., hvilket er ca. 117 mio. kr. højere end pr. 31. december Egenkapitalen bestod primært af akkumuleret overført overskud og en statsforskrivning på ca. 81 mio. kr. Aalborg Universitet havde likvide beholdninger på ca. 470 mio. kr. pr. 31. december Likviditetsgraden udgjorde 1,2. Universitetets omsætningsaktiver pr. 31. december 2009 kunne således dække ca. 120 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Aalborg Universitet som opfølgning på universitetets årsrapport Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Aalborg Universitets årsrapport 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 16. april Aalborg Universitet har den 13. september 2010 sendt svarbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Opfølgningen på dette område er forløbet som en separat proces En del af grundlaget for dette punkt om økonomi og personale er styrelsens brev samt Aalborg Universitets svar. Disse breve er vedlagt denne rapport som bilag 1 og 2. 13

14 Det er styrelsens vurdering, at den af Aalborg Universitet fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Målopfyldelsen Aalborg Universitets udviklingskontrakt for indeholder i alt 30 mål. Heraf opfyldte Aalborg Universitet de 27 i 2009, jf. tabel Tabel : Status for opfyldelsen af mål i Aalborg Universitets udviklingskontrakt for Status for målopfyldelsen Antal mål Antal mål Opfyldt Delvis opfyldt 3 2 Ikke opfyldt 2 1 Kan først vurderes i Kilde: Aalborg Universitets årsrapport 2008 og 2009 samt Aalborg Universitets udviklingskontrakt for Nøgletal for Aalborg Universitet Aalborg Universitets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens Desuden modtager Aalborg Universitet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om eksterne midler i afsnit 3.4 om forskning. Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2006, således at den er steget fra mio. kr. i 2006 til mio. kr. i 2010, svarende til en stigning på ca. 21 procent, jf. tabel Stigningen er sket inden for både basismidler og uddannelsestilskud. Tabel : Nøgletal vedr. bevillinger for Aalborg Universitet, mio. kr. (2011 priser) Uddannelsestilskud i alt Basismidler til forskning Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UBST Indeks institutionsbevilling fra UBST Tilskudsfinansieret forskning* Indeks tilskudsfinansieret forskning Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 3/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU private fonde og private virksomheder m.fl. Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2010 ca. 10 pct. af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel

15 Tabel : Nøgletal vedr. bevillinger for alle universiteter i 2010, mio. kr. (2011-priser) KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Uddannelsestilskud i alt Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Andel af samlet institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 33% 21% 10% 4% 10% 6% 14% 1% 100% Tilskudsfinansieret forskning* Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning 31% 29% 9% 2% 7% 2% 21% 0% 100% Kilde: FFL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 3/ Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl Videnskabeligt personale Der er en lidt større andel af lektorer på Aalborg Universitet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af stillinger under adjunktniveau er større end gennemsnittet for universiteterne, mens andelen af adjunkter med 18,4 procent på Aalborg Universitet er under gennemsnittet på 25,5 procent. Andelen af professorer svarer næsten til gennemsnittet for universiteterne, jf. tabel

16 Tabel : Videnskabeligt personale for 2. kvartal i 2008, 2009 og 2010 opgjort efter stillingskategori, antal årsværk og procent Andel 2010, procent Aalborg Universitet Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d. 176,8 184,90 190,4 18,4 - heraf videnskabelige assistenter 102,4 118,5 123,2 - - heraf undervisningsassistenter 18,6 15,8 16,7 - - heraf eksterne lektorer 44,3 47,0 48,6 - Adjunktniveau 175,9 165,7 189,8 18,4 Lektorniveau 420,2 445,7 460,9 44,6 Professorniveau 135,0 144,5 147,2 14,2 - heraf professor MSO 39,2 51,0 54,6 - Særlige stillinger 33,6 34,1 45,0 4,4 - heraf studielektorer 13,6 12,1 19,4 - I alt 941,5 974, ,6 100 Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d ,8 1627, ,1 15,7 Alle Universiteter - heraf videnskabelige assistenter 788,4 877,8 906,9 - heraf undervisningsassistenter 265,8 258,0 232,5 - heraf eksterne lektorer 454,5 468,6 471,4 Adjunktniveau 2.082,2 2345, ,0 25,3 Lektorniveau 4.135,4 4259, ,5 40,8 Professorniveau 1.353,6 1435, ,2 14,7 - heraf professor MSO 211,4 272,0 313,5 Særlige stillinger 340,9 329,9 325,2 3,1 - heraf studielektorer 73,7 77,4 88,1 I alt 9.495, , ,7 100 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) Tabel viser fordelingen af kvinder og mænd i adjunkt-, lektor- og professorstillinger på Aalborg Universitet. Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau ved Aalborg Universitet ligger under gennemsnittet, mens andelen af kvindelige professorer ligger over gennemsnittet. Tabel : Andel af kvinder i det videnskabelige personale for 2. kvartal i 2009 og 2010 opgjort ud fra årsværk efter stillingsniveau, procent Aalborg Universitet Adjunktniveau 26,3 28,3 Lektorniveau 21,9 22,4 Professorniveau 15,6 17,0 Alle universiteter Adjunktniveau 36,6 37,7 Lektorniveau 27,9 28,3 Professorniveau 14,4 15,5 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) Konklusion Aalborg Universitet har med et resultat på 117,7 mio. kr. i 2009, svarende til ca. 5 procent af indtægterne, et væsentligt højere resultat end i 2008, hvor resultatet var på 8.4 mio. kr. Resultatet i 2009 svarer til ca. 6 procent af indtægterne. 16

17 Egenkapitalen er steget med ca. 117 mio. kr. fra 177,5 mio. kr. pr. 31. december 2008 til 294,9 mio. kr. pr. 31. december Aalborg Universitets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget hvert år siden 2006, således at den er steget fra mio. kr. i 2006 til mio. kr. i 2010, svarende til en stigning på ca. 21 procent. Stigningen er sket inden for både basismidler og uddannelsestilskud. Der er en lidt højere andel af lektorer på Aalborg Universitet sammenlignet med det samlede billede for alle universiteterne. Andelen af adjunkter på Aalborg Universitet er derimod med 18,4 procent under gennemsnittet for alle universiteter på 25,5 procent. Andelen af professorer på Aalborg Universitet svarer stort set til gennemsnittet for universiteterne. Andelen af kvinder på adjunkt- og lektorniveau ved Aalborg Universitet ligger under gennemsnittet, mens andelen af kvindelige professorer ligger over gennemsnittet. 17

18 3.3 Uddannelse Antal studerende I 2009 var der studerende på Aalborg Universitet (samt 668 studerende på uddannelser, der ikke hører under Videnskabsministeriet). Antallet af studerende har været nogenlunde stabilt i perioden Aalborg Universitet ligger på femtepladsen blandt de otte danske universiteter i forhold til antal universitetsstuderende med en andel på 9 procent af det samlede antal universitetsstuderende jf. tabel Størstedelen af de studerende på Aalborg Universitet findes på samfundsvidenskab og teknisk videnskab. Antallet af studerende på disse hovedområder er faldet en smule fra 2007 til 2009, mens antallet af studerende på naturvidenskab er steget med ca. 34 procent i perioden fra i 2007 til i Antallet af studerende på humaniora er endvidere faldet med ca. 10 procent fra 2007 til 2009, jf. tabel Tabel : Antal studerende på universiteterne i 2009 fordelt på universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende, antal og procent KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Universitetsstuderende Andel af universitetsstuderende, procent Øvrige videregående uddannelser I alt Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tabel : Antal studerende på Aalborg Universitet fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt universitetsuddannelser Indeks (2007=100) Videregående uddannelser på Aalborg Universitet, der ikke er under VTU Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) Indeks (2007=100) Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 18

19 3.3.2 Tilgang Tilgangen til bacheloruddannelserne på Aalborg Universitet var i 2009 på studerende. Det er ca. samme niveau som i Udviklingen følger landsgennemsnittet, hvor niveauet i 2009 svarer til niveauet i 2007, jf. tabel Tabel : Tilgang til bacheloruddannelser på Aalborg Universitet fordelt på hovedområder , antal studerende Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab I alt Indeks Videregående uddannelser på Aalborg Universitet, der ikke er under VTU Alle Universiteter (kun uddannelser under VTU) Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for Alle universiteter omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Frafald og gennemførsel Andelen af studerende på Aalborg Universitet, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er reduceret markant fra 23 procent i 2007 til 15 procent i 2009, jf. tabel Aalborg Universitet har derved bevæget sig fra at have et højere frafald på første år end gennemsnittet i 2007 til at have et lavere frafald end gennemsnittet i både 2008 og Der er på Aalborg Universitet særligt sket en reduktion i frafaldet inden for samfundsvidenskab og teknisk/naturvidenskab. Tabel : Andel frafaldne på første år for bachelorstuderende på Aalborg Universitet , procent Aalborg Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. Ser man på andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år, var der på Aalborg Universitet i perioden en stigning fra 58 procent i 2007 til 64 procent i 2009, jf. tabel I 2008 var andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år dog helt oppe på 67 procent. På alle universiteter samlet set var andelen af bachelorstuderende, der gennemførte på normeret tid plus et år i samme periode steget fra 55 procent til 58 procent. Aalborg Universitet ligger dermed i 2009 et stykke over gennemsnittet for alle universiteter. 19

20 Det er særligt på humaniora og på teknisk videnskab, at andelen af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år på Aalborg Universitet er markant højere end landsgennemsnittet. Tabel Andel gennemførte på normeret tid plus et år for bachelorstuderende på Aalborg Universitet , procent Aalborg Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. Aalborg Universitet har en væsentligt højere andel af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne. I 2009 gennemførte 67 procent af Aalborg Universitets kandidater på normeret tid plus et år, mens gennemsnittet for alle universiteterne var 58 procent, jf. tabel Andelen er på Aalborg Universitet vokset fra 58 procent i 2007 til 67 procent i Stigningen har alene været på humaniora og samfundsvidenskab, idet andelen af gennemførte kandidatstuderende på normeret tid plus et år derimod er faldet på teknisk/naturvidenskab fra 70 procent i 2007 til 65 procent i Til sammenligning er andelen gennemsnitligt for alle universiteter steget fra 51 procent i 2007 til 58 procent i Tabel : Procent gennemførte på normeret tid plus et år for kandidatstuderende på Aalborg Universitet, Aalborg Universitet Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter Fuldførelsesalder I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 26,9 år på Aalborg Universitet. Det er ca. et år lavere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som var på 28,1 år, jf. tabel Medianalderen ved fuldførelse har på Aalborg Universitet været stabil i perioden , hvilket svarer til landsgennemsnittet, hvor medianalderen i samme periode også har været stabil. 20

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Roskilde Universitet 9 3.0 Opfølgning

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 2 Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om IT-Universitetet 9 3.0

Læs mere

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om

Læs mere

Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010

Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010 2 Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010 Universitets og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1. Dagsorden for dialogmøde mellem IT- Universitetet og Universitets-

Læs mere

Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010

Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status 9 3.0 Opfølgning på sidste

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2010 4 Indhold > Indledning 8 2. Dagsorden 9 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Danmarks

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 . 2 Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2010 Indhold > Dialogmøde den 18. november 2009 3 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden

Læs mere

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde med Aarhus Universitet

Læs mere

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen > Baggrundsmateriale om Handelshøjskolen i København Dialogmøde den 1. juni 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2013 2 Indhold > 1. Indledning 4 2. Dagsorden 5 3. Status 6 3.1 Profil og strategiske

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010

Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010 Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Københavns Universitet

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 25. november 2011

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 25. november 2011 Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 25. november 2011 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Juni 2012 2 Indhold > 1. Indledning 4 2. Dagsorden 5 3. Status 6 3.1 Profil og strategiske

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Præsentation af Budget 2008

Præsentation af Budget 2008 Præsentation af Budget 2008 1 2 Strategiske mål - Forskningsproduktion blandt de bedste (VBN) - Stærke internationale forskningsområder indenfor alle uddannelser (40%) - Særligt gode vilkår for særligt

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2013 2 Indhold > 1 Indledning 4 2 Dagsorden 5 3 Status 6 3.1 Profil

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013 Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen Information om FFL 2013 Regeringen offentliggør i dag sit forslag til finanslov for 2013. Styrelsen for Universiteter og orienterer hermed om

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Indledende bemærkninger: Det statistiske beredskab 2007 omfatter de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Fakta om Aalborg Universitet

Fakta om Aalborg Universitet Fakta om Aalborg Universitet Ledelse Bestyrelse Frank Jensen (formand) Birgitte Possing Lars Bonderup Bjørn Kari Tove Elvbakken Freddy Frandsen Anne Knudsen Ann-Dorte Christensen Kenn Steger-Jensen Lisbeth

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 12. december 2013

Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 12. december 2013 Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 12. december 2013 Tilsynsrapport om Danmarks Tekniske Universitet Udgivet af Foto Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

UNIVERSITETER I TAL 2009

UNIVERSITETER I TAL 2009 UNIVERSITETER I TAL 2009 Universiteter i tal 2009 Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: http://www.ubst.dk ISBN (internet):

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Universiteternes statistiske beredskab 2010

Universiteternes statistiske beredskab 2010 Universiteternes statistiske beredskab 2010 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende... 3 Nøgletal

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

VEJLEDNING FOR ANSØGERE VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET August 2010 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9 8000 Århus C Tlf.: 89421122

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning...2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger...2 Nøgletal

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. u?' n Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Nils Peter Terp Uhre Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 64.600,- (niveau marts 2013) Som opfølgning på revisionsprotokollen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen

Besvarelsen er indsendt af: Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet. Specialkonsulent, Ph.d.-koordinator, Heidi Lundbeck Nielsen Notat Indberetningsskema vedr. internationale evalueringer af ph.d.-skolerne til indberetningsskemaet kan rettes til Signe Nielsen sini@ui.dk, tel. 7231 8553 eller Alan Klæbel Weisdorf, alkl@vus.dk, tel.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Fakta om Aalborg Universitet 2006

Fakta om Aalborg Universitet 2006 Fakta om Aalborg Universitet 2006 I I Aalborg Universitet I Fakta I Aalborg Universitet blev grundlagt i 1974. Universitetets nøglekoncept er tværfaglighed inden for både forskning og undervisning. Uddannelsesprogrammerne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

VEJLEDNING FOR ANSØGERE VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger FACULTY OF HEALTH AARHUS UNIVERSITET Denne vejledning er en opdatering af vejledningen fra august 2010 AU HR, Health Aarhus Universitet Katrinebjergvej

Læs mere