Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011"

Transkript

1

2

3 Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2011

4 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Handelshøjskolen i København Opfølgning på sidste års rapport Profil og strategiske mål Økonomi og personale Universitetets økonomi Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Nøgletal for Handelshøjskolen i København Videnskabeligt personale Konklusion Uddannelse Antal studerende Tilgang Frafald og gennemførsel Fuldførelsesalder Studietid og studieeffektivitet Antal klagesager Konklusion Forskning Midler til forskning International rekruttering af personale Internationale ranglister Konklusion Videnspredning Åben- og deltidsuddannelse Samarbejde med omverdenen Konklusion Fysiske rammer Bygningsmasse Status på nybyggeri Energi Konklusion Internationalisering af uddannelserne Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold Internationale studerende på en hel uddannelse Handelshøjskolen i Københavns internationaliseringsarbejde Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde Konklusion Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov Studieaktivitet Søgning og optag Fuldførte Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen 49

5 5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten Opfølgning på sidste møderundes rapport vedrørende optag Uddannelser der matcher samfundets behov Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Handelshøjskolen i København Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov Konklusion Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne Organisering af ph.d.-uddannelsen på Handelshøjskolen i København Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende Opfølgning på rapport fra sidste møderunde vedrørende ph.d.-optaget Konklusion Strategisk fysisk planlægning Samspillet mellem Handelshøjskolen i Københavns strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle strategi Fysisk planlægning i forhold til strategi Synergi og flere funktioner på campus Universitetets position i by og region Bæredygtighed Handelshøjskolen i Københavns arbejde med boliger til internationale studerende Konklusion Samspil mellem universiteter og erhvervslivet Tiltag rettet mod uddannelsesområdet Handelshøjskolen i Københavns strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri Eksempler på samarbejdsinitiativer om uddannelser - nye career partnerships mv Tiltag rettet mod erhvervslivet Vækstforum Hovedstaden Videns- og forskerparker Konklusion Universiteternes udgifter til administration Baggrund Ny analyse af universiteternes udgifter til administration Konklusion Konklusion Henvisning til yderligere læsning om Handelshøjskolen i København 87 Bilag 88 Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på Handelshøjskolen i Københavns årsrapport af 30. juni

6 Bilag 2: Handelshøjskolen i Københavns svarbrev af 13. september

7 1. Indledning > Universitets- og Bygningsstyrelsen har i perioden november 2010 til marts 2011 afholdt et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter. Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 juni Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport Tilsynet med universiteterne fra efteråret Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Handelshøjskolen i København beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universitetet kaldes ofte sit engelske navn Copenhagen Business School eller forkortet CBS. Universitetet omtales gennem hele rapporten dog ved det navn, der fremgår af universitetsloven, Handelshøjskolen i København eller forkortet HHK. På baggrund af tilsynsmøde med Handelshøjskolen i København, der blev afholdt 8. marts 2011, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun sporadisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af bidrag fra Handelshøjskolen i København, og rapporten har været i høring på universitetet. Talmaterialet i rapporten er godkendt af universitetet som retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på de anvendte definitioner i tabellerne, da de kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport. Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker, at styrelsen fortsat fører et tilsyn om HHK's samarbejde med fonden CBS-SIMI Executive. Tilsynet er ikke endeligt afsluttet, og ministeriets endelige konklusion foreligger derfor ikke endnu. Derfor behandles emnet ikke yderligere i denne rapport. Universitets- og Bygningsstyrelsen gør desuden opmærksom på, at rapporten heller ikke omfatter det særlige tilsyn med HHK s organisation. De vurderinger, styrelsen kommer med i denne rapport, omfatter således hverken samarbejdet med fonden CBS-SIMI Executive eller HHK s organisering. Rapporten er offentliggjort på ubst.dk. Rapporten er bygget op med en indledende status om Handelshøjskolen i København. Herefter følger seks emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har drøftet med Handelshøjskolen i København. De seks emner tages op med alle universiteter.. 7

8 2. Dagsorden > Sted: Handelshøjskolen i København Tid: Tirsdag den 8. marts 2011 Dagsordenspunkt 1. Velkomst v. Handelshøjskolen i København 2. Introduktion v. Universitets- og Bygningsstyrelsen 3. Status for Handelshøjskolen i København 4. Internationalisering af uddannelserne 5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov 6. Kvalitet af ph.d.-skoler og ph.d.-optag 7. Strategisk fysisk planlægning 8. Samspil mellem universiteter og erhvervsliv 9. Administrationsudgifter 10. Det videre forløb 11. Eventuelt 8

9 3. Status om Handelshøjskolen i København > I dette afsnit redegøres for status for Handelshøjskolen i København. Der følges op på konklusionerne i sidste møderundes rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med Handelshøjskolen i København den 1. juni 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer. Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder årsrapport og udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i København, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Handelshøjskolen i København. 3.0 Opfølgning på sidste års rapport Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Handelshøjskolen i København fra sidste år, og som ikke indgår i dette års rapport. Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både denne og den tidligere rapport. Der er i denne rapport blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse emner. I afsnittet Status om Handelshøjskolen i København blev det i sidste års rapport konstateret, at Handelshøjskolen i København havde en sund økonomi, og at resultatet var tilfredsstillende. Resultatet for 2009 var et overskud på knap 36 mio. kr., hvilket var lidt højere end forventet. Det positive resultat skyldtes primært en forsigtig prognose, hvad angår den nye færdiggørelsesbonus. Handelshøjskolen i København tilkendegav, at det har været en høj prioritet, at den økonomiske udvikling styres nøje, således at udgifter tilpasses indtægter. Handelshøjskolen i København lægger desuden vægt på gode prognoseværktøjer, så universitetet kan tilpasse aktiviteten i god tid. Det videnskabelige personale på Handelshøjskolen i København var sammensat af en højere andel af professorer end gennemsnittet for universiteterne. Det fremgik endvidere af sidste møderundes rapport, at Handelshøjskolen i København havde en høj andel af deltidsansatte undervisere. Andelen af kvinder blandt det videnskabelige personale på Handelshøjskolen i København lå over gennemsnittet for sektoren. Handelshøjskolen i København tilkendegav sidste år, at universitetet havde iværksat en kampagne, hvor der bl.a. var afholdt debatmøder for at indhente idéer og erfaringer med at udnytte potentialet blandt kvindelige forskertalenter bedre. Som en del af universitetets strategi havde Handelshøjskolen i København etableret posten som Equal Opportunities Officer (EOO), der skal medvirke til at sikre lige muligheder for alle uanset køn, etnicitet, religion, seksualitet, alder eller handikap. Den nuværende EOO har i den forbindelse taget initiativ til at få nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en handleplan for ligestilling i forskerstaben. Handleplanen forventes at være udarbejdet til 1. september Handelshøjskolen i København har desuden truffet beslutning om at underskrive ligestillingsministerens Charter for flere kvinder i ledelse. Charteret er endnu ikke underskrevet, fordi Handelshøjskolen i København afventer udarbejdelsen af handleplanen. 9

10 Handelshøjskolen i København har endvidere konstateret, at andelen af kvindelige medlemmer af bedømmelsesudvalg på intet tidspunkt i perioden har oversteget 20 procent. Universitetet har derfor som mål, at antallet af kvinder i bedømmelsesudvalg forøges, så kvinder på sigt udgør mindst 30 procent af medlemmerne. Udviklingen i Handelshøjskolen i Københavns økonomi og personale er beskrevet yderligere i afsnit 3.2 om økonomi og personale. Basismidlerne til forskning var steget med 3 procent fra 2005 til I samme periode var basismidlerne til universiteterne samlet set steget med 23 procent. Handelshøjskolen i København fremhævede, at universitetet som det eneste havde haft en stort set uændret tildeling af basismidler til forskning de senere år. Universitetet pegede på, at en udbredelse af modellen til fordeling af basismidler efter resultater til at omfatte samtlige basismidler ville give Handelshøjskolen i København en væsentlig større andel af forskningsmidlerne, end universitetet har i dag. Handelshøjskolen i København havde en stigning i hjemtaget af de samlede eksterne midler mellem 2007 og 2008 på 28 procent. Der var dog i 2008 sket et fald i de eksterne midler fra EU og øvrige udenlandske kilder. I 2008 hjemtog Handelshøjskolen i København 2 procent af de samlede eksterne forskningsmidler til universiteterne. Handelshøjskolen i København tilkendegav i sidste møderundes rapport, at universitetet var optaget af at øge hjemtaget af forskningsmidler. For de danske offentlige kilder oplyste Handelshøjskolen i København, at universitetet ville arbejde for at forbedre succesraten ved fortsat øget fokus på at styrke ansøgningskvaliteten, herunder de interne procedurer til kvalitetssikring af ansøgningerne. Handelshøjskolen i København ønskede desuden at styrke sin indsats i forhold til Det Strategiske Forskningsråd. På EU-området havde Handelshøjskolen i København i 2008/2009 oprettet to særlige support-enheder, der henholdsvis rådgav forskningsmiljøerne om programmuligheder, partner search, udarbejdelse af ansøgninger etc. og bistod forskningsmiljøerne i administrationen af hjemtagne EU-bevillinger. Antal ansøgninger om EU-midler med HHK-deltagelse var fra 2007 til 2009 forøget fra 18 til 47, og omfanget af opnåede bevillinger blev i perioden øget fra 1,9 mio. kr. til 16,9 mio. kr. Bevillingerne bliver indtægtsført efterhånden som de anvendes. De vil derfor først vise sig på regnskabet de kommende år. Handelshøjskolen i Københavns rutiner på EUområdet er uofficielt fremhævet som best practice i forbindelse med Forsknings- og Innovationsstyrelsens evaluering af universiteternes EU-indsats (Evaluation of Danish Participation in the 6th and 7th framework programmes, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010). Den seneste udvikling i hjemtaget af forskningsmidler er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning. Status for deltids- og åben uddannelse på Handelshøjskolen i København var, at der fra var en markant stigning i antal betalende studerende, mens antallet af årsstuderende og studerende, der har gjort en master- eller diplomuddannelse færdig, faldt. 10

11 Handelshøjskolen i København oplyste ved sidste års møderunde, at universitetet havde oplevet en svagt vigende interesse for deltidsuddannelse, især for HDuddannelser, de seneste år. Universitetet fremhævede, at for medarbejdere i mindre virksomheder og medarbejdere, der ikke er topchefer, er HD en nødvendig mulighed. Denne slags virksomheder og medarbejdere er der langt flest af i Danmark, og Handelshøjskolen i København forventede derfor at kunne øge indsatsen overfor denne målgruppe. Den seneste udvikling inden for deltidsuddannelse er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning. I forbindelse med afsnittet om kvalitet i uddannelserne i sidste års tilsysnrapport, blev det beskrevet, at Handelshøjskolen i København for nylig havde færdiggjort en kvalitetspolitik for uddannelsesområdet. Med denne kvalitetspolitik var det Handelshøjskolen i Københavns opfattelse, at universitetet havde implementeret de fælles europæiske standarder for intern kvalitetssikring, som er vedtaget i regi af Bologna-processen og EHEA, de såkaldte Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG). Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet mener, at international akkreditering og benchmarking giver et værdifuldt bidrag til udviklingen af kvaliteten i universitetets uddannelser. I forbindelse med punktet om Handelshøjskolen i Københavns administrationssystem blev det konstateret, at Handelshøjskolen i København tog SPARC (Handelshøjskolen i Københavns nye studieadministrative system) i anvendelse i november 2007 efter en forceret implementeringsfase primært som følge af den nye karakterskalas indførelse. I efteråret 2008 gennemførte Handelshøjskolen i København en intensiveret kontrol og genopretning af data, således at Handelshøjskolen i sommeren 2009 var i stand til at udstede korrekte eksamensbeviser inden for fristen fastsat i eksamensbekendtgørelsen, og havde siden foråret 2009 gennemført studieadministrative registreringer og studieadministrative handlinger korrekt og til tiden. Handelshøjskolen i København tilkendegav, at universitetet følger udviklingen i STADS-samarbejdet og sikrer sig at nye IT-løsninger, der implementeres, er kompatible med STADS. 3.1 Profil og strategiske mål Handelshøjskolen i København har fra starten i 1917 været en selvejende institution. Initiativtageren var Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU). Ved universitetsloven af 2003 fik Handelshøjskolen i København en status, der svarede til de øvrige universiteters, hvorved Handelshøjskolen i Københavns styrelsesråd blev nedlagt. Som følge af sin status som selvejende har Handelshøjskolen i København altid haft bygningsselveje. Indtil byggeriet på Solbjerg plads blev taget i brug i 2000 og de følgende år, omfattede bygningsselvejet dog kun en enkelt bygning på Howitzvej (som Handelshøjskolen i København fortsat ejer). Aktiviteterne fandt primært sted i lejede lokaler på Julius Thomsens Plads (økonomiske fag) og i Dalgas Have (sprogfagene). I 1990 erne blev Handelshøjskolen i København sagt op og måtte flytte fra Julius Thomsens Plads, hvilket sammen med en stærk ekspansion af aktiviteterne - gav anledning til et omfattende byggeri på Frederiksberg, dels Solbjerg Plads (2000), dels 11

12 ombygning af Den Kgl. Porcelænsfabriks tidligere lokaler (2005 hovedsageligt lejet af FUHU). I 2003 købte Handelshøjskolen i København en større ejendom på Howitzvej af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, som tidligere havde været anvendt af KVL og Fødevareministeriet. Den seneste udvidelse var opførelsen af Kilen i Handelshøjskolen i København overgik på linje med de øvrige universiteter (på nær Danmarks Tekniske Universitet) til bygningstaxameter i Handelshøjskolen i København blev kompenseret for den mindre forskel, der var mellem de faktiske vilkår, og de vilkår Handelshøjskolen i København ville have haft, hvis Handelshøjskolen i København havde lejet sine bygninger af SFoU. Handelshøjskolen har 16 institutter og 35 centre. Med udgangspunkt i en traditionel opdeling i erhvervsøkonomiske og -sproglige fagområder prioriterer Handelshøjskolen i København tværdisciplinære og problemorienterede tilgange højt. Derfor indgår bl.a. sociologi, psykologi, antropologi, politologi, jura, filosofi, historie og interkulturel forståelse som væsentlige områder i Handelshøjskolen i Københavns faglige profil. Centrale faglige forskningsemner er innovation og entrepreneurship, oplevelsesøkonomi, virksomhed og politik samt kultur- og områdestudier Handelshøjskolen i København satser på en stærk international platform i form af international publicering, ledelse af faglige netværk, editorfunktioner, konferenceværtsskaber og ph.d.-samarbejde. Et tæt samarbejde med erhvervslivet lokalt, regionalt og nationalt er uhyre væsentligt for, at Handelshøjskolen i København kan 'oversætte' sin forskning til praksis. Bestyrelsen har i efteråret 2010 godkendt en ny strategi for Handelshøjskolen i København Business in Society. Strategiens tre fokusområder er: At sætte fokus på læring: Uddannelse og forskning skal prioriteres lige højt. At bidrage til samfundet: Handelshøjskolen i Københavns forskning skal endnu mere ud af huset og hjælpe med at løse de store problemer, som samfundet står overfor. At styrke regionen og engagere os globalt: Handelshøjskolen i København skal satse på Copenhagen Metropolitan Region og udnytte de traditioner, regionen har. 12

13 3.2 Økonomi og personale Universitetets økonomi Tabel : 2009-regnskabstal for Handelshøjskolen i København, mio. kr Indtægter i alt 952,9 995, ,9 Årets resultat 62,4 26,6 35,7 Resultatets andel af indtægter i alt, procent 7 % 3 % 3 % Egenkapital pr ,8 136,4 172,1 Soliditetsgrad pr. 31/12 8 % 10 % 12 % Likviditetsbeholdning pr. 31/12 191,2 128,3 150,3 Likviditetsgrad pr. 31/12 0,9 0,8 0,7 Kilde: Handelshøjskolen i Københavns årsrapport 2007, 2008 og 2009 Tabel : Indtægter i alt for alle universiteter i 2009, mio. kr. og procent KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Indtægter i alt, mio. kr Andel af samlede indtægter i sektoren, procent Kilde: Universiteternes årsrapporter 2009 Handelshøjskolen i København havde i 2009 et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 3 procent, jf. tabel Handelshøjskolen i Københavns egenkapital udgjorde 136,4 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 172,1 mio. kr. pr. 31. december Heraf udgjorde en statsforskrivning 50 mio. kr. i begge år. Soliditetsgraden inklusive statsforskrivning udgjorde 10 procent pr. 31. december 2008 og 12 procent pr. 31. december Handelshøjskolen i København havde likvide beholdninger på 128,3 mio. kr. pr. 31. december 2008 og på 150,3 mio. kr. pr. 31. december Likviditetsgraden var 0,7 pr. 31. december 2009 mod 0,8 pr. 31. december 2008, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 70 og 80 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Handelshøjskolen i København som opfølgning på universitetets årsrapport for Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Handelshøjskolen i Københavns årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 15. april Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Handelshøjskolen i København fremsendte en sådan redegørelse den 13. september 2010 samt en kort supplerende redegørelse den 27. september

14 Det er styrelsens vurdering, at den af Handelshøjskolen i København fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Styrelsens brev og Handelshøjskolen i Københavns brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport. Styrelsen har i efteråret 2010 indledt et supplerende tilsyn med Handelshøjskolen i København som opfølgning på de omfattende planer om udvikling af den samlede campus, den igangværende organisationsudvikling med tilhørende udvikling af de administrative systemer, samt bestræbelserne på at nedbringe de administrative omkostninger. Endvidere omfatter tilsynet de områder, hvor revisionen og Rigsrevisionen i 2009 fandt, der var muligheder for forbedringer. Der er aftalt en særskilt procedure for det videre forløb. Målopfyldelsen Udviklingskontrakten har inden for 5 hovedindsatsområder 15 delområder med et varierende antal mål på detailniveau, i alt 88 mål. Styrelsen har valgt at opgøre målopfyldelsen på de 15 delområder. Heraf opfyldte Handelshøjskolen i København de 8 i 2009, jf. tabel Tabel : Status for opfyldelsen af mål i Handelshøjskolen i Københavns udviklingskontrakt for Status for målopfyldelsen Antal mål 2008 Antal mål 2009 Opfyldt 8 8 Delvis opfyldt 6 6 Ikke opfyldt 1 1 Kan først vurderes i Kilde: Handelshøjskolen i Københavns årsrapport 2008 og 2009 samt Handelshøjskolen i Københavns udviklingskontrakt for Nøgletal for Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Københavns bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens Desuden modtager Handelshøjskolen i København eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning. Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling er steget hvert år siden 2005, således at den i alt er steget med 23 procent i perioden , jf. tabel Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent, basismidler til forskning er steget med 5 procent i denne periode ( ), mens øvrige tilskud mv. er steget med 4 procent. 14

15 Tabel : Nøgletal vedr. bevillinger for Handelshøjskolen i København , mio. kr. (2011-priser) Uddannelsestilskud i alt Basismidler til forskning Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UBST Indeks institutionsbevilling fra UBST Tilskudsfinansieret forskning* Indeks tilskudsfinansieret forskning Kilde: FL 2011 og foreløbig TB pr. 9/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 6 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel Tabel : Nøgletal vedrørende bevillinger for alle universiteter i 2011, mio. kr. (2011- priser) KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Uddannelsestilskud i alt Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST 33% 22% 10% 4% 10% 6% 14% 1% 100% Tilskudsfinansieret forskning* Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning 30% 30% 9% 2% 7% 2% 21% 0% 100% Kilde: FL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 9/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl Videnskabeligt personale Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter på Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Den samlede andel af stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d., er 29,3 procent, mens den for universiteterne samlet set er 15,7 procent. Andelen af adjunkter på Handelshøjskolen i København udgør 15,5 procent, hvilket er væsentligt lavere end gennemsnittet for alle universiteterne samlet set på 25,3 procent. Andelen af lektorer på Handelshøjskolen i København er lavere end gennemsnittet for universiteterne, og andelen af professorer er højere end gennemsnittet for universiteterne, jf. tabel Handelshøjskolen i København har fremhævet, at universitetet, i relation til karriereudvikling og dermed muligheden for at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere i Danmark og i udlandet, har fundet en god balance i fordelingen af 15

16 stillingskategorierne, og at dette afspejler sig i universitetets placeringer på internationale ranglister. For at sikre et fornuftigt generationsskifte på universitetet, har Handelshøjskolen i København i 2010 igangsat et oplysningsarbejde om seniorordninger for det videnskabelige personale. Tabel : Videnskabeligt personale i 2. kvartal i 2008, 2009 og 2010 opdelt efter stillingskategori, antal årsværk og procent Handelshøjskolen i København Alle Universiteter Andel 2010, procent Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d. 137,7 159,5 169,9 29,3 - heraf videnskabelige assistenter 18,7 28,5 44,0 - heraf undervisningsassistenter 35,6 46,0 41,9 - heraf eksterne lektorer 81,2 84,0 84,0 Adjunktniveau 77,0 78,0 90,1 15,5 Lektorniveau 163,5 173,6 184,9 31,9 Professorniveau 113,1 122,8 130,2 22,4 - heraf professor MSO 45,0 43,4 34,1 Særlige stillinger 2,0 2,0 4,9 0,8 - heraf studielektorer 2,0 2,0 1,5 I alt 493,3 539,9 580,1 100 Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d , , ,1 15,7 - heraf videnskabelige assistenter 788,4 877,8 906,9 - heraf undervisningsassistenter 265,8 258,0 232,5 - heraf eksterne lektorer 454,5 468,6 471,4 Adjunktniveau 2.082, , ,0 25,3 Lektorniveau 4.135, , ,5 40,8 Professorniveau 1.353, , ,2 14,7 - heraf professor MSO 211,4 272,0 313,5 Særlige stillinger 340,9 329,9 325,2 3,1 - heraf studielektorer 73,7 77,4 88,1 I alt 9.495, , ,7 100 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne, jf. tabel Handelshøjskolen i København er tilfreds med dette og bemærker, at universitetet har til hensigt som minimum at fastholde og gerne forbedre den nuværende andel af kvinder i det videnskabelige personale. Handelshøjskolen i København ønsker i forbindelse med sit arbejde med ligestilling, at den nuværende andel af kvinder i 16

17 bedømmelsesudvalg forøges, så kvinder på sigt udgør mindst 30 procent af medlemmerne. Tabel : Procentvis andel af kvinder i det videnskabelige personale for 2. kvartal i 2009 og 2010 opgjort ud fra årsværk efter stillingsniveau Handelshøjskolen i København Adjunktniveau 40,3 44,4 Lektorniveau 35,5 34,5 Professorniveau 19,5 17,7 Alle universiteter Adjunktniveau 36,6 37,7 Lektorniveau 27,9 28,3 Professorniveau 14,4 15,5 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) Konklusion Handelshøjskolen i København havde i 2009 et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i Resultatets andel af universitetets indtægter lå begge år inden for 3 procent. Handelshøjskolen i København havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 172,1 mio. kr., hvilket er 35,7 mio. kr. højere end pr. 31. december Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med ca. 23 procent fra Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent i denne periode, mens basismidler til forskning er steget med 5 procent, og øvrige tilskud mv. er steget med 4 procent. Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Tilsvarende er der en lavere andel af adjunkter på Handelshøjskolen i København end på universiteterne samlet set. Andelen af lektorer på Handelshøjskolen i København er lavere end gennemsnittet for universiteterne, og andelen af professorer er højere. Handelshøjskolen i København bemærker, at den relativt høje andel af professorer hænger sammen med, at universitetet ansætter en relativt høj andel af VIP er fra udlandet, og at det i flere tilfælde på grund af konkurrence fra det private arbejdsmarked er nødvendigt at kunne tilbyde et professorat for at kunne tiltrække dygtige ansatte fra udlandet. Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Handelshøjskolen i København har til hensigt som minimum at fastholde og gerne forbedre den nuværende andel af kvinder i det videnskabelige personale. 17

18 3.3 Uddannelse Antal studerende I 2009 var der studerende på Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København er dermed det fjerdestørste universitet blandt de otte danske universiteter i forhold til antal studerende, jf. tabel Antallet af studerende på Handelshøjskolen i København er steget med tre procent i perioden , svarende til den generelle stigning i antal studerende på alle universiteterne samlet set, jf. tabel Alle studerende på Handelshøjskolen i København findes på humaniora eller samfundsvidenskab. Andelen af studerende på humaniora på Handelshøjskolen i København er faldet i perioden , er andelen af studerende på samfundsvidenskab omvendt steget i samme periode. Tabel : Antal studerende på universiteterne i 2009 fordelt på universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Universitetsstuderende Andel af universitetsstuderende 31% 26% 12% 7% 9% 11% 4% 1% 100% Øvrige videregående uddannelser I alt Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tabel : Antal studerende på Handelshøjskolen i København fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt universitetsuddannelser Indeks Videregående uddannelser på Handelshøjskolen i København, der ikke er under VTU Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Tilgang Tilgangen til bacheloruddannelserne på Handelshøjskolen i København var i 2009 på studerende. Dette er et fald på 10 procent i forhold til Tilgangen for alle universiteterne samlet var i samme periode uændret, jf. tabel Fordelt på hovedområde er tilgangen til samfundsvidenskab på Handelshøjskolen i København steget i perioden , mens tilgangen til humaniora i samme periode er mere end halveret. 18

19 Tabel : Tilgang til Handelshøjskolen i København fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab I alt Indeks Videregående uddannelser på Handelshøjskolen i København, der ikke er under VTU Alle Universiteter Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antallet af studerende, der blev indskrevet på en uddannelse i perioden 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for Alle universiteter omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Frafald og gennemførsel Andelen af studerende på Handelshøjskolen i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 21 procent i 2007 til 20 procent i 2009, jf. tabel I samme periode er andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse på universiteterne samlet set faldet fra 19 procent i 2007 til 16 procent i Humaniora har på Handelshøjskolen i København haft et fald i andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse i perioden , mens andelen på samfundsvidenskab i samme periode har været uændret. Tabel : Procent frafaldne på første år for bachelorstuderende på Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i København Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Humaniora Alle universiteter Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. Andelen af bachelorer, der har gennemført på normeret tid plus et år er på Handelshøjskolen i København steget fra 62 procent i 2007 til 65 procent i Dermed har Handelshøjskolen i København en markant højere andel af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne samlet set, som var 58 procent i

20 Tabel Procent gennemførte på normeret tid plus et år for bachelorstuderende på Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Humaniora København Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. I 2009 var andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år på Handelshøjskolen i København 57 procent. Dette er ét procentpoint lavere end gennemsnittet for universiteterne samlet, som er på 58 procent, jf. tabel Humaniora på Handelshøjskolen i København har haft en markant stigning i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 34 procent i 2007 og 2008 til 49 procent i Dermed ligger humaniora på Handelshøjskolen lidt højere end humaniora generelt for alle universiteterne, som ligger på 47 procent i Samfundsvidenskab har på Handelshøjskolen i København haft en stigning i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 50 procent i 2007 til 58 procent i 2009 og ligger dermed lidt lavere end samfundsvidenskab generelt for alle universiteter, hvor andelen i 2009 var 62 procent. Tabel : Procent gennemførte på normeret tid plus et år for kandidatstuderende på Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Humaniora København Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. 20

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Roskilde Universitet 9 3.0 Opfølgning

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet

Læs mere

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 2 Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om IT-Universitetet 9 3.0

Læs mere

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Aalborg Universitet

Læs mere

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen > Baggrundsmateriale om Handelshøjskolen i København Dialogmøde den 1. juni 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 . 2 Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2010 Indhold > Dialogmøde den 18. november 2009 3 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden

Læs mere

Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010

Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status 9 3.0 Opfølgning på sidste

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2013 2 Indhold > 1. Indledning 4 2. Dagsorden 5 3. Status 6 3.1 Profil og strategiske

Læs mere

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde med Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011 Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse Maj 2011 BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.- UDDANNELSE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund...

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

InternatIonalt konkurrencedygtige

InternatIonalt konkurrencedygtige InternatIonalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER

TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER TOPLEDELSENS FORVENTNINGER TIL ØKONOMIFUNKTIONENS FORSKELLIGE ROLLER DELOITTE STYRINGSAGENDA 2015 ANTONINO CASTRONE UNIVERSITETSDIREKTØR, AAU CV Antonino Castrone Arbejde 2014 Universitetsdirektør, Aalborg

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt. Bestyrelsens medlemmer Direktionen Direkte tlf.: 7218 50 72 E-mail: gigr@itu.dk Journalnr.: 2011-021-0018 6. april 2011 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 12 Beretning om universiteternes stigende egenkapital Offentligt 12/2012

Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 12 Beretning om universiteternes stigende egenkapital Offentligt 12/2012 Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 12 Beretning om universiteternes stigende egenkapital Offentligt 12/2012 Beretning om universiteternes stigende egenkapital 12/2012 Beretning om universiteternes

Læs mere

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3.

Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Institutionsbeskrivelse vedrørende Københavns Erhvervsakademi (K) Indhold: 1. Generel institutionsbeskrivelse 2. Akkrediteringshistorik 3. Nøgletal 1. GENEREL INSTITUTIONSBESKRIVELSE Institutionsadresse

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU)

Forretningsorden. Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Bilag 7 Forretningsorden Bestyrelsen IT-Universitetet i København (ITU) Nærværende forretningsorden tager udgangspunkt i ITUs interimvedtægter af 30. juni 2003 samt lov nummer 403 af 28. maj 2003 om universiteter

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 15. september 2014, kl. 15

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 15. september 2014, kl. 15 15. september 2014 J.nr. 043-1 JS/BF REFERAT Emne: Dato og tidspunkt: Sted: Referent: Møde i Syddansk Universitets bestyrelse Mandag den 15. september 2014, kl. 15 Bestyrelseslokalet, Odense Adelige Jomfrukloster,

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

Ledelsesberetning 5 Hoved- og nøgletal 10. Tilfredshed med CBS 12. Oversigt over uddannelser 19. Forskning 20 Oversigt over institutter 25

Ledelsesberetning 5 Hoved- og nøgletal 10. Tilfredshed med CBS 12. Oversigt over uddannelser 19. Forskning 20 Oversigt over institutter 25 årsrapport 213 INDHOLDSFORTEGNELSE indhold 2 Virksomhedsprofil 3 Ledelsesberetning 5 Hoved- og nøgletal 1 Tilfredshed med CBS 12 International akkreditering og ranking 13 Uddannelse 15 Oversigt over uddannelser

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital?

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? www.pwc.dk Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? Revision. Skat. Rådgivning. Rigsrevisionen har kritiseret universiteternes opbyggelse af egenkapital Rigsrevisionens hovedkonklusion:

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-

Læs mere