Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011
|
|
- Andreas Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2011
4 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Handelshøjskolen i København Opfølgning på sidste års rapport Profil og strategiske mål Økonomi og personale Universitetets økonomi Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Nøgletal for Handelshøjskolen i København Videnskabeligt personale Konklusion Uddannelse Antal studerende Tilgang Frafald og gennemførsel Fuldførelsesalder Studietid og studieeffektivitet Antal klagesager Konklusion Forskning Midler til forskning International rekruttering af personale Internationale ranglister Konklusion Videnspredning Åben- og deltidsuddannelse Samarbejde med omverdenen Konklusion Fysiske rammer Bygningsmasse Status på nybyggeri Energi Konklusion Internationalisering af uddannelserne Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold Internationale studerende på en hel uddannelse Handelshøjskolen i Københavns internationaliseringsarbejde Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde Konklusion Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov Studieaktivitet Søgning og optag Fuldførte Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen 49
5 5.2.1 Mål for optag i udviklingskontrakten Opfølgning på sidste møderundes rapport vedrørende optag Uddannelser der matcher samfundets behov Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på Handelshøjskolen i København Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov Konklusion Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne Organisering af ph.d.-uddannelsen på Handelshøjskolen i København Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende Opfølgning på rapport fra sidste møderunde vedrørende ph.d.-optaget Konklusion Strategisk fysisk planlægning Samspillet mellem Handelshøjskolen i Københavns strategi for universitetets fysiske udvikling og universitetets generelle strategi Fysisk planlægning i forhold til strategi Synergi og flere funktioner på campus Universitetets position i by og region Bæredygtighed Handelshøjskolen i Københavns arbejde med boliger til internationale studerende Konklusion Samspil mellem universiteter og erhvervslivet Tiltag rettet mod uddannelsesområdet Handelshøjskolen i Københavns strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet Mål i udviklingskontrakten for uddannelse og iværksætteri Eksempler på samarbejdsinitiativer om uddannelser - nye career partnerships mv Tiltag rettet mod erhvervslivet Vækstforum Hovedstaden Videns- og forskerparker Konklusion Universiteternes udgifter til administration Baggrund Ny analyse af universiteternes udgifter til administration Konklusion Konklusion Henvisning til yderligere læsning om Handelshøjskolen i København 87 Bilag 88 Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på Handelshøjskolen i Københavns årsrapport af 30. juni
6 Bilag 2: Handelshøjskolen i Københavns svarbrev af 13. september
7 1. Indledning > Universitets- og Bygningsstyrelsen har i perioden november 2010 til marts 2011 afholdt et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter. Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 juni Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport Tilsynet med universiteterne fra efteråret Nærværende rapport indeholder baggrundsinformation om Handelshøjskolen i København beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Universitetet kaldes ofte sit engelske navn Copenhagen Business School eller forkortet CBS. Universitetet omtales gennem hele rapporten dog ved det navn, der fremgår af universitetsloven, Handelshøjskolen i København eller forkortet HHK. På baggrund af tilsynsmøde med Handelshøjskolen i København, der blev afholdt 8. marts 2011, er der tilføjet konklusioner til rapportens kapitler. Kapitel 3 blev dog kun sporadisk drøftet på mødet. Rapporten er skrevet på baggrund af bidrag fra Handelshøjskolen i København, og rapporten har været i høring på universitetet. Talmaterialet i rapporten er godkendt af universitetet som retvisende under hensyntagen til de beskrevne definitioner. Læseren skal være opmærksom på de anvendte definitioner i tabellerne, da de kan afvige fra de definitioner, universitetet anvender i sin årsrapport. Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker, at styrelsen fortsat fører et tilsyn om HHK's samarbejde med fonden CBS-SIMI Executive. Tilsynet er ikke endeligt afsluttet, og ministeriets endelige konklusion foreligger derfor ikke endnu. Derfor behandles emnet ikke yderligere i denne rapport. Universitets- og Bygningsstyrelsen gør desuden opmærksom på, at rapporten heller ikke omfatter det særlige tilsyn med HHK s organisation. De vurderinger, styrelsen kommer med i denne rapport, omfatter således hverken samarbejdet med fonden CBS-SIMI Executive eller HHK s organisering. Rapporten er offentliggjort på ubst.dk. Rapporten er bygget op med en indledende status om Handelshøjskolen i København. Herefter følger seks emner, som Universitets- og Bygningsstyrelsen har drøftet med Handelshøjskolen i København. De seks emner tages op med alle universiteter.. 7
8 2. Dagsorden > Sted: Handelshøjskolen i København Tid: Tirsdag den 8. marts 2011 Dagsordenspunkt 1. Velkomst v. Handelshøjskolen i København 2. Introduktion v. Universitets- og Bygningsstyrelsen 3. Status for Handelshøjskolen i København 4. Internationalisering af uddannelserne 5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov 6. Kvalitet af ph.d.-skoler og ph.d.-optag 7. Strategisk fysisk planlægning 8. Samspil mellem universiteter og erhvervsliv 9. Administrationsudgifter 10. Det videre forløb 11. Eventuelt 8
9 3. Status om Handelshøjskolen i København > I dette afsnit redegøres for status for Handelshøjskolen i København. Der følges op på konklusionerne i sidste møderundes rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med Handelshøjskolen i København den 1. juni 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer. Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder årsrapport og udviklingskontrakt for Handelshøjskolen i København, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af Handelshøjskolen i København. 3.0 Opfølgning på sidste års rapport Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i tilsynsrapporten om Handelshøjskolen i København fra sidste år, og som ikke indgår i dette års rapport. Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både denne og den tidligere rapport. Der er i denne rapport blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse emner. I afsnittet Status om Handelshøjskolen i København blev det i sidste års rapport konstateret, at Handelshøjskolen i København havde en sund økonomi, og at resultatet var tilfredsstillende. Resultatet for 2009 var et overskud på knap 36 mio. kr., hvilket var lidt højere end forventet. Det positive resultat skyldtes primært en forsigtig prognose, hvad angår den nye færdiggørelsesbonus. Handelshøjskolen i København tilkendegav, at det har været en høj prioritet, at den økonomiske udvikling styres nøje, således at udgifter tilpasses indtægter. Handelshøjskolen i København lægger desuden vægt på gode prognoseværktøjer, så universitetet kan tilpasse aktiviteten i god tid. Det videnskabelige personale på Handelshøjskolen i København var sammensat af en højere andel af professorer end gennemsnittet for universiteterne. Det fremgik endvidere af sidste møderundes rapport, at Handelshøjskolen i København havde en høj andel af deltidsansatte undervisere. Andelen af kvinder blandt det videnskabelige personale på Handelshøjskolen i København lå over gennemsnittet for sektoren. Handelshøjskolen i København tilkendegav sidste år, at universitetet havde iværksat en kampagne, hvor der bl.a. var afholdt debatmøder for at indhente idéer og erfaringer med at udnytte potentialet blandt kvindelige forskertalenter bedre. Som en del af universitetets strategi havde Handelshøjskolen i København etableret posten som Equal Opportunities Officer (EOO), der skal medvirke til at sikre lige muligheder for alle uanset køn, etnicitet, religion, seksualitet, alder eller handikap. Den nuværende EOO har i den forbindelse taget initiativ til at få nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en handleplan for ligestilling i forskerstaben. Handleplanen forventes at være udarbejdet til 1. september Handelshøjskolen i København har desuden truffet beslutning om at underskrive ligestillingsministerens Charter for flere kvinder i ledelse. Charteret er endnu ikke underskrevet, fordi Handelshøjskolen i København afventer udarbejdelsen af handleplanen. 9
10 Handelshøjskolen i København har endvidere konstateret, at andelen af kvindelige medlemmer af bedømmelsesudvalg på intet tidspunkt i perioden har oversteget 20 procent. Universitetet har derfor som mål, at antallet af kvinder i bedømmelsesudvalg forøges, så kvinder på sigt udgør mindst 30 procent af medlemmerne. Udviklingen i Handelshøjskolen i Københavns økonomi og personale er beskrevet yderligere i afsnit 3.2 om økonomi og personale. Basismidlerne til forskning var steget med 3 procent fra 2005 til I samme periode var basismidlerne til universiteterne samlet set steget med 23 procent. Handelshøjskolen i København fremhævede, at universitetet som det eneste havde haft en stort set uændret tildeling af basismidler til forskning de senere år. Universitetet pegede på, at en udbredelse af modellen til fordeling af basismidler efter resultater til at omfatte samtlige basismidler ville give Handelshøjskolen i København en væsentlig større andel af forskningsmidlerne, end universitetet har i dag. Handelshøjskolen i København havde en stigning i hjemtaget af de samlede eksterne midler mellem 2007 og 2008 på 28 procent. Der var dog i 2008 sket et fald i de eksterne midler fra EU og øvrige udenlandske kilder. I 2008 hjemtog Handelshøjskolen i København 2 procent af de samlede eksterne forskningsmidler til universiteterne. Handelshøjskolen i København tilkendegav i sidste møderundes rapport, at universitetet var optaget af at øge hjemtaget af forskningsmidler. For de danske offentlige kilder oplyste Handelshøjskolen i København, at universitetet ville arbejde for at forbedre succesraten ved fortsat øget fokus på at styrke ansøgningskvaliteten, herunder de interne procedurer til kvalitetssikring af ansøgningerne. Handelshøjskolen i København ønskede desuden at styrke sin indsats i forhold til Det Strategiske Forskningsråd. På EU-området havde Handelshøjskolen i København i 2008/2009 oprettet to særlige support-enheder, der henholdsvis rådgav forskningsmiljøerne om programmuligheder, partner search, udarbejdelse af ansøgninger etc. og bistod forskningsmiljøerne i administrationen af hjemtagne EU-bevillinger. Antal ansøgninger om EU-midler med HHK-deltagelse var fra 2007 til 2009 forøget fra 18 til 47, og omfanget af opnåede bevillinger blev i perioden øget fra 1,9 mio. kr. til 16,9 mio. kr. Bevillingerne bliver indtægtsført efterhånden som de anvendes. De vil derfor først vise sig på regnskabet de kommende år. Handelshøjskolen i Københavns rutiner på EUområdet er uofficielt fremhævet som best practice i forbindelse med Forsknings- og Innovationsstyrelsens evaluering af universiteternes EU-indsats (Evaluation of Danish Participation in the 6th and 7th framework programmes, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010). Den seneste udvikling i hjemtaget af forskningsmidler er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning. Status for deltids- og åben uddannelse på Handelshøjskolen i København var, at der fra var en markant stigning i antal betalende studerende, mens antallet af årsstuderende og studerende, der har gjort en master- eller diplomuddannelse færdig, faldt. 10
11 Handelshøjskolen i København oplyste ved sidste års møderunde, at universitetet havde oplevet en svagt vigende interesse for deltidsuddannelse, især for HDuddannelser, de seneste år. Universitetet fremhævede, at for medarbejdere i mindre virksomheder og medarbejdere, der ikke er topchefer, er HD en nødvendig mulighed. Denne slags virksomheder og medarbejdere er der langt flest af i Danmark, og Handelshøjskolen i København forventede derfor at kunne øge indsatsen overfor denne målgruppe. Den seneste udvikling inden for deltidsuddannelse er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning. I forbindelse med afsnittet om kvalitet i uddannelserne i sidste års tilsysnrapport, blev det beskrevet, at Handelshøjskolen i København for nylig havde færdiggjort en kvalitetspolitik for uddannelsesområdet. Med denne kvalitetspolitik var det Handelshøjskolen i Københavns opfattelse, at universitetet havde implementeret de fælles europæiske standarder for intern kvalitetssikring, som er vedtaget i regi af Bologna-processen og EHEA, de såkaldte Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG). Handelshøjskolen i København oplyste, at universitetet mener, at international akkreditering og benchmarking giver et værdifuldt bidrag til udviklingen af kvaliteten i universitetets uddannelser. I forbindelse med punktet om Handelshøjskolen i Københavns administrationssystem blev det konstateret, at Handelshøjskolen i København tog SPARC (Handelshøjskolen i Københavns nye studieadministrative system) i anvendelse i november 2007 efter en forceret implementeringsfase primært som følge af den nye karakterskalas indførelse. I efteråret 2008 gennemførte Handelshøjskolen i København en intensiveret kontrol og genopretning af data, således at Handelshøjskolen i sommeren 2009 var i stand til at udstede korrekte eksamensbeviser inden for fristen fastsat i eksamensbekendtgørelsen, og havde siden foråret 2009 gennemført studieadministrative registreringer og studieadministrative handlinger korrekt og til tiden. Handelshøjskolen i København tilkendegav, at universitetet følger udviklingen i STADS-samarbejdet og sikrer sig at nye IT-løsninger, der implementeres, er kompatible med STADS. 3.1 Profil og strategiske mål Handelshøjskolen i København har fra starten i 1917 været en selvejende institution. Initiativtageren var Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU). Ved universitetsloven af 2003 fik Handelshøjskolen i København en status, der svarede til de øvrige universiteters, hvorved Handelshøjskolen i Københavns styrelsesråd blev nedlagt. Som følge af sin status som selvejende har Handelshøjskolen i København altid haft bygningsselveje. Indtil byggeriet på Solbjerg plads blev taget i brug i 2000 og de følgende år, omfattede bygningsselvejet dog kun en enkelt bygning på Howitzvej (som Handelshøjskolen i København fortsat ejer). Aktiviteterne fandt primært sted i lejede lokaler på Julius Thomsens Plads (økonomiske fag) og i Dalgas Have (sprogfagene). I 1990 erne blev Handelshøjskolen i København sagt op og måtte flytte fra Julius Thomsens Plads, hvilket sammen med en stærk ekspansion af aktiviteterne - gav anledning til et omfattende byggeri på Frederiksberg, dels Solbjerg Plads (2000), dels 11
12 ombygning af Den Kgl. Porcelænsfabriks tidligere lokaler (2005 hovedsageligt lejet af FUHU). I 2003 købte Handelshøjskolen i København en større ejendom på Howitzvej af Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, som tidligere havde været anvendt af KVL og Fødevareministeriet. Den seneste udvidelse var opførelsen af Kilen i Handelshøjskolen i København overgik på linje med de øvrige universiteter (på nær Danmarks Tekniske Universitet) til bygningstaxameter i Handelshøjskolen i København blev kompenseret for den mindre forskel, der var mellem de faktiske vilkår, og de vilkår Handelshøjskolen i København ville have haft, hvis Handelshøjskolen i København havde lejet sine bygninger af SFoU. Handelshøjskolen har 16 institutter og 35 centre. Med udgangspunkt i en traditionel opdeling i erhvervsøkonomiske og -sproglige fagområder prioriterer Handelshøjskolen i København tværdisciplinære og problemorienterede tilgange højt. Derfor indgår bl.a. sociologi, psykologi, antropologi, politologi, jura, filosofi, historie og interkulturel forståelse som væsentlige områder i Handelshøjskolen i Københavns faglige profil. Centrale faglige forskningsemner er innovation og entrepreneurship, oplevelsesøkonomi, virksomhed og politik samt kultur- og områdestudier Handelshøjskolen i København satser på en stærk international platform i form af international publicering, ledelse af faglige netværk, editorfunktioner, konferenceværtsskaber og ph.d.-samarbejde. Et tæt samarbejde med erhvervslivet lokalt, regionalt og nationalt er uhyre væsentligt for, at Handelshøjskolen i København kan 'oversætte' sin forskning til praksis. Bestyrelsen har i efteråret 2010 godkendt en ny strategi for Handelshøjskolen i København Business in Society. Strategiens tre fokusområder er: At sætte fokus på læring: Uddannelse og forskning skal prioriteres lige højt. At bidrage til samfundet: Handelshøjskolen i Københavns forskning skal endnu mere ud af huset og hjælpe med at løse de store problemer, som samfundet står overfor. At styrke regionen og engagere os globalt: Handelshøjskolen i København skal satse på Copenhagen Metropolitan Region og udnytte de traditioner, regionen har. 12
13 3.2 Økonomi og personale Universitetets økonomi Tabel : 2009-regnskabstal for Handelshøjskolen i København, mio. kr Indtægter i alt 952,9 995, ,9 Årets resultat 62,4 26,6 35,7 Resultatets andel af indtægter i alt, procent 7 % 3 % 3 % Egenkapital pr ,8 136,4 172,1 Soliditetsgrad pr. 31/12 8 % 10 % 12 % Likviditetsbeholdning pr. 31/12 191,2 128,3 150,3 Likviditetsgrad pr. 31/12 0,9 0,8 0,7 Kilde: Handelshøjskolen i Københavns årsrapport 2007, 2008 og 2009 Tabel : Indtægter i alt for alle universiteter i 2009, mio. kr. og procent KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Indtægter i alt, mio. kr Andel af samlede indtægter i sektoren, procent Kilde: Universiteternes årsrapporter 2009 Handelshøjskolen i København havde i 2009 et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå begge år inden for 3 procent, jf. tabel Handelshøjskolen i Københavns egenkapital udgjorde 136,4 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 172,1 mio. kr. pr. 31. december Heraf udgjorde en statsforskrivning 50 mio. kr. i begge år. Soliditetsgraden inklusive statsforskrivning udgjorde 10 procent pr. 31. december 2008 og 12 procent pr. 31. december Handelshøjskolen i København havde likvide beholdninger på 128,3 mio. kr. pr. 31. december 2008 og på 150,3 mio. kr. pr. 31. december Likviditetsgraden var 0,7 pr. 31. december 2009 mod 0,8 pr. 31. december 2008, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 70 og 80 procent af de kortfristede gældsforpligtelser. Der var således ikke umiddelbart risiko for, at universitetet ikke kunne indfri sine forpligtelser Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til Handelshøjskolen i København som opfølgning på universitetets årsrapport for Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af Handelshøjskolen i Københavns årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 15. april Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en redegørelse som svar på styrelsens brev. Handelshøjskolen i København fremsendte en sådan redegørelse den 13. september 2010 samt en kort supplerende redegørelse den 27. september
14 Det er styrelsens vurdering, at den af Handelshøjskolen i København fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Styrelsens brev og Handelshøjskolen i Københavns brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport. Styrelsen har i efteråret 2010 indledt et supplerende tilsyn med Handelshøjskolen i København som opfølgning på de omfattende planer om udvikling af den samlede campus, den igangværende organisationsudvikling med tilhørende udvikling af de administrative systemer, samt bestræbelserne på at nedbringe de administrative omkostninger. Endvidere omfatter tilsynet de områder, hvor revisionen og Rigsrevisionen i 2009 fandt, der var muligheder for forbedringer. Der er aftalt en særskilt procedure for det videre forløb. Målopfyldelsen Udviklingskontrakten har inden for 5 hovedindsatsområder 15 delområder med et varierende antal mål på detailniveau, i alt 88 mål. Styrelsen har valgt at opgøre målopfyldelsen på de 15 delområder. Heraf opfyldte Handelshøjskolen i København de 8 i 2009, jf. tabel Tabel : Status for opfyldelsen af mål i Handelshøjskolen i Københavns udviklingskontrakt for Status for målopfyldelsen Antal mål 2008 Antal mål 2009 Opfyldt 8 8 Delvis opfyldt 6 6 Ikke opfyldt 1 1 Kan først vurderes i Kilde: Handelshøjskolen i Københavns årsrapport 2008 og 2009 samt Handelshøjskolen i Københavns udviklingskontrakt for Nøgletal for Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Københavns bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens Desuden modtager Handelshøjskolen i København eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning. Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling er steget hvert år siden 2005, således at den i alt er steget med 23 procent i perioden , jf. tabel Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent, basismidler til forskning er steget med 5 procent i denne periode ( ), mens øvrige tilskud mv. er steget med 4 procent. 14
15 Tabel : Nøgletal vedr. bevillinger for Handelshøjskolen i København , mio. kr. (2011-priser) Uddannelsestilskud i alt Basismidler til forskning Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UBST Indeks institutionsbevilling fra UBST Tilskudsfinansieret forskning* Indeks tilskudsfinansieret forskning Kilde: FL 2011 og foreløbig TB pr. 9/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 6 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel Tabel : Nøgletal vedrørende bevillinger for alle universiteter i 2011, mio. kr. (2011- priser) KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Uddannelsestilskud i alt Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST 33% 22% 10% 4% 10% 6% 14% 1% 100% Tilskudsfinansieret forskning* Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning 30% 30% 9% 2% 7% 2% 21% 0% 100% Kilde: FL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 9/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl Videnskabeligt personale Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter på Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Den samlede andel af stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d., er 29,3 procent, mens den for universiteterne samlet set er 15,7 procent. Andelen af adjunkter på Handelshøjskolen i København udgør 15,5 procent, hvilket er væsentligt lavere end gennemsnittet for alle universiteterne samlet set på 25,3 procent. Andelen af lektorer på Handelshøjskolen i København er lavere end gennemsnittet for universiteterne, og andelen af professorer er højere end gennemsnittet for universiteterne, jf. tabel Handelshøjskolen i København har fremhævet, at universitetet, i relation til karriereudvikling og dermed muligheden for at fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere i Danmark og i udlandet, har fundet en god balance i fordelingen af 15
16 stillingskategorierne, og at dette afspejler sig i universitetets placeringer på internationale ranglister. For at sikre et fornuftigt generationsskifte på universitetet, har Handelshøjskolen i København i 2010 igangsat et oplysningsarbejde om seniorordninger for det videnskabelige personale. Tabel : Videnskabeligt personale i 2. kvartal i 2008, 2009 og 2010 opdelt efter stillingskategori, antal årsværk og procent Handelshøjskolen i København Alle Universiteter Andel 2010, procent Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d. 137,7 159,5 169,9 29,3 - heraf videnskabelige assistenter 18,7 28,5 44,0 - heraf undervisningsassistenter 35,6 46,0 41,9 - heraf eksterne lektorer 81,2 84,0 84,0 Adjunktniveau 77,0 78,0 90,1 15,5 Lektorniveau 163,5 173,6 184,9 31,9 Professorniveau 113,1 122,8 130,2 22,4 - heraf professor MSO 45,0 43,4 34,1 Særlige stillinger 2,0 2,0 4,9 0,8 - heraf studielektorer 2,0 2,0 1,5 I alt 493,3 539,9 580,1 100 Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d , , ,1 15,7 - heraf videnskabelige assistenter 788,4 877,8 906,9 - heraf undervisningsassistenter 265,8 258,0 232,5 - heraf eksterne lektorer 454,5 468,6 471,4 Adjunktniveau 2.082, , ,0 25,3 Lektorniveau 4.135, , ,5 40,8 Professorniveau 1.353, , ,2 14,7 - heraf professor MSO 211,4 272,0 313,5 Særlige stillinger 340,9 329,9 325,2 3,1 - heraf studielektorer 73,7 77,4 88,1 I alt 9.495, , ,7 100 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne, jf. tabel Handelshøjskolen i København er tilfreds med dette og bemærker, at universitetet har til hensigt som minimum at fastholde og gerne forbedre den nuværende andel af kvinder i det videnskabelige personale. Handelshøjskolen i København ønsker i forbindelse med sit arbejde med ligestilling, at den nuværende andel af kvinder i 16
17 bedømmelsesudvalg forøges, så kvinder på sigt udgør mindst 30 procent af medlemmerne. Tabel : Procentvis andel af kvinder i det videnskabelige personale for 2. kvartal i 2009 og 2010 opgjort ud fra årsværk efter stillingsniveau Handelshøjskolen i København Adjunktniveau 40,3 44,4 Lektorniveau 35,5 34,5 Professorniveau 19,5 17,7 Alle universiteter Adjunktniveau 36,6 37,7 Lektorniveau 27,9 28,3 Professorniveau 14,4 15,5 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) Konklusion Handelshøjskolen i København havde i 2009 et overskud på 35,7 mio. kr. mod et overskud på 26,6 mio. kr. i Resultatets andel af universitetets indtægter lå begge år inden for 3 procent. Handelshøjskolen i København havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 172,1 mio. kr., hvilket er 35,7 mio. kr. højere end pr. 31. december Handelshøjskolen i Københavns samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med ca. 23 procent fra Det samlede uddannelsestilskud er steget med 37 procent i denne periode, mens basismidler til forskning er steget med 5 procent, og øvrige tilskud mv. er steget med 4 procent. Der er en markant højere andel af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Tilsvarende er der en lavere andel af adjunkter på Handelshøjskolen i København end på universiteterne samlet set. Andelen af lektorer på Handelshøjskolen i København er lavere end gennemsnittet for universiteterne, og andelen af professorer er højere. Handelshøjskolen i København bemærker, at den relativt høje andel af professorer hænger sammen med, at universitetet ansætter en relativt høj andel af VIP er fra udlandet, og at det i flere tilfælde på grund af konkurrence fra det private arbejdsmarked er nødvendigt at kunne tilbyde et professorat for at kunne tiltrække dygtige ansatte fra udlandet. Der er en højere andel af kvinder i det videnskabelige personale ved Handelshøjskolen i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Handelshøjskolen i København har til hensigt som minimum at fastholde og gerne forbedre den nuværende andel af kvinder i det videnskabelige personale. 17
18 3.3 Uddannelse Antal studerende I 2009 var der studerende på Handelshøjskolen i København. Handelshøjskolen i København er dermed det fjerdestørste universitet blandt de otte danske universiteter i forhold til antal studerende, jf. tabel Antallet af studerende på Handelshøjskolen i København er steget med tre procent i perioden , svarende til den generelle stigning i antal studerende på alle universiteterne samlet set, jf. tabel Alle studerende på Handelshøjskolen i København findes på humaniora eller samfundsvidenskab. Andelen af studerende på humaniora på Handelshøjskolen i København er faldet i perioden , er andelen af studerende på samfundsvidenskab omvendt steget i samme periode. Tabel : Antal studerende på universiteterne i 2009 fordelt på universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Universitetsstuderende Andel af universitetsstuderende 31% 26% 12% 7% 9% 11% 4% 1% 100% Øvrige videregående uddannelser I alt Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tabel : Antal studerende på Handelshøjskolen i København fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt universitetsuddannelser Indeks Videregående uddannelser på Handelshøjskolen i København, der ikke er under VTU Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Tilgang Tilgangen til bacheloruddannelserne på Handelshøjskolen i København var i 2009 på studerende. Dette er et fald på 10 procent i forhold til Tilgangen for alle universiteterne samlet var i samme periode uændret, jf. tabel Fordelt på hovedområde er tilgangen til samfundsvidenskab på Handelshøjskolen i København steget i perioden , mens tilgangen til humaniora i samme periode er mere end halveret. 18
19 Tabel : Tilgang til Handelshøjskolen i København fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab I alt Indeks Videregående uddannelser på Handelshøjskolen i København, der ikke er under VTU Alle Universiteter Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antallet af studerende, der blev indskrevet på en uddannelse i perioden 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for Alle universiteter omfatter uddannelser under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Frafald og gennemførsel Andelen af studerende på Handelshøjskolen i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 21 procent i 2007 til 20 procent i 2009, jf. tabel I samme periode er andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse på universiteterne samlet set faldet fra 19 procent i 2007 til 16 procent i Humaniora har på Handelshøjskolen i København haft et fald i andelen af studerende, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse i perioden , mens andelen på samfundsvidenskab i samme periode har været uændret. Tabel : Procent frafaldne på første år for bachelorstuderende på Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i København Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Humaniora Alle universiteter Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. Andelen af bachelorer, der har gennemført på normeret tid plus et år er på Handelshøjskolen i København steget fra 62 procent i 2007 til 65 procent i Dermed har Handelshøjskolen i København en markant højere andel af gennemførte bachelorer på normeret tid plus et år end gennemsnittet for alle universiteterne samlet set, som var 58 procent i
20 Tabel Procent gennemførte på normeret tid plus et år for bachelorstuderende på Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Humaniora København Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. I 2009 var andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år på Handelshøjskolen i København 57 procent. Dette er ét procentpoint lavere end gennemsnittet for universiteterne samlet, som er på 58 procent, jf. tabel Humaniora på Handelshøjskolen i København har haft en markant stigning i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 34 procent i 2007 og 2008 til 49 procent i Dermed ligger humaniora på Handelshøjskolen lidt højere end humaniora generelt for alle universiteterne, som ligger på 47 procent i Samfundsvidenskab har på Handelshøjskolen i København haft en stigning i andelen af gennemførte kandidater på normeret tid plus et år fra 50 procent i 2007 til 58 procent i 2009 og ligger dermed lidt lavere end samfundsvidenskab generelt for alle universiteter, hvor andelen i 2009 var 62 procent. Tabel : Procent gennemførte på normeret tid plus et år for kandidatstuderende på Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Humaniora København Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Alle universiteter Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. 20
Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010
Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Roskilde Universitet 9 3.0 Opfølgning
Læs mereRapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011
Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet
Læs mereRapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010
Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereRapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011
2 Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om IT-Universitetet 9 3.0
Læs mereRapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010
Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Aalborg Universitet
Læs mereBillederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen
Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen > Baggrundsmateriale om Handelshøjskolen i København Dialogmøde den 1. juni 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning
Læs mereRapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010
2 Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010 Universitets og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1. Dagsorden for dialogmøde mellem IT- Universitetet og Universitets-
Læs mereRapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009
. 2 Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2010 Indhold > Dialogmøde den 18. november 2009 3 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden
Læs mereRapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010
Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status 9 3.0 Opfølgning på sidste
Læs mereRapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009
Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2010 4 Indhold > Indledning 8 2. Dagsorden 9 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Danmarks
Læs mereN OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale
N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereRapport om Københavns Universitet Tilsynsmøde den 13. december 2010
Rapport om Københavns Universitet Tilsynsmøde den 13. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Københavns Universitet 9 3.0 Opfølgning
Læs mereRapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010
Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde med Aarhus Universitet
Læs mereRapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012
Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2013 2 Indhold > 1. Indledning 4 2. Dagsorden 5 3. Status 6 3.1 Profil og strategiske
Læs mereBaggrundsmateriale om Syddansk Universitet Dialogmøde med SDU 10. marts 2010
2 Baggrundsmateriale om Syddansk Universitet Dialogmøde med SDU 10. marts 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1. Dagsorden for dialogmøde mellem
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2007 KU s statistikberedskab 2007 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereLedelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget
Læs mereOpfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010
Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital
Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,
Læs mereAarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas
Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017
7. september 2018 J.nr. 17/16036 STM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014
16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet
31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2005 KU s statistikberedskab 2005 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab Indledende bemærkninger til beredskabet
20. februar 2013 J.nr. 2013-5617-04 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem
Læs mereNøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2009
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereRapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 25. november 2011
Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 25. november 2011 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Juni 2012 2 Indhold > 1. Indledning 4 2. Dagsorden 5 3. Status 6 3.1 Profil og strategiske
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2007
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Indledende bemærkninger: Det statistiske beredskab 2007 omfatter de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-218... 2 Godkendte projekter 22-218, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. juli 219 Kontakt
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereMaster i udlandet. University College Nordjylland
Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser
Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 214-217... 2 Godkendte projekter 215-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade 43 1260 København K Udviklingskontrakt
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012
Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6
Læs mere* Opgjort som antal publikationer, der tilhører top 10 % af de mest citerede publikationer (Impact, fractional counting, p(10 %)).
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 92, d. 11. december 2017 Pkt. 14a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2017 Vedr. Københavns Universitets ranglisteplaceringer i
Læs mereRapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010
Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Københavns Universitet
Læs mereK Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET. Statistikberedskab
K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET Statistikberedskab 2008 1 KU s statistikberedskab 2008 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor, antal ansøgninger og godkendelser 214-218... 2 ErhvervsPostDoc i den private sektor, antal godkendte projekter 215-218, virksomhedsstørrelse..3
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mere1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)
Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken
Læs mereVelkommen til Sandbjerg
Aarhus Universitet Velkommen til Sandbjerg Velkommen til Aarhus Universitet og velkommen til Sandbjerg! I befinder jer på et historisk sted! Sandbjerggård blev første gang nævnt omkring år 1500 Ca. 1570
Læs mereTilsynsrapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 2. december 2013
Tilsynsrapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 2. december 2013 Tilsynsrapport om Syddansk Universitet Udgivet af Foto Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Telefon:
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016
Læs mereKONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV
KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER
Læs mereDen danske universitetssektor - kort fortalt
Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan
Læs mereRapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012
Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 30. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2013 2 Indhold > 1 Indledning 4 2 Dagsorden 5 3 Status 6 3.1 Profil
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab 2013
Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2010
14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereStatistikberedskab Begrebet tilstande
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2014 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt Indledning...2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...3 Nøgletal
Læs mereTabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt
Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2004 AU i tal 2004 På tredje år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende... 3 Nøgletal
Læs mereFortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.
Til bestyrelsens medlemmer Direktionen Direkte tlf.: 7218 5072 E-mail: gigr@itu.dk Journalnr.: 2010-021-0018 8. september 2010 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug.
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui
Læs mereDet Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences
Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende... 3 Nøgletal
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TAL
A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2003 AU i tal 2003 For andet år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2008
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereDer findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse.
28. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 10 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Principper for sammenhængen mellem
Læs mereDefinition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler
Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4
Læs mereUdkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København
Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens
Læs mereNotat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet
Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 KU s statistikberedskab hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereBaggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 65, den 4. december 2012 Pkt. 10A. Bilag A1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Aktivitetsindberetning 2012
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 65, den 4. december 2012 Pkt. 10A. Bilag A1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 9. NOVEMBER 2012 Vedr.: Aktivitetsindberetning
Læs mereREKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009
REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 Aarhus Universitet Aarhus Universitet i fortsat udvikling med vækst på helt centrale områder Rekordoptag i 2009 Større forskningsbevillinger Betydelig
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2014 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling
Læs mereAftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet
Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København
Læs mereForslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.
Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner
Læs mereEKTORS SOMMERTALE øauditorierne 17. juni 2009
EKTORS SOMMERTALE øauditorierne 17. juni 2009 UNIVERSITE Et travlt forårssemester 3 store tværgående aktiviteter har præget debatten Universitetsevalueringen Forligspartierne bag Universitetsloven - fusionerne
Læs mereNotat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016
Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning...2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger...2 Nøgletal
Læs mereUniversiteternes statistiske beredskab 2010
Universiteternes statistiske beredskab 2010 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereSvar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2018 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2018 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal A: Indtægtsfordeling
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mere