Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Capital i Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Capital i 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen University College Capitals udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag er dels baseret på viden om udviklingen inden for professionen gennem en tæt tilknytning til Bornholms Regionskommunes satsningsområder inden for det pædagogiske område og dels baseret på samarbejde og videndeling både mellem underviserne på udbudsstedet og med underviserne fra Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Videndelingen med underviserne fra Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn foregår bl.a. gennem fire-seks årlige møder i de faglige miljøer, hvor undervisere fra begge udbudssteder bl.a. drøfter ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde inden for deres fagområder. Ekspertpanelet vurderer, at udbuddets samlede videngrundlag er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Udbudsstedet arbejder med et omfattende kvalitetssystem baseret på en række udvalgte områder. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets arbejde med kvalitet er hensigtsmæssigt og løbende sikrer tilrettelæggelse både af uddannelsen generelt og af praktik og internationalisering. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at de i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet ser det dog som et problem på uddannelsen, at der er for få undervisere på udbudsstedet, som har et uddannelsesniveau, der er højere end pædagoguddannelsens afgangsniveau. Men da dette er det eneste identificerede problem, vurderer ekspertpanelet, at det ikke bør have betydning for den samlede akkrediteringsvurdering, da udbudsstedets undervisergruppe i øvrigt er velkvalificeret, og da udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) 4

5 Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Undervisere (kriterium 8), fordi der ikke er flere undervisere på udbudsstedet, som har et uddannelsesniveau, der er højere end pædagoguddannelsens afgangsniveau. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Svein Ole Sataøen, cand.polit. i pædagogik, historie og nordisk. Førsteamanuensis ved Høgskolen i Bergen i avdeling for lærerutdanning. Tidligere førsteamanuensis ved Høgskulen i Sogn og Fjordane. Tidligere medlem af Danmarks Evalueringsinstituts evalueringsgruppe for den danske pædagoguddannelse og tidligere medlem af Barne- og familiedepartementets arbejdsgruppe Menn i barnehage. Erfaring med en række projekter om børnehavers udvikling og politik samt med evalueringsforskning og erfaring som ekspertmedlem af dansk arbejdsgruppe om evaluering af implementering af læreplaner i danske daginstitutioner. Forfatter til en række publikationer om pædagogik og læring. Jørgen Hansen, cand.pæd.psych., lærer. Chef for videreuddannelse og praksisudvikling ved University College Lillebælt. Tidligere uddannelseschef ved hhv. University College Syd, Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, VIA University College og Pædagoguddannelsen i Gedved og tidligere underviser og projektchef ved Kolding Pædagogseminarium. Erfaring med udviklingsprojekter og evaluering af pædagogiske tiltag, særligt inden for misbrugsområdet. Christian Nielsen Gjesthede, studerende ved Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, VIA University College, specialiseringen børn og unge, linjefaget udtryk, musik og drama. Formand for fællesrådet på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, medlem af Tænketanken for pædagoguddannelsen og af uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen på VIA University College, studenterrepræsentant i BUPL Århus bestyrelse. Tidligere studenterrepræsentant i VIA University Colleges bestyrelse, tidligere studerende ved Pædagoguddannelsen i Slagelse. Agnete P. Thomsen, socialpædagog, master i socialpædagogik. Områdeleder for specialområdet Socialpsykiatri børn og unge, Region Midtjylland. Tidligere forstander på adskillige ungdomsinstitutioner og tilbud til unge med psykosociale vanskeligheder i Region Midtjylland, Århus Amt og Aarhus Kommune. Erfaring som praktikvejleder for pædagogstuderende, gæstelærer på pædagoguddannelsen og censor ved Peter Sabroe-seminariet. Desuden mange års erfaring med planlægning og facilitering af en række udviklingsprojekter og temadage inden for pædagogik, personalesamarbejde og organisationsudvikling. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Morten Brock fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse. Pædagoguddannelsen Bornholm Snorrebakken Studiets struktur De centrale fagområder Pædagoguddannelsens fagområder er udstukket af uddannelsesbekendtgørelsen. Der er 3 obligatoriske fag: pædagogik; dansk, kultur og kommunikation samt individ, institution og samfund. Derudover vælger den studerende et af følgende 2 linjefag: sundhed, krop og bevægelse eller værksted, natur og teknik. (Grundet udbudsstedets størrelse udbydes 2 og ikke 3 linjefag). Uddannelsen rummer to bekendtgørelsesfastsatte faglige elementer: det tværprofessionelle element og specialiseringen. Herudover udgør praktikuddannelsen en væsentlig del af pædagoguddannelsen, og de tre praktikperioder er centrale omdrejningspunkter og følger uddannelsens fag og progression. 10

11 Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: I alt er indskrevet 84 studerende på Pædagoguddannelsen Bornholm pr , og 69 pr Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1/ / / / / / Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 7 Antal årsværk 2,3 De centrale praktiksteder De studerende kommer typisk i praktik i offentlige institutioner, og få studerende kommer i praktik i private organisationer med driftsoverenskomst med Bornholms Regionskommune. Bornholms Regionskommune har nedsat et praktikpladsudvalg, der er ansvarligt for, at der udmeldes det antal praktikpladser, der svarer til pædagoguddannelsens dimensionering. Regionskommunens konsulenter i social- og sundhedssekretariatet samt børne- og skolesekretariatet har ansvaret for den konkrete udmelding af praktiksteder. Praktikstederne udmeldes til praktikkoordinatoren ved pædagoguddannelsen. Der stilles praktikpladser til rådighed for pædagogstuderende fra den øvrige del af Danmark. Konkret er der tale om praktik i følgende centrale typer af institutioner: Dagtilbud Skole, dag- og døgntilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser Børne- og familiehus dagtilbud med basisgrupper og støttetilbud for børn og familier med sociale problemer Heldagsskole Ungehus døgntilbud for unge med sociale problemer Bosteder, arbejdstilbud og dagcentre for voksne med funktionsnedsættelser Bocentre og aktivitetstilbud indenfor socialpsykiatrien. 11

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt til et dækkende felt af aftagere. Udbuddet retter sig mod institutioner inden for dagtilbudsområdet og det socialpædagogiske område, fx daginstitutioner, fritidshjem, institutioner for børn og unge med funktionsnedsættelser eller sociale problemer, socialpsykiatriske institutioner, asylcentre m.fl. Kontakten til aftagerne er speciel for Bornholm og bærer præg af, at de fleste kender hinanden og mødes uformelt gennem personlige netværk og relationer. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund, at det er vigtigt, at udbudsstedet fortsat arbejder med at formalisere kontakten til aftagerne, så udbuddet løbende understøttes af relevant viden fra aftagerfeltet. Udbudsstedet har beskrevet, at dets formaliserede kontakt til aftagerne foregår gennem samarbejdet med praktikinstitutioner, uddannelsesudvalg og fagforeningerne BUPL og Socialpædagogerne. Uddannelsesudvalget holder møder fem gange om året, hvor bl.a. uddannelsens relevans og udvikling samt den regionale uddannelsesdækning drøftes, herunder nye tiltag på pædagoguddannelsesområdet, tilgangen til aftagerinddragelse og definitionen af aftagerbegrebet, tilfredshedsundersøgelser etc. Udbudsstedet har desuden løbende uformel kontakt med aftagerfeltet gennem gæsteundervisere og i forbindelse med de studerendes feltarbejde og projekter. En stor del af kontakten til aftagerne foregår omkring samarbejdet om praktik på en række forskellige møder, fx informationsmøder, målsætningsmøder, totredjedelsmøder, netværksmøder og møder med praktikpladsudvalget. Informationsmøderne holdes en gang om året, og her drøfter den studerende, praktikvejlederen og den praktikansvarlige holdvejleder forhold vedrørende samarbejde mellem praktikinstitutionen og uddannelsesinstitutionen. Målsætningsmøderne foregår mellem den praktikansvarlige underviser, alle studerende og de praktikvejledere, som skal modtage studerende i det kommende semester, og fokus for disse møder er på godkendelse af de studerendes individuelle læringsmål. Netværksmøderne holdes tre gange om året med deltagelse af praktikvejledere og repræsentanter for de faglige organisationer. Ved det ene af netværksmøderne holder studerende oplæg om deres praktikerfaringer, mens de to øvrige netværksmøder omhandler uddannelsesplaner og praktikstedsbeskrivelser. Møderne med praktikpladsudvalget holdes tre gange om året, og her deltager praktikkoordinatoren, uddannelseslederen og repræsentanter fra hhv. regionskommunen, aftagerfeltet, BUPL, Socialpædagogerne, den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) samt Bornholms Akademi. Herudover holder udbudsstedet såkaldte cafémøder fire-fem gange per semester, hvor fagpædagogiske emner af interesse for udbudsstedet og aftagerfeltet drøftes, fx temaerne fortælling og diagnosebørn. På cafémøderne deltager undervisere og studerende fra alle uddannelser på Uddannelsescenter Snorrebakken (pædagoguddannelsen, læreruddannelsen, Center for undervis- 13

14 ningsmidler Bornholm samt den pædagogiske assistentuddannelse) samt repræsentanter fra aftagerfeltet. Institutionen redegør for, at der er stor interesse for disse cafémøder blandt aftagerne således var der tilmeldt 76 eksterne deltagere til det seneste møde. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets kontakt til dimittenderne er tilstrækkelig og dækkende. Pædagoguddannelsen Bornholm har i foråret 2012 gennemført en kvantitativ dimittendundersøgelse blandt de dimitterede fra januar Formålet med dimittendundersøgelsen er at belyse uddannelsens relevans i forhold til aftagerfeltet og overgangen fra uddannelse til profession. Dimittendundersøgelsen gennemføres med et elektronisk spørgeskema til alle dimittender fra den pågældende årgang. Udbudsstedet vil fremover gennemføre dimittendundersøgelsen hvert andet år. Ekspertpanelet vurderer, at ledelsen gennem ovenstående aktiviteter indhenter viden, som kan bruges til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet, og at ledelsen anvender denne viden. Eksempelvis har den indhentede viden fra aftagerfeltet ført til udviklingen af et nyt, tværfagligt modul. Viden fra dimittendundersøgelsen har bl.a. medført et undervisningsforløb om viden og metode i forbindelse med de studerendes bachelorprojekter. Institutionen redegør for, at udbudsstedet drøfter den indhentede viden med udbudsstedet i Skovlunde, bl.a. på semestervise statusmøder, hvor ledelsen, fagkoordinatorerne og funktionskoordinatorerne behandler viden fra aftagere og dimittender. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1 Pædagoguddannelse og læreruddannelse redegørelse til Folketinget Bilag 2 UCCs kvalitetssystem for grunduddannelser Bilag 3 Uddannelsesstedernes aftager- og dimittendkontakt Bilag 4 Oversigt over aftagerkontakt på Pædagoguddannelsen Bornholm Bilag 5 Vedtægt for Professionshøjskolen UCC over deltagere i pædagoguddannelser nes uddannelsesudvalg Bilag 6 Eksempel på referat fra møde i uddannelsesudvalg Bilag 7 Evalueringspraksis Bilag 8 Studieordning til UCC's uddannelse til professionsbacheloruddannelse som pædagog Bilag 9 Datarapport dimittendundersøgelse Bilag 10 Liste over oplægsholdere Bilag 11 Kontakt til aftagerfeltet Bilag 12 UCC's koncept for dimittendundersøgelser Bilag 13 Program for tidligere studerendes gæsteoplæg Bilag 14 Referat af statusmøde mellem international koordinator og ledelse Bilag 15 Referat af Statusmøde mellem international koordinator, international administrator og ledelse Bilag 16 Referat af statusmøde ml. praktikkoordinator og ledelse Bilag 17 Organisationsdiagram over UCC's fælles tværprofessionelle element Bilag 18 Program til konferencedag med præsentation af praktikspot. 14

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet gennemfører en række aktiviteter, der sikrer, at udbuddets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen er rettet mod. Udbudsstedets undervisere tilegner sig bl.a. viden gennem deres samarbejde med praktikinstitutionerne om de studerendes praktik; fx får underviserne løbende viden gennem praktikbesøg på praktikinstitutionerne og samtaler med de studerende om læringsmål i praktikken. Underviserne får også viden om nye tendenser i professionen i forbindelse med deres vejledning af studerende på feltarbejde, og når underviserne er på institutionsbesøg. Desuden arbejder udbudsstedet tæt sammen med Bornholms Regionskommune, som udpeger indsatsområder på det pædagogiske område. Disse indsatsområder afspejler konkrete udfordringer i praksis og danner derfor basis for efteruddannelse af personalet på de bornholmske institutioner. Indsatsområder er fx inklusion, LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse), incest, børnemishandling, misbrug m.m. Samarbejdet med Borholms Regionskommune betyder bl.a., at der i uddannelsens tværprofessionelle forløb vælges et tema, som er udpeget som indsatsområde i Bornholms Regionskommune og som fokusområde blandt aftagerinstitutionerne. I det tværprofessionelle modul indgår der forskere, konsulenter, professionsudøvere m.fl. som oplægsholdere. Fx bliver regionskommunens indsatsområde udsatte børn og unge inddraget via oplæg fra konsulenter fra regionskommunen. Udbudsstedets undervisere holder sig desuden ajour med centrale tendenser på beskæftigelsesområdet gennem systematisk videndeling med underviserne fra Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Denne videndeling foregår løbende i forskellige mødefora, og udbudsstedet har udarbejdet et diagram for, hvordan viden formidles løbende på møder i forskellige fora, fx på uddannelsesmøder, praktikmøder og sommerkonferencer. Det blev bekræftet under interviewet med både ledelsen, underviserne og de studerende, at underviserne fra udbudsstedet samarbejder med underviserne fra Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn og gennem dette samarbejde løbende indhenter ny professionsbaseret viden, som anvendes i undervisningen. Herudover deltager underviserne i konferencer og inddrager løbende gæsteundervisere fra praksis. 15

16 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 19 Dagsorden til uddannelsesmøde Bilag 20 Diagram over dialogfora og videnflow Bilag 21 Arbejdstidsaftale Bilag 22 Husaftale Bilag 23 Konferencedage i august 2012 Bilag 24 Program for sommerkonference Bilag 25 Eksempler på afholdte konferencer i UCC i 2011/2012 Bilag 26 Dagsorden til praktikkoordinatorkonference Bilag 28 'Nye tidsskrifter' fra biblioteket Bilag 29 Vejledning om lektorbedømmelse Bilag 30 Liste over produktion af faglitteratur fra underviserne i de faglige miljøer på Pædagog Storkøbenhavn og Pædagoguddannelsen Bornholm Bilag 31 Bornholms Regionskommunes indsatsområder Bilag 32 Skema over det tværprofessionelle forløb Bilag 33 Undervisningsplan med LP-model. 16

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområde. Institutionen redegør for, at underviserne på udbudsstedet tilegner sig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem den formidling af forsøgs- og udviklingsarbejde, der finder sted i udbudsstedets faglige miljøer, på uddannelsesmøder, på konferencer og i netværk. I de faglige miljøer, som er knyttet til de forskellige undervisningsfag, indgår udbudsstedet med en eller to undervisere i hvert fagligt miljø, og møderne holdes fire-seks gange om året. På disse møder bringes viden fra eksterne forsøgs- og udviklingsarbejder ind, fx ved at en underviser fra enten Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn eller udbudsstedet fremlægger sine erfaringer med et forsøgs- og udviklingsarbejde. Desuden læser deltagerne artikler med beskrivelse af forsøgsog udviklingsarbejde som forberedelse til drøftelser vedrørende udvikling af deres fag. Uddannelsesmøderne holdes seks gange om året, og i møderne deltager afdelingslederen samt en eller to undervisere fra udbuddet. På en del af disse møder præsenteres viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde. Underviserne deltager herudover løbende i konferencer; fx holdes der to sommerkonferencer på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, hvor en eller to undervisere fra udbudsstedet deltager. På sommerkonferencerne er der oplæg fra interne og eksterne oplægsholdere om erfaringer fra forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Desuden deltager underviserne løbende i konferencer med relevans for det fag, de underviser i. Fx har en underviser fra faget DKK deltaget i en konference om sprog de seneste tre år. Herudover får underviserne viden gennem deres deltagelse i netværk, fx viden fra netværket Digital Kultur, som er et tværfagligt netværk, der har til formål at undersøge, hvordan den digitale kultur kommer til udtryk i udvalgte dagtilbud for førskolebørn og i forbindelse med brobygning. Desuden har en underviser fra udbudsstedet deltaget i og været medarrangør af projektet Kulturmødeambassadørerne, som efterfølgende har været del af pensum for faget DKK. En stor del af aktiviteterne, bl.a. videndelingen, foregår i et samarbejde mellem udbudsstedet og Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, enten gennem fysiske møder eller gennem videokonferencer. 17

18 Det blev bekræftet af både ledelsen, underviserne og de studerende, at underviserne løbende tilegner sig ny relevant forsøgs- og forskningsviden, og at denne viden inddrages i undervisningen, så de studerende også tilegner sig viden om nyeste forsøgs- og udviklingsarbejde. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 18 Program for konferencedag Bilag 32 Seneste undervisningsplan fra tværmodul Bilag 34 Deltagerliste fra kick out dag Bilag 35 Program fra udviklingsforløb om forumteater Bilag 36 Plan for faglig udvikling af fagnetværkenes velfærdsudfordringer bilag 38 Powerpoint fra formidling af projektet på UCC's årlige konference Genvej til viden Bilag 39 'Kom godt i gang med inklusionsarbejdet' bilag 40 Undervisningsplan med anvendelse af inklusionspædagogik. 18

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere på tilfredsstillende vis tilegner sig ny viden fra relevante forskningsfelter. UCC's afdeling for forskning og internationalisering har udpeget fem satsningsområder, der er organiseret som udviklings- og forskningsprogrammer. Under hvert program er der tilknyttet en række projekter, som udføres i et samarbejde mellem medarbejdere fra forskellige afdelinger i UCC. De fem programmer er Diversitet og social innovation, Ledelse og organisatorisk læring, Kommunikation og æstetiske læringsstrategier, Sundhed og krop samt Didaktik og læringsrum. Institutionen redegør for, at undervisere fra udbudsstedet får viden om aktiviteterne under UCC s forskningsprogrammer, bl.a. via tæt videndeling med undervisere fra Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Undervisere fra Skovlunde deltager i forskellige aktiviteter under de fem forskningsprogrammer. Det drejer sig om et ad hoc-videncenter for naturfagsfagsdidaktik under forskningsprogrammet Didaktik og læringsrum, hvor en underviser fra Skovlunde deltager. Formålet hermed er at udvikle en naturfagsdidaktik, der skal udforske og imødekomme de udfordringer, som den enkelte naturfagslærer, skolen, institutionen og samfundet står over for. Herudover deltager undervisere fra Skovlunde i projektet Medborgerskabsdidaktik under forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Medborgerskabsdidaktik er et samarbejde med Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, og projektets formål er at tænke didaktik og medborgerskabsteori sammen. Desuden deltager undervisere fra Skovlunde i projektet Praktik i udlandet under forskningsprogrammet Didaktik og læringsrum. Projektet har kørt fra og har omhandlet kvalitetssikring af udlandspraktikken. Projektet fokuserer på refleksion og fire teoretisk funderede læringsformer. Udbudsstedets undervisere får viden om disse aktiviteter ved aktivt at ajourføre sig og videndele med undervisere fra Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, fx gennem den årlige konference Genvej til viden, hvor ny viden fra forsknings- og udviklingsprojekter bliver præsenteret og viderebearbejdet i workshops. Denne dag vil fra 2013 være skemafri dag, og alle undervisere opfordres til at deltage. Underviserne fra udbudsstedet indhenter desuden løbende ny forskningsviden gennem læsning af forskningsrapporter og ny litteratur, hvilket bl.a. fremgår af den opdaterede litteratur i pensumlisterne til de forskellige fag. En underviser har desuden i 2009 taget et mastermodul på Aarhus Universitet i social integration, hvilket ekspertpanelet fremhæver som en indgang til relevant forskningsviden. 19

20 Ekspertpanelet vurderer det positivt, at de studerende under institutionsbesøget gav udtryk for, at de kender til den forskning, som underviserne fra Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn deltager i, da dette underbygger, at der foregår en hensigtsmæssig videndeling mellem de to udbudssteder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 41 Beskrivelse af de fem forskningsprogrammer Bilag 42 Program Genvej til viden 2011 Bilag 44 Undervisningsplan forberedelse til udlandspraktik Bilag 158 Dokumentationsprojekt udlandspraktik. 20

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I pædagoguddannelsens bekendtgørelse og i studieordningen for professionshøjskolens uddannelse til professionsbachelor som pædagog er der for alle fag og faglige elementer beskrevet faglige kompetencemål, som beskriver målet for det, den færdiguddannede kan. De faglige kompetencemål er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, som mål for læringsudbytte er. Ekspertpanelet vurderer dog, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over faglige kompetencemål er der en beskrivelse af hvert enkelt fags og faglige elements signalement og centrale kundskabs- og færdighedsområder, ligesom vægtningen er beskrevet gennem ECTS-fordelingen. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTSpoint, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTS-point), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-10 og følgende bilag: 21

22 Bilag 46 Bilag 47 Mail fra EVA 'Opsamling fra informationsmøde Pædagoguddannelsen Storkøbenhavns studieplan. 22

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende fag: individ, institution og samfund (IIS), dansk, kultur og kommunikation (DKK), sundhed, krop og bevægelse (SKB) samt undervisningen i videnskabsteori og metode, som er indlejret i fagundervisningen. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Institutionen beskriver undervisnings- og arbejdsformerne som en vekslen mellem læreroplæg, forskellige typer af gruppearbejde og fælles drøftelser på holdet, der tager afsæt i den læste faglitteratur, i relevant lovgivning og i analyser af casemateriale og af materiale indsamlet i uddannelsespraktikkerne. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen og på hvilke semestre fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af faget pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med en tværprofessionelt element, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at 23

24 deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende med hensyn til egen pædagogisk praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3 Uddannelsesstedernes aftager- og dimittendkontakt Bilag 8 Studieordning for Pædagoguddannelsen UCC Bilag 47 Pædagoguddannelsen Storkøbenhavns studieplan Bilag 48 Periodebeskrivelse for pædagogik 1.studieår Bilag 49 Periodebeskrivelse for Dansk, kultur og kommunikation (DKK) 1.studieår Bilag 51 Periodebeskrivelse for Individ, institution og samfund (IIS) 1.studieår Bilag 52 Det problemorienterede tværfaglige projekt (i de tre grundfag) Bilag 53 Periodebeskrivelse for Sundhed, Krop og bevægelse (SKB) 1.studieår Bilag 54 Periodebeskrivelse for Udtryk, musik og drama (UMD) 1.studieår Bilag 55 Periodebeskrivelse for Værksted, natur og teknik (VNT) 1.studieår Bilag 56 Praktikprojekt 1.praktikperiode Bilag 57 1.årsprojekt- og prøve Bilag 58 Praktikprojekt 2.praktikperiode (SKB) Bilag 59 Praktikprojekt 2.praktikperiode (UMD) Bilag 60 Praktikprojekt 2.praktikperiode (VNT) Bilag 61 Den lokale del af det tværprofessionelle element Bilag 62 Pædagogik 4.semester Bilag 63 DKK 4.semester Bilag 64 IIS prøveforløb 4.semester Bilag 65 SKB 4.semester Bilag 66 UMD 4.semester Bilag 67 VNT 4.semester Bilag 68 Pædagogik 5.semester Bilag 69 DKK prøveforløb Bilag 70 DKK 5.semester Bilag 71 Specialisering 5.semester Bilag 72 UMD 5.semester Bilag 73 VNT 5.semester Bilag 74 SKB 5.semester Bilag 75 Praktikprojekt 3.praktikperiode Bilag 76 Specialisering prøveforløb Bilag 77 Linjefag prøveforløb Bilag 78 Pædagogik prøveforløb Bilag 79 Bachelorprojekt og prøve Bilag 79a Studiemetodik 1. semester Bilag 80 IIS 1. semester Bilag 81 IIS 1. semester 2 Bilag 82 Bilag 82 IIS 1. semester 3 Bilag 83 IIS under 1. praktik Bilag 84 IIS under 1. praktik 2 Bilag 85 IIS efter 1. praktik Bilag 86 Eksempler på arbejdsformer inkl. tværprofessionelt element Bilag 87 Eksempler på arbejdsformer IIS Bilag 88 Eksempler på arbejdsformer IIS 2 Bilag 89 Prøveforløb IIS Bilag 91 DKK læringsmål 24

25 Bilag 92 DKK læringsmål 2 Bilag 93 Model for studieaktivitet (DKK) Bilag 94 DKK tilrettelagt pædagogik Bilag 95 DKK eksempel på undervisningsplan Bilag 96 SKB eksempel på undervisningsplan Bilag 97 SKB eksempel på undervisningsplan 2 Bilag 191 Notat om møde- og deltagelsespligt Bilag 199 IIS prøveforløb 4. semester. 25

26 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen opfylder de krav til pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for pædagoguddannelsen. Ekspertpanelet vurderer desuden, at undervisergruppen løbende holder sig ajour med den nyeste viden om professionen og med relevant forskning. Ekspertpanelet vurderer det dog som en svaghed, at der ikke er flere undervisere på udbudsstedet, som har et uddannelsesniveau, der er højere end pædagoguddannelsens afgangsniveau. Kriteriet vurderes derfor som delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen opfylder de krav til pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for pædagoguddannelsen. Undervisergruppen består af syv undervisere, hvoraf én underviser er ansat på fuldtid, mens de øvrige undervisere er ansat på deltid og underviser den resterende tid på andre udbud eller uddannelser, fx den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Den fuldtidsansatte underviser er uddannet cand.scient.soc. og varetager undervisning i fagene individ, institution og samfund, pædagogik, specialisering og UCC s tværprofessionelle element og er desuden praktikkoordinator. De to øvrige underviserer med en uddannelse på kandidatniveau er begge uddannede cand. pæd. og den ene af underviserne varetager undervisning i faget værksted, natur og teknik, mens den anden underviser i fagene individ, institution og samfund, pædagogik samt specialisering. De fire øvrige undervisere har uddannelser på professionsbachelorniveau, hhv. en læreruddannet, to pædagoguddannede og en sygeplejerskeuddannet. De deltidsansatte undervisere har en ansættelsesgrad fra 6 % til 37 % og underviser i fagene dansk, kultur og kommunikation; individ, institution og samfund; sundhed, krop og bevægelse; værksted, natur og teknik samt pædagogik. En af de deltidsansatte undervisere var på ansøgningstidspunktet i gang med at afslutte en kandidatuddannelse i socialt arbejde. Ekspertpanelet bemærker, at det er en skrøbelig konstruktion, at der kun er én fuldtidsansat underviser på udbudsstedet, men vurderer, at fordelingen af de øvrige undervisere er hensigtsmæssig i forhold deres pædagogiske og professionsmæssige kompetencer. 26

27 Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem kompetenceudvikling og andre aktiviteter løbende holdes ajour med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen samt om relevant forskning. Undervisernes løbende kompetenceudvikling foregår i høj grad via samarbejde med pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Dette foregår både uformelt i det løbende samarbejde og formelt, fx via møderne i de faglige miljøer, der udgøres af undervisere fra de to udbudssteder, som underviser i de pågældende fag. I de faglige miljøer drøftes evalueringer, litteratur, progression, undervisningsformer m.m. til gensidig inspiration og faglig udvikling. Institutionen redegør desuden for, at UCC s rammeaftale giver alle undervisere ret til 37 timers individuel kompetenceudvikling årligt. Herudover skal alle nyansatte adjunkter med en ansættelsesgrad på minimum 50 % deltage i et lektorkvalificeringsprogram gennem deltagelse i læringsmiljøer på udbudsstedet og i pædagogiske dage samt gennem Erasmus-programmet. Desuden opdaterer underviserne sig med viden fra professionen og fra forskning, som det er beskrevet i kriterierne 3 og 5. Samlet set vurderer ekspertpanelet, at kriteriet kun er delvist opfyldt, idet der ikke er en større del af underviserne, som har et uddannelsesniveau, der er højere end pædagoguddannelsens afgangsniveau. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 21 Arbejdstidsaftale Bilag 29 Vejledning om lektorbedømmelse Bilag 98 UCC's kompetencestrategi Bilag 99 MUS i UCC Bilag 100 Samtale- og aftaleskema Bilag 101 Opgaveønsker. 27

28 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Uddannelsens praktikdel har et omfang på 74 ECTS-point. Der er tre praktikperioder. Den første praktikperiode ligger på uddannelsens første del af andet semester og udgør 14 ECTS-point. De to andre praktikperioder ligger på hhv. tredje og sjette semester. Anden og tredje praktikperiode udgør hver 30 ECTS-point. Den første praktikperiode er ulønnet, mens den anden og tredje praktikperiode er lønnede. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet følger de krav, der stilles til praktikken i bekendtgørelsen, og dermed er med til at understøtte, at de studerende realiserer læringsmålene. Udbudsstedet følger de krav til praktikken, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til praktikperiodernes indhold og længde, de studerendes forberedelse, vejledningen af de studerende og samspillet mellem uddannelsens teoretiske dele og praktikken. Bekendtgørelsen indeholder fx en beskrivelse af læringsmål for hver af de tre praktikperioder. Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen beskriver fokus for de tre praktikperioder, hvori der indgår en progression. Den første praktikperiode har fokus på den pædagogiske relation, i den anden praktikperiode udvides fokus til også at omfatte den pædagogiske institution, og i den tredje praktikperiode er der fokus på hele den pædagogiske profession. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet integrerer praktikken i den samlede uddannelse, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. De studerende forbereder sig bl.a. på praktikken ved at udarbejde læringsmål for praktikken. Til det bruger de bl.a. de praktikstedsbeskrivelser, hvor praktikstederne bl.a. skal beskrive deres formål, brugergruppe og arbejdsmetoder. Derudover besøger de studerende praktikstedet med det formål at lære mere om stedet. I perioden op til praktikken har udbuddet tilrettelagt et undervisningsforløb, der særligt retter sig mod den kommende praktikperiode. De studerende udarbejder et praktikdokument, hvor de kan beskrive deres forventninger til praktikken og til at dokumentere erfaringer fra praktikken. Derudover fungerer de studerendes praktikdokument som et redskab til at koble eksempler fra praktikken med teori, i kraft af at de studerende dokumenterer deres erfaringer fra praktikken i praktikdokumentet. I hver af de tre praktikperioder er der desuden studiedage, hvor de studerende er på udbudsstedet. I den første praktikperiode er der fem studiedage, og i den anden og tredje praktikperiode er der ti studiedage. På studiedagene arbejder de studerende med koblin- 28

29 gen mellem teori og praksis, bl.a. ved at inddrage deres arbejde med praktikdokumentet i relation til den øvrige undervisning samt til de bekendtgørelsesfastsatte kompetencemål for praktikken. Udbudsstedet stiller herudover krav om, at de studerende arbejder med særlige praktikprojekter for hver af de tre praktikperioder. Disse projekter kobles til undervisningen før, under og efter de tre praktikperioder og indgår også i studiedagene. Projekternes teori og metodegrundlag understøttes af undervisning på studiedagene og skal formidles i en skriftlig rapport, som den praktikansvarlige holdvejleder skal godkende. De studerende vejledes forud for og under praktikken af en praktiklærer på udbudsstedet og en praktikvejleder på praktikstedet. En af praktiklærerens opgaver er at vejlede den studerende i forbindelse med udarbejdelse af læringsmål. I løbet af praktikken vejledes den studerende af praktikvejlederen på praktikstedet. Studerende på en række udbudssteder har udtrykt kritik af, at praktikken er lønnet. Det betyder, at den studerende indgår i normeringen på praktikstedet, hvilket kan risikere at føre til, at de studerende ikke får tilstrækkelig tid og plads til refleksion og læring. Ekspertpanelet anerkender de studerendes oplevelser af denne problematik, men vurderer, at praktikken generelt fungerer som en integreret del af det samlede uddannelsesforløb, og at der ikke er konstateret graverende problemer med at opnå et tilstrækkeligt udbytte af praktikken. Da udfordringen med den lønnede praktik endvidere relaterer sig til pædagoguddannelsen som helhed, har den ikke haft betydning for vurderingen af kriteriet på det enkelte udbudssted. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10 og følgende bilag: Bilag 7 Kvalitetssystem Bilag 8 Studieordning Bilag 9 Datarapport dimittendundersøgelse Bilag 47 Studieplan Bilag 102 Praktikhåndbog Bilag 103 Praktikinformation kort og godt Bilag 104 Power Point praktikinformationsmøde Bilag 105 Eksempel 1 på egne læringsmål Bilag 106 Eksempel 2 på egne læringsmålside Bilag 107 Eksempel 3 på egne læringsmål Bilag 108 Periodebeskrivelse for praktikprojekt om iagttagelse Bilag 109 Periodebeskrivelse for praktikprojekter i 2. praktik Bilag 110 Periodebeskrivelse for praktikprojekter i 3. praktik Bilag 111 Introduktion af pædagogers arbejdsområder Bilag 113 Praktikinformationsmøde Bilag 114 Dagsorden praktikudvalgsmøde Bilag 115 Skema til praktikforsamtaler Bilag 116 Studiedage 3. praktik Bilag 117 Ennova undersøgelse Bilag 118 Orientering om studiedage 1. praktik Bilag 119 Orientering om studiedage 2. praktik Bilag 120 Orientering om studiedage 3. praktik Bilag 121 Periodebeskrivelse for bachelor projekt Bilag 122 Praktikpladsbeskrivelse Bilag 123 Invitation til introduktionsmøde Bilag 124 Eksempel på uddannelsesaftale Bilag 125 Undervisningsplan perioden

30 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kravene til praktikstederne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Udbudsstedet stiller de krav til praktiksteder, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller krav om, at praktikstedet skal udarbejde en praktikstedsbeskrivelse, at praktikstedet har ansvar for, at den studerende får vejledning i overensstemmelse med læringsmålene for praktikperioden, og at praktikstedet skal udarbejde en udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålene. Udtalelsen udarbejdes, senest når to tredjedele af hver af de tre praktikperioder er forløbet. I den første praktikperiode drøftes udtalelsen med udbudsstedet og den studerende, mens der i den anden og tredje praktikperiode skal holdes et møde. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktikstederne opfyldes. Det gælder for pædagoguddannelsen, at det er kommunerne, der har ansvar for at stille praktikpladser til rådighed. Det er således kommunerne, der indgår aftaler med praktikstederne og har ansvar for, at kravene til praktikstederne overholdes. Men selvom det primære ansvar ligger hos kommunerne, skal udbudsstedet også løfte en del af ansvaret for, at praktikken fungerer tilfredsstillende, hvis kriteriet skal være opfyldt. Det betyder, at udbudsstedet skal reagere, hvis det opdager, at praktikstederne ikke lever op til de krav, der stilles til dem, og søge at løse evt. problemer. Udbudsstedet stiller krav om, at der indgås en uddannelsesaftale mellem praktikstedet, uddannelsesstedet og den studerende. I aftalen beskrives forhold vedrørende studiedage, ferie, vejledning, læringsmål for praktikken, indstilling vedrørende uddannelsesmæssigt udbytte, samt hvad der skal gøres i forbindelse med evt. afbrydelse af praktikken eller ved uoverensstemmelser. Herudover formidler udbudsstedet kravene til praktikstederne på informationsmøder, der holdes en gang for hver praktik. På informationsmøderne udleveres også pjecen Praktikinformation, kort og godt, hvori kravene til praktikstederne og praktikforløbene er beskrevet. Praktikstederne inviteres desuden til netværksmøder tre gange om året, som bl.a. handler om at udarbejde praktikstedsbeskrivelser. Samarbejdet i disse netværk mellem det enkelte uddannelsessted og de tilknyttede praktiksteder beskrives som en væsentlig del af kvalitetssikringen af praktikken. Formålet med møderne er at bygge bro mellem de studerende, praktikstederne og uddannelsesinstitutionen og give vejlederne et formaliseret rum til faglige drøftelser i forbindelse med håndtering af opgaven som praktikvejleder. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet i tilstrækkelig grad sikrer, at praktikken fungerer tilfredsstillende. 30

31 Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet sikrer, at der er klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at udbudsstedet og praktikstedet er opdaterede med relevant viden om hinanden. Den løbende kontakt foregår ved en lang række fastsatte møder, herunder informationsmøder to gange årligt i forbindelse med praktikfordelingen, målsætningsmøder ved starten af hver praktik, studiedage i forlængelse af hver praktikperiode og et totredjedelsmøde per studerende. Desuden holdes opfølgningsmøder efter behov og evt. et såkaldt 22-møder i forbindelse med afbrydelse af et praktikophold, ligesom der er løbende telefonisk kontakt mellem udbudsstedet praktikkontor og praktikstedet om procedurer m.m. Ekspertpanelet vurderer, at evaluering af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante parter. De studerende evaluerer praktikperioder og praktikprojekter ved en kombination af mundtlige og skriftlige evalueringer. På andet semester evaluerer de studerende første praktikprojekt (iagttagelsespraktikprojektet) samt første praktikperiode. På tredje semester evalueres anden praktikperiode og praktikprojektet af linjefagsunderviserne. På sjette semester evalueres tredje praktikperiode af de studerende sammen med holdvejlederen, og dokumentationspraktikprojektet evalueres på studiedagene. De studerende skal desuden slutevaluere praktikforløbet i forbindelse med den endelige indstilling fra praktikstedet. Den studerendes evaluering af praktikforløb og læring foregår med udgangspunkt i læringsmål for praktikken, logbog og evt. dagbog. Herudover beder mange praktiksteder de studerende om en evaluering af praktikforløbet med henblik på en vurdering af praktikstedets organisering af praktikuddannelsen. På udbudsstedet deltager praktikkoordinatoren i en praktikudviklingsgruppe sammen med praktikkoordinatoren og to undervisere fra Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, hvor de tre gange årligt mødes for at udvikle praktikområdet på de to uddannelsessteder. Praktikstedet evaluerer gennem udtalelser om den studerendes læring ved totredjedelsbesøget samt gennem den endelige indstilling. Herudover holder udbudsstedet tre årlige netværksmøder med BUPL og Socialpædagogerne, hvor man drøfter, hvordan man kan optimere læring i praktikken og styrke de studerendes beredskab i forhold til praktikken. Evalueringsresultaterne drøftes bl.a. på netværksmøderne og har fx på baggrund af et ønske fra praktikvejlederne givet anledning til, at de studerende vil blive sat grundigere ind i anvendelsen af praktikdokumentet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10 og følgende bilag: Bilag 103 Praktikinformation kort og godt Bilag 104 Power Point praktikinformationsmøde Bilag 114 Dagsorden praktikudvalgsmøde Bilag 117 Ennova undersøgelse Bilag 124 Eksempel på uddannelsesaftale Bilag 126 Referat praktikkoordinatorgruppe Bilag 127 Dagsorden til netværksmøde Bilag 129 Indstillingspapir Bilag 130 Mailkorrespondance vedr. rekvirering af kursus Bilag 131 Notat om undervisningsevaluering Bilag 132 Eksempel på skriftlig tilbagemelding Bilag 133 Evaluering Bilag 135 Evaluering Bilag 136 Eksempel på skriftlig tilbagemelding 3. praktik Bilag 137 Praktikdokument 31

32 Bilag 138 Bilag 139 Bilag 140 Bilag 141 Bilag 142 Referat af møde i praktikudviklingsgruppen Dagsorden til møde med studerende Oversigt over studiedage i 2. praktik Evaluering af praktikdokument Program for konference (praktikkoordinatorer). 32

33 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed, er tilstrækkelige, så de studerende kan nå målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Udbudsstedet råder over et undervisningsmiljø, som er renoveret i På udbudsstedet er der et passende antal almindelige undervisningslokaler, store undervisningslokaler og et auditorium. Desuden råder udbudsstedet over et faglokale til linjefaget værksted, natur, teknik samt en gymnastiksal, som bruges til dele af linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Det fremgik af interviewene med underviserne og de studerende, at gulvet i gymnastiksalen er uhensigtsmæssigt glat. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed, som ikke har betydning for opfyldelsen af kriteriet, da ledelsen er opmærksom på problemet og løbende vurderer problemets omfang. På udbudsstedet findes også et bibliotek, it-faciliteter, trådløst internet samt udendørsfaciliteter, der giver mulighed for boldspil og bålplads. Lokalerne er åbne mellem kl og de studerende har gennem en nøgleordning adgang til lokalerne uden for åbningstiden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget og rundvisning under institutionsbesøget. 33

34 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt, så det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Det er muligt at gennemføre andet eller tredje praktikforløb i udlandet, og derudover er det muligt at gennemføre et studieophold i udlandet på fjerde eller femte semester. Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn anbefaler, at de studerende tager i udlandspraktik i tredje praktikforløb, men der kan gives dispensation til at rejse ud i andet praktikforløb. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gør tilstrækkeligt for at fremme og understøtte, at de studerende gennemfører dele af uddannelsen i udlandet. Pædagoguddannelsen Bornholms organisering i forhold til internationalisering foregår i samarbejde med Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Alle studerende fra udbudsstedet får tilbud om at deltage i den internationale dag på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, og udbudsstedet arrangerer fælles transport til denne dag for at gøre det så let som muligt for de studerende at deltage. Det fremgik af interviewet med de studerende, at de oplevede denne løsning som positiv. Hvis man ønsker at komme på praktikophold i udlandet, foregår det via den internationale koordinator og den internationale administrator på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Ved studiestart bliver alle nye studerende på Pædagoguddannelsen Bornholm informeret om mulighederne for studie- og praktikophold i udlandet samt procedurerne for at komme på disse ophold. UCC råder over en lang række bilaterale aftaler, som kan benyttes af alle studerende i UCC. Blandt disse aftaler har Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, indgået 12 bilaterale Erasmus-aftaler. Herudover etablerer Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn praktikaftaler fra gang til gang og redegør for, at institutionen vedligeholder disse kontakter i de perioder, hvor man ikke har studerende det pågældende sted. Desuden deltager Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn i forskellige netværkssamarbejder, som alle har udveksling af studerende som en del af deres formål, fx European Teacher Education Network (ETEN), Nordic European Teacher Education Network (NORDPLUS/NordETEN), Filippinernetværk og Formation Educateurs Sociaux Européens (FESET). Der er ansat en international koordinator og en international administrator på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Den internationale koordinator sikrer, at samarbejdsinstitutionen kan opfylde de kvalitets- og bekendtgørelsesmæssige krav, der stilles og står for etablering af samarbejdskontrakter samt den løbende kontakt med den udenlandske institution før, under og efter et ophold. Herudover står den internationale koordinator for kontakten til de studerende, som ønsker at komme til udlandet, herunder en indledende samtale, afklarende samtaler, to praktikforberedende dage og en debriefingsamtale. Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn holder to internationale dage om året rettet mod nye studerende. På disse dage formidler studerende, som har været i udlandet, deres erfaringer. Desuden informerer udbudsstedet om ophold i udlandet 34

35 på opslagstavler og på hjemmesiden. Under interviewet med de studerende på udbudsstedet fremgik det, at de følte sig godt informeret om internationaliseringsmulighederne på udbudsstedet. Pædagoguddannelsen Bornholm har de seneste tre år haft en studerende i udlandet på praktikophold, og to studerende var på vej i Der har ikke været studerende i udlandet i forbindelse med studieophold. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 144 På vej mod en internationaliseringsstrategi og handleplan Bilag 145 Bilaterale aftaler Bilag 146 Fortolkning af bekendtgørelse Bilag 147 Oversigt over anvendte praktiksteder Bilag 148 Formidling om internationale muligheder Bilag 149 "Myths and fairy tales" flyer Bilag 151 Samarbejdsaftale Bilag 152 Program for "Globalization and Professional Change" Bilag 153 Ledelses- og koordinatorfunktioner Bilag 154 Funktionsbeskrivelse International administrator Bilag 155 Praktikhåndbog Udlandspraktik. 35

36 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet stiller relevante og tilstrækkelige krav for at sikre kvaliteten af de uddannelsesdele, som de studerende kan gennemføre i udlandet. Kvalitetskravene til et praktikophold i udlandet svarer til de kvalitetskrav, der stilles til praktikforløb i Danmark, se kriterierne 9 og 10. Udbudsstedet tilstræber desuden, at en lokal universitetskontakt med kendskab til praktikstedet løbende holder øje med den studerende under opholdet. I de tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre, fungerer en repræsentant fra den pågældende praktikinstitution som uddannelseskontakt, og den internationale koordinator på udbudsstedet har i næsten alle tilfælde besøgt praktikstedet. Ved hvert praktikophold i udlandet skal den studerende underskrive en educational agreement mellem udbudsstedet og praktikstedet, som beskriver udbudsstedets forventninger til praktikstedet. Specialiseringsvejlederen arbejder sammen med den studerende om at formulere foreløbige læringsmål og vejleder den studerende i at skrive en synopsis med forventninger til opholdet. Den studerende skal senest halvanden måned inde i praktikforløbet sende sine endelige læringsmål til den internationale koordinator og til vejlederen. Ved praktikkens afslutning skal den studerende sørge for, at en slutevaluering bliver underskrevet. Studieophold i udlandet foregår gennem Erasmus-aftaler, hvilket bl.a. medfører krav om, at der forud for hvert ophold indgås en learning agreement mellem den studerende, værtsinstitutionen og den internationale koordinator på udbudsstedet. Af denne aftale fremgår de valgte fag, moduler eller kurser og antallet af ECTS-point for opholdet. Efter opholdet skal den studerende dokumentere sin aktivitet via et transcript of records fra værtsinstitutionen. Endvidere sendes final reports fra studieophold i udlandet til den fælles studieadministration i UCC. For hvert studieophold skal den studerende have forhåndsgodkendt merit for de ønskede fag eller moduler eller det ønskede semester, under forudsætning af at den studerende gennemfører og består det udenlandske fag, modul eller semester. Ekspertpanelet vurderer, at praktikophold og studieophold i udlandet evalueres løbende og hensigtsmæssigt gennem procedurer i regi af Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. De studerende 36

37 evaluerer opholdet gennem to rejsebreve, hvor de bl.a. beskriver praktikstedets læringspotentiale og deres refleksioner over læring i praktikken. Ved hjemkomsten indkaldes den studerende til en debriefing med den internationale koordinator, hvor praktikforløbet evalueres mundtligt og skriftligt. Her fokuseres bl.a. på praktikstedets kvalitet, herunder om praktikstedet skal anvendes fremover, samt på, hvordan forløbet kan kvalificeres og udvikles. Desuden skal den studerende stå for en workshop på udbudsstedets internationale dag, hvor vedkommendes erfaringer formidles til andre studerende. Praktikstedet evaluerer praktikforløbet gennem en midtvejsrapport halvvejs inde i forløbet, og til denne rapport bidrager den studerende, den lokale vejleder og lederen af praktikstedet. Her tages der stilling til den studerendes foreløbige arbejde med Overordnede mål, kompetencemål og individuelle læringsmål. Herudover bidrager praktikstedet med en skriftlig udtalelse som del af den endelige godkendelse af praktikken. Udbudsstedet evaluerer løbende gennem besøg på de forskellige praktiksteder. Som et eksempel på, at institutionen følger op på evalueringerne, kan nævnes, at de studerende i deres debriefingskemaer har efterlyst mere vejledning og bearbejdning af oplevelser og indtryk under praktikopholdet. Dette har medført, at alle studerende, der skal på praktik- eller studieophold i udlandet, inden opholdet får undervisning i kollegial supervision, som de kan anvende under praktikopholdet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13 og følgende bilag: Bilag 7 Kvalitetssystem Bilag 43 Supervision i udlandspraktik Bilag 44 Undervisningsplan Forberedelse til udlandspraktik Bilag 45 Workshop udlandspraktik Bilag 150 "Myths and fairy tales" Bilag 155 Praktikhåndbog Udlandspraktik Bilag 156 Eksempel på learning agreement Bilag 157 Guidelines Udlandspraktik Bilag 158 Dokumentationsprojekt udlandspraktik Bilag 159 Et eksempel på endelige læringsmål Bilag 160 Eksempel 1 på rejsebrev Bilag 161 Eksempel 2 på rejsebrev Bilag 162 Final evaluation Bilag 163 Danish certification Bilag 164 Debriefingskema Bilag 166 Eksempel på learning agreement Bilag 167 Eksempel på transcript of records Bilag 168 Eksempel på forhåndsgodkendelse af merit Bilag 169 Eksempel på oplæg Bilag 170 Eksempel på interim report Bilag 172 Referat - Møde med internationale koordinatorer Bilag 174 Referat af møde i filippinernetværk. 37

38 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet på udbudsstedet gennemføres systematisk og dækker centrale forhold for kvaliteten af uddannelsen på udbudsstedet. Udbudsstedets kvalitetsarbejde er bygget op omkring følgende kvalitetsområder: undervisningsevaluering, uddannelsesevaluering, kvalitetssikring gennem mødevirksomhed og faglige miljøer, eksamen og censorrapporter, tilfredshedsundersøgelser og kvalitetssikring gennem aftagerkontakt. Aktiviteterne i kvalitetsarbejdet gennemføres med forskellige intervaller og er alle relateret til et årshjul. Fx gennemføres dimittendundersøgelse hvert andet år, en undervisningsevaluering gennemføres efter hvert sammenhængende undervisningsforløb, og der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse hvert andet år. Som en del af kvalitetsarbejdet er der udarbejdet et skema, hvor der for de forskellige aktiviteter er beskrevet indhold, hyppighed, ansvarsplacering, deltagere og fastholdelse. Underviserne har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle undervisningen på baggrund af de undervisningsevalueringer, som de har gennemført for deres eget fag. Underviserne har frihed til at vælge den form, som de finder mest hensigtsmæssig i forhold til det forløb, de skal evaluere, så længe evalueringen som minimum rummer de forhold, som er beskrevet af dokumentet Resume af undervisningsevaluering, og dette resume efterfølgende gøres tilgængeligt på udbudsstedets intranet. Den enkelte underviser er desuden forpligtet til at viderebringe principielle spørgsmål vedrørende undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse til fagkoordinatoren, som tager disse spørgsmål op på møder i de faglige miljøer mindst én gang pr. semester. Drøftelser i de faglige miljøer bringes op på møder mellem ledelsen og gruppen af fagkoordinatorer og evt. videre på et uddannelsesmøde med hele lærergruppen og ledelsen. Ledelsen har det overordnede ansvar for, at resultaterne af undervisningsevalueringerne anvendes til løbende at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelsen. Ledelsen udvælger hvert kvartal et eller flere fag, faglige elementer eller forløb, som den i særlig grad følger evalueringen af. Det fremgår af redegørelsen, at udbudsstedet løbende følges op på kvalitetsarbejdet, og at resultaterne anvendes til forbedringer. Fx er der på baggrund af en gennemført spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Ennova i 2010 blevet sørget for bedre adgang til it-faciliteter i undervisningen. Et andet eksempel på forbedring er en undervisningsevaluering fra faget IIS, som har været drøftet i de faglige miljøer og efterfølgende har ført til en ny, gennemarbejdet periodebeskrivelse 38

39 til faget. Ekspertpanelet vurderer, at inddragelse af interne og eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet er hensigtsmæssig. De studerende bliver inddraget i kvalitetsarbejdet gennem undervisningsevaluering samt gennem deltagelse i kvalitetsmøder, kvalitetsworkshops og auditeringsmøder. Desuden er udbudsstedets studerende repræsenteret i de studerendes råd på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Udbudsstedets inddragelse af eksterne interessenter sker fx gennem uddannelsesudvalget, som rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen om bl.a. uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans og om den regionale uddannelsesdækning. Der holdes møder i uddannelsesudvalget fem gange om året. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet bruger den viden der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Redegørelsen rummer flere eksempler på opfølgning på baggrund af evalueringer. Fx viste en uddannelsesevaluering fra april 2012, at de studerende ønskede en tydeliggørelse af studiedage og arbejde i studiegrupper i forbindelse med første praktik, hvilket er blevet indskrevet i planerne for den næste praktik i august Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2 UCC's kvalitetssystem Bilag 8 Studieordning Bilag 10 Liste over oplægsholdere Bilag 18 Lærerkonference 13/ Bilag 19 Uddannelsesmøde Bilag 20 Mødefora diagram, vidensflow Bilag 117 Ennova undersøgelse Bilag 175 Kvalitetssystem Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn/Bornholm Bilag 176 Strategisk grundlag UCC Bilag 177 Strategisk fokus UCC Bilag 178 Undervisningsevaluering Bilag 179 Skabelon til resumé af undervisningsevaluering Bilag 180 Beskrivelse af Ennova undersøgelse Bilag 185 Evaluering VNT Bilag 199 IIS prøveforløb 4. semester Bilag 200 Oplæg om praktikspot. 39

40 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 26 % af udbudsstedets studerende på pædagoguddannelsen, som er startet på årgang 2008, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 30 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af pædagoguddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende, der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid eller fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald. Når en studerende på udbudsstedet afbryder uddannelsen, bliver vedkommende bedt om at angive årsagen til udmeldelsen i et skema. 33 % af de studerende, som er faldet fra i perioden , svarer, at det skyldes, at de har foretaget det forkerte studievalg. Der er dog omkring 60 %, som ikke angiver en årsag til frafaldet. Udbudsstedet indhenter derfor yderligere viden via fx en ansat socialvejleder på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, som også gennemfører samtaler med frafaldstruede studerende fra udbudsstedet i. Samtalerne gennemføres med de studerende, som af forskellige årsager er stødt på vanskeligheder i uddannelsen. Socialvejlederen og studieadministrationen på udbudsstedet grupperer de frafaldne studerende i tvivlere, studerende med psykosociale problemer, sårbare studerende og studiesvage studerende. Ekspertpanelet vurderer, at indsatserne for at øge antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, er relevante og tilstrækkelige sammenholdt med årsagerne til frafaldet og frafaldets omfang. For at nedbringe frafaldet har udbudsstedet organiseret vejledningen med en holdvejleder, en socialvejleder og en studievejleder. Holdvejlederen er tilknyttet hvert studiehold gennem hele uddannelsen. Holdvejlederen følger med i fraværsstatistik og deltager i samtaler med de studerende og studievejlederen. Socialvejlederen har særligt fokus på de sociale årsager til frafald, herunder personlige problemer, økonomi eller sygdom. Endelig har studievejlederen ansvaret for bl.a. tilrettelæggelse af særlige studieforløb for at øge gennemførelse fx grundet fravær. Vejledningsindsatserne er knyttet til de kendte frafaldsårsager. Udbudsstedet har herudover en række andre indsatser, fx studiedansk for personer, der har svært ved faglig læsning og skrivning, og særlig pædagogisk støtte for personer med funktionsnedsættelse. Udbudsstedet gennemfører også samtaler forud for praktik, kurser mod eksamensangst m.m. 40

41 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, nøgletal for kriterium 15 udarbejdet af EVA på baggrund af en opgørelse fra UNI-C og følgende bilag: Bilag 8 Studieordning Bilag 79a Studiemetodik 1. semester Bilag 115 Skema til praktikforsamtaler Bilag 117 Ennova undersøgelse Bilag 186 Nøgletal fra EVA Bilag 188 Individuel studiesamtale 1. semester Bilag 189 SIS registrering Bornholm Bilag 190 Eksempler særligt tilrettelagt forløb Bilag 191 Notat om møde- og deltagelsespligt Bilag 192 Metodeprogram Bilag 193 Observationsmetode oplæg Bilag 194 Om FVK kursus Bilag 195 Rapport Vejledning og særlige studieunderstøttende indsatsområder Bilag 196 Periodebeskrivelse IIS Bilag 197 Introuge skema Bilag 198 Dimissions invitation Bilag 201 Evaluering 1. år. 41

42 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Rammerne for pædagoguddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (BEK nr af og BEK nr. 881 af ), og de nærmere regler er beskrevet i udbudsstedets studieordning. Ekspertpanelet vurderer, at de prøver og eksaminer, der gennemføres på udbudsstedet, er velegnede til at belyse, om de studerende når fagenes læringsmål. Uddannelsen på udbudsstedet anvender forskellige eksamens- og prøveformer, herunder mundtlige, skriftlige og praktiske prøver og forskellige kombinationer heraf. Fx er der mundtlige prøver til fagene DKK og pædagogik, skriftlige prøver til uddannelsens tværprofessionelle element samt til fagene IIS og specialiseringen. Linjefagsprøven er en kombination af en skriftlig, en mundtlig og en praktisk prøve. I førsteårsprøven er der lagt særlig vægt på, at den studerende inddrager sine praktikerfaringer for at demonstrere viden og kunnen om pædagogers opgaver og arbejdsområder. I prøverne til grundfag, linjefag og specialisering skal den studerende ud over kildehenvisning og referenceliste indlevere en pensumliste, der er dækkende for den studerendes arbejde med fagene gennem hele uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Ekspertpanelet bygger sin vurdering på, at de valgte prøver samlet set dækker uddannelsens mål for læringsudbytte, og at der er prøver ved afslutningen af hvert fag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bilag 8 Studieordning Bilag års projekt Bilag 64 IIS 4. semester Bilag 69 DKK prøveforløb Bilag 76 Specialisering prøveforløb Bilag 77 Linjefag prøveforløb Bilag 78 Pædagogik prøveforløb 42

43 Bilag 79 Bachelor. 43

44 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 2 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra pædagoguddannelsen, er på karakterskalaens niveau 02. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 7 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Dokumentation: Nøgletal for kriterium 17 er udarbejdet af EVA på baggrund af en opgørelse fra UNI-C. Opgørelsen omfatter de karakterer, der fremgår af eksamensbeviser fra de dimittender, der havde studiestart i efteråret 2007 og