Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Capital i Skovlunde (Storkøbenhavn) Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Capital i Skovlunde (Storkøbenhavn) 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 12

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen University College Capitals udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til professionen og dels er udviklingsbaseret i relation til profession og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Videngrundlaget sikres både af undervisernes egen omfattende videnproduktion og en stor grad af videndeling mellem undervisere på udbudsstedet og undervisere fra pædagoguddannelsen i Rønne. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Udbudsstedet arbejder med et omfattende kvalitetssystem baseret på en række udvalgte områder. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets arbejde med kvalitet er hensigtsmæssigt og løbende sikrer både tilrettelæggelsen af uddannelsen generelt og internationaliseringsarbejdet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at de i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet tilrettelægger og gennemfører undervisningen tilfredsstillende. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) 4

5 Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Capitals eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Svein Ole Sataøen, cand.polit. i pædagogik, historie og nordisk. Førsteamanuensis ved Høgskolen i Bergen i avdeling for lærerutdanning. Tidligere førsteamanuensis ved Høgskulen i Sogn og Fjordane. Tidligere medlem af Danmarks Evalueringsinstituts evalueringsgruppe for den danske pædagoguddannelse og tidligere medlem af Barne- og familiedepartementets arbejdsgruppe Menn i barnehage. Erfaring med en række projekter om børnehavers udvikling og politik samt med evalueringsforskning og erfaring som ekspertmedlem af dansk arbejdsgruppe om evaluering af implementering af læreplaner i danske daginstitutioner. Forfatter til en række publikationer om pædagogik og læring. Jørgen Hansen, cand.pæd.psych., lærer. Chef for videreuddannelse og praksisudvikling ved University College Lillebælt. Tidligere uddannelseschef ved hhv. University College Syd, Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, VIA University College og Pædagoguddannelsen i Gedved og tidligere underviser og projektchef ved Kolding Pædagogseminarium. Erfaring med udviklingsprojekter og evaluering af pædagogiske tiltag, særligt inden for misbrugsområdet. Christian Nielsen Gjesthede, studerende ved Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, VIA University College, specialiseringen børn og unge, linjefaget udtryk, musik og drama. Formand for fællesrådet på Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, medlem af Tænketanken for pædagoguddannelsen og af uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen på VIA University College, studenterrepræsentant i BUPL Århus bestyrelse. Tidligere studenterrepræsentant i VIA University Colleges bestyrelse, tidligere studerende ved Pædagoguddannelsen i Slagelse. Agnete P. Thomsen, socialpædagog, master i socialpædagogik. Områdeleder for specialområdet Socialpsykiatri børn og unge, Region Midtjylland. Tidligere forstander på adskillige ungdomsinstitutioner og tilbud til unge med psykosociale vanskeligheder i Region Midtjylland, Århus Amt og Aarhus Kommune. Erfaring som praktikvejleder for pædagogstuderende, gæstelærer på pædagoguddannelsen og censor ved Peter Sabroe-seminariet. Desuden mange års erfaring med planlægning og facilitering af en række udviklingsprojekter og temadage inden for pædagogik, personalesamarbejde og organisationsudvikling. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Morten Brock fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn University College Capital Ejbyvej Skovlunde Studiets struktur De centrale fagområder Pædagoguddannelsens fagområder er udstukket af uddannelsesbekendtgørelsen. Der er 3 obligatoriske fag: pædagogik; dansk, kultur og kommunikation samt individ, institution og samfund. Derudover vælger den studerende et af følgende 3 linjefag: sundhed, krop og bevægelse; udtryk, musik og drama eller værksted, natur og teknik. Uddannelsen rummer tre bekendtgørelsesfastsatte faglige elementer: det tværprofessionelle element, specialiseringen og bachelorprojektet. Herudover udgør praktikuddannelsen en væsentlig del af pædagoguddannelsen, og de tre praktikperioder er centrale omdrejningspunkter og følger uddannelsens fag og progression. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt:

11 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1/ / / / / / Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 32 Antal årsværk 24,35 De centrale praktiksteder De studerende kommer typisk i praktik i offentlige institutioner. Meget få studerende kommer i praktik i private organisationer med eller uden driftsoverenskomst med en kommune. Disse få pladser er praktikpladser oprettet som en udmøntning af puljeordningen en ordning, som sandsynligvis bortfalder ved udgangen af Kommunerne i hovedstadsregionen har udarbejdet en fordelingsnøgle, efter hvilken de stiller de nødvendige antal praktikpladser til rådighed for institutionens samlede gruppe af pædagogstuderende. Konkret er der tale om praktik i følgende centrale typer af institutioner/pasningsordninger: Dagtilbud Børnehaveklasser Skole, dag- og døgntilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser Dagtilbud med basisgrupper og støttetilbud for børn med sociale problemer Døgntilbud for børn og unge med sociale problemer Bosteder, arbejdstilbud og dagcentre for voksne med funktionsnedsættelser Bocentre og aktivitetstilbud indenfor socialpsykiatrien Bosteder, ambulatorier, rådgivningscentre og dagcentre for voksne med misbrug og andre sociale problemer Opsøgende projekter for hjemløse Asylcentre Sikrede afdelinger for unge med dom til anbringelse Krisecentre og familieinstitutioner. 11

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 6 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har løbende kontakt til et dækkende felt af aftagere. Udbuddet retter sig mod institutioner inden for dagtilbudsområdet og det socialpædagogiske område, fx daginstitutioner, fritidshjem, institutioner for børn og unge med funktionsnedsættelser eller sociale problemer, socialpsykiatriske institutioner, asylcentre mfl. Udbudsstedets kontakt med aftagerne foregår gennem en række forskellige fora, herunder det formaliserede samarbejde med praktikinstitutioner i forbindelse med uddannelsens tre praktikperioder, samarbejdet med uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen og samarbejde gennem partnerskabsaftaler mellem udbudsstedet og BUPL Storkøbenhavn samt mellem UCC og Københavns Kommune. Kontakten med praktikinstitutionerne finder sted i forbindelse med indgåelse af praktikaftaler, samarbejde med aftagerinstitutioner om de studerendes praktikdokument, studiedage samt planlagte samtaler i hver praktikperiode mellem praktikunderviser, praktikvejleder og den studerende. Desuden holdes infomøder med praktikinstitutioner to gange om året, hvor udbudsstedet og praktikinstitutionerne drøfter forhold vedrørende deres samarbejde om de studerendes praktik. Samarbejdet med uddannelsesudvalget foregår på møder fem gange om året, og på disse møder vurderer udvalgets medlemmer uddannelsens relevans i relation til arbejdsmarkedets behov, den regionale uddannelsesdækning mv. Kontakten til uddannelsesudvalget varetages af den tilforordnede uddannelsesleder på udbudsstedet. Partnerskabsaftalen med BUPL Storkøbenhavn indebærer, at der en dag om ugen er repræsentanter for BUPL Storkøbenhavn til stede på udbudsstedet til at rådgive de studerende. Som en del af samarbejdet aftaler studielederen med BUPL Storkøbenhavn, at fagforeningen holder en række oplæg for de studerende for at styrke overgangen fra studieliv til det kommende arbejdsliv. Partnerskabet mellem UCC og Københavns Kommune indebærer bl.a. et aftagerpanel, som har til opgave at udvikle og kvalitetssikre læreruddannelsen og pædagoguddannelsen samt at sikre sammenhæng mellem UCC s efteruddannelsestilbud og Københavns Kommunes strategier og prioriteringer. Herudover har udbuddet løbende uformel kontakt med aftagerfeltet gennem undervisernes efterog videreuddannelsesarbejde, undervisernes konsulentopgaver for aftagerinstitutioner og kommuner samt inddragelse af gæsteundervisere i undervisningen. Flere af underviserne underviser på diplomuddannelser, som primært henvender sig til aftagerfeltet. Gennem disse aktiviteter får underviserne indsigt i aktuelle udfordringer og tendenser i praksisfeltet. Fx har udbudsstedet 13

14 samarbejdet med Hvidovre Kommune om afholdelse af et såkaldt mini-ol for alle kommunens daginstitutioner og dagplejere og har herigennem fået indsigt i kommunens arbejde med at nå sine målsætninger om sundhed og motion. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet i tilstrækkelig grad indhenter viden fra dimittender. Dette sker primært gennem en dimittendundersøgelse, som gennemføres hvert andet år. Undersøgelsen består af et kvantitativt og elektronisk spørgeskema, som sendes til alle dimittender fra årgangen, som dimitterede et år før undersøgelsen. Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse følges op af et kvalitativt fokusgruppeinterview, som arrangeres som en del af et alumnearrangement. Fokusgruppeinterviewet har bl.a. fokuseret på de studerendes oplevelse af det samlede uddannelsesforløb, herunder sammenhængen mellem fag og faglige elementer, praktikken, uddannelsens krav til de studerende samt sammenhængen mellem de kompetencer, som de studerende erhverver sig på uddannelsen og gennem arbejdet som pædagog. Dimittender inddrages også i mindre omfang som gæsteundervisere. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennem ovenstående aktiviteter indhenter viden, der kan bruges til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet, og at ledelsen anvender denne viden. Den viden, som indhentes fra aftagere og dimittender, drøftes på semestervise statusmøder mellem ledelse, fagkoordinatorer og funktionskoordinatorer. På baggrund af viden fra aftagerne har udbudsstedet udviklet en ny, særligt tilrettelagt inklusionsuddannelse i samarbejde med institutionens udbud af læreruddannelsen i Søborg (Blaagaard/KDAS). Som studerende på inklusionsuddannelsen går man på et særligt tværprofessionelt hold, hvor pædagogstuderende og lærerstuderende studerer sammen i et studieår. Undervisningen er tilrettelagt, så man har fokus på inklusion, samtidig med at man gennemfører de fag og studieelementer, som normalt hører til uddannelsen. På baggrund af viden fra dimittenderne har udbudsstedet bl.a. vurderet det nødvendigt at have et særskilt fokus på undervisningen i kommunikation og samarbejdskompetencer, og der vil derfor blive spurgt eksplicit til dette i den kommende dimittendundersøgelse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag K2.b.1 UCC's kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser Bilag K2.b.2 Notat fra kvalitetsworkshop Bilag K2.b.3 Referat fra kvalitetsworkshop Bilag K2.b.4 Uddannelsesstedernes aftager og dimittendkontakt UCC Bilag K2.b.5 Oversigt over aftagerkontakt på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Bilag K2.b.6 Partnerskabsaftale mellem PS og BUPL Storkøbenhavn Bilag K2.b.7 Strategisk aftale mellem Professionshøjskolen UCC og Københavns kommune Bilag K2.b.8 Uddrag fra vedtægt for Professionshøjskolen UCC University College Capital Bilag K2.b.9 Referat fra møde i Uddannelsesudvalg Bilag K2.b.10 Invitation til aftagermøde Bilag K2.b.11 Studieordning til UCC's uddannelse til professionsbachelorudd. som pædagog Bilag K2.b.12 Dimittendundersøgelsesrapport 2012 Bilag K2.b.13 Mødereferat Censorrapporter Bilag K2.b.14 Oversigt over undervisernes IMU aftaler Bilag K2.b.15 Skema Kulturmødets udfordringer Bilag K2.b.16 Invitation til Stop volden Bilag K2.b.17 Samarbejde mellem specialiseringen MNF og aftagerfeltet Bilag K2.b.18 Information Mini-OL Bilag K2.b.19 Samarbejdsaftale mellem Kongelunden og PS Bilag K2.b.20 Empiri i bachelorprojektet Bilag K2.C.1 UCC's koncept for dimittendundersøgelser Bilag K2.C.2 Uddrag fra Myth's and Fairytales 14

15 Bilag K2.e.1 Stjernepapiret Bilag K2.e.2 Notat vedrørende PS kompetenceudviklingsstrategi Bilag K2.e.3 Konklusioner på seminar_projektplaner Bilag K2.e.4 organisationsdiagram over UCC's fælles tværprofessionelle element Bilag K2.e.5 Referat international koordinator og ledelse Bilag K2.e.6 Referat international koordinator og ledelse Bilag K2.e.7 Referat praktikkoordinator og ledelse Bilag K2.e.8 Program til konferencedage august Bilag K2.e.9 Dagsorden til uddannelsesmøde (Hvad siger de studerende). 15

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende tilegner sig ny viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. Tilegnelsen af ny viden sker bl.a. gennem undervisernes undervisning på efter- og videreuddannelser, via vejledning af de studerende i forbindelse med feltarbejder, samt gennem undervisernes institutionsbesøg og projektarbejde, arbejdet med praktikken samt undervisernes deltagelse i konferencer og brug af gæsteundervisere fra praksis. Flere af udbuddets undervisere har undervist på diplomuddannelserne i regi af UCC s videreuddannelse, fx på diplomuddannelsen i ledelse. I studieåret 2011/12 har 12 undervisere fra udbudsstedet desuden undervist på akademiuddannelsen i ungdomspædagogik, og tre undervisere har undervist på forskellige AMU-kurser med relevans for det pædagogiske felt. Gennem kurserne får underviserne og udbudsstedet en tæt tilknytning til praksisfeltet. Underviserne opnår også relevant viden gennem vejledning af de studerende i forbindelse med de studerendes feltarbejde, undervisernes institutionsbesøg og projektarbejde. Desuden tilegner underviserne sig relevant viden gennem samarbejdet med praktikinstitutionerne om de studerendes praktik. Næsten alle underviserne varetager opgaven som praktikansvarlig underviser eller holdvejleder, hvilket sikrer løbende kontakt med uddannelsens tre specialiseringsområder. Viden fra praktiksamarbejdet indhentes bl.a. gennem praktikbesøg og samtaler om de studerendes læringsmål i praktikken. Ekspertpanelet vurderer, at udbuddets aktiviteter og videnkanaler inden for specialområdet har et mindre omfang end inden for inklusion og normalområdet. Dette blev også bekræftet af interviewet med de studerende, som vurderede, at området børn og unge var stærkest repræsenteret på uddannelsen, og at specialområdet ikke var højt prioriteret. Dog vurderer ekspertpanelet, at udbuddets samlede aktiviteter sikrer en tilstrækkelig dækning også inden for specialområdet, fx gennem brug af cases i det tværfaglige projekt og inddragelse af aftagerrepræsentanter inden for alle tre specialiseringsområder. 16

17 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K2.b.10 Invitation til aftagermøde Bilag K2.b.14 Oversigt over undervisernes IMU aftaler Bilag K2.b.20 Empiri i bachelorprojektet Bilag K2.C.2 Uddrag fra Myth's and Fairytales Bilag K2.e.8 Program til konferencedage august Bilag K2.e.9 Dagsorden til uddannelsesmøde (Hvad siger de studerende). Bilag K3.b.1 Erhvervelse af ny viden ved praktikbesøg o.l. Bilag K3.b.2 Artikel om specialiseringshold på institutionsbesøg Bilag K3.b.3 Arbejdstidsaftale for undervisere Bilag K3.b.4 Husaftale Bilag K3.b.5 Program sommerkonference 2012 Bilag K3.b.6 Eksempler på konferencer afholdt i UCC Bilag K3.b.7 Erhvervelse af ny viden ved deltagelse i konferencer og lignende Bilag K3.b.8 Erhvervelse af ny viden ved oplæg fra fagpersoner, fx gæsteundervisere, forskere etc. Bilag K3.b.9 Uddrag fra lektoransøgning Bilag K3.b.10 Hjemløse undervisningsplan Bilag K3.b.11 Invitation til Dafolo netværksgruppe Bilag K3.b.12 Nye tidsskrifter fra biblioteket Bilag K3.b.13 Erhvervelse af ny viden gennem orientering i faglitteratur Bilag K3.b.14 Produktion af faglitteratur Bilag K3.b.15 Diagram over vidensflow mellem dialogfora Bilag K3.c.1 Inklusionsstudieår formåls- og indholdsbeskrivelse Bilag K3.c.2 Studerendes artikel om udbytte af inklusionsuddannelsen. 17

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for udbudsstedets beskæftigelsesområder. Dette sker gennem undervisernes deltagelse i forsøgs- og udviklingsarbejde og andre aktiviteter, herunder undervisernes deltagelse i projekter organiseret under UCC s fem udviklings- og forsøgsprogrammer samt undervisernes orientering i faglitteratur, som bl.a. indgår som en fast del af den indholdsmæssige planlægning af et undervisningsforløb. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne har gode vilkår for at deltage i forsøgs- og udviklingsarbejde gennem deres aftaler om intern medarbejderudveksling (IMU-aftaler). Underviserne bruger bl.a. deres IMU-aftaler til at deltage aktivt i forskellige udviklings- og forsøgsarbejder på tværs af afdelinger i UCC. En stor del af underviserne fra udbudsstedet har gennemført undervisning på diplomuddannelser og konsulentopgaver for kommuner inden for UCC s fagområde inklusion og integration. Fx har en medarbejder fra udbudsstedet deltaget i projektet Kom godt i gang med inklusion, hvis overordnede formål var udvikling af inkluderende strategier i dagtilbud, herunder opkvalificering af personalet i fem dagtilbud og afprøvning af forskellige metoder og modeller. Viden fra dette projekt er efterfølgende blevet diskuteret i hele faggruppen i det faglige miljø, og en underviser på udbudsstedet har beskrevet erfaringerne fra projektet i en publikation, som anvendes som grundbog i faget ISS. I foråret 2011 blev UCC ansvarlig for opgaven Klynger i udvikling i Københavns Kommune. Projektet drejer sig om facilitering af pædagogisk udvikling i alle klynger i Københavns Kommune og finder sted i perioden Fem undervisere fra udbudsstedet deltager i projektet, hvilket giver dem viden om udviklingsbetingelser og -behov på institutionsområdet i Københavns Kommune. Herudover deltager underviserne i konferencer og netværk, hvilket giver dem viden fra forsøgsog udviklingsarbejde. Fx deltager underviserne på udbudsstedet i tre interne konferencedage på UCC, hvor der er oplæg fra undervisere, der deltager i forsøgs- og udviklingsarbejder, samt fra forskere. Ligeledes deltager underviserne løbende i nationale og internationale konferencer. 19 af udbuddets undervisere har desuden deltaget i UCC s såkaldte vidensudviklingsnetværk (VUN), som havde til formål at udforske og undersøge følgende seks temaer i uddannelsens omverden: tværprofessionelt samarbejde, special- og socialpædagogik, socialt udsatte, kulturmøde integration, kvarterløft udsatte lokalområder samt sundhed og sundhedsfremme. Netværkenes viden- 18

19 produktion blev fremlagt og diskuteret på en konference i maj Den viden, som udbudsstedets undervisere opnår gennem deres deltagelse i forsøgs- og udviklingsarbejde, formidler de til udbudsstedets øvrige undervisere, bl.a. på møder i de faglige miljøer og på de seks årlige uddannelsesmøder. Underviserne redegør for, at der også foregår videndeling mellem underviserne fra udbudsstedet og underviserne fra Pædagoguddannelsen Bornholm gennem møder, fx på uddannelsesmøderne, den årlige sommerkonference samt drøftelser i de faglige miljøer, hvor undervisere fra begge udbudssteder deltager. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K2.b.14 Oversigt over undervisernes IMU aftaler Bilag K2.e.1 Stjernepapiret Bilag K2.e.2 Notat vedrørende PS kompetenceudviklingsstrategi Bilag K2.e.4 organisationsdiagram over UCC's fælles tværprofessionelle element Bilag K4.a.1 Beskrivelse af projektet Forbløffende praksisser Bilag K4.a.2 Kom godt i gang med inklusionsarbejdet Bilag K4.a.3 Powerpoint fra formidling af digital kultur på Genvej til viden 2011 Bilag K4.a.4 Konferenceprogram Ringsted Bilag K4.a.5 Klynger i udvikling Bilag K4.a.6 Deltagerliste Kick-out seminar Bilag K4.a.7 Dagsorden/program fra Faglig udvikling Tværmoduler Bilag K4.b.1 Oplæg om fagsprogets betydning i inklusionsarbejdet Bilag K4.b.2 Sprogpakkeprogram og undervisningsplan fra Specialiseringen Bilag K4.b.3 Undervisningsplan Bilag K4.b.4 Opgave til Pædagogik Bilag K5.b.4 Katalog Tværmoduler. 19

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere på tilfredsstillende vis tilegner sig ny viden fra relevante forskningsfelter. UCC's afdeling for forskning og internationalisering har udpeget fem satsningsområder, der er organiseret som udviklings- og forskningsprogrammer. Under hvert program er der tilknyttet en række projekter, som udføres i et samarbejde mellem medarbejdere fra forskellige afdelinger i UCC. De fem programmer er Diversitet og social innovation, Ledelse og organisatorisk læring, Kommunikation og æstetiske læringsstrategier, Sundhed og krop samt Didaktik og læringsrum. Ekspertpanelet vurderer, at forskningsprogrammerne er tværfaglige og tæt koblet til UCC s uddannelser og de relevante professioner, samt at satsningsområderne afspejler centrale og aktuelle udfordringer. Institutionen redegør for, at undervisere fra udbudsstedet deltager i forskellige aktiviteter under UCC s fem forskningsprogrammer. Det drejer sig om et ad hoc-videncenter for naturfagsfagsdidaktik under forskningsprogrammet Didaktik og læringsrum, hvor en underviser fra udbudsstedet deltager. Formålet hermed er at udvikle en naturfagsdidaktik, der skal udforske og imødekomme de udfordringer, som den enkelte naturfagslærer, skolen, institutionen og samfundet står over for. Herudover deltager undervisere fra udbudsstedet i projektet Medborgerskabsdidaktik under forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Medborgerskabsdidaktik er et samarbejde med Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, og projektets formål er at tænke didaktik og medborgerskabsteori sammen. Desuden deltager undervisere fra udbudsstedet i projektet Praktik i udlandet under forskningsprogrammet Didaktik og læringsrum. Projektet har kørt fra og har omhandlet kvalitetssikring af udlandspraktikken. Projektet fokuserer på refleksion og fire teoretisk funderede læringsformer. Underviserne fra udbudsstedet indhenter løbende ny viden fra relevante forskningsområder gennem aktiv deltagelse i relevante forskningsaktiviteter og gennem formidling og videndeling i forbindelse med ny forskning. Underviserne videndeler systematisk gennem bl.a. interne seminarer og foredrag, fx afvikles konferencen Genvej til viden hvert år, og her bliver ny viden fra forsknings- og udviklingsprojekter præsenteret og viderebearbejdet i workshops. Denne dag vil fra 2013 være skemafri dag, og alle undervisere opfordres til at deltage. Desuden deles viden mellem udbuddets undervisere gennem møder i de faglige miljøer. Det blev også bekræftet af interviewet med underviserne, at de videndeler både ved at lægge relevante artikler på intranettet og ved diskussioner og oplæg på fx læ- 20

21 rermøder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 5, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag K5.a.1 Beskrivelse af de 5 forskningsprogrammer Bilag K5.a.2 Program Genvej til viden 2011 Bilag K5.a.3 Studerendes deltagelse i Genvej til viden 2012 Bilag K5.a.4 Scienceprojekt Bilag K5.b.1 Supervision i udlandspraktik Bilag K5.b.2 Undervisningsplan forberedelse til udlandspraktik Bilag K5.b.3 Dokumentationsworkshop Bilag K5.b.4 Katalog Tværmoduler Bilag K5.b.5 Mødereferat naturfagsdidaktik. 21

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I pædagoguddannelsens bekendtgørelse og i studieordningen for professionshøjskolens uddannelse til professionsbachelor som pædagog er der for alle fag og faglige elementer beskrevet faglige kompetencemål, som beskriver målet for det, den færdiguddannede kan. De faglige kompetencemål er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, som mål for læringsudbytte er. Ekspertpanelet vurderer dog, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over faglige kompetencemål er der en beskrivelse af hvert enkelt fags og faglige elements signalement og centrale kundskabs- og færdighedsområder, ligesom vægtningen er beskrevet gennem ECTS-fordelingen. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTSpoint, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTS-point), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: 22

23 Bilag K6.b.1 Bilag K6.c.1 Bilag K7.a.1 Bilag K7.a.2 Bilag K7.a.3 Bilag K7.a.4 Bilag K7.a5 Bilag K7.a.6 Bilag K7.a.7 Bilag K7.a.8 Bilag K7.a.9 Bilag K7.a.10 Bilag K7.a.11 Bilag K7.a.12 Bilag K7.a.13 Bilag K7.a.14 Bilag K7.a.15 Bilag K7.a.16 Bilag K7.a.17 Bilag K7.a.18 Bilag K7.a.19 Bilag K7.a.20 Bilag K7.a.21 Bilag K7.a.22 Bilag K7.a.23 Bilag K7.a.24 Bilag K7.a.25 Bilag K7.a.26 Bilag K7.a.27 Bilag K7.a.28 Bilag K7.a.29 Bilag K7.a.30 Bilag K7.a.31 fra EVA: 'Opsamling fra informationsmøde' Studieplan PS august Pædagogik 1.studieår K7.a.1 Dansk, kultur og kommunikation (DKK) 1.studieår Individ, institution og samfund (IIS) 1.studieår Det problemorienterede tværfaglige projekt (i de tre grundfag) Sundhed, Krop og bevægelse (SKB) 1.studieår Udtryk, musik og drama (UMD) 1.studieår Værksted, natur og teknik (VNT) 1.studieår Praktikprojekt 1.praktikperiode 1.årsprojekt- og prøve Praktikprojekt 2.praktikperiode (SKB) Praktikprojekt 2.praktikperiode (UMD) Praktikprojekt 2.praktikperiode (VNT) Den lokale del af det tværprofessionelle Pædagogik 4.semester DKK 4.semester IIS prøveforløb 4.semester SKB 4.semester UMD 4.semester VNT 4.semester Pædagogik 5.semester DKK 5.semester prøveforløb Specialisering 5.semester UMD 5.semester VNT 5.semester SKB 5.semester Praktikprojekt 3.praktikperiode Specialisering prøveforløb Linjefag prøveforløb Pædagogik prøveforløb Bachelorprojekt og prøve Periodebeskrivelse for Studiemetodik. 23

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte faglige forløb og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende faglige forløb: værksted, natur og teknik (VNT), individ, institution og samfund (IIS), dansk, kultur og kommunikation (DKK) samt metodeundervisningen på tværs af de faglige forløb. Under besøget kom det frem under interviewet med de studerende, at nogle af udbuddets studerende ikke møder op, og andre ikke forbereder sig til undervisningen. Ekspertpanelet bemærker, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke sker en sænkning af det faglige niveau for at tilpasse undervisningen efter studerende, som ikke har forberedt sig. Ekspertpanelet vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt foregår undervisning på et utilstrækkeligt niveau. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Udbudsstedet anvender en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer, eksempelvis forelæsninger, gruppearbejde, feltarbejde og andre former, hvor de studerende interagerer med praksis. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen, og på hvilke semestre fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af faget pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med et tværprofessionelt element, som sammensættes med elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. 24

25 Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende med hensyn til egen pædagogisk praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at der i forbindelse med praktikprojektet stilles krav til de studerende om at skulle inddrage linjefag, da det fremmer forståelsen af fagets vigtighed og relevans. Desuden finder ekspertpanelet det positivt, at udbudsstedet lægger vægt på, at forholdet mellem teori og praksis er centralt i alle undervisnings- og studieaktiviteter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 interview med ledelsen, underviserne, de studerende og de praktik- og internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K2.b.11 Studieordning til UCC's uddannelse til professionsbachelorudd. som pædagog Bilag K6.c.1 Studieplan PS august Bilag K7.a.1 Pædagogik 1.studieår K7.a.1 Bilag K7.a.2 Dansk, kultur og kommunikation (DKK) 1.studieår Bilag K7.a.3 Individ, institution og samfund (IIS) 1.studieår Bilag K7.a.4 Det problemorienterede tværfaglige projekt (i de tre grundfag) Bilag K7.a5 Sundhed, Krop og bevægelse (SKB) 1.studieår Bilag K7.a.6 Udtryk, musik og drama (UMD) 1.studieår Bilag K7.a.7 Værksted, natur og teknik (VNT) 1.studieår Bilag K7.a.8 Praktikprojekt 1.praktikperiode Bilag K7.a.9 1.årsprojekt- og prøve Bilag K7.a.10 Praktikprojekt 2.praktikperiode (SKB) Bilag K7.a.11 Praktikprojekt 2.praktikperiode (UMD) Bilag K7.a.12 Praktikprojekt 2.praktikperiode (VNT) Bilag K7.a.13 Den lokale del af det tværprofessionelle Bilag K7.a.14 Pædagogik 4.semester Bilag K7.a.15 DKK 4.semester Bilag K7.a.16 IIS prøveforløb 4.semester Bilag K7.a.17 SKB 4.semester Bilag K7.a.18 UMD 4.semester Bilag K7.a.19 VNT 4.semester Bilag K7.a.20 Pædagogik 5.semester Bilag K7.a.21 DKK 5.semester prøveforløb Bilag K7.a.22 Specialisering 5.semester Bilag K7.a.23 UMD 5.semester Bilag K7.a.24 VNT 5.semester K7.a.25 - SKB 5.semester Bilag K7.a.26 Praktikprojekt 3.praktikperiode Bilag K7.a.27 Specialisering prøveforløb Bilag K7.a.28 Linjefag prøveforløb Bilag K7.a.29 Pædagogik prøveforløb Bilag K7.a.30 Bachelorprojekt og prøve Bilag K7.a.31 Periodebeskrivelse for Studiemetodik Bilag K7.b.1 Undervisningsplan for VNT 1.semester 15S Bilag K7.b.2 VNT læringsrum og rammesatte selvstudier Bilag K7.b.3 VNT læringsrum og rammesatte selvstudier Bilag K7.b.4 Læringsmål i IIS fra studieår Bilag K7.b.5 Undervisningsplan IIS 1.semester 25

26 Bilag K7.b.6 Bilag K7.b.7 Bilag K7.b.8 Bilag K7.b.9 Bilag K7.b.10 Bilag K7.b.11 Bilag K7.b.12 Bilag K7.b.13 Bilag K7.b.14 Bilag K15.b.5 Disposition for 1. undervisningsdag IIS Undervisningsplan for IIS 4.semester Undervisningsplan DKK, 1.semester DKK på 1.semester, læringsmål og studieaktivitet DKK Livsfortællingsgrupper og refleksionspapir Undervisningsplan pædagogik og DKK 4.semester Undervisningsplan DKK 5.semester Undervisningsplan for studiemetodik Undervisningsplan pædagogik 5.semester Notat om møde og deltagelsespligt. 26

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen opfylder de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for pædagoguddannelsen, og at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder, der indgår i uddannelsen. Dermed er undervisernes kvalifikationer og kompetencer tilstrækkelige i forhold til målene for læringsudbytte. Undervisergruppen består af 35 undervisere, hvoraf 32 af underviserne er fastansatte og 3 af underviserne er timeansatte. 29 af underviserne har en uddannelse på mindst kandidatniveau, fx som cand.mag. i pædagogik, cand.pæd. eller cand.scient.soc. Desuden har to af underviserne en ph.d.-grad. Ud af de 35 undervisere er 31 lektorkvalificerede eller i gang med at blive det. Ekspertpanelet vurderer desuden, at underviserne samlet set har et bredt professionskendskab gennem undervisernes mange og forskelligartede praksiserfaringer fra pædagogisk arbejde. Ekspertpanelet vurderer, at fordelingen af undervisere med professionskompetence inden for de centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Den faglige ajourføring sikres gennem fx underviserkonferencer på udbudsstedet, som holdes tre hele dage om året, og giver underviserne indsigt i centrale didaktiske problemstillinger og i ny relevant viden. Desuden deltager underviserne i videnudviklingsnetværk for pædagoguddannelsen; i studieåret deltog 19 undervisere fra udbudsstedet i fem af de seks videnudviklingsnetværk på UCC. Herudover ansættes alle undervisere med en ansættelsesgrad på mindst 50 % som adjunkt og skal indgå i lektorkvalificeringsprogrammet. Underviserne deler viden gennem bl.a. møder i fagmiljøerne og læringsmiljøerne samt gennem publikationer og redaktørarbejde i forbindelse med udgivelse af bøger. Desuden rejser et antal undervisere hvert år til udlandet for at få ny fagpædagogisk viden. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at udbudsstedets undervisere har publiceret en omfattende række af artikler og bøger, hvoraf hovedparten er relevante for professionsuddannelsen. 27

28 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med ledelsen, underviserne, de studerende og de praktik- og internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K2.b.14 Oversigt over undervisernes IMU aftaler Bilag K2.e.2 Notat vedrørende PS kompetenceudviklingsstrategi Bilag K2.e.8 Program til konferencedage august Bilag K3.b.3 Arbejdstidsaftale for undervisere Bilag K3.b.14 Produktion af faglitteratur Bilag K8.b.1 UCC's kompetencestrategi Bilag K8.b.2 MUS i UCC Bilag K8.b.3 Samtale og aftaleskema undervisere og konsulenter Bilag K8.b.4 Opgaveønskeselvangivelse for studieåret Bilag K8.b.5 Forbrugt d-tid/kompetenceudviklingstid for undervisere på PS. 28

29 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Uddannelsens praktikdel har et omfang på 74 ECTS-point. Der er tre praktikperioder. Den første praktikperiode ligger på uddannelsens første del af andet semester og udgør 14 ECTS-point. De to andre praktikperioder ligger på hhv. tredje og sjette semester. Anden og tredje praktikperiode udgør hver 30 ECTS-point. Den første praktikperiode er ulønnet, mens den anden og tredje praktikperiode er lønnede. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet følger de krav, der stilles til praktikken i bekendtgørelsen, og dermed er med til at understøtte, at de studerende realiserer læringsmålene. Udbudsstedet følger de krav til praktikken, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til praktikperiodernes indhold og længde, de studerendes forberedelse, vejledning af de studerende og samspillet mellem uddannelsens teoretiske dele og praktikken. Bekendtgørelsen indeholder fx en beskrivelse af læringsmål for hver af de tre praktikperioder. Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen beskriver fokus for de tre praktikperioder, hvori der indgår en progression. Den første praktikperiode har fokus på den pædagogiske relation, i den anden praktikperiode udvides fokus til også at omfatte den pædagogiske institution, og i den tredje praktikperiode er der fokus på hele den pædagogiske profession. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har beskrevet en grundig praksis for hvordan de integrerer praktikken i den samlede uddannelse, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. De studerende forbereder sig bl.a. på praktikken ved at udarbejde læringsmål for praktikken. Til det bruger de bl.a. de praktikstedsbeskrivelser, hvor praktikstederne bl.a. skal beskrive deres formål, brugergruppe og arbejdsmetoder. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at praktikstedsbeskrivelserne ofte er mangelfulde og forældede. Ekspertpanelet vurderer, at mangelfulde praktikstedsbeskrivelser gør det vanskeligt for de studerende at udarbejde læringsmål for praktikken, men vurderer også, at udbudsstedet forsøger at kompensere for manglerne ved at rykke praktikstederne for beskrivelser og holde kurser for praktikstederne i at udfylde praktikstedsbeskrivelser. De studerende besøger desuden praktikstedet med det formål at lære mere om stedet. I perioden op til praktikken har udbuddet tilrettelagt et undervisningsforløb, der særligt retter sig mod den forestående praktikperiode. Det fremgår af institutionens redegørelse, at de studerende udarbej- 29

30 der et praktikdokument, hvor de kan beskrive deres forventninger til praktikken og dokumentere erfaringer fra praktikken. Derudover fungerer de studerendes praktikdokument som et redskab til at koble eksempler fra praktikken med teori, i kraft af at de studerende dokumenterer deres erfaringer fra praktikken i praktikdokumentet. I hver af de tre praktikperioder er der desuden studiedage, hvor de studerende er på udbudsstedet. I den første praktikperiode er der fem studiedage, og i den anden og tredje praktikperiode er der ti studiedage. På studiedagene arbejder de studerende med koblingen mellem teori og praksis, bl.a. ved at inddrage deres arbejde med praktikdokumentet i relation til den øvrige undervisning samt til de bekendtgørelsesfastsatte kompetencemål for praktikken. Det fremgik under besøget, at nogle af de studerende ikke oplevede at få et fagligt udbytte af studiedagene, og at de heller ikke oplevede et udbytte af at arbejde med deres logbog, som bl.a. skal anvendes til at dokumentere deres praktikforberedelse og skrive noter vedrørende forbesøg m.m. Ekspertpanelet vurderer, at dette er en svaghed ved udbudsstedet, men vurderer, at de samlede indsatser for at koble teori og praksis er tilstrækkelige til at opfylde kriteriet. Udbudsstedet stiller herudover krav om, at de studerende arbejder med særlige praktikprojekter for hver af de tre praktikperioder. Disse projekter kobles til undervisningen før, under og efter de tre praktikperioder og indgår også i studiedagene. Projekternes teori- og metodegrundlag understøttes af undervisning på studiedagene og skal formidles i en skriftlig rapport, som den praktikansvarlige holdvejleder skal godkende. Desuden stiller udbudsstedet krav om, at de studerende arbejder med særlige praktikprojekter for hver af de tre praktikperioder. Disse projekter kobles til undervisningen på uddannelsesstedet både før, under og efter praktikken. Før undervisningen får de studerende en generel vejledning, forberedelse til og undervisning i de indholdsmæssige og metodemæssige krav i praktikprojektet. I løbet af praktikperioden får de studerende vejledning i forbindelse med opsamlingsarbejde og status på de afholdte studiedage, og efter praktikken får de vejledning, og arbejdet fra praktikken inddrages i undervisningen eller til eksamen. Den studerende vejledes forud for og under praktikken af en praktiklærer på udbudsstedet og en praktikvejleder på praktikstedet. En af praktiklærerens opgaver er at vejlede den studerende i forbindelse med udarbejdelse af læringsmål. I løbet af praktikken vejledes den studerende af praktikvejlederen på praktikstedet. Studerende på en række udbudssteder har udtrykt kritik af, at praktikken er lønnet. Det betyder, at den studerende indgår i normeringen på praktikstedet, hvilket kan risikere at føre til, at de studerende ikke får tilstrækkelig tid og plads til refleksion og læring. Ekspertpanelet anerkender de studerendes oplevelser af denne problematik, men vurderer, at praktikken generelt fungerer som en integreret del af det samlede uddannelsesforløb, og at der ikke er konstateret graverende problemer med at opnå et tilstrækkeligt udbytte af praktikken. Da udfordringen med den lønnede praktik endvidere relaterer sig til pædagoguddannelsen som helhed, har den ikke haft betydning for vurderingen af kriteriet på det enkelte udbudssted. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K2.b.11 Studieordning til UCC's uddannelse til professionsbachelorudd. som pædagog Bilag K6.c.1 Studieplan PS august Bilag K7.a.8 Praktikprojekt 1.praktikperiode Bilag K7.a.10 Praktikprojekt 2.praktikperiode (SKB) Bilag K7.a.11 Praktikprojekt 2.praktikperiode (UMD) Bilag K7.a.12 Praktikprojekt 2.praktikperiode (VNT) 30

31 Bilag K7.a.26 Praktikprojekt 3.praktikperiode Bilag K7.a.30 Bachelorprojekt og prøve Bilag K9.b.1 Praktikhåndbog Bilag K9.b.2 Praktikinformation; kort og godt Bilag K9.b.3 Eksempler på egne læringsmål Bilag K9.b.4 Program for studiedage (hvor de studerende arbejder med egne læringsmål) Bilag K9.c.1 Undervisningsplaner fra studiedage (2. praktik) Bilag K9.d.1 Powerpoint fra praktikforberedende oplæg Bilag K9.d.2 Eksempel på undervisningsplan fra undervisning i faget pædagogik om den pædagogiske relation Bilag K9.d.3 Oplæg om specialiseringspraktik Bilag K9.e.1 Eksempel på studerendes linjefagsprojekt Bilag K9.e.2 Oplæg om dokumentation, del 1 Bilag K9.e.3 Oplæg om dokumentation, del 2 Bilag K9.e.4 Ennovaundersøgelsen Bilag K9.e.5 Eksempel på praktikstedsbeskrivelse Børnehaven Søndergaard Bilag K9.e.6 Eksempel på praktikstedsbeskrivelse JAC Sydvest Bilag K9.e.7 Program fra Kursus i praktikstedsbeskrivelse Bilag K9.e.8 2 læringsrum Bilag K9.e.9 Eksempel på uddannelsesaftale. 31

32 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kravene til praktikstederne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Udbudsstedet stiller de krav til praktiksteder, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller krav om, at praktikstedet skal udarbejde en praktikstedsbeskrivelse, at praktikstedet har ansvar for, at den studerende får vejledning i overensstemmelse med læringsmålene for praktikperioden, og at praktikstedet skal udarbejde en udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålene. Udtalelsen udarbejdes, senest når to tredjedele af hver af de tre praktikperioder er forløbet. I den første praktikperiode drøftes udtalelsen med udbudsstedet og den studerende, mens der i den anden og tredje praktikperiode skal holdes et møde. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktiksteder og praktikforløb opfyldes. Det gælder for pædagoguddannelsen, at det er kommunerne, der har ansvar for at stille praktikpladser til rådighed. Det er således kommunerne, der indgår aftaler med praktikstederne og har ansvar for, at kravene til praktikstederne overholdes. Men selvom det primære ansvar ligger hos kommunerne, skal udbudsstedet også løfte en del af ansvaret for, at praktikken fungerer tilfredsstillende, hvis kriteriet skal være opfyldt. Det betyder, at udbudsstedet skal reagere, hvis det opdager, at praktikstederne ikke lever op til de krav, der stilles til dem, og søge at løse evt. problemer. Udbudsstedet stiller krav om, at der indgås en uddannelsesaftale mellem praktiksted, uddannelsessted og den studerende. I aftalen beskrives forhold vedrørende studiedage, ferie, vejledning, læringsmål for praktikken, indstilling vedrørende uddannelsesmæssigt udbytte, samt hvad der skal gøres i forbindelse med evt. afbrydelse af praktikken eller ved uoverensstemmelser. Herudover formidler udbudsstedet kravene til praktikstederne på informationsmøder, der holdes to gange om året. På informationsmøderne udleveres også pjecen Praktikinformation, kort og godt, hvori kravene til praktikstederne og praktikforløbene er beskrevet. Ved starten af hver praktik holder studerende, praktikansvarlige undervisere og praktikvejledere et målsætningsmøde, ligesom der for hvert praktikophold holdes et totredjedelsmøde med den studerende. Der holdes herudover opfølgningsmøder efter behov. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet i tilstrækkelig grad sikrer, at praktikken fungerer tilfredsstillende. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet sikrer, at der er klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at udbudsstedet og praktikstedet er opdateret med relevant viden om hinanden. Den løbende kontakt foregår ved en række fastsatte møder, herunder informationsmøder to gange årligt i forbindelse med praktikfordelingen, målsætningsmøder ved starten af hver praktik, studiedage i forlængelse af hver praktikperiode og et totredjedelsmøde pr. studerende. Desuden holdes opfølgningsmøder efter behov og evt. et såkaldt 22-møde i forbindelse med afbrydelse af et praktikophold, ligesom der er løben- 32

33 de telefonisk kontakt mellem udbudsstedet praktikkontor og praktikstedet om procedurer m.m. Ekspertpanelet vurderer, at der er redegjort for, at evaluering af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante parter. Det fremgår af redegørelsen, at de studerende evaluerer praktikperioder og praktikprojekter ved en kombination af mundtlige og skriftlige evalueringer. På andet semester evaluerer de studerende det første praktikprojekt (iagttagelsespraktikprojektet) og den første praktikperiode. På tredje semester evaluerer linjefagsunderviserne den anden praktikperiode og praktikprojektet. På sjette semester evaluerer de studerende sammen med holdvejlederen den tredje praktikperiode, og dokumentationspraktikprojektet evalueres på studiedagene. De studerende skal desuden slutevaluere praktikforløbet i forbindelse med den endelige indstilling fra praktikstedet. De studerendes evaluering af praktikforløb og læring foregår med udgangspunkt i læringsmål for praktikken, logbog og evt. dagbog. Herudover beder mange praktiksteder de studerende om en evaluering af praktikforløbet med henblik på en vurdering af praktikstedets organisering af praktikuddannelsen. I forbindelse med besøget fremgik det, at de studerende havde både gode og dårlige erfaringer med praktikforløb, og at nogle studerende oplevede, at der ikke blev taget hånd om dårlige praktikoplevelser og heller ikke fulgt op på evalueringer af praktikken. Ekspertpanelet vurderer dette som en mindre svaghed, men vurderer samtidig, at institutionen har redegjort tilstrækkeligt for, at den følger hensigtsmæssigt op på evalueringerne, og at denne svaghed derfor ikke får betydning for vurderingen af kriteriet. På udbudsstedet er der en praktikudviklingsgruppe bestående af praktikkoordinatoren og tre undervisere, som følger og udvikler praktikområdet, fx ved at evaluere og udvikle praktikdokumentet. Denne gruppe holder tre møder om året. Praktikkoordinatoren holder desuden møder med praktikstedets ledelse om den generelle udvikling af praktikkens elementer. Praktikstedet evaluerer praktikken gennem udtalelser om den studerendes læring i forbindelse med totredjedelsbesøget samt gennem den endelige indstilling. Evalueringsresultaterne drøftes bl.a. i praktikudviklingsgruppen, hvilket fx har ført til en revision af praktikdokumentet, som skal gøre beskrivelserne mere enkle og give mulighed for at udfylde praktikdokumentet elektronisk via uddannelsesinstitutionens intranet. Der har også været gennemført en tilfredshedsundersøgelse i 2010, som viste, at kun 60 % af de studerende vurderede, at de var godt forberedt til praktikken. På baggrund heraf har udbudsstedet siden efteråret 2010 arbejdet med at tematisere alle uddannelsens fag i forhold til praktikkernes overskrifter. Det har medført, at der nu på første studieår arbejdes med den pædagogiske relation, på tredje, fjerde og femte semester med den pædagogiske institution, og på sjette og syvende semester med den pædagogiske profession. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og følgende bilag: Bilag K2.e.9 Dagsorden til uddannelsesmøde (Hvad siger de studerende). Bilag K9.b.1 Praktikhåndbog Bilag K9.b.2 Praktikinformation; kort og godt Bilag K9.e.7 Program fra Kursus i praktikstedsbeskrivelse Bilag K9.e.9 Eksempel på uddannelsesaftale Bilag K10.a.1 Ledelses- og koordinatorbeskrivelse Bilag K10.a.2 Infodag vejledere Bilag K10.b.1 Skabelon totredjedels udtalelse 1.praktik Bilag K10.b.2 Indstillingspapir Bilag K10.d.1 Undervisningsevaluering på PS og Bornholm Bilag K10.d.2 Referat fra møde i praktikudviklingsgruppen Bilag K10.e.1 Periodebeskrivelse før Bilag K10.e.2 Periodebeskrivelse efter. 33

34 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed, er tilstrækkelige, så de studerende kan nå målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Udbudsstedet råder bl.a. over et bibliotek, et av-center, gruppe- og mødelokaler, et filmlokale og en stor kantine. Herudover råder udbudsstedet over tre undervisningslokaler med plads til 50 studerende i hver og 19 undervisningslokaler med plads til studerende. Desuden råder uddannelsen over en stor sal med plads til 300 personer. Alle undervisningslokaler har trådløs internetforbindelse, og 16 af undervisningslokalerne har faste projektorer, mens man i de resterende lokaler må anvende en transportabel projektor. Det fremgik af interviewene med underviserne og de studerende, at der var et ønske om flere projektorer, flere stikkontakter og et mere stabilt itsystem. Ekspertpanelet bemærker disse ting som mindre svagheder ved udbudsstedets faciliteter, men vurderer ikke, at de udgør en hindring for, at de studerende kan opnå det forventede læringsudbytte. Til uddannelsens linjefag kræves særlige fysiske faciliteter fx til faget udtryk, musik og drama. Undervisningen i dette fag foregår i udbudsstedets såkaldte black box, som er et stort mørklagt rum med teaterlys og mulighed for fleksible scene- og publikumsplaceringer. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet råder over tilstrækkelige faciliteter til at kunne gennemføre undervisning i linjefagene hensigtsmæssigt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget, rundvisning under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag K11.b.1 Lokaleoversigt Bilag K11.b.2 Serviceaftale. 34

35 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt, så det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Det er muligt at gennemføre andet eller tredje praktikforløb i udlandet, og derudover er det muligt at gennemføre et studieophold i udlandet på fjerde eller femte semester. Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn anbefaler, at de studerende tager i udlandspraktik i tredje praktikforløb, men der kan gives dispensation til at rejse ud i andet praktikforløb. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gør tilstrækkeligt for at understøtte, at de studerende gennemfører dele af uddannelsen i udlandet. Professionshøjskolen UCC har indgået en lang række bilaterale aftaler, som kan benyttes af alle studerende i UCC. Blandt disse aftaler har udbudsstedet selv indgået 12 bilaterale Erasmus-aftaler. Herudover etablerer udbudsstedet praktikaftaler fra gang til gang, og udbudsstedet redegør for, at det vedligeholder disse kontakter i de perioder, hvor der ikke er studerende fra udbudsstedet på det pågældende praktiksted. Desuden deltager udbudsstedet i forskellige netværkssamarbejder, som alle har udveksling af studerende som en del af deres formål, fx European Teacher Education Network (ETEN), Nordic European Teacher Education Network (NORDPLUS/NordETEN), Filippinernetværk og Formation Educateurs Sociaux Européens (FESET). Udbudsstedet varetager internationaliseringsindsatsen for de studerende i Skovlunde og Rønne. Der er ansat en international koordinator og en international administrator på udbudsstedet. Den internationale koordinator sikrer, at samarbejdsinstitutionen kan efterleve de kvalitets- og bekendtgørelsesmæssige krav og står for etablering af samarbejdskontrakter samt den løbende kontakt med den udenlandske institution før, under og efter et ophold. Den internationale koordinator står desuden for kontakten til de studerende, som ønsker at komme til udlandet, herunder en indledende samtale, afklarende samtaler, to praktikforberedende dage og en debriefingsamtale. Udbudsstedet arrangerer to internationale dage om året rettet mod nye studerende. På disse dage formidler studerende, som har været i udlandet, deres erfaringer. Udbudsstedet har også information om udlandspraktik på en opslagstavle, på hjemmesiden og på intranettet. Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn har i løbet af de seneste tre år haft 7 studerende i udlandet på studieophold og 76 studerende i udlandet på praktikophold. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag K2.b.11 Studieordning til UCC's uddannelse til professionsbachelorudd. som pædagog Bilag K10.a.1 Ledelses- og koordinatorbeskrivelse 35

36 Bilag K12.b.1 På vej mod en internationaliseringsstrategi og handleplan Bilag K12.b.2 Oversigt over Erasmus bilaterale aftaler Bilag K12.b.3 Fortolkning af bekendtgørelse Bilag K12.b.4 Anvendte praktiksteder i og Bilag K12.b.5 Internationale muligheder på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Bilag K12.b.6 Samarbejdsaftale internationalisering Bilag K12.b.7 Beskrivelse af Myter og eventyr Bilag K12.b.8 Myter og Eventyr Flyer Bilag K12.b.9 Globalization and Professional Change Bilag K12.b.10 Funktionsbeskrivelse International administrator Bilag K12.b.11 Praktikhåndbog udlandspraktik. 36

37 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet stiller relevante og tilstrækkelige krav for at sikre kvaliteten af de uddannelsesdele, som de studerende kan gennemføre i udlandet. Kvalitetskravene til et praktikophold i udlandet svarer til de kvalitetskrav, der stilles til praktikforløb i Danmark, se kriterierne 9 og 10. Udbudsstedet tilstræber desuden, at en lokal universitetskontakt med kendskab til praktikstedet løbende holder øje med den studerende under opholdet. I de tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre, fungerer en repræsentant fra den pågældende praktikinstitution som uddannelseskontakt, og den internationale koordinator på udbudsstedet har i næsten alle tilfælde besøgt praktikstedet. Ved hvert praktikophold i udlandet skal den studerende underskrive en educational agreement mellem udbudsstedet og praktikstedet, som beskriver udbudsstedets forventninger til praktikstedet. Specialiseringsvejlederen arbejder sammen med den studerende om at formulere foreløbige læringsmål og vejleder den studerende i at skrive en synopsis med forventninger til opholdet. Den studerende skal senest halvanden måned inde i praktikforløbet sende sine endelige læringsmål til den internationale koordinator og til vejlederen. Ved praktikkens afslutning skal den studerende sørge for, at en slutevaluering bliver underskrevet. Studieophold i udlandet foregår gennem Erasmus-aftaler, hvilket bl.a. medfører krav om, at der forud for hvert ophold indgås en learning agreement mellem den studerende, værtsinstitutionen og den internationale koordinator på udbudsstedet. Af denne aftale fremgår de valgte fag, moduler eller kurser og antallet af ECTS-point for opholdet. Efter opholdet skal den studerende dokumentere sin aktivitet via et transcript of records fra værtsinstitutionen. Endvidere sendes final reports fra studieophold i udlandet til den fælles studieadministration i UCC. For hvert studieophold skal den studerende have forhåndsgodkendt merit for de ønskede fag eller moduler eller det ønskede semester, under forudsætning af at den studerende gennemfører og består det udenlandske fag, modul eller semester. 37

38 Ekspertpanelet vurderer, at praktikophold og studieophold i udlandet evalueres løbende og hensigtsmæssigt. De studerende evaluerer opholdet gennem to rejsebreve, hvor de bl.a. beskriver praktikstedets læringspotentiale og deres refleksioner over læring i praktikken. Ved hjemkomsten indkaldes den studerende til en debriefing med den internationale koordinator, hvor praktikforløbet evalueres mundtligt og skriftligt. Her fokuseres bl.a. på praktikstedets kvalitet, herunder om praktikstedet skal anvendes fremover, samt på, hvordan forløbet kan kvalificeres og udvikles. Desuden skal den studerende stå for en workshop på udbudsstedets internationale dag, hvor vedkommendes erfaringer formidles til andre studerende. Praktikstedet evaluerer praktikforløbet gennem en midtvejsrapport halvvejs inde i forløbet, og til denne rapport bidrager den studerende, den lokale vejleder og lederen af praktikstedet. Her tages der stilling til den studerendes foreløbige arbejde med overordnede mål, kompetencemål og individuelle læringsmål. Herudover bidrager praktikstedet med en skriftlig udtalelse som del af den endelige godkendelse af praktikken. Udbudsstedet evaluerer løbende gennem besøg på de forskellige praktiksteder. Som et eksempel på, at institutionen følger op på evalueringerne, kan nævnes, at de studerende i deres debriefingskemaer har efterlyst mere vejledning og bearbejdning af oplevelser og indtryk under praktikopholdet. Dette har medført, at alle studerende, der skal på praktik- eller studieophold i udlandet, inden opholdet får undervisning i kollegial supervision, som de kan anvende under praktikopholdet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13 og følgende bilag: Bilag K5.b.1 Supervision i udlandspraktik Bilag K5.b.2 Undervisningsplan forberedelse til udlandspraktik Bilag K5.b.3 Dokumentationsworkshop Bilag K12.b.11 Praktikhåndbog udlandspraktik Bilag K13.a.1 Eksempel på agreement Bilag K13.a.2 Guidelines Bilag K13.a.3 Eksempel på endelige læringsmål Bilag K13.a.4 Eksempel på rejsebrev Bilag K13.a.5 Final evaluation Bilag K13.a.6 Debriefingskema Bilag K13.a.7 Forslag til disposition til International dag Bilag K13.a.8 Learning agreement studieophold Bilag K13.a.9 Eksempel på Transcript of records I forbindelse med studieophold Bilag K13.a.10 Merit Myths and Fairytales Bilag K13.b.1 Interrim report Bilag K13.c.1 Referat fra møde i det internationale koordinatornetværk i UCC Bilag K13.c.2 Rapport 'Kvalitetssikring af udlandspraktik' Bilag K13.d.1 Referat fra netværksmøde i Filippinernetværk. 38

39 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet på udbudsstedet gennemføres systematisk og dækker centrale forhold for kvaliteten af uddannelsen på udbudsstedet. Udbudsstedets kvalitetsarbejde er bygget op omkring følgende kvalitetsområder: uddannelsesevaluering, undervisningsevaluering, undervisning med fokus på studiemiljø, mødevirksomhed og faglige miljøer, tilfredshedsundersøgelser, eksamen og censorrapporter, aftagerkontakt samt de studerendes råd. Aktiviteterne i kvalitetsarbejdet gennemføres med forskellige intervaller og er alle relateret til et årshjul. Fx gennemføres dimittendundersøgelse hvert andet år, en undervisningsevaluering gennemføres efter hvert sammenhængende undervisningsforløb, og der gennemføres en tilfredshedsundersøgelse hvert andet år. Som en del af kvalitetsarbejdet er der udarbejdet et skema, hvor der for de forskellige aktiviteter er beskrevet indhold, hyppighed, ansvarsplacering, deltagere og fastholdelse. Nogle af aktiviteterne udvælges i perioder som særlige opmærksomhedsområder; fx har undervisningsevaluering, uddannelsesevaluering og undervisning med fokus på studiemiljø været udvalgt i studieåret 2011/12. Det fremgår af den skematiske oversigt i institutionens redegørelse, at underviseren for det enkelte undervisningsforløb har ansvaret for at gennemføre en undervisningsevaluering efter hvert undervisningsforløb, og at kvalitetskoordinatoren i samarbejde med ledelsen har ansvaret for design og gennemførelse af en uddannelsesevaluering hhv. efter første år og på syvende semester. Institutionens redegørelse indeholder flere eksempler på, at evalueringsresultaterne anvendes og fører til forbedringer. Fx er der blevet udarbejdet en selvstændig periodebeskrivelse for forløbet generel studiemetodik for at tydeliggøre indholdet i og formålet med forløbet. Denne ændring er foretaget på baggrund af uddannelsesevalueringen efter første år, hvor de studerende oplevede, at generel studiemetodik og projektforberedende studiemetodik ikke fungerede. Ekspertpanelet vurderer, at inddragelse af interne og eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet er hensigtsmæssig. De studerende bliver inddraget i kvalitetsarbejdet gennem undervisningsevaluering samt gennem deltagelse i kvalitetsmøder, kvalitetsworkshops og auditeringsmøder. Ledelsen holder desuden møde med repræsentanter for de studerendes råd ca. hver sjette uge. Udbudsstedets inddragelse af eksterne interessenter sker gennem aftagerkontakten, praktiksamarbejdet og samarbejde med uddannelsesudvalget. Uddannelsesudvalget rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen bl.a. om uddannelsens indhold, profil, kvalitet og relevans og om den regionale uddannelsesdækning. Der holdes møder i uddannelsesudvalget fem gange om året. 39

40 Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Af udbudsstedets kvalitetssystem fremgår ansvarsfordelingen for de enkelte evalueringsaktiviteter, herunder for opfølgning. Det gælder således for undervisningsevalueringen, at læreren gennemfører evalueringen og lægger et resume af den på intranettet. Desuden er underviseren forpligtet til at viderebringe principielle spørgsmål til fagkoordinatoren for det pågældende fag. Fagkoordinatoren sørger for, at principielle spørgsmål vedrørende undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse drøftes mindst en gang per semester og efter nærmere aftale med ledelsen kan drøftes på møder for hele lærergruppen og ledelsen. Ekspertpanelet vurderer, at det kvalitetssystem, som er beskrevet i redegørelsen, både er systematisk og rummer de centrale elementer. Det fremgik dog under interviewet med de studerende under besøget, at de ikke kunne genkende en systematisk kvalitetssikring af hverken praktik eller undervisning. Ekspertpanelet vurderer det som en svaghed, at det beskrevne kvalitetsarbejde ikke kan genkendes af de studerende. Det er dog ekspertpanelets vurdering, at de beskrevne evalueringer gennemføres, men at de studerende i mange tilfælde ikke opfatter dem som evalueringer, fx når undervisningen evalueres i mundtligt i plenum. Ekspertpanelet vurderer derfor ikke, at denne svaghed har betydning for vurderingen af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, interview med de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag K2.b.1 UCC's kvalitetssystem for professionsbacheloruddannelser Bilag K2.b.3 Referat fra kvalitetsworkshop Bilag K2.b.4 Uddannelsesstedernes aftager og dimittendkontakt UCC Bilag K2.b.11 Studieordning til UCC's uddannelse til professionsbachelorudd. som pædagog Bilag K2.e.9 Dagsorden til uddannelsesmøde (Hvad siger de studerende). Bilag K3.b15 Diagram over vidensflow mellem dialogfora Bilag K7.b.3 VNT læringsrum og rammesatte selvstudier Bilag K7.b.14 Undervisningsplan pædagogik 5.semester Bilag K7.a.31 Periodebeskrivelse for Studiemetodik Bilag K9.e.4 Ennovaundersøgelsen Bilag K10.d.1 Undervisningsevaluering på PS og Bornholm Bilag K14.a.1 Kvalitetssystem Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn Bilag K14.a.2 Opsamling 1. års evaluering Bilag K14.a.3 Opsamling 7. semesters evaluering Bilag K14.a.4 Resume undervisningsevaluering Bilag K14.a.5 Anvendelse af evalueringens resultater PS og Bornholm Bilag K14.a.6 Strategisk grundlag Bilag K14.a.7 Strategisk fokus Bilag K14.a.8 Ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCCs kerneopgaver Bilag K14.a.9 Liste over deltagere til kvalitetsworkshop Bilag K14.a.10 Invitation til Auditering PS Bilag K14.c.1 Beskrivelse af Ennovaundersøgelse Bilag K14.c.2 Referat fra møde DSR Bilag K14.d.1 Studieaktivitetsmodel Bilag K14.d.2 PS's studieaktivitetsmodel Bilag K14.d.3 Dagsorden uddannelsesmøde Bilag K14.d.4 Uddrag fra undervisningsplan til DKK Bilag K14.d.5 Undervisningsplan fra tværmodulet kulturmødets udfordringer vinter 2011 Bilag K14.d.6 Undervisningsplan fra tværmodulet kulturmødets udfordringer efterår 2011 Bilag K14.d.7 Resume undervisningsevaluering 14v hold 1 og 3 Bilag K14.d.8 Skabelon til undervisningsskema. 40

41 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 18 % af udbudsstedets studerende på pædagoguddannelsen, som er startet på årgang 2008, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 30 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af pædagoguddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende, der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid eller fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald. Udbudsstedet oplyser, at de studerende angiver årsagerne til frafald som bl.a. ønske om overflytning til andre pædagoguddannelser i København, forkert studievalg, sygdom, økonomi eller personlige problemer. Kendskabet til frafald bygger på indberetninger i studieinformationssystemet (SIS) og på sms-undersøgelser. Når en studerende på udbudsstedet afbryder uddannelsen, bliver vedkommende bedt om at angive årsagen til udmeldelsen i et skema. Der er dog mellem %, som ikke angiver en årsag, og udbudsstedet gennemfører derfor en sms-undersøgelse, hvor de studerende bliver bedt om at anføre årsagen til frafald. I sms-undersøgelsen er svarkategorierne fra SIS suppleret, så de også omfatter studiemiljø, undervisning, praktik m.m. Der er også en udvidelse af frafaldsårsagerne på vej i SIS. Udbudsstedet indhenter også kvalitativ viden om årsagerne til frafald. Der er ansat en studievejleder og en socialvejleder til at forebygge og reducere frafaldet. Disse gennemfører samtaler med studerende, som oplever vanskeligheder i uddannelsesforløbet. Den kvalitative viden grupperer de frafaldne studerende i tvivlere, studerende med psykosociale problemer, sårbare studerende og studiesvage studerende. Ekspertpanelet vurderer, at indsatserne for at øge antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, er relevante og tilstrækkelige sammenholdt med årsagerne til frafaldet og frafaldets omfang. For at nedbringe frafaldet har udbudsstedet organiseret vejledningen med en holdvejleder, en socialvejleder og en studievejleder. Holdvejlederen er tilknyttet hvert studiehold gennem hele uddannelsen. Holdvejlederen følger med i fraværsstatistik og deltager i samtaler med de studerende og studievejlederen. Socialvejlederen har særligt fokus på de sociale årsager til frafald, herunder personlige problemer, økonomi eller sygdom. Endelig har studievejlederen ansvaret for bl.a. tilrettelæggelse af særlige studieforløb for at øge gennemførelse fx grundet fravær. Vejled- 41

42 ningsindsatserne er knyttet til de kendte frafaldsårsager. Udbudsstedet har herudover en række andre indsatser, fx studiedansk for personer, der har svært ved faglig læsning og skrivning, og særlig pædagogisk støtte for personer med funktionsnedsættelse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, nøgletal for kriterium 15 udarbejdet af EVA på baggrund af en opgørelse fra UNI-C og følgende bilag: Bilag K2.b.11 Studieordning til UCC's uddannelse til professionsbachelorudd. som pædagog Bilag K2.b.12 Dimittendundersøgelsesrapport 2012 Bilag K6.c.1 Studieplan PS august Bilag K9.e.4 Ennovaundersøgelsen Bilag K10.a.1 Ledelses- og koordinatorbeskrivelse Bilag K15.a.1 SIS og SMS-registreringer Bilag K15.a.2 Oplæg om frafaldsundersøgelse til lærerrådsmøde Bilag K15.b.1 Eksempler fra 1. års uddannelsesevaluering_relation til underviser Bilag K15.b.2 Beskrivelse af socialvejlederfunktion (stillingsopslag) Bilag K15.b.3 Årsrapport fra socialvejledningen Bilag K15.b.4 Eksempel på særligt tilrettelagt studieforløb Bilag K15.b.5 Notat om møde og deltagelsespligt Bilag K15.b.6 Orientering om studiedansk Bilag K15.b.7 Rapport 'vejledning og støtte ' Bilag K15.b.8 Eksempel på besvarelse fra 1. års udd.evaluering_studiemiljø. 42

43 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Rammerne for pædagoguddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (BEK nr af og BEK nr. 881 af ), og de nærmere regler er beskrevet i udbudsstedets studieordning. Ekspertpanelet vurderer, at de prøver og eksaminer, der gennemføres på udbudsstedet, er velegnede til at belyse, om de studerende når fagenes læringsmål. Uddannelsen på udbudsstedet anvender forskellige eksamens- og prøveformer, herunder mundtlige, skriftlige og praktiske prøver og forskellige kombinationer heraf. Fx er der mundtlige prøver til fagene DKK og pædagogik og skriftlige prøver til uddannelsens tværprofessionelle element samt til fagene IIS og specialiseringen. Linjefagsprøven er en kombination af en skriftlig, en mundtlig og en praktisk prøve. I førsteårsprøven er der lagt særlig vægt på, at den studerende inddrager sine praktikerfaringer for at demonstrere viden og kunnen om pædagogers opgaver og arbejdsområder. I prøverne til grundfag, linjefag og specialisering skal den studerende ud over kildehenvisning og referenceliste indlevere en pensumliste, der er dækkende for den studerendes arbejde med fagene gennem hele uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Ekspertpanelet bygger sin vurdering på, at de valgte prøver samlet set dækker uddannelsens mål for læringsudbytte, og at der er prøver ved afslutningen af hvert fag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bilag K2.b.11 Studieordning til UCC's uddannelse til professionsbachelorudd. som pædagog Bilag K7.a.9 1.årsprojekt- og prøve Bilag K7.a.16 IIS prøveforløb 4.semester Bilag K7.a.21 DKK 5.semester prøveforløb Bilag K7.a.27 Specialisering prøveforløb Bilag K7.a.28 Linjefag prøveforløb Bilag K7.a.29 Pædagogik prøveforløb 43

44 Bilag K7.a.30 Bachelorprojekt og prøve. 44

45 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 3 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra pædagoguddannelsen, er på karakterskalaens niveau 02. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 7 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Dokumentation: Nøgletal for kriterium 17 er udarbejdet af EVA på baggrund af en opgørelse fra UNI-C. Opgørelsen omfatter de karakterer, der fremgår af eksamensbeviser fra de dimittender, der havde studiestart i efteråret