Om undervisningens formål og indhold...3. Formål... 3 Mål... 3 Pædagogisk praksis... 3 Indhold... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om undervisningens formål og indhold...3. Formål... 3 Mål... 3 Pædagogisk praksis... 3 Indhold... 4"

Transkript

1 INDHOLDSPLAN Jord til bord linjen 2014/2015 Lærere: Pia Olsen, Lasse Schmidt, Hanne Jørgensen, Thomas Frederiksen Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 1 af 16

2 Indholdsfortegnelse Om undervisningens formål og indhold...3 Formål... 3 Mål... 3 Pædagogisk praksis... 3 Indhold... 4 Social teambuilding :... 4 Miljø:... 4 Rollespil:... 4 Højtider:... 4 Fælles temaer:... 4 Evaluering:... 4 Kontaktlærer/-elev:... 5 Praktiske undervisningstemaer...6 Køkken... 6 Mål:... 6 Indhold:... 6 Pædagogisk praksis... 7 Eksempel på projekt: Bord dæk dig... 7 Havebrug... 8 Mål:... 8 Indhold:... 8 Pædagogisk praksis:... 9 Værkstedet Formål Indhold: Pædagogisk praksis: Dyrehold: Mål Indhold Midler/metoder/pædagogisk praksis: Almindelig Daglig Livsførelse Mål: Indhold: Undervisning i praktisk rengøring Samfundsfag Geografi og biologi Formål: Indhold: Pædagogisk praksis Idræt: Mål: Indhold: Undervisningens organisering...15 Års- og aktivitetsplan Efterår Forår Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 2 af 16

3 Om undervisningens formål og indhold Formål Undervisningens formål er at efterleve folkeskolens fælles mål og leve op til efterskolens værdigrundlag, ved gennem praktisk anvendelse af nøgleordene: samarbejde, samvær, demokrati, gensidig respekt, ligeværdighed, pligter og rettigheder samt ansvarsfølelse overfor natur og mennesker, at give eleverne færdigheder og indsigt i arbejdet med dyrehold, havebrug samt køkken/madlavning. Undervisningen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem det praktiske og det teoretiske, med hensyntagen til den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling, således at der udvikles et godt og positivt samvær med de andre elever. Mål Med udgangspunkt i elevens interesse for hele Jord til bord området er det værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning, at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene (fælles mål). På Jord til bord linjen skal vores elever lære at samarbejde i små og større grupper, idet mange af vores elever netop har svært ved at omgås andre og har svært ved at samarbejde. Det er desuden målet: At eleven opnår interesse i at tilegne sig viden, gives muligheder for at bygge videre på sine kundskaber og at overføre sine erfaringer til andre områder. At bibringe eleverne kundskaber, rutiner og færdigheder indenfor områderne køkken, havebrug, dyrehold samt maskin- og redskabslære. At styrke den enkelte elevs selvværd, selvtillid, selvstændighed, initiativ og lyst til læring. At udvikle den enkelte elevs ansvarsfølelse, forpligtelse og samhørighed gennem den daglige omgang og arbejdet med dyrene, planterne og madvarerne. At inddrage matematik, dansk og IT i værkstedets forskellige projekter. At eleven lærer at anvende matematik, dansk og IT i praksis. At eleven udvikler alment menneskelige kompetencer som ansvar, kammerat- og fællesskab, sociale relationer, empati, tilknytning og praktisk håndelag. Pædagogisk praksis Undervisningen foregår i gruppestørrelser på 5 10 elever, og tilrettelægges så alle involveres. Samtidig tages der hensyn til den enkelte elevs særlige behov og evner, med udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone. Da vores elevgruppe generelt har svært ved at holde koncentrationen i rent teoretisk sammenhæng i lang tid af gangen, vil lærerens oplæg oftest finde sted sideløbende med de praktiske undervisningsopgaver. De praktiske undervisningsopgaver tilrettelægges så den enkelte elev udfordres fagligt, socialt og personligt og så eleverne lærer at anvende teoretiske færdigheder i praktiske sammenhænge. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 3 af 16

4 Indhold Specialundervisningen har afsæt i fælles mål og trinmål for de almene fag, og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Jord til bord linjen kan beskrives og opdeles i følgende fagområder med projektorienteret undervisning: Havebrug Køkken Værkstedet Dyrehold Der henvises til beskrivelserne af de enkelte fagområder. Desuden er der fælles projekter og temaer der går på tværs af fagområderne. Af disse kan nævnes: Social teambuilding : Den første uge bruges hovedsageligt på at eleverne lærer efterskolens rammer, regler og strukturer at kende, samt skaber sociale kontakter. Målet er den enkelte elev får mulighed for at indgå i positive sociale relationer med lærere og elever, samt opnår tryghed ved såvel gældende rammer som kammerater og lærere. At skabe klarhed og tryghed kan være medvirkende til at give eleverne overskud til egentlig læring. Miljø: Eleverne vil stifte bekendtskab med miljø som de støder på det i deres hverdag, gennem teoretisk og praktisk undervisning. I undervisningen vil der indgå relevante virksomhedsbesøg. Målet er, at eleverne får en forståelse for sammenhæng mellem forbrug, miljø og forurening. Rollespil: Undervisningen foregår på tværs af sædvanlige holdopdelinger på linjen. Rollespil er med til at udfordre elevernes sædvanlige roller og rammer. Målet er at eleverne udfordres såvel fagligt, socialt som personligt Højtider: Eleverne gøres bekendt med de traditioner der er omkring årets højtider, såsom halloween, jul, fastelavn og påske. Gennem teoretisk og praktisk undervisning gennemgås og afholdes projekter og aktiviteter hvori historie, geografi, religion, biologi, matematik, dansk og engelsk indgår. Fælles temaer: Fælles temaer dækker projekter der går på tværs af fagområder, og som kan være fælles for hele Klintebjerg Efterskole. Her kan nævnes: Fjordens Dag Musikfestival Højtidsfester: halloween, jul, fastelavn og påske Evaluering: Evaluering sker gennem lærerens daglige iagttagelser af holdet og den enkelte elevs udbytte af den praktiske undervisning. F.eks. i hvilket omfang er eleverne i stand til at arbejde selvstændigt? Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 4 af 16

5 Hvor gode er de til at fordybe sig i opgaven? Kan de udveksle synspunkter, holdninger og ideer med deres holdkammerater? Desuden evalueres gennem samtaler mellem lærer og elev. Eleverne vil også skulle prøve mundtligt at fremlægge/præsentere deres produkt, fortælle om deres oplevelser, forståelse og udbytte af undervisningen. Kontaktlærer/-elev: I løbet af alle de almindelige uger, er der skemalagt tid til at kontaktelever og kontaktlærer er sammen. Det er tænkt som en mulighed, for at lærer/elev kan tale sammen om emner, der er vigtige for den enkelte, det kan tænkes at være hjemmeforhold, kæresteproblemer, fremtidstanker, aktuelle samfundsemner etc. Arbejdet med kontaktmøder skal være med til at give eleverne en forståelse for de demokratiske spilleregler samværet bygger på. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 5 af 16

6 Praktiske undervisningstemaer Køkken Lærer: Hanne Jørgensen Mål: Med udgangspunkt i elevens interesse for køkken/madlavning er det værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik, hjemkundskab og naturfagene. Det er desuden målet: At eleven tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør hende/ham i stand til at tilberede et måltid for hele større eller mindre grupper. At eleven lærer vigtigheden af en alsidig og varieret kost. Herunder læren om kostsammensætning og madens vej gennem kroppen. At eleven får en forståelse af egen og andre kulturer. At eleven får en forståelse af ressourcer, miljø, sundhed og livskvalitet. At eleven får viden om forskellige nyttige, fordærvende og sygdomsfremkaldende mikroorganismer, herunder forståelse for hygiejneprincipper. At eleven oplever værdien af et samarbejde og fællesskab som bygger på ligeværd og respekt. At fremme elevens lyst til dansk ved at finde, læse og bruge opskrifter i bøger og via internettet. At eleven lærer matematik gennem det praktiske arbejde med at forstå mængdeangivelser i en opskrift samt måle og veje ingredienserne af, regne mængder og lægge budgetter. At eleven arbejder med statistik og beregninger gennem forskellige undersøgelser og mindre projekter. At eleven lærer dansk gennem læsning og skrivning af opskrifter og andre faglige tekster. At eleven forbedrer sine mundtlige færdigheder, bl.a. at formulere sig klart og forståeligt, gennem det forklare og fremlægge forskellige praktiske projekter, samt at kunne spørge specifikt omkring usikkerheder. At eleven lærer at bruge IT som arbejdsredskab, herunder at kunne bruge forskellige støtteprogrammer til læsning og skrivning. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål - trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Da køkkenet er en del af Jord til bord linjen, arbejdes der praktisk med madens vej fra jord til bord. Eleverne er med til at dyrkning, forarbejdning, produktion og bortskaffelse. Det giver dermed eleven mulighed for at tage kritisk stilling til råvarerne. Læsning og skrivning af opskrifter Bearbejdning af mængde, mål og vægt. Køkken og personlig hygiejne Risikomomenter i køkkenet Tilberedning af dagens måltider, til hverdag og fest. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 6 af 16

7 Planlægning af en varieret kost Brug at IT til madplaner, indkøbslister, invitationer og opskrifter. Årstidens råvarer Traditioner og højtider Mad fra andre lande Kendskab til forskellige råvarer og forarbejdning af disse. Pædagogisk praksis Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleven mulighed for æstetiske og sansemæssige oplevelser. Eleven kommer til at bage brød og kager, rense og behandle grønsager og frugt, tilberede og anrette kold og varm mad, samt oprydning, opvask, gulvvask og anden rengøring. Gennem elevens egne iagttagelser og undersøgelser arbejdes med forskellige emner, så deres viden inden for området øges. At eleverne tager stilling til hvilke konsekvenser deres valg får, både lokalt og globalt, er med til at videreudvikle deres indsigt i, hvordan de selv kan påtage sig et ansvar. Eleverne arbejder med emner, som er bestemt af årstiderne, fx fisk, kød, grønsager, frugt og bær. Årets højtider giver anledning til at der arbejdes med madtraditioner i vor egen og andres kulturer. Eleverne arbejder desuden med emner fra andre verdensdele og kulturer, hvilket inddrager de almene fag, samt giver eleven en almen viden om sin omverden. Eleven arbejder enkeltvis eller i grupper, og tilegner sig viden gennem forsøg, fordybelse, fremlæggelse og evaluering. I løbet af den tid eleverne er på køkkenholdet deltager de i alle køkkenets arbejdsområder. Eksempel på projekt: Bord dæk dig Når eleverne er vant til at færdes i køkkenet, kan en måde at fordybe sig i emnet være at lave et festmåltid for hele Jord til bord linjen Brainstorm på hvad festmiddagen: Bord dæk Dig kan indeholde. Et tema udvælges evt. gennem internettet. Ud fra temaet laves: invitationer, m.h.t. formulering og udformning. Fordeling af ansvarsområder Valg af en menu ud fra opskrifter i kogebøger, ugeblade, internet m.m. Planlægning og udregning af mængde, mål og vægt. Indkøbsliste med vurdering af pris og kvalitet Indkøb Borddækning med udgangspunkt i temaet Tilberedning og anretning af det planlagte Festmåltidet Oprydning Evaluering Gennem det personlig arbejde med at lave måltiderne, samarbejdes der om virkelige opgaver, der kan anvendes resten af elevens liv og forhåbentlig fremme elevens forståelse for vigtigheden af fornuftige madvaner. De konkrete og synlige resultater giver en naturlig stolthed hos eleverne, der fremmer deres lyst til at eksperimentere. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 7 af 16

8 Havebrug Lærer: Pia Olsen Mål: At udvikle elevens interesse for havebrug, især med dyrkning af afgrøder til eget forbrug. Samtidig er det værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. Det er desuden målet: At udvikle ansvarsfølelsen og forpligtelsen hos den enkelte ved den daglige omgang/arbejde i/med køkkenhaven, herunder, grønsager, frugt, blomster, samt drivhus, maskiner og redskaber. At elever tilegner sig færdigheder og rutiner der gør, at eleven kan være med til at så, plante og høste relevante afgrøder, samt være med i årsplanlægningen i køkkenhave og drivhus. At eleven opnår viden om forskellige arbejdsopgaver og processer i det lille havebrug/køkkenhave. At eleven kan sammenholde dyrkningen af frugt og grønt med det de vælger at sætte på bordet - fra jord til bord. At eleverne lærer dansk gennem læsning af frøpakker, plantebeskrivelser, havebøger og relevante sider på nettet. Desuden lærer at lytte aktivt, huske, forstå og fremlægge det gennemgåede faglige stof. Lærer at udarbejde skriftlige oplæg om forskellige emner til brug for fremlæggelse. At eleverne lærer matematik gennem de praktiske opgaver de har i køkkenhaven. Det kan f.eks. være arbejde med: måling, arealer, målestoksforhold, geometri, budgetter i forbindelse med anlægsprojekter og procentregning i forhold til frøets spireevne. At naturfagene dækkes ind ved den praktiske omgang med køkkenhave, samt gennem den teoretiske bearbejdelse af det oplevede. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål og trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Eksempler på arbejdsopgaver: Om foråret skal der planlægges hvilke grønsager der skal sås: Hvilke der kan sås direkte i bedene og hvilke der skal sås i drivhus og plantes ud senere? Hvor meget forskelligt der skal vælges? Hvor mange bede der skal gøres klar? Der undersøges ved hjælp af bøger, frøkataloger og internet, hvornår de drivhus såede grønsager kan plantes ud i jorden. Dette gøres ved hjælp af vejledende udplantningsskemaer, samt et skøn på hvordan årets temperaturer udvikler sig. Når udplantningstidspunktet er valgt, beregnes udviklingstiden på planter, og derud fra kan beregnes hvornår de skal sås. Der beregnes også hvor mange planter der skal bruges i forhold til det bed de skal plantes i, og derefter hvor mange frø der skal sås i forhold til spireprocenten. Desuden: Der arbejdes med spire- og dyrkningstemperatur, jord og lufttemperatur samt planternes vækst betingelser. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 8 af 16

9 Hvilke dyrkningsmedier planterne kan gro i såmedier, oppotningsmedier, almindelige jordtyper samt forskellige gødningsmedier. Dyrkning og pasning af drivhusgrønsager til konsum i Jord til bord køkkenet. Dyrkning af enkelte afgrøder til konsum i storkøkkenet. Pasning af havens grønsager, krydderurter, blomster, frugt og bær plantning, beskæring, gødning, høst Vedligeholdelse og løbende reparationer af havens højbede, huse, hegn og andet inventar. I løbet af året, tilrettelægges forskellige projekter, hvor planterne kan anvendes i en eller anden form. Krydderurter og duftplanter til tørring, teer, salte, sæber, creme mm Kompostering Små projekter Pædagogisk praksis: Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleven mulighed for miljømæssige, æstetiske og sansemæssige oplevelser. Eleven kommer til arbejde med opgaverne i forholdet til årstiderne og får igennem denne bearbejdelse en fornemmelse for hvad der er den naturlige årsrytme og hvordan vi mennesker kan påvirke og ændre den. Da havebruget er en del af Jord til bord linjen, skal eleven lære at forholde sig til, at det der dyrkes skal anvendes i enten linjens eget køkken eller storkøkkenet at se og arbejde med processen fra at dyrke planterne i jorden som mad til det at høst og forberede dem i og til et måltid. Eleverne skal gennem det praktiske arbejde lære en given mængde plantekendskab, skal får en fornemmelse af de forskellige plantegrupper - Hvad er bladgrønsager, rodfrugter, kål, krydderurter, frugt, bær o.s.v.? Vi arbejder med det miljømæssige aspekt i dyrkningen, f.eks. hvordan kan der dyrkes på en miljøvenlige måde - f.eks. gennem brugen af bestemt gødninger, ved at fjerne ukrudt med håndkraft eller mekaniske midler, eller ved brug af dækmaterialer i stedet for at bruge ukrudtsmidler og ved sædskifte. De enkelte opgaver er ikke endegyldige, der er altid flere løsningsmuligheder. Det betyder at eleven har mulighed for at komme med og bruge sine egne erfaringer i opgaverne, hvilket øger motivationen og initiativet for den pågældende elev. Problemstillinger løses ved at kombinere erfaringer og danne nye løsninger. Relevante oplysninger vil kunne søges gennem fagbøger og internettet. Eleven arbejder enkeltvis eller i grupper, og tilegner sig derigennem viden ved hjælp af forsøg, fordybelse, fremlæggelse og evaluering. I løbet af den tid eleverne er på havebrugsholdet deltager de i alle havebrugets arbejdsområder. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 9 af 16

10 Værkstedet Lærer: Lasse Schmidt Formål: Overordnede faglige mål: Det er værkstedets mål, igennem individuel tilrettelagt specialundervisning at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene. Som elev i dette felt, kommer eleven til at snuse til mange spændende områder. Vi tager udgangspunkt i opfindsomhed og kreativitet så vi finder frem til den bedste løsning på den aktuelle opgave. Vi genbruger så vidt muligt materialer, så eleverne opnår en forståelse for god udnyttelse af ressourcerne. Individuelle personlige mål: At udvikle ansvarsfølelsen og forpligtigelsen hos den enkelte elev i løsningen af de daglige opgaver og omgangen med værktøj. Eleven skal tilegne sig færdigheder og rutiner, der gør at eleven er i stand til at komme med et løsningsforslag eller at deltage i løsningen af værkstedets aktuelle opgaver. Eleven vil i løbet af året deltage i projekter, som udfordrer eleven i samarbejde, deltagelse i fællesskab samt det at sætte sig et mål og arbejde hen imod det. Eleven opnår gennem undervisningen viden om forskellige arbejdsopgaver og processer i diverse projekter og materielhåndtering. Eleven hjælpes til succeshistorier, bedre selvtillid og styrkes i tiltroen til egne færdigheder. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Tegne, opmåle og anlægge projekter fra start til slut inklusiv budgettering. Kendskab til arbejdssikkerhed og brug af maskiner og håndværktøj, herunder læsning af deklarationer og regelsæt. Reparation og vedligeholdelse af bygninger, inventar, maskiner og hobbyopgaver Læse og forstå skriftligt materiale, f.eks. tekniske specifikationer, og videreformidle deres viden til andre. Eleven arbejder dagligt med arbejdsopgaver, der dokumenteres ved af brug digitalkamera og billedbehandling. Eksempler og elementer der indgår: Skitsetegning Plantegning og størrelsesforhold Budgettering og beregning Fremlæggelse og videregivelse Arbejdssikkerhed, udarbejdelse og fremlæggelse af regelsæt Ergonomi Logistik og planlægning Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 10 af 16

11 Med udgangspunkt i elevens egne interesser i værkstedet, får eleven ansvar for områder under kyndig vejledning, ligesom eleven løbende er en del af større projekter, som elever får stor indflydelse på. Det er værkstedets mål, igennem en fysisk udfordrende specialundervisning, at forbedre elevens standpunkt i almene skolefag, herunder hverdagsdansk og brugsmatematik, samt naturfagene. Pædagogisk praksis: Undervisningen finder primært sted i værkstedet. Eleven lærer at møde op i passende arbejdstøj, men skal også være forberedt på at skulle bruge papir og blyant. Undervisningen kan også finde sted på skolens områder, f.eks. køkkenhave og grønne områder. Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelt behov for vedligeholdelse, struktur samt elevens individuelle interesser. Der tilrettelægges forløb, så eleven prøver forskellige opgaver indenfor værkstedets rammer. Undervisningen planlægges således at opgaverne er åbne. Der er ikke nødvendigvis kun én løsning. Der evalueres både på processen at løse opgaven og på resultatet. Computere bruges til støtte og informationssøgning i undervisningen. Dyrehold: Lærer: Thomas Frederiksen Mål Med udgangspunkt i elevernes interesse for det praktiske arbejde med dyr, pt. heste, får, kaniner og høns, og igennem en individuelt tilrettelagt undervisning, er det værkstedets mål: At eleven forbedrer sit standpunkt i almene skolefag, herunder dansk, matematik og naturfagene (fælles mål). At sikre at eleven opnår større tro på sig selv og dermed større selvværd. At eleven forstår vigtigheden af rutinerne omkring arbejdet med dyr og måske kan overføre disse rutiner til deres eget hverdagsliv. At eleven opnår interesse i at tilegne sig viden, gives mulighed for at bygge videre på sine kundskaber og overføre sine erfaringer til andre områder. At eleven udvikler alment menneskelige kompetencer som ansvar, kammerat- og fællesskab, sociale relationer i bred forstand, empati, tilknytning, og at eleven styrkes i evnen til at handle samt løse konflikter. At eleven opnår kundskaber i pasning af og omgang med dyr. At eleven styrkes i sin motoriske udvikling og opøver et praktisk håndelag. At eleverne opnår en hensigtsmæssig spontan respons gennem de uforudsete situationer der uundgåeligt opstår i arbejdet med dyr. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål og trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 11 af 16

12 Daglig pasning af dyrene, dække foder/væskebehov, tilse almen sundhedstilstand, udmugning, bygning og vedligeholdelse af folde og bure, anskaffelse af foder, halm og hø. Udregning af foderplaner og omkostningsberegning. Husdyrenes brugsværdi i almindelighed især får, høns og kaniner Læsning og forståelse af relevante oplysninger gennem bøger/artikler/internet. Slagtning: At eleverne tilegner sig viden omkring dyrets anatomi, og får indblik i hvilke ressourcer der bruges i forbindelse med at få mad på bordet. At eleverne lærer at aflive et dyr på en etisk korrekt måde og gøre sig overvejelser derom. At sætte selve slagtningen i et historisk perspektiv, set i forhold til hvordan vi i dag skaffer føde. Undervisning ud fra undervisningsmateriale, indhentet fra hestens værn og dertilhørende kompetencebeviser, omhandlende hestens og dyrs generelle sundhed samt røgt og pleje. Midler/metoder/pædagogisk praksis: Med dyrene som et levende 3. element inddrages nuet. Fokus flyttes umiddelbart væk fra eleven, som lærer at forholde sig til dyrenes væsen og reaktioner, aflæse og forstå kropssprog/kommunikation. Erfaringer bearbejdes og omsættes til ny handling. Eleven overvinder eventuelle forbehold (f.eks. for store dyr, skidt og møg, fødsel og død) og oplever sammenhæng mellem egen indsats og resultat. Gennem håndteringen af dyrene generelt ser eleven nødvendigheden af samarbejde eleverne imellem. I samarbejde med eleven opstilles egne mål for undervisningen. Der vil ydermere på forsøgs basis blive forsøgt afholdt terapeutiske forløb med hesten som værktøj - dette har til formål at hjælpe eleverne til større selvindsigt. Almindelig Daglig Livsførelse Lærere: Hanne Jørgensen, Pia Olsen, Lasse Schmidt, Thomas Frederiksen Mål: At eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg, for de opgaver, som finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund. At Eleverne opnår en viden der gør dem i stand til at udvikle egne handlemuligheder i forhold til hverdagslivet. Herunder at forholde sig til den indvirkning egne valg har på miljø, sundhed og livskvalitet. At eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. At eleverne opnår erkendelse af og forståelse for såvel egne som andres grænser. At eleverne påtager sig ansvaret for selv at stå op til tiden om morgenen. Indhold: Daglige opgaver i et hjem (rengøring, tøjvask, madlavning og opvask). Hvorfor er det nødvendigt, og hvordan bærer man sig ad? Hvilken standard er rimelig og hvordan får man fællesskabet til at fungere? Hvordan påvirker vores evne til at overskue de daglige opgaver i hjemmet resten af vores dag? At prøve sig frem, lave fejl og prøve igen er en nødvendig forudsætning for at kunne lære. For at eleverne kan opnå sikre færdigheder inden for de forskellige teknikker og metoder, må opgaverne gentages. Det kræver både øvelse og træning at bruge teknikker og metoder rigtigt og få et tilfredsstillende resultat. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 12 af 16

13 Undervisning i praktisk rengøring. Værelset: Hvordan tørrer man bordet af? Hvordan vasker man vinduer? Hvordan vasker man gulv? Hvordan vrider man en klud? Hvordan støvsuger man og hvordan virker sådan en støvsuger egentlig? Hvad med skift og vask af sengetøj, dyner og rullemadras? Husstøvmider hvem er de og gør de noget, kan vi komme af med dem? Badeværelset: Hvordan gør man WC-kummen, gulvet, vasken og spejlet rent? Vasketøj: Hvordan sorterer man sit vasketøj? Hvordan vasker man valg af vaskeprogram, valg og dosering af vaskepulver? Samfundsfag Med udgangspunkt i avislæsning, tv-avis, radioavis eller fortælling orienteres eleverne om aktuelle emner. Emnerne drøftes, forklares og debatteres med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer. Det er målet at eleverne opnår en større almen viden og at de forbedrer egne færdigheder i at debattere omkring et specifikt emne. Geografi og biologi Lærere: Hanne Jørgensen, Pia Olsen, Lasse Schmidt, Thomas Frederiksen Formål: Overordnet mål er at eleverne opnår et bedre kendskab til verden omkring dem. At de udvikler deres opmærksomhed omkring de forhold der påvirker dagligdagen, både naturgivne og kulturskabte. Undervisningen i fagene geografi og biologi indgår sammen med de andre fag som praktiskteoretisk undervisning bl.a. i fagene: Havebrug Køkken Miljø De områder der inddrages er: kredsløb geologi, jordbund og klimaforhold plantedyrkning, klimabælter bæredygtighed og udnyttelse af naturlige råstoffer egen kultur i forhold til fremmed kulturer fødevareproduktion energiproduktion og miljømæssige konsekvenser sproglig, kulturel, industriel udvikling, samt socio-økonomisk samarbejde mellem lande Indhold: Specialundervisningen i geografi og biologi undervisningen har afsæt i fælles mål trinmål og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering Afhængig af fagområde skal eleven: kende planters oprindelse, dyrkningsområde, klimabælter, jordbund m.m. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 13 af 16

14 gennemgå de forskellige kredsløb i forbindelse med praktiske projekter nedbrydningskredsløbet i komposten, fotosyntese/co2 i plantedyrkning, vandets kredsløb i vores dagligdag, gæring i brødbagning mm. opnå indsigt i madkultur og fødevareproduktion i Danmark og fremmed lande gennem madlavning opnå viden om affaldssortering og andre miljømæssige foranstaltninger lære at kende den historiske og kulturelle udvikling i Danmark affødt af geologiske forhold og den klimatiske udvikling lære at kende til kolonimagternes indflydelse på udviklingslandene, ved at få et indblik i udbredelsen af engelsksprogede lande og deres samarbejde med i-landene og opleve hvordan den dyrkningsmæssige, industrielle og samfundsmæssige udvikling der har været. Pædagogisk praksis Med udgangspunkt i den enkeltes elevs kundskaber, tilrettelægges undervisningen, som er baseret på overskuelighed og anvendelighed. Undervisningen tager udgangspunkt i fælles temaer/projekter, hvor undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs evner. Idræt: Lærere: Hanne Jørgensen, Pia Olsen, Lasse Schmidt, Thomas Frederiksen Mål: Med udgangspunkt i at skabe lyst og motivation for sport og bevægelse og igennem en individuelt tilrettelagt undervisning, er det værkstedets mål: At sikre at eleven opnår større tro på sig selv og dermed større selvværd. At eleven opnår interesse i at tilegne sig viden, gives mulighed for at bygge videre på sine kundskaber og overføre sine erfaringer til andre områder. At eleven udvikler alment menneskelige kompetencer som ansvar, kammerat- og fællesskab, sociale relationer i bred forstand, empati, tilknytning, og at eleven styrkes i evnen til at handle samt løse konflikter. At eleven styrkes i sin motoriske udvikling, finder glæde ved bevægelse og får interesse for en aktiv og sund levevis. At eleven opnår kundskaber om kroppens funktioner og behov, og om samspillet mellem krop og psyke. At eleven oplever at der findes mange forskellige idrætsformer. Indhold: Specialundervisningen har afsæt i fælles mål trinmål for de almene fag og der arbejdes løbende med individuelle undervisningsplaner med evaluering. Eleverne præsenteres for forskellige former for idræt. Holdsport: f.eks. forskellige typer boldspil, stafetløb, orienteringsløb og lege. Individuelt: f.eks. løb, cykling, styrketræning, ud/afspænding, motorik, kano og kajak. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 14 af 16

15 Undervisningens organisering Års- og aktivitetsplan Der undervises i moduler igennem hele året. Der kører 3 sideløbende hold. Modulernes længde er tilpasset årets gang på skolen. Når eleverne har valgt Jord til bord, vælger de også at prøve alle områder. I nogle moduler fordeler lærerne eleverne, i andre moduler vil der være mulighed for at eleverne vælger hold i samråd med lærerne. Ved holdfordelingen tages der så vidt muligt både hensyn til elevernes interesser, behov for særlig undervisningsindhold samt elevsammensætning. Efterår 2014 Uge 32 Uge 33 Elevfordeling: Undervisningsaktiviteterne tager udgangspunkt i kontaktholdene, så eleverne har en sikker base. Opdeling i 3 hold, der roterer mellem linjens 4 hovedområder. Særligt indhold: Kendskab til skolen og lokalområdet. Social teambuilding. Dåb for hele skolen Kendskab til hvad linjens forskellige hovedområder indebærer af undervisning. Uge 34 Opdeling i 3 hold, der roterer mellem linjens 4 hovedområder. Mini lejrskole onsdag - fredag til Davinde Uge Opdeling i 3 hold. Eleverne er på et basishold og et bonushold, afhængig af hvilke lærere der har undervisning. Disse hold fortsætter frem til uge september, Fjordens dag: Service, regning, kommunikation, samarbejde og erhvervsorientering. Uge 41 Hele skolen på tværs Tema uge Sundhed Uge Opdeling i 3 hold. Eleverne er på et basishold og et bonushold, afhængig af hvilke lærere der har undervisning. I de særlige uger brydes holdene op. Disse hold fortsætter frem til uge 51 Særlig uge 44: Der arbejdes historisk og kulturelt omkring halloween. Fokus på Hvad kan jeg blive?. Besøg på virksomheder og der arbejde med uddannelser og de krav der stilles. Uge 45: Med udgangspunkt i Avisen i Undervisningen arbejdes med aviser og med emnet Mod Særlig uge 49: Julens traditioner. Fra Sanct Nicolaus til udsalgsjul Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 15 af 16

16 Forår 2015 Uge 1 5 Opdeling i 3 hold. Eleverne er på et basishold og et bonushold, afhængig af hvilke lærere der har undervisning. Disse hold fortsætter frem til uge 12 Uge 6 Hele skolen på tværs Tema uge Samfund Uge 8-12 Uge 10: Særligt fokus på samarbejde Onsdag-fredag: Minilejrskole Uge 13 Særlig uge på linjen Ud i naturen: Oplev naturen med alle sanserne. Uge Opdeling i 3 hold. Eleverne er på et basishold og et bonushold, afhængig af hvilke lærere der har undervisning. Disse hold fortsætter frem til uge 26 Projektundervisning: Eleverne arbejder med et sidste afsluttende projekt Uge 22 Hele skolen på tværs Temauge Musik og sports festival Uge 23 Uge 24 Hele linjen sammen med Musik, teater og design linjen. Lejrskole med kultur, sprog, oplevelser og aktivitet til Tjekkiet. Uge Afslutning på skoleåret. Indholdsplan Jord til bord linjen 2014/2015 Side 16 af 16

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011 Årets særlige fokus tema: Sociale relationer. 1. Sociale relationer. 2. Barnets alsidige personlige udvikling. 3. Krop og bevægelse. 4. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.:

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: Lissi s dagpleje Lissis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: 51 28 99 05 Lissi Astrup Hansen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Kulturelle udtryksformer

Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Gården pædagogisk beskrevet

Gården pædagogisk beskrevet Gården pædagogisk beskrevet Afdeling Gården er Køge Kommunes specialundervisningstilbud til folkeskolens ældste elever. Gården er normeret til 12 elever. Gården er en del af Herfølge Skole. Undervisningen

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Anettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.:

Anettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.: Anette s dagpleje Anettes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.: 6127780 Anette Igidie Fuglsang Lindgren Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Jeg

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer.

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer. Lene s dagpleje Lenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lene Køhlert Jensen Skovvej 31 6650 Brørup Tlf.: 22933739 Lene Køhlert Jensen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Kære forældre. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution 2011-2012 De 6 pædagogiske lærerplanstemaer I vores fælles hverdag på Herslev central Skole, i Flexinstitutionen, og SFO en som helhed, har

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Håndværk, kunst og design

Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere