Kolding er en middelalderby.

Transkript

1 KOLDING KOMMUNE BEDRE SAMMENHÆNG I BYMIDTEN Kolding er en middelalderby. De mange smalle og krogede gader er ikke netop skabt til afvikling af moderne trafik. Men de rummer i kraft af deres mange hundrede år gamle gadeforløb en uforlignelig charme, som faktisk er et af Koldings største aktiver. Dertil kommer åen, som giver Kolding mulighed for at skabe et spændende forløb gennem byen. Vi skal forbedre bymidten uden at sætte de kvaliteter over styr, som historien og naturens kræfter har udstyret Kolding med. De kommende års forbedringer i Kolding skal gøre bymidten mere sammenhængende og harmonisk og gøre den bedre egnet til de aktiviteter og oplevelser, som vi ønsker at finde i Kolding i fremtiden. Vi skal tiltrække nyt byggeri af stor arkitektonisk kvalitet. Gerne moderne og dristigt men i respekt, harmoni og sammenhæng med de eksisterende gadeforløb og bebyggelser. BYMIDTEN SKAL FORBEDRES, SÅ DEN HÆNGER BEDRE SAMMEN, SÅ GAMMELT OG NYT MØDES OG SKABER SPÆNDENDE OPLEVELSER. NY BEBYGGELSE PÅ DÅRLIGT UDNYTTEDE AREALER SKAL SKABE STØRRE HARMONI OG GIVE PLADS TIL NYE AKTIVITETER. BYMIDTEN SKAL YDERLIGERE FREDELIGGØRES FOR TRAFIK - MEN MED LET ADGANG TIL CENTRALE P-PLADSER OG LOKALE KNUDEPUNKTER FOR KOLLEKTIV TRAFIK. LIDT HISTORIE Kolding blev i middelalderen bygget op for foden af Koldinghus, som var Kongerigets værn mod syd. Byen strakte sig kun til Kolding Å, der var grænse til hertugdømmet Slesvig. Den middelalderlige, klokkeformede byplan stammer fra dengang og sætter stadig i dag sit stærke præg på den centrale bymidte. Kolding fik købstadsrettigheder i 1321, men først omkring 1700-tallet blev byen for alvor et handelsknudepunkt. Kolding var i mange år det toldsted, som sammen med Øresundstolden gav størst indtægter til kongedømmet. I løbet af det 19. århundrede voksede indbyggertallet stærkt, og behovet for boliger voksede. I slutningen af 1800-tallet blev mange af de oprindelige bindingsværkshuse erstattet af nye, grundmurede huse i flere etager. Herudover kom nye kvarterer vest for den oprindelige bymidte og syd Vi har heldigvis store, centralt beliggende arealer, som kan benyttes til projekter, der vil styrke bymidten både i den centrale bymidte, langs åen og ved Banegården. De gamle torve og pladser er præget af store, markante bygninger som f.eks. Kolding Rådhus tv. De nye pladser, f.eks. til Lilletorv har ofte mere ydmyge bygningsværker. 10

2 BYMIDTEPLAN 2000 Henrik Rantzaus kort over Kolding gengivet i Braunius og Hogenbergs»Theatrum Urbium«1574 ff. Middelalderens byplan sætter stadig sit stærke præg på Koldings bymidte og er et aktiv, der skal bevares. for åen til. Mange af byens monumentale bygninger stammer fra denne periode. MIDDELALDERENS BYPLAN Det middelalderlige Kolding afgrænses mod nord af slotsbanken, mod syd af åen, mod øst af Slotsgade/ Klostergade og mod vest af Skolegade. Byens vigtigste gader var de nuværende Torvegade, Østergade, (Ny) Vestergade, Slotsgade, Rendebanen, Helligkorsgade, Søndergade og Brostræde. Bymidten skråner fra det højeste område ved Sct. Nicolai Kirke (8 m over havet) jævnt ned mod åen. TORVE OG PLADSER Det er kendetegnende for byens ældste torve og pladser, at byens mest betydningsfulde og monumentale bygninger er placeret her. Det gælder bl.a. Akseltorv med Rådhuset og Nicolaiplads med Sct. Nicolai Kirke. Nye pladser er ofte opstået i forbindelse med byfornyelse og gadegennembrud, for eksempel Låsbybanke, Lilletorv og AL- Passagen, og de har ikke på samme måde markante bygningsværker. TRAFIKKENS PÅVIRKNING Efter at bilen så småt blev taget i brug ved forrige århundredeskifte har trafikken sat sit store præg på byudviklingen over det meste af verden. I Kolding har det som i de fleste andre byer medført anlæg af nye veje i og omkring bymidten. En af de første større trafikomlægninger i Kolding var, da man i 1943 lod den nye Bredgade skære sig vej gennem Rendebanen og gennem gårdene mellem Vestergade og Østergade for at gøre plads til de mange biler, der skulle til og fra byen. Bredgade var frem til begyndelsen af 1980 erne en del af den syd/nord gående hovedvej A10. Siden har vi fået hovedvejene ledt uden om byerne med motorvejene, mens gennemkørende lokaltrafik er flyttet over i ringveje. En yderligere 11

3 KOLDING KOMMUNE En af de første større trafikomlægninger i Kolding var, da man i 1943 lod den nye Bredgade skære sig vej gennem Rendebanen. Bredgade var frem til begyndelsen af 1980 erne en del af den syd/nord gående hovedvej A10, der forbandt Danmark med det sydlige udland. Alm. Brands hus er et af de markante og arkitektonisk spændende bygningsværker, der er kommet til efter motorvejens overtagelse af Bredgades rolle som hovedtrafikåre. fredeliggørelse af bymidten ligger i forlængelse af disse trafikomlægninger. BEVARING Langt op i sidste århundrede måtte mange, gamle og smukke huse vige pladsen for nyt og mere tidssvarende byggeri. Derfor er der typisk færre gamle huse i byer med mange års dynamisk og driftig vækst bag sig. Det gælder også Kolding. Da man endelig blev opmærksom på værdien af at bevare arkitektoniske og kulturhistoriske værdier var det i første omgang de enkelte huse, man interesserede sig for. De enkelte huse i Koldings centrale bymidte er meget forskellige, men de bindes sammen af den middelalderlige gadestruktur. Det taler for, at vi i fremtiden prioriterer en bevarelse af helheden og skaber fornyelse i respekt for det bestående gadeforløb og de bestående bebyggelser. Der er derfor behov for en mere deltaljeret planlægning, og der ønskes et grundlag for en bedre regulering af facadernes udformning. De sammenbyggede karreer, som præger bebyggelserne i den centrale bymidte, går igen ved Tøndervej/ Warmingsgade, i området omkring Katrinegade, i Låsbygade og Hospitalsgade. Langs Kolding Å er bebyggelsen åben og virker sine steder tilfældig. Enkelte markante bygningsværker og store, åbne pladser med biler præger billedet. Her er der behov for og plads til fornyelse. FORNYELSE I DEN CENTRALE BYMIDTE Vi skal bevare den centrale bymidte som det sted, hvor Koldings historie igennem det middelalderlige gadeforløb træder tydeligt frem og på charmerende og udfordrende vis blander sig med det nye. Nyt og gammelt byggeri skal kædes smukt sammen til en helhed. Fornyelse skal ske i form af moderne kvalitetsbyggeri med en spændende arkitektur, som er nutidig, Langs Kolding Å er bebyggelsen åben og virker sine steder tilfældig. Enkelte markante bygningsværker og store, åbne pladser med biler præger billedet. Her er der behov for og plads til fornyelse. 12

4 BYMIDTEPLAN 2000 men som samtidig respekterer det eksisterende gadeforløb og de eksisterende bygninger. Der skal derfor især stilles krav til udformningen af nyt byggeri, når det sker i en eksisterende facaderække. Nybyggeri samt fornyelse af eksisterende bygninger skal i vid udstrækning ske på privat initiativ på baggrund af de overordnede ideer, som Kolding har for den fremtidige bymidte. BYENS RUM Torve og pladser giver variation og plads til et aktivt og spændende liv i bymidten. Det samme gør de gadestrækninger, der kan opleves som rum i byen. Gennem planlægning vil Kolding Byråd sikre, at fornyelse og ændringer styrker kvaliteten og helheden i de mange byrum. Af hensyn til brugen af torve, pladser og gader i bymidten er det nødvendigt med en trafikal fredeliggørelse. Det betyder bl.a., at flere af Borchs Gård er et af de byrum, der kan bringes til at fungere bedre. Det øverste billede viser, hvordan bilerne i dag dominerer helhedsindtrykket. Det nederste billede giver et indtryk af, hvordan der kan skabes spændende gårdafsnit, hvis parkeringen i gården bliver mindre massiv. de nuværende sivegader skal ændres til gågader. Siden 1980 har Kolding Kommune omlagt 11 pladser og 15 gadestrækninger for at gøre bymidten smukkere og mere attraktiv at opholde sig i. Arbejdet fortsætter de kommende år. BYENS GULV I 1999 gennemførtes et forsøg med ny belægning i Østergade. På den baggrund er det besluttet at give alle gågader og de fleste sivegade en ny belægning, som fremhæver og styrker den identitet, som Koldings bymidte har. Valget er faldet på et spændende forslag fra den internationalt anerkendte landskabsarkitekt Sven Ingvar Andersson. Som gennemgående belægning anvendes en smuk, rød teglklinke, der kombineres med granit. Torve og pladser bliver fremhævet ved brug af granit. Arbejdet blev sat i gang i efteråret 2000, og før årsskiftet 2000/2001 var den nye belægning etableret i Østergade og Helligkorsgade. Den anerkendte landskabsarkitekt Sven Ingvar Andersson har udformet den nye gadebelægning, som netop nu lægges i Koldings gågader. Skitsen viser, hvor der lægges ny belægning i centrum. Belægningen skal styrke oplevelsen af ét stort oplevelsescenter i bymidten. 13

5 KOLDING KOMMUNE ÅEN BINDER BYEN SAMMEN PÅ TVÆRS Kolding er begunstiget af et smukt åforløb gennem hele byen fra naturområderne i ådalen i vest til Sortebro ved Kolding Fjord i øst. Hvor man i mange østjyske byer har lagt åen i rør og bygget på kryds og tværs hen over den, har vi i Kolding heldigvis bevaret åen i et helt åbent forløb. På de store, åbne pladser langs åen kan der gennem nybyggeri og grønne anlæg skabes grundlag for nye aktiviteter, attraktive boliger og dermed mere liv. Der er alle muligheder for at skabe et både sammenhængende og afvekslende, spændende miljø langs åen. Her er mulighed for at anlægge park, opføre byggeri til en lang række aktiviteter samt opføre attraktive, centraltbeliggende boliger. For at undgå, at åen deler bymidten op i to dele, er det nødvendigt at skabe forbindelser over åen, som fungerer både fysisk og visuelt. Åen skal samle i stedet for at adskille. Hvor åen møder Buen ved Designskolen Kolding arbejdes med et uddannelsesområde. Videregående uddannelser samt bebyggelse til bl.a. IT-virksomhed tænkes placeret i en ny Åpark mellem Åen og Skamlingvejen. De store parkeringsarealer, som i dag optager Riberdyb og Holmsminde, giver mulighed for ny bebyggelse ved at flytte p-pladserne til p- huse. JERNBANEN DELER BYEN Jernbanen virker i høj grad som en barriere mellem den nordlige og sydlige del af bymidten. Der skal arbejdes på at skabe bedre forbindelser på tværs af banen. Det er en af forudsætningerne for en bedre udnyttelse af arealerne omkring jernbanen. Der er i dag tre knudepunkter for trafikken over og under jernbanen i bymidten. For fodgængere er knudepunkterne gangtunnelerne under jernbanen ved Holmsminde og i Søndergade. Den sidste fremstår smuk efter restaurering og belægning med keramik i Der bør arbejdes med flere muligheder for krydsning af jernbanen/åen for fodgængere. Her er mulighed for at anlægge park, opføre byggeri til en lang række aktiviteter samt opføre attraktive, centraltbeliggende boliger. INDSATSOMRÅDER Bymidten skal forskønnes i helhed og detalje. Bybyggeri og bygningsfornyelse i bymidten skal ske i respekt for det eksisterende gadeforløb og de eksisterende bygninger. Sammenhængen og helheden i bymidten skal understreges ved bevidst valg af gadebelægning, gadeudstyr, beplantning, skiltning og belysning. Kolding Ås forløb gennem byen skal forskønnes og bearbejdes som en rekreativ forbindelse, der binder byen sammen på tværs. Der skal arbejdes på at skabe bedre forbindelser på tværs af banen og over åen. Langs åen skal der etableres sammenhængende stiforbindelser. 14

6 BYMIDTEPLAN 2000 Arbejdet med etablering af bedre stiforbindelser langs åen bør fortsætte. Pladsen foran Designskolen Kolding indbyder til bedre udnyttelse. Kunne man forestille sig en bedre bebyggelse på dette centrale sted ved Søndertorv og åen? Det er nødvendigt at skabe forbindelser over åen, som fungerer både fysisk og visuelt. Med renoveringen af den gamle Sønderbro er der på dette sted skabt en smuk forbindelse over åen. 15