Der er et lykkeligt land

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er et lykkeligt land"

Transkript

1 Rapport udarbejdet af institut for lykkeforskning i samarbejde med danica pension Der er et lykkeligt land en kortlægning af årsagerne til danskernes lykke INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING

2

3 Rapport udarbejdet af institut for lykkeforskning i samarbejde med danica pension Der er et lykkeligt land en kortlægning af årsagerne til danskernes lykke

4

5 FORORD Forord Igen og igen kåres danskerne som verdens mest lykkelige folkefærd. Det er dog de færreste, som er i stand til at svare på, hvad det er, som gør danskerne lykkelige. Med rapporten fra Institut for Lykkeforskning i samarbejde med Danica Pension får vi nu en dybere indsigt i, hvad det er, som gør os lidt lykkeligere end resten af verden. Danica Pension er en virksomhed, som lever af at levere tryghed og tillid til fremtiden for vores kunder. Vi har en interesse i at vores kunder har et godt liv både før og efter, at de går på pension. Det gode liv hænger tæt sammen med lykke. Derfor interesserer vi os også for lykke og hvordan vi forbedrer vores lykke. Rapporten viser, at vores lykke i høj grad hænger sammen med tryghed, tillid og frihed. Det er også de idealer og grundlæggende værdier, som vi gerne beskriver Danmark ud fra. Rapporten peger imidlertid også på, at større fokus på helbred og sundhed vil gøre os endnu lykkeligere. Per Klitgård Adm. Direktør Danica Pension Meik Wiking Direktør Institut for Lykkeforskning 5

6 Nærmest lykkelig? Vi hører ofte, at danskerne kåres til verdens lykkeligste folk. Men hvad er årsagerne til det høje lykkeniveau i Danmark? De fleste af os trækker lidt på smilebåndet, når vi hører, at Danmark kåres som verdens lykkeligste land. Vi ved godt, at Danmark ikke stod forrest i køen, da der blev uddelt solskinstimer i denne verden. Vi ved godt, at vi har et højt forbrug af antidepressiv medicin. Og vi ved godt, at vi i morgentrafikken i februar måned ikke ligner verdens lykkeligste folk. Så hvorfor er det, man siger, at Danmark hører til blandt verdens lykkeligste lande? Hvad er årsagerne til, at Danmark altid ligger i toppen af internationale lykkemålinger? Og hvordan måler man i det hele taget lykke? Det er spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare i denne rapport. Rapporten bygger på interviews med verdens førende lykkeforskere, et omfattende studie af rapporter fra internationale sværvægtere som FN og OECD og et massivt datagrundlag fra Danica Pensions lykkemåler, hvor omkring danskere har svaret på spørgsmål om lykke. Lykke er på den globale dagsorden De seneste år er lykke kommet højt på den internationale dagsorden. I 2011 vedtog FN en resolution 1, der opfordrer alle lande til at øge lykken for deres borgere, og året efter fulgte den første FN-konference om lykke. I den forbindelse udkom den første World Happiness Report. I dag er statsledere rundt omkring i verden interesserede i at finde ud af, hvorfor nogle samfund er mere lykkelige end andre, og hvad vi ud fra det kan lære om, hvordan vi indretter vores samfund bedre. I Storbritannien har premierminister David Cameron gennemført en storstilet undersøgelse af briternes lykke 2. I USA har National Academy of Sciences etableret et panel, der skal undersøge, hvorledes lykkemålinger kan anvendes i udviklingen af politik 3. Samtidig har lande som Holland 4, Tyskland 5, Frankrig 6 og Japan 7 taget skridt mod at anvende lykke som et parameter for, hvorledes man måler fremskridt. Denne tanke er imidlertid ikke ny. Siden begyndelsen af 1970erne har lykke været anvendt som målestok for landet Bhutans udvikling, og begrebet er i dag indskrevet i landets forfatning 8. Borgmestre verden over er ligeledes i stigende grad optaget af lykken, og af at skabe lykkelige rammer for deres borgere. Seattle har lanceret The Seattle Area Happiness Initiative 9, og Hongkong har siden 2005 målt borgernes lykke i byens Happiness Index 10. I Danmark arbejder Institut for Lykkeforskning sammen med fonde, kommuner og virksomheder for at kortlægge lykken og dens årsager. 6

7 INTRODUKTION Lykken er hvad helt præcis? Hvordan måler man lige noget så uhåndgribeligt som lykke, og hvordan definerer man lykke? Lykkeforskningen skelner mellem kortvarig og langvarig lykke. Kortvarig lykke er noget, vi oplever i særlige situationer, hvor vi gennemstrømmes af stærke positive følelser. Det kan være, når studenterhuen sættes på hovedet, når forlovelsesringen sættes på fingeren, eller når underskriften sættes på drømmejobkontrakten. Disse lykkelige øjeblikke kaldes også for højdepunktsoplevelser. Især kunstnere og sportsfolk kan også opleve at blive fuldstændig opslugte af deres aktivitet og derved glemme sig selv og tid og rum. Disse oplevelser, der beskrives som lykkelige øjeblikke, kaldes også for flow inden for lykkeforskningen 12. Den langvarige lykke kan beskrives som en dybere og grundlæggende tilfredshed med livet 13. En varig følelse, der er uafhængig af øjeblikkets omstændigheder. Den kortvarige og langvarige lykke er to forskellige fænomener og opleves to forskellige steder i hjernen. Derfor er det en udfordring, at vi på dansk bruger det samme ord lykke til at beskrive to forskellige ting. Det kan skabe forvirring. I denne rapport anvender vi ordet lykke til at beskrive den langvarige form for lykke. Vi skelner også mellem en hedonistisk lykkeopfattelse, hvor lykken handler om at maksimere nydelse og minimere smerte og ubehag, samt en eudaimonisk lykke, der handler om at opnå mening med tilværelsen, finde sin rette hylde og være en del af noget større end en selv. Den hedonistiske lykkeopfattelse støder vi på hos filosoffer som den græske Epikur og den britiske Jeremy Bentham, mens blandt andet Aristoteles var fortaler for eudaimonisk lykke 14. Når lykkeforskere forsøger at indfange disse forskellige perspektiver på lykken, arbejder de som regel med to overordnede dimensioner: evaluerende og affektive målinger. De evaluerende målinger kan tage udgangspunkt i spørgsmål som Hvor tilfreds er du med dit liv som helhed? eller Hvor lykkelig er du alt i alt?. Som regel beder man respondenten angive svaret på en skala. Det kan eksempelvis være på en skala fra 0 til 10. Her bliver respondenter bedt om en overordnet og kognitiv evaluering af deres liv. Om at træde et skridt tilbage og vurdere deres liv. Når vi hører, at Danmark er det lykkeligste land, er det, fordi danskerne har haft det højeste gennemsnit i disse målinger. De affektive målinger forsøger i højere grad at kvantificere lykkefølelsen i dagligdagen eller ligefrem i øjeblikket. Ved hjælp af dagbøger eller apps registreres folks oplevelser og humør over tid. Herved kan man eksempelvis erfare, at det tidspunkt på dagen, hvor folk er mindst lykkelige, er pendlerturen på vej til arbejde 15. Begge metoder anvendes i de internationale lykkemålinger 16, men de evaluerende målinger er de mest udbredte. På engelsk bruger man udtrykket subjective well-being som en overordnet betegnelse for begge typer af målinger. Dermed understreges det, at der er tale om subjektive vurderinger. Vi kender til at arbejde med subjektive vurderinger fra andre dele af psykologien som eksempelvis stress eller depression. Lykkeforskningen arbejder således ud fra det princip, at den enkelte person er den bedste dommer over, hvorvidt vedkommende er lykkelig. 7

8 Lykken er på dagsordenen verden over Danmark Canada Seattle Storbritannien Frankrig Tyskland Holland USA FN Siden 2007 har Canadian Index of Wellbeing haft til formål at supplere målinger af økonomisk vækst i Canada med målinger af, hvad økonomisk fremgang betyder for den canadiske befolknings livskvalitet. I 2012 etablerer USA et panel, der skal undersøge, hvorledes lykkemålinger kan anvendes i udviklingen af politik. The Seattle Happiness Initiative, der vil undersøge amerikanernes lykke, lanceres i 2010 Danmark kåres ofte til verdens lykkeligste land. Senest i forbindelse med lanceringen af den første World Happiness Report i Året efter etableres tænketanken Institut for Lykkeforskning.

9 INTRODUKTION I dag arbejder regeringer og lokale myndigheder verden over med lykke. Fra Bhutan til England og fra Seattle til Hongkong forsøger forskere og beslutningstagere at kortlægge og forstå, hvad der skaber de bedste rammer for, at borgere kan leve et lykkeligt liv. I 2011 vedtager FN en resolution, der opfordrer lande til at inddrage lykke i den måde, vi måler fremskridt. Kina Japan Både Kina og Japan er ved at udvikle nationale målinger af befolkningernes lykkeniveau. Bhutan Thailand Hongkong Siden 2005 har Hongkong kortlagt borgernes lykke i byens Happiness Index. Bhutan har siden begyndelsen af 1970erne navigeret efter bruttonational lykke i stedet for bruttonationalproduktet. Thailand har et Gross Domestic Happiness Index, der hver måned kommer med nye tal om befolkningens lykkeniveau. I Europa tager lande som Holland, Tyskland og Frankrig skridt mod at anvende lykke som et parameter for for fremskridt og inddrage lykkemålinger i nationale statistikker. Storbritannien gennemfører i 2012 en storstilet undersøgelse af briternes lykke.

10 I den akademiske verden er lykke også på skemaet. På universiteter som UC Berkeley, Stanford og London School of Economics undervises der i discipliner som happiness economics og happiness studies, og på det prestigefyldte Harvard University er et fag i lykke universitetets mest populære 11. Samtidig henter agendasættende aktører i den private sektor strategisk viden og inspiration i lykkeforskningen. Hvad er vigtigt for vores kunders livskvalitet? Hvad indebærer et lykkeligt liv og en lykkelig alderdom? Det er spørgsmål, som pensionsselskabet Danica Pension ønsker svar på. Derfor har Danica Pension indgået et samarbejde med Institut for Lykkeforskning om at undersøge, hvorfor danskerne er blandt verdens lykkeligste folk. Lykken i Danmark I løbet af de seneste år har en lang række internationale medier skrevet om lykkelige Danmark. Det skyldes, at Danmark ofte ligger i toppen af de internationale lykkemålinger, som offentliggøres af blandt andet Gallup, World Value Survey og European Social Survey 22. Ifølge John Helliwell, der er redaktør på World Happiness Report og professor i økonomi ved University of British Columbia, skyldes det, at Danmark rangerer i toppen blandt alle de faktorer, der understøtter lykke. Danmark vækker også interesse ved World Database of Happiness, hvor man indsamler resultaterne fra forskellige lykkemålinger rundt omkring i verden. Fra Afghanistan til Yemen og fra Østrig til Australien. Her findes data fra omtrent 160 lande fra mere end 40 år. Dermed kan vi også se, hvorledes lykkeniveauet i Danmark har udviklet sig over tid. Siden 1973, hvor den første måling er foretaget, er mere end 60 målinger udført i Danmark. Nogle år er der udført flere målinger. Heraf kan vi se, at lykken i Danmark har ligget på et stabilt og højt niveau de seneste 40 år. Se graf side 10. Spørger man danskerne, hvor lykkelige eller hvor tilfredse de er på en skala fra 0 til 10, får man som regel svar med et gennemsnit på omkring 8. Men er det godt? Alt er som bekendt relativt. De befolkninger, der rapporterer de laveste lykkeniveauer, befinder sig i lande som Togo, Zimbabwe, Tanzania, Irak, Rwanda, Burundi, Den Centralafrikanske Republik, og Sierra Leone 23. Her rapporterer folk lykkeniveauer på mellem 3 og 4. I de europæiske undersøgelser er det befolkningerne i de tidligere kommunistiske lande, der er mindst tilfredse med livet. Her ligger niveauet som regel mellem 5 og 6. Danmark rangerer i toppen blandt alle de faktorer, der understøtter lykke. John Helliwell, professor i økonomi ved University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report 10

11 INTRODUKTION Lykkeforskning Den politiske og akademiske verden er optagede af at forstå, hvorfor nogle samfund er mere lykkelige end andre. Derfor granskes de nationale og internationale lykkemålinger, der i de senere år er vokset i antal, flittigt af forskere og politiske beslutningstagere. OECD er begyndt at opgøre befolkningens tilfredshed med livet blandt sine medlemslande 17. Men allerede siden 1973 har Europakommissionen taget temperaturen på tilfredsheden med livet i Europa 18. I det amerikanske General Social Survey 19 har man ligeledes i mere end 40 år undersøgt, hvor lykkelige amerikanerne er. Foruden OECD og General Social Survey undersøges lykken blandt andet i European Social Survey, World Value Survey og Gallup World Poll. I sidstnævnte foretages lykkemålingerne i 160 lande. Det betyder, at sociologer, økonomer, psykologer og andre forskere i dag kan sammenligne millioner af besvarelser fra folk over hele verden indsamlet over flere årtier. Derved kan lykkeforskere begynde at identificere, hvad der er fælles for de folk, der er lykkelige. Vi kender principperne fra eksempelvis sundhedsvidenskaben, hvor vi i dag ved, at faktorer som kost, rygning, alkohol og motion har betydning for sundheden. I stedet stiller lykkeforskningen spørgsmålet: Hvad har betydning for lykken? De internationale lykkemålinger tillader forskerne at identificere mønstre. Hvilke omstændigheder er fælles for de personer, der er lykkeligst? Er de gift? Har de børn? Hvor meget tjener de? Men svaret på de spørgsmål kan kun fortælle os, om der er sammenfald, og ikke om der er kausal sammenhæng (at A forårsager B). Blot fordi folk med en højere indkomst generelt er mere lykkelige, behøver det jo ikke nødvendigvis betyde, at vi bliver lykkeligere af en højere indkomst. Det kunne jo også være, at folk, der er lykkelige, opfattes som mere succesfulde og har lettere ved at forhandle sig til højere løn. Eller at der er en bagvedliggende årsag, der medfører, at folk er lykkelige OG tjener mere. For eksempel evnen til at løse problemer 20. Derfor benytter lykkeforskningen sig også af panel- eller kohortestudier, hvor man følger de samme personer gennem en årrække. I lande som England og Tyskland har man fulgt tusindvis af personer de samme personer i flere årtier 21. Derved har man mulighed for at studere, hvilken effekt forskellige begivenheder har på lykken. Bliver man lykkeligere af at blive gift, eller er lykkelige personer, mere tilbøjelige til at blive gift og forblive gifte? Hvad er årsag, og hvad er effekt? Hvad påvirker lykken mest? Arbejdsløshed eller skilsmisse og hvor længe? Det kan lykkeforskningen undersøge ved at anvende kohortestudier. 11

12 Lykkeniveauet i Danmark LYKKENIVEAU Lykken måles ofte flere gange årligt i Danmark. De seneste 40 år har lykken i Danmark ligget på et stabilt og højt niveau på omkring 8 på en skala fra 0 til 10. LYKKENIVEAU 10 9 Veenhoven, Ruut, Happiness in Denmark, World Database of Happiness, Erasmus Universiteit Rotterdam 8 Danmark ligger således i den gode ende af vi hejser Dannebrog helt til tops, er det vigtigt 7 skalaen sammen med de øvrige nordiske at være opmærksom på en række forhold. lande 6 samt Holland, Canada og Schweiz, der som 5 regel også scorer mellem 7,5 og 8. Ofte Lykkemålinger repræsenterer et gennemsnit. ligger Danmark helt i top i lykkemålinger, og Danmark ligger højt på verdensranglisterne 4 Danmark vækker derfor opsigt blandt politikere, 3 medier og forskere rundt omkring i verden. ulykkelige mennesker i Danmark. Det vidner over lykke, men det betyder ikke, at vi ikke har Samfundsforskere 2 er begyndt at bruge udtrykket getting to Denmark 24 om succesfuld mo- om 27. Samtidig peger forskningen på, at det vores høje forbrug af antidepressiv medicin 1 dernisering, og lykkeforskere er optagede af at kan være ekstra hårdt at være ulykkelig i et forstå, 0 hvad de kalder the Danish Effect 25. lykkeligt samfund 28. Hvis alle omkring en synes at være på den grønne gren, kan ens Ét lykkeligt land for nogle og egen ulykke da synes desto værre. Danmark TILLID kun i nogle tilfælde har derfor en forpligtelse til at tage ekstra godt Det er dejligt med opmærksomhed fra internationale forskere, politikere og medier. Men hånd om de mennesker, der har ondt i livet. før 12

13 INTRODUKTION Danmarks placeringer i internationale lykkemålinger Nummer 2: World Database of Happiness (gennemsnit ) Nummer 1: European Social Survey 2008 Nummer 1: Gallup World Poll 2011 Nummer 1: Eurobarometer 2012 Nummer 5: OECD Your Better Life Index

14 Danmark er på verdens læber Overskrifter om de lykkelige danskere har i de senere år fyldt i en lang række af internationale medier. BBC: What can the Danes teach us about happiness, april 2007 Washington Post: Why are the Danes so happy?, august 2008 The Guardian: A taste of life in Denmark, the happiest country in the world, juli 2009 New York Times:...About once a year, some new study confirms Denmark s status as a happiness superpower..., juli 2009 ABC News: Denmark: The happiest place on earth, august 2009 Oprah.com: Why people in Denmark are so happy, oktober 2009 Huffington Post: Denmark has taken the top spot on the United Nation s first ever World Happiness Report, april

15 INTRODUKTION Hele Norden klarer sig godt og det er de ting, vi har fælles i norden blandt andet velfærdssamfundet der gør, at vi klarer os godt i lykkemålingerne. Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet Det skal samtidig understreges, at Danmark ikke klarer sig godt i alle former for lykkemålinger. Danmark klarer sig konsekvent godt i evaluerende målinger, hvor folk vurderer deres liv som helhed, men mindre godt i affektive målinger, hvor der spørges ind til lykkefølelsen i dagligdagen 29. Ligeledes skal det understreges, at Danmark er ét af flere lande, der klarer sig godt i lykkemålingerne. Som nævnt klarer samtlige nordiske lande sig godt i målingerne. Top-5 er oftest befolket af de nordiske lande samt Holland og Schweiz 30. Faktisk klarer de fleste af de øvrige nordiske lande sig bedre end Danmark i den seneste måling foretaget af OECD. Better Life Index opgør folks tilfredshed med livet, som én ud af 11 indikatorer i OECD-initiativet. I første udgave af indekset fra 2012 havde danskerne rapporteret et niveau på 7,8, men i den seneste udgave, der udkom i maj måned 2013, var niveauet faldet til 7,5. Dermed røg Danmark også fra en førsteplads til en femteplads nu overgået af Schweiz, Norge, Sverige og Island 31. Det er dog også mindre interessant, om Danmark er nummer 1 eller nummer 5. Det, der er mere interessant, er at forstå, hvad der er fælles for de lande, der klarer sig godt. Hvad er fælles for de samfund, der har lykkelige befolkninger? Derfor bør vi også forsøge at forstå, hvorfor Danmark så ofte kåres som et af verdens lykkeligste lande. Hvorfor klarer Danmark sig godt i de internationale lykkemålinger? Hvad er årsagerne til det høje danske lykkeniveau? Det er det, der vil være fokus for resten af denne rapport. 15

16 Sådan har vi gjort Rapporten hviler på et omfattende interview-, videns- og datagrundlag. For at belyse spørgsmålet om, hvorfor Danmark klarer sig godt i internationale lykkemålinger, har vi gennemført kvalitative interviews med førende danske og internationale lykkeforskere. Herunder: Andrew Oswald, Professor i økonomi, University of Warwick Angus Deaton, Professor i økonomi, Princeton University Bent Greve, Professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet Bruno S. Frey, Professor i Behavioural Science, University of Warwick Carol Graham, Professor, University of Maryland, og Senior Fellow, Brookings Institution Christian Bjørnskov, Lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet Jan Brødslev Olsen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet John Helliwell, Professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report Michael Norton, Associate Professor i Business Administration, Harvard Business School Peder J. Pedersen, Professor i velfærdsforskning, Aarhus Universitet Richard A. Easterlin, Professor i økonomi, University of Southern California Robert H. Frank, Professor i økonomi, Johnson Cornell University Romina Boarini, Senior Economist, Head of Measuring Well-Being and Progress Section, Statistics Directorate, OECD Ruut Veenhoven, Professor Emeritus i Social conditions of human happiness, Eramus Universiteit Rotterdam og Direktør for World Database of Happiness 16

17 INTRODUKTION Samtidig har vi foretaget en gennemgang af relevant litteratur inden for lykkeforskningen. Det drejer sig om rapporter fra organisationer som FN og OECD samt fagbøger og forskningsartikler fra universiteter rundt omkring i verden. Herunder: World Happiness Report, Earth Institute, Columbia University, 2012 How s life? Measuring well-being, OECD, 2011 International Differences in Well-Being, Ed Diener, Daniel Kahneman, og John Helliwell, 2010 The Danish Effect: Beginning to Explain High Well-Being in Denmark, Edward Diener, Robert Biswas-Diener og Joar Vittersø, 2010 Et lykkeligt land? Hvad skal der til og kan velfærdssamfundet bidrage?, Bent Greve, 2010 Happiness Around the World, Carol Graham, 2009 The happiness income paradox revisited Richard A. Easterlin et al., 2010 Measuring National Well-being, Office for National Statistics, 2011 Happiness as an aim in public policy The greatest happiness principle, Ruut Veenhoven, 2004 Report by the Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress, Joseph Stiglitz, Amartya Sen og Jean-Paul Fitoussi, 2009 Ydermere bygger rapporten på tusindvis af besvarelser fra danskerne. Siden 2007 har knap danskere svaret på spørgsmål i Danica Pensions lykkemåler, der indgår i denne rapport. Ligeledes har vi anvendt data fra internationale databanker. Herunder: World Database of Happiness European Social Survey OECDs Better Life Index 17

18 Årsager til danskernes lykke Danmark er blandt verdens lykkeligste lande. Det skyldes blandt andet et stærkt civilsamfund, et velfungerende demokrati, en høj grad af tryghed, tillid, frihed og velstand samt gode arbejdsvilkår med plads til et liv i balance. Tillid En af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer sig godt i internationale lykkemålinger, er vores høje niveau af tillid. Vi stoler på hinanden, og det er med til at gøre livet lidt lettere. Tryghed Det danske velfærdssamfund reducerer usikkerhed og bekymring i befolkningen. Det har især betydning for de mindre velstående, der er mere lykkelige i Danmark end i andre velstående lande. Velstand Danmarks høje velstandsniveau er en del af forklaringen på vores høje lykkeniveau. Velstående lande og personer er generelt mere lykkelige end mindre velstående. Men hvem vi sammenligner os med, og hvad vi bruger vores velstand på, er også afgørende for lykken. Frihed At kunne bestemme over sit liv er afgørende for lykken. Danskernes frihed er blandt andet sikret gennem en række rettigheder, og samtidig oplever vi at være i kontrol over vores eget liv.

19 INTRODUKTION Arbejde Sociale relationer, identitet og mening hører til blandt gevinsterne ved et arbejde ud over lønnen. Derfor er et arbejde vigtigt for lykken. Samtidig er danske arbejdspladser generelt præget af stor autonomi og kvalitet i jobindholdet og det er med til at gøre danskerne lykkelige. Demokrati Danmark har et veludviklet demokrati med et højt niveau af politisk deltagelse, god regeringsførelse og en lav grad af korruption. Det giver muligheder for at påvirke samfundet, og det er godt for lykken. Civilsamfund Danmark er et af de lande i verden med størst sammenhængskraft. Det skyldes blandt andet den høje grad af deltagelse i frivilligt arbejde. Samtidig har både frivilligt arbejde og sociale relationer betydning for lykken. Balance Muligheden for at kunne balancere arbejdsliv og familieliv er væsentlig for lykken og danskerne har tid til et familie- og fritidsliv ved siden af karrieren og nyder stor fleksibilitet på arbejdspladsen. Det er vigtigt at understrege, at de årsager til Danmarks høje lykkeniveau, der bliver præsenteret på de følgende sider, ikke skal forstås som de eneste årsager. Der findes andre faktorer, der påvirker lykken, men som ikke er medtaget her. Listen skal ikke derfor opfattes som en komplet og endegyldig facitliste. Rapporten skal frem for alt ses som et oplæg til debat om, hvad der skaber et lykkeligt samfund.

20 20

21 Tillid Tillid En af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer sig godt i internationale lykkemålinger, er vores høje niveau af tillid. Vi stoler på hinanden, og det er med til at gøre livet lidt lettere. Der er særligt én ting, som udenlandske turister forbløffes over, når de besøger Danmark. At de danske forældre trygt efterlader deres børn udenfor i barnevogne. Mens mor og far nyder en kop kaffe indenfor, får lille Max lov til at sove udenfor cafeen i barnevognen. Det er et vidnesbyrd om den tillid, der eksisterer i det danske samfund. Tre ud af fire danskere mener, at man kan stole på de fleste mennesker. Det er verdensrekord. På globalt plan mener kun én ud af fire personer, at man kan stole på de fleste andre mennesker. Vi stoler på hinanden. Ikke bare på vores familie og venner, men også på manden på gaden, på de folk, vi ikke kender, og det er med til at gøre livet lettere og lykkeligere. Tillidsfulde lande er lykkelige lande Tillid anses af de fleste lykkeforskere for at være en af forklaringerne på, hvorfor nogle lande er lykkeligere end andre 32. I 2012 blev World Happiness Report præsenteret ved en FN-konference om lykke. Rapporten, der er udarbejdet af det anerkendte Earth Institute ved Columbia Universitety, peger på tillid som en af de væsentlige årsager til, at nogle lande herunder Danmark er mere lykkelige end andre. Det er ikke et tilfælde, at de lykkeligste lande i verden også har en tendens til at have høje niveauer af tillid, konkluderer rapporten. I Danmark har vi et ekstremt højt niveau af tillid. Det er en af de vigtigste årsager til vores høje lykke. Christian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet 21

22 Sammenhængen mellem tillid og lykke ses også, når vi sammenligner en række lande. I figuren overfor er 27 lande sat ind. Hver firkant repræsenterer et land. Ud af den vandrette akse er landenes tillidsniveau, mens den lodrette akse viser lykkeniveau i landene. Danmark har både det højeste tillids- og lykkeniveau og er derfor at finde øverst og længst ude mod højre. Nederst til venstre er det Bulgarien, der klarer sig dårligst, både hvad angår lykke og tillid i befolkningen. Tilliden gør livet lettere Spørgsmålet er selvfølgelig, om det blot er et sammenfald, eller om der er en kausal sammenhæng mellem tillid og lykke. Kan tillid være årsag til lykke? Et perspektiv på det spørgsmål gav en amerikansk journalist ved Forbes Magasine 33. I 2011 besøgte Erika Andersen Danmark for at undersøge, hvorfor Danmark altid lå højt placeret på de internationale lykkemålinger. Under besøget ville hun leje en hest, men udlejningsstedet tog ikke imod kreditkort. Udlejeren af hestene foreslog da, at hun kunne komme tilbage med kontanter efter rideturen. Journalisten var overvældet over den tillidsfulde gestus, og for hende var konklusionen ligetil: Vi er meget tilfredse med livet i Danmark, fordi livet er let og ubureaukratisk. Danskerne er lykkelige på grund af en høj grad af tillid. Tilliden er med til at skabe et bekvemt samfund. Et samfund, der eliminerer bekymringer i hverdagen. Kan jeg lade mit barn stå udenfor i barnevognen, mens jeg lige er inde i butikken et øjeblik?, Er min frakke stadig i garderoben, når vi er færdige på restauranten?, Kommer kunden tilbage med de penge, han skylder, nu da hans Dankort ikke virkede? Men tilliden vokser ikke ud af intet. Vi oplever, at folk fortjener vores tillid. Som eksempel tjener et socialt eksperiment, der blev udført i en række byer i USA og Europa. På gader og stræder blev tegnebøger tabt indeholdende kontanter svarende til en dagløn i det pågældende land samt ID eller andet, der gjorde det muligt at identificere tegnebogens ejermand. To steder i verden blev alle tegnebøgerne returneret til ejermanden med pengene stadig i pungen. Det var i Danmark og Norge. I resten af Europa blev lidt over halvdelen af tegnebøgerne returneret med kontanterne tilbage 34. Men lykken er ikke blot at blive genforenet med sin stadig fyldte tegnebog. Det, der virkelig har værdi, er glæden over at opleve, at vi kan stole på hinanden, og at vores medmennesker vil os det godt. Det er med til at gøre Danmark lykkeligt. Top 5 Tillid 1. Danmark 2. Norge 3. Finland 4. Sverige 5. Holland Kilde: European Social Survey,

23 Tillid Lykke og tillid LYKKE Danmark Øvrige lande TILLID Der er en stærk sammenhæng mellem landes tillids- og lykkeniveau. I overstående figur repræsenterer LYKKE hver firkant et land. Jo længere mod højre landet er placeret, jo større tillid er der i befolkningen. 10 Jo længere oppe, jo lykkeligere. Danmark ligger øverst oppe og længst mod højre. Kilde: European Social Survey og World Database of Happiness TILLID 23

24 24

25 Tryghed Tryghed Det danske velfærdssamfund reducerer usikkerhed og bekymring i befolkningen. Det har især betydning for de mindre velstående, der er mere lykkelige i Danmark end i andre velstående lande. Danmark er et trygt samfund. Det skyldes ikke blot, at det er relativt sikkert at gå på gaden om natten. Det skyldes i høj grad også, at velfærdsstaten har reduceret en stor del af usikkerheden forbundet med sygdom, alderdom og ledighed. Tryghed handler blandt andet om fravær af angst og bekymringer. I Danmark kan vi blive behandlet på sygehuset, når vi blive syge, modtage økonomisk hjælp, når vi mister vores arbejde, og blive hjulpet, når vi bliver gamle. Den sociale sikkerhed betyder, at vi kan leve et mere ubekymret liv og dermed være lykkeligere i dagligdagen. Dermed har det danske samfund reduceret en lang række usikkerheder for folk. Det slår igennem på lykkemålingerne, vurderer flere lykkeforskere, blandt andet Carol Graham, der er Professor ved University of Maryland og Senior Fellow ved Brookings Institution, der er en af USAs førende tænketanke: Det sociale sikkerhedsnet har betydning. I USA kan vi se, at folk uden sygeforsikring er meget mere ulykkelige end folk med. Hvis du står til at miste alt, hvad du ejer, hvis du bliver syg, er du ikke lykkelig. Lykke lighed I 2009 udgav tre forskere fra USA og Norge et studie i, hvorfor danskere generelt er lykkeligere end amerikanere. For Robert Biswas- Diener, Joar Vittersø og Ed Diener var svaret enkelt: Nøglen til at forstå forskellen i lykke mellem de to nationer ligger i forståelsen af lykken blandt de fattige 35. Blandt de mest velstående var der ikke den store forskel i lykkeniveauet mellem danskere og amerikanere. Derimod var der stor forskel på de mindst velhavende i USA og Danmark. Rammes man af eksempelvis arbejdsløshed, er det danske sociale sikkerhedsnet mere fintmasket end det amerikanske. Velfærdsstaten har betydning for lykken. Hvis vi bliver syge, ledige, gamle, så kan vi alligevel klare os. Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet 25

26 Vi ser faktisk, at jo mindre de sociale forskelle er, jo højere er det gennemsnitlige niveau af livstilfredshed. Romina Boarini, seniorøkonom og chef for Monitoring Well-being and Progress, OECD Den tryghed medfører, at de laveste indkomstgrupper i Danmark er betydeligt lykkeligere end deres amerikanske modstykker. Det betyder, at vi i Danmark ikke kun har en høj grad af lighed, når det kommer til indkomst, men også når det kommer til lykken. Vi har en høj grad af lykke-lighed. Romina Boarini, der er seniorøkonom og chef for Monitoring Well-being and Progress ved OECD, ser også et mønster i OECDs data fra Better Life Index, der blandt andet måler livstilfredsheden i 36 lande. De lande, der klarer sig bedst, er ofte de lande, der har den mindste grad af social ulighed. Oplever folk, at der er systematiske og væsentlige forskelle i leveforhold eksempelvis bolig og helbred mellem socialklasse, køn og etniske grupper har det en negativ effekt på lykkefølelsen. Mens der synes at være en sammenhæng mellem social lighed og lykke i et samfund, hersker der imidlertid debat om, i hvilket omfang økonomisk lighed er fordrende for lykken. På den ene side af debatten står både danske 36 og internationale 37 forskere, der taler for, at økonomisk lighed ikke medfører større lykke i befolkningen. På den anden side står ligeledes danske 38 og internationale 39 forskere, der taler for økonomisk lighed som en af de væsentligste forudsætninger for et lykkeligt samfund. Et tredje standpunkt anerkender, at beviserne er delte 40. Der er ligeledes debat om nettoeffekten af velfærdssamfundet. Evnen til at reducere ulykke trækker selvfølgelig i en positiv retning, men samtidig viser anden forskning, at en stor offentlig sektor kan have en negativ effekt på befolkningens lykke 41. Færre men særlig udsatte ulykkelige i Danmark Ifølge de internationale lykkemålinger er der relativt få i Danmark, der rapporterer at være ulykkelige. Spørger man danskerne, hvor lykkelige de er alt i alt på en skala fra 0 til 10, svarer under 5 procent 5 eller derunder. Ser man på de mindre lykkelige lande i Europa som Bulgarien eller Ukraine, er det tilsvarende tal over 50 procent. En af forklaringerne på Danmarks høje gennemsnit er derfor, at andelen af meget ulykkelige mennesker er relativt lille i Danmark, eller som Andrew Oswald, Professor i økonomi ved University of Warvick, siger det Danmark er god til at forebygge ekstrem ulykke. 26

27 Tryghed HVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10? Hvor lykkelig er du? PROCENT DANMARK TRYGHED HVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10? PROCENT 35 BULGARIEN HVOR LYKKELIG ER DU PÅ EN SKALA FRA 0 TIL 10? Sammenlignet med andre lande er der en lille spredning i danskernes lykke, og kun meget få vurderer, at de er meget ulykkelige. Det skyldes blandt andet, at det danske samfund skaber tryghed i befolkningen. PROCENT DANMARK Kilde: European Social Survey,

28 Velstand Danmarks høje velstandsniveau er en del af forklaringen på vores høje lykkeniveau. Velstående lande og personer er generelt mere lykkelige end mindre velstående. Men hvem vi sammenligner os med, og hvad vi bruger vores velstand på, er også afgørende for lykken. Vi kender alle udtryk som lykken er ikke gods eller guld. Men ser vi på forskningen, kan vi ikke komme udenom, at velstand har betydning for lykken. Penge er ikke nogen garanti for lykken, men at være uden penge kan nemt være ulykkeligt. Rige lande er lykkeligere Det kommer måske heller ikke som nogen overraskelse, at rige lande generelt er lykkeligere end fattige lande 42. Det ses ved at sammenligne en række landes velstandsniveau, der sædvanligvis opgøres ved bruttonationalproduktet per indbygger og deres lykkeniveau. I figuren øverst på modsatte side repræsenterer hver firkant et land. Jo længere mod højre landet er placeret, jo rigere er det. Længst mod højre er Luxembourg. Jo højere oppe landet er placeret i figuren, jo mere tilfredse er folk med livet. Øverst oppe er Danmark. Sammenligner vi disse 40 lande, ser vi, at rige lande generelt er mere lykkelige end fattige lande. Velstand er ikke den eneste årsag til lykke, men velstand har betydning. På trods af økonomisk krise og lave vækstrater, er Danmark stadig blandt verdens rigeste lande, og det er én af årsagerne til danskernes høje lykkeniveau. Velstående personer er generelt mere lykkelige Velstand forklarer ikke kun, hvorfor nogle lande er mere lykkelige end andre, velstand forklarer også, hvorfor nogle personer er mere lykkelige end andre 43. Sammenhængen mellem velstand og lykke ses nemlig både på lande- og personniveau. Rige lande OG rige personer er generelt mere lykkelige. Danmark er et meget, meget rigt land, og det er en del af forklaringen på de høje livsevalueringer. Angus Deaton, professor i økonomi, Princeton University 28

29 Velstand VELSTAND Rige lande er lykkeligere end fattige lande TILFREDSHED MED LIVET 10 9 VELSTAND Danmark Øvrige lande BNP PER INDBYGGER (US$ PPP) Jo højere husstandsindkomst, jo lykkeligere Kilde: Gallup World Poll og CIA World Factbook LYKKE 8,0 7,9 7,8 7,7 7,6 7,5 7,4 7,3 7,2 7,1 7,0 Under DKK DKK DKK Over DKK HUSSTANDSINDKOMST For hvert trin op ad stigen for husstandsindkomsten ser vi et højere lykkeniveau. Kilde: Danica Pensions lykkemåler 29!",(!"$$!*$#!%$(

30 INTRO Vil du helst tjene dollars eller dollars? Svaret er måske ikke så ligetil, som man kunne tro. Nobit idestrupti con posam quatioribus, omnis nam que voluptionet eveliquo et esequossimus doluptatque pe eni rentisitatia voluptaesti de num aut utecest quatur? For det afhænger måske af, hvad andre tjener. Hvor ville du helst leve? I en verden, hvor du tjener dollars om året, og den gennemsnitlige indkomst er dollars årligt eller i en verden, hvor du tjener dollars om året, og den gennemsnitlige indkomst er dollars? Spørgsmålet blev første gang stillet til en gruppe studerende på Harvard University i Størstedelen af de studerende på Harvard valgte den første verden. Altså en verden, hvor deres relative indkomst var højere, men deres absolutte indkomst var mindre. Et resultat, man er nået frem til mange gange sidenhen 45. Det omdiskuterede Easterlin-paradox I 1974 stødte økonomen Richard Easterlin på et paradoks. På den ene side var rige lande og personer mere lykkelige end fattige, men på den anden side blev folk ikke lykkeligere, når et land blev rigere 47. Easterlin havde undersøgt det amerikanske samfund, der var blevet meget rigere, mens befolkningen ikke var blevet lykkeligere. Tværtimod. Det samme fænomen kunne spores i en række lande. Forskellige teorier til årsagen til fænomenet blev fremsat. Den øgede velstand var blevet skævt fordelt, befolkningen havde tilpasset sig det nye velstandsniveau og folk fokuserede på relative indkomst. Det gav anledning til at tro, at når et vist velstandsniveau var nået, kunne lande ikke længere opnå højere lykke ved at øge velstanden. Easterlin-paradokset er dog meget omdiskuteret og er flere gange blevet udfordret. Senest af forskerparret Stevenson og Wolfers, der i april 2013 påviste, at lande ikke ser ud til at nå et mæthedspunkt. Dermed at højere velstand medfører højere lykke 48. Indkomst viser sig altid som en faktor, der forklarer variationen i tilfredsheden med livet inden for et givent land. Det er ikke den vigtigste faktor, men dog en vigtig en af dem. World Happiness Report

31 Velstand Ser vi på tallene fra Danica Pensions lykkemåler, tegner dette mønster sig også. Knap personer har svaret på, hvor lykkelige de er, og hvor stor deres husstandsindkomst er. Heraf kan vi se, at personer med en højere husstandsindkomst generelt er lidt mere lykkelige. For hvert trin op ad stigen for husstandsindkomsten ser vi et højere lykkeniveau. Det billede stemmer overens med store internationale undersøgelser som eksempelvis European Social Survey, hvor personer er blevet spurgt om lykke og indkomst. Her viser det sig også, at der er en sammenhæng mellem velstand og lykke. Jo større husstandsindkomster, jo højere lykke har folk rapporteret. Lykkeforskere taler for, at det er den relative indkomst ikke den absolutte indkomst der har betydning i et samfund som det danske 44. Lykken påvirkes med andre ord af, hvad andre har. Vi interesserer os om vi vil det eller ej for vores position i samfundet. Vi sammenligner os selv med andre. Med naboen. Med svogeren. Det kan resultere i et stressende ræs for status, hvor det ikke handler om, hvad vi egentligt har brug for, men om, at vi vil have mere end naboen. Selvom velstand er vigtigt for lykke, betyder det ikke, at vi blot kan købe os lykkelige. Vi vænner os nemlig hurtigt til den nye bil, den nye bluse eller det nye samtalekøkken. Når det nye køkken er på plads, begynder vi hurtigt at fokusere på det næste projekt, der skal realiseres. Næste trin på stigen. Næste lønforhøjelse. Det er, hvad lykkeforskningen kalder for den hedoniske trædemølle 46. En kontinuerlig stræben efter et højere niveau. Michael Norton, der er professor på Harvard Business School, har derfor forsket i, hvilke forbrugsmønstre der har den bedste effekt på lykken. I stedet for at bruge penge på materielle ting til sig selv anbefaler han, at vi bruger dem på at hjælpe andre. Ved at hjælpe andre styrker vi nemlig vores sociale relationer, der også er afgørende for lykken. Så mens velstand bestemt har betydning for lykken, handler det også om, hvad vi bruger vores velstand til. Samtidig er velstand ikke det eneste, der har betydning for lykken. Der er lande, der er rigere end Danmark, men mindre lykkelige. Det, vi gør med vore penge, spiller lige så vigtig en rolle, som hvor mange penge vi tjener. Michael Norton, Associate Professor, Harvard Business School 31

32 32

33 Frihed Frihed At kunne bestemme over sit liv er afgørende for lykken. Danskernes frihed er blandt andet sikret gennem en række rettigheder, og samtidig oplever vi at være i kontrol over vores eget liv. Vi anser følgende sandheder for i sig selv at være indlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber er blevet begavet med visse umistelige rettigheder; til disse hører liv, frihed og stræben efter lykke Således indledes den amerikanske uafhængighedserklæring fra Forbindelsen mellem frihed og lykke er således ikke ny, men vi må ikke glemme vigtigheden af den frihed, vi nyder. Muligheden for at være i kontrol over sit eget liv er nemlig afgørende for folks lykke. Ifølge World Happiness Report kommer lykke fra muligheden for at forme ens egen fremtid og afhænger derfor af et solidt niveau af frihed. Sammenhængen mellem frihed og lykke er blevet undersøgt af Ruut Veenhoven, der er professor emeritus i Social Conditions for Human Happiness ved Erasmus Universiteit Rotterdam. Veenhoven er samtidig redaktør på Journal of Happiness Studies, direktør for World Database of Happiness og betragtes internationalt som en af pionererne inden for lykkeforskning og som en af verdens førende lykkeforskere. Veenhoven mener, at det er muligt og bør være en prioritet at skabe et lykkeligere samfund fra statslig side 49. En af måderne er at sikre frihed, så folk har mulighed for at vælge det liv, der bedst passer dem 50. Danske frihedsrettigheder Danskernes frihed er sikret i Grundloven. Ingen dansk borger kan sættes i fængsel på grund af sin politiske holdning, tro eller afstamning. Den personlige frihed er med andre ord ukrænkelig. Det samme er vores bolig og vores ejendom. Politiet må ikke bare gå ind i vores hjem, og ingen har ret til at tage ting fra os, som vi ejer. Det virker selvfølgeligt, men er desværre ikke en universel rettighed. Vi må danne foreninger uden at spørge nogen om lov først, vi må samles og demonstrere mod ting, vi er uenige i, og vi har ytringsfrihed. Tidligere kunne Kongen forbyde en bog, men i dag har vi ret til at give udtryk for, hvad vi mener i tale og på tryk. Vi har dog samtidig et ansvar for vores ytringer 51. Det er faktisk meget enkelt. Lykke handler især om oplevelsen af personlig frihed. Her scorer Danmark ekstremt højt. Christian Bjørnskov, lektor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet 33

34 Frihed skal sikre, at man på grund af sin race, sin seksualitet eller sit køn ikke risikerer at have begrænsede muligheder i livet. I Danmark oplever de fleste, at de selv kan vælge kursen i deres eget liv. Vi har muligheden for at kunne tage en uddannelse uagtet størrelsen af forældrenes indkomst. Muligheden for at kunne gifte sig med sin drømmepartner, uagtet om vedkommende måtte have samme køn som en selv. Muligheden for at kunne tale frit, rejse frit og tænke frit. Det er med til at gøre Danmark lykkeligt. Eller som World Happiness Report udtrykker det: Ingen mennesker kan oprigtigt være lykkelige, hvis de ikke føler, at de selv vælger kursen i deres liv. Sin egen lykkes smed? Friheden er således positiv for lykken men har dog samtidig en skyggeside. Et samfund, hvor der er frit valg på alle hylder, og alle muligheder står åbne, kan virke uoverskueligt og skræmmende. Det skyldes, at muligheden for at træffe det forkerte valg er desto større, og at det er individets eget ansvar at opnå lykken. Dermed kan alene bekymringen for at foretage et forkert valg reducere vores lykke 52. På engelsk bruges udtryk som choice anxiety eller FOMO fear of missing out til at beskrive fænomenet. Ingen mennesker kan oprigtigt være lykkelige, hvis de ikke føler, at de selv vælger kursen i deres liv. World Happiness Report

35 Frihed Top 10 Økonomisk frihed Pressefrihed 1. Hongkong 1. Finland 2. Singapore 2. Holland 3. Australien 3. Norge 4. New Zealand 4. Luxembourg 5. Schweiz 5. Andorra 6. Canada 6. Danmark 7. Chile 7. Liechtenstein 8. Mauritius 8. New Zealand 9. Danmark 9. Island 10. USA 10. Sverige Kilde: Index of Economic Freedom 2013 Kilde: Press Freedom Index

36 36

37 Arbejde Arbejde Sociale relationer, identitet og mening hører til blandt gevinsterne ved et arbejde ud over lønnen. Derfor er et arbejde vigtigt for lykken. Samtidig er danske arbejdspladser generelt præget af stor autonomi og kvalitet i jobindholdet og det er med til at gøre danskerne lykkelige. Gennem arbejde skaber vi værdi for hinanden og for os selv. Vi bygger broer, udvikler nye produkter, underviser, gør rent, leverer varer, passer børn, optimerer processer og helbreder de syge. Arbejde kommer i utallige former og er den aktivitet, vi bruger flest vågne timer på. I gennemsnit arbejder vi 1522 timer om året 53. Arbejdslivet er en stor og vigtig del af vores liv og identitet og derfor betydningsfuld for lykken. Drømmen om det lette og arbejdsfrie liv er forførende. Står man og venter på en allerede overfyldt bus en særlig kold og blæsende morgen i februar, kan en uges ferie på Bahamas fremstå som ren lykke. Den første dag i liggestolen på stranden vil sikkert også være himmelsk. Men hvad med dag nummer 241? Arbejdsløshed har stor effekt på lykken Ledighed kan medføre stress, ensomhed og depression 57. Det er derfor heller ikke overraskende, at international lykkeforskning viser, at arbejdsløshed er noget af det værste, der kan overgå ens lykke 58. På tværs af landegrænser er arbejdsløse mindre lykkelige end folk med arbejde. Selv når man tager højde for effekten af indkomst. Tabet af de sociale relationer på arbejdspladsen, selvfortællingen og strukturen i dagligheden påvirker lykken. Men selv de, der er i arbejde, viser sig at være mindre lykkelige under stor arbejdsløshed på grund af frygten for at blive arbejdsløs 59. Arbejdsløshed er en af de værste ting, der kan ske for lykken. Bruno S. Frey, professor i adfærdsvidenskab, University of Warwick 37

38 Tænk, hvis du vandt Luke Pittard arbejdede som burgervender hos McDonald s i Cardiff i Wales, men i 2006 gjorde han det, mange danskere drømmer om. Han vandt i lotteriet. Med cirka 12 millioner kroner på lommen sagde han sit job hos McDonald s op, holdt et overdådigt bryllup, købte et nyt hus og tog på bryllupsrejse til De Kanariske Øer. Halvandet år efter bad Luke om sit gamle job tilbage også selvom den ugentlige løncheck var mindre end renterne fra gevinsten. Men Luke savnede sine kolleger og sit gamle job. Jeg elskede at arbejde på McDonald s, før jeg blev millionær, og jeg er virkelig glad for at være tilbage, fortalte Luke til Daily Mail i Der er grænser for, hvor meget man kan slappe af. og hvad laver du så? Vi arbejder for at få mad på bordet. Men lønnen er ikke den eneste gevinst, der følger med et job. For ud over lønnen følger der en række bonusser med et arbejde, der har betydning for lykken. Vores arbejde er med til at skabe vores identitet, giver os social kontakt med kolleger, og giver os samtidig en følelse af retning og noget at stå op til om morgenen 55. Det har med andre ord en positiv effekt på lykken, at vi føler, vi har et formål og et fællesskab i kraft af vores arbejde. Derfor svarer mange danskere, at de ville fortsætte med arbejde, selvom de blev økonomisk uafhængige 56. Ser vi på tallene fra Danica Pensions lykkemåler, er der også stor forskel på lykken mellem ledige og dem i job. 7 ud af 10 danskere ville nyde deres nuværende arbejde, selv hvis de var økonomisk uafhængige. Kilde: European Social Survey

39 Arbejde Ledighed går ud over lykken LYKKENIVEAU 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 LEDIGE LØNMODTAGERE SELVSTÆNDIGE Ledige er generelt mindre lykkelige end folk i arbejde. Dette er måske ikke overraskende, men effekten er markant. Flere lykkeforskere vurderer, at det at miste sit arbejde er noget af det værste, der kan overgå en person. Kilde: Danica Pensions lykkemåler Danmark kæmper stadigvæk med krisen, og mange danskere kæmper stadigvæk for at komme i job. Ifølge EUs statistikkontor, Eurostat, er arbejdsløsheden i Danmark på cirka 7 procent. Men det står værre til andre steder i EU, hvor arbejdsløshedsraten i gennemsnit er på 11 procent. Værst står det til i lande som Spanien og Grækenland med en arbejdsløshed på omkring 25 procent og ungdomsarbejdsløshed på omkring 60 procent. Hvis den danske arbejdsløshed var på niveau med den europæiske, ville dette påvirke det danske lykkeniveau negativt. Samtidig er der selvfølgelig også mulighed for at forbedre lykkeniveauet i befolkningen ved at få flere i arbejde. 39

40 Lykkeforskningen er med til at redefinere, hvad vi forstår ved et godt liv. Tidligere tænkte vi, at arbejde var helvede, og fritid var fantastisk. Men i dag forstår vi, at arbejde kan og bør være en kilde til lykke. Hvis vi designer arbejdspladserne rigtigt. John Helliwell, professor i økonomi, University of British Columbia og redaktør på World Happiness Report Danskerne er lykkelige for deres arbejde Et job betyder meget for lykken. Men jobbets kvalitet har selvfølgelig også betydning, og danskerne er generelt glade for deres arbejde. Vi finder vores opgaver spændende og kan se formålet med anstrengelserne. Både hvad angår vores egne opgaver og virksomhedens virke. Flere undersøgelser peger på, at danskerne trives godt på deres arbejdsplads. Eksempelvis har det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår undersøgt arbejdsglæden i 33 europæiske lande 60. Undersøgelsen bygger på en række spørgsmål til medarbejderne inden for fire områder: løn, arbejdstid, jobindhold og fremtidsudsigter. På alle områder ligger Danmark i top-4. Når det gælder lønnen, ligger vi nummer fire, mens vi ligger nummer to med hensyn til fremtidsudsigter og arbejdstid. Hvad angår kvaliteten af jobbets indhold ligger Danmark helt i top. En høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere er også blandt årsagerne til danskernes høje tilfredshed med arbejdet 61. Ledelsen har tillid til, at medarbejdere udfører deres arbejde godt og tillader derfor, at medarbejderne har stor indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres. Derfor oplever danske medarbejdere en høj grad af autonomi på arbejdspladsen. Vi føler, vi har indflydelse på vores arbejde. En høj grad af autonomi er også en af årsagerne til, at selvstændige erhvervsdrivende generelt er mere lykkelige end lønmodtagere 62. Selvom der generelt er meget autonomi på de danske arbejdspladser, er der dog stor forskel på, hvor mange frihedsgrader de forskellige medarbejdere oplever. Jo højere uddannelse og løn, jo større frihed i arbejdet oplever man som regel. Samtidig hersker der større detailstyring i det offentlige end i det private

41 Arbejde Tilfredshed viser sig at være stærkt forbundet med, ikke bare jobbets løn, men jobsikkerhed, autonomi, tillid på arbejdspladsen. World Happiness Report 2012 En del af forklaringen på den høje arbejdsglæde i Danmark ligger sandsynligvis også i landets fleksible arbejdsmarked. Det er relativt nemt at skifte job, og det betyder, at man ikke behøver finder sig i et job, der ikke passer en. I mange andre lande er man mere bundet til sit job, så man må oftere leve med job, man grundlæggende er utilfreds med. Ifølge flere af de internationale lykkeforskere burde andre lande derfor efterligne den danske flexicuritymodel. På Harvard Business School har en gruppe af forskere undersøgt sammenhængen mellem lykke og arbejdspladsen. De arbejdsdage, der er forbundet med den største glæde, er de dage, hvor vi føler, at vi gør fremskridt 64. At vi udretter noget. Skabe resultater. Gør en forskel. Ligegyldigt om det så er et lille bitte skridt så har det stor betydning for lykken. Top 5 Europas bedste jobindhold 1. Danmark 2. Holland 3. Letland 4. Malta 5. Norge Kilde: Eurofund, Trends in job quality in Europe, 2012 Danskerne har Europas bedste jobindhold, der dækker over befolkningens vurdering af mulighederne for efteruddannelse, det fysiske og sociale arbejdsmiljø samt arbejdsintensiteten. 41

42 87,7% Valgdeltagelse Danmark

43 Demokrati Demokrati Danmark har et veludviklet demokrati med et højt niveau af politisk deltagelse, god regeringsførelse og en lav grad af korruption. Det giver muligheder for at påvirke samfundet, og det er godt for lykken. Følelsen af at være i kontrol over eget liv er positivt for lykken. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at muligheden for at være med til at bestemme, hvilket samfund vi ønsker, fremmer lykken. Lykkeforskning peger på, at folk, der bor i lande med udviklede demokratiske institutioner, generelt er mere tilfredse med livet 65. Danmark har et velfungerende demokrati, og vi har stor tiltro til vores politiske institutioner og politikere sammenlignet med andre lande 66. Derfor er valgdeltagelse i Danmark også blandt de højeste i verden. Knap 88 procent af de stemmeberettigede stemte ved det seneste folketingsvalg. Nej til korruption ja til kvalitet og nærhed Bruno S. Frey, professor ved University of Warwick, der blandt andet har forsket i sammenhængen mellem lykke og demokrati, vurderer, at demokratiske institutioner løfter folks lykke betragteligt. Men demokratiske institutioner er ikke nok, det handler også om kvaliteten af dem. Kvaliteten af regeringsførelsen er med til at forklare de store forskelle i lykke internationalt. Et ikke-korrupt og effektivitet politisk system fremmer lykken 67. Hvis vores mulighed for at få behandlet vores sag ved kommunen afhang af, hvem vi kender eller størrelsen på vores tegnebog, ville det gå ud over lykken. Top 5 Tillid til politikere 1. Holland 2. Danmark 3. Schweiz 4. Sverige 5. Norge Kilde: European Social Survey,

44 Samtidig ses det, at jo større tilliden i befolkningen er til institutioner som FN, EU og landets regering, jo lykkeligere er landet generelt 68. I Danmark oplever vi i meget lille grad af korruption, og det er med til at styrke vores tillid til det politiske system og højne vores lykkeniveau. Det viser sig, at decentralisering og direkte demokrati har en positiv effekt på lykken 69. Mens kun få beslutninger som for eksempel EU-spørgsmål tages ved folkeafstemningen, er den politiske magt i Danmark imidlertid relativ decentral. Et grundlæggende princip i det danske demokrati er det kommunale selvstyre, der udspringer af princippet om at løse opgaverne så tæt på borgerne som muligt. Det kommunale selvstyre betyder, at det i vidt omfang lokalt fastlægges, hvordan opgaverne skal løses. For eksempel hvor mange børnehaver, der skal være i kommunen. I 2012 udgav Verdensbanken rapporten How Close Is Your Government to Its People?, der undersøger graden af decentralisering i 182 lande. Verdensbanken anvender blandt andet vægten af kommunale udgifter i forhold til de nationale udgifter som indikatorer for decentralisering. Altså hvor stor en andel af det nationale budget bestemmer lokale myndigheder over. Rapporten fremhæver Danmark som det land, hvor den kommunale andel er størst 70. Det kommunale selvstyre og kommunevalg betyder, at borgerne har stor indflydelse på de beslutninger, der har betydning for deres lokalmiljø og dagligdag, og det er med til at øge lykken i Danmark. God regeringsførelse betyder muligheden for, at folket kan hjælpe med at forme deres egne liv og høste den lykke, der kommer med politisk deltagelse og frihed. World Happiness Report

45 Demokrati Top 10 Verdens 10 mindst korrupte lande 1. Danmark 2. Finland 3. New Zealand 4. Sverige 5. Singapore 6. Schweiz 7. Australien 8. Norge 9. Canada 10. Holland Kilde: Transparency International, Corruption Perception Index,

46 Civilsamfund Danmark er et af de lande i verden med størst sammenhængskraft. Det skyldes blandt andet den høje grad af deltagelse i frivilligt arbejde. Samtidig har både frivilligt arbejde og sociale relationer betydning for lykken. Der er bred enighed blandt lykkeforskere om, at sociale relationer er afgørende for menneskers lykke 71. Nærhed til familie og venner, gode naboskaber, deltagelse i fodbold- eller frimærkeklubben er godt for lykken. Vi er sociale væsener, og betydningen af dette ses tydeligt, når man sammenholder folks sociale relationer og deres livstilfredshed. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke handler om at have 500 venner på Facebook. De vigtigste sociale relationer er de nære relationer, hvor man oplever ting sammen, og oplever at blive forstået, hvor man deler tanker og følelser, og giver og modtager støtte. Derfor ser vi også, at gifte folk generelt er lykkeligere end singler. Hos Danica Pensions lykkemåler har omkring danskere svaret på, hvor lykkelige de er, og hvor tilfredse de er med deres sociale relationer. Sammenhængen er markant. Jo mere tilfredse vi er med vores relationer, jo lykkeligere er vi. De folk, der er mindst tilfredse med deres relationer, er de mindst lykkelige med et gennemsnit på 4,5 ud af 10. Samtidig er de folk, der er mest tilfredse med deres relationer, også de mest lykkelige med et gennemsnit på 8,4. En forskel på knap 4. Se figuren på side 46. Til sammenligning var forskellen i lykke mellem den mindste og største husstandsindkomst på 0,5. Betydningen af relationer sammenlignet med indkomst kan også observeres ved at se på de personer, der har den højeste husstandsindkomst, men som er meget utilfredse med deres sociale relationer her ligger lykkeniveauet på 4,8. For hver gang vi bliver mere tilfredse med vores sociale relationer, stiger vores lykke. Ofte vælger vi at investere vores tid i at opnå højere indkomst med den forventning om, at vi bliver lykkeligere herved, men nogle gange havde tiden måske været bedre investeret i vores sociale relationer. Sociale relationer er stærkt sammenhængende med lykke. World Happiness Report

47 Civilsamfund 47

48 -./0$ &$ #$!$ ($ +$ *$!"#$!"%$ *$ +$ ($!$ #$ &$ %$ )$,$ *'$ Sociale relationer er vigtige for lykkefølelsen PROCENT HVOR LYKKELIG ER DU? ,5 4,7 6,0 6,3 6,7 7,0 7,4 7,8 8,0 8, HVOR TILFREDS ER DU MED DINE SOCIALE RELATIONER PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 10? Der er en stærk sammenhæng mellem sociale relationer og lykke. Jo mere tilfredse vi er med vores relationer, jo lykkeligere er vi. Kilde: Danica Pensions lykkemåler Bowle sammen Tanken om de sociale relationers betydning for samfundet er ikke ny. For godt 10 år siden brød den amerikanske politolog og Harvard-professor Robert Putnam igennem med bogen Bowling Alone om forfaldet af det amerikanske civilsamfund. Putnams diagnose er kort fortalt, at amerikanere engagerer sig mindre og mindre i fællesskabet, og det er ødelæggende for sammenhængskraften i det amerikanske samfund. Amerikanere er i dag langt mindre tilbøjelige til at deltage i frivilligt arbejde, gå i kirke, kende deres naboer, invitere venner hjem, tage på udflugt sammen, gå på barer, være medlemmer af foreninger eller simpelthen bare bruge tid på at sludre med bekendte 72. Ifølge European Social Survey havde 60 procent af europæere socialt samvær med familie, venner eller kolleger minimum én gang om ugen i Det tilsvarende gennemsnit i Danmark er 78 procent. Vi indgår i mere eller mindre uformelle netværk og deltager i frivilligt arbejde, og disse sociale relationer er med til at gøre Danmark lykkeligt. 48

49 Civilsamfund Top 10 Social kapital-indeks 1. Norge 2. Danmark 3. Australien Norge, Danmark og Australien topper listen over social kapital, der opgøres i niveauet af social sammenhængskraft og engagement i samfundet og familien herunder graden af frivilligt arbejde, tilbøjeligheden til at hjælpe fremmede, tillid og velgørenhed. Det er en af årsagerne til, at alle tre lande klarer sig godt i de internationale lykkemålinger. 4. New Zealand 5. Finland 6. Holland 7. Irland 8. Canada 9. Sverige 10. USA Kilde: Legatum Prosperity Index,

50 Bliv frivillig lykkelig Ida er spejderleder, Torben er fodboldtræner, og Fatima er lektiehjælper. Sammen med knap to millioner andre danskere deltager de i frivilligt arbejde. Det er europæisk rekord. Faktisk er danskerne sammen med finnerne og svenskerne de europæere, der arbejder mest frivilligt 73. Som bekendt siges det, at der laves en forening, når tre danskere mødes. I dag findes der over frivillige foreninger og organisationer i Danmark 74, men det frivillige arbejde eksisterer også uden for disse rammer. Civilsamfundet er den del af samfundet, der ligger uden for staten og markedet, og det har en stor betydning for lykken både for den enkelte dansker og for samfundet. Det arbejde, der udføres i den frivillige sektor hvert år, svarer til en samfundsværdi på 135 milliarder kroner. Til sammenligning udgør det beløb knap 10 procent af det danske bruttonationalprodukt 75. Men værdien rækker langt videre end det. International lykkeforskning peger på, at der er en sammenhæng mellem lykke og frivilligt arbejde. Personer, der arbejder som frivillige, er generelt mere lykkelige 76. Sammenhængen ser ud til at gå begge veje. Altså at lykkelige mennesker oftere vælger at arbejde som frivillige og samtidig, at frivilligt arbejde øger lykkefølelsen. En af forklaringerne er, at frivilligt arbejde styrker de sociale relationer 77, som er afgørende for folks lykkeniveau. Der er en stærk sammenhæng mellem lykke og frivilligt arbejde- både på individ- og på samfundsniveau. Ruut Veenhoven, professor emeritus i Social Conditions for Human Happiness, Erasmus Universiteteit Rotterdam og direktør for World Database of Happiness Top 5 Frivilligt arbejde i Europa 1. Danmark 2. Finland 3. Sverige 4. Østrig 5. Holland Kilde: European Quality of Life Survey, Participation in Volunteering and Unpaid Work,

51 Civilsamfund 51

52 52

53 Balance Balance mellem arbejde og fritid Danskerne har tid til et familie- og fritidsliv ved siden af karrieren og nyder stor fleksibilitet på arbejdspladsen. Muligheden for at kunne balancere arbejdsliv og familieliv er væsentlig for lykken. Vi var ikke overraskede over at læse, at danskerne toppede FNs første World Happiness Report, skriver Cathy Strongman i artiklen Copenhagen really is wonderful for so many reasons, der blev bragt i den engelske avis The Guardian i april Cathy fortæller, at siden hun og hendes familie flyttede fra London til København for tre år siden er vores livskvalitet eksploderet, og vores engang så stålsatte loyalitet over for London er blevet erstattet af en næsten pinlig begejstring for alt dansk. Årsagen er en bedre balance mellem arbejdsliv og fritid. Da familien boede i London lykkedes det som regel først Cathys mand, Duncan, at forlade kontoret omkring klokken ni om aftenen. I dag forlader han sit skrivebord klokken fem om eftermiddagen. Familier har tid til at lege og spise sammen sidst på dagen, hver dag. Og det fungerer. Duncan bader og lægger vores 14 måneder gamle datter Liv i seng de fleste nætter. I dag er far og datter bedste venner i modsætning til tidligere, hvor de i løbet af weekenderne måtte forsøge at genopbygge deres forhold til hinanden 78. Balance i verdensklasse Der er noget, der tyder på, at Cathy har ret i sin antagelse om sammenhængen mellem lykke og en god balance mellem arbejde og fritid. Ifølge World Happiness Report lever lykkelige folk nemlig relativt balancerede liv. Danskerne arbejder i gennemsnit 1522 timer om året. Til sammenligning er OECD-gennemsnittet 1776 timer. Kun 2 procent af folk arbejder mange timer (som OECD definerer som over 50 timer på en uge), mens andelen i de øvrige OECD-lande er 9 procent 79. Medarbejdere har fem ugers ferie og ret til at holde fri på barnets første sygedag. Lykkelige folk lever relativt balancerede liv. World Happiness Report

54 En god balance mellem arbejde og fritid handler også om, at der er fleksibilitet om, hvornår og hvor arbejdet udføres. Det kan være vanskeligt at nå alle arbejdsopgaverne på kontoret, inden lille Max skal hentes i børnehaven. Ifølge Danmarks Statistik styrer hver fjerde lønmodtager selv sin arbejdstid og skal altså ikke møde og gå på bestemte tider. Samtidig foregår en del af arbejdet hjemme for 17 procent af alle lønmodtagere. Fleksible arbejdstider og hjemmearbejdspladser kan derfor være med til at få hverdagen til at flyde lettere især når vaskemaskinen leveres mellem 10 og 16. Det er en del af forklaringen på, hvorfor en relativ lille andel af danskerne oplever stress og vrede i deres hverdag, og det er med til at øge lykken i Danmark. Oplevede du følgende i går? Andel i procent Danmarks placering Stress /131 Vrede /131 Kilde: Gallup World Poll 2013 Vigtigheden af en balance mellem arbejde og fritid må ikke fortolkes som, at arbejde er negativt for lykken. Et meningsfyldt arbejde er for mange en naturlig del af det gode liv 80. Men familie, venner, og sundhed er også vigtige elementer i et lykkeligt liv. Ofte vælger vi mere arbejde på bekostning af tid tilbragt med venner og familier og i nogle tilfælde på bekostning af vores sundhed. Økonomen Bruno Frey vurderer, at vi har vanskeligt ved at forudsige vores fremtidige lykke: Vi har en tendens til at have fat i den gale ende, når vi tænker på vores fremtidige lykke. Vi overvurderer systematisk, hvor lykkelige materielle goder vil gøre os, og undervurderer systematisk, hvor lykkelige immaterielle goder som sociale relationer vil gøre os. På grund af denne fejl er vores balance mellem arbejde og fritid måske skæv. Derfor bør man også nøje overveje, om jobbet, der betaler en smule mere, men ligger meget længere væk fra hjemmet, er de ekstra kroner værd. Kort til arbejde I 2003 undersøgte en gruppe forskere med nobelprismodtageren Daniel Kahneman i spidsen, hvilke aktiviteter der var forbundet med den største glæde i dagligdagen. I undersøgelsen blev knap 1000 kvinder i Texas bedt om at redegøre for, hvad de har lavet dagen forinden i en detaljeret grad, Kan man købe sig lykkelig? Nej, ikke hvis vi bare køber større huse og større biler. Men hvis vi bruger noget af vores indkomst på at blive fri for en lang pendlertid eller et stressende arbejde, så får vi et meget anderledes billede. Robert H. Frank, professor i økonomi, Johnson Cornell University 54

55 Balance Top 5 Tid til sig selv Mest tid timer MINDST tid timer Danmark 16,06 Tyrkiet 11, Spanien 15,85 Mexico 12, Belgien 15,71 Chile 13, Holland 15,66 Israel 13, Norge 15,56 Japan 13, OECD opgør antallet af timer til fritid og personlig pleje, herunder søvn, i 36 lande. Danskerne har næsten 1½ time mere tid til sig selv end gennemsnittet. Tyrkerne er dem, som må klare sig med mindst tid til sig selv fire timer mindre end danskerne. Kilde: OECD Better Life Index 2013 og hvilke følelser disse aktiviteter medførte. Blandt de aktiviteter, kvinderne noterede, var pendling til og fra arbejde henholdsvis den mindst og næstmindst foretrukne aktivitet 81. Danmark hører til blandt de lande, der har den korteste gennemsnitlige pendlertid 82. Det er med til, at vi i hverdagen kan bruge mere tid på de ting, der har en positiv effekt på lykken, såsom samvær med venner og familie. Danske medarbejdere har korte pendlertider Minutter per dag Danmark 27 OECD-gennemsnit 38 Kilde: OECD, How s Life? Measuring Well-being,

56 Lykke påvirker sundhed, og sundhed påvirker lykke. World Happiness Report

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015

GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 Rapport udarbejdet i et partnerskab mellem Krifa og Institut for Lykkeforskning i samarbejde med TNS Gallup GOD ARBEJDSLYST INDEKS 2015 En kortlægning af danskernes arbejdslyst INSTITUT FOR LYKKEFORSKNING

Læs mere

Det personlige samfund

Det personlige samfund Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen (red.) Det personlige samfund Personalisme i praksis Det personlige samfund Efter årtiers dyrkelse af individet i ekstrem grad, er vi vendt retur til fællesskabet

Læs mere

Lykkeforskning og personalismens værdier

Lykkeforskning og personalismens værdier Lykkeforskning og personalismens værdier Af Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning Ambitionen bag den voksende interesse for lykkeforskning synes at have træk til fælles med det personalistiske

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

DEN DANSKE MODELS STYRKER

DEN DANSKE MODELS STYRKER Rapport DEN DANSKE MODELS STYRKER De empiriske argumenter for den danske arbejdsmarkedsmodel September 2013 Forord Den danske model har leveret og leverer til stadighed resultater for både arbejdsgiver,

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag Trivsel og produktivitet to sider af samme sag En gennemgang af den internationale litteratur om arbejdsmiljø, produktivitet og kvalitet i ydelserne Tage Søndergård Kristensen 2 Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003

Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie. Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Akademikernes psykiske arbejdsmiljø - et litteraturstudie Marts 2003 Helle Bach og Christian Bason, PLS RAMBØLL Management Indhold Side

Læs mere

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein

Forår 2013. Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Forår 2013 Det er ikke alt, der tæller, der tælles, og det er ikke alt, der tælles, der tæller. Albert Einstein Det er længe siden, der har været så meget fokus på produktivitet, som tilfældet er nu. Det

Læs mere

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid.

Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Teknologi og tid Debatoplæg De 4 debat-aftener Referater og oplæg fra de 4 debataftener Elektronisk konference Velkommen til Teknologirådets website om teknologi og tid. Supplerende Artikler Links Teknologi-rådets

Læs mere

Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse. Annette Johannesen. s k r i f tser ien. fra Gerontologisk Institut

Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse. Annette Johannesen. s k r i f tser ien. fra Gerontologisk Institut nr.10 Svækket men stærk Hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse Annette Johannesen s k r i f tser ien fra Gerontologisk Institut Annette Johannesen Svækket men stærk Hverdagsliv for

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen

Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen EL AIR? Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen Forord Velfærd er vel fair for frivillige? Har velfærdssamfundet brug for redningsmænd? Har redningsmændene brug for

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14

Forsikring. Tema. Fremtidens nedslidte side 4. Giv din chef kritik... side 12. Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Nr. 2 - Marts 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Fremtidens nedslidte side 4 Giv din chef kritik... side 12 Ytringsfrihedens trange kår side 14 Tema Tema Det siger

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Jesper Baltzer Amskov Frank Iversen Astrid Fabricius. Når vi flytter SAMMEN. Ledelse af kommunale FUSIONER KL & KTO

Jesper Baltzer Amskov Frank Iversen Astrid Fabricius. Når vi flytter SAMMEN. Ledelse af kommunale FUSIONER KL & KTO Når vi flytter Jesper Baltzer Amskov Frank Iversen Astrid Fabricius SAMMEN Ledelse af kommunale FUSIONER KL & KTO 2 Når vi flytter sammen Ledelse af kommunale fusioner KL og KTO Jesper Baltzer Amskov Frank

Læs mere

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd

Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd Lilian Zøllner, Grethe Dyekjær, Paul Dyekjær, Agnieszka Konieczna Beskyttende og belastende forhold for alvorlige selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt ældre mænd 2 Beskyttende og belastende forhold

Læs mere

et kig ud i Magazine Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde over epidemien

et kig ud i Magazine Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde over epidemien C I V I S T I Magazine Citizen Visions on Science Technology and Innovation et kig ud i fremtiden Interview med fremtidsforskningens grand old lady: Eleonora Massini Peter Piot og hans vision om at vinde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

Sport og motion i danskernes hverdag

Sport og motion i danskernes hverdag titute for Sports Studies Sport og motion i danskernes hverdag Maja Pilgaard ÆTTENS LYSEINSTITUT Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS

Læs mere

De skjulte velfærdsreserver Viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital

De skjulte velfærdsreserver Viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital De skjulte velfærdsreserver Viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital De skjulte velfærdsreserver Viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital Væksthus for Ledelse Januar 2011

Læs mere

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser

FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER. En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser FOKUS PÅ SÅRBARE FAMILIER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En kortlægning af problemstillinger og indsatser Nana

Læs mere