Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre"

Transkript

1 Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid. Beskæftigede danskeres normale og faktiske ugentlige arbejdstid, Ifølge analysen har vi på knap ti år selv fået en opfattelse af, at vi arbejder mere og 40 Timer om ugen mere. Halvanden time ekstra er det blevet 39 til. Fra knap 38 timer i 2001 til godt 39 timer 39,3 i Det er i hvert fald det, vi siger er vores normale ugentlige arbejdstid, når vi bliver spurgt. Men udover blot at spørge folk om deres arbejdstid foretages der i undersøgelsen en egentlig måling af, hvor meget vi i ,7 virkeligheden arbejder. Godt voksne mennesker har nemlig registreret opdelt 34 34,5 på ti-minutters-intervaller hvad de bruger deres dag på ,2 Og denne måling fortæller en ganske anden historie. Nemlig historien om, at vi Normal arbejdstid Faktisk arbejdstid siden 2001 har reduceret vores faktiske ugentlige arbejdstid med godt og vel en Figuren viser, hvor mange timer danskerne i gennemsnit vurderer, at de arbejder om ugen (blå søjler) sat op imod en måling af, hvor meget vi så rent faktisk time. Hvor danskerne tilbage i 2001 rent faktisk arbejdede 34,5 timer om ugen, er arbejder (grå søjler). I 2001 overvurderede danskerne deres arbejdstid med tre tallet i 2009 faldet til 33,2 timer om ugen. timer om ugen, mens overvurderingen i 2009 var steget til seks timer om ugen. Forskellen på, hvad vi tror, vi gør, og hvad vi så rent faktisk gør, kommer sig af, at den virkelige verden er alt andet end firkantet. Vi tror måske, at vi arbejder 40 timer om ugen, men glemmer at vi mandag havde barns sygedag, at vi tirsdag skulle til lægen, og at vi fredag holder en halv fridag. Vi arbejder ganske enkelt ikke det antal timer på arbejdsmarkedet, som vi tror, siger seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I forhold til at finansiere og drive velfærdssamfundet tales der meget om at sætte arbejdstiden op. Men det vil kun nytte noget, hvis det er den faktiske arbejdstid, som øges, siger forskningschef Torben Tranæs. Den historiske udvikling i den faktiske arbejdstid kaster et nyt lys over spørgsmålet om den svage BNP-vækst i Danmark de sidste mange år. Hidtil har en svag produktivitetsudvikling fået skylden. De nye tal for den faktiske arbejdstid tyder på, at dette ikke er hele forklaringen. Noget af forklaringen på den svage vækst i Danmark er måske den enkle, at vi har skruet ned for arbejdsindsatsen, og det giver naturligvis en lavere vækst vi arbejder simpelthen ikke så meget som tidligere, siger Torben Tranæs. Den ny analyse offentliggøres i bogen Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme, fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I bogen analyseres en lang række spørgsmål om danskernes forbrug af tid og ikke kun i forhold til arbejde. Det undersøges blandt andet, hvordan arbejdsdelingen er i hjemmet, hvad vi bruger vores fritid til, og danskernes tidsforbrug sammenlignes med tidsforbruget i andre lande. Indhold> Side 2

2 Indhold Især de arbejdsomme overvurderer deres arbejdstid Mens de, der arbejder timer om ugen, typisk overvurderer deres ugentlige arbejdstid med to-tre timer, gælder det for dem, der siger, at de arbejder mere end 50 timer ugentligt, at de rammer 12,5 time ugentligt for højt... side 3 Ændringer i danskernes tidsforbrug over de seneste 45 år I 2009 brugte danskerne 43 minutter mindre på en gennemsnitsdag på at arbejde på arbejdsmarkedet, end de gjorde i På årsplan er vi sluppet for 262 arbejdstimer, hvilket svarer til næsten 11 fulde døgns mindre arbejde... side 5 Stilling og uddannelse har betydning for arbejdstiden Mens funktionærer og arbejdere går på job mellem fire en halv og fem timer på en gennemsnitsdag, så bruger de selvstændige over seks timer dagligt på deres arbejde. Især faglærte har de seneste årtier reduceret deres arbejdstid... side 7 Halvdelen af danskerne har stadig faste arbejdstider Mange møder på job om morgenen ugens fem hverdage, og de går hjem før eftermiddagen er blevet til aften. Tre ud af fire møder i tidsrummet 7-8 om morgenen, og næsten lige så mange går hjem igen ved tiden... side 8 Vi er blevet mere tilfredse med arbejdstiden Danskerne er i stadigt stigende omfang tilfredse med deres ugentlige arbejdstid. Tre ud af fire var i 2009 tilfredse. Ved årtusindskiftet var kun to ud af tre tilfredse. side 10 Danske kvinder med små børn arbejder mindst Når børnene er små, skruer danske kvinder ned for det arbejdsmæssige blus. De skruer op igen, når børnene bliver lidt større. Mænd arbejder videre på samme niveau, uanset om de har små eller store børn... side 12 Stigende ligestilling i hjemmet Husarbejdet er i dag mere ligeligt fordelt, end det har været nogensinde før. I 2009 brugte kvinder godt tre kvarter mere end mænd om dagen... side 13 Husholdningsarbejde byttes til forbrug Forbrugsmulighederne for personer i et parforhold hænger sammen med, hvilken forhandlingsposition der er mellem ham og hende. Det afhænger blandt andet af, hvem der laver hvor meget derhjemme.... side 14 Har vi tid til velfærd? Om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Af Jens Bonke med bidrag af Bent Jensen Gyldendal, juni sider, 169 kr. ISBN Fritiden er ofte passiv, og den aktive fritid er blevet kortere Siden årtusindskiftet har danskerne fået omkring tre kvarters ekstra fritid på en gennemsnitsdag. Stort set al den ekstra tid går til stillesiddende, passive fritidsaktiviteter... side 15 Danskernes arbejdstid ligner andre europæeres Tyskerne bruger mindst tid på at arbejde. I Danmark rammer vi det europæiske gennemsnit på godt tre timer dagligt... side 17 Danskerne fører på ligestilling Danskerne ligger, i sammenligning med andre europæiske lande, i front, når det gælder ligestilling mellem mænd og kvinder... side 18 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2012

3 Især de arbejdsomme overvurderer deres arbejdstid Man ser det jævnligt i erhvervssektionen i landets aviser: Portrættet af den succesrige leder, som ifølge ham selv arbejder både 60, 70 og 80 timer om ugen. Når han ikke arbejder, løber han maraton, dyrker familie og venner og får også lige knebet lidt læsning, musik og museumsbesøg ind. Lederens nat varer kun få timer, og han har må man forstå et nærmest overmenneskeligt aktivitetsniveau. Hvor godt et sådant portræt end må tage sig ud, er der bare ét problem: Det er, med stor sandsynlighed, forkert. Vedkommende arbejder utvivlsomt mere end de fleste, men han arbejder ikke så meget, som han siger (og tror), han gør. Analysen af danskernes tidsforbrug fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser nemlig, at vi i al almindelighed har en tendens til at overvurdere vores arbejdstid, og at denne overvurdering i særdeleshed gælder den mest arbejdsomme del af befolkningen. I analysen sammenholdes den normale arbejdstid med den faktiske arbejdstid (se boks). Når man sammenholder disse to typer oplysninger, tegner der sig et helt entydigt billede: Jo længere arbejdsuge vi siger, vi har, desto mere tager vi fejl. Fx gælder det, at de, der har en ugentlig normalarbejdstid på timer i gennemsnit, har en normal arbejdstid på 26,5 timer. Det er, hvad de siger, at de arbejder. Men i den virkelige verden arbejder de mindre. De har fridage, de bliver syge, de har syge børn, de flekser og de arbej- Den normale og faktiske arbejdstid Ugentlig normalarbejdstid (udvalgte intervaller) Normal arbejdstid Faktisk arbejdstid Gennemsnitligt antal timer pr. uge Forskel timer 26,5 23,9 2, timer 37,0 32,0 5, timer 40,8 34,5 6,3 50+ timer 56,3 43,8 12,5 I alt 39,3 33,2 6,1 Note: Den ugentlige normalarbejdstid dækker over både hovedbeskæftigelse og bijob. TABEL 1 Mens de, der arbejder timer om ugen, typisk overvurderer deres ugentlige arbejdstid med to-tre timer, er fejltagelsen for de mest arbejdsomme langt større. De, der siger, at de arbejder mere end 50 timer ugentligt, rammer i gennemsnit 12,5 time ugentligt for højt i forhold til, hvor meget de faktisk arbejder. der rent faktisk 2,6 time mindre, end de siger er normalt. De skyder altså et par timer for højt. Langt større uoverensstemmelse mellem normal og faktisk arbejdstid er der for dem, der siger, at de arbejder mere end 50 timer om ugen. I gennemsnit siger de, at de arbejder 56,3 timer om ugen. Hvis det var tilfældet, og alle disse timer skulle lægges på ugens fem arbejdsdage, ville det svare til, at man mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag møder klokken otte om morgenen og først forlader arbejdspladsen Normal og faktisk arbejdstid Normal arbejdstid er udtryk for deltagernes svar på spørgsmålet Hvor mange timer arbejder du normalt i din hovedbeskæftigelse? Og hvor mange timer arbejder du normalt i dit eventuelle bijob? Faktisk arbejdstid er udtryk for den tid, deltagerne har oplyst, at de faktisk bruger på arbejde. Denne oplysning stammer fra et såkaldt døgnrytmeskema. Et skema, som indeholder oplysninger om, hvad deltagerne lavede fra de stod op, til de gik i seng. Blandt forklaringerne på forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid er, at den faktiske arbejdstid fx tager højde for ferie, fridage, sygdom og ærinder i arbejdstiden. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

4 Faktisk og normal ugentlig arbejdstid blandt par Procent Normal ugentlig arbejdstid Manden arbejder mere end kvinden De arbejder lige mange timer Kvinden arbejder mere end manden Manden arbejder mere end kvinden Faktisk ugentlig arbejdstid De arbejder lige mange timer Kvinden arbejder mere end manden TABEL 2 I alt Om det er manden eller kvinden i parforholdet, der tilbringer flest timer på arbejdsmarkedet, afhænger af, om man ser på den normale eller den faktiske arbejdstid. I 44 pct. af de parforhold, hvor manden mener, at han arbejder mere end kvinden, viser den faktiske arbejdstid, at de arbejder lige meget. et kvarter over syv om aftenen eller senere afhængigt af, om der holdes ubetalte pauser i løbet af dagen. Det lyder som en voldsom arbejdsuge og analysen viser da også, at der er tale om en fejlvurdering af de lidt større. I virkeligheden arbejder denne gruppe mennesker knap 44 timer om ugen inkl. arbejde om aftenen og i weekenden. Uagtet at de har en længere arbejdsuge end alle andre, skyder de altså 12,5 time for højt. I gennemsnit er de ikke på arbejdspladsen klokken syv om aftenen de er allerede gået før klokken fem. Arbejdstiden blandt par At der er forskel på den normale og den faktiske arbejdstid giver anledning til kuriøse fænomener blandt par. Det viser sig nemlig, at der blandt partnerne kan være forskellige vurderinger af, hvor meget de hver især arbejder. I 28 pct. af de parforhold, hvor manden har en højere normal arbejdstid end kvinden, er det faktisk kvinden, der bruger mest tid på at arbejde. Og i 22 pct. af de forhold, hvor kvinden har en højere normal arbejdstid end manden, viser det sig at være manden, der har den højeste faktiske arbejdstid. Hvem der arbejder mest på arbejdsmarkedet manden eller kvinden afhænger altså af, om der refereres til den normale eller faktiske arbejdstid. Sådan har vi gjort I perioden fra april 2008 til marts 2009 gennemførte Rockwool Fondens Forskningsenhed den hidtil mest omfattende undersøgelse af, hvad danskerne bruger deres tid på voksne (18-74-årige) og hjemmeboende børn over seks år besvarede i perioden et spørgeskema og udfyldte døgnrytmeskemaer for to udvalgte dage en hverdag og en weekenddag. Døgnrytmeskemaerne viser, hvad danskerne har lavet, fra de stod op om morgenen, til de gik i seng om aftenen. Der er gennemført lignende studier i 2001, 1987, 1975 og Det giver os mulighed for at sige noget om udviklingen i, hvordan danskerne har anvendt deres tid over de seneste 45 år. Nogle personer har både deltaget i undersøgelserne i 2001 og Det giver særlige muligheder for at følge disse personers tidsanvendelse. Fx kan man undersøge, om de, der tidligere har sagt, at de ønsker at arbejde mindre, rent faktisk gør noget ved det. Eller om det bliver ved ønsket. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2012

5 Ændringer i danskernes tidsforbrug over de seneste 45 år Vi har fået kortere arbejdstid, mere fritid og bruger mere tid på hus og hjem. Sådan lyder den ultrakorte version af, hvad der er sket med danskernes tidsforbrug de seneste 45 år. Det ældste tidsstudie, som vi i dag kan sammenligne med, er fra Siden da er der, med jævne mellemrum, gennemført en række studier, som giver mulighed for at analysere, hvornår forskellige ændringer i befolkningens tidsforbrug sætter ind. Men det store billede ændringerne fra 1964 og frem er, at vi nu bruger 43 minutter mindre på arbejde dagligt i forhold til dengang. Umiddelbart lyder 43 minutter måske ikke af så meget, givet det spand af tid, der er tale om. Men i den sammenhæng er det værd at huske på, at der er tale om en gennemsnitsdag og at der altså ikke tages højde for, om vi taler arbejdsdag eller weekend. De 43 minutter svarer til, at vi på årsplan er sluppet for 262 arbejdstimer. Eller, for den sags skyld, til, at vi har reduceret vores arbejdstid med det, der svarer til næsten 11 fulde døgn om året. Da døgnets længde ikke har ændret sig siden 1964, må den frigivne tid i dag gå til noget andet end arbejde. Det gør den da også. Som det fremgår af figur 2, fordeler den sig nogenlunde ligeligt mellem fritid og ekstra tid til husholdningen. Store omvæltninger før 1987 Der er altså sket store omvæltninger i befolkningen tidsforbrug i løbet af perioden. Hvis man forholder sig til tre tidsstudier det i 1964, et i 1987 og så det nyeste fra 2009 viser det sig, at de største omvæltninger er sket i perioden I denne periode havde især to forhold helt afgørende betydning for omvæltningerne. Det ene var, at kvinderne i stort omfang begyndte at arbejde mere. Det andet, at mændene arbejdede mindre. Det sidste mændenes mindre arbejdsudbud er en konsekvens af, at en fuldtidsstilling ikke var det samme i 1964 som i I denne periode blev arbejdstiden i flere omgange sat ned for fuldtidsbeskæftigede. Som det fremgår af tabel 3, blev mænds daglige arbejdstid i perioden reduceret Ændringen i danskernes daglige tidsforbrug fra 1964 til Minutter Arbejde på arbejdsmarkedet Note: Figuren viser forskellen mellem åriges tidsforbrug på en gennemsnitsdag i 1964 og i med knap halvanden time. Mens de i 1964 arbejdede knap seks timer på en gennemsnitsdag, var tiden i 1987 reduceret til fire en halv time. For kvinderne skete det modsatte. I 1964 arbejdede de i gennemsnit en time og tre kvarter om dagen, mens der i 1987 var lagt en ekstra, daglig arbejdstime oveni. FIGUR 2 I 2009 brugte danskerne 43 minutter mindre på en gennemsnitsdag på at arbejde på arbejdsmarkedet, end de gjorde i De 43 minutter er blevet ligeligt fordelt mellem arbejde i hjemmet og fritid. Tiden danskerne bruger på arbejde og husholdningsarbejde Timer:minutter pr. dag Arbejde på arbejdsmarkedet, mænd 5:54 4:32 3:49 Arbejde på arbejdsmarkedet, kvinder 1:46 2:47 2:28 Husholdningsarbejde, mænd 0:29 1:40 2:17 Husholdningsarbejde, kvinder 4:24 3:12 3:15 Note: Tabellen angiver tidsforbruget i timer:minutter for årige på en gennemsnitsdag. Arbejde i hjemmet Den helt store omvæltning i danskernes tidsforbrug skete i perioden Kvinderne begyndte at arbejde mere, mænd mindre, og den modsatte bevægelse sås i forhold til husholdningsarbejdet. Fritid TABEL 3 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

6 Siden 1987, især frem til 2001, er der sket en reduktion af arbejdstiden for både mænd og kvinder. Mændene ind i køkkenerne Samme type markante omvæltninger ses for arbejdet i hjemmet. Også i forhold til dette skete de helt store omvæltninger i perioden Godt én times dagligt husarbejde flytter fra kvinderne til mændene i denne periode. Igen, det lyder måske ikke umiddelbart af så meget. Men omregnet svarer det til, at omkring 18 fulde døgns husarbejde om året flytter fra hende til ham. Udviklingen dækker altså over et markant skift i danskernes hjemlige forhold. Det markante skift ses klarest, hvis man fokuserer på udviklingen for mænd. I 1964 brugte de knap en halv time dagligt på husholdningsarbejde. I 1987 var dette tidsforbrug mere end tredoblet, idet de nu brugte en time og 40 minutter. Siden 1987 er der, for mændenes vedkommende, lagt ekstra tid til husholdningsarbejdet. Det tager dem i dag godt to timer og et kvarter. Denne ekstra arbejdsindsats har dog ikke påvirket omfanget af kvindernes husholdningsarbejde. De bruger fortsat tre en kvart time dagligt på husholdningsarbejde. Størst skift for børnefamilier Det historiske skift i, hvad mænd og kvinder brugte deres tid til, gjorde sig i særlig grad gældende i børnefamilier. Faktisk øgede mødre til børn under 15 år i perioden deres arbejdsudbud, ikke med den time, som kvinder generelt øgede udbuddet med, men derimod med knap to en halv time dagligt. Og mens den tid danskerne samlet set brugte på husholdningsarbejde var uændret fra 1964 til 1987, skete der store forandringer blandt forældre. Mødrene skar i perioden omkring to timer og et kvarter af deres husholdningsarbejde, mens fædrene øgede det med knap halvanden time. Bytteforholdet mellem arbejdstiden hjemme og ude Jo mere tid danskerne bruger på arbejdspladsen, desto mindre tid bruger de på husholdningsarbejde. Når danskerne øger deres arbejdstid, reducerer de imidlertid ikke husholdningsarbejdet i tilsvarende omfang. I 2009 var bytteforholdet mellem arbejdstid i hjemmet og på arbejdspladsen således, at når den gennemsnitlige dansker brugte en time mere på arbejdspladsen, brugte vedkommende alt andet lige knap 11 minutter mindre på husholdningsarbejde. Ingen kønsforskel i bytteforholdet Før årtusindeskiftet var der forskel på mænd og kvinders bytteforhold. Det vil sige, at når kvinder brugte en time mere på arbejdsmarkedet, blev deres arbejdsindsats ikke påvirket lige så meget som mænds. Denne forskel eksisterer imidlertid ikke længere. I dag har arbejdstidens længde ikke større betydning for husholdningsarbejdets omfang for kvinder, end den har for mænd. Arbejde på arbejdsmarkedet, i hjemmet og fritid Arbejde på arbejdsmarkedet er den tid på arbejdspladsen og hjemme, der går med at arbejde. Frokostpauser og transport til og fra arbejde indgår ikke. Arbejde i hjemmet omfatter indkøb, husligt arbejde, gør det selv-arbejde og børneomsorg. Tiden med at hente og bringe børn indgår ikke. Fritid er den vågne tid, der ikke går med arbejde på arbejdsmarkedet eller i hjemmet. Tid brugt på transport til og fra arbejde, uddannelse eller andet indgår ikke. Det samme gælder tid brugt på uddannelse, hente og bringe børn og søvn. Denne afgrænsning indebærer, at tiden brugt på de tre kategorier samlet set ligger omkring 15 timer. De resterende ni timer bliver primært brugt på søvn og transport. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2012

7 Stilling og uddannelse har betydning for arbejdstiden Flere frihedsgrader, men også mere arbejde. Sådan ser det klassiske billede af en selvstændig erhvervsdrivende ud, uanset om man taler om kioskejeren, grønthandleren, advokaten eller lægen. Dette billede kan nu underbygges med tal. Om frihedsgraderne i virkeligheden er større, viser tallene ikke noget om, men de dokumenterer, at selvstændige til hver en tid i løbet af de seneste knap 50 år arbejder mere end andre. Betydeligt mere endda. Den seneste måling af faktisk arbejdstid fra 2009 viser, at selvstændige dagligt ugens syv dage arbejder godt seks timer om dagen. Som det fremgår af figur 3, er det mellem én og halvanden time mere end andre. Og sådan har billedet i store træk været, lige siden man, tilbage i 1964, foretog den første måling af, hvor meget forskellige befolkningsgrupper rent faktisk arbejder. I alle de år, hvor det er målt 1964, 1975, 1987, 2001 og 2009 har de selvstændige dagligt haft en arbejdstid, der var mellem tre kvarter og halvanden time længere i forhold til andre. Man skal dog i den sammenhæng være opmærksom på, at der i forhold til lønmodtagere kan være større usikkerhed i selvstændiges vurdering af, hvornår de arbejder. Grænsen mellem arbejde og privatliv vil for de fleste selvstændige være mere flydende, end den er for mange lønmodtagere hvilket kan give anledning til et overestimat fra de selvstændiges side. Faglærte har faldende arbejdstid Der er dog, historisk set, en undtagelse fra reglen om, at selvstændige arbejder markant mere end alle andre grupper. Tilbage i 1964 havde faglærte arbejdere en faktisk daglig arbejdstid på knap syv timer, hvilket kun var marginalt mindre end de selvstændiges arbejdstid. Men siden da er de faglærtes arbejdstid reduceret kraftigt, og de arbejder nu lige så længe som funktionærer nemlig godt fem timer på en gennemsnitsdag. De ufaglærte arbejdere har siden 1964 skilt sig ud ved at ligge i underkanten med hensyn til arbejdstid i forhold til andre. I den seneste måling fra 2009 arbejder de på en gennemsnitsdag fire en halv time. Det er en halv time mindre end funktio- Udvikling i den daglige faktiske arbejdstid for beskæftigede, ,5 Timer 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4, Selvstændige Fagl. arbejdere Figuren viser, hvor mange timer forskellige grupper arbejder på en gennemsnitlig dag inklusive weekenddage. I 1964 arbejdede en selvstændig fx 7,3 FIGUR 3 timer om dagen, hvilket svarer til en arbejdsdag på mere end ti timer om dagen, hvis arbejdet koncentreres på ugens fem normale arbejdsdage. nærer og faglærte og altså halvanden time mindre end de selvstændige. Uddannelse og arbejdstid Funktionærer For kvinders vedkommende afhænger den daglige arbejdstid i et vist omfang af, hvor lang en uddannelse de har taget. Som det fremgår af tabel 4, har kvinder med en erhvervsfaglig eller en lang videregående uddannelse en længere arbejdsuge end kvinder, der alene har en grundskoleuddannelse. Mens kvinder med en grundskoleuddannelse fordelt over ugens syv dage i gennemsnit arbejder 3,9 timer om dagen svarende til 5,5 timer fordelt på fem dage er arbejdsugen for kvinder med en erhvervsfaglig uddannelse på 4,4 timer om dagen svarende til godt seks timer dagligt fordelt på fem arbejdsdage. Endnu længere arbejdstid har kvinder med en lang videregående uddannelse. De arbejder 4,5 timer om dagen svarende til 6 timer og 18 minutter dagligt, hvis arbejdstiden er fordelt på fem arbejdsdage. Kvinder, der har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, arbejder Ikke-fagl. arbejdere Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

8 Uddannelse og faktisk arbejdstid Faktiske arbejdstimer på en gennemsnitlig ugedag Uddannelsesniveau Mænd Kvinder Grundskole 5,2 3,9 Erhvervsfaglig uddannelse 5,3 4,4* Kort videregående uddannelse 5,1 4,3 Mellemlang videregående uddannelse 4,9 3,8 Lang videregående uddannelse 5,3 4,5* Note: * indikerer, at arbejdstiden adskiller sig signifikant fra arbejdstiden blandt kvinder med grundskole som uddannelsesniveau. TABEL 4 Kvinder med en erhvervsfaglig uddannelse eller en lang videregående uddannelse arbejder mere end kvinder, der alene har en grundskoleuddannelse. ikke mere end kvinder med grundskole bag sig. En væsentlig forklaring på dette er sandsynligvis, at det netop er blandt disse kvinder fx sygeplejersker, pædagoger og fysioterapeuter at der er den største tendens til deltidsansættelse. Mens der således er sammenhæng mellem kvinders uddannelse og arbejdstidens længde, ses samme mønster ikke for mænd. Uanset uddannelsesbaggrund har mænd en arbejdstid på omkring fem timer fordelt på ugens syv dage, hvilket svarer til ca. syv timer fordelt på fem arbejdsdage. Til gengæld er der, for hvert enkelt uddannelsesniveau, signifikant forskel på, hvor meget mænd og kvinder arbejder. For hvert uddannelsesniveau gælder, at mænd arbejder signifikant mere end kvinder. Halvdelen af danskerne har stadig faste arbejdstider Uagtet at vi lever i et samfund under stor forandring hvor et gammeldags stempelur for de fleste hører fortiden til har arbejdstidspunkterne ikke ændret sig markant over de seneste 10 år for størstedelen af befolkningen. Blandt dem, der arbejder, møder det store flertal på job ugens fem arbejdsdage om morgenen og de går hjem igen før eftermiddagen er blevet til aften. Det mest almindelige mødetidspunkt er omkring kl. 8 (41%), men der er også mange, der møder omkring kl. 7 (32%). Om eftermiddagen går hver tredje hjem omkring kl. 15 og ligeså mange omkring kl. 16. I praksis forholder det sig sådan, at halvdelen af danskerne er mødt på arbejde kl. 7.50, og at halvdelen har vendt næsen hjemad kl Fleksibilitet eller faste arbejdstider Der er en opdeling af befolkningen i dem, der har faste arbejdstider, og dem, der kan flekse. Godt halvdelen (53 pct.) af dem, der arbejder, har faste arbejdstider. Mens resten altså 47 pct. på den ene eller anden måde har mulighed for at flekse med tiderne. 21 pct. har flekstid, 10 pct. har varieret arbejdstid efter aftale, mens 16 pct. har mulighed for egen tilrettelæggelse af arbejdstiden. Disse andele var i store træk de samme i 2009 som i 2001, og der er altså i perioden ikke sket nogen bevægelse i retning af større fleksibilitet i forhold til, hvornår på dagen man arbejder. Til gengæld er danskernes adgang til at arbejde hjemmefra i perioden blevet mere udbredt. I 2009 hav- 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2012

9 de 36 pct. den mulighed, mens det tilbage i 2001 drejede sig om 31 pct. Gennemsnitlig transporttid til og fra arbejde TABEL 5 Under en times transport For de fleste danskere er transporttid fra hjemmet til jobbet uundgåelig. Der er mange parametre, der spiller ind på, hvor langt væk ens arbejdsplads ligger, fx ens egne kvalifikationer og udbud af potentielle arbejdspladser i nærområdet. Men denne analyse af danskernes tidsforbrug viser, at transporttiden er upåvirket af, hvor mange timer man arbejder, når man har transporteret sig hen til arbejdspladsen. Man kunne ellers forvente, at danskere, der kun arbejder få timer dagligt, ville søge at gøre det i umiddelbar nærhed af deres bopæl. Men sådan forholder det sig imidlertid ikke. Den samlede gennemsnitlige daglige transporttid for danskere i arbejde er 45 minutter altså et par og tyve minutter hver vej. Personer, der arbejder mindre end fem timer på en gennemsnitlig arbejdsdag, bruger 41 minutter i transporttid, mens de, der arbejder mere end otte timer, i gennemsnit bruger 39 minutter. De, der arbejder mellem fem og otte timer, bruger i gennemsnit minutter på transport. Dermed udgør transporttiden en større andel af arbejdstiden for dem, der har en kort arbejdsdag. For dem, der arbejder færrest timer dagligt, udgør transporttiden således omkring 34 pct. af både arbejdstiden og transporttiden tilsammen. Blandt dem, der arbejder mere end otte timer om dagen, udgør transporten 6 pct. af den samlede arbejdstid. Færre arbejder på skæve tidspunkter Gennemsnitlig arbejdstid på hverdage Samlet daglig transporttid til og fra arbejde Der er i dag ikke flere, der arbejder på såkaldt skæve tidspunkter, end for 10 år siden. Et skævt tidspunkt er i denne sammenhæng enten aften, nat, lørdag eller søndag. Faktisk er der blevet færre, der sommetider arbejder om aftenen eller om natten, mens antallet, der regelmæssigt arbejder på disse tidspunkter, er uændret. I 2009 arbejdede en fjerdedel af danskerne mellem 18 og 74 år, der var i beskæftigelse, sommetider om aftenen. Det er et fald i forhold til 2001, hvor det var hver tredje, der ind imellem arbejdede om aftenen. Samme faldende tendens ses i forhold til arbejde om natten og om lørdagen. Til gengæld er der i 2009 lige så mange, der sommetider arbejder søndag, som der var i Hver femte må sommetider trække i arbejdstøjet, selv om det er søndag. Gennemsnitlig andel af den samlede arbejdstid (arbejdstid + transporttid) <5 timer 41 minutter 34 pct. 5-6 timer 47 minutter 12 pct. 7-8 timer 48 minutter 10 pct. >8 timer 39 minutter 6 pct. Alle 45 minutter 12 pct. Transporttiden til og fra arbejde er relativt uafhængig af, hvor lang tid man arbejder om dagen. Derfor fylder transporttiden relativt set mest for dem, der arbejder få timer ad gangen. Andel af danskerne, der sommetider arbejder på skæve tidspunkter Pct Aften Nat Lørdag Søndag TABEL 6 Note: Tallene er udtryk for, hvor stor en andel af danskerne i arbejde, der sommetider arbejder om aftenen (mindst to timer mellem 18 og 22), natten (mindst to timer mellem 22 og 06), lørdag eller søndag (mindst to timer) i deres nuværende beskæftigelse. Der er fra 2001 til 2009 sket et fald i andelen af danskere, som sommetider arbejder om aftenen, natten eller om lørdagen. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

10 Vi er blevet mere tilfredse med arbejdstiden Danskernes ønsker om ændret arbejdstid Pct. Danskerne er i stadig stigende omfang tilfredse med deres ugentlige arbejdstid. Det viser tidsanvendelsesundersøgelsen fra 2009 sammenlignet med den tilsvarende fra I begge målinger har et repræsentativt udsnit af befolkningen fået spørgsmål om, hvor mange timer de arbejder ugentligt, om de er tilfredse med det, om de vil foretrække at arbejde mere eller mindre, og hvis de ønsker ændringer hvor meget de gerne vil have sat deres arbejdstid op eller ned. Andel, der ønsker at arbejde færre timer Andel, der ønsker en uændret arbejdstid TABEL 7 Andel, der ønsker at arbejde flere timer Note: Den samlede ønskede timeændring er beregnet på baggrund af deltagernes angivelse af, hvor mange flere/ færre timer de ønsker at arbejde, vægtet i forhold til andelene. Tilfredsheden med arbejdstiden er vokset fra 2001 til Hele 73 pct. af befolkningen er tilfreds med den arbejdstid, de har. Blandt dem, der ønsker ændringer af arbejdstiden, vil de fleste have sat den ned. Samlet set ønsker danskerne at reducere deres arbejdstid med knap en halv time. Ugentlig arbejdstid og stress, 2009 Antal timer pr. uge Somme tider, næsten altid eller altid stresset Pct. Mænd Kvinder 37 timer timer > 44 timer Alle Note: Tallene er udtryk for, hvor stor en del af danskerne i beskæftigelse, der somme tider, næsten altid eller altid føler sig stresset, fordelt på ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelsen. TABEL 8 Kvinder oplever i højere grad end mænd at være stresset. Det gælder uanset, om de arbejder få eller mange timer i løbet af en uge. Jeg er tilfreds, sagde 73 pct. i 2009, som det fremgår af tabel 7. Tre ud af fire var altså glade for deres arbejdstid og denne store grad af tilfredshed fandt man både hos dem, der arbejdede mindre end, mere end eller netop 37 timer ugentligt. Det tilfredse svar på samme spørgsmål otte år tidligere gav kun 67 pct. På de otte år er der altså sket en stigning i andelen, som er tilfredse, med seks procentpoint. Selvom langt de fleste altså er tilfredse, er der fortsat nogle, der synes, at deres ugentlige timetal er forkert. Det gør sig i 2009 gældende for hver fjerde. Blandt disse er der en overvægt, der ønsker færre timer 16 pct. ønskede at arbejde færre timer, og 11 pct. ønskede flere timer. De, der har udtrykt ønske om at ændre deres arbejdstid, har samtidig angivet, hvor mange timer de ønskede at arbejde mere eller mindre. Når man sammenholder ønskerne, viser det sig, at danskerne samlet set ønsker at sænke deres ugentlige arbejdstid med knap en halv time. Det er især dem, der i forvejen arbejder meget, der ønsker en kortere arbejdsuge. Mens 23 pct. af dem, der arbejder mere end 44 timer om ugen, ønsker en kortere arbejdstid, gælder det samme kun for 10 pct. af dem, der arbejder mindre end 37 timer ugentligt. Ikke blot et fromt ønske Spørgsmålet rejser sig, om de, der er utilfredse med deres arbejdstid, rent faktisk mener det så meget, at de handler på det og får ændret situationen? Det spørgsmål er denne undersøgelse i stand til at svare på. Og svaret er i al sin enkelhed ja, de får gjort noget ved det. Forklaringen er som følger: Undersøgelsen bygger på et såkaldt panel. Det betyder, at man i 2009 har spurgt mange af de samme mennesker, som man fik svar fra i Man ved altså, hvem der i 2001 var utilfredse med, hvor meget de arbejdede. I 2009 kan man måle, om de har fået gjort noget ved det om de rent faktisk har fået kortere eller længere arbejdstid, som de ønskede. Resultatet er, at de, der i 2001 syntes arbejdstiden var for lang, otte år senere har reduceret arbejdstiden med godt en time. Og at de, der i 2001 mente, 10 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2012

11 de arbejdede for lidt, otte år senere havde øget deres arbejdstid med godt tre timer. Hvorvidt dette er drevet af dem i 30, 40 eller 50 -erne vil fremtidige undersøgelser vise. Kvinder mere stressede Blandt dem, der arbejder, er det kvinderne, der er de mest stressede. Blandt mænd er det halvdelen, der oplever følelsen af stress somme tider, næsten altid eller altid. Blandt kvinder er den tilsvarende andel større. Det drejer sig om to tredjedele. Forskellen mellem mænds og kvinders oplevelse af stress er uafhængig af, hvor lang tid de arbejder. For dem, der arbejder 37 timer om ugen, gælder, at 48 pct. af mændene somme timer, næsten altid eller altid oplever stress, mens det samme gør sig gældende for hele 63 pct. af kvinderne. Samme markante forskel ses blandt dem, der arbejder mere end 44 timer om ugen. Både blandt mænd og kvinder er andelen, der oplever stress, større. Men forskellen mellem mænd og kvinder består: 60 pct. af mændene oplever somme tider, næsten altid eller altid at være stresset, mens andelen blandt kvinder er på hele 74 pct. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

12 Danske kvinder med små børn arbejder mindst Børns betydning for arbejdstiden blandt europæiske kvinder Kvinders arbejdstid (timer) på en gennemsnitlig dag Par, kvinden er under 45 år, uden børn Par, yngste barn <6 år Nordeuropa 3,5 2,3 3,7 Østeuropa 4,1 2,8 4,2 England 4,1 2,0 3,1 Sydeuropa 3,7 2,0 2,5 Centraleuropa 3,6 2,0 2,4 TABEL 10 Par, yngste barn 7-17 år I alle europæiske lande skruer kvinder ned for det arbejdsmæssige blus, den dag de får børn. Når børnene bliver større, arbejder nord- og østeuropæiske kvinder lige så meget, som de gjorde, før de fik børn. I England, Syd- og Centraleuropa øger kvinderne deres arbejdstid, men den når ikke samme niveau som før. For danske kvinder er det at blive mor forbundet med, at der i en periode bliver lagt en dæmper på arbejdslivet. Det viser analyserne af danskernes tidsforbrug. Når børnene er små, skruer kvinderne ned for det arbejdsmæssige blus, men de skruer op igen, når børnene bliver lidt større. Det samme gør sig ikke gældende for mænd. For at kunne undersøge hvilken betydning børn har på forældres arbejdstid, må man sammenligne dem med andre, der ligner dem. Derfor sammenlignes forældrenes TABEL 9 Børns betydning for arbejdstiden blandt gifte eller samlevende mænd og kvinder Gennemsnitlig faktisk daglig arbejdstid (timer) Mænd Kvinder Ingen børn og kvinden under 45 år 4,7 3,1 Yngste barn er 0-6 år gammel 4,9 2,9* Yngste barn er mellem 7 og 17 år 4,6 3,5 Note: * er udtryk for, at arbejdstiden adskiller sig signifikant fra arbejdstiden blandt kvinder under 45 år uden børn. Mens mænds arbejdstid ikke er påvirket af, om de har børn, eller af hvor gamle børnene er, arbejder kvinder med små børn mindre end andre kvinder. arbejdstid med arbejdstiden blandt samlevende eller gifte par, der ikke har børn. I de sidstnævnte parforhold er det i øvrigt et kriterium, at kvinden er under 45 år. En kvinde under 45 år, der er gift eller bor sammen med en mand, og som ikke har børn, arbejder på en gennemsnitsdag, altså én af ugens syv dage, 3,1 time. Men hvis der derhjemme er et eller flere børn på 0-6 år, arbejder kvinden kun 2,9 timer om dagen. Forskellen på de to tal er beskeden, men den er alligevel stor nok til at være statistisk signifikant, så vi kan konkludere, at kvinder med små børn faktisk arbejder lidt mindre end gifte eller samlevende kvinder uden børn. Når børnene bliver lidt større, begynder mødrene igen at arbejde mere. Kvinder, hvis yngste barn er syv år eller ældre, arbejder ikke signifikant mindre end gifte eller samlevende kvinder uden børn. Mænd arbejder videre Samme billede ses ikke for mænd. En mand, der er gift eller samlevende med en kvinde under 45 år, og som ikke har børn, arbejder på en gennemsnitsdag 4,7 timer. Hvis manden har et eller flere 0-6-årige børn, giver det ham ikke anledning til at arbejde mindre. Ifølge analysen arbejder mænd med 0-6-årige børn i gennemsnit 4,9 timer, hvilket ikke er signifikant forskelligt fra de 4,7 timer, mænd uden børn arbejder. Denne analyse kan altså ikke påvise, at småbørnsfædre skulle arbejde mere end andre og oven i købet sætte deres arbejdstid op når de får børn. Ikke særligt dansk fænomen Tendensen til at kvinderne holder igen med arbejdet, mens børnene er små, for så siden at sætte arbejdstiden op til samme niveau, som før de fik børn, er ikke nogen dansk specialitet. Billedet er det samme i hele Nord- og Østeuropa, mens man særligt i Central- og Sydeuropa ser en anden tendens. Nemlig den, at mødre det være sig til små eller store børn arbejder mindre end andre kvinder. Nok arbejder mødre til store børn mere end småbørnsmødre, men de arbejder ikke lige så meget, som de gjorde, før de fik børn. 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2012

13 Stigende ligestilling i hjemmet Fire årtiers kvindefrigørelses- og ligestillingsdebat har ikke skabt fuld ligestilling i forhold til det arbejde, der bliver udført i de danske hjem. Men husarbejdet er i dag mere ligeligt fordelt, end det har været nogensinde før. Det viser en analyse af, hvad mænd og kvinder laver derhjemme og af, hvor lang tid de bruger på det. I forhold til tidsforbruget på husarbejde, brugte kvinder i 2009 på en gennemsnitsdag lige godt tre kvarter mere end mænd. Bare otte år tidligere, i 2001, var forskellen større idet kvinder dengang brugte mere end en time ekstra på husarbejde i forhold til mænd. Forskellen på hvor mange gøremål mænd og kvinder har i hjemmet er dog i dag minimal, sammenlignet med situationen tilbage i 1960 erne. Som det fremgår af figur 4, viste en måling af tidsforbrug fra 1964, at kvinder arbejdede fire timer mere i hjemmet i forhold til mænd. Især forskel på hverdage Forskellen på hvor meget tid mænd og kvinder bruger på husholdningsarbejde ligger på ugens fem hverdage. Til hverdag udføres husholdningsarbejdet især sidst på eftermiddagen og først på aftenen det gælder for både mænd og kvinder. Men arbejdet på dette tidspunkt som i småbørnsfamilier ofte kaldes for ulvetimen er ikke ligeligt fordelt. Kvinder yder, i forhold til mænd, en markant større indsats på ugens arbejdsdage. Det gælder især omkring spisetid om aftenen. En tredjedel af alle kvinder i alderen år er i gang med noget husligt mellem kl. 17 og 18 på hverdage. Det samme gælder kun hver fjerde mand. I weekenden er arbejdet i hjemmet mere ligeligt fordelt, og fordelingen af arbejde i døgnets vågne timer er også mere jævn. Lørdag og søndag går den sidste del af formiddagen således i mange hjem til at gøre alverdens ting, som ikke bliver nået til hverdag. Forskellige opgaver Det er heller ikke de samme opgaver, mænd og kvinder udfører i hjemmet. Der er et vist overlap mellem kønnene, men Tid kvinder bruger mere end mænd på arbejde i hjemmet 4,5 Timer 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Arbejdsdelingen i hjemmet, 2009 Andel aktive (pct.) Mænd Tidsforbrug for aktive (Timer:min) Andel aktive (pct.) Kvinder FIGUR 4 TABEL 11 Tidsforbrug for aktive (Timer:min) Indkøb 48 0: :02 Husligt arbejde 82 1: :47 Gør det selvarbejde : :26 Omsorg 24 1: :58 Alle aktiviteter 92 2: :28 Note: Tabellen tidsforbruget på en gennemsnitsdag for de årige, der har brugt tid på aktiviteten. gennemgående er det sådan, at kvinder tager sig af de mere rutineprægede og tidsbundne opgaver, mens mænd er mere aktive med opgaver, der ikke nødvendigvis skal gøres på bestemte tider af dagen og ugen. Når der skal laves mad, ryddes op, vaskes op, vaskes og gøres rent, er kvinder væsentligt mere aktive end mænd. Mænd bruger fx mere tid på havearbejde, gør det selv-arbejde, mens indkøb og børneomsorg er mere ligeligt fordelt mellem kønnene. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

14 Husholdningsarbejde byttes til forbrug Forbrugsmuligheder og arbejde i hjemmet Pct Kvindens andel af det personlige forbrug er større end hendes andel af husholdningsarbejdet Kvindens andel af det personlige forbrug er lige så stor som hendes andel af husholdningsarbejdet Kvindens andel af det personlige forbrug er mindre end hendes andel af husholdningsarbejdet Noget tyder på, at kvinder de seneste ti år har forøget deres indflydelse på fordelingen af tid og penge i hjemmet. Vi antager, sådan som nogle teorier gør det, at forbrugsmulighederne for den enkelte voksne i et parforhold bl.a. hænger sammen med, hvilket magtforhold eller hvilken forhandlingsposition der er mellem ham og hende. Det afhænger så dels af, hvem der tjener pengene, dels af hvem der laver hvor meget derhjemme. I forbindelse med studierne af danskernes tidsanvendelse har de deltagende svaret på, hvor stor en andel af det personlige forbrug i parforholdet, de står for. Det vil sige penge brugt på tøj, sko, fritidsaktiviteter mv. og altså ikke udgifter TABEL 12 Omkring halvdelen af kvinderne bruger en mindre andel af familiens penge i forhold til, hvor stor en andel af de hjemlige pligter de står for. til den fælles husholdning som el, vand og varme. Når man sammenholder svarene på dette spørgsmål med, hvor stor en andel af husholdningsarbejdet de adspurgte varetager, viser det sig, at mere husholdningsarbejde kan hænge sammen med større forbrugsmuligheder. Altså, at det giver valuta på goodwill-kontoen at være den, der får hjemmet til at fungere. Som det fremgår af tabel 12, var det i 2009 sådan, at kvindens andel af det samlede forbrug var lige så stor som hendes andel af husholdningsarbejdet i to ud af ti familier. Det betyder, at hvis hun fx laver mellem 60 og 80 pct. af husholdningsarbejdet, er hendes andel af forbruget af en tilsvarende størrelsesorden. I tre ud af ti familier er andelen af hendes forbrug større end hendes indsats i hjemme tilsiger, mens den i fem ud af ti familier er mindre end hendes andel af husholdningsarbejdet. Der er altså i 2009 fortsat en overvægt af familier, hvor kvindens andel af forbruget er mindre end hendes andel af husholdningsarbejdet. Kvinder større andel end tidligere Kvindernes situation er dog på dette område bedre i 2009 i forhold til, hvordan den var i Omkring årtusindskiftet var det kun 16 pct. af kvinderne, der havde en større andel af forbruget end deres andel af husarbejdet. Denne kvindeandel var i 2009 steget til 31 pct. 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2012

15 Fritiden er ofte passiv, og den aktive fritid er blevet kortere Uanset at det i en stresset hverdag til tider kan føles anderledes, bruger danskerne langt den største del af tiden på noget, som mange værdsætter: Vi holder fri. Rent faktisk udgør fritiden på en almindelig hverdag mellem 18 og 19 timer, mens der på dage i weekenden er tale om hele 22 timers fritid i gennemsnit. Det voldsomt store antal timer kommer man frem til, hvis man definerer fritid som al den tid, der ikke går med at arbejde, hvad enten det er på jobbet eller med det huslige derhjemme. Fritidsregnskabet kan dog snævres en del ind, hvis man fjerner de funktioner, som er helt nødvendige for overlevelsen altså søvn, spisning, toilette og hygiejne. Når disse aktiviteter holdes ude af regnestykket, indsnævres fritiden til omkring otte en halv time på hverdage, og ca. 11 timer på dage i weekenden. En yderligere indsnævring sker, når man undersøger, hvad fritiden bruges på: aktive og passive aktiviteter, og dermed ser bort fra aktiviteter, hvis indhold ikke angives nærmere i undersøgelsen. Passive aktiviteter er fx læsning, tv, radio, musik, it/computer, telefon og socialt samvær, mens de aktive dækker over fx foreningsliv, frivilligt arbejde, motion, sport, underholdning, kultur og hobby. Opgjort efter disse principper viser det sig, at langt størstedelen af fritiden går med passive aktiviteter. I 2009 brugte årige danskere, som det fremgår af tabel 13, fem timer og et kvarter på passive fritidsaktiviteter om dagen, mens der kun levnes op til halvanden time om dagen til de aktive. Der er altså mere traditionel afslapning på danskernes program efter fyraften end gøremål, hvor man er aktiv med noget alene eller sammen med andre. Mænd og kvinder har ikke helt samme mængde fritid. I 2009 har mænd seks timer og tre kvarter, mens kvinder har seks en halv time. Det ekstra kvarter, mænd har, bruger de på at være aktive de bruger det faktisk på deres hobby, hvad enten det så er frimærkesamling, lystfiskeri, veteranbilistandsættelse eller noget helt fjerde. Fritid fordelt på passive og aktive aktiviteter Både mænd og kvinder har fået mere fritid siden årtusindskiftet. I 2001 havde mænd seks timers aktiv eller passiv fritid. Otte år senere, i 2009, havde de fået knap tre kvarter ekstra. Samme udvikling er sket for kvinderne, om end de startede fra et lavere niveau i 2001, hvor de havde knap fem timer og fyrre minutters fritid. I 2009 havde også de fået godt tre kvarters ekstra fritid, nemlig seks en halv time i alt. Den aktive fritid er i samme periode blevet kortere for både mænd og kvinder omkring et kvarter om dagen så det er alene den passive fritid, danskerne har fået mere af. Fritid synkroniseres ikke fuldt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Timer:min. pr. dag Passive 04:20* 04:08 05:16 05:15 Aktive 01:42* 01:30 01:27* 01:14 I alt 06:02* 05:38 06:43* 06:29 For mange par gælder det, at han og hun ikke synkroniserer deres fritid fuldt ud. De holder simpelthen fri på forskudte tidspunkter i forhold til hinanden. Netop det resultat er ikke så overraskende, for man ser et tilsvarende billede med hensyn til parrenes arbejdstid. For fire ud af ti par er det kun op til 75 pct. af arbejdstiden, der overlapper. Han og hun møder på forskellige tidspunkter, og de får TABEL 13 Note: Passive aktiviteter dækker over læsning, socialt samvær, tv, radio og musik, it og computer samt andet. Aktive aktiviteter dækker over hobby, motion og sport, underholdning og kultur samt andet. Figuren angiver tidsforbruget på fritid i timer:minutter for årige fordelt på en gennemsnitsdag. * angiver, at der er signifikant forskel på mænd og kvinder Fra 2001 til 2009 har danskerne fået mere fritid. Det gælder både mænd og kvinder, men mænd har mere fritid end kvinder. I 2009 bruger de den ekstra fritid på at være aktive de bruger tiden på at dyrke deres hobby. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

16 Sammenfaldet af fritiden på hverdage i parfamilier Pct. <40 pct pct. <80 pct. Alle par Par uden børn Par med børn Note: Tabellen angiver, hvor meget af den vågne tid parrene bruger sammen på hverdage. Faste ugentlige fritidsinteresser Kun manden har faste fritidsinteresser Kun kvinden har faste fritidsinteresser TABEL 15 Begge har faste fritidsinteresser Par uden børn 13 % 15 % 37 % Par med børn 19 % 14 % 27 % Note: Spørgsmål: Har du/i nogle faste fritidsinteresser, som du/i går til på bestemte ugedage og tidspunkter? TABEL 14 Forældre bruger en mindre del af deres fritid sammen med hinanden, sammenlignet med andre par. fri på forskellige tidspunkter. Det vil sige, at hvis både manden og kvinden arbejder i otte timer, og manden arbejder fra kl. 8 til kl. 16, ligger kun seks af kvindens otte arbejdstimer også inden for dette tidsrum. I forhold til den forskudte fritid gælder det, at især par med børn forskyder deres fritid. Som det fremgår af tabel 14, gælder det for 37 pct. af forældrene, at mindre end 40 pct. af deres fritid på en hverdag er sammenfaldende. Blandt par uden børn er det blot 24 pct. som har et tilsvarende lille sammenfald af fritid. Faste fritidsinteresser De fleste har en eller flere fritidsinteresser, som de går til i løbet af ugen. Det gør sig især gældende for par uden børn. I 37 pct. af disse parforhold har både han og hun faste fritidsinteresser, mens det for andre 28 pct. af forholdene gælder, at enten den ene eller den anden har faste fritidsinteresser. Blandt forældre er de faste fritidsinteresser lidt mindre udbredte. Det gælder for 27 pct. af disse forhold, at begge har faste fritidsinteresser, mens kun den ene går til noget fast i 33 pct. af forholdene. Tidsstudierne viser desuden, at forældrene, der har en fast fritidsinteresse, bruger mindre tid på den end personer i parforhold uden børn. Forældrenes aktiviteter hindrer dog ikke samvær med børnene. Selvom mindst én af forældrene i næsten to tredjedele af alle børnefamilier har faste fritidsinteresser, kan familien være samlet de fleste af ugens aftener. I godt halvdelen af alle børnefamilier er der mellem fem og syv dage, hvor fritidsinteresser ikke er til hinder for samvær om aftenen. 16 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2012

17 Danskernes arbejdstid ligner andre europæeres Kun de færreste kan være i tvivl om, at Tyskland for øjeblikket er Europas økonomiske lokomotiv. Derfor er det måske lidt overraskende, at tyskerne er et af de europæiske folk, der arbejder mindst, når vi taler om den faktiske arbejdstid. I en sammenligning af, hvor mange timer en række europæiske folk faktisk lægger på arbejdspladsen, kommer Tyskland ind, som det fremgår af figur 5, på en næstsidste plads, kun undergået af Belgien. Målingen viser gennemsnittet for alle årige mænd og kvinder fordelt på ugens syv dage og inkluderer helligdage og ferier. Målt på den måde viser det sig, at tyskerne i løbet af årets 365 dage i gennemsnit kun bruger godt to en halv time om dagen på arbejde. At Tyskland på en gang ligger i bunden af listen og samtidig har Europas stærkeste offentlige finanser viser, at arbejdsudbuddet i et land ikke i sig selv siger noget om finanspolitisk holdbarhed. Dette afspejler, dels at BNP pr. indbygger er højere i Danmark end i Tyskland, dels at den offentlige sektor er større i Danmark, hvorfor det er nødvendigt at arbejde mere, hvis ikke aktiviteten skal drukne i høje skatter. Det er i øvrigt befolkningerne i de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen der bruger mest tid på at arbejde. I Estland arbejder man på en gennemsnitsdag godt tre en halv time, mens man i Letland og Litauen bruger mere end fire timer dagligt på at arbejde. Østeuropæerne arbejder mest At Tyskland hører til i bunden af listen er ikke den eneste overraskelse, når man sammenligner arbejdstid på tværs af landegrænser. Alle ved, at man i de solrige sydeuropæiske lande mange steder i hvert fald tidligere har holdt en lang middagspause. Ideen om at man i de samme lande ikke arbejder så meget er ganske udbredt her nordpå, hvor mange er overbeviste om, at netop vi hører til blandt de mest arbejdsomme. Men faktum er, at de sydeuropæiske lande ikke tager prisen for korteste ar- bejdsdag, ligesom vi her i Norden heller ikke tager prisen for den længste. Normalt deler man lande op efter deres velfærdssystem og opererer med henholdsvis nordiske lande, centraleuropæiske lande, liberale lande (England), østeuropæiske lande og sydeuropæiske lande. Med denne opdeling ses, at der arbejdes mest i Østeuropa (båret af de baltiske lande), og altså også mere end vi gør i Nordeuropa. I midten af feltet ligger England og Sydeuropa, mens det er i de centraleuropæiske lande, der arbejdes kortest tid. FIGUR 5 Arbejdstimer i europæiske lande fordelt pr. indbygger hver dag, året rundt Letland Litauen Estland Norge Slovenien England Spanien Finland Danmark Polen Frankrig Italien Bulgarien Tyskland Belgien Note: Tallene er udtryk for den gennemsnitlige daglige arbejdstid i timer for årige. Den gennemsnitlige danske arbejdstid adskiller sig ikke fra arbejdstiden i mange andre europæiske lande. TABEL 16 Arbejdstimer i europæiske velfærdsstater fordelt pr. indbygger hver dag, året rundt 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 Timer Tid brugt på arbejde (timer) Østeuropa (Estland, Letland, Litauen, Polen, Bulgarien og Slovenien) 3,4 Nordeuropa (Danmark, Finland og Norge) 3,2 Liberale lande (England) 3,1 Sydeuropa (Frankrig, Italien, Spanien) 3,1 Centraleuropa (Tyskland, Belgien) 2,5 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

18 Danskerne fører på ligestilling Ligestillingen mænds andel af arbejde, fritid og husholdningsarbejde ift. en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder 20 Procentpoint betalt arbejde Jo tættere en værdi er på nul, desto mere ligeligt er tiden fordelt mellem mænd og kvinder ved nul står de hver især for 50 pct. af tiden. Som det fremgår, bruger mænd i hele Europa mere tid end kvinder på arbejdsmarkedet, mens de bruger mindre på at arbejde i hjemmet. Danskerne ligger, i sammenligning med andre europæiske lande, i front, når det gælder ligestilling mellem mænd og kvinder. Sådan er det i hvert fald, hvis man analyserer, hvor meget tid de to køn bruger på henholdsvis arbejde, husholdningsarbejde og fritid. Det er især i forhold til fordelingen af fritid mellem de to køn, at vi i Danmark har en ligestillingsmæssig førerposition. Fritiden er stort set lige fordelt mellem kønnene, og man skal helt ud på decimalerne for at finde en forskel mænds andel er 50,4 pct. mens kvinders således er 49,6 pct. Det er altså langt under én procent af tiden, der skiller de to køn på dette område. Næsten samme ligelige fordeling af fritiden ses i England og det øvrige Nordeuropa hvor mænds andel af fritiden er 51 pct. fritid arbejde i hjemmet FIGUR 6 DK Sydeuropa England Østeuropa Centraleuropa Nordeuropa Størst ulighed mellem kønnene ses i Østeuropa, hvor mændenes andel af fritiden er 54 pct., mens kvinderne altså må nøjes med en andel på 46 pct. Også i forhold til hvem der bruger tid på husholdningsarbejdet, er ligestillingen i Danmark større end i andre lande. Danske mænd står for 40 pct. af den tid, der, samlet set, bruges på husholdningsarbejdet. Det betyder altså, at kvinder står for 60 pct. af husholdningsarbejdet. Nogle vil givet mene, at denne fordeling ikke tyder på en fuld ligestilling i Danmark på dette område. Det er korrekt men husarbejdet viser sig at være mere lige fordelt i Danmark i forhold til andre steder i Europa. Også på dette område ligner de øvrige nordiske lande Danmark, mens fordelingen i Øst- og Centraleuropa er mere skæv. Her bruger mænd ca. 35 pct. af den samlede tid brugt på husholdningsarbejde, hvilket betyder, at kvinder bruger ca. 65 pct. Husarbejdet er mest ulige fordelt i Sydeuropa. Her står mænd for 30 pct. af husarbejdet, mens kvinder står for 70 pct. Østeuropæere mest lige i forhold til arbejde Kun på ét område, betalt arbejde, har Danmark ikke den mest lige fordeling. I forhold til tid brugt på at arbejde er der størst lighed imellem kønnene i Østeuropa. I Østeuropa står mændene for 59 pct. af den tid, der bruges på betalt arbejde, mens kvinderne bruger 41 pct. af tiden. Til sammenligning er fordelingen i Danmark 60 pct. til mændene og 40 pct. til kvinderne. I Sydeuropa, hvor fordelingen er mest ulige, er der tale om, at mændenes andel af tiden brugt på arbejde er 65 pct. mens kvindernes er 35 pct. Der er dog næppe nogen grund til, at østeuropæiske ligestillingsgrupper jubler alt for højt over denne førerposition. Som det fremgår af figur 6, modsvares den relativt store ligestilling på arbejdsmarkedet ikke af en tilsvarende ligestilling i forhold til husholdningen. Til gengæld har østeuropæiske mænd relativt meget fritid i forhold til kvinderne. 18 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2012

19 Undersøgelsens publiceringer Jens Bonke med bidrag af Bent Jensen Har vi tid til velfærd? Om danskernes brug af deres tid ude og hjemme. København: Gyldendal. Jens Bonke og Bent Jensen Hvad har vi gjort ved tiden? En forskningsoversigt over tidsanvendelsesstudier før og nu. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Jens Bonke The impact of changes in life-stage on time allocations in Denmark: a panel study Odense: Syddansk Universitetsforlag. LITTERATUR FRA ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED 2011 Borgerne og lovene Af Jørgen Goul Andersen. Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme. Af Lars Højsgaard Andersen og Torben Tranæs. Søvn ægteskab, indkomst og helbred. Af Jens Bonke. Med bidrag af Morten Møller. (Gyldendal. København). Vi der bor i Danmark. Af Bent Jensen og Torben Tranæs. (Gyldendal. København). Indvandringens betydning for de offentlige finanser i Danmark. Af Christer Gerdes, Marie Louise Schultz-Nielsen og Eskil Wadensjö. The Price of Prejudice. Af Morten Hedegaard og Jean-Robert Tyran. Immigration and Welfare State Cash Benefits The Danish Case. Af Peder J. Pedersen. A Panel Study of Immigrant Poverty Dynamics and Income Mobility Denmark, Af Peder J. Pedersen. The significance of immigration for public finances in Denmark. Af Christer Gerdes, Marie Louise Schultz-Nielsen og Eskil Wadensjö. Economic Drivers of Migration and Climate Change in LDCs. Af Helene Bie Lilleør og Katleen Van den Broeck. Danmarks Kvalifikationsbalance Af Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen. (Gyldendal. København). Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni

20 LITTERATUR FRA ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED 2012 Serving time or serving the community? Exploiting a policy reform to assess the causal effects of community service on income, social benefit dependency and recidivism. Af Signe Hald Andersen. (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Unemployment and crime: Experimental evidence on the causal effects of intensified ALMPs on crime rates among unemployed individuals. Af Signe Hald Andersen. (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Does Incarceration Length Affect Labor Market Outcomes for Violent Offenders? Af Rasmus Landersø. (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Losing the stigma of incarceration: Does serving a sentence with electronic monitoring causally improve post-release labor market outcomes? Af Lars Højsgaard Andersen og Signe Hald Andersen. The Effect of Workfare on Crime: Youth Diligence and Law Obedience. Af Peter Fallesen, Lars Pico Geerdsen, Susumu Imai og Torben Tranæs. (Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse. Af Lars Højsgaard Andersen, Hans Hansen, Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs. Hvad har vi gjort ved tiden? Af Jens Bonke og Bent Jensen. Det levede liv med sindslidelse. Af Nelli Øvre Sørensen. (Forskningscenter for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol og Rockwool Fondens Forskningsenhed. København). Undeclared Work, Deterrence and Social Norms: The Case of Germany. Af Lars P. Feld og Claus Larsen. (Springer-Verlag. Berlin Heidelberg). Das Ausmass der Schwartzarbeit in Deutschland. Af Lars P. Feld og Claus Larsen. Sort arbejde i Tyskland. Af Lars P. Feld og Claus Larsen. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Lars Højsgaard Andersen, projektchef og seniorforsker Signe Hald Andersen, forskningsassistent Kristian Hedeager Bentsen, seniorforsker Jens Bonke, forsker Johannes K. Clausen, forsker Peter Fallesen, forsker Jane Greve, forskningsassistent Sidsel Halben-Feld, forskningsassistent Cathrine Søgaard Hansen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forsker Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, evalueringschef Helene Bie Lilleør, evalueringskoordinator Ulrik Lund-Sørensen, forskningsassistent Bodil Wullum Nielsen, forskningsassistent Martin Engvang Roed, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg, forsker Peer Skov, forskningsassistent Jossi Steen-Knudsen og forskningsassistent Ermias Gebru Weldesenbet. Evt. praktiske spørgsmål angående nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf E-post: Adresse: Sølvgade 10, 2. tv, 1307 København K. E-post: Hjemmeside:

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

A-mennesker tjener mere end B-mennesker

A-mennesker tjener mere end B-mennesker Nyt fra April 2011 Ny undersøgelse af danskernes søvnmønster: A-mennesker tjener mere end B-mennesker For første gang nogensinde i Danmark er der sat pris på, hvad det koster i kroner og ører at have et

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke Børns tidsanvendelse Jens Bonke November 2000 1 2 Børns tidsanvendelse Jens Bonke Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud

Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Tilfredshed med åbningstider i dagtilbud marts 2015 0 Indhold 1. Sammenfatning... 2 1.2 Metode og læsevejledning... 2 2. Undersøgelsens resultater... 3 2.1. Betydning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende

BORGERPANEL. Den daglige rejse. Juni 2012. Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende BORGERPANEL Juni 2012 Den daglige rejse Den daglige transporttid i hverdagen har stor betydning for den enkelte og har haft afgørende betydning for hver fjerde syddanskers valg af bolig. Borgerne i Region

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere